BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven, og forskellige andre love (Konsekvensændring i ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 147
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og

forskellige andre love

(Konsekvensændring i ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven,

kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.)

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret

bl.a. ved § 6 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og senest ved § 10 i lov nr. 1671 af 26. december

2017, foretages følgende ændringer:

§ 75 h, stk. 3,

ændres »ferietidspunktet« til: »ferieafholdelsestidspunktet«.

§ 75 h, stk. 5,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5.

Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele

optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25

dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Der kan højest

optjenes ret til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december

2019. Der optjenes ikke ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. august

2020.

Stk. 6.

I perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020 kan der højest afholdes 16,6 dages

ferie med feriedagpenge.«

Stk. 6-9 bliver stk. 7-10.

§ 75 h, stk. 5

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5.

Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele

ferieåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 5 ugers

ferie med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra 1.

september til 31. august.

Stk. 6.

Optjent ferie med feriedagpenge afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter

ferieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets

udgang til kalenderårets udgang. De optjente feriedagpenge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie

efter ferieloven på ferieafholdelsestidspunktet er afholdt.«

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 147: Lovudkast: Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven, og forskellige andre love (Konsekvensændring i ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.), fra beskæftigelsesministeren

§ 75 h, stk. 9,

som bliver stk. 10, indsættes efter »størrelse,«: »retten til løbende optjening af

feriedagpenge, afholdelse af ferie med feriedagpenge«.

§ 75 h, stk. 9,

som bliver stk. 10, ændres »kommunernes« til: »Udbetaling Danmarks«.

§ 85 c

indsættes efter stk. 17 som nyt stykke:

»Stk.

18.

De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 17, nedsættes med et beløb, der

årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af

finansieringsbidraget.«

Stk. 18-24 bliver herefter stk. 19-25.

§2

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af

29. marts 2017 og § 4 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 25, stk. 1,

affattes således:

»Når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i

perioden frem til og med den 31. august 2019, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen

udbetales i det efterfølgende ferieår. Ferie med ferieydelse optjent i perioden fra og med den 1.

januar til og med den 31. august 2019 afholdes dog i perioden fra og med den 1. maj til og med den

31. august 2020.«

Efter § 25 indsættes:

»Optjening af ret til ferieydelse for personer i ansættelse

§ 25 a.

En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller §

8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020,

optjener ret til ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret til

1) løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,

2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35,

eller

3) feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra og med den 1. maj til og med den 31.

august efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Ferie med ferieydelse, optjent efter stk. 1 i perioden fra og med den 1. september til og med

den 31. december 2019, afholdes i perioden fra og med den 1. maj til og med den 31. august 2020,

hvis lønmodtageren i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. august 2019 har optjent

mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Anden ferie med ferieydelse optjent efter stk. 1,

udbetales efter anmodning til Udbetaling Danmark.

Stk. 4.

En lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, ikke inden 1.

september 2020 kan afholde ferien efter stk. 3, 1. pkt., har ret til at holde ferien i den efterfølgende

ferieafholdelsesperiode.

Stk. 5.

En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i den i

stk. 1 nævnte periode, har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode,

hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, er forhindret i at holde ferien

med feriedagpenge inden den 1. september 2020.

Stk. 6.

Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk. 3-5 er holdt, udbetales ferieydelsen efter

anmodning til Udbetaling Danmark.

Stk. 7. Ferieydelsen beregnes ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2,

eller § 8, stk. 6, 1. pkt., efter § 33 og § 35, når ferien afholdes eller udbetales efter stk. 6.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af

ferieydelse.

§ 25 b.

En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller §

8, stk. 6, 1. pkt., fra og med den 1. september 2020 optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om

der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte fraværsperiode

optjenes ret til

1) løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,

2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35,

eller

3) feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1 afholdes i den tilknyttede

ferieafholdelsesperiode, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

En lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, ikke inden

ferieafholdelsesperiodens udløb kan afholde optjent ferie med ferieydelse efter stk. 1, har ret til at

holde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Stk. 5.

En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i den i

stk. 1 nævnte periode, har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode,

hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, er forhindret i at holde

ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Stk. 6.

Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk. 3-5 er holdt, udbetales ferieydelsen efter

anmodning til Udbetaling Danmark.

Stk. 7.

Ferieydelsen beregnes ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2,

eller § 8, stk. 6, 1. pkt., efter § 33 og § 35, når ferien holdes eller udbetales efter stk. 6.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af

ferieydelse.

Optjening af ret til ferieydelse for personer, som ikke er i ansættelse

§ 25 c.

En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller §

8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020

optjener alene ret til ferieydelse i perioden fra og med den 1. september til og med den 31.

december 2019. Det er en betingelse, at der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet. Det er

desuden en betingelse, at der i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. august 2019 er

optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Ferien afholdes i perioden fra og med den

1. maj til og med den 31. august 2020.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der i de i stk. 1 nævnte fraværsperioder

optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra og med den 1. maj til og med den

31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter § 25 a, stk. 1.

Stk. 3.

Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27

ved påbegyndelsen af ferien i ferieafholdelsesperioden.

Stk. 4.

Ferieydelsen beregnes ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien efter § 33

og § 35.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af

ferieydelse.

§ 25 d.

En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller §

8, stk. 6, 1. pkt., fra og med den 1. september 2020 optjener ret til ferieydelse, når der udbetales

barselsdagpenge under fraværet.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte fraværsperiode

optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter § 25 b, stk. 1.

Stk. 3.

Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1 holdes i den tilknyttede

ferieafholdelsesperiode.

Stk. 4.

Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27

ved påbegyndelsen af ferien i ferieafholdelsesperioden.

Stk. 5.

Ferieydelsen beregnes ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien efter § 33

og § 35.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af

ferieydelse.«

§ 45

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk.

De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 8, nedsættes med et beløb, der

årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af

finansieringsbidraget.«

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.

§3

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017, som ændret ved lov nr.

1541 af 19. december 2017 og § 11 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende

ændring:

§ 66

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk.

De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 8, nedsættes med et beløb, der

årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af

finansieringsbidraget.«

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.

§4

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 1,

nr. 25, i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26.

december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 74 e, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Beregningen af ledighedsydelse under ferie sker således, at en person, der i hele ferieåret

har modtaget ledighedsydelse, vil optjene ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse. I øvrige tilfælde

sker der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret er det år, der går fra 1. september til 31. august.«

§ 74 e, stk. 4,

ændres »ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april« til: »ferieafholdelsesperioden,

som omfatter ferieåret, hvori retten til ledighedsydelse optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra

ferieårets udgang til kalenderårets udgang«, og »ferieårets« ændres til: »ferieafholdelsesperiodens«.

§ 74 e, stk. 5,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5.

Der kan højst holdes 5 ugers ferie med løn, feriegodtgørelse eller ferieydelse og ferie med

ledighedsydelse.«

§ 74 e, stk. 8,

indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om retten til løbende optjening og

afholdelse af ferie med ledighedsydelse.«

§ 80 a

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk.

De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 8, nedsættes med et beløb, der

årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af

finansieringsbidraget.«

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 10-16.

§5

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som

ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages

følgende ændring:

§ 70 f, stk. 4,

indsættes efter »løn«: », ferieydelse«.

§6

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret ved §

33 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 27

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler

udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

§ 29, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler

udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.«

§ 32 a, stk. 1,

indsættes som

nr. 8:

»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler

udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.«

§ 49, stk. 1, nr. 2,

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§7

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19.

december 2017, foretages følgende ændring:

§ 25, stk. 1,

indsættes som

nr. 8:

»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler

udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.«

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3, § 4, nr. 1-4, og §§ 6 og 7, træder i kraft den 1. september 2020.

§9

Stk. 1.

Beskæftigelsesministeren fastsætter første gang nedsættelsen af de private arbejdsgiveres

finansieringsbidrag, jf. § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 5, for finansieringsbidragsåret

2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1.

Baggrund

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.4.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

Lovforslagets indhold

Optjening af feriedagpenge

Gældende ret

Den indgåede aftale

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Optjening af ret til ferieydelse under barsel

Gældende ret

Den indgåede aftale

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Overgang til samtidighedsferie

Optjening af ret til ferie med ledighedsydelse samt præcisering af regler om fleksløntilskud og

ferieydelse

Gældende ret

Den indgåede aftale

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af pension

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kompensation af private arbejdsgivere ved ændring af ferieloven

Gældende ret

Den indgåede aftale

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 31. oktober 2017

indgået

Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med

samtidighedsferie.

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører justering af retten til feriedagpenge i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven, og retten til

ledighedsydelse i lov om aktiv social politik, så den tilpasses den nye ferielov. Derudover udmønter

lovforslaget den del af aftalen, der vedrører kompensation af arbejdsgivernes likviditetstab som

følge af indførelse af samtidighedsferie.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. xx af xx 2018 om ferie [L 116 - folketingsåret

2017/18] og lov nr. xx af xx 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

[L 117 - folketingsåret 2017/18].

1.1. Baggrund

Den 31. august 2015 nedsatte regeringen et Ferielovsudvalg (herefter omtalt som udvalget) med

den opgave at fremkomme med forslag til en ny ferielov. Det overordnede sigte med udvalgets

arbejde var ifølge dets kommissorium at tilpasse ferieloven, så den i højere grad passer til det

nuværende arbejdsmarked med forskelligartede arbejds-, ansættelses- og aflønningsforhold.

Indretningen af ferieloven skal samtidig tage hensyn til Danmarks internationale forpligtelser.

Samtidig var ønsket at fremme et enklere feriesystem, der er lettere at administrere, og hvor det er

tydeligt for lønmodtagerne og arbejdsgiverne, hvilke regler, rettigheder og forpligtigelser der

gælder.

Udvalget afgav den 22. august 2017 betænkning nr. 1568 om en ny ferielov og overgang til

samtidighedsferie (herefter omtalt som betænkningen) til beskæftigelsesministeren.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 31. oktober 2017 indgået

Aftale

om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidighedsferie.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige i Ferielovsudvalgets betænkning i sin helhed og

udmønter på den baggrund de lovforslag og forslag til følgelovgivning, som indgår i udvalgets

betænkning med følgende hovedpunkter:



Samtidighedsferie for alle, også nyansatte og tilbagevendte på arbejdsmarkedet.



Flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdelsesperiode.



Fortsat to former for feriebetaling.



Et enkelt feriesystem baseret på almene og fælles løsninger.



En ansvarlig overgangsordning med fokus på lønmodtagernes feriemønster og arbejdsgivernes

likviditet.

Det fremgår også af aftalen, at aftalepartierne desuden er enige om, at det med aftalen om en ny

ferieordning med samtidighedsferie vil være nødvendigt at justere retten til feriedagpenge i

arbejdsløshedsforsikringsloven, retten til ferieydelse i barselsloven samt retten til ledighedsydelse i

lov om aktiv social politik, så den tilpasses den nye ferielov.

Samtidig skal staten kompensere de private arbejdsgivere for det likviditetstab, som

arbejdsgiverne vil opleve ved indførelse af samtidighedsferie. Det sker ved at sikre, at

arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

2. Lovforslagets indhold

Dette lovforslag indeholder tre hovedelementer:



Ændring af retten til feriedagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., retten til

ferieydelse i barselsloven og retten til ledighedsydelsen under ferie i lov om aktiv socialpolitik

som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven.



Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af pension.



Ændring af reglerne om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag til ATP-bidrag

af forskellige forsørgelsesydelser i forbindelse med kompensation af private arbejdsgivere ved

indførelse af samtidighedsferie i ferieloven m.v.

2.1. Optjening af feriedagpenge

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem

af en arbejdsløshedskasse ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen

har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge til medlemmet. Hvis arbejdsløshedskassen

har udbetalt efterløn eller tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse optjenes der ikke ret til feriedagpenge.

Herudover optjenes der efter lovens § 75 h, stk. 2, ret til feriedagpenge på grundlag af perioder,

hvor der er udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, hvis

pågældende ikke har optjent ret til betalt ferie.

Det er kun muligt at optjene ret til feriedagpenge i perioder, hvor man er medlem af en dansk

arbejdsløshedskasse. Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret løber fra 1. maj til

30. april det efterfølgende år.

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at medlemmet på ferietidspunktet er lønmodtager eller

ledig. Medlemmet skal endvidere være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed.

Endelig skal betalt ferie efter ferieloven være afholdt, inden der kan udbetales feriedagpenge fra

arbejdsløshedskassen.

Der kan udbetales feriedagpenge i op til 25 dage i løbet af et ferieår, hvilket svarer til, at

medlemmet har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen i hele optjeningsåret, jf. § 75 h, stk. 5, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis medlemmet har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i perioden fra optjeningsårets

begyndelse og frem til ferien, udbetales det samme beløb i feriedagpenge.

Hvis medlemmet ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge

med et fast beløb, der udgør 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb som henholdsvis

fuldtids- og deltidsforsikret, jf. § 47 eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er medlemmets forsikringsstatus på ferieafholdelsestidspunktet, som afgør, om der skal

udbetales feriedagpenge med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikrede. Feriedagpenge til

dimittender udbetales med en fast sats på 82 pct. af maksimale arbejdsløshedsdagpenge for

henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede eller med en eventuel beregnet individuel sats på

baggrund af medlemmets hidtidige arbejdsindtægt.

Efter gældende regler i § 75 h, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan

beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om,

beregningen af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret

om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken omkring udbetaling af dagpenge i

henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Bemyndigelsen er blevet brugt til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj

2015 om feriedagpenge. Der er herunder blevet fastsat regler om ferieårets periode, beregningssats,

opgørelse af retten til feriedagpenge, ansøgningsfrist, udbetalingstidspunkt og afholdelse af ferie

med ret til feriedagpenge, hvis medlemmet samlet har optjent ret til mere end 25 dage med betalt

ferie efter ferieloven og feriedagpenge.

2.1.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af aftalen, at det efter gældende regler er muligt at holde ferie med feriedagpenge, på

baggrund af perioder, hvor man har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller barselsdagpenge, under

visse betingelser, som f.eks. at man skal have afholdt sin egen optjente ferie først. Feriedagpengene

bortfalder, hvis ferien ikke er afholdt i ferieåret. Perioderne for optjening og afholdelse af

feriedagpenge følger den nuværende ferielov. Det vil sige, at optjening af ret til feriedagpenge sker i

perioden fra den 1. januar til den 31. december, til afholdelse i perioden fra den 1. maj i det

følgende år til den 30. april i det næstfølgende år.

Aftalepartierne er enige om, at reglerne for feriedagpenge konsekvensændres som følge af de nye

perioder for optjening og afholdelse i ferieloven. Øvrige principper i feriedagpengesystemet

fastholdes.

2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og de øvrige aftaleparter er enige om, at reglerne om feriedagpenge i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. skal ændres, således at de kommer til at følge principperne om

samtidighedsferie, flytning af ferieåret og indførelse af en ny ferieafholdelsesperiode, som aftalt i

Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med samtidighedsferie.

Øvrige principper i feriedagpengesystemet fastholdes.

Det foreslås derfor, at feriedagpenge på samme måde som efter den nye ferielov optjenes i

ferieåret, til brug for afholdelse af ferie med feriedagpenge i ferieafholdelsesperioden. Det betyder,

at ledige vil kunne holde ferie med feriedagpenge, så snart ferien er optjent.

Det foreslås, at optjeningsperioden ændres, så den løber i perioden fra den 1. september til 31.

august. Dette er i overensstemmelse med optjeningsperioden i den nye ferielov.

Optjent ferie kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori ferien optjenes,

og de efterfølgende fire måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Denne periode vil

gå fra 1. september til 31. december det efterfølgende år.

Der kan ikke afholdes flere dage med feriedagpenge, end pågældende har optjent på

ferieafholdelsestidspunktet. Endvidere skal alt optjent betalt ferie afholdes inden der kan udbetales

feriedagpenge.

Det foreslås, at såfremt der er optjent ret til et antal feriedage med betalt ferie og med

feriedagpenge, som samlet overstiger det antal feriedage medlemmet har optjent på

ferieafholdelsestidspunktet, vil der kunne udbetales feriedagpenge, når antallet af dage, som

potentielt kan være optjent på ferietidspunktet fratrukket antallet af dage med ret til feriedagpenge

er afholdt.

Retten til feriedagpengene kan ikke overføres til et kommende ferieår og bortfalder, hvis ferien

ikke afholdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det foreslås, at opgørelsen af ret til ferie med feriedagpenge sker løbende på baggrund af

måneder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge.

Opgørelsen kan også ske efter endt ledighed eller ved ferieårets udløb. Ved optjening på baggrund

af udbetaling af barselsdagpenge kan opgørelsen også ske efter endt barsel eller ved optjeningsårets

udløb.

Hvis et medlem i hele ferieåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil

medlemmet optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge. Et medlem kan højst holde 5 ugers

betalt ferie og ferie med feriedagpenge samlet.

Det foreslås, at den nuværende opgørelsesmetode fastholdes, tilpasset til et samtidigheds-

feriesystem. A-kassen vil således månedligt opgøre, hvor stort et beløb et medlem har modtaget i

form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, og barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Bidrag til ATP regnes ikke med. Det samlede beløb divideres herefter med den dagpengesats, der er

udbetalt dagpenge med. Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats, divideres

beløbet med et fast beløb, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. A-kassen ganger resultatet af beregningen med en

omregningsfaktor, som fastsættes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ved

udbetalingen rundes der af til det nærmeste antal hele dage. Resultatet viser, hvor mange dage med

feriedagpenge man har optjent ret til. Hvis medlemmet har modtaget ydelser for 160,33 timer på en

måned, vil ferien der optjenes udgøre 2,08 feriedage pr. måned, svarende til 5 ugers ferie pr. ferieår.

Såfremt medlemmet har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats, vil størrelsen af

feriedagpengene svare til medlemmets hidtidige dagpengesats. Hvis medlemmet ikke har en

beregnet sats fra arbejdsløshedskassen, udbetales feriedagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct.

af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb som henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. § 47

eller § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er medlemmets forsikringsstatus, når ferien afholdes, som afgør, om der skal udbetales

feriedagpenge med satsen for fuldtids- eller deltidsforsikret.

Efter gældende regler, som er fastsat i bekendtgørelse om feriedagpenge, nr. 698 af 27. maj 2015,

er optjeningsåret kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret er perioden der går fra 1. maj til 30.

april. Dette svarer til optjenings- og ferieåret i den gældende ferielov.

Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighed vil en lønmodtager efter den gældende

ferielov have optjent betalt ferie, som endnu ikke er afholdt, og på overgangstidspunktet samtidig

begynde at optjene ny betalt ferie, som kan afholdes løbende i takt med optjeningen. Det vil

medføre, at en lønmodtager ville kunne optjene op til i alt ti ugers betalt ferie til samtidig afholdelse

i det første år med samtidighedsferie.

Som en konsekvens heraf bliver ferie optjent i det sidste år efter de gældende regler i ferieloven

hensat indtil lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, hvor lønmodtageren ellers ville kunne få

udbetalt sin ikke-afholdte ferie.

For at sikre en fortsat sammenhæng mellem den nye ferielovs regler og reglerne om

feriedagpenge, foreslås det, at der indsættes en overgangsbestemmelse i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter gældende regler om optjeningsperioder og afholdelse

udfases og der indsættes særligere overgangsregler omkring optjening af feriedagpenge. Reglerne

følger principperne i den nye ferielovs overgangsbestemmelser.

Det foreslås, at reglerne om feriedagpenge træder i kraft den 1. januar 2019, således at

overgangsbestemmelsen angående optjening og afholdelse af ferie med feriedagpenge finder

anvendelse i perioden indtil den endelige overgang til samtidighedsferiesystemet 1. september

2020.

Det foreslås, at der kan optjenes op til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar

2019 til den 31. december 2019. Hermed bliver det muligt at optjene ret til ferie med feriedagpenge

i hele året, og ikke kun frem til 31. august 2019 som efter ferieloven. Det giver mulighed for

optjening af feriedagpenge over hele året, f.eks. for personer som kun modtager dagpenge eller

barselsdagpenge i slutningen af kalenderåret. Afholdelse af ferie med feriedagpenge sker i perioden

fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020. I denne periode skal det være muligt at modtage

feriedagpenge efter de gældende regler om feriedagpenge. Det skal ikke være muligt, at overføre

eventuelt optjente feriedagpenge til det efterfølgende ferieår.

Det foreslås videre, at der ikke optjenes ret til feriedagpenge efter lovens § 75 h, stk. 1 og 2, i

perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. august 2020. Herved sikres, at der ikke kan optjenes ret

til feriedagpenge både efter reglerne om forskudt ferie og reglerne om samtidighedsferie.

Fra den 1. september 2020 optjenes feriedagpenge efter et samtidighedsprincip, på samme måde

som efter den nye ferielov.

Det foreslås, at reglen i lovens § 75 h, stk. 9, som bliver til stk. 10, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., som bestemmer at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om beregningen af feriedagpengeretten, feriedagpengenes

størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes

medvirken omkring udbetaling af dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

efter stk. 2, udvides med muligheden for, at kunne fastsætte regler om retten til løbende optjening af

feriedagpenge og afholdelse af ferie med feriedagpenge.

Det er ikke længere kommunerne, som har ansvar for udbetalingen og administrationen af

barselsdagpenge. Denne opgave er gået over til Udbetaling Danmark. Derfor foreslås det, at

henvisningen i reglen i § 75 h, stk. 9, som bliver til stk. 10 ændres, således at det skal være muligt at

bestemme regler omkring Udbetaling Danmarks medvirken omkring udbetaling af dagpenge i

henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel efter stk. 2.

2.2. Optjening af ret til ferieydelse under barsel

Ferieydelse efter barselsloven er en ydelse, der optjenes, når der udbetales barselsdagpenge under

de første 14 ugers fravær efter fødslen eller modtagelse af et adoptivbarn. Ferieydelsen udbetales i

det efterfølgende ferieår, i det omfang personen ikke har optjent ferie efter ferieloven eller ret til at

få udbetalt feriedagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler. Personen skal ved feriens

begyndelse desuden opfylde barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere.

Optjening af ret til ferieydelse under barsel sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den

31. december, til afholdelse i perioden fra og med den 1. maj i det følgende år til og med den 30.

april i det næstfølgende år.

Det foreslås, at retten til ferieydelse i barselsloven justeres, så den tilpasses den nye ferielov.

Som følge af EU-retten skal der ved samme lejlighed ske en tilpasning af reglerne om ferieydelse,

således at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under de første 14 uger efter fødslen, som

ikke optjener fuld betalt ferie, ubetinget sikres optjening af betalt ferie i form af ferieydelse

svarende til satsen for barselsdagpenge. Er lønmodtageren forhindret i at holde denne ferie inden

ferieafholdelsesperiodens udløb overføres ferien til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler optjener personer, der har modtaget barselsdagpenge under fravær efter

barselslovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., ret til ferieydelse, jf. barselslovens § 25, stk.

1. Retten gælder også, selvom barnet dør eller bliver bortadopteret inden udløbet af 14 ugers

perioden, og moderen som følge heraf får ret til 14 ugers fravær fra dette tidspunkt, jf. § 13.

Det er en forudsætning for optjening af ret til ferieydelse, at et af barselslovens beskæftigelseskrav

er opfyldt. Disse krav fremgår af barselslovens kapitel 6.

Der optjenes ret til ferieydelse i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. december.

Det svarer til ferielovens optjeningsår. Ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i det

efterfølgende ferieår, som er perioden fra og med den 1. maj til og med den 30. april. Det svarer til

ferielovens ferieår.

Retten til at få udbetalt ferieydelse gælder ikke i det omfang, der er ret til en anden økonomisk

dækning under ferie. En person, der har optjent ret til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven,

kollektiv overenskomst m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til

dagpengesatsen efter barselslovens § 35, stk. 1, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i det

efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har dermed ikke ret til ferieydelse,

jf. barselslovens § 25, stk. 2.

En person, der har optjent ret til ferieydelse må opfylde beskæftigelseskravet i barselslovens § 27

ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår. Opfyldes beskæftigelseskravet ikke, har den

pågældende ikke ret til at få udbetalt ferieydelse.

Når ferieydelsen beregnes, anvendes barselslovens beregningsregler i barselslovens 33, stk. 1, og

§ 35, jf. § 25, stk. 4. Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes på grundlag af det ugentlige

timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft under fraværet efter betaling af

arbejdsmarkedsbidrag.

Hovedreglen efter barselslovens § 33, stk. 1, er således, at barselsdagpenge beregnes på baggrund

af oplysninger om det arbejde, der ville være præsteret under fraværet, og den løn, der ville være

oppebåret. Hvis beregningen efter hovedreglen ikke er mulig, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har

en fast arbejdstid eller timeløn, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som

hovedregel de seneste 4 uger før fraværet – altså en bagudrettet opgørelse.

Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barselsloven bliver der pr. 1. juli 2018 indført et

nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, så barselsdagpengene fremover beregnes på grundlag af

det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som

lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle

arbejdsforhold forud for fraværet. Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på

baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de

seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller

arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der

lægges til grund ved beregningen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Der vil

således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af

barselsdagpengene ved årsskiftet.

Der vil med hjemmel i § 33, stk. 2, blive fastsat regler om beregning af barselsdagpenge for

særlige grupper af lønmodtagere, f.eks. lønmodtagere med en ikke på forhånd fastsat arbejdstid og

lønmodtagere i turnusansættelse, holddrift, weekendarbejde og arbejdsfordeling, nyuddannede og

nyansatte m.fl.

Der vil endvidere blive fastsat regler om omberegning på grund af en væsentlig ændring i

timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget, og regler om omberegning i det omfang

lønmodtageren efter EU-retten er berettiget hertil.

Med hjemmel i barselslovens § 25, stk. 5, er der fastsat nærmere regler om retten til optjening og

udbetaling af ferieydelse i §§ 11-14 i bekendtgørelse [nr. 624 af 2. juni 2017] om ret til

barselsdagpenge.

2.2.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af aftalen, at ret til ferieydelse under barsel efter barselsloven følger den nuværende

ferielov. For at sikre ensrettede ferieregler, vil det derfor ligeledes være nødvendigt at justere retten

til ferieydelse under barsel.

2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af aftalen, skal der ske en tilpasning af reglerne i barselsloven, således at der fortsat er

overensstemmelse mellem principperne for optjening og afholdelse af betalt ferie i en ny

ferieordning og retten til ferieydelse. Det foreslås derfor, at ferieydelse fortsat optjenes under de

første 14 ugers fravær efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, men i det fastsatte ferieår fra

og med den 1. september til og med den 31. august året efter, som indføres med den nye ferielov.

Ferien afholdes i den fastsatte ferieafholdelsesperiode, som indføres med den nye ferielov, og

omfatter ferieåret samt de efterfølgende 4 måneder til og med 31. december.

Det er ministeriets opfattelse, at alle lønmodtagere i et ansættelsesforhold, som har fravær efter

barselslovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., skal sikres en optjening af ferie med

ferieydelse, hvis lønmodtageren ikke får løn fra en arbejdsgiver eller ikke har ret til feriedagpenge

fra en arbejdsløshedskasse. Det vil således ikke længere være et krav, at lønmodtageren får udbetalt

barselsdagpenge efter loven under fraværet og opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager ved

påbegyndelse af ferien. Det afgørende er alene, om lønmodtageren er i et ansættelsesforhold på

tidspunktet, hvor ferieydelsen optjenes.

Har lønmodtageren optjent ferieydelsen i et ansættelsesforhold, og er lønmodtageren forhindret i

at afholde ferien inden udløbet af ferieafholdelsesperioden på grund af særlige forhold, jf. den nye

ferielovs §§ 12-14, er det ministeriets opfattelse, at retten til ferieydelsen ikke kan fortabes, men

som noget nyt skal overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Feriehindringer efter

ferieloven er f.eks. lønmodtagerens sygdom eller barsel. Lønmodtagere, som har optjent

feriedagpenge i et ansættelsesforhold under de første 14 ugers barsel efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., får derfor også ret til ferieydelse i en efterfølgende

ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på tilsvarende vis er forhindret i at holde ferien med

feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Dette skyldes, at ferie med feriedagpenge skal

holdes indenfor ferieafholdelsesperioden. Ellers fortabes retten til at holde ferien med

feriedagpenge. Retten til at holde ferien med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode

indtræder med andre ord, når retten til feriedagpengene fortabes på grund af lønmodtagerens

feriehindring op til ferieafholdelsesperiodens udløb.

Fratræder lønmodtageren, inden ferien er holdt, kan ferieydelsen fremover udbetales af

Udbetaling Danmark, uden at ferien holdes.

Dermed sikrer lovforslaget også, at lønmodtagere i et ansættelsesforhold under de første 14 ugers

fravær efter fødslen får ret til betalt ferie i overensstemmelse med EU-retten.

For andre personer end lønmodtagere tilpasses de eksisterende regler om ret til ferieydelse den

nye ferielov, så ferie med ferieydelse optjenes og afholdes i de foreskrevne perioder, der indføres

med den nye ferielov. Det er for disse personer fortsat afgørende for retten til ferieydelse, at

vedkommende får udbetalt barselsdagpenge under de første 14 ugers fravær efter fødslen eller

modtagelsen af adoptivbarnet, og at lovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere i § 27 er opfyldt på

ferietidspunktet.

2.2.4. Overgang til samtidighedsferie

Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighed vil en lønmodtager efter den gældende

ferielov have optjent betalt ferie, som endnu ikke er afholdt, og på overgangstidspunktet samtidig

begynde at optjene ny betalt ferie, som kan afholdes løbende i takt med optjeningen. Det vil

medføre, at en lønmodtager ville kunne have op til i alt ti ugers betalt ferie til samtidig afholdelse i

det første år med samtidighedsferie.

Som en konsekvens heraf bliver ferie optjent i det sidste år efter de gældende regler i ferieloven

hensat indtil det tidspunkt, hvor lønmodtageren ellers ville kunne få udbetalt sin ikke-afholdte ferie,

dvs. når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

For nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil der være en særlig problemstilling ved

overgangsåret, idet en gruppe af disse – afhængig af tidspunktet for opsparing af tilgodehavende

feriemidler – vil kunne opleve, at de først vil kunne afholde den optjente betalte ferie senere, end de

ville kunne med de gældende regler. F.eks. vil en lønmodtager, der starter på arbejdsmarkedet i en

stilling den 1. september 2019 få indefrosset al ferie optjent i 2019, hvor vedkommende efter den

gældende ferielov ville have kunnet afholde op til 8,3 feriedage med betaling fra den 1. maj 2020.

Denne problemstilling er i ferieloven løst ved at give den berørte gruppe lønmodtagere mulighed for

at kunne anvende tilgodehavende feriemidler til brug for afholdelse af betalt ferie i form af såkaldte

fondsferiedage.

For at sikre en fortsat sammenhæng mellem ferielovens regler og barselslovens regler om

ferieydelse – også i overgangsperioden, skal barselslovens regler om ferieydelse tilpasses i forhold

hertil.

Det foreslås derfor, at ferieydelse optjent efter den gældende § 25 i optjeningsåret frem til og med

den 31. august 2019 afholdes i det forkortede ferieår fra og med den 1. maj til og med den 31.

august 2020.

Det foreslås desuden, at en lønmodtager i et ansættelsesforhold, også i overgangsåret sikres sine

ferierettigheder på samme måde, som hvis lønmodtageren havde fået udbetalt løn under barsel og

dermed havde optjent betalt ferie efter ferieloven. Dette sikres ved, at lønmodtageren får en

tilsvarende mulighed for at holde ferie med ferieydelse optjent i perioden fra og med den 1.

september til og med den 31. december 2019 i det forkortede ferieår fra og med den 1. maj til og

med den 31. august. Anden ferie med ferieydelse optjent i overgangsåret fra og med den 1.

september 2019 til og med den 31. august 2020 udbetales kontant efter anmodning, da den ikke kan

afholdes.

Andre end lønmodtagere får i samme omfang mulighed for at optjene og afholde ferie med

ferieydelse. Andre personer end lønmodtagere i et ansættelsesforhold optjener dog ikke ferieydelse i

perioden 1. januar til 31. august 2020.

2.3. Optjening af ret til ferie med ledighedsydelse samt præcisering af regler om fleksløntilskud og

ferieydelse

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleksjob ret til ledighedsydelse, når de

afholder ferie, jf. § 74 e i lov om aktiv socialpolitik, i det omfang de ikke til brug for samme ferieår

har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Dette gælder også for personer, der er

visiteret til fleksjob og som er ledige.

En person, der er ansat i et fleksjob og modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, får

suppleret lønnen eller feriegodtgørelsen under ferien med fleksløntilskuddet, jf. § 70 f, stk. 4, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke har optjent ret til ferie med løn eller

feriegodtgørelse for hele eller dele af ferien, kan modtage ledighedsydelse under ferien for de dage,

hvor der ikke er optjent ret til løn eller feriegodtgørelse under ferien.

Personen kan ikke modtage fleksløntilskud for samme periode, som der udbetales ledighedsydelse

for. Det betyder, at fleksløntilskuddet alene kan udbetales for den periode, hvor der enten modtages

løn eller feriegodtgørelse under ferie. Der skal således ske en forholdsmæssig reduktion af

fleksløntilskuddet med det antal dage, som der udbetales ledighedsydelse for. Antallet af dage, hvor

der kan udbetales ledighedsydelse under ferie, fremgår nedenfor.

Antallet af feriedage med ledighedsydelse afhænger af, fra hvilket tidspunkt personen er visiteret

til fleksjob, jf. § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis ledighedsydelsesmodtageren senere ansættes i fleksjob, skal der ikke ske en ny fastlæggelse

af antallet af feriedage.

I det ferieår, hvor personen bliver visiteret til fleksjob, har den pågældende ret til:



15 feriedage, svarende til sammenlagt 3 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til

ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,



10 feriedage, svarende til sammenlagt 2 uger, hvis ansættelsen er sket eller retten til

ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller



5 feriedage, svarende til sammenlagt 1 uge, hvis ansættelsen er sket, eller retten til

ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage, svarende til sammenlagt 5

uger, med ledighedsydelse.

Ferie holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage m.v. indgår i ferien med et

forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde som arbejdet tidsmæssigt er

tilrettelagt. Dette fremgår af ferielovens § 12, stk. 2. En fleksjobansat, som har en ugentlig

arbejdsfri dag, skal således holde ferie på 5 arbejdsfrie dage om året.

Ophold i udlandet under ferien er ikke til hinder for, at modtageren kan opfylde de almindelige

betingelser for at modtage ledighedsydelse, jf. § 5, stk. 4. Baggrunden er, at modtageren ikke skal

stå til rådighed for fleksjob i sådanne perioder.

Ferie med ledighedsydelse skal holdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med

ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Dette følger af § 74 e, stk. 5, i

lov om aktiv socialpolitik.

Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, hvis personen har optjent

ferie med feriegodtgørelse eller løn til brug i samme ferieår. Fradraget sker dog først, når den

optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn sammen med retten til ferie med ledighedsydelse

overstiger 25 feriedage. Den optjente feriegodtgørelse skal bruges inden, at kommunen kan udbetale

ledighedsydelse under ferie, jf. lovens § 74 e, stk. 5.

For en person, der holder ferie i en periode med ledighedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes

på samme måde, som hvis pågældende ikke havde holdt ferie. Ledighedsydelsen under ferie svarer

således til det, personen hidtil har modtaget efter § 74 a, stk. 2 og 3 i lov om aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesministeren har efter den gældende lovs § 74 e, stk. 8, bemyndigelse til at fastsætte

regler om varsling af afholdelse ferie med ledighedsydelse. Der er fastsat regler om varsling af ferie

med ledighedsydelse i bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelse samt varsling

af ferie med ledighedsydelse.

Efter de gældende regler fremgår det ikke, at ferieydelse i lighed med feriegodtgørelse indgår i

beregning af fleksløntilskud efter § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.3.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af aftalen, at ret til ledighedsydelse under ferie efter lov om aktiv socialpolitik følger

den nuværende ferielov. For at sikre ensrettede ferieregler, vil det derfor være nødvendigt at justere

retten til ledighedsydelse.

2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige om, at reglerne om ledighedsydelse under ferie i

lov om aktiv socialpolitik skal ændres, grundet den tætte tilknytning mellem de to regelsæt. Den

foreslåede ændring af reglerne for optjening om ret til ferie med ledighedsydelse tilsigter således at

opretholde de gældende principper for ledighedsydelse under ferie og samtidig sikre

sammenhængen til samtidighedsferie, indført med den nye ferielov.

Det er ministeriets opfattelse, at skiftet fra forskudt ferie til samtidighedsferie vil medføre et mere

gennemskueligt og enklere feriesystem, som vil blive lettere at administrere for kommunerne.

Det foreslås, at ledighedsydelse under ferie på samme måde som efter forslaget til ny ferielov vil

skulle optjenes i ferieåret, til brug for afholdelse af ferie med ledighedsydelse i

ferieafholdelsesperioden. Det vil betyde, at ledige vil kunne holde ferie med ledighedsydelse, så

snart ferien er optjent.

Personer, der er visiteret til fleksjob, vil optjene ret til ledighedsydelse under ferie for perioder,

hvor de har modtaget ledighedsydelse, herunder ledighedsydelse under ferie i ferieåret, som løber

fra den 1. september til den 31. august året efter.

Det foreslås således, at der fortsat vil blive optjent ret til ledighedsydelse under ferie på baggrund

af udbetaling af ledighedsydelse, herunder ledighedsydelse under ferie fra kommunen.

Optjeningsperioden ændres til perioden fra den 1. september til den 31. august. Dette er i

overensstemmelse med optjeningsperioden i den nye ferielov.

Det foreslås endvidere, at optjent ferie vil kunne afholdes i ferieafholdelsesperioden, som vil

omfatte ferieåret, hvori ferien optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til

kalenderårets udgang. Ferieafholdelsesperioden løber således fra 1. september til den 31. december

det efterfølgende år.

Det foreslås også, at der ikke vil kunne afholdes flere dage med ledighedsydelse under ferie, end

pågældende har optjent på ferietidspunktet. Endvidere foreslås det, at ferie med løn eller

feriegodtgørelse, herunder ferieydelse, vil skulle afholdes, inden der vil kunne udbetales

ledighedsydelse under ferie.

Ledighedsydelse under ferie vil kunne udbetales til både ledige og fleksjobansatte under ferie i

lighed med de gældende regler. Udbetaling af ledighedsydelse under ferie er en betinget ret. Dette

indebærer, at ledighedsydelsesmodtageren vil skulle opfylde en række betingelser for at få

ledighedsydelse under ferie udbetalt, herunder at personen er ansat i et fleksjob eller er ledig, og at

pågældende vil være berettiget til ledighedsydelse i tilfælde af ledighed.

Efter de eksisterende regler om ledighedsydelse under ferie skal kommunen opgøre

ledighedsydelsesmodtagerens ret til ledighedsydelse under ferie på bagrund af visitationstidspunktet

for fleksjob i det første ferieår, og derefter har ledighedsydelsesmodtageren ret til 25 dage med

ledighedsydelse under ferie. Ved samtidighedsferie, hvor optjening og afholdelse af ferie vil ske

sideløbende, vil kommunen ikke ved ferieårets begyndelse kunne oplyse

ledighedsydelsesmodtageren om, hvor mange dage med ledighedsydelse under ferie, den

pågældende vil optjene.

Baggrunden for dette er, at opgørelsen af ret til ferie med ledighedsydelse efter forslaget vil ske

løbende på baggrund af de måneder, som kommunen har udbetalt ledighedsydelse i, herunder

ledighedsydelse under ferie. Opgørelsen vil også kunne ske efter endt ledighed eller ved ferieårets

udløb.

Ledighedsydelse under ferie svarer til den ledighedsydelse, som personen normalt får udbetalt, jf.

§ 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en modtager af ledighedsydelse i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, vil personen

efter forslaget optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge svarende til 25 feriedage med

ledighedsydelse. En ledighedsydelsesmodtager vil samlet højst kunne holde 5 ugers ferie med løn,

ferieydelse eller feriegodtgørelse og ferie med ledighedsydelse.

Det foreslås, at ferie med ledighedsydelse, der bliver optjent i ferieåret, vil udgøre 2,08 feriedage

pr. måned, svarende til 5 ugers ferie pr. ferieår.

Det foreslås ligeledes, at retten til ledighedsydelse under ferie – i lighed med gældende regler -

ikke vil kunne overføres til et kommende ferieår og vil bortfalde, hvis ferien ikke vil kunne afholdes

inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det foreslås, at reglen i § 74 e, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, som bestemmer, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om varsling af afholdelse af ferie med

ledighedsydelse, udvides med muligheden for at kunne fastsætte regler om retten til løbende

optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Med forslaget til ændring af § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil ferieydelse

fremover indgå i beregningen af fleksløntilskud i lighed med, hvad der gælder for feriegodtgørelse.

2.4. Tilgodehavende feriemidlers betydning ved beregning af pension

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.1239 af 13. oktober 2016,

og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1240 af 13. oktober 2016, indtægtsreguleres pensionen på baggrund af

indkomst.

Folkepensionens grundbeløb indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved

personligt arbejde. En indkomst indgår i indtægtsgrundlaget, som indtægt ved personligt arbejde,

når indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven og knytter sig til en aktiv

arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Folkepensionens pensionstillæg m.v. og førtidspension indtægtsreguleres på grundlag af

pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlagene

indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst.

Det er således den skattepligtige indkomst, der indgår i beregningen af pension. Indkomsten

indgår i indtægtsgrundlagene, når indkomsten beskattes i det år, pensionsudbetalingen vedrører.

Modtages pension en del af året, indgår indkomsten i indtægtsgrundlaget, når indkomsten beskattes

i den del af året, pensionsudbetalingen vedrører. Da feriemidler er skattepligtig indkomst, indgår

midlerne i indtægtsgrundlagene for beregning af pension, når midlerne beskattes efter overgangen

til pension.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med overgangen til en ny ferieordning har lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler til formål at sikre lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler og

at give arbejdsgiverne mulighed for at beholde de tilgodehavende feriemidler, indtil de forfalder til

betaling.

Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen

eller har forladt arbejdsmarkedet, fx når lønmodtageren har fået tildelt førtidspension. For visse

lønmodtagere sker der først beskatning af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med

udbetalingen. For andre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende feriemidler skattefri på

udbetalingstidspunktet. Der henvises til lov nr. xx af xx 2018 om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler [L 117 - folketingsåret 2017/18].

For lønmodtagere, der har ret til ferie med løn, og lønmodtagere, der har arbejdsgivere med

feriekortordninger uden feriekasser, vil udbetalingen af tilgodehavende feriemidler være

skattepligtig på udbetalingstidspunktet. Efter gældende regler indgår feriemidler i

indtægtsgrundlagene ved beregning af pension, når midlerne beskattes efter overgangen til pension.

For personer, der beskattes af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen, vil

udbetalingen efter gældende regler kunne påvirke pensionens størrelse i udbetalingsåret. For

personer, hvor udbetalingen af tilgodehavende feriemidler er skattefri på udbetalingstidspunktet, vil

udbetalingen ikke indgå i indtægtsgrundlaget og vil derfor ikke påvirke pensionens størrelse i

udbetalingsåret.

Det foreslås som følge heraf, at tilgodehavende feriemidler ikke skal indgå i indtægtsgrundlagene

ved beregning af folkepensionens grundbeløb, folkepensionens pensionstillæg mv. og ved

beregning af førtidspension. Skattepligtige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler vil herefter

ikke få betydning for pensionens størrelse. Dermed ligestilles alle pensionister, der får udbetalt

tilgodehavende feriemidler, uanset om beskatningen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet

eller om feriemidlerne er skattefri.

For at sikre en enkel administration vil tilgodehavende feriemidler blive registreret som en særlig

indtægtsart i indkomstregisteret eller på en sådan måde, at det vil være muligt automatisk at undtage

midlerne ved opgørelse af indtægtsgrundlagene.

2.5. Kompensation af private arbejdsgivere ved ændring af ferieloven

2.5.1. Gældende ret

Efter de gældende regler om ferie bidrager staten ikke til arbejdsgivernes udgifter til feriebetaling.

Efter den gældende § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 45, stk. 3, i

barselsloven, § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge og § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal

private arbejdsgivere bidrage til finansieringen af ATP-bidrag af henholdsvis

arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb.

Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt bidraget til et beløb, som de private arbejdsgivere

indbetaler pr. fuldtidsansat lønmodtager, således at der indbetales et fuldt bidrag for hver gang, der

indbetales et beløb i ATP-bidrag, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag for lønmodtagere.

Efter de gældende bidrager staten ikke til de private arbejdsgiveres betaling af

finansieringsbidrag.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3, og § 4, nr. 5.

2.5.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at lægge betænkningens økonomiske

beregninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk, og

aftalepartierne er derfor enige om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som fremgår af

betænkningen.

I betænkningen foreslår ferieudvalget, at private arbejdsgivere kompenseres for udgifter og

rentetab ved indførelse af samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer de private

arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere

nedsættes.

I tabel 16.6. på ferieudvalgets betænkning, side 200-202, vises blandt andet den økonomiske

kompensation, som de private arbejdsgivere skal have i forbindelse med finansieringsbidrag til

ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser fra 2020 til og med 2078. Den del af tabellen, der vedrører

finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, fremgår af tabel 1 under

lovforslagets pkt. 3.

2.5.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På grundlag af ferieudvalgets anbefalinger og den indgåede aftale foreslås det, at de private

arbejdsgiveres bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge,

barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb nedsættes med et beløb, der

årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de

gældende regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af den

pågældende ydelse. Finansieringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til

kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets pkt. 3. Det foreslås, at nedsættelsen af de

private arbejdsgiveres finansiering af ATP-bidraget for hver enkelt ydelse sker i forhold til ydelsens

forholdsmæssige andel af det samlede finansieringsbehov.

Det foreslås også, at staten dækker den mindreindtægt til finansiering af ATP-bidraget af de

nævnte ydelser som følger af nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag. I det

omfang det samlede finansieringsbehov i et år er mindre end det regulerede beløb, som de private

arbejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende år, jf. tabel 1 under lovforslagets pkt.

3, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende år til 0. Der skal derudover på det

pågældende års finanslov tages stilling til, hvordan det overskydende beløb tildeles de private

arbejdsgivere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører justering af retten til feriedagpenge i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., retten til ferieydelse i barselsloven, og retten til ledighedsydelse i lov

om aktiv social politik, er de økonomiske konsekvenser indeholdt og behandlet i lov nr. xx af xx

2018 om ferie [L 116 - folketingsåret 2017/18]. Nærværende lovforslag medfører ikke yderligere

økonomiske konsekvenser i relation til de pågældende ydelser.

De statslige udgifter til kompensation af de private arbejdsgivere omfatter jf. Ferielovsudvalgets

betænkning perioden 2020 til 2078 og reguleres med lønudviklingen. Det årlige tilskud i perioden

2020 til 2078 fremgår af tabel 1. En samlet oversigt over kompensation til arbejdsgiverne som følge

af en ny ferieordning fremgår af de økonomiske bemærkninger til lov nr. xx af xx 2018 om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler [L 117 - folketingsåret 2017/18].

Tabel 1. Tilskud til private arbejdsgiveres ATP-bidrag til overførselsindkomstmodtagere i

perioden fra 2020 til 2078 (mio. kr. 2018-pl)

2020

Tilskud til arbejdsgivernes

finansieringsbidrag vedr. ATP

Tilskud til arbejdsgivernes

finansieringsbidrag vedr. ATP

Tilskud til arbejdsgivernes

finansieringsbidrag vedr. ATP

Tilskud til arbejdsgivernes

finansieringsbidrag vedr. ATP

Tilskud til arbejdsgivernes

finansieringsbidrag vedr. ATP

Tilskud til arbejdsgivernes

finansieringsbidrag vedr. ATP

2030

166

2040

182

2050

213

2060

226

2070

207

2021

2031

168

2041

185

2051

216

2061

226

2071

202

2022

2032

169

2042

189

2052

218

2062

226

2072

197

2023

108

2033

171

2043

193

2053

220

2063

225

2073

192

2024

124

2034

172

2044

196

2054

221

2064

223

2074

185

2025

140

2035

173

2045

199

2055

223

2065

222

2075

178

2026

157

2036

175

2046

202

2056

224

2066

220

2076

171

2027

158

2037

176

2047

205

2057

225

2067

217

2077

162

2028

168

2038

177

2048

208

2058

226

2068

214

2078

153

2029

165

2039

178

2049

211

2059

226

2069

211

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer, at private arbejdsgivere kompenseres for rentetab og udgifter forbundet

med indførelse af samtidighedsferie i ferieloven samt renteudgifter af indbetalinger af feriepenge

optjent i overgangsperioden til samtidighedsferie, som indbetales til "Lønmodtagernes Fond for

Tilgodehavende Feriemidler.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

De foreslåede regler om optjening af ferieydelse, under de første 14 ugers fravær efter fødslen

eller modtagelsen af adoptivbarnet vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 16. januar 2018 til og med den 12. februar 2018

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen, ASE, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension,

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg,

Dansk Artistforbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner,

Danske

Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,

Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus,

FSR-

Danske Revisorer, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Far, Frie Funktionærer,

Frivilligrådet, Gartneri-,

Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),

SMV Danmark, Ingeniørforeningen, Institut for

Menneskerettigheder,

Jobrådgivernes Brancheforening,

Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte,

Kooperationen,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,

Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere,

Landsforeningen af nuværende

og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for

ørtidspensionister

, Landsforeningen

Spædbarnsdød, Producentforeningen,

Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet,

Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisation

, Sundhedskartellet,

Udbetaling

Danmark, Ældre Sagen

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/-

mindreudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Staten:

2020: -24 mio. kr.

2021: -75 mio. kr.

2022: -90 mio. kr.

2023: -108 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

2020: 24 mio. kr.

2021: 75 mio. kr.

2022: 90 mio. kr.

2023: 108 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

De foreslåede regler om optjening af ferieydelse, under de

første 14 ugers fravær efter fødslen eller modtagelsen af

adoptivbarnet vurderes at være i overensstemmelse med EU-

retten.

NEJ

Overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 75 h, stk. 3, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til

feriedagpenge betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet har afholdt hele sin optjente betalte

ferie. Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret, hvori ferien afholdes. Dette vil sige, at

arbejdsløshedskassen allerede inden ferieåret har opgjort præcist hvor mange dage med henholdsvis

betalt ferie og feriedagpenge, som et medlem har optjent ret til i ferieåret. På denne baggrund kan

arbejdsløshedskassen sikre, at medlemmet har afholdt hele sin betalte ferie, forinden de udbetaler

feriedagpenge.

Når optjenings- og ferieperioden i et samtidighedssystem er sammenfaldende, er det ikke muligt

at vide, hvor mange feriedage medlemmet vil optjene i løbet af ferieåret, da ferien optjenes

sideløbende med, at den kan afholdes.

Det foreslås derfor, at medlemmet skal have afholdt hele sin betalte ferie efter ferieloven på

ferieafholdelsestidspunktet.

Det foreslås, at det kun er den ferie, som medlemmet har optjent ved starten af feriens afholdelse,

som skal være opbrugt, før medlemmet er berettiget til at få optjente feriedagpenge udbetalt.

Dette betyder, at et medlem, som inden ferieperioden har optjent ret til en række dage med betalt

ferie efter ferieloven såvel som feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal

afholde dagene med betalt ferie først. Dette gælder uanset om feriedagpengene er optjent forinden

optjeningen af betalt ferie.

Til nr. 2

Efter den gældende § 75 h, stk. 5, sker beregningen af feriedagpengeretten således, at et medlem,

der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene

ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Der er behov for at indføre en overgangsordning for at sikre en fortsat sammenhæng mellem den

nye ferielovs regler og reglerne om feriedagpenge. Reglen følger principperne i den nye ferielovs

overgangsbestemmelser. Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighed vil en

lønmodtager efter den gældende ferielov have optjent betalt ferie, som endnu ikke er afholdt, og på

overgangstidspunktet samtidig begynde at optjene ny betalt ferie, som kan afholdes løbende i takt

med optjeningen. Det vil medføre, at en lønmodtager ville kunne optjene op til i alt ti ugers betalt

ferie til samtidig afholdelse i det første år med samtidighedsferie.

Som en konsekvens heraf bliver ferie optjent i det sidste år efter de gældende regler i ferieloven

hensat indtil lønmodtagerens afgang fra arbejdsmarkedet, hvor lønmodtageren ellers ville kunne få

udbetalt sin ikke-afholdte ferie.

Den foreslåede bestemmelse vil have virkning fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. september

2020, hvor reglen vil blive erstattet af den nye regel i forslagets nr. 3.

Efter 1. september 2020 vil medlemmet have ret til ferie med feriedagpenge optjent efter

samtidighedsprincippet, på samme måde som efter den nye ferielov.

Det foreslås i

§ 75 h, stk. 5,

at der i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019

højst kan optjenes ret til 16,6 dages ferie med feriedagpenge. Det foreslås endvidere, at der ikke

optjenes ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. august 2020.

Det betyder, at muligheden for optjening af ferie med feriedagpenge i periode fra den 1. januar

2019 til den 31. december 2019 begrænses til 16,6 dage, hvilket svarer til den forholdsmæssige

andel af 5 ugers ferie.

Det betyder endvidere, at et medlem ikke har mulighed for at optjene ret til feriedagpenge i

optjeningsperioden fra den 1. januar 2020 til den 31. august 2020. Dette skyldes, at de optjente

feriedagpenge ville kunne afholdes efter den 1. september 2020. Fra den 1. september 2020 optjenes

feriedagpenge efter et samtidighedsprincip, på samme måde som efter den nye ferielov. Det vil altså

være muligt at afholde ferie med feriedagpenge efter et samtidighedsprincip i samme periode.

Efter gældende regler sker beregningen af feriedagpengeretten således, at et medlem, der i hele

optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25

dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Retten til at optjene feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 er

forlænget i forhold til overgangsbestemmelsen i den nye ferielov. Det giver mulighed for optjening

af feriedagpenge over hele året, f.eks. for personer som kun modtager dagpenge eller

barselsdagpenge i slutningen af kalenderåret.

Det foreslås i en ny

§ 75 h, stk. 6,

at der i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020

højst kan afholdes 16,6 dages ferie med feriedagpenge.

Det betyder, at muligheden for at holde ferie med feriedagpenge i periode fra den 1. maj 2020 til

den 31. august 2020 begrænses til 16,6 dage, hvilket svarer til den forholdsmæssige andel af 5 ugers

ferie baseret på optjeningsperioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. For at kunne

få udbetalt feriedagpenge i perioden, skal medlemmet opfylde de almindelige betingelser efter § 75

h, stk. 3. Dette indebærer at medlemmet skal have afholdt alt optjent ferie efter ferieloven, inklusivt

eventuelt optjente fondsferiedage.

Det er ikke muligt, at overføre eventuelt optjente feriedagpenge til det efterfølgende ferieår.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 75 h, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil et medlem, som i

hele optjeningsåret har modtaget ydelser i form af dagpenge, feriedagpenge eller barselsdagpenge,

optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. Hvis medlemmet ikke har modtaget ydelser svarende til

dagpenge i hele optjeningsåret, vil medlemmet modtage et antal feriedagpenge ud fra en

forholdsmæssig beregning. Beregningen vil blive foretaget efter omregningsreglerne i gældende

bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge.

Det foreslås, at

§ 75 h, stk. 5,

ændres, så den er i overensstemmelse med den nye ferielov, således

at medlemmet har ret til 5 ugers ferie om året, med enten betalt ferie efter ferieloven eller ferie med

ret til feriedagpenge.

Det følger af den gældende ferielov, at en lønmodtager optjener 2,08 dages betalt ferie for hver

måneds ansættelse. Dette svarer til 5 ugers ferie om året. Reglerne om feriedagpenge følger reglerne

i den nye ferielov, hvor der optjenes ret til 5 ugers ferie, hvis et medlem i hele optjeningsåret har

modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed. Efter gældende regler om feriedagpenge

skal ferien holdes i ferieåret, der går fra den 1. maj til og med den 30. april, og som følger efter

optjeningsåret.

Det foreslås således, at et medlem, som i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til

dagpenge ved fuld ledighed optjener ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge i ferieåret, som går i et

defineret ferieår fra den 1. september til og med den 31. august det følgende år. I øvrige tilfælde vil

der ske en forholdsmæssig beregning.

Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge, skal

feriedagpenge afholdes i ferieåret, der går fra den 1. maj til og med den 30. april, og som følger

efter optjeningsåret.

Det foreslås i

§ 75 h, stk. 6,

at ferieafholdelsesperioden begynder samtidigt med ferieåret den 1.

september, men løber frem til udgangen af følgende kalenderår den 31. december. Dette svarer til

en ferieafholdelsesperiode på 16 måneder og er i overensstemmelse med ferieafholdelsesperioden i

den nye ferielov.

Det foreslås endvidere, at det kun skal være muligt for et medlem at afholde ferie med

feriedagpenge, hvis alt betalt ferie optjent efter ferieloven er afholdt på ferieafholdelsestidspunktet.

I overensstemmelse med reglerne i den nye ferielov foreslås det, at ferieafholdelsesperioden skal

kunne strække sig ud over ferieåret, så det er muligt at afholde de sidst optjente feriedagpenge i et

ferieår sammen med betalt ferie og feriedagpenge i det følgende ferieår. Det er dog et krav, at alt

betalt ferie fra et ferieår er afholdt, inden det er muligt at få udbetalt feriedagpenge fra det følgende

ferieår.

Der vil med hjemmel i § 75 h, stk. 5, blive fastsat nærmere regler om at alt optjent betalt ferie ved

ferieafholdelsestidspunktet, for både første ferieår og det efterfølgende ferieår, skal afholdes, før det

vil være muligt at afholde feriedagpenge fra første ferieår i den periode, hvor de to

ferieafholdelsesperioder overlapper. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 75 h, stk. 9, at nærmere regler om feriedagpenge, herunder om

beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret

om tidspunkt for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af

beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Det foreslås i § 75 h, stk. 9, som bliver til

stk. 10,

at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, så

beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesudvalget fastsætter nærmere regler

om retten til løbende optjening af feriedagpenge og afholdelse af ferie med feriedagpenge. Det

forventes herunder, at der vil blive fastsat nærmere regler om fradrag for optjente feriedage med

betalt ferie og feriedagpenge på ferieafholdelsestidspunktet, afrundingen og benyttelsen af registre

til opgørelsen af feriedagpenge.

Det foreslås videre, at der fastsættes nærmere regler om afholdelse af ferie og feriedagpenge i

perioden mellem de sidste fire måneder af ferieafholdelsesperioden af et år, og de første fire

måneder af ferieafholdelsesperioden i det efterfølgende år. Med hjemmel i lovens § 75 h, stk. 9,

som bliver til stk. 10, vil der blive fastsat regler om at alt optjent betalt ferie på

ferieafholdelsestidspunktet, for både første ferieår og det efterfølgende ferieår, skal afholdes, før det

vil være muligt at afholde feriedagpenge fra første ferieår i den periode, hvor de to

ferieafholdelsesperioder overlapper.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 75 h, stk. 9, at nærmere regler om feriedagpenge, herunder om

beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret

om tidspunkt for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af

beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Det foreslås i § 75 h, stk. 9, som bliver til

stk. 10,

at bestemmelsen angående kommunernes

medvirken efter stk. 2 ændres til Udbetaling Danmarks medvirken efter stk. 2. Dette skyldes, at

kommunerne ikke længere udbetaler dagpenge i henhold til lov om orlov og dagpenge ved barsel,

og derfor ikke leverer oplysninger om udbetalinger af barselsdagpenge. Både udbetaling,

administration og levering af data angående barselsdagpenge bliver nu varetaget af Udbetaling

Danmark.

Det forventes, at gældende bekendtgørelse nr. 1270 af 22. december 2003 om elektronisk

overførsel af visse oplysninger ophæves, og bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte

nærmere regler om udvekslingen af elektroniske oplysninger til a-kasserne.

Til nr. 6

Efter den gældende § 85 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at skal der for

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales et

bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter

§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., betaler medlemmet 1/3

af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er

registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget.

Dog betaler medlemmet 1/3 af bidraget og staten 2/3 af bidraget, når medlemmet deltager i

jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel

10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 85 c, stk. 5, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 85 c, stk. 12 og 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal private arbejdsgivere, der

er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag til

dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter § 85 c, stk. 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. ovenfor.

Efter § 85 c, stk. 17 og 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang årligt

størrelsen af finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Det finansieringsbidrag, som de private

arbejdsgivere skal indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte

finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter

§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af betænkning nr. 1568 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie, at

ferieudvalget foreslår, at private arbejdsgivere kompenseres for udgifter og rentetab ved indførelse

af samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sikre,

at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie - ny ferieordning med

samtidighedsferie er aftalepartierne enige om at lægge betænkningens økonomiske beregninger til

grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er

derfor enige om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som fremgår af betænkningen.

Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgiverne, at det fastsættes i et nyt

stk. 18,

de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge nedsættes

med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Det foreslås også, at det fastsættes i

stk. 18, at staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvor den samlede nedsættelse

af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angivet indtil 2078.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3.

Til § 2

Til nr. 1.

Efter gældende regler i barselslovens § 25, stk. 1, optjenes der ret til ferieydelse, når der udbetales

barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt. Optjening af

ferieydelse sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. december, svarende til

ferielovens optjeningsår. Efter § 25, stk. 1, 2. pkt., udbetales ferieydelse i det efterfølgende ferieår

fra og med den 1. maj til og med den 30. april året efter, når ferien holdes. Det er således en

forudsætning for optjening af ferieydelse i de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af

barnet, at et af beskæftigelseskravene i barselslovens kapitel 6 er opfyldt.

Det foreslås i

§ 25, stk. 1,

at når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller

2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden frem til og med den 31. august 2019 optjenes der ret til ferie

med ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår. Ferie med ferieydelse optjent i

perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. august 2019 afholdes dog i perioden fra og

med den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Forslaget betyder, at der efter den 31. august 2019 ikke optjenes ferieydelse efter den gældende §

25 i barselsloven. Optjening af ferieydelse vil herefter være reguleret af forslagets §§ 25 a og 25 b

eller §§ 25 c og 25 d afhængig af, om pågældende er i ansættelse eller ej. Forslaget betyder også, at

ferie med ferieydelse optjent i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. august 2019

afholdes i perioden fra og med den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Forslaget er en følge af, at der i ferieloven som led i overgangen til samtidighedsferie indføres en

ordning, hvor optjent ferie efter ferieloven i perioden fra og med 1. september 2019 til og med 31.

august 2020 som udgangspunkt ikke kan afholdes, jf. § 48 a, stk. 2, i lov om ferie [(§ 49, nr. 3, i L

116 - folketingsåret 2017/18)].

Forslaget er desuden en følge af, at der i ferieloven som led i overgangen til samtidighedsferie

indføres en ordning, hvor optjent ferie efter ferieloven i perioden fra og med 1. januar 2019 til og

med 31. august 2019 afholdes i perioden fra og med den 1. maj til og med den 31. august 2020 eller

overføres til afholdelse i den nye ferieordning. Forslaget skal derfor sikre en sammenhæng mellem

ferielovens regler om optjening og afholdelse af ferie og barselslovens regler om ferieydelse.

Til nr. 2

Efter gældende regler i barselslovens § 25, stk. 1, optjenes der ret til ferieydelse, når der udbetales

barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt. Optjening af

ferieydelse sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. december, svarende til

ferielovens optjeningsår. Efter gældende regler i § 25, stk. 1, 2. pkt., udbetales ferieydelse i det

efterfølgende ferieår, når ferien holdes. Det er således en forudsætning for optjening af ferieydelse i

de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet, at et af beskæftigelseskravene i lovens

kapitel 6 er opfyldt.

Optjening af ferieydelse sker i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. december,

svarende til ferielovens optjeningsår. Ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i det

efterfølgende ferieår, som er perioden fra og med den 1. maj til og med den 30. april, svarende til

ferielovens ferieår.

Der er ikke ret til ferieydelse, i det omfang, der i fraværsperioden efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,

stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst

m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35,

stk. 1, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at retten til ferieydelse ikke gælder i det omfang, der er

ret til en anden økonomisk dækning under ferie.

Efter barselslovens § 25, stk. 3, finder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 tilsvarende

anvendelse ved udbetaling af ferieydelse ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår. Det

er således en forudsætning for udbetaling af ferieydelse, at lønmodtageren opfylder

beskæftigelseskravet senest dagen før feriens begyndelse.

Ved beregning af ferieydelsen anvendes barselslovens beregningsregel for lønmodtagere i

barselslovens § 33 og § 35.

I §§ 11-14 i bekendtgørelse [nr. 624 af 2. juni 2017] om ret til barselsdagpenge er fastsat nærmere

regler om optjening og udbetaling af ferieydelse.

Bekendtgørelsens § 11 fastlægger nærmere, hvor meget der optjenes i ferieydelsen, hvornår der

optjenes ferieydelse, og hvad der sker, hvis lønmodtageren genoptager arbejdet. Det følger af

bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at ferieydelsen optjenes med 0,07 feriedag pr. kalenderdag.

Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at anmodning om udbetaling af ferieydelse indgives til

Udbetaling Danmark.

Lønmodtagere, der i de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet på grund af

barselsorloven har haft en lavere indtægt end før orloven, er berettiget til ferieydelse, i det omfang

den udbetalte feriegodtgørelse pr. dag er lavere, end den fulde ferieydelse pr. dag ville have været.

Lønmodtageren har i så fald ret til supplerende ferieydelse. Det følger af bekendtgørelsens § 13.

Af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, fremgår det, at ferieydelsen udbetales som en engangsydelse i

ferieåret. Ligger perioden for optjening af ferieydelse henover et årsskifte, optjenes ferieydelsen til

forholdsmæssig udbetaling i hvert af de to ferieår.

Ved indførelsen af en ny ferieordning med samtidighedsferie, hvor ferieoptjeningsperioden og

ferieafholdelsesperioden er sammenfaldende, skal der fortsat sikres overensstemmelse mellem

principperne for optjening og afholdelse af betalt ferie i en ny ferieordning og retten til ferieydelse.

Det foreslås derfor, at ferieydelse fortsat optjenes under de første 14 uger efter barnets fødsel eller

modtagelsen af adoptivbarnet, men i det fastsatte ferieår fra og med den 1. september til og med den

31. august året efter, som indføres med den nye ferielov. Ferien afholdes i den fastsatte

ferieafholdelsesperiode, som indføres med den nye ferielov, og omfatter ferieåret samt de

efterfølgende 4 måneder til og med 31. december.

Det foreslås, at lønmodtagere i et ansættelsesforhold, som ikke har optjent fuld betalt ferie under

de første 14 ugers barsel, fremover ubetinget sikres ret til optjening af betalt ferie i form af

ferieydelse svarende til satsen for barselsdagpenge. Er lønmodtageren forhindret i at afholde ferien

inden udløbet af ferieafholdelsesperioden efter reglerne i den nye ferielov, overføres retten til

ferieydelsen som noget nyt til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Fratræder lønmodtageren,

inden ferien er holdt, kan ferieydelsen som noget nyt udbetales, uden at ferien holdes.

Dermed sikrer lovforslaget, at lønmodtagere i et ansættelsesforhold under de 14 ugers

sammenhængende barselsorlov får ret til betalt ferie i overensstemmelse EU-retten.

Har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til feriedagpenge på ferietidspunktet, har

lønmodtageren ikke samtidig ret til ferieydelse. Retten til feriedagpenge går således forud for retten

til ferieydelse. En lønmodtager, som har fortabt retten til feriedagpenge optjent under de første 14

ugers barsel efter fødslen, fordi denne ikke har kunnet holde ferien inden ferieafholdelsesperiodens

udløb på grund af en feriehindring efter ferieloven, vil dog fremover få ret til ferieydelse i den

efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

For at sikre en fortsat sammenhæng mellem ferielovens regler og barselslovens regler om ferie

med ferieydelse – også i overgangsperioden foreslås, at ferieydelse optjent efter den gældende § 25

i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. august 2019 afholdes i det forkortede ferieår

fra og med den 1. maj til og med den 31. august 2020.

Det foreslås desuden, at en lønmodtager i et ansættelsesforhold, også i overgangsåret sikres sine

ferierettigheder på samme måde, som hvis lønmodtageren havde fået udbetalt løn under barsel og

dermed havde optjent betalt ferie efter ferieloven. Dette sikres ved, at lønmodtageren, efter

omstændighederne, tilsvarende får mulighed for at holde ferie med ferieydelse optjent i perioden fra

og med den 1. september til og med den 31. december 2019 i det forkortede ferieår fra og med den

1. maj til og med den 31. august. Anden ferieydelse optjent i overgangsåret indtil den 31. august

2020 udbetales kontant efter anmodning.

Andre personer får i samme omfang mulighed for at optjene og afholde ferie med ferieydelse.

Andre end lønmodtagere i et ansættelsesforhold optjener dog ikke ferieydelse i perioden fra og med

den 1. januar til og med den 31. august 2020.

Som følge heraf foreslås fire nye bestemmelser indsat i barselsloven. §§ 25 a og 25 b, som gælder

for lønmodtagere i et ansættelsesforhold, og § 25 c og § 25 d, som gælder for andre personer. §§ 25

a og 25 c gælder for optjening og afholdelse m.v. af ferie med ferieydelse optjent i perioden fra og

med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020. §§ 25 b og 25 d gælder for optjening og

afholdelse af ferie med ferieydelse, optjent efter 31. august, når det nye feriesystem efter ferieloven

fuldt ud er trådt i kraft.

Det foreslås i

§ 25 a, stk. 1,

at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter §

7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den

31. august 2020, optjener ret til ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under

fraværet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 25 a, stk. 3, hvorefter ferien med ferieydelse

efter omstændighederne enten afholdes i den forkortede ferieperiode fra og med den 1. maj til og

med den 31. august 2020, eller udbetales kontant uden at ferien afholdes.

Forslaget er en følge af, at der i ferieloven som led i overgangen til samtidighedsferie indføres en

ordning, hvor optjent ferie efter ferieloven i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med

31. august 2020 som udgangspunkt ikke kan afholdes, jf. [§ 48], men hensættes med henblik på

senere udbetaling til lønmodtageren. En lønmodtager, som har optjent ferieydelse i et

ansættelsesforhold, skal tilsvarende sikres sine ferierettigheder enten ved muligheden for at holde

ferie, hvis betingelserne herfor er opfyldt eller ved at få udbetalt ferieydelsen kontant. Der henvises

til bemærkningerne til forslaget § 25 a, stk. 3.

Forslaget betyder, at den berettigede personkreds er lønmodtagere, som er i et lønmodtagerforhold

på optjeningstidspunktet. Det er ikke et krav, at lønmodtageren opfylder barselslovens

beskæftigelseskrav på optjeningstidspunktet. Det er således ansættelsesforholdet, der udløser retten

til optjeningen efter denne bestemmelse.

En lønmodtager, som ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse driver selvstændig virksomhed

eller får udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge vil alene optjene ferieydelse efter denne

bestemmelse for sin arbejdsindsats som lønmodtager, En lønmodtager, som under fraværet ophører

i ansættelsen, vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter denne bestemmelse indtil ansættelsen

ophører.

Det foreslås i

§ 25 a, stk. 2,

at retten til ferieydelse ikke gælder, i det omfang der under fravær

efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til løn under ferie og ferietillæg efter

ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum

svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1.

maj til den 31. august efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der optjenes derfor ikke ret til ferieydelse, når lønmodtageren har ret til en feriebetaling fra

arbejdsgiveren, der som minimum svarer til barselslovens dagpengesats. Svarer den betalte ferie

ikke til barselslovens dagpengesats, optjenes der ret til supplerende ferieydelse.

Der optjenes heller ikke ret til ferieydelse, hvis lønmodtageren har ret til feriedagpenge optjent

under de i bestemmelsen nævnte periode, når ferien holdes. Forslaget skal i den forbindelse ses i

sammenhæng med, at der som udgangspunkt ikke optjenes feriedagpenge mellem den 1. september

2019 til den 31. august 2020 jf. forslagets § 1, nr. 2 [(§ 75 h, stk. 5, 3. og 4. pkt.)]. En lønmodtager,

som ellers ville have optjent feriedagpenge, får således med forslaget ret til ferieydelse efter denne

bestemmelse. Der vil dog være situationer, hvor lønmodtageren har optjent feriedagpenge i

perioden 1. september til den 31. december 2019, og hvor lønmodtageren derfor ikke optjener ret til

ferieydelse for de i stk. 1 nævnte fraværsperioder.

Det forslås

i § 25 a, stk. 3,

at ferie med ferieydelse, optjent efter forslagets stk. 1 i perioden fra og

med den 1. september til og med den 31. december 2019, afholdes i perioden fra og med den 1. maj

til og med den 31. august 2020, hvis lønmodtageren i perioden fra 1. januar til 31. august 2019 har

optjent mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Anden optjent ferie med ferieydelse efter

stk. 1 udbetales efter anmodning til Udbetaling Danmark.

Forslaget er en følge af, at der i ferieloven som led i overgangen til samtidighedsferie indføres en

ordning, hvor en lønmodtager, som i perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31.

august 2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage, har ret til at afholde op til 8,3 af feriedagene

optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med

betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. En lønmodtager, som har

optjent ferieydelse i et ansættelsesforhold, skal tilsvarende sikres sine ferierettigheder således, at

lønmodtageren under samme betingelser får mulighed for at afholde ferie med ferieydelse optjent i

den omfattede periode.

Opfylder lønmodtageren ikke betingelserne om at have optjent mindre end 8,3 dages ferie,

betyder det, at ferieydelsen udbetales efter anmodning til Udbetaling Danmark. Udbetaling af

optjent ferieydelse efter stk. 1 omfatter for det første ferieydelse, som er optjent i perioden fra og

med den 1. september til og med den 31. december 2019 i et ansættelsesforhold, men som ikke kan

afholdes efter 1. pkt., fordi lønmodtageren har optjent 8,3 feriedage eller mere efter ferieloven. For

det andet omfatter den al ferieydelse, som er optjent i et ansættelsesforhold i perioden fra og med

den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020. Det bemærkes, at der i øvrigt ikke er knyttet

betingelser til retten efter den forslåede bestemmelse. § 25, stk. 3, i barselsloven, hvorefter

beskæftigelseskravet i barselslovens § 27 skal opfyldes, finder derfor ikke anvendelse, når

ferieydelsen skal udbetales.

Det forslås i

§ 25 a, stk. 4,

at en lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. den gældende

ferielovs § 38, ikke inden den 1.september 2020 kan afholde ferien efter forslagets stk. 3, 1. pkt.,

har ret til at holde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som er forhindret i at afholde ferie efter forslagets stk. 3, 1.

pkt., inden den 1. september på grund af f. eks. egen sygdom, får ret til at holde ferien i

ferieafholdelsesperioden som følger efter den 31. august 2020. Det gælder også selvom

lønmodtageren herved vil kunne få ret til at holde mere end de 25 feriedage i denne

ferieafholdelsesperiode.

Det foreslås i

§ 25 a, stk. 5,

at en lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent

feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær i den i stk. 1 nævnte periode,

har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på

grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, er forhindret i at holde ferien med feriedagpenge

inden den 31. august 2020.

Lønmodtagere, der har optjent feriedagpenge under fraværsperioder nævnt i forslagets stk. 1,

sikres dermed retten til ferien, også i tilfælde, hvor lønmodtageren på grund af særlige forhold er

forhindret i at afholde den optjente ferie med feriedagpenge inden den 1. september 2020 og som

følge heraf har mistet retten til ferien efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler.

Det foreslås i

§ 25 a, stk. 6,

at hvis lønmodtageren fratræder inden ferien efter forslaget til § 25 a,

stk. 3-5, er holdt, udbetales ferieydelsen efter anmodning. Det indebærer, at der gives adgang til at

erstatte retten til årlig betalt ferie med en finansiel godtgørelse i form af udbetalt ferieydelse, når

arbejdsforholdet ophører, inden ferien er afholdt.

Det foreslås i

§ 25 a, stk. 7,

at ferieydelsen beregnes ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet

efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., efter § 33 og § 35, når ferien holdes eller udbetales

efter stk. 6.

Ved lov nr. 288 af 29. marts 2017 om ændring af barselsloven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018

indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, således at barselsdagpengene fremover

beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af

arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede

kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet. Barselsdagpengetimesatsen

beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om

udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat

det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller

anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved beregningen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Der vil

således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af

barselsdagpengene ved årsskiftet.

Der vil med hjemmel i § 33, stk. 2, blive fastsat regler om beregning af barselsdagpenge for

særlige grupper af lønmodtagere, f.eks. lønmodtagere med en ikke på forhånd fastsat arbejdstid og

lønmodtagere i turnusansættelse, holddrift, weekendarbejde og arbejdsfordeling, nyuddannede og

nyansatte m.fl.

Der vil endvidere blive fastsat regler om omberegning på grund af en væsentlig ændring i

timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget og fastsat regler om omberegning, i det omfang

lønmodtageren efter EU-retten er berettiget hertil.

§ 25 a, stk. 8,

foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om

retten til optjening og udbetaling af ferieydelse. På det grundlag kan der fastsættes nærmere regler

om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag,

hvem der er berettiget til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse

indgives, hvordan ferieydelsen udbetales m.v.

Det foreslås i

§ 25 b, stk. 1,

at en lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter §

7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra og med den 1. september 2020 optjener ret til ferie med

ferieydelse, uanset om der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet.

Forslaget betyder, at den berettigede personkreds er lønmodtagere, som er i et lønmodtagerforhold

på optjeningstidspunktet. Det er ikke et krav, at lønmodtageren opfylder barselslovens

beskæftigelseskrav på optjeningstidspunktet. Det er således ansættelsesforholdet, der udløser retten

til optjeningen efter denne bestemmelse.

En lønmodtager, som ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse driver selvstændig virksomhed

eller får udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge vil alene optjene ferieydelse efter denne

bestemmelse for sin arbejdsindsats som lønmodtager, men vil eventuelt kunne supplere optjeningen

af ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis betingelser herfor er opfyldt. En lønmodtager, som under

fraværet ophører i ansættelsen, vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter denne bestemmelse

indtil ansættelsen ophører. Herefter vil der kunne optjenes ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis

betingelserne i øvrigt er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 25 d.

Det foreslås i

§ 25 b, stk. 2,

at retten til ferieydelse ikke gælder, i det omfang der under fravær

efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til løn under ferie og ferietillæg efter

ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum

svarer til dagpengesatsen efter lovens § 35, eller feriedagpenge med ret til udbetaling i

ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der optjenes derfor ikke ret til ferieydelse, når lønmodtageren har ret til en feriebetaling fra

arbejdsgiveren, der som minimum svarer til barselslovens dagpengesats. Svarer den betalte ferie

ikke til barselslovens dagpengesats, optjenes der ret til supplerende ferieydelse. Der optjenes heller

ikke ret til ferieydelse, hvis lønmodtageren har ret til feriedagpenge optjent under den i

bestemmelsen nævnte fraværsperiode, når ferien holdes. Har lønmodtageren i mellemtiden mistet

retten til feriedagpenge optjent i den periode, vil lønmodtageren have ret til ferieydelse efter den

foreslåede bestemmelse.

Det foreslås, i

§ 25 b, stk. 3,

at ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter forslagets stk. 1,

holdes ferieafholdelsesperioden, jf. dog stk. 4.

Med den nye ferieordning, der træder i kraft den 1. september 2020, optjener og afvikler

lønmodtageren sin ferie på samme tid over en periode på 12 måneder (ferieåret). Det betyder for

eksempel, at den ferie, der optjenes i februar måned, allerede kan afholdes i marts måned samme år.

Lønmodtageren har dog mulighed for at afholde ferien i yderligere 4 måneder, så der er 16 måneder

til at afholde ferien i (ferieafholdelsesperioden). Optjening af ferieydelse med udbetaling i

ferieafholdelsesperioden sker således i ferieåret fra og med den 1. september til og med den 31.

august året efter. Ferieafholdelsesperioden er perioden fra og med den 1. september til og med den

31. december året efter.

Adgangen til at optjene ferie med ferieydelse følger den nye ferieordning med samtidighedsferie,

hvor perioden for optjening og afholdelse er sideløbende. Lønmodtageren kan derfor få udbetalt

optjent ferieydelse i ferieafholdelsesperioden.

Det foreslås i

§ 25 b, stk. 4,

at en lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. den nye

ferielovs §§ 12-14, ikke kan afholde optjent ferie med ferieydelse efter forslagets stk. 1 inden

udløbet af ferieafholdelsesperioden, har ret til at holde ferien i den efterfølgende

ferieafholdelsesperiode.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som er forhindret i at afholde optjent ferie med ferieydelse

på grund af f. eks. egen sygdom inden udløbet af den fastsatte ferieafholdelsesperiode, fremover får

ret til at holde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, også selvom lønmodtageren

herved vil kunne få ret til at holde mere end de 25 feriedage i en ferieafholdelsesperiode, som

ferieloven foreskriver.

Det foreslås i

§ 25 b, stk. 5,

at en lønmodtager, som har optjent feriedagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,

stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse i en efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis

lønmodtageren på grund af særlig forhold, jf. den nye ferielovs §§ 12-14, er forhindret i at holde

ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Lønmodtagere, der har optjent feriedagpenge under en fraværsperiode nævnt i forslagets stk. 1,

sikres dermed retten til ferien, også i tilfælde, hvor lønmodtageren på grund af særlige forhold er

forhindret i at afholde den optjente ferie med feriedagpenge i den fastsatte ferieafholdelsesperiode,

og som følge heraf har mistet retten til ferien efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler.

Det foreslås i

§ 25 b, stk. 6,

at hvis lønmodtageren fratræder, inden ferien efter forslaget til § 25 b,

stk. 3-5, er holdt, udbetales ferieydelsen efter anmodning. Det indebærer, at der gives adgang til at

erstatte retten til årlig betalt ferie med en finansiel godtgørelse i form af udbetalt ferieydelse, når

arbejdsforholdet ophører, inden ferien er afholdt.

Det foreslås i

§ 25 b, stk. 7,

at ferieydelsen beregnes ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet

efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., efter § 33 og § 35, når ferien holdes eller udbetales

efter stk. 6. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 25 a, stk. 7.

§ 25 b, stk. 8,

foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om

retten til optjening og udbetaling af ferieydelse. På det grundlag kan der fastsættes nærmere regler

om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag,

hvem der er berettiget til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse

indgives, hvordan ferieydelsen udbetales m.v.

Det foreslås i

§ 25 c, stk. 1,

at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter §

7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den

31. august 2020 alene optjener ret til ferieydelse i perioden fra og med den 1. september til og med

den 31. december 2019, når der i denne periode udbetales barselsdagpenge under fraværet. Det er

en betingelse, at der i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. august 2019 er optjent

mindre end 8,3 dages betalt ferie efter ferieloven. Ferien afholdes i perioden fra og med den 1. maj

til og med den 31. august 2020.

Forslaget er en følge af, at der i ferieloven som led i overgangen til samtidighedsferie indføres en

ordning, hvor en lønmodtager, som i perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31.

august 2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage, har ret til at afholde op til 8,3 af feriedagene

optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov nr. xx af xx 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler [L 117 -

folketingsåret 2017/18]. Dette sikrer, at nye og tilbagevendte på arbejdsmarkedet vil få samme

mulighed for at holde ferie i overgangsperioden, som efter gældende regler. En person, som har

optjent ferieydelse i perioden fra og med den 1. september til og med den 31. december 2019, skal

tilsvarende sikres denne mulighed.

Forslaget betyder, at personer, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter barselslovens

§ 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31.

august 2020 ikke optjener ret til at holde ferie med ferieydelse. En person, som har optjent 8,3 dage

eller mere, vil uanset fraværets placering, heller ikke optjene ferie med ferieydelse,

Forslaget betyder også, at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under den i forslaget

nævnte fraværsperiode, fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 6 i barselsloven for at

optjene ret til ferieydelse efter den foreslåede bestemmelse. Forslaget skal således ses i

sammenhæng med den foreslåede § 25 a, hvorefter en lønmodtager i et ansættelsesforhold, optjener

ret til ferieydelse, uanset at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt. Driver lønmodtageren ved siden af

sin lønmodtagerbeskæftigelse selvstændig virksomhed eller får udbetalt supplerende

arbejdsløshedsdagpenge, vil lønmodtageren evt. kunne optjene ferieydelse for denne virksomhed

efter den foreslåede bestemmelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. En lønmodtager, som under

fraværet ophører i ansættelsen vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter § 25 a indtil ansættelsen

ophører. Herefter vil der kunne optjenes ferieydelse efter forslagets § 25 c, hvis betingelserne i

øvrigt er opfyldt.

Det foreslås i

§ 25 c, stk. 2,

at retten til ferieydelse ikke gælder, i det omfang der under fravær

efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i

perioden fra og med den 1. maj til og med den 31. august 2020 efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter forslagets § 25 a, stk. 1.

Ret til ferieydelse gælder ikke, i det omfang der i fraværsperioden på 14 uger efter fødslen eller

modtagelsen af barnet optjenes ret til feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. da

retten til feriedagpenge går forud for retten til ferieydelse.

Udbetaling af feriedagpenge kræver, at medlemmet på ferietidspunktet opfylder betingelserne for

at få dem udbetalt, herunder have ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. Et medlem,

som således har fortabt retten til at få udbetalt feriedagpenge optjent i den i forslagets § 25 c nævnte

fraværsperiode, kan derfor have ret til ferieydelse.

En person, som har optjent ferieydelse optjent efter forslagets § 25 c, men som også har optjent

efter forslagets § 25 a, vil desuden kun kunne få udbetalt ferieydelse efter § 25 c i forhold til den

optjente ferieydelse efter forslaget § 25 a og kun for perioden fra og med den 1. september til og

med den 31. december 2019, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

§ 25 c, stk. 3,

foreslås det, at udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder

beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i det forkortede ferieår fra

1. maj til 31. august 2020.

Barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere fremgår af barselslovens § 27, stk. 1.

Beskæftigelseskravet opfyldes som udgangspunkt ved aktuel beskæftigelse som lønmodtager af et

vist omfang og varighed. Beskæftigelseskravet kan også opfyldes på anden måde end ved aktuel

beskæftigelse – herunder bl.a. ved, at den pågældende ville have været berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, hvis der ikke havde været ret til

dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

§ 25 c, stk. 4,

at ferieydelsen beregnes ud fra forholdene på tidspunktet for

afholdelsen af ferien efter §§ 33 og 35.

Forslaget indebærer, at ferieydelsen beregnes på tidspunktet for afholdelsen af ferien efter § 33 og

§ 35 men i modsætning til forslagets § 25 ud fra forholdene på ferietidspunktet. Ved lov nr. 288 af

29. marts 2017 om ændring af barselsloven m.v. bliver der pr. 1. juli 2018 indført et nyt

beregningsgrundlag for lønmodtagere, således at barselsdagpengene fremover beregnes på grundlag

af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag,

som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de

aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet.

Barselsdagpengetimesatsen beregnes som hovedregel på baggrund af arbejdsgiverens

indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede

kalendermåneder før fraværet. Det er fortsat det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal

oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved

beregningen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Der vil

således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af

barselsdagpengene ved årsskiftet.

Der vil med hjemmel i § 33, stk. 2, blive fastsat regler om beregning af barselsdagpenge for

særlige grupper af lønmodtagere, f.eks. lønmodtagere med en ikke på forhånd fastsat arbejdstid og

lønmodtagere i turnusansættelse, holddrift, weekendarbejde og arbejdsfordeling, nyuddannede og

nyansatte m.fl.

Der vil endvidere blive fastsat regler om omberegning på grund af en væsentlig ændring i

timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget og regler om omberegning, i det omfang

lønmodtageren efter EU-retten er berettiget hertil.

Endelig foreslås det i

§ 25 c, stk. 5,

at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

retten til optjening og udbetaling af ferieydelse. På det grundlag kan der fastsættes nærmere regler

om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag,

hvem der er berettiget til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse

indgives, hvordan ferieydelsen udbetales m.fl.

§ 25 d, stk. 1,

foreslås det, at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold, under fravær efter §

7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., fra og med den 1. september 2020 optjener ret til

ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under fraværet.

Forslaget betyder, at en person, som ikke er i et ansættelsesforhold under de i forslaget nævnte

fraværsperiode, fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet i kapitel 6 i barselsloven for at optjene ret

til ferieydelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 25 b, hvorefter en

lønmodtager optjener ret til ferieydelse efter denne bestemmelse. Driver lønmodtageren selvstændig

virksomhed ved siden af sin lønmodtagerbeskæftigelse eller får lønmodtageren udbetalt supplerende

arbejdsløshedsdagpenge, vil lønmodtageren evt. kunne optjene ferieydelse for denne virksomhed

efter forslagets § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. En lønmodtager, som under fraværet

ophører i ansættelsen vil tilsvarende kun optjene ferieydelse efter § 25 b, indtil ansættelsen ophører.

Herefter vil der kunne optjenes ferieydelse efter forslagets § 25 d, hvis betingelserne i øvrigt er

opfyldt.

Det foreslås i

§ 25 d, stk. 2,

at retten til ferieydelse ikke gælder, i det omfang der under fravær

efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling i

ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter forslagets

§ 25 b.

Ret til ferieydelse gælder ikke, i det omfang der i fraværsperioden på 14 uger efter fødslen eller

modtagelsen af barnet optjenes ret til feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. da

retten til feriedagpenge går forud for retten til ferieydelse.

Udbetaling af feriedagpenge kræver, at medlemmet på ferietidspunktet opfylder betingelserne for

at få dem udbetalt, herunder har ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. Et medlem,

som således har fortabt retten til at få udbetalt feriedagpenge optjent i den i forslagets § 25 d nævnte

fraværsperiode, kan derfor have ret til ferieydelse.

En person, som har optjent ferieydelse optjent efter forslagets § 25 b men som også har optjent

efter forslagets § 25 d vil desuden kun kunne få udbetalt ferieydelse efter § 25 d i forhold til den

optjente ferieydelse efter forslaget § 25 b..

Det foreslås i

§ 25 d, stk. 3,

at ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter forslagets stk. 1,

afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode. Forslaget indebærer, at adgangen til at optjene

ferie med ferieydelse for andre end lønmodtagere i et ansættelsesforhold følger den nye

ferieordning med samtidighedsferie, hvor perioden for optjening og afholdelse er sideløbende. I

modsætning til forslaget til §§ 25 a og 25 b vil det ikke være muligt at holde ferien i en

efterfølgende ferieafholdelsesperiode uanset årsag.

§ 25 d, stk. 4,

foreslås det, at udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder

beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i

ferieafholdelsesperioden.

Barselslovens beskæftigelseskrav for lønmodtagere fremgår af barselslovens § 27, stk. 1.

Beskæftigelseskravet opfyldes som udgangspunkt ved aktuel beskæftigelse, som lønmodtager af et

vist omfang og varighed. Beskæftigelseskravet kan også opfyldes på anden måde end ved aktuel

beskæftigelse – herunder bl.a. ved, at den pågældende ville have været berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, hvis der ikke havde været ret til

dagpenge efter barselsloven, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i

§ 25 d, stk. 5,

at ferieydelsen beregnes ud fra forholdene på tidspunktet for

afholdelsen af ferien efter §§ 33 og 35. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 25 c, stk. 4.

Endelig foreslås det i

§ 25 d, stk. 6,

at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

retten til optjening og udbetaling af ferieydelse. På det grundlag kan der fastsættes nærmere regler

om optjening og udbetaling af ferieydelse, hvor meget der optjenes i ferieydelse pr. kalenderdag,

hvem der er berettiget til ferieydelse, hvordan og hvornår anmodning om udbetaling af ferieydelse

indgives, hvordan ferieydelsen udbetales m.fl.

Til nr. 3

Efter den gældende § 44, stk. 1, i barselsloven skal Udbetaling Danmark for lønmodtagere, der er

fyldt 16 år, indbetale et ATP-bidrag, der er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, når Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge. Det

fremgår af § 44, stk. 3, at lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling

Danmark.

Efter den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven skal 2/3 af det ATP-bidrag, der efter § 44 i

barselsloven skal indbetales af Udbetaling Danmark for en modtager af barselsdagpenge, dækkes af

private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., via et

finansieringsbidrag.

Efter § 45, stk. 8 og 9, i barselsloven fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang årligt størrelsen af finansieringsbidraget fra de private

arbejdsgivere. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder

administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal indbetale, udgør årligt det af

beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et

beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.