Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 146
Offentligt
1
Oktober 2017
Slutrapport
Epidemiologisk registerundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici
ved arbejdet: Kræft og hjertekarsygdom (EPIBRAND).
Julie Elbæk Pedersen
1,2
, Kajsa Petersen
1
, Jens Peter Bonde
2
, Niels Ebbehøj
2
og
Johnni Hansen
1
1
2
Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter, 2100 København
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, 2400 København
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
2
Sammenfatning
Brandfolk er udsat for en række potentielle sundhedsskadelige påvirkninger, f.eks. partikler,
gasser, varme, natarbejde, fysisk og psykisk belastning. En række videnskabelige
undersøgelser har fundet øget forekomst af kræft (non-Hodgkins lymfom, prostata-, testikel-
og modermærkekræft) og akut hjertesygdom i forbindelse med bestemte arbejdsopgaver
blandt brandfolk, men studier peger ikke på, at brandfolk har en generel øget dødelighed.
Endelig har international Agency for Research on Cancer under WHO klassificeret
brandbekæmpelse som muligt kræftfremkaldende.
Det er formålet med nærværende undersøgelse at belyse, om danske brandfolk
har en øget risiko for henholdsvis kræft (især non-Hodgkins lymfom, prostata, testikel og
modermærkekræft), hjertekarsygdom og udvalgte specifikke dødsårsager.
Vi anvendte historisk jobinformation på danske brandfolk, som blev indhentet
fra brandvæsener, fagforeninger og myndigheder, herunder CPR-numre. Individuelle
informationer om kræft (1968-2014), hjertekarsygdom (1977-2014) og dødårsag (1970-2014)
blev indhentet fra henholdsvis Cancerregisteret, Landspatientregisteret og
Dødsårsagsregisteret ved kobling via CPR-nummeret. Relative risici (RR) og 95%
sikkerhedsgrænser (95% SG) for nye tilfælde af kræft blev beregnet ved brug af flere alders-
og kalendertidsstandardiserede sammenligningsgrupper af mænd: a) den danske befolkning,
b) stikprøve af lønmodtagere og c) ansatte i Forsvaret, og d) ved hjælp af interne
sammenligninger på baggrund af Poisson-regression. Den relative risiko for nye tilfælde af
hjertesygdomme og død, samt udvalgte specifikke årsager blev beregnet ved brug af b), c) og
d).
Vi observerede en let øget risiko for henholdsvis prostata-, testikel- og
modermærkekræft ved sammenligning både med den generelle befolkning (RR=1,10 95%
SG: 0,95-1.26; RR=1,30 95% SG: 0,97-1,73; RR=1,24 95% SG=0,98-1,57), og ved
sammenligning med andre lønmodtagere (RR=1,15 95% SG: 1,00-1.32; RR=1,28 95% SG:
0,97-1,73; RR=1,24 95% SG=1,01-1,61); men ikke ved sammenligning med ansatte i
Forsvaret. De interne sammenligninger vidste samme tendenser med svagt øgede risici. Vi
fandt nogenlunde samme risiko for non-Hodgkins lymfom bland brandfolkene som i de tre
sammenligningsgrupper. Manglende øget risiko ved sammenligning med ansatte i Forsvaret
kan skyldes, at brandfolk og ansatte i Forsvaret kan have være udsat for samme type
arbejdsmiljøpåvirkninger og/eller livsstilsfaktorer, der øger risikoen for de tre kræftformer.
Man ved kun lidt om årsager til testikel- og prostatakræft. Udsættelse for sollys er den
væsentligste årsag til modermærkekræft og almindelig hudkræft. Brandfolk har imidlertid kun
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
3
øget forekomst af førstnævnte, hvorfor andre påvirkninger end sollys i arbejdsmiljøet kan
være af betydning.
Vi fandt ikke konsistent sammenhæng mellem risiko for kræft og varighed af
ansættelse, typen af ansættelse, tidsperiode for ansættelse og alder ved første ansættelse.
Brandfolkenes overordnede risiko for hjertekarsygdom var svagt øget (RR =
1,10; 95% SG: 1,05-1,15) ved sammenligning med andre lønmodtagere. En forøget risiko
blev ligeledes observeret for de fire mest hyppige hjertekarsygdomme, herunder angina
pectoris (SIR = 1,16; 95% SG 1,08-1,24), akut myokardieinfarkt (SIR = 1,16; 95% SG: 1,06-
1,26), kronisk iskæmisk hjertesygdom (SIR = 1,15; 95% sikkerhedsgrænser 1,06-1,24) og
hjerteflimmer/flagren (SIR = 1,25; 95% SG: 1,14-1,36). Samme øgede risikomønstre blev
genfundet i analyser, hvor ansatte i Forsvaret blev anvendt som sammenligningsgruppe.
Brandfolk havde imidlertid ikke en øget risiko for hjertesygdom
under
deres ansættelse, men
derimod efter endt ansættelse, hvilket kan indikere en selektion af sunde individer og
sundhedsgavnlige effekter i forbindelse med arbejdet (f.eks. motion). Brandfolks øgede risiko
efter endt ansættelse peger derudover på mulige langtidseffekter af deres arbejde, men også
potentielle livsstilsfaktorer. Risikoen for hjertekarsygdom var særlig øget for fuldtidsansatte,
der i højere grad udsættes for potentielle sundhedsskadelige påvirkninger, hvilket understøtter
en association mellem hjertekarsygdom og brandfolks arbejdet. Brandfolk med over 15 års
ansættelse havde imidlertid ingen øget risiko, hvilket igen kan skyldes en selektion af
individer, der har kunne efterleve kontinuerlige krav til god fysik og god sundhedstilstand i
løbet af deres ansættelsestid.
Den overordnede dødelighed blandt brandfolkene var lavere end blandt andre
lønmodtagere (SIR = 0,74; 95% SG: 0,69-0,78) og mindre sammenlignet med ansatte i
Forsvaret (SIR = 0,88; 95% SG: 0,83-0,93). Endvidere var brandfolks risiko for at dø af
diabetes, obstruktiv lungesygdom og selvmord ligeledes lavere end i begge
sammenligningsgrupper. Den nedsatte dødelighed kan skyldes, at mulige negative
helbredseffekter fra arbejdsmiljøet modvirkes ved førnævnte selektion af sunde individer og
sundhedsgavnlige effekter i forbindelse med arbejdet. Den overordnede dødelighed af kræft
blandt danske brandfolk var den samme som i sammenligningsgrupperne, og derudover fandt
vi ikke en øget dødelighed af hjertekarsygdom. Danmark har en faldende dødelighed af
hjertekarsygdom som blandt andet skyldes tidligere diagnosticering, bedre behandling og
forebyggelse, hvilket kan medvirke til at forklare en observeret forøget sygelighed af
hjertekarsygdom uden en tilsvarende forøget dødelighed blandt danske brandfolk.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
4
Vi anbefaler en yderligere opfølgning af denne relativt unge kohorte af
brandfolk med hensyn til kræft og hjertekarsygdom.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
5
Resume
Firefighters are exposed to several hazards, including particles, gasses, heat, shift work,
psychological and physical stress. Several studies have shown an increased risk for cancer
(specially non-Hodgkins lymphoma, prostate, testicular and melanoma) and acute
cardiovascular disease during and right after specific firefighter assignments, but studies do
not indicate that firefighters have an increased overall mortality.
The objective of this study was to examine the risk of cancer (non-Hodgkins
lymphoma, prostate, testicular and melanoma), cardiovascular diseases (CVD) and death in
Danish firefighters.
We used individual historical employment records supplied by fire agencies,
trade unions and authorities including the personal identification number (PIN). The
Supplementary Pension Fund Register was used to establish two occupational reference
groups (a random sample from the male employed population and military employees).
Individual health information on cancer (1968-2014), CVD (1977-2014) and death (1970-
2014) was retrieved from the Danish Cancer Registry, the nationwide Danish National Patient
Registry and the Danish Register of Causes of Death respectively by using the PIN. Relative
risks were calculated using standardized incidence rates (5-year age and calendar time
intervals) for the general population and established references and by Poisson regression
analyses.
We found a slight increased risk for prostate cancer, testicular cancer and
melanoma when comparing the firefighters with both the general population (SIR = 1,10;
1,30; 1,24; 95% CI 0,95-1,26; 0,97-1,73; 0,98-1,57) and the sample of employees (SIR =
1,15; 1,04; 1,28; 95% CI 1,00-1,32; 0,78-1,39; 1,01- 1,61) but not compared with the military.
The observed similarities in cancer profile for the firefighters and military employees point to
shared etiological factors in either work or way of life. Etiological factors increasing the risk
for prostate and testicular cancer are generally unknown. Exposure to sunlight increase the
risk for both melanoma and skin cancer. However, firefighters only had an increased risk for
melanoma which indicate that other exposures than sunlight might cause this increased risk.
No association was in general found between the risk of cancer and duration of firefighting
employment, era of first employment, age at first employment and employment type which
are findings not supporting a causal relationship between firefighting and cancer.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
6
The risk for all cardiovascular diseases combined was increased when
comparing the firefighters with other employees (SIR=1.10, 95% CI=1.05-1.15). The risk was
also elevated for the most frequent outcomes including angina pectoris (SIR=1.16, 95%
CI=1.08-1.24), acute myocardial infarction (SIR=1.16, 95% CI=1.06-1.26), chronic ischemic
heart disease (SIR=1.15, 95% CI=1.06-1.24), and atrial fibrillation/flutter (SIR=1.25, 95%
CI=1.14-1.36). Similar risk patterns appeared when firefighters were compared with the
military. The firefighters did not have an increased risk for CVD during active employment
time which could be due to a stringent selection process on health for employment and
requirements relating to maintenance of physical fitness during hire.
17
This increased risk for
CVD after end of firefighter employment might be due to long term effects from the work as
firefighter but also potential lifestyle factors. Hazards in firefighting are assumed to be
experienced more frequently by full time firefighters. In this study, the risk for CVD was
especially increased in firefighters with this employment type which supports an association
between firefighting and the risk for CVD. No increased risk was observed in firefighters
employed more than 15 years which might be due to a continuing selection process on health
during employment.
Overall mortality was significantly reduced in the firefighters compared to the
sample of the working population (SMR = 0.74; 95% CI 0.69-0.78) and lower compared with
the military (SMR = 0.88; 95% CI 0.83-0.93). Furthermore, the mortality for diabetes,
obstructive lung disease and suicide was lower against both reference groups. Thus, a
selection process on health for employment and specific job-related benefits seem to outweigh
or even exceed the effect of potential health hazards in the fire services at least when it comes
to settling the final score on loss of life. We did not observe a reduction in overall cancer
death or from cardiovascular disease in Danish firefighters compared with the reference
groups. Especially in recent years, the gap separating incidence and death has widened
dramatically for many diseases with earlier diagnoses and improved treatment regimes, which
could explain the increased risk for cardiovascular disease without a corresponding increased
risk in mortality.
Continued follow-up of the cohort is recommended to provide further clarity on
the association between firefighting and cancer as well as cardiovascular diseases.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
7
Forord
Nærværende projekt er initieret af Beskæftigelsesministeriet og offentligt udbudt af
Arbejdsmiljøforskningsfondet i 2014. Baggrunden herfor var en længerevarende diskussion i
pressen om øget forekomst af kræft hos brandfolk. I tilknytning hertil blev der afholdt en
høring arrangeret af relevante aktører (Beredskaberne i København, Århus, Odense og
Aalborg, Falck, Foreningen af kommunale Beredskabschefer, Beredskabsforbundet, samt
FOA og Landsklubben for deltidsansatte brandfolk), der blev afholdt på Christiansborg i
januar 2013, hvor der var ønsker om undersøgelser til afdækning af danske brandfolks
kræftrisiko. Endelig har International Agency for Research on Cancer (IARC) under WHO i
2007 vurderet, at der ved brandbekæmpelse er en
mulig
øget risiko for kræft.
Der har til nærværende projekt været tilknyttet en følgegruppe, der ligeledes har
været følgegruppe for et parallelt projekt, hvor måling af luftforurening i forbindelse med
brandslukning og forskellige biologiske indikatorer har været i fokus. Følgegruppen har
bestået af Beredskabsstyrelsen, Falck, Danske Beredskaber, 3F, FOA, DOBL,
Arbejdstilsynet, BAR transport og engros, Brandfolkenes Cancerforening, Københavns
Brandvæsen og Landsklubben for deltidsansatte brandfolk, og der har i den forbindelse været
halvårlige møder med følgegruppen i projektperioden, hvor forskellige aspekter af
undersøgelsen har været fremlagt og diskuteret. Følgegruppen takkes for deres indsats i
forbindelse hermed.
Projektet er støttet af arbejdsmiljøforskningsfonden (projektnummer: 36-2014-09) og
godkendt af Datatilsynet jnr. 2014-41-3644.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
8
Introduktion
Brandfolk har et arbejdsmiljø, hvor de i varierende omfang udsættes for en række
sundhedsskadelige påvirkninger, som potentielt kan øge deres risiko for kræft- og
hjertekarsygdom. Ved brandbekæmpelse udsættes brandfolk for støv og røg med et indhold af
komplekse blandinger af kemikalier, fx benzen, polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH),
polychlorede biphenyler (PCB), asbest, arsen, formaldehyd, 1,3-butadiene og cadmium, der
anses for at være kræftfremkaldende eller sandsynligt kræftfremkaldende for mennesker.
Endvidere udsættes brandfolk for udstødningsgasser fra brandbiler og kemikalier ved
oprydningsopgaver, som potentielt også kan have en kræftfremkaldende effekt.
1
Brandfolk
har derudover natarbejde, der også er mistænkt for at kunne øge risikoen for kræft.
2
En række studier har vist, at partikeleksponering kan øge risikoen for
hjertekarsygdom
3 4
, samt at en regelmæssig udsættelse for kulilte muligvis kan fremskynde
udviklingen af arteriosklerose (åreforkalkning) og derudover kan forårsage skader på hjertet.
5
Nogle studier har endvidere vist, at aktiviteter i forbindelse med brandbekæmpelse, som
involverer tungt beskyttelsesudstyr og ekstremt høje temperaturer, kan have en umiddelbart
belastende effekt på det kardiovaskulære system.
6
Natarbejde og psykisk stress ved
redningsopgaver kan desuden øge risikoen for hjertekarsygdom.
7 8
Studier fra en række lande har undersøgt brandfolks risiko for kræft. I
forlængelse heraf foretog det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) en vurdering
af samtlige eksisterende videnskabelige undersøgelser på området. På basis af 42 uafhængige
studier vurderede IARC, at der ved brandbekæmpelse er en mulig øget risiko for især tre
kræftformer: non-Hodgkins lymfom, prostata- og testikelkræft.
1
Flere efterfølgende studier
har derudover peget på, at brandfolk muligvis også har en øget risiko for modermærkekræft.
9-
14
Undersøgelser af hjertekarsygdomme har vist, at brandfolk har øget risiko for
akut hjertekarsygdom i forbindelse med specifikke belastende arbejdsopgaver.
15-18
Ved
undersøgelser af livstidsrisikoen for hjertekarsygdom har tidligere studier hovedsageligt
undersøgt brandfolks risiko for at dø af hjertekarsygdom, og der forefindes kun få og små
studier, der har fokuseret på brandfolks sygdomsrisiko gennem hele livet.
19-21
På trods af de mange umiddelbare risici ved brandbekæmpelse har tidligere
studier af brandfolks dødelighed vist konsistente resulter, der både har peget på en nedsat
dødelighed eller samme dødelighed som sammenligningsgruppernes.
10 14 22-33
Flere studier, der har undersøgt nævnte sygdomme, har dog metodiske
begrænsninger. Således har de fleste studier sammenlignet brandfolks risiko for sygdom eller
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
9
død med den generelle befolkning i stedet for mere passende sammenligningsgrupper, såsom
fx andre lønmodtagere. Ved sammenligning med den generelle befolkning vil en såkaldt
”healthy worker effect” kunne fremkomme, der kan medvirke til at maskere en reel øget
risiko.
34
Endvidere har flere studier været begrænset i at kunne differentiere risikoen i forhold
til forskelle i eksponering mellem forskellige grupper af brandfolk.
Få lande har nationale registre, som registrerer incidens (nye tilfælde) af
specifikke sygdomme i befolkningen på individniveau. Især inden for hjertekarområdet har
fraværet af disse registre betydet, at dødsattester, der er mindre præcise, i stedet er blevet
anvendt til at estimere sygdomsrisikoen. Identifikation af eventuel risiko for hjertekarsygdom
med en høj overlevelse, har derfor været begrænset i tidligere studier. De fleste tidligere
studier, baseret på incidens af hjertekarsygdom, har derudover været for små til at kunne
detektere en øget risiko.
Normalt vil brandfolks udsættelse for sundhedsrisici i deres arbejdsmiljø
afhænge af typen af brand, slukningsmetoder, aktuelle opgaver og den tid, der er blevet brugt
på brandslukning samt tilsvarende faktorer ved andre redningsopgaver. Disse faktorer vil ofte
afhænge af det enkelte land, hvorfor resultater fra undersøgelser fra andre lande ikke
nødvendigvis kan overføres til danske forhold.
Formål
Hovedformålet med projektet er at undersøge danske brandfolks risiko for specifikke kræft-
og hjertekarsygdomme samt årsagsspecifik dødelighed, der kan være relateret til
ansættelseslængde, -tidspunkt, -form, funktion og alder ved første ansættelse.
Delmål:
1) Etablering af kohorte af danske brandfolk med ansættelseshistorik på individniveau.
2) Etablering af egnede sammenligningsgrupper.
3) Indhentning af oplysninger om kræft og hjertekarsydom samt død på både kohorten af
danske brandfolk og sammenligningsgrupper.
4) Indhentning af demografiske data, herunder vitalstatus, bopæl og
emigrationsoplysninger for danske brandfolk og sammenligningsgrupper.
5) Beregning af standardiserede incidens- og mortalitetsrater samt relative risici for kræft
og hjertekarsygdom samt død af udvalgte sygdomsgrupper blandt danske brandfolk,
både ved sammenligning med valgte sammenligningsgrupper og ved intern
sammenligning.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
10
Materiale og metode
Indhentning af data og kohortedannelser
Ansvaret for brandslukning og andre redningsopgaver er normalt kommunalt, men mange
kommuner har valgt at udlicitere til det private firma Falck, der på tidspunktet for
dataindsamlingen dækkede 63 af landets 98 kommuner. I 42 kommuner stod Falck for hele
den udførende del af brandvæsenet i samarbejde med ledelsen af kommunernes
beredskabsafdelinger. I 21 kommuner var arbejdet delt mellem Falck og et kommunalt
brandvæsen. De øvrige 35 kommuner havde enten kommunale brandvæsener eller frivillige
brandvæsener (især i Sønderjylland). Eftersom deltidsansatte og frivillige brandfolk arbejder
under tilnærmelsesvis samme vilkår, og fordi begge grupper er relativt små, er disse brandfolk
slået sammen til en kategori under ansættelsestype (deltid/frivillige) i undersøgelsens
analyser.
Initialt var det hovedopgaven at identificere en kohorte af danske brandfolk. Idet
der ikke findes et samlet register hertil, kontaktede vi alle danske beredskaber, såvel
kommunale og frivillige som private samt myndigheder og faglige organisationer med
henblik på at indhente individbaserede data på en systematisk og komplet måde primært fra
personalefiler, lønsystemer og medlemskartoteker. Ud over CPR-nummer indhentedes også
oplysninger om den enkelte brandmands virke i form af ansættelsesdatoer, -funktion og -type.
Desuden inkluderede vi CPR-numre fra det Centrale Personregister (CPR) på individer, der på
deres selvangivelse eller adresseflytningsblanket havde oplyst en stilling inden for
brandbekæmpelse. CPR blev oprettet i 1968 ved en sammenlægning af eksisterende
informationer fra de lokale folkeregistre, hvor alle personer, der på daværende tidspunkt
boede i Danmark, fik tildelt et unikt 10-cifret personnummer. Alle nyfødte og indvandrere er
efterfølgende tilføjet til registret og har fået tildelt et CPR-nummer og der slettes ikke
informationer fra registeret, når en person dør eller udvandrer.
35
I alt bidrog 27 kommunale brandvæsener med data, mens 63 kommuner var
repræsenteret i form af data fra entrepriseberedskaber (Falck A/S). Herudover indsamlede vi
landsdækkende medlemsdata fra fagforeningerne DOBL og FOA, og efter samkøring af
samtlige indhentede oplysninger på baggrund af verificerede CPR-numre var alle kommuner i
Danmark repræsenteret med brandfolk i undersøgelsen. Det lykkedes at identificere i alt
16.860 både tidligere og nuværende ansatte i det danske brandvæsen.
På baggrund af oplysninger om brandfolkenes jobfunktion ekskluderede vi
personer, der ikke havde deltaget i brandslukning (N=2.968), fx administrativt personale. For
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
11
at undgå potentiel skævvridning af resultaterne (selektionsbias) ekskluderede vi derudover
brandfolk, der kun forekom i datasæt med udelukkende nulevende ansatte (N=441). En
oversigt over yderligere eksklusioner fra den initiale undersøgelses population til de tre
analysers kohorter (hovedsageligt baseret på anvendte registre) fremgår af figur 1-3.
Sammenligningsgrupper
Generelt er erhvervsaktive, herunder brandfolk mere raske end den generelle befolkning, der
også rummer personer, der mere eller mindre permanent er uden for arbejdsmarkedet på
grund af sygdom mv (”healthy worker effect”). Derfor anvendte vi, udover den generelle
befolkning, to yderligere sammenligningsgrupper. Den første bestod af en tilfældig stikprøve
af mandlige lønmodtagere, mens den anden bestod af mænd ansat i Forsvaret. Begge
sammenligningsgrupper blev etableret på baggrund af data fra Registeret for
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Dette register blev etableret i 1964 og rummer
historiske informationer om alle ansættelser på virksomhedsniveau i Danmark siden da. Alle
lønmodtagere har siden opretholdelsen været obligatoriske medlemmer af ordningen. På
samme måde som i CPR, bevares en persons ansættelseshistorie ved pension, død eller
udvandring.
36
Vi antog, at brandfolkenes livsstil og socioøkonomiske forhold ville være mest
sammenlignelige med ansatte i Forsvaret. Vi antog desuden, at nogle arbejdseksponeringer
blandt brandfolk også ville forekomme i Forsvaret (fx natarbejde), og at vi ved at bruge denne
sammenligningsgruppe, derved ville eliminere eksponeringer, der ikke direkte var relateret til
brandbekæmpelse.
Person- og yderligere jobinformation
Vi anvendte CPR-registeret til at indhente historisk individbaseret information om
brandfolkene og sammenligningsgrupperne, herunder vitalstatus, dato for eventuel død,
emigration eller forsvinden. Derudover indhentede vi information fra ATP, der indeholder
start og slutdatoer på alle ansættelser, for at supplere med information om brandfolkenes
ansættelsesdatoer, hvis disse manglede fra de sammenkørte data.
Eksponering
Vi brugte flere mål til at karakterisere brandfolks individuelle variation i eksponering,
herunder alder ved første ansættelse (<25 år, ≥25 to <35 år, ≥35 år), -tidspunkt (pre-1970,
1970-1994, post-1994) og -form (fuldtid, deltid/frivillig). Vi undersøgte desuden effekten af
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0012.png
12
brandfolkenes ansættelseslængde på flere måder, herunder a) <1 år, ≥1 år, ≥10 år, ≥15 år og
≥20 år, samt b) <5 år, 5-9 år, 9-15 år og >15 år).
De undersøgte sygdomme
Kræft
Alle kræftdiagnoser i Danmark er siden 1943 registreret systematisk i det Danske
Cancerregister. Information om specifikke cancerudfald og datoer for diagnosticering blev
udtrukket for brandfolkene og tilhørende sammenligningsgrupper ved hjælp af deres CPR-
nummer. I opfølgningsperioden fra 1968 (tildeling af CPR-nummer) til og med 2014 er alle
primære kræftformer inkluderet og analyseret med udgangspunkt i en modificeret udgave af
International Classification of Disease, revision 10 (ICD-10).
37
Hjertekarsygdom
Vi anvendte ophold på hospital (hospitalisering) som mål for incidens for hjertekarsygdom.
Landspatientregisteret blev oprettet i 1977 og indeholder information om alle somatiske
indlæggelser på offentlige og private hospitaler i Danmark. Udover patientens CPR-nummer
rummer registeret også information om indlæggelses- og udskrivningsdato. På samme måde
som for kræft, blev information om specifikke hjertekarsygdomme og datoer for
diagnosticering udtrykket for brandfolkene og tilhørende sammenligningsgrupper ved hjælp
af deres CPR-numre. Brandfolkene er fulgt for hjertekarsydom i perioden 1977-2014, hvor
diagnoserne til og med 1993 er blevet kodet ved hjælp af ICD-8 og herefter ICD-10.
38
Død
Dødsårsagsregisteret har siden 1970 været digitaliseret og indeholder information om CPR-
nummer, dødsdato, tilgrundliggende dødsårsag og op til fire supplerende dødsårsager. På
samme måde som med kræft og hjertekarsygdom indhentede vi oplysninger i dette register
ved hjælp af kobling af brandfolkenes og sammenligningsgruppernes CPR-numre.
Brandfolkene er fulgt op i perioden 1970-2014, hvor alle dødsfald til og med 1993 er blevet
kodet ved hjælp af ICD-8 og herefter ICD-10.
39
Statistisk analyse
Observerede og beregnede forventede antal primære kræfttilfælde, hospitaliseringer
(hjertekarsygdom) og dødsårsager blev bestemt for den overordnede gruppe af brandfolk og
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
13
for de enkelte undergrupper, baseret på ansættelseslængde, -tidspunkt, -form, og alder ved
første ansættelse, med henblik på at vurdere mulige indikationer for såkaldte ”dosis-respons-
sammenhænge” (risikoen for sygdom/død formodes at være størst blandt brandfolk, der har
været mest udsat for eksponeringer i forbindelse med deres arbejde).
Relative risici i eksterne analyser (observerede divideret med forventede antal
sygdomstilfælde/dødsårsager) blev for kræft beregnet på basis af 5-års alders- og
kalendertids-standardiserede incidensrater for den generelle mandlige befolkning, en
stikprøve af mandlige danske lønmodtagere og mænd ansat i Forsvaret (1968-2014). For
hospitalisering for hjertekarsygdom (1977-2014) samt dødelighed (1970-2014) blev
tilsvarende standardiserede incidens- og dødelighedsrater udregnet på baggrund af tilsvarende
sammenligningsgrupper på nær førstnævnte. Brandfolkenes forventede antal tilfælde inden
for 5-års alders- og kalendertidsgrupper blev således beregnet på baggrund af den observerede
rate for henholdsvis kræft, hjertekarsygdom og dødelighed i de enkelte
sammenligningsgrupper. For kræft foretog vi analyser, hvor vi tog højde for den lange
latenstid, der ofte er ved kræftsygdomme.
I et sekundært sæt af analyser blev sygeligheden af cancer og hjertekarsygdom
undersøgt som funktion af kumulativ arbejdsmiljøpåvirkning ved interne analyser. I interne
analyser benyttedes gruppen af brandfolk, med en formodet kortere/mindre intens
eksponering, som sammenligningsgruppe for de øvrige grupper af mere eksponerede
brandfolk. Idet vi formodede, at de forskellige undergrupper af brandfolk havde været udsat
for de samme risikofaktorer for de undersøgte sygdomme (fx tobaksrygning, alkohol, fysisk
aktivitet og sol), vil resultater i interne analyser formentlig være mindre påvirket af disse
påvirkninger i forhold til resultater fra eksterne analyser. Vi analyserede på denne måde
undergrupper af brandfolk i forhold til forskelle i ansættelseslængde, -tidspunkt, og -form.
Samtlige risikoestimater blev ligesom i eksterne analyser justeret for en mulig effekt af alder-
og kalendertidsperiode (5-årige), mens risikoestimaterne for hjertekarsygdom yderlige blev
justeret for geografi grundet en mulig forskel i partikeleksponering ved brandfolkenes bopæl.
Vi beregnede 95% sikkerhedsgrænser for den relative risiko. Hvis
sikkerhedsgrænserne ikke inkluderer en relativ risiko på 1, betragtedes den relative risiko som
statistisk signifikant. En signifikant sammenhæng er ikke nødvendigvis identisk med en
årsagssammenhæng, men er snarere et udtryk for statistisk sikkerhed.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
14
Resultater
Deskriptivt
Karakteristika for deltagere i de tre kohorter af brandfolk fremgår af tabel 1a-c. I alt indgik
henholdsvis 9.061, 11.691 og 11.775 mandlige brandfolk i kohorte I (kræft), II (hjertekar) og
III (dødelighed). Generelt for kohorterne varierede brandfolkenes karakteristika på baggrund
af deres type af ansættelse; sammenlignet med deltids/frivillige brandfolk, så var en større
andel af fuldtidsbrandfolkene ældre i slutningen af opfølgningsperioden, ansat i tidligere
tidsperioder, ansat i længere tid inden og yngre ved deres første ansættelse.
I følgende afsnit præsenteres de eksterne analysers resultater for kohorterne for
alle brandfolk og væsentlige forskelle i beregnede relative risici for undergrupper af
brandfolk. Idet flere sammenligningsgrupper anvendes i analyser af brandfolks kræftrisiko, vil
tabeller for sammenligninger med den generelle befolkning (den største
sammenligningsgruppe) overvejende blive vist. Derudover vil præsentationen af relative risici
for kræft især fokusere på non-Hodgkins lymfom, prostata-, testikel- og modermærkekræft.
Kræft
Brandfolks relative risiko (SIR) for samtlige kræftformer sammenlignet med de valgte
sammenligningsgrupper fremgår i tabel 2. Risikoen for prostatakræft var forhøjet, når
brandfolkene blev sammenlignet med den generelle befolkning (SIR = 1,10; 95%
sikkerhedsgrænser 0,95-1,26) og stikprøven af lønmodtagere (SIR = 1,15; 95%
sikkerhedsgrænser 1,00-1,32), mens risikoen var tilnærmelsesvis den samme som for ansatte i
Forsvaret (SIR = 1,02; 95% sikkerhedsgrænser 0,88-1,17).
Brandfolkenes risiko for testikelkræft var ligeledes forhøjet sammenlignet med
den generelle befolkning (SIR = 1,30; 95% sikkerhedsgrænser 0,97-1,73), en smule forhøjet
sammenlignet med stikprøven af lønmodtagere (SIR = 1,04; 95% sikkerhedsgrænser 0,78-
1,39), mens brandfolkene havde tilnærmelsesvis den samme risiko som Forsvaret (SIR =
0,98; 95% sikkerhedsgrænser 0,73-1,30).
For modermærkekræft var risikoen også øget blandt brandfolkene, når de blev
sammenlignet med den generelle befolkning (SIR = 1,24; 95% sikkerhedsgrænser 0,98-1,57)
og denne risiko var signifikant forhøjet sammenlignet med stikprøven af lønmodtagere (SIR =
1,28; 95% sikkerhedsgrænser 1,01-1,61). Risikoen for modermærkekræft var imidlertid
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
15
tilnærmelsesvis den samme som blandt ansatte i Forsvaret (SIR = 1.05; 95%
sikkerhedsgrænser 0,83-1,33).
Brandfolkenes risiko for Non-Hodgkins lymfom var tilnærmelsesvis den samme
som for den generelle befolkning, stikprøven af lønmodtagere og ansatte i Forsvaret.
Den overordnede kræftrisiko blandt brandfolk var tilnærmelsesvis den samme
som i den generelle befolkning (SIR = 1,02; 95% sikkerhedsgrænser 0,96-1,09) og ansatte i
Forsvaret (SIR = 1,01; 95% sikkerhedsgrænser 0,95-1,07). Derimod var der en signifikant
lille øget risiko ved sammenligning med stikprøven af lønmodtagere (SIR = 1,07; 95%
sikkerhedsgrænser 1,01-1,14).
Tabel 3 viser den relative risiko for de 10 hyppigste kræftsygdomme, herunder
non-Hodgkins, prostata-, testikel- og modermærkekræft og alle kræftformer samlet. Vi fandt
ingen forskelle i risici blandt undergrupper af brandfolk, der kunne indikere en dosis-respons
sammenhæng, for hverken prostata-, testikel- og modermærkekræft samt for non-Hodgkin’s
lymfom og alle kræftformer samlet. Tabel 4 viser den interne analyse for de ti hyppigste
kræftformer efter ansættelsestype, som et eksempel på, at samtlige interne analyser
understøttede nævnte eksterne analyser. Analyser af latenstid, hvor vi startede
opfølgningstiden 10 år efter første ansættelse, viste generelt ikke nogen forskel på resultaterne
(tabel 5).
Hjertekarsygdom
Tabel 6 viser brandfolks relative risiko for hjertekarsygdom sammenlignet med stikprøven af
lønmodtagere og Forsvaret. Vi fandt en signifikant forøget relativ risiko for alle
hjertekarsygdomme samlet sammenlignet med stikprøven (SIR = 1,10; 95%
sikkerhedsgrænser 1,05-1,15), mens risikoen var signifikant, men minimalt forøget
sammenlignet med Forsvaret (SIR = 1,02; 95% sikkerhedsgrænser 1,00-1,07). Vi fandt
yderligere en signifikant forøget risiko for de fire mest hyppige hjertekarudfald, herunder
angina pectoris (SIR = 1,16; 95% sikkerhedsgrænser 1,08-1,24), akut myokardieinfarkt (SIR
= 1,16; 95% sikkerhedsgrænser 1,06-1,26), kronisk iskæmisk hjertesygdom (SIR = 1,15; 95%
sikkerhedsgrænser 1,06-1,24) og hjerteflimmer/flagren (SIR = 1,25; 95% sikkerhedsgrænser
1,14-1.36) sammenlignet med stikprøven af lønmodtagere. Dette risikomønster blev
genfundet ved sammenligninger med ansatte i Forsvaret.
Under brandfolkenes ansættelse var risikoen for hjertekarsygdom (tabel 7)
generelt lavere sammenlignet med stikprøven af lønmodtagere, mens risikoen for alle
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
16
hjertekarudfald samlet og nævnte hyppige hjertekarsygdom var nogenlunde den samme som
blandt ansatte i Forsvaret.
Tabel 8 viser den relative risiko for hjertekarsygdom blandt fuldtidsbrandfolk og
deltids/frivillige brandfolk i forhold til sammenligningsgrupperne. Sammenlignet med
stikprøven af lønmodtagere havde fuldtidsbrandfolk en signifikant forhøjet risiko for alle
hjertekarsygdomme samlet (SIR = 1,12; 95% sikkerhedsgrænser 1,05-1,19) samt en højere
risiko end deltids/frivillige for otte ud af ti hjertekarsygdomme, herunder angina pectoris (SIR
= 1,21; 95% sikkerhedsgrænser 1,11-1,32), akut myokardieinfarkt (SIR = 1,18; 95%
sikkerhedsgrænser 1,06-1,31), kronisk iskæmisk hjertesygdom (SIR = 1,19; 95%
sikkerhedsgrænser 1,08-1,31), hjertesvigt (SIR = 1,18; 95% sikkerhedsgrænser 1,04-1,33) og
hjerteflimmer/flagren (SIR = 1,30; 95% sikkerhedsgrænser 1,16-1,45). Det samme
risikomønster blev genfundet, når vi sammenlignede brandfolkene på baggrund af
ansættelsesform med Forsvaret.
Derudover kunne vi observere, at brandfolk ansat i mindre end 15 år generelt
havde en forøget relativ risiko for hjertekarsygdom sammenlignet med begge
sammenligningsgrupper. Til gengæld havde brandfolk med den længste ansættelsestid ingen
forøget risiko (tabel 9).
Interne analyser understøttede generelt fund i eksterne analyser; brandfolk ansat
på fuld tid havde en forhøjet risiko for hjertekarsygdom sammenlignet med
deltidsansatte/frivillige brandfolk og brandfolk ansat i længst tid inden for brandbekæmpelse
havde den laveste risiko (tabel 10 og 11).
Dødelighed
Tabel 12 viser, at dødelighed af alle årsager samlet for brandfolkene var signifikant lavere
sammenlignet med stikprøven af lønmodtagere (SMR = 0,74; 95% sikkerhedsgrænser 0,69-
0,78) og ansatte i Forsvaret (SMR = 0,88; 95% sikkerhedsgrænser 0,83-0,93).
Fuldtidsansattes overordnede dødelighed var tættere på dødeligheden i
sammenligningsgrupperne, mens deltids/frivillige brandfolk havde en signifikant lavere
overordnet dødelighed sammenlignet med ansatte i stikprøven (SMR = 0,57; 95%
sikkerhedsgrænser 0,51-0,64) og ansatte i Forsvaret (SMR = 0,69; 95% sikkerhedsgrænser
0,62-0,77).
Analyser for de enkelte dødsårsager viste, at brandfolk havde en signifikant
lavere risiko for at dø af endokrine lidelser og mangelsygdomme, psykisk sygdom, ikke-
trafikale ulykker samt andre eksterne dødsårsager sammenlignet med begge
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
17
sammenligningsgrupper. Brandfolks risiko for at dø af andre årsager, herunder diabetes,
obstruktiv lungesygdom og selvmord, var signifikant lavere sammenlignet med stikprøven. Vi
fandt ingen forøget dødelighed af hjertekarsygdom
Dødeligheden af de enkelte kræftformer var nogenlunde den samme som for
stikprøven af lønmodtagere (SMR = 0,99; 95% sikkerhedsgrænser 0,89-1,09) og ansatte i
Forsvaret (SMR = 1,05; 95% sikkerhedsgrænser 0,95-1,16), mens den var lettere forøget
blandt fuldtidsansatte brandfolk sammenlignet med ansatte i Forsvaret.
Deltidsansatte/frivillige brandfolk havde en signifikant forøget risiko for at dø af prostatakræft
sammenlignet med Forsvaret, mens fuldtidsansatte brandfolk have en signifikant forøget
risiko for at dø af kræft i mavesækken (tabel 13).
Diskussion
Nærværende undersøgelse af danske brandfolks risiko for kræft, hjertekarsygdom og
dødelighed er den hidtil største på området og den første undersøgelse med lang
opfølgningstid. Endelig er det den første undersøgelse, der samtidig fokuserer på
livstidsrisikoen for en række specifikke hjertekarsygdomme.
Kræft
Vi fandt en forøget risiko for specifikke kræftformer, der til dels bekræfter fund fra tidligere
studier. Vi fandt en lille øget risiko for prostatakræft blandt danske brandfolk sammenlignet
med den generelle befolkning og stikprøven af lønmodtagere. En række studier har mistænkt
natarbejde for at øge risikoen for prostatakræft.
2
Dette kan måske forklare hvorfor risikoen
ikke var forhøjet, når vi sammenlignede brandfolkene med Forsvaret, der oftere har
natarbejde end lønmodtagere generelt. Derudover kan livsstilsfaktorer blandt brandfolk og
ansatte i Forsvaret muligvis også være mere overlappende i forhold til andre lønmodtagere.
Det samme risikomønster gjorde sig gældende for testikelkræft, hvor
brandfolkene havde en forøget risiko, når de blev sammenlignet med den generelle
befolkning, men som forsvandt ved sammenligning med Forsvaret. IARC vurderede i 2007, at
risikoen for testikelkræft blandt brandfolk var forøget, mens studier, der er publiceret
efterfølgende, imidlertid ikke har fundet konsistente resultater.
13 14
Etablerede årsager til
testikelkræft er få og relateret til udsættelser, der finder sted tidligt i livet (fx fostertilstand og
barndom), mens en udsættelse i forbindelse med livsstil, arbejde og miljø senere i livet stadig
er endnu ikke bekræftet.
40
Den største risiko blandt brandfolk i dette studie blev fundet blandt
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
18
korttidsansatte og brandfolk diagnosticeret i en relativ tidlig alder (<50 år), hvilket ikke
umiddelbart støtter en association til brandfolks arbejdsmiljøeksponeringer.
Risikoen for modermærkekræft blandt brandfolkene var en smule forøget,
hvilket bekræfter fund fra andre studier. Ultraviolet stråling er den primære risikofaktor for
modermærkekræft, som oftest vil være relateret til soludsættelse. Brandfolk formodes ikke at
være særlig udsat for ultraviolet stråling i deres arbejde, eftersom de oftest bærer
beskyttelsesdragt og udstyr. Danske brandfolk har heller ikke øget forekomst af almindelig
hudkræft, der også primært skyldes soludsættelse. Imidlertid er udsættelse for PAHer
(tjærestoffer) og dioxin muligvis relateret til en øget risiko for modermærkekræft
41
, mens
udsættelse for PCB er dokumenteret som årsag
1
, hvilket er kemiske stoffer brandfolk kan
udsættes for i forbindelse med brandbekæmpelse.
Risikoen for non-Hodgkins lymfom i den samlede gruppe af brandfolk var ikke
forøget. På basis af 7 uafhængige studier vurderede IARC i 2007, at denne kræftform var
signifikant forhøjet blandt brandfolk. Imidlertid peger få af efterfølgende større studie på, at
der skulle være en øget risiko.
9 42
Hjertekarsygdom
Vi finder en øget risiko for alle hjertekarsygdomme samlet blandt danske brandfolk, samtidig
med at risikomønstre for flere specifikke hyppige hjertekarsygdomme ligeledes viste en
signifikant forhøjet risiko.
Den forøgede risiko for hjertekarsygdom blandt danske brandfolk kan skyldes
gentagen udsættelse for røg ved brandbekæmpelse særligt i fortiden, som antages at være
reduceret i dag grundet forbedrede og påkrævet brug af åndedrætsværn. Dog anvendes
åndedrætsværn stadig ikke regelmæssig i perioden efter den umiddelbare brandslukning, hvor
en skadelig partikeleksponering stadig kan indtræffe.
17
Natarbejde kan, sammen med
psykologisk stress i forbindelse med brandslukning og andet nødhjælpsarbejde, også have
bidraget til den observerede forøgede risiko for hjertekarsygdom.
7 8
Fuldtidsbrandfolk
udsættes i højere grad for nævnte eksponeringer, hvilket giver en mulig forklaring på den
særlig øgede risiko blandt denne gruppe brandfolk.
At disse eksponeringer, sammen med en mere akut kardiovaskulær effekt i
forbindelse med brandmandsarbejde, ikke resulterede i en øget risiko blandt brandfolkene i
perioden med aktiv tjeneste kan afspejle en ”healthy worker effect”. Brandfolk selekteres ind i
erhvervet på baggrund af en række krav til fysik og sundhedstilstand. Derudover motionerer
brandfolk regelmæssigt i forbindelse med deres arbejde og gennemgår løbende medicinske
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
19
tjeks, hvilket tilsammen kan modvirke potentielle skadelige effekter fra deres arbejdsmiljø
under aktiv tjeneste. Brandfolks overordnede forhøjede risiko for hjertekarsygdom kan derfor
skyldes mulige langtidseffekter af deres arbejde, men også potentielle livsstilsfaktorer.
En ”healthy worker effect” kan ligeledes bidrage til en forklaring på, hvorfor
brandfolk med den længste ansættelsestid ikke har en observeret øget risiko for
hjertekarsygdom; brandfolk med et dårligt helbred vil løbende have forladt tjenesten grundet
nævnte kontinuerlige krav til fysik og sundhedstilstand. En løbende selektionsproces vil
derved resultere i, at brandfolk med den længste ansættelse muligvis også vil være dem med
det bedste helbred.
Dødelighed
Danske brandfolk i undersøgelsen havde en signifikant nedsat overordnet dødelighed, hvilket
bekræfter tidligere studiers fund. Denne nedsatte dødelighed kan skyldes, at mulige negative
helbredseffekter fra arbejdsmiljøet modvirkes ved førnævnte selektion af sunde individer og
sundhedsgavnlige effekter i forbindelse med arbejdet. Eksempelvis ses risikoen for at dø af
psykiske lidelser, endokrine lidelser og mangelsygdomme at være lav for brandfolk, hvilket
netop er sygdomme, der debuterer og giver symptomer tidligt i livet, og som brandfolk kan
være selekteret på baggrund af.
Den laveste dødelighed blev observeret for deltids/frivillige brandfolk, hvilket
muligvis afspejler en selektion af ressourcestærke individer, der aktivt vælger et frivilligt eller
deltidsarbejde til i et land som Danmark, der har et relativt velfungerende socialt
sikkerhedsnet.
På trods af den gennemgående lavere dødelighed blandt danske brandfolk så
observerede vi ikke en lavere overordnet dødelighed af kræft, der var nogenlunde den samme
som i sammenligningsgrupperne.
På trods af at analyser viste, at danske brandfolk har en øget risiko for
hjertekarsygdom, fandt vi ikke en øget dødelighed på dette sygdomsområde. Specielt inden
for de sidste år er dødeligheden for hjertekarsygdom faldet i Danmark grundet tidligere
diagnosticering og bedre behandling
43
, hvilket kan medvirke til at forklare den observerede
forøgede sygelighed af hjertekarsygdom blandt danske brandfolk uden en tilsvarende forøget
dødelighed.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
20
Svagheder og styrker
Det er en begrænsning ved studiet, at vi ikke har haft information om, hvor tit den
individuelle brandmand har slukket brand og deltaget i andre redningsopgaver, og omfanget
af påvirkninger (fx røg, partikler og natarbejde) i forbindelse hermed, hvilket er med til at
maskere reelt øgede risici. Vi har dog forsøgt at kompensere herfor ved at analysere data i
forhold til tidsrelaterede faktorer som fx ansættelseslængde samt tidsperiode for ansættelse.
Det har derudover været en begrænsning ved studiet, at vi ikke har kunne tage
direkte højde for påvirkninger, der kan have haft indflydelse på risikoen for de undersøgte
sygdomme uden for arbejdsmiljøet, herunder livstilsfaktorer (rygning, alkoholforbrug, kost,
BMI og soleksponering). Dog er der ingen indikationer på, at brandfolk ryger mere end
sammenligningsgrupperne. Således er risikoen for lungekræft en stærk indikator for rygning.
Nærværende undersøgelse viser sammen med de fleste tidligere undersøgelser, at brandfolk
generelt ikke har en øget risiko for lungekræft
44
, hvorfor manglede information om rygning
næppe har betydning for undersøgelsens resultater.
Det har imidlertid været en styrke ved studiet, at vi har haft mulighed for at
analysere data ved både eksterne analyser, hvor vi har anvendt andre lønmodtagere som
sammenligningsgrupper samt interne analyser, hvor brandfolk med større belastning er
sammenlignet med brandfolk med mindre belastning og formentlig nogenlunde samme
livsstilsvaner. En styrke ved undersøgelsen har derudover været anvendelse af data fra
objektive og valide landsdækkende registre. Endvidere har analyserne haft høj statistisk
styrke, siden vi har kunne følge en relativ stor og ung population af brandfolk over flere årtier,
hvilket især har været vigtigt ved undersøgelsen af risikoen for kræft. Endelig har vi søgt at
kvantificere den kumulerede eksponering ved arbejdsmiljøpåvirkninger på basis af historisk
information, der er leveret fra flere uafhængige kilder.
Konklusion
Vi observerede en mindre øget risiko for prostata-, testikel- og modermærkekræft ved
sammenligninger med den generelle befolkning og andre lønmodtagere. Denne forhøjede
risiko forsvandt imidlertid, når vi sammenlignede brandfolk med ansatte i forsvaret. Dette
peger på, at brandfolk og ansatte i militæret kan være udsat for de samme
arbejdsmiljøpåvirkninger og/eller deler de samme livsstilsfaktorer. Derfor foreslår vi, at
fremtidige studier også fokuserer på andre arbejdsmiljøpåvirkninger end røg samt
livsstilsfaktorer, der potentielt kan påvirke brandfolks risiko for kræft.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
21
Den overordnede risiko for hjertekarsygdom og de mest hyppige hjertekar-
udfald var øget blandt danske brandfolk. Denne risiko kan potentiel også være forårsaget af
andre arbejdsmiljøpåvirkninger end røg samtidig med, at vi ikke kan udelukke at
livstilsfaktorer også kan have bidraget til denne forøgede sygelighed blandt danske brandfolk.
Danske brandfolk i nærværende undersøgelse havde en lavere dødelighed end
stikprøven af lønmodtagere og ansatte i forsvaret, herunder af hjertekarsygdom, mens den
overordnede dødelighed af kræft var nogenlunde som i de udvalgte sammenligningsgrupper.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0022.png
22
Referencer
1. Humans IWGotEoCRt. Painting, firefighting, and shiftwork. IARC monographs on the
evaluation of carcinogenic risks to humans 2010;98:9-764.
2. Rao D, Yu H, Bai Y, et al. Does night-shift work increase the risk of prostate cancer? a
systematic review and meta-analysis. OncoTargets and therapy 2015;8:2817-26.
3. Saber AT, Lamson JS, Jacobsen NR, et al. Particle-induced pulmonary acute phase
response correlates with neutrophil influx linking inhaled particles and cardiovascular
risk. PloS one 2013;8(7):e69020.
4. Brook RD, Rajagopalan S. Particulate matter air pollution and atherosclerosis. Current
atherosclerosis reports 2010;12(5):291-300.
5. Sardinas A, Miller JW, Hansen H. Ischemic heart disease mortality of firemen and
policemen. American journal of public health 1986;76(9):1140-1.
6. Holmer I, Gavhed D. Classification of metabolic and respiratory demands in fire fighting
activity with extreme workloads. Applied ergonomics 2007;38(1):45-52.
7. Puttonen S, Harma M, Hublin C. Shift work and cardiovascular disease - pathways from
circadian stress to morbidity. Scandinavian journal of work, environment & health
2010;36(2):96-108.
8. Bryant RA, Harvey AG. Posttraumatic stress reactions in volunteer firefighters. Journal of
traumatic stress 1996;9(1):51-62.
9. Zeig-Owens R, Webber MP, Hall CB, et al. Early assessment of cancer outcomes in New
York City firefighters after the 9/11 attacks: an observational cohort study. Lancet
2011;378(9794):898-905.
10. Glass DC, Pircher S, Del Monaco A, et al. Mortality and cancer incidence in a cohort of
male paid Australian firefighters. Occupational and environmental medicine
2016;73(11):761-71.
11. Ide CW. Cancer incidence and mortality in serving whole-time Scottish firefighters 1984-
2005. Occupational medicine 2014;64(6):421-7.
12. Pukkala E, Martinsen JI, Weiderpass E, et al. Cancer incidence among firefighters: 45
years of follow-up in five Nordic countries. Occupational and environmental medicine
2014;71(6):398-404.
13. Tsai RJ, Luckhaupt SE, Schumacher P, et al. Risk of cancer among firefighters in
California, 1988-2007. American journal of industrial medicine 2015;58(7):715-29.
14. Glass DC, Del Monaco A, Pircher S, et al. Mortality and cancer incidence at a fire training
college. Occupational medicine 2016;66(7):536-42.
15. Kales SN, Soteriades ES, Christophi CA, et al. Emergency duties and deaths from heart
disease among firefighters in the United States. The New England journal of medicine
2007;356(12):1207-15.
16. Kales SN, Smith DL. Firefighting and the Heart: Implications for Prevention. Circulation
2017;135(14):1296-99.
17. Soteriades ES, Smith DL, Tsismenakis AJ, et al. Cardiovascular disease in US
firefighters: a systematic review. Cardiology in review 2011;19(4):202-15.
18. Smith DL, Barr DA, Kales SN. Extreme sacrifice: sudden cardiac death in the US Fire
Service. Extreme physiology & medicine 2013;2(1):6.
19. Crawford JO, Graveling RA. Non-cancer occupational health risks in firefighters.
Occupational medicine 2012;62(7):485-95.
20. Dibbs E, Thomas HEJ, Weiss ST, et al. Fire fighting and coronary heart disease.
Circulation 1982;65(5):943-6.
21. Glueck CJ, Kelley W, Wang P, et al. Risk factors for coronary heart disease among
firefighters in Cincinnati. American journal of industrial medicine 1996;30(3):331-40.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
23
22. Amadeo B, Marchand JL, Moisan F, et al. French firefighter mortality: analysis over a 30-
year period. American journal of industrial medicine 2015;58(4):437-43.
23. Baris D, Garrity TJ, Telles JL, et al. Cohort mortality study of Philadelphia firefighters.
American journal of industrial medicine 2001;39(5):463-76.
24. Daniels RD, Kubale TL, Yiin JH, et al. Mortality and cancer incidence in a pooled cohort
of US firefighters from San Francisco, Chicago and Philadelphia (1950-2009).
Occupational and environmental medicine 2014;71(6):388-97.
25. Demers PA, Heyer NJ, Rosenstock L. Mortality among firefighters from three
northwestern United States cities. British journal of industrial medicine
1992;49(9):664-70.
26. Guidotti TL. Mortality of urban firefighters in Alberta, 1927-1987. American journal of
industrial medicine 1993;23(6):921-40.
27. Glass DC, Del Monaco A, Pircher S, et al. Mortality and cancer incidence among male
volunteer Australian firefighters. Occupational and environmental medicine 2017.
28. Hansen ES. A cohort study on the mortality of firefighters. British journal of industrial
medicine 1990;47(12):805-9.
29. Ma F, Fleming LE, Lee DJ, et al. Mortality in Florida professional firefighters, 1972 to
1999. American journal of industrial medicine 2005;47(6):509-17.
30. Musk AW, Monson RR, Peters JM, et al. Mortality among Boston firefighters, 1915--
1975. British journal of industrial medicine 1978;35(2):104-8.
31. Wagner NL, Berger J, Flesch-Janys D, et al. Mortality and life expectancy of professional
fire fighters in Hamburg, Germany: a cohort study 1950-2000. Environmental health :
a global access science source 2006;5:27.
32. Beaumont JJ, Chu GS, Jones JR, et al. An epidemiologic study of cancer and other causes
of mortality in San Francisco firefighters. American journal of industrial medicine
1991;19(3):357-72.
33. Eliopulos E, Armstrong BK, Spickett JT, et al. Mortality of fire fighters in Western
Australia. British journal of industrial medicine 1984;41(2):183-7.
34. Choi BC. A technique to re-assess epidemiologic evidence in light of the healthy worker
effect: the case of firefighting and heart disease. Journal of occupational and
environmental medicine / American College of Occupational and Environmental
Medicine 2000;42(10):1021-34.
35. Pedersen CB. The Danish Civil Registration System. Scandinavian journal of public
health 2011;39(7 Suppl):22-5.
36. Hansen J, Lassen CF. The Supplementary Pension Fund Register. Scandinavian journal of
public health 2011;39(7 Suppl):99-102.
37. Gjerstorff ML. The Danish Cancer Registry. Scandinavian journal of public health
2011;39(7 Suppl):42-5.
38. Schmidt M, Schmidt SA, Sandegaard JL, et al. The Danish National Patient Registry: a
review of content, data quality, and research potential. Clinical epidemiology
2015;7:449-90.
39. Helweg-Larsen K. The Danish Register of Causes of Death. Scandinavian journal of
public health 2011;39(7 Suppl):26-9.
40. Garner MJ, Turner MC, Ghadirian P, et al. Epidemiology of testicular cancer: an
overview. International journal of cancer 2005;116(3):331-9.
41. Fortes C, de Vries E. Nonsolar occupational risk factors for cutaneous melanoma.
International journal of dermatology 2008;47(4):319-28.
42. Ahn YS, Jeong KS, Kim KS. Cancer morbidity of professional emergency responders in
Korea. American journal of industrial medicine 2012;55(9):768-78.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
24
43. Nichols M, Townsend N, Scarborough P, et al. Cardiovascular disease in Europe 2014:
epidemiological update. European heart journal 2014;35(42):2929.
44. Bigert C, Gustavsson P, Straif K, et al. Lung Cancer Among Firefighters: Smoking-
Adjusted Risk Estimates in a Pooled Analysis of Case-Control Studies. Journal of
occupational and environmental medicine / American College of Occupational and
Environmental Medicine 2016;58(11):1137-43.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0025.png
25
Figur 1. Oversigt over eksklusioner fra den initiale undersøgelses population til kohorte I, der indgår i
analyser af danske brandfolks risiko for kræft.
Dataindsamling
Eksklusion
Brandfolk identificeret gennem
information indhentet fra brandvæsener,
fagforeninger og myndigheder
(N=21.480).
Brandfolk identificeret gennem det
Centrale Personregister (CPR)
(N=1.726).
Efter sammenkørsel af data (N=16.860).
Brandfolk uden CPR-numre (N=274).
Dubletter (N=6.072)
Efter screening for selektionsbias
(N=16.419).
Brandfolk, der kun fremgik i data med
nuværende ansatte (N=441).
Efter eksklusion af ikke-eksponeret
personale inden for brandbekæmpelse
(N=13.451).
Brandfolk, der ikke havde en titel eller
funktion, der kunne relateres til aktiv
brandbekæmpelse (N=2.968).
Efter screening for nødvendige
ansættelsesinformationer (N=13.308).
Brandfolk, der ikke kunne indhentes
startdatoer på (N=143).
Efter eksklusion af kvinder (N=12.992).
Kvindelige brandfolk, da dette antal var
for lille til meningsfuld statistisk analyse
(N=316).
Efter tilpasning til studieperiode
(N=9.131).
Brandfolk ansat før d. 2. april 1928 for at
forhindre selektion af ældre brandfolk
med et bedre helbred (N=1.019).
Brandfolk ansat efter d. 31. december
2004, eftersom kræft har en lang latenstid
(N=2.842).
Efter eksklusion af brandfolk med en
tidligere kræftdiagnose (N=9.101).
Brandfolk med en kræftdiagnose før
deres ansættelse (N=30).
Rensning for ufuldstændigt data/data
med fejl (N= 9.061)
Brandfolk, der var ældre end 60 år ved
deres første ansættelse (N=38).
Brandfolk med usandsynlige
ansættelsesdatoer (N=2)
Kohorte I
Samlet kohorte af brandfolk (N= 9.061).
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0026.png
26
Figur 2. Oversigt over eksklusioner fra den initiale undersøgelses population til kohorte II, der indgår i
analyser af danske brandfolks risiko for hjertekarsygdom.
’
Dataindsamling
Eksklusion
Brandfolk identificeret gennem
information, som blev indhentet fra
brandvæsener, fagforeninger og
myndigheder (N=21.480).
Brandfolk identificeret gennem det
Centrale Personregister (CPR)
(N=1.726).
Efter sammenkørsel af data (N=16.860).
Brandfolk uden CPR-numre (N=274).
Dubletter (N=6.072).
Efter screening for selektionsbias
(N=16.419).
Brandfolk, der kun fremgik i data med
nuværende ansatte (N=441).
Efter eksklusion af ikke-eksponeret
personale inden for brandbekæmpelse
(N=13.451).
Brandfolk, der ikke havde en titel eller
funktion, der kunne relateres til aktiv
brandbekæmpelse (N=2.968).
Efter screening for nødvendige
ansættelsesinformationer (N=13.308).
Brandfolk, der ikke kunne indhentes
startdatoer på (N=143).
Efter eksklusion af kvinder (N=12.992).
Kvindelige brandfolk, da dette antal var
for lille til meningsfuld statistisk analyse
(N=316).
Brandfolk ansat før d. 1. januar 1927
(N=918), ansat efter d. 31. december
2014 (N=99), der emigrerede eller døde
før 1. januar 1977 (N=7) eller emigrerede
til Grønland under studieperioden
(N=11).
Brandfolk ansat under en måned, da
eksponeringen herved formodes at have
Efter tilpasning til studieperiode og krav
til ansættelsestid (N=11.840).
Efter eksklusion af brandfolk med
tidligere hjertekardiagnose (N=11.766).
Brandfolk med en hjertekardiagnose før
deres ansættelse (N=74).
Rensning for ufuldstændigt data/data
med fejl (N=11.691).
Brandfolk, der var ældre end 60 år eller
under 10 år ved deres første ansættelse
(N=71).
Dato for emigration eller død før
ansættelse (N=3).
Brandfolk med usandsynlige
ansættelsesdatoer (N=1).
Kohorte II
Samlet kohorte af brandfolk (N=11.691).
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0027.png
27
Figur 3. Oversigt over eksklusioner fra den initiale undersøgelses population til kohorte III, der indgår
i analyser af danske brandfolks dødelighed.
Dataindsamling
Eksklusion
Brandfolk identificeret gennem
information, som blev indhentet fra
brandvæsener, fagforeninger og
myndigheder (N=21.480).
Brandfolk identificeret gennem det
Centrale Personregister (CPR)
(N=1.726).
Efter sammenkørsel af data (N=16.860).
Brandfolk uden CPR-numre på (N=274).
Dubletter (N=6.072).
Efter screening for selektionsbias
(N=16.419).
Brandfolk, der kun fremgik i data med
nuværende ansatte (N=441).
Efter eksklusion af ikke-eksponeret
personale inden for brandbekæmpelse
(N=13.451).
Brandfolk, der ikke havde en titel, der
kunne relateres til aktiv
brandbekæmpelse (N=2.968).
Efter screening for nødvendige
ansættelsesinformationer eller
fejlbehæftede data (N=13.223).
Brandfolk, der ikke kunne indhentes
startdatoer på (N=228).
Efter eksklusion af kvinder (N=12.907).
Kvindelige brandfolk, da dette antal var
for lille til meningsfuld statistisk analyse
(N=316).
Brandfolk ansat før d. 2. april 1928 for at
forhindre selektion af ældre brandfolk
med et bedre helbred (N=1.019).
Efter tilpasning til studieperiode
(N=11.775).
Brandfolk, der ikke var i risiko under
eller kunne følges op i studieperioden
(N=113).
Kohorte III
Samlet kohorte af brandfolk (N=11.775).
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0028.png
28
Tabel 1a. Karakteristik af kohorte (I) af 9.061 danske mandlige brandfolk, 1968-2014.
Karakteristik
Totale antal brandfolk
Kohorte
Gennemsnitlig opfølgningstid i år
Gennemsnitlig alder†
Gennemsnitlig fødselsår
Vitalstatus†
I live
Død
Emigreret
Gennemsnitlig alder ved første ansættelse
Første ansættelsesår
<1970
1970-1994
>1995
Ansættelseslængde
<1 år
≥1 år
≥10 år
≥20 år
Job funktion
Almindelig
Specialiseret
Fuldtid
4.243
Deltid/frivillig
4.818
31
59
1954
23
53
1961
3.484 (82%)
712 (17%)
47 (1%)
26
4.501 (93%)
291 (6%)
26 (1%)
31
1.186 (28%)
2.196 (52%)
861 (20%)
176 (4%)
2.325 (48%)
2.317 (48%)
1.102 (26%)
3.141 (74%)
2.541 (60%)
1.711 (40%)
321 (7%)
4.497 (93%)
3.012 (63%)
1.311 (27%)
3.766 (89%)
477 (11%)
4.818 (100%)
0
† 31. december 2014
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0029.png
29
Tabel 1b. Karakteristik af kohorte (II) af 11.691 danske mandlige brandfolk, 1977-2014.
Karakteristik
Totale antal brandfolk
Kohorte
Gennemsnitlig opfølgningstid i år
Gennemsnitlig alder†
Gennemsnitlig fødselsår
Vitalstatus†
I live
Død
Emigreret
Gennemsnitlig alder ved første ansættelse (SD)
Første ansættelsesår
<1970
1970-1994
>1995
Ansættelseslængde
<1 år
1-9 år
10-15 år
≥15 år
Fuldtid
4.678
Deltid/frivillig
7.013
32
58
1954
17
48
1966
3.778 (81%)
845 (18%)
53 (1%)
26
6.614 (94%)
347 (5%)
47 (1%)
31
1.267 (27%)
2.154 (46%)
1.257 (27%)
181 (3%)
2.306 (33%)
4.526 (64%)
1.184 (25%)
955 (20%)
818 (18%)
1.721 (37%)
737 (11%)
3.260 (46%)
1.695 (24%)
1.321 (19%)
† 31. december 2014
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0030.png
Tabel 2. Risiko for kræft (standardiseret incidens ratio med 95% sikkerhedsintervaller) blandt 9.061 danske
30
brandmænd sammenlignet med udvalgte sammenligningsgrupper, 1968-2014.
.
Tabel 1c. Karakteristik af kohorte (III) af 11.775 danske mandlige brandfolk, 1970-2014.
Karakteristik
Totale antal brandfolk
Kohorte
Gennemsnitlig opfølgningstid i år
Gennemsnitlig alder†
Gennemsnitlig fødselsår
Vitalstatus†
I live
Død
Emigreret
Gennemsnitlig alder ved første ansættelse
Første ansættelsesår
<1970
1970-1994
>1995
Ansættelseslængde
<1 år
≥1 år
≥10 år
≥20 år
† 31. december 2014
Fuldtid
4.659
Deltid/frivillig
7.116
28
57
1956
17
48
1966
3.893 (84%)
718 (15%)
48 (1%)
26
1.185 (26%)
2.194 (47%)
1.280 (27%)
6.783 (95%)
299 (4%)
34 (1%)
31
176 (2%)
2,329 (33%)
4,611 (65%)
1,140 (24%)
3,519 (76%)
2,539 (54%)
1,710 (37%)
793 (11%)
6,323 (89%)
3,020 (42%)
1,316 (19%)
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0031.png
31
Den generelle
befolkning
SIR†
95% CI
1.02
0.96-1.09
Stikprøve af
lønmodtagere
SIR†
95% CI
1.07
1.01-1.14
Forsvaret
SIR†
1.01
95% CI
0.95-1.07
Kræftform (ICD10)**
Alle kræftudfald samlet (uden øvrige
hudkræftformer)
Læbe (C00)
Tunge (C01-02)
Mund (C03-06, C462)
Spytkirtler (C07-08)
Svælg (C09-14)
Spiserør (C15)
Mavesæk (C16)
Tyktarm (C18-19)
Endetarm (C20)
Lever (C22)
Galdeblære (C23-24)
Bugspytkirtel (C25)
Endetarmsåbning (C21, C26)
Næsehule (C30-31)
Strube (C32)
Lunge (C33-34, C39)
Hjerte og øvrig brystkasse (C380-
383, C388)
Knogle (C40-41)
Modermærke (C43)
Øvrig hud (C44, C460)
Lungehinde(C450-459)
Bindevæv
Prostata (blærehalskirtlen) (C61)
Testikel (C62)
Øvrige mandlige genitalier (C60,
C63)
Nyre (C64)
Nyrebækken- og urinleder (C65-66)
Urinblære (C67, D090, D303, D414)
Øje (C69)
Hjernehinde (C70, D32, D42)
Hjerne (C71, C751-753, D330-332,
D430-432, D352-354, D443-445)
Øvrige dele af CNS*** (C72, D333-
339, D433-D439)
Skjoldbruskkirtlen (C73)
Hodgkins lymfom (C81)
Non-Hodgkins lymfom (C82-85,
C883-889)
Myelomatose (C90, C880-882)
Lymfatisk leukæmi (C91)
Myeloid leukæmi (C92)
Uspecificeret (C76-80)
Øvrige
Obs*
1071
4
12
7
4
20
21
27
57
64
14
5
34
4
4
16
132
3
3
70
318
4
7
202
47
3
32
10
88
3
9
33
12
6
13
37
8
15
9
27
5
1.04
1.52
0.60
1.79
0.91
0.99
1.09
0.73
1.22
0.97
0.99
1.20
1.31
1.38
0.92
0.91
4.27
1.25
1.24
1.00
0.65
0.84
1.10
1.30
0.78
1.04
1.46
1.09
0.88
1.22
0.94
1.39
1.21
1.64
0.96
0.62
0.91
0.76
0.90
0.41
0.39-2.78
0.86-2.68
0.28-1.25
0.67-4.77
0.59-1.41
0.65-1.53
0.75-1.59
0.57-0.95
0.95-1.55
0.58-1.64
0.41-2.37
0.86-1.68
0.49-3.49
0.52-3.67
0.56-1.50
0.76-1.07
1.38-13.23
0.40-3.89
0.98-1.57
0.90-1.12
0.24-1.73
0.40-1.76
0.95-1.26
0.97-1.73
0.25-2.41
0.74-1.47
0.79-2.72
0.89-1.35
0.28-2.74
0.64-2.35
0.67-1.33
0.79-2.45
0.54-2.69
0.95-2.82
0.69-1.32
0.31-1.24
0.55-1.51
0.40-1.46
0.62-1.32
0.13-0.97
1.13
1.62
0.57
1.90
0.94
1.05
1.12
0.77
1.24
0.98
1.04
1.27
1.13
1.27
0.92
0.95
3.61
1.17
1.28
1.01
0.68
0.97
1.15
1.04
0.82
1.02
1.59
1.11
0.82
1.07
0.87
1.47
1.18
1.35
0.97
0.66
0.97
0.73
0.95
0.42
0.42-3.01
0.92-2.85
0.27-1.19
0.71-5.07
0.60-1.45
0.68-1.61
0.77-1.63
0.59-0.99
0.97-1.58
0.58-1.65
0.43-2.50
0.91-1.78
0.42-3.01
0.48-3.39
0.57-1.51
0.80-1.13
1.17-11.20
0.38-3.64
1.01-1.61
0.90-1.12
0.26-1.82
0.46-2.04
1.00-1.32
0.78-1.39
0.26-2.54
0.72-1.44
0.85-2.95
0.90-1.37
0.27-2.55
0.56-2.05
0.62-1.23
0.83-2.58
0.53-2.63
0.78-2.32
0.70-1.33
0.33-1.32
0.59-1.61
0.38-1.40
0.65-1.38
0.14-0.97
1.60
1.46
0.61
1.59
0.87
1.18
1.26
0.70
1.20
1.17
1.02
1.28
1.12
1.42
1.01
1.06
4.30
1.14
1.05
0.86
0.71
0.77
1.02
0.98
0.70
1.04
1.35
1.05
0.90
1.23
0.90
1.31
1.05
1.42
0.97
0.65
0.88
0.83
0.96
0.41
0.60-4.28
0.83-2.57
0.29-1.27
0.60-4.24
0.56-1.35
0.77-1.81
0.87-1.84
0.54-0.90
0.94-1.53
0.69-1.98
0.42-2.44
0.92-1.80
0.42-2.99
0.53-3.79
0.62-1.66
0.90-1.26
1.39-13.32
0.37-3.55
0.83-1.33
0.77-0.96
0.27-1.89
0.37-1.61
0.88-1.17
0.73-1.30
0.23-2.18
0.74-1.48
0.73-2.51
0.86-1.30
0.29-2.78
0.64-2.37
0.64-1.26
0.74-2.30
0.47-2.35
0.82-2.44
0.70-1.34
0.33-1.31
0.53-1.47
0.43-1.60
0.66-1.40
0.13-0.95
†Justeret for alder og kalenderår
*Observationer
**ICD, International Classification of Diseases
***CNS, centralnervesystemet
Statistiks signifikante resultater er fremhævet med fed skrifttype
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0032.png
Tabel 3. Risiko for kræft (standardiseret incidens ratio med 95% sikkerhedsintervaller) blandt 9.061 danske brandmænd fordelt på undergrupper
sammenlignet med den generelle befolkning, 1968-2014.
Ansættelsestype
Fuldtid
(n = 4,243)
Obs* SIR† (95% CI)
680 1.06 (0.99-1.15)
39
38
27
82
40
180
130
23
59
23
0.79 (0.58-1.08)
1.16 (0.84-1.60)
1.54 (1.05-2.25)
0.87 (0.70-1.08)
1.28 (0.94-1.74)
0.96 (0.83-1.11)
1.12 (0.95-1.33)
1.23 (0.82-1.86)
1.14 (0.89-1.48)
1.02 (0.68-1.53)
Ansættelsestidspunkt
< 1970
(n = 1,362)
Obs* SIR† (95% CI)
521 1.12 (1.02-1.22)
31
37
22
77
25
126
108
8
51
13
0.78 (0.55-1.11)
1.47 (1.06-2.02)
1.63 (1.08-2.48)
0.99 (0.79-1.24)
1.42 (0.96-2.11)
0.97 (0.81-1.15)
1.16 (0.96-1.40)
1.55 (0.77-3.09)
1.21 (0.92-1.59)
0.90 (0.52-1.55)
≥ 1995
(n = 3,178)
Obs* SIR† (95% CI)
95 1.04 (0.84-1.27)
2
3
2
7
13
33
9
11
2
6
0.40 (0.10-1.59)
0.80 (0.26-2.49)
1.02 (0.26-4.08)
0.88 (0.42-1.85)
1.43 (0.83-2.47)
0.98 (0.70-1.38)
0.90 (0.47-1.73)
1.12 (0.62-2.02)
0.41 (0.10-1.66)
1.46 (0.65-3.24)
Kræftform
Alle kræftudfald samlet (uden
øvrige hudkræftformer)
Tyktarm
Endetarm
Bugspytkirtel
Lunge
Modermærke
Øvrig hud
Prostata (blærehalskirtlen)
Testikel
Urinblære
Non-Hodgkins lymfom
Deltid/frivillig*
(n = 4,818)
Obs* SIR† (95% CI)
391 0.96 (0.87-1.06)
18
26
7
50
30
138
72
24
29
14
0.64 (0.40-1.01)
1.31 (0.89-1.92)
0.65 (0.31-1.37)
0.97 (0.73-1.27)
1.19 (0.83-1.70)
1.07 (0.90-1.26)
1.05 (0.83-1.32)
1.36 (0.91-2.04)
1.01 (0.70-1.45)
0.87 (0.52-1.47)
1970-1994
(n = 4,521)
Obs* SIR† (95% CI)
455 0.93 (0.85-1.02)
24
24
10
48
32
159
85
28
35
18
0.73 (0.49-1.09)
1.01 (0.68-1.51)
0.78 (0.42-1.45)
0.80 (0.60-1.06)
1.07 (0.76-1.51)
1.04 (0.89-1.21)
1.05 (0.85-1.30)
1.32 (0.91-1.91)
1.05 (0.75-1.46)
0.89 (0.56-1.42)
Alle kræftudfald samlet (uden
øvrige hudkræftformer)
Tyktarm
Endetarm
Bugspytkirtel
Lunge
Modermærke
Øvrig hud
Prostata (blærehalskirtlen)
Testikel
Urinblære
Non-Hodgkins lymfom
Jobfunktion
Almindelig
(n = 8,584)
Obs* SIR† (95% CI)
994 1.02 (0.96-1.08)
53
58
31
125
61
287
188
43
83
33
0.73 (0.56-0.96)
1.18 (0.91-1.53)
1.17 (0.83-1.67)
0.92 (0.77-1.09)
1.15 (0.90-1.48)
0.97 (0.86-1.09)
1.09 (0.95-1.26)
1.27 (0.94-1.71)
1.10 (0.89-1.37)
0.91 (0.65-1.29)
Specialiseret
(n = 477)
Obs* SIR† (95% CI)
77 1.12 (0.88-1.39)
4
6
3
7
9
31
14
4
5
4
0.78 (0.29-2.08)
1.72 (0.77-3.84)
1.60 (0.52-4.97)
0.73 (0.35-1.54)
2.44 (1.27-4.70)
1.49 (1.04-2.11)
1.15 (0.68-1.94)
1.65 (0.62-4.39)
0.95 (0.39-2.28)
1.53 (0.57-4.08)
Alder ved første ansættelse
< 25 år
25-34 år
(n = 4,016)
(n = 3,426)
Obs* SIR† (95% CI) Obs* SIR† (95% CI)
286 0.91 (0.81-1.03)
572 1.12 (1.03-1.22)
33
29
23
70
38
132
100
25
54
15
0.85 (0.60-1.19)
1.13 (0.79-1.63)
1.68 (1.12-2.53)
0.95 (0.75-1.20)
1.47 (1.07-2.02)
0.89 (0.75-1.05)
1.12 (0.92-1.36)
1.33 (0.90-1.97)
1.32 (1.01-1.73)
0.83 (0.50-1.37)
13
19
3
31
15
117
56
17
17
15
0.59 (0.34-1.02)
1.25 (0.80-1.96)
0.36 (0.12-1.13)
0.78 (0.55-1.10)
0.77 (0.47-1.28)
1.18 (0.98-1.41)
1.08 (0.83-1.41)
1.21 (0.75-1.94)
0.76 (0.47-1.22)
1.21 (0.73-2.00)
≥ 35 år
(n = 1,619)
Obs* SIR† (95% CI)
213 0.95 (0.83-1.09)
11
16
8
31
17
69
46
5
17
7
0.65 (0.36-1.18)
1.36 (0.83-2.22)
1.27 (0.63-2.53)
0.97 (0.68-1.38)
1.52 (0.95-2.45)
0.99 (0.78-1.26)
1.06 (0.80-1.42)
1.48 (0.62-3.56)
0.98 (0.61-1.58)
0.86 (0.41-1.80)
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0033.png
Table 3
(Fortsat)
Kræftform
Alle kræftudfald samlet (uden
øvrige hudkræftformer)
Tyktarm
Endetarm
Bugspytkirtel
Lunge
Modermærke
Øvrig hud
Prostata (blærehalskirtlen)
Testikel
Urinblære
Non-Hodgkins lymfom
Ansættelseslængde
< 1 år
(n = 1,423)
Obs* SIR† (95% CI)
318 1.14 (1.02-1.27)
16
16
14
50
13
66
59
10
31
8
0.70 (0.43-1.14)
1.08 (0.66-1.77)
1.79 (1.05-3.01)
1.13 (0.85-1.49)
1.07 (0.62-1.85)
0.82 (0.65-1.05)
1.12 (0.87-1.45)
1.72 (0.92-3.19)
1.28 (0.90-1.82)
0.86 (0.43-1.73)
≥ 1 år
(n = 7,638)
Obs* SIR† (95% CI)
753 0.98 (0.91-1.06)
41
48
20
82
57
252
143
37
57
29
0.75 (0.55-1.02)
1.27 (0.96-1.68)
0.98 (0.63-1.52)
0.81 (0.65-1.00)
1.28 (0.99-1.66)
1.06 (0.94-1.20)
1.09 (0.92-1.28)
1.22 (0.88-1.68)
1.01 (0.78-1.32)
0.98 (0.68-1.42)
≥ 10 år
(n = 5,553)
Obs* SIR† (95% CI)
615 0.94 (0.87-1.02)
39
38
13
65
43
219
125
25
51
23
0.82 (0.60-1.12)
1.16 (0.85-1.60)
0.74 (0.43-1.27)
0.73 (0.57-0.93)
1.19 (0.88-1.60)
1.09 (0.96-1.25)
1.09 (0.91-1.29)
1.07 (0.73-1.59)
1.04 (0.79-1.37)
0.93 (0.62-1.40)
≥ 20 år
(n = 3,022)
Obs* SIR† (95% CI)
447 0.91 (0.83-1.00)
31
33
10
49
24
159
101
14
37
16
0.84 (0.59-1.20)
1.32 (0.94-1.85)
0.74 (0.40-1.37)
0.70 (0.53-0.93)
0.96 (0.64-1.43)
1.08 (0.92-1.26)
1.12 (0.92-1.36)
0.99 (0.58-1.67)
0.97 (0.70-1.34)
0.88 (0.54-1.43)
†Justeret for alder og kalenderår
*Observationer
Statistisk signifikante resultater er fremhævet med
fed
skrifttype
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0034.png
Tabel 4.
Justerede relative risici (IRR) og 95% sikkerhedsgrænser for
de ti hyppigste kræftformer blandt 9.061 mandlige danske
brandfolk efter ansættelsestype, 1968-2014.
Kræftform
Tyktarm (uden endetarm)
Endetarm
Bugspytkirtel
Lunge
Modermærke på huden
Øvrig hud
Prostata
Testikel
Urinblære
Non-Hodgkins lymfom
Ansættelsestype
Deltid/frivillig
Fuldtid
Deltid/frivillig
Fuldtid
Deltid/frivillig
Fuldtid
Deltid/frivillig
Fuldtid
Deltid/frivillig
Fuldtid
Deltid/frivillig
Fuldtid
Deltid/frivillig
Fuldtid
Deltid/frivillig
Fuldtid
Deltid/frivillig
Fuldtid
Deltid/frivillig
Fuldtid
Obs
18
39
26
38
7
27
50
82
30
40
138
180
72
130
24
23
29
59
14
23
IRR*
1
1.20
1
0.79
1
2.18
1
0.82
1
1.06
1
0.91
1
0.97
1
1.03
1
1.07
1
1.33
95% CI
0.67-2.15
0.47-1.33
0.92-5.13
0.57-1.18
0.65-1.75
0.73-1.15
0.72-1.31
0.57-1.88
0.67-1.70
0.67-2.64
†Justeret for alder og kalenderår
*Observationer
Statistisk signifikante resultater er fremhævet med
fed
skrifttype
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0035.png
Tabel 5. Risiko for kræft (standardiseret incidens ratio med 95% sikkerhedsintervaller) med
10 års latenstid sammenlignet med den generelle befolkning.
Kræftform
Alle kræftudfald samlet (uden øvrige hudkræftformer)
Læbe
Tunge
Mund
Spytkirtler
Svælg
Spiserør
Mavesæk
Tyktarm
Endetarm
Lever
Galdeblære
Bugspytkirtel
Endetarmsåbning
Næsehule
Strube
Lunge
Hjerte og øvrig brystkasse
Knogle
Modermærke
Øvrig hud
Lungehinde
Bindevæv
Prostata (blærehalskirtlen)
Testikel
Øvrige mandlige genitalier
Nyre
Nyrebækken- og urinleder
Urinblære
Øje
Hjernehinde
Hjerne
Øvrige dele af CNS***
Skjoldbruskkirtlen
Hodgkins lymfom
Non-Hodgkins lymfom
Myelomatose
Lymfatisk leukæmi
Myeloid leukæmi
Uspecificeret
Øvrige
†Justeret for alder og kalenderår
*Observationer
Statistisk signifikante resultater er fremhævet med
fed
skrifttype
Obs*
969
3
12
7
4
18
21
26
56
60
14
5
32
4
4
15
126
2
2
59
298
4
7
200
27
3
27
8
83
2
6
27
9
6
5
32
8
13
8
24
5
SIR†
1.01
0.87
1.66
0.65
2.06
0.89
1.05
1.13
0.76
1.20
1.03
1.05
1.20
1.45
1.53
0.92
0.91
3.80
1.18
1.23
1.01
0.68
1.00
1.11
1.40
0.85
0.95
1.24
1.09
0.69
0.94
0.94
1.26
1.50
0.99
0.94
0.66
0.86
0.80
0.86
0.46
95% CI
0.95-1.08
0.28-2.69
0.94-2.93
0.31-1.37
0.77-5.49
0.56-1.41
0.68-1.61
0.77-1.67
0.59-0.99
0.93-1.55
0.61-1.74
0.44-2.51
0.85-1.69
0.54-3.86
0.57-4.07
0.56-1.53
0.76-1.08
0.95-15.20
0.30-4.74
0.95-1.58
0.90-1.13
0.26-1.82
0.48-2.10
0.96-1.27
0.96-2.04
0.27-2.64
0.65-1.39
0.62-2.48
0.88-1.35
0.17-2.74
0.42-2.10
0.65-1.38
0.65-2.42
0.67-3.34
0.41-2.38
0.66-1.33
0.33-1.31
0.50-1.48
0.40-1.60
0.57-1.28
0.15-1.08
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0036.png
Tabel 6. Risiko for hjertekarsygdom (standardiseret incidens ratio med 95% sikkerhedsintervaller) blandt
11.691 danske brandmænd sammenlignet med udvalgte sammenligningsgrupper, 1977-2014.
Stikprøve af
lønmodtagere
Hjertekarudfald (ICD 8, 10)**
Overordnet hjertekarsygdom
Angina pectoris (413, I20)
Akut myokardieinfarkt (410,411, I21)
Kronisk iskæmisk hjertesygdom (412,
I25
Hjertesvigt 427.09-11, 427.19, 519.19,
I50, J81, J68, R570)
Hjertestop (427.27, I46)
Hjerteflimmer/flagren (427.93-94,
I48)
Apoplexia cerebri (433.09-434.99,
436.01-436.90)
Transitorisk cerebral iskæmi (435.09-
435.99, G45)
Arteriosklerose (435.09-435.99, G45)
Arteriel tromboembolisk sygdom
(444, I74)
Personår
224.639
233.015
235.275
235.315
238.713
240.346
237.495
237.912
239.024
239.156
240.266
Obs.*
1839
815
550
652
354
89
504
369
188
178
30
SIR†
1.10
1.16
1.16
1.15
95% CI
1.05-1.15
1.08-1.24
1.06-1.26
1.06-1.24
Forsvaret
SIR†
1.02
1.24
1.22
1.22
1.15
1.08
1.08
0.99
1.10
1.12
0.85
95% CI
1.00-1.07
1.16-1.33
1.12-1.32
1.13-1.31
1.04-1.28
0.87-1.32
0.99-1.18
0.90-1.10
0.95-1.26
0.96-1.29
0.59-1.21
1.01 0.91-1.12
0.98 0.80-1.21
1.25 1.14-1.36
0.95 0.86-1.05
1.12 0.97-1.30
1.02 0.88-1.18
0.83 0.58-1.19
†Justeret for alder og kalenderår
*Observationer
**ICD, International Classification of Diseases
Statistisk signifikante resultater er fremhævet med
fed
skrifttype
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0037.png
Tabel 7. Risiko for hjertekarsygdom (standardiseret incidens ratio med 95% sikkerhedsintervaller) blandt
danske brandmænd under aktiv tjeneste sammenlignet med udvalgte sammenligningsgrupper, 1977-2014.
Stikprøve af
lønmodtagere
Hjertekarudfald
Overordnet hjertekarsygdom
Angina pectoris
Akut myokardieinfarkt
Kronisk iskæmisk hjertesygdom
Hjertesvigt
Hjertestop
Hjerteflimmer/flagren
Apoplexia cerebri
Transitorisk cerebral iskæmi
Arteriosklerose
Arteriel tromboembolisk sygdom
Obs.*
636
265
197
173
65
16
128
87
52
30
10
SIR†
0.93
0.94
1.02
0.88
0.66
0.53
1.54
0.69
0.90
0.56
0.68
95% CI
0.86-1.01
0.83-1.06
0.89-1.17
0.76-1.02
0.52-0.84
0.32-0.86
1.30-1.83
0.56-0.85
0.69-1.18
0.39-0.80
0.37-1.26
Forsvaret
SIR†
0.99
1.03
1.08
0.94
0.80
0.61
0.96
0.74
0.90
0.63
0.73
95% CI
0.91-1.70
0.90-1.16
0.94-1.24
0.81-1.10
0.63-1.02
0.38-1.00
0.81-1.14
0.64-0.91
0.68-1.18
0.44-0.90
0.39-1.36
†Justeret for alder og kalenderår
*Observationer
Statistisk signifikante resultater er fremhævet med
fed
skrifttype
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0038.png
Tabel 8. Risiko for hjertekarsygdom (standardiseret incidens ratio med 95% sikkerhedsintervaller) blandt
danske brandmænd baseret på ansættelsestype sammenlignet med udvalgte sammenligningsgrupper, 1977-
2014.
Stikprøve af
lønmodtagere
Ansættelsestype
Overordnet hjertekarsygdom
Deltid/frivillig
Fuldtid
Angina pectoris
Deltid/frivillig
Fuldtid
Akut myokardieinfarkt
Deltid/frivillig
Fuldtid
Kronisk iskæmisk hjertesygdom
Deltid/frivillig
Fuldtid
Hjertesvigt
Deltid/frivillig
Fuldtid
Hjertestop
Deltid/frivillig
Fuldtid
Hjerteflimmer/flagren
Deltid/frivillig
Fuldtid
Apoplexia cerebri
Deltid/frivillig
Fuldtid
Transitorisk cerebral iskæmi
Deltid/frivillig
Fuldtid
Arteriosklerose
Deltid/frivillig
Fuldtid
Arteriel tromboembolisk
sygdom
Deltid/frivillig
Fuldtid
206
344
242
410
93
261
30
59
192
312
139
230
79
109
50
128
1.12 0.98-1.28
1.18 1.06-1.31
1.07 0.95-1.22
1.19 1.08-1.31
0.71 0.58-0.87
1.18 1.04-1.33
0.79 0.55-1.13
1.12 0.87-1.44
1.17 1.02-1.35
1.30 1.16-1.45
0.92 0.78-1.08
0.97 0.85-1.11
1.17 0.94-1.46
1.09 0.90-1.31
0.82 0.62-1.07
1.13 0.95-1.35
1.17 1.02-1.34
1.25 1.13-1.39
1.13 1.00-1.28
1.28 1.16-1.40
0.82 0.67-1.00
1.35 1.19-1.52
0.87 0.61-1.25
1.22 0.95-1.57
1.03 0.90-1.19
1.11 0.99-1.24
0.95 0.81-1.12
1.02 0.90-1.16
1.13 0.91-1.41
1.07 0.89-1.30
0.99 0.68-1.18
1.23 1.04-1.47
320
495
1.09 0.98-1.21
1.21 1.11-1.32
1.16 1.04-1.30
1.30 1.19-1.42
751
1088
1.07 0.99-1.15
1.12 1.05-1.19
1.12 1.03-1.19
1.17 1.10-1.24
Obs.*
SIR† 95% CI
Forsvaret
SIR† 95% CI
11
19
0.78 0.43-1.41
0.87 0.55-1.36
0.82 0.45-1.48
0.86 0.55-1.35
†Justeret for alder og kalendertid
*Observationer
Statistisk signifikante resultater er fremhævet med
fed
skrifttype
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0039.png
Tabel 9. Risiko for hjertekarsygdom (standardiseret incidens ratio med 95% sikkerhedsintervaller) blandt
danske brandmænd baseret på ansættelseslængde sammenlignet med udvalgte sammenligningsgrupper, 1977-
2014.
Stikprøve af
lønmodtagere
Ansættelseslængde
Overordnet hjertekarsygdom
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Angina pectoris
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Akut myokardieinfarkt
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Kronisk iskæmisk hjertesygdom
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Hjertesvigt
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Hjertestop
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Hjerteflimmer/flagren
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Apoplexia cerebri
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Transitorisk cerebral iskæmi
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
65
13
26
84
1.21
1.10
1.98
0.94
0.95-1.54
0.64-1.90
1.35-2.91
0.76-1.17
1.19
1.04
1.90
0.93
0.93-1.51
0.60-1.79
1.30-2.80
0.75-1.15
136
30
30
173
1.06
1.19
1.04
0.84
0.90-1.25
0.83-1.71
0.72-1.48
0.72-0.97
1.11
1.22
1.07
0.88
0.94-1.32
0.86-1.75
0.75-1.53
0.76-1.02
170
39
41
254
1.26
1.37
1.31
1.21
1.08-1.46
1.00-1.87
0.96-1.78
1.07-1.37
1.11
1.26
1.15
1.03
0.95-1.29
0.92-1.73
0.84-1.56
0.91-1.16
39
3
7
40
1.36
0.42
0.92
0.84
0.99-1.86
0.14-1.31
0.44-1.93
0.62-1.15
1.48
0.48
1.03
0.92
1.08-2.02
0.15-1.48
0.49-2.16
0.68-1.26
155
17
20
162
1.26
0.83
0.82
0.88
1.08-1.48
0.52-1.33
0.53-1.27
0.75-1.02
1.44
0.95
0.94
1.01
1.22-1.68
0.59-1.53
0.61-1.46
0.87-1.18
235
43
60
314
1.28
1.16
1.41
1.03
1.12-1.45
0.86-1.57
1.09-1.81
0.92-1.15
1.37
1.20
1.47
1.09
1.20-1.55
0.89-1.62
1.13-1.89
0.98-1.22
188
52
52
258
1.20
1.69
1.46
1.02
1.04-1.39
1.29-2.22
1.11-1.91
0.90-1.15
1.27
1.74
1.51
1.08
1.10-1.47
1.33-2.29
1.15-1.98
0.95-1.22
294
69
78
374
1.38
1.34
1.36
0.99
1.22-1.53
1.06-1.69
1.09-1.70
0.89-1.09
1.46
1.42
1.45
1.06
1.30-1.64
1.12-1.79
1.17-1.82
0.96-1.17
621
172
185
861
1.21
1.38
1.35
0.96
1.12-1.31
1.18-1.60
1.17-1.56
0.89-1.02
1.26
1.41
1.40
1.00
1.16-1.36
1.22-1.64
1.21-1.61
0.93-1.07
Obs.*
SIR†
95% CI
Forsvaret
SIR†
95% CI
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0040.png
Arteriosklerose
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Arteriel tromboembolisk sygdom
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
12
3
2
13
1.00
1.20
0.72
0.69
0.57-1.76
0.39-3.72
0.18-2.88
0.40-1.19
0.99
1.31
0.77
0.70
0.56-1.75
0.42-4.07
0.19-3.09
0.41-1.21
84
10
9
75
1.36
1.14
0.84
0.81
1.10-1.68
0.61-2.12
0.42-1.56
0.65-1.01
1.46
1.24
0.89
0.89
1.18-1.81
0.67-2.31
0.46-1.71
0.71-1.12
†Justeret for alder og kalendertid
*Observationer
Statistisk signifikante resultater er fremhævet med
fed
skrifttype
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0041.png
Tabel 10. Justerede relative risici (IRR) og 95% sikkerhedsgrænser for hjertekarsygdom
blandt danske brandfolk i forhold til ansættelsestype (N=11,691), 1977-2014.
Model 1
Ansættelsestype
Overordnet hjertekarsygdom
Deltid/frivillig
Fuldtid
Angina pectoris
Deltid/frivillig
Fuldtid
Akut myokardieinfarkt
Deltid/frivillig
Fuldtid
Kronisk iskæmisk hjertesygdom
Deltid/frivillig
Fuldtid
Hjertesvigt
Deltid/frivillig
Fuldtid
Hjertestop
Deltid/frivillig
Fuldtid
Hjerteflimmer/flagren
Deltid/frivillig
Fuldtid
Apoplexia cerebri
Deltid/frivillig
Fuldtid
Transitorisk cerebral iskæmi
Deltid/frivillig
Fuldtid
Arteriosklerose
Deltid/frivillig
Fuldtid
Arteriel tromboembolisk sygdom
Deltid/frivillig
Fuldtid
206 1.00 0.00-0.00
344 1.08 0.90-1.30
242 1.00 0.00-0.00
410 1.13 0.95-1.35
93 1.00 0.00-0.00
261
1.61 1.26-2.07
30 1.00 0.00-0.00
59 1.13 0.83-2.09
192 1.00 0.00-0.00
312 1.08 0.89-1.31
139 1.00 0.00-0.00
230 1.07 0.86-1.33
79 1.00 0.00-0.00
109 1.01 0.75-1.37
50 1.00 0.00-0.00
128 1.33 0.94-1.87
11 1.00 0.00-0.00
19 1.37 0.63-2.98
1.00 0.00-0.00
0.99 0.81-1.21
1.00 0.00-0.00
1.11 0.93-1.34
1.00 0.00-0.00
1.36 1.04-1.79
1.00 0.00-0.00
1.04 0.62-1.74
1.00 0.00-0.00
1.95 0.77-1.18
1.00 0.00-0.00
1.07 0.83-1.36
1.00 0.00-0.00
0.95 0.67-1.33
1.00 0.00-0.00
1.14 0.78-1.66
1.00 0.00-0.00
1.20 0.49-2.95
320 1.00 0.00-0.00
495
1.16 1.00-1.35
1.00 0.00-0.00
1.22 1.03-1.43
751 1.00 0.00-0.00
1088
1.10 1.00-1.21
1.00 0.00-0.00
1.08 0.97-1.20
Obs.* IRR 95% CI
Model 2
IRR 95% CI
*Observationer
Model 1: justeret for alder og kalenderår
Model 2: justeret for alder, kalenderår
og geografi
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0042.png
Tabel 11. Justerede relative risici (IRR) og 95% sikkerhedsgrænser for hjertekar-
sygdom blandt danske brandfolk i forhold til ansættelseslængde (N=11,691), 1977-
2014.
Model 1
Ansættelseslængde
Overordnet hjertekarsygdom
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Angina pectoris
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Akut myokardieinfarkt
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Kronisk iskæmisk hjertesygdom
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Hjertesvigt
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Hjertestop
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Hjerteflimmer/flagren
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Apoplexia cerebri
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Transitorisk cerebral iskæmi
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Arteriosklerose
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
Obs.* IRR 95% CI
Model 2
IRR 95% CI
621
172
185
861
294
69
78
374
188
52
52
258
235
43
60
314
155
17
20
162
39
3
7
40
170
39
41
254
136
30
30
173
65
13
26
84
84
10
9
75
1.00
1.08
1.07
0.76
1.00
0.93
0.95
0.70
1.00
1.44
1.22
0.83
1.00
0.90
1.08
0.79
1.00
0.73
0.69
0.70
1.00
0.35
0.74
0.62
1.00
1.17
1.07
0.96
1.00
1.15
0.98
0.77
1.00
0.80
1.48
0.74
1.00
0.92
0.64
0.62
0.00-0.00
0.91-1.29
0.90-1.26
0.69-0.85
0.00-0.00
0.71-1.22
0.73-1.22
0.60-0.81
0.00-0.00
1.04-1.99
0.89-1.67
0.69-1.01
0.00-0.00
0.64-1.27
0.81-1.45
0.66-0.93
0.00-0.00
0.43-1.22
0.43-1.11
0.56-0.88
0.00-0.00
0.11-1.17
0.32-1.69
0.40-0.97
0.00-0.00
0.81-1.68
0.75-1.52
0.79-1.17
0.00-0.00
0.76-1.74
0.65-1.47
0.61-0.97
0.00-0.00
0.43-1.49
0.92-2.37
0.53-1.02
0.00-0.00
0.46-1.83
0.31-1.29
0.45-0.85
1.00
1.10
1.08
0.76
1.00
0.90
0.91
0.68
1.00
1.45
1.24
0.84
1.00
0.89
1.07
0.77
1.00
0.74
0.71
0.66
1.00
0.41
0.80
0.63
1.00
1.21
1.12
0.97
1.00
1.19
1.04
0.78
1.00
0.84
1.58
0.73
1.00
0.94
0.69
0.58
0.00-0.00
0.92-1.35
0.91-1.28
0.68-0.84
0.00-0.00
0.68-1.19
0.70-1.19
0.58-0.80
0.00-0.00
1.04-2.01
0.90-1.71
0.69-1.02
0.00-0.00
0.63-1.25
0.79-1.43
0.65-0.92
0.00-0.00
0.44-1.25
0.44-1.15
0.52-0.83
0.00-0.00
0.12-1.35
0.35-1.85
0.39-1.01
0.00-0.00
0.84-1.75
0.78-1.59
0.79-1.19
0.00-0.00
0.78-1.81
0.69-1.57
0.62-0.99
0.00-0.00
0.45-1.55
0.98-2.55
0.52-1.02
0.00-0.00
0.47-1.87
0.34-1.40
0.41-0.81
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0043.png
Tabel 12. Danske brandmænds dødelighed (standardiseret mortalitets ratio med 95%
sikkerhedsintervaller) sammenlignet med anvendte sammenligningsgrupper, 1970-2014.
Arteriel tromboembolisk sygdom
<5 år
5-9 år
10-15 år
>15 år
12
3
2
13
1.00
0.90
0.54
0.60
0.00-0.00
0.24-3.37
0.12-2.47
0.27-1.32
1.00
0.91
0.58
0.61
0.00-0.00
0.24-3.43
0.12-2.71
0.27-1.39
*Observationer
Model 1: justeret for alder og kalenderår
Model 2: justeret for alder, kalenderår
og geografi
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0044.png
Tabel 13. Danske brandmænds kræftdødelighed (standardiseret mortalitets ratio med 95%Forsvaret
Stikprøve af
sikkerhedsintervaller) baseret på ansættelsestype sammenlignet med Forsvaret, 1977-2014.
lønmodtagere
Dødsårsager (ICD10**)
Obs*
SMR†
95% CI
SMR†
95% CI
Fuldtid
Deltid/frivillig
Alle årsager
1017
0.74
0.69-0.78
0.88
0.83-0.93
Infektioner (A00-09, A20-99, B00-89, B91-97, B99)
13
0.76
0.44-1.31
1.10
0.64-1.90
Kræftform
Obs*
SMR†
95% CI
Obs*
SMR†
95% CI
Ondartet svulst (C00-D09)
419
0.99
0.89-1.09
1.05
0.95-1.16
Alle kræftudfald samlet
286
1.12
1.00-1.26
133
0.93
0.77-1.10
Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur (D10-48)
2
0.30
0.07-1.19
0.40
0.10-1.61
Mundhule og spiserør
24
1.27
0.85-1.89
8
0.63
0.32-1.27
Endokrine lidelser og mangelsygdomme (E00-07, E15-
1
0.10
0.01-0.73
0.12
0.02-0.87
90)
Diabetes (E10-14)
20
0.80
0.51-1.24
0.58
0.37-0.89
Sygdomme I blod og bloddannende organer (D50-89)
2
0.64
0.16-2.55
0.73
0.18-2.94
Mentale lidelser (F00-99)
22
0.37
0.25-0.57
0.47
0.31-0.71
Sygdomme i nervesystemet (G04-99, H00-95)
19
0.76
0.48-1.19
0.50
0.32-0.78
Blodtryksforhøjelse (I10-15)
12
0.96
0.54-1.69
1.01
0.57-1.77
Iskæmiske hjertesygdomme (I20-25)
134
0.86
0.73-1.02
1.00
0.84-1.18
Andre hjertesygdomme (I27, I30-52)
36
0.79
0.57-1.10
0.64
0.46-0.89
Karsygdomme i hjerne (I60-69)
49
0.81
0.61-1.07
0.91
0.69-1.21
Sygdomme i arterier, arterier og kapillærer (I28, I70-79)
16
0.72
0.44-1.17
0.74
0.45-1.20
Andre sygdomme i kredsløbets organer (I26, I80-99)
4
0.66
0.25-1.77
0.65
0.25-1.74
Akutte luftvejsinfektioner (J00-06, J10-11)
1
1.15
0.16-8.14
1.60 0.23-11.35
Lungebetændelse (J12-18)
6
0.48
0.22-1.07
0.36
0.16-0.80
Bronkitis, udvidede lunger og astma (J20-22, J40-47)
38
0.94
0.69-1.30
0.71
0.52-0.98
Andre respiratoriske sygdomme (J30-39, J60-99)
5
0.51
0.21-1.22
0.65
0.27-1.55
Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk (K00-31)
4
0.43
0.16-1.15
0.60
0.22-1.59
Sygdomme i lever og galdeveje (K70-83)
42
0.85
0.63-1.15
0.73
0.54-0.98
Andre sygdomme i fordøjelsesorganer (K35-67, K85-93)
19
0.92
0.59-1.45
1.14
0.73-1.78
Nyrebetændelse og sten i urinorganer (N00-08, N20-23)
1
0.67
0.10-4.79
1.06
0.15-7.56
Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel
8
1.07
0.53-2.14
1.63
0.82-3.26
(N17-19, N25-99)
Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv (L00-
4
0.75
0.28-1.99
0.99
0.37-2.63
L99, M00-99)
Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer
3
2.35
0.76-7.28
6.95 2.24-21.54
(Q20-28)
Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande (R00-53,
42
0.75
0.55-1.01
0.58
0.43-0.78
R55-99)
Færdselsulykker (V01-89)
18
0.87
0.55-1.38
0.61
0.38-0.97
Andre ulykker (V00-99, W00-X59, Y40-86, Y87.1-87.2,
20
0.43
0.28-0.67
0.60
0.39-0.94
Y88-89)
Røg, ild og flammer (X00-09)
2
0.70
0.17-2.78
0.98
0.25-3.93
Selvmord (X60-84, Y87.0)
42
0.78
0.57-1.05
0.65
0.48-0.87
Andre ydre årsager (X85-Y36)
2
0.13
0.03-0.51
0.21
0.05-0.85
Ukendt
13
0.35
0.20-0.60
0.25
0.15-0.44
Øvrige ikke viste (A15-19, B90, G00-03, I00-09, N10-
0
(6.71)
(4.96)
-
-
16, Q00-18, Q30-99, P00-96, R54)
†Justeret for alder og kalendertid
*Observationer
**ICD, International Classification of Diseases
Statistisk signifikante resultater er fremhævet med
fed
skrifttype
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 146: Eftersendelse af slutrapport for forskningsprojektet Epibrand om brandfolks udsættelse for partikler, fra beskæftigelsesministeren
1845463_0045.png
Mavesæk
Tarme, undtagen endetarm
Endetarm
Strubehoved, luftrør, bronkier, lunger
Knogler og hud
Prostata
Lymfatiske og bloddannende væv
Andre og uspecifikke lokaliteter
17
25
12
76
5
16
17
94
1.96
1.11
1.04
1.13
0.75
0.66
0.89
1.24
1.22-3.16
0.75-1.64
0.59-1.83
0.91-1.42
0.31-1.80
0.40-1.07
0.56-1.44
1.00-1.52
1
8
8
42
4
20
5
37
0.18
0.66
1.34
1.16
0.84
1.89
0.47
0.81
0.03-1.31
0.33-1.32
0.67-2.69
0.86-1.57
0.32-2.24
1.22-2.93
0.20-1.13
0.57-1.12
†Justeret for alder og kalendertid
*Observationer
Statistisk signifikante resultater er fremhævet med
fed
skrifttype