Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 133
Offentligt
1842453_0001.png
Kære Karen Ellemann og Troels Lund Poulsen
cc.: Ligestillingsudvalget og Beskæftigelsesudvalget
København den 8. januar 2018
Seksuel chikane og seksuelle overgreb på arbejdsmarkedet
Jeg skriver til jer i anledningen af det planlagte åbne samråd om seksuel chikane og seksuelle
overgreb på arbejdsmarkedet den 10. januar 2018.
#Metoo bevægelsen og de mange personlige beretninger fra særligt kvinder om seksuel
chikane og krænkelser fra mænd har sat fokus på et stort og underbelyst problem i Danmark
og på danske arbejdspladser.
KVINFO har fulgt #metoo bevægelsen tæt og kvalificeret debatten med den nyeste
forskning, bl.a. ved afholdelse af tre videns arrangementer, med fokus på konkrete aspekter
af seksuel chikane samt løsninger på problemet fra nye vinkler. Det ene om maskulinitet og
hvilke positioner mænd kan indtage i forhold til de mange beretninger fra især kvinder om
seksuel chikane, det andet om udbredelsen og karakteren af sexisme og digital chikane i
kommunalpolitik, og det tredje om de initiativer, der fra arbejdsgivere, fagforeninger og
politisk hold bør tages for at forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladsen.
På baggrund heri og baseret på den seneste forskning har vi følgende anbefalinger til
politiske initiativer:
Forbedret klageadgang og øget godtgørelsesniveau:
Hidtil er kun meget få sager om seksuel chikane på arbejdspladserne kommet frem i
lyset og endnu færre er blevet behandlet i klage- eller retssystemet. Vi ser på
nuværende tidspunkt kun toppen af isbjerget. Rets- og klagesager er ikke det, der
kommer til bringe sexchikane til ophør, men det ville ikke desto mindre være et
stærkt politisk signal at skabe bedre adgang for klagebehandling og bistand for ofre
for seksuel chikane.
En mulighed er at øge Ligebehandlingsnævnets kompetence
således, at nævnet kan indkalde vidner og hermed reelt behandle sagerne. Dette
samtidig med at fokus flyttes, så det ikke alene er den forulempedes reaktion på
seksuel chikane, men det problematiske i at udøve seksuel chikane, der bliver
udslagsgivende i sagerne.
Godtgørelserne for de sager, der dog føres er i dag meget lave og kompenserer ikke
for det forhold, at den der fører en sag om sexchikane oftest bliver sygemeldt, må
vinke farvel til sit job og får varige mén. At øge godtgørelsesniveauet kan virke
1
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Henvendelse af 8/1-18 fra Kvinfo vedrørende seksuel chikane og seksuelle overgreb på arbejdsmarkedet
1842453_0002.png
præventivt og er samtidig en mulighed for at signalerer sagernes alvor.
Godtgørelserne kan fx følge samme niveau som for uberettiget afsked i forbindelse
med graviditet.
Arbejdspladsrelaterede initiativer:
Det er vigtigt at sætte ind før skaden er sket. Forebyggelse på arbejdspladsen er afgørende
for at mindske forekomsten af seksuel chikane. Her er det vigtigt ikke kun at have fokus på
den krænkede, men på den kultur, der gør chikanen mulig fx på arbejdspladser hvor det ene
køn dominerer. Som Taskforcen om seksuel chikane har foreslået kan øget arbejdsgiver
ansvar være en mulig vej at gå i forhold til forebyggelse. Således, at
arbejdsgivernes ansvar
for at forebygge den chikane, der udøves af kolleger, kunder, klienter og andre, som den
ansatte kommer i kontakt med i forbindelse med arbejdet bliver skærpet.
En anden
mulighed er at styrke kendskabet til ligebehandlingsloven og anvendelsen af
ligebehandlingslovens definition, som indeholder en mere tydelig ordlyd, og hvor der ikke
fordres gentagen og grov chikane. Ligebehandlingslovens definition kunne fx indarbejdes i
en ny AT-vejledning.
Øget vidensgrundlag:
Den nuværende viden om seksuel chikane og seksuelle overgreb på arbejdsmarkedet er
utilstrækkelig i forhold til problemets omfang og konsekvenser i Danmark. Øget viden kan
være med til at sikre en mere målrettet indsats.
Vi mangler viden om
omfang, karakter og konsekvenser
af seksuel chikane på
arbejdsmarkedet herunder om:
Omfang:
vi mangler viden om omfanget af seksuel chikane på arbejdsmarkedet. Der
er en stor diskrepans mellem antallet af sager og den nuværende viden om omfanget
af seksuel chikane (bl.a. fra fagforeningernes egne undersøgelser). Konkret kunne
man øge registreringen af sagerne, fx forligte sager i fagforeningerne, og
henvendelser til Arbejdstilsynet. Herudover er der særlige områder, der bør
undersøges indenfor omsorgsfag og særligt udsatte: unge i fx uddannelsessystemet
og på praktiksteder, etniske og seksuelle minoriteter.
Karakter:
vi mangler viden om hhv. verbal og fysisk seksuel chikane, herunder hvilke
typer af sager der rejses, og det udslagsgivende i karakteren af den seksuelle chikane.
Der findes indikationer på, at langt de fleste sager rejses på baggrund af fysisk
seksuel chikane og langt flere får medhold i disse sager, men vi mangler
tilbundsgående undersøgelser af dette.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 133: Henvendelse af 8/1-18 fra Kvinfo vedrørende seksuel chikane og seksuelle overgreb på arbejdsmarkedet
1842453_0003.png
Konsekvenser:
vi mangler viden om effekterne af seksuel chikane for den enkelte og
samfundsøkonomisk fx ift. parforholdsopløsning/skilsmisse, langtidssygemeldinger
mv.
KVINFO deltager meget gerne i en dialog om de nævnte forslag.
Med venlig hilsen
KVINFO
Henriette Laursen
Direktør
3