NOTAT
05-10-2017
Forskningsprojekterne Biobrand og Epibrand
Dette notat gennemgår resultaterne af projekterne Biobrand og Epibrand om dan-
ske brandfolks mulige risici ved arbejdet. Projekterne gennemføres af henholdsvis
NFA og Kræftens Bekæmpelse, og gennemføres med forskellige metoder for at
belyse risikoen for kræft og hjertekarsygdomme.
Undersøgelsernes design
Biobrand er et såkaldt kontrolleret biomonitoreringsforsøg, hvor værnepligtige, der
var under uddannelse til røgdykker hos Beredskabsstyrelsen og 22 brandmænd blev
undersøgt via blod- og urinprøver.
Den anden undersøgelse, Epibrand, er en registerundersøgelse baseret på en histo-
risk kohorte på mere end 11.000 danske brandmænd. Her sammenlignes brand-
mænds sygelighed og dødelighed med en tilfældig stikprøve blandt mandlige ar-
bejdstagere og ansatte i militæret.
Resultater
De første to artikler fra Biobrand viste, at de personlige værnemidler beskytter
effektivt mod indånding af partikler. Dog er der udsættelse for indånding af partik-
ler, når personer, i forbindelse med røgdykkerkurser, tager røgdykkerudstyret af i
zoner, der anses for sikre. Der blev også fundet en udsættelse for tjærestoffer på
huden og forhøjet udskillelse af tjærestoffer i urin, hvilket viser et betydeligt optag
af tjærestoffer.
Første resultater om kræftrisikoen
I de snart publicerede resultater påvises øget niveau af DNA-skader hos deltagerne
i brandslukningskurset. DNA-skader kan være en indikator på øget kræftrisiko. Der
foreligger endnu ikke resultater af den epidemiologiske undersøgelse af brandfolks
kræftrisiko, men foreløbige undersøgelser af dødeligheden viser lavere dødelighed
blandt brandfolk end blandt mandlige arbejdstagere og ansatte i militæret
(referencegrupperne).
Første resultater om risiko for hjertekarsygdomme
For hjertekarsygdom påvises en sammenhæng mellem deltagelse i røgdykkerkurset
og påvirkninger af hjertekarsystemet. Dette understøttes af den, endnu ikke god-
kendte og ikke publicerede, epidemiologiske undersøgelse, der viser, at brand-
mænds forekomst af en række hjertekarsygdomme er statistisk signifikant højere
end begge referencegrupper.