Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
22. december 2017
Orientering om efterregulering af boligstøtte mv.
J.nr. 17/08704 / 2017-8614
Jeg skriver til Beskæftigelsesudvalget for at orientere om den sidste efterregule-
ringskørsel af boligstøtte. Samtidigt vil jeg benytte lejligheden til at orientere om
udskiftning af et it-system i Udbetaling Danmark på opkrævningsområdet og en
systemændring, der medfører, at kommunerne nu automatisk modtager oplysninger
fra Udbetaling Danmark om tilbagebetalingskrav vedrørende særlig støtte.
Efterregulering af boligstøtte
Som jeg oplyste i brev af 27. juni 2017, så foretager Udbetaling Danmark i 2017
efterregulering af boligstøtte, der er udbetalt i 2016 efter de nye regler om ind-
tægtsregulering på grundlag af oplysninger i Indkomstregistret.
De ændrede regler om anvendelse af indkomstregistret på boligstøtteområdet trådte
i kraft 1. januar 2016 og medfører blandt andet, at efterregulering af boligstøtte
sker på en ny måde. Udbetaling Danmark gennemfører i år for første gang efterre-
gulering af boligstøtten efter de nye regler, hvilket omfatter i alt 670.000 boligstøt-
tesager.
Det er ikke nyt, at boligstøtte efterreguleres, men den foregår efter nye regler. Efter
de nye regler udbetales den månedlige boligstøtte på grundlag af de månedlige ind-
komster ifølge Indkomstregistret. Forventningen er derfor, at den løbende udbeta-
ling er mere præcis, og at omfanget af tilbagebetalinger er mindre. I modsætning til
de tidligere gældende regler, vil boligstøttemodtagere, der har modtaget for lidt i
løbet af året, nu få efterbetalt boligstøtte som led i efterreguleringen.
Efterreguleringen foretages for alle, der har modtaget boligstøtte i 2016, men ved
forskellige datakørsler for forskellige målgrupper. I brev af 14. september 2017
blev Beskæftigelsesudvalget orienteret om resultatet af de to første efterregule-
ringskørsler. Jeg kan nu oplyse, at Udbetaling Danmark har gennemført den sidste
efterreguleringskørsel af den boligstøtte, der er udbetalt i 2016.
Den sidste kørsel omfattede blandt andet de mere komplicerede boligstøttesager, fx
pensionister med udvidet selvangivelse eller udenlandsk indkomst, husstande, hvor
der har været dødsfald eller ændringer i husstanden, boligstøtte til andelshavere
mv. samt personer omfattet af kontanthjælpsloftet.
Hvis efterreguleringen viser, at boligstøtten afviger med mindre end 250 kr. fra den
udbetalte boligstøtte, så foretages der hverken efterbetaling eller tilbagebetaling.
Bagatelgrænsen gælder ikke for kontanthjælpsloftsager.