Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 118
Offentligt
1839797_0001.png
NOTAT
15. december 2017
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende
forslag til lov om ændring af barselsloven
indførel-
se af sorgorlov
J.nr. 2017-6354
CAL
Cecilie Kisling
1. Indledning
Høringsnotatet angår lovforslag om fraværsret til fædre og medmødre, hvis barn er
dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen samt fraværsret til
begge adoptanter, hvis barnet dør inden 32. uge efter modtagelsen af barnet.
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 11. december 2017 med frist den 15.
december 2017.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC),
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension
(ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danske
A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ),
Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Regioner, Den Danske Dommerforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA), Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen
(IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen, SMVDan-
mark (tidligere: Håndværksrådet) og Sundhedskartellet.
Følgende har afgivet høringssvar:
Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Datatilsynet, Forhandlingsfællesskabet, FTF, Institut for Menne-
skerettigheder (IMR), Kvinderådet og Landsorganisationen i Danmark (LO).
Der er derudover modtaget høringssvar fra:
Foreningen Far.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den
struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert emneområ-
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
1839797_0002.png
de angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesmini-
steriets kommentarer hertil.
Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,
er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.
2. Generelle bemærkninger
CFU har ingen bemærkninger til lovforslaget.
DA finder generelt, at der ikke er behov for yderligere orlovsrettigheder på det
danske arbejdsmarked, idet der allerede er rigelige muligheder for at tage orlov
efter eksisterende frihedsrettigheder. Imidlertid er der her tale om en helt ekstraor-
dinær og for forældrene ulykkelig situation, hvor der er saglige grunde for at lige-
stille fædre og medmødre med de rettigheder, som mødre allerede har.
Datatilsynet har ikke nogen bemærkninger til lovforslagets indhold men forudsæt-
ter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget
beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til enhver tid gæl-
dende lovgivning om behandling af personoplysninger. Datatilsynet forudsætter, at
tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørelser, der skal udstedes i medfør af
loven, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse
med behandling af personoplysninger.
Foreningen Far bemærker, at de ikke fremgår af høringslisten, og at de fremover
ønsker at blive hørt over Beskæftigelsesministeriets lovforslag på barselsområdet.
Foreningen Far spørger desuden til de samfundsmæssige effekter af lovforslaget.
Foreningen Far bemærker endelig, at de finder, at der er et grundlæggende problem
med diskrimination generelt i familielovgivningen.
Forhandlingsfællesskabet bemærker, at de har forståelse for, at Beskæftigelsesmi-
nisteriet ønsker at følge hurtigt op på finanslovsaftalen. De finder det imidlertid
principielt uheldigt, at der alene gives en høringsfrist på 4 dage. Forhandlingsfæl-
lesskabet vil dog gerne kvittere for lovforslaget, som de finder særdeles positivt.
FTF finder at udkastet til lovforslag er sympatisk, fordi det ligestiller alle kategori-
er af forældre i tilfælde af barns død eller bortadoption inden den 32. uge efter
fødslen og fraværsret til begge adoptanter, hvis barnet dør 32 uger efter modtagel-
sen af barnet.
FTF bemærker desuden, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at
forældregrupper, arbejdsgivere og a-kasser skal gives den fornødne information om
ordningerne, herunder varslingspligten over for arbejdsgiverne for alle forældre-
grupper.
IMR finder det meget positivt, at det med lovforslaget foreslås, at forældres ret til
fravær i forbindelse med dødfødsel, et barns død eller bortadoption ligestilles, så
begge forældre får ret til fravær i 14 uger, hvis barnet er dødfødt, dør eller bort-
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
1839797_0003.png
adopteres inden den 32. uge efter fødslen, eller hvis det adopterede barn dør inden
32. uge efter modtagelsen. Instituttet bemærker desuden, at lovgiver med lov-
forslaget udtrykker anerkendelse af, at forældre, herunder også adoptivforældre,
der mister et barn, rammes lige hårdt af sorgen, og at det bør afspejles i barselslo-
vens regler.
Kvinderådet og LO støtter lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger til lovforsla-
get.
Beskæftigelsesministeriet beklager den korte høringsfrist, som skyldes et ønske om,
at de nye regler kan træde i kraft hurtigst muligt.
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse
med udarbejdelsen af eventuelle bekendtgørelser, der udstedes i medfør af loven, i
det omfang disse har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med be-
handling af personoplysninger.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Foreningen Far fremover vil blive hørt
over lovforslag på barselsområdet. For så vidt angår de skønnede økonomiske
konsekvenser af lovforslaget, henvises til lovforslagets økonomiske bemærkninger.
I forhold til information om ordningen bemærker Beskæftigelsesministeriet, at de
nye regler om varslingspligt vil blive adresseret i barselsvejledningen, som vil blive
revideret på baggrund af ændringen i retten til fravær, når forældre mister et barn
inden den 32. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Bemærkninger til lovforslaget
3.1. Lovforslagets målgruppe
Ankestyrelsen spørger til målgruppen for lovforslaget, herunder om den situation,
hvor et barn har to fædre, og de fx har fået barn sammen ved brug af en rugemor.
Foreningen Far bemærker, at børnelovens bestemmelser om at barnets forældre er
biologisk mor, ægtemanden eller med mor som udgangspunkt gør det uklart, hvil-
ket far der er tale om og effekten af lovforslaget. Der er derudover ingen sikkerhed
for at far og mor har boet sammen samt effekten for forældre der bor sammen og
ikke bor sammen. Hvad dækker begrebet far over og hvilken familieform er der
tale om, ligesom medfar ikke er medtaget? Hvad med medfar og flere forældre.
Der er forældre som i dag føler sig som medfædre eller to mænd der i udlandet har
fået barn med en rugemor i praksis. De vil stå uden for loven pga. diskrimination af
mænd og kvinder i Danmark.
Foreningen Far
spørger til definitionen af ”far” og bemærker, at hvis
der er tale om
samme definition, som efter forældreansvarslovens kapitel 2 vil mænd, som hver-
ken var gifte eller samlevende med barnets mor omkring undfangelsestidspunktet,
risikere ikke at blive omfattet at reglerne og dermed ikke have ret til sorgorlov.
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
1839797_0004.png
Foreningen Far spørger desuden, om en mand har ret til at få gennemført en DNA-
test for at kunne fastslå faderskab til barnet.
IMR finder det positivt, at der med lovforslaget er taget højde for, at retten til sorg-
orlov også skal gælde medmødre, dvs. en kvinde i et lesbisk forhold, der er juri-
disk, men ikke biologisk, forælder til barnet. Det er imidlertid
IMR’s
vurdering, at
det også havde været hensigtsmæssigt at se nærmere på problemstillingen om
sorgorlov i forhold til andre former for familier (fx såkaldte regnbuefamilier). Insti-
tuttet anbefaler på den baggrund, at det undersøges, om retten til sorgorlov også
bør omfatte borgere, der lever under andre familieformer, for eksempel hvor det
ikke er defineret, hvem der udfylder rollen som henholdsvis mor og far.
LO spørger til de situationer, hvor fader- eller medmoderskabet ikke er anerkendt
inden barnets fødsel, og barnet dør, inden at fader-/medmoderskabet er blevet be-
handlet/registreret hos statsforvaltningen.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at barselslovens bestemmelser giver rettighe-
der til de to personer, som er registreret som forældre til et barn. Dette gælder alle
barselslovens regler om ret til fravær. Lovforslaget giver ikke anledning til at æn-
dre ved dette grundlæggende princip, som også findes i børneloven, der henhører
under Børne- og Socialministeriet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.2. Fraværsret for forældre i forbindelse med et barns død eller bortadoption
Ankestyrelsen har en række specifikke bemærkninger til fortolkningen af lov-
forslagets bestemmelser om adoptivforældres ret til fravær, hvis de mister et barn
inden den 32. uge efter modtagelsen.
Foreningen Far bemærker, at der må gælde samme ret til orlov for begge forældre.
Foreningen Far bemærker desuden, at en far i dag har mulighed for i nogle over-
enskomster at få fri med henvisning til nær families alvorlige sygdom. Det bør
indskrives i loven, at faderen eller medmoderen har ret til fravær i 3 uger efter bar-
nets fødsel eller fødsel ved kejsersnit. Dette foreslås af hensyn til det præmature
barns trivsel, sundhed og udvikling. Faderen eller medmoderen kan lige så godt
som moderen tage sig af et præmaturt barn, hvis moderen er ude af stand til dette
på grund af egen sygdom.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, idet samme
rettigheder for begge forældre netop er intentionen med lovforslaget. For så vidt
angår spørgsmålet om fædreorlovsperiodens længde, bemærker Beskæftigelsesmi-
nisteriet, at dette ikke er en del af den politiske aftale, som udmøntes med lov-
forslaget.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de nye regler vil blive adresseret i barsels-
vejledningen, som vil blive revideret på baggrund af ændringen i retten til fravær,
når forældre mister et barn inden den 32. uge efter fødslen eller modtagelsen af
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
1839797_0005.png
barnet. Det vil herunder også blive adresseret, hvordan adoptivforældres ret til
fravær skal fortolkes. Beskæftigelsesministeriet vil i forbindelse med revideringen
af vejledningen indgå i en dialog med Ankestyrelsen.
3.3. Lønmodtageres pligt til at underrette arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til
fravær (varsling)
DA støtter, at der med forslaget bliver fastsat en varslingsbestemmelse, således at
en arbejdsgiver i forbindelse med sorgorlov underrettes uden ugrundet ophold, som
vil give arbejdsgiveren mulighed for at planlægge arbejdet og tage højde for med-
arbejderens fravær.
Forhandlingsfællesskabet mener, at det er uhensigtsmæssigt at fastsætte en vars-
lingsfrist i forbindelse med, at man mister et barn, og opfordrer til, at denne be-
stemmelse undlades eller eventuelt blødes op.
Forhandlingsfællesskabet bemærker, at de ikke er bekendt med Beskæftigelsesmi-
nisteriets vurdering af praksis om, at lønmodtagere allerede i dag underretter ar-
bejdsgiver om, at man har mistet et barn og stiller sig tvivlende overfor denne vur-
dering.
Kvinderådet gør opmærksom på, at dødsfald hos spædbørn kan ske meget hurtigt
og stiller sig derfor skeptiske overfor, om det mest hensigtsmæssige er at bruge de
almindelige varslingsregler af orlov, når det gælder varsling af sorgorlov.
LO bemærker, at spædbørns dødsfald og dødfødsler typisk sker meget hurtigt. Det
samme gælder derfor naturligvis behovet for sorgorlov. Hertil kommer, at sorgen
har en sygdomskarakter, hvorfor det kan være svært at forudse, om den vil vare 2,
4 eller 14 uger. LO mener derfor, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende de
almindelige regler for varsling af orlov i forbindelse med sorgorlov.
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne og bemærker i den an-
ledning, at i forhold til den nye varslingsregel er der taget udgangspunkt i den
gældende varslingspligt efter barselslovens § 15, stk. 6, hvorefter en lønmodtager,
der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første
46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, jf. barselslovens § 14, uden
ugrundet ophold skal underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen.
Baggrunden herfor er et hensyn til arbejdsgivers mulighed for at planlægge arbej-
det i forbindelse med lønmodtagerens fravær. Ved varslingen er der ikke noget
krav om, at lønmodtageren på forhånd angiver længden af den forventede fraværs-
periode, som dog ikke kan være længere end 14 uger.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3.4. Lediges anmeldelse af fravær til arbejdsløshedskassen
Ankestyrelsen foreslår, at der i forslaget til ændring af barselslovens § 30, stk. 4,
henvises til lovens § 13, hvis den foreslåede anmeldelsesregel på 8 uger fra første
fraværsdag kun skal gælde i forbindelse med fravær efter § 13.
5
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren
1839797_0006.png
Ankestyrelsen finder det hensigtsmæssigt, at der direkte i loven indsættes en ny
frist i forbindelse med fravær, der påbegyndes på et senere tidspunkt (indsat: end 8
uger efter barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet).
Ankestyrelsen spørger, om en mor, der er påbegyndt orlov efter barselslovens § 7,
skal indgive ny ansøgning om orlov efter lovens § 13, hvis barnet dør, mens moren
er på orlov efter § 7, eller om hun automatisk overgår til orlov efter § 13.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ved forslaget til ændring af barselslo-
vens § 30, stk. 4, indføres en ny anmeldelsesregel for ledige, der påbegynder en
fraværsperiode på et senere tidspunkt end 8 uger efter fødslen eller barnets modta-
gelse. Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 6, at ledige får en frist på 8 uger efter
første fraværsdag til at anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.
Anmeldelsesreglen skal gælde generelt og ikke kun i forbindelse med fravær efter
barselslovens § 13.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at en mor, der er påbegyndt orlov
efter barselslovens § 7, ikke skal indgive en ny ansøgning om barselsdagpenge,
hvis barnet dør under den igangværende orlov. Moren skal underrette Udbetaling
Danmark om den ændrede situation.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
6