BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 118
Offentligt

Lovforslag nr.

L 000

Folketinget 2017-18

Fremsat den 20. december 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af barselsloven

(Fraværsret til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen samt

fraværsret til begge adoptanter, hvis barnet dør inden 32 uger efter modtagelsen af barnet)

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni

2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »moderen« til: »hver af for-

ældrene«.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »fraværsretten« til: »hendes

fraværsret«.

§ 13, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

§ 13, stk. 2,

ændres »en« til: »hver«.

§ 15

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær,

fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden

den 32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, skal uden ugrundet

ophold underrette sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende gæl-

der for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi

det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen

af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren har afgivet

varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og ar-

bejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i si-

tuationer omfattet af 1. og 2. pkt.«

§ 31, stk. 2,

udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til

en overskridelse af denne frist«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2018.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse for fædre og medmødre

til et barn, som den 1. februar 2018 eller senere er dødfødt,

dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds-

len.

Stk. 3.

Loven finder anvendelse for adoptionssøgende for-

ældre til et adopteret barn, som den 1. februar 2018 eller se-

nere dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 30, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt,

skal anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske se-

nest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.«

§ 30, stk. 8,

ændres »fra fristen i stk. 2 og 3« til: »fra

fristen i stk. 2 - 4 og 6«.

§ 30, stk. 8,

udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til

overskridelse af denne frist«.

BE007451

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2017-6354

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fraværsret for forældre i forbindelse med et barns død eller bortadoption.

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.3.

Den foreslåede ordning

2.2. Lønmodtageres pligt til at underrette arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til fravær (varsling)

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.2.3.

Den foreslåede ordning

2.3. Lediges anmeldelse af fravær til arbejdsløshedskassen

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3.3.

Den foreslåede ordning

2.4. Dispensationsmulighed ved alle anmodnings- og ansøgningsfrister

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.4.3.

Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre ret til fravær på 14

uger til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller

bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen således, at de

ligestilles med mødre i forhold til fraværsrettigheder efter

barselsloven. Adoptanter får med lovforslaget tillige samme

rettigheder til fravær, så hver adoptionssøgende forælder har

ret til 14 ugers fravær i forbindelse med, at det barn, der er

adopteret, dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.

Efter de gældende regler har mødre mulighed for fravær i 14

uger, hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret

inden den 32. uge efter fødslen, og det samme gælder for

den ene af de adoptionssøgende forældre, hvis et adopteret

barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. Op-

fylder moderen eller den adoptionssøgende forælder betin-

gelserne for ret til barselsdagpenge, vil der ske udbetaling af

barselsdagpenge i 14 ugers perioden, enten til personen selv,

eller til dennes arbejdsgiver, hvis personen modtager løn

under fraværet.

I modsætning til mødre har fædre og medmødre ikke en sær-

skilt ret til fravær i forbindelse med dødfødsel, et barns død

eller bortadoption, men fædre og medmødre bevarer retten

til to ugers fædre- og medmødreorlov, som de kan holde in-

den for de første 14 uger efter fødslen. Hvis de to uger alle-

rede er afholdt ved barnets død eller bortadoption, tildeles

faderen eller medmoderen ikke yderligere fraværsret.

Forslaget om at indføre fraværsret for fædre og medmødre

ved dødfødsel, et barns død eller bortadoption inden den 32

uge efter fødslen, samt til begge adoptionssøgende forældre,

hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagel-

sen, er en del af finanslovsaftalen for 2018, der er indgået

mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 8. december

2017.

Lovforslaget udspringer af beslutningsforslag B 108 fra 30.

marts 2017, som var en genfremsættelse af beslutningsfor-

slag B 51, folketingsåret 2014 – 2015. B 51 blev behandlet i

Folketinget i foråret 2015 og blev afsluttet med en beretning

i Folketingets Ligestillingsudvalg i april 2015.

Ved behandlingen af beslutningsforslag B 108 i maj 2017

tilkendegav regeringen, at den var enig i intentionen bag be-

slutningsforslaget, da barselsloven i dag ikke giver begge

forældre samme ret til fravær i forbindelse med dødfødsel,

et barns død eller bortadoption inden den 32. uge efter føds-

len. Det var regeringens opfattelse, at der skulle findes en

varig finansiering af forslaget, og at forslaget derfor burde

søges finansieret i forbindelse med finanslovsforhandlinger-

ne for 2018.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Beslutningsforslaget blev på denne baggrund ikke vedtaget,

men blev afsluttet med en beretning fra Folketingets Lige-

stillingsudvalg fra 7. juni 2017. Der var i udvalget enighed

om, at partierne i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018

skal prioritere problemet med den manglende ret til fravær

for fædre og medmødre med henblik på fremsættelse af lov-

forslag herom i folketingsåret 2017- 2018.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fraværsret for forældre i forbindelse med et barns død

eller bortadoption

2.1.1. Gældende ret

Retten til fravær i forbindelse med et barns død eller bort-

adoption er reguleret i barselslovens § 13.

Hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden

den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær i 14

uger efter barnets død eller bortadoption. Det følger af bar-

selslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I tilfælde, hvor moderen lider

af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten,

dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 13,

stk. 1, 2. pkt. Er barnet dødfødt, eller dør det inden den 32.

uge efter fødslen, bevarer faderen eller medmoderen retten

til 2 ugers fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, jf. § 13, stk.

1, 3. pkt. Faren eller medmoren skal efter barselslovens § 7,

stk. 3, holde de 2 ugers fravær inden den 14. uge efter bar-

nets fødsel. Hvis faderen eller medmoderen på tidspunktet

for barnets død eller bortadoption allerede har afholdt fædre-

eller medmødreorlov efter barselslovens § 7, stk. 3, har fa-

deren eller medmoderen ikke ret til yderligere fravær.

Afgrænsningen mellem abort og for tidlig fødsel er en læge-

lig vurdering. Normalt vil der efter den 22. svangerskabsuge

være tale om en fødsel, uanset om barnet er levende født.

Der er dog kun tale om et vejledende kriterium, idet der altid

vil være tale om en medicinsk vurdering. Er der efter den

lægelige vurdering tale om dødfødsel følger fraværs- og bar-

selsdagpengeretten af bestemmelserne i barselslovens §§ 13

og 20.

En moders ret til 14 ugers barselsorlov efter barselslovens §

7, stk. 1, vil i forbindelse med barnets død tidsmæssigt kun-

ne falde sammen med retten til fravær efter barselslovens §

13, stk. 1. Moderens ret til orlov efter barselslovens § 7, stk.

1, bortfalder, når der i stedet er ret til fravær efter barselslo-

vens § 13, stk. 1. Tilsvarende gælder for en adoptant, som

har ret til fravær i 14 uger efter barselslovens § 8, stk. 6, og

som på et tidspunkt inden for 14 ugers perioden i stedet får

ret til fravær efter barselslovens § 13, stk. 2.

Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillinge-

fødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil moderen

efter de gældende regler fortsætte med at holde fravær efter

barselslovens § 7, stk. 1, med det ene barn, og der vil i den

situation ikke være fravær efter barselslovens § 13, stk. 1.

Dør det andet barn på et senere tidspunkt i 14 ugers perio-

den efter fødslen, vil moderens fravær herefter være fravær

efter barselslovens § 13, stk. 1, og eventuel resterende orlov

efter § 7, stk. 1, bortfalder.

Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagel-

sen af barnet, har en af de adoptionssøgende forældre ret til

fravær i 14 uger efter barnets død, jf. barselslovens § 13, stk.

Fravær efter barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen ef-

ter dødsdagen eller fra kalenderdagen efter bortadoptionsda-

gen.

Det fremgår af barselslovens § 19, at til personer, som op-

fylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder be-

skæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selv-

stændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling

Danmark barselsdagpenge efter reglerne i kapitel 5 under

fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Det

fremgår af barselslovens § 20, at ved fravær efter bl.a. bar-

selslovens § 13, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdag-

penge beregnet efter barselslovens kapitel 9.

Det fremgår af barselslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at lønmod-

tagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage ar-

bejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til bar-

selsdagpenge efter lovens § 20. Dette gælder dog ikke for en

moder i de første 2 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 22,

stk. 1, 2. pkt.

En moder, der har ret til 14 ugers orlov efter barselslovens §

13 i forbindelse med et barns død eller bortadoption inden

den 32. uge efter fødslen, kan således genoptage arbejdet

helt eller delvis – dog ikke i de 2 første uger efter fødslen,

som er en obligatorisk orlovsperiode for moderen. Dette

gælder også, hvis barnet er dødfødt.

Den af de adoptionssøgende forældre, der har ret til 14 ugers

orlov, hvis det adopterede barn dør inden 32 uger efter mod-

tagelsen, har en tilsvarende ret til at genoptage arbejdet helt

eller delvis i 14 ugers perioden.

Hvis arbejdet genoptages delvist efter de 2 første uger efter

fødslen, udbetales nedsatte barselsdagpenge efter reglerne i

barselsbekendtgørelsen, jf. barselslovens § 22, stk. 3.

Der kan derimod ikke udbetales barselsdagpenge for uger,

hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid i 14 ugers-perioden,

jf. barselslovens § 22, stk. 2. Retten til barselsdagpenge for

disse uger bortfalder og kan ikke udskydes til senere brug.

Orlovsperioden kan efter afbrydelsen genoptages, og der vil

kunne udbetales barselsdagpenge for den resterende orlovs-

periode, hvis beskæftigelseskravet på ny er opfyldt.

Eksempel: Hvis et barn dør 2 uger efter fødslen, har mode-

ren efter de gældende regler ret til fravær i 14 uger med ret

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

til barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet i barselslo-

vens § 27 (for lønmodtagere) eller § 28 (for selvstændigt er-

hvervsdrivende) er opfyldt. Hvis moderen efter 4 ugers or-

lov genoptager arbejdet på fuld tid i en. uge, vil hun kunne

genoptage orloven i de resterende 9 uger, hvor der er ret til

barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Bar-

selsdagpenge for den ene uge, hvor arbejdet er genoptaget

på fuld tid, bortfalder.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Forældre, der mister et spædbarn, rammes lige hårdt af sor-

gen, men dette er ikke afspejlet i barselslovens regler om

fraværsret ved dødfødsel, eller hvis barnet dør eller bort-

adopteres inden den 32. uge efter fødslen. Lovgivningen an-

erkender således ikke, at fædre og medmødre også sørger,

og at familien som helhed ofte vil have behov for sammen at

komme igennem en meget tung og svær periode.

Ligeledes har den ene adoptionssøgende forælder ret til fra-

vær, hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter mod-

tagelsen, hvilket heller ikke afspejler, at begge adoptivforæl-

dre i denne situation oplever det samme tab.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forældres ret til fravær i forbindelse med

dødsfødsel, eller et barns død eller bortadoption ligestilles

således, at begge forældre får ret til fravær i 14 uger, hvis

barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden 32 uger efter

fødslen.

Forslaget betyder, at faderen eller medmoderen får samme

ret som moderen til 14 ugers fravær efter barselslovens § 13,

stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med en tvillingefødsel, hvor f.eks. ét af børne-

ne er dødfødt, vil faderen/medmoderen fremover have ret til

fravær i 14 uger, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt.

I tilfælde af, at det andet barn ved en tvillingefødsel dør på

et senere tidspunkt i 14 ugers perioden efter fødslen, vil fa-

deren eller medmoderen på ny få ret til 14 ugers fravær efter

§ 13, stk. 1, og eventuel restfravær fra den første fraværspe-

riode efter barselslovens § 13, stk. 1, bortfalder. Opfylder

faderen eller medmoderen betingelserne for ret til barsels-

dagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i

§ 27 eller for selvstændigt erhvervsdrivende i § 28, udbeta-

ler Udbetaling Danmark barselsdagpenge under fraværet, jf.

barselslovens § 20.

Det foreslås samtidig at ophæve bestemmelsen i barselslo-

vens § 13, stk. 1, 3. pkt., om, at fædre og medmødre bevarer

deres ret til 2 ugers fravær efter barselslovens § 7, stk. 3,

idet fædre og medmødre med lovforslaget i stedet bliver

omfattet af retten til fravær i 14 uger efter barnets død eller

bortadoption inden den 32. uge efter fødslen.

Endelig foreslås det, at begge adoptionssøgende forældre får

ret til fravær i op til 14 uger, hvis et adopteret barn dør inden

den 32. uge efter modtagelsen. Opfylder adoptanterne betin-

gelserne for ret til barselsdagpenge, herunder beskæftigel-

seskravet for lønmodtagere i barselslovens § 27 eller for

selvstændigt erhvervsdrivende i barselslovens § 28, udbeta-

ler Udbetaling Danmark barselsdagpenge under fraværet.

Forslaget betyder, at fædre, medmødre og adoptanter, der

efter forslaget får ret til 14 ugers orlov efter barselslovens §

13, i orlovsperioden kan genoptage arbejdet helt eller delvis,

jf. barselslovens 22, på samme måde som mødre og den ene

af de adoptionssøgende forældre kan efter de gældende reg-

ler i dag. Der henvises til afsnit 2.1.1 om gældende ret.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke medfører nogen ændrin-

ger for moderens ret til fravær efter § 13, stk. 1.

2.2. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgivere om

udnyttelse af retten til fravær (varsling)

2.2.1. Gældende ret

En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren i for-

bindelse med fravær efter barselslovens kapitel 4 er regule-

ret i barselslovens § 15. Bestemmelsen indeholder ikke i dag

en pligt til at varsle fravær efter barselslovens § 13 i forbin-

delse med dødfødsel, barnets død eller bortadoption inden

den 32. uge efter fødslen eller et adopteret barns død inden

den 32. uge efter modtagelsen af barnet.

Efter barselslovens § 17 har lønmodtageren ret til at ændre

anvendelsen af fraværsretten, hvis et nyt varsel afgives in-

den udløbet af fristen for varsel efter barselslovens § 15, stk.

1-5, og § 16. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendel-

sen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder,

som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som var-

slet.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Barselslovens regler om varsling skal give arbejdsgiveren ri-

melig mulighed for at planlægge og tilrettelægge arbejdet

under lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet,

fødsel, orlov og adoption. Således fastsætter barselslovens §

15 bestemmelser om, hvornår lønmodtageren senest skal

varsle, samt hvornår og hvordan man ønsker at udnytte sin

fraværsret.

Der er f.eks. i den forbindelse fastsat regler om, at en løn-

modtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er ind-

lagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen el-

ler modtagelsen i hjemmet, jf. barselslovens § 14, uden

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

ugrundet ophold skal underrette sin arbejdsgiver om indlæg-

gelsen.

At der ikke i dag er en varslingspligt for moderen ved fra-

vær på grund af, at barnet er dødfødt, dør eller bliver bort-

adopteret inden den 32. uge efter fødslen, skyldes forment-

lig, at arbejdsgiveren i langt de fleste tilfælde, som er omfat-

tet af barselslovens § 13, allerede vil være varslet om afhol-

delsen af barselsorlov i 14 uger efter fødslen og derfor alle-

rede vil have taget højde for moderens fravær fra arbejdet.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i barselslovens § 15 indføres en var-

slingspligt, der svarer til den, der allerede gælder i forbin-

delse med et barns indlæggelse på sygehus inden for de førs-

te 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet. Var-

slingspligten indebærer, at en lønmodtager, der udnytter sin

ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bort-

adopteret inden den 32. uge efter fødslen, eller et adopteret

barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf.

barselslovens § 13, uden ugrundet ophold skal underrette sin

arbejdsgiver herom.

På denne måde har arbejdsgiveren mulighed for at planlæg-

ge arbejdet og tage hensyn til lønmodtagerens fravær i opga-

veplanlægningen.

Pligten til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til

fravær gælder alle lønmodtagere, dvs. både moderen, fade-

ren, medmoderen og adoptanter. Såfremt moderen eller en

af de adoptionssøgende forældre allerede har varslet ar-

bejdsgiveren om barselsfravær i forbindelse med den for-

ventede fødsel eller modtagelse af barnet, skal arbejdsgive-

ren kun varsles på ny, hvis fraværet forlænges udover det al-

lerede varslede. Der er ligesom i de eksisterende varslings-

regler i barselslovens § 15 ikke knyttet en sanktion i barsels-

loven til manglende overholdelse af varslingspligten.

2.3. Lediges anmeldelse af fravær til arbejdsløshedskassen

2.3.1. Gældende ret

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at

ansøge om barselsdagpenge efter barselslovens §§ 20 og 21,

skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse an-

melde fraværet til arbejdsløshedskassen, jf. barselslovens §

30, stk. 4. Barselslovens § 20 omfatter bl.a. fravær efter bar-

selslovens § 13.

Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse skal ar-

bejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusion til

Udbetaling Danmark, der herefter sender et underretnings-

brev til det ledige medlem med de modtagne oplysninger, jf.

barselslovens § 30, stk. 5. Den ledige skal herefter senest 8

uger efter at have modtaget underretningsbrevet anmode

Udbetaling Danmark om barselsdagpenge, jf. barselslovens

§ 30, stk. 6.

Efter barselslovens § 30, stk. 2, skal lønmodtagere og selv-

stændige erhvervsdrivende anmode Udbetaling Danmark

om udbetaling af barselsdagpenge senest 8 uger efter føds-

len eller barnets modtagelse. Hvis en fraværsperiode påbe-

gyndes på et senere tidspunkt, skal anmodning om barsels-

dagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag.

Hvis anmeldelsen af fraværet eller anmodningen om bar-

selsdagpenge ikke er indgivet inden for fristen, bortfalder

retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før an-

meldelsen eller anmodningen, jf. barselslovens § 30, stk. 7.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Efter de gældende regler er der ikke fastsat en frist, inden

for hvilken ledige skal anmelde fravær til arbejdsløsheds-

kassen for fraværsperioder, der påbegyndes senere end 8

uger efter fødslen eller barnets modtagelse.

Det betyder, at ledige, der mister et barn eller bortadopterer

et barn på et senere tidspunkt end 8 uger efter fødslen eller

barnets modtagelse, skal anmelde fraværet til arbejdsløs-

hedskassen samtidig med fraværsperiodens påbegyndelse,

dvs. dagen efter barnets død eller bortadoption for ikke at

miste barselsdagpenge jf. barselslovens § 30, stk. 7.

Det er uhensigtsmæssigt, at der i barselsloven ikke er fastsat

en frist for lediges anmeldelse af fravær for fraværsperioder,

der påbegynder senere end 8 uger efter barnets fødsel eller

barnets modtagelse, således at ledige får en periode til at an-

melde fraværet rettidigt, ligesom lønmodtagere og selvstæn-

dige erhvervsdrivende har en periode efter 1. fraværsdag til

at anmode om udbetaling af barselsdagpenge.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der for ledige medlemmer af en arbejdsløs-

hedskasse, der påbegynder en fraværsperiode senere end 8

uger efter fødslen eller barnets modtagelse, indføres en frist

på 8 uger efter 1. fraværsdag for anmeldelse af fraværet til

arbejdsløshedskassen. Ledige får herved samme frist – som

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har for at

anmode om barselsdagpenge – for at anmelde fravær for fra-

værsperioder, der påbegyndes senere end 8 uger efter føds-

len eller barnets modtagelse.

Forslaget betyder bl.a., at hvis en ledig mister et barn eller

bortadopterer et barn inden den 32. uge efter fødslen, f.eks.

20 uger efter fødslen, har den ledige fra kalenderdagen efter

barnets død eller bortadoption en frist på 8 uger til at anmel-

de fraværet til arbejdsløshedskassen. Den ledige, der søger

om barselsdagpenge, vil således ikke miste barselsdagpenge,

hvis anmeldelsen ikke sker dagen efter, barnet dør eller bort-

adopteres. Den ledige vil kun miste barselsdagpenge, hvis

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

anmeldelsen af fraværet sker senere end 8 uger efter barnets

død eller bortadoption.

Forslaget ændrer ikke ved fristen for den lediges anmodning

om udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark,

som er senest 8 uger efter modtagelsen af underretningsbre-

vet fra Udbetaling Danmark. Forslaget ændrer heller ikke

ved, at en overskridelse af denne frist betyder, at barselsdag-

penge for perioden før anmodningen vil bortfalde, jf. bar-

selslovens § 30, stk. 7.

2.4. Dispensationsmulighed ved alle anmodnings- og ansøg-

ningsfrister

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 30, stk. 2, i barselsloven, at anmodning om

barselsdagpenge efter §§ 20-23 for alle andre end et ledigt

medlem af en arbejdsløshedskasse skal indgives til Udbeta-

ling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets mod-

tagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tids-

punkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest

8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk. 8.

Det fremgår af § 30, stk. 3, i barselsloven, at har arbejdsgi-

veren udbetalt løn under fraværet, skal lønmodtagerens an-

modning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetalingen

indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at ud-

betaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.

Det fremgår af § 30, stk. 6, i barselsloven, at den ledige se-

nest 8 uger efter at have modtaget underretningsbrevet efter

stk. 5 skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpen-

ge.

Det fremgår af § 30, stk. 8, i barselsloven, at beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for,

at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk.

2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på

grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger

efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fri-

sten i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre til over-

skridelse af denne frist.

Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a. blevet brugt til at fast-

sætte regler i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2017 om ret

til barselsdagpenge om, på hvilken måde lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivende og ledige skal anmode Udbe-

taling Danmark om barselsdagpenge. Bemyndigelsen til at

fastsætte regler om dispensation er i bekendtgørelsen bl.a.

blevet brugt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Dan-

mark kan udbetale barselsdagpenge for tiden før anmodnin-

gen er modtaget, hvis borgeren – uanset om denne er løn-

modtager, selvstændig eller ledig – på grund af bl.a. hospi-

talsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller

når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at an-

modningen ikke er sket rettidigt.

Det fremgår af § 31, stk. 1, i barselsloven, at anmodning om

dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal

indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første

fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfal-

der retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før

anmodningen.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om,

på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives, og om

dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de fastsatte regler kan

føre til en overskridelse af denne frist, jf. barselslovens § 31,

stk. 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a. blevet brugt til at fast-

sætte regler i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2017 om ret

til barselsdagpenge om, på hvilken måde lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivende og ledige skal anmode Udbe-

taling Danmark om barselsdagpenge ved pasning af alvor-

ligt syge børn. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om dis-

pensation er i bekendtgørelsen bl.a. blevet brugt til at fast-

sætte regler om, at Udbetaling Danmark kan udbetale bar-

selsdagpenge for tiden, før anmodningen er modtaget, hvis

borgeren – uanset om denne er lønmodtager, selvstændig el-

ler ledig – på grund af bl.a. hospitalsophold har været for-

hindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyl-

dende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket ret-

tidigt.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Bemyndigelsen i barselslovens § 30, stk. 8, til at fastsætte

regler om dispensation fra fristerne for anmodning om bar-

selsdagpenge er med bestemmelsens nuværende formulering

uklar, da det ikke tydeligt fremgår, hvilke tilfælde dispensa-

tionsbestemmelsen omfatter.

Det bør præciseres i § 30, stk. 8, at muligheden for at give

dispensation ikke alene omhandler de situationer, hvor de

fastsatte regler kan føre til en overskridelse af fristen, og

denne del af bestemmelsen bør derfor ophæves.

Der er derudover behov for, at der kan dispenseres fra alle

de i loven fastsatte frister for anmeldelse og anmodning om

barselsdagpenge for ledige, lønmodtagere og selvstændigt

erhvervsdrivende, således at dispensationsadgangen bliver

den samme for de forskellige grupper ved fristoverskridelse

i ens situationer.

Det bør således fremgå af bestemmelsen, at bemyndigelsen

omfatter adgangen til dispensation fra fristen for lediges an-

meldelse af fravær efter barselslovens § 30, stk. 4, samt fri-

sten for lediges anmodning om udbetaling af barselsdagpen-

ge efter barselslovens § 30, stk. 6.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Tilsvarende bør det præciseres i barselslovens § 31, stk. 2, at

dispensation fra fristen i stk. 1 ikke alene omhandler den si-

tuation, hvor de fastsatte regler kan føre til en overskridelse

af fristen, og denne del af bestemmelsen bør derfor ophæ-

ves.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i barselslovens § 30, stk. 8, præciseres, at

der kan fastsættes nærmere regler om dispensation fra de i §

30 fastsatte frister i forbindelse med både lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivendes og lediges anmeldelse og

anmodning om barselsdagpenge.

Ændringen vil betyde, at de regler, der i dag er fastsat om

dispensation i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge om

dispensation vil blive opretholdt med eventuelle nødvendige

justeringer som følge af forslaget.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for

regionerne.

Det skønnes, at forslaget vil medføre statslige merudgifter

på 20,2 mio. kr. i 2018 og 22,0 mio. kr. årligt fra 2019 og

frem som følge af øgede udgifter til barselsdagpenge og tab

af skatteindtægter. På baggrund af data fra Udbetaling Dan-

mark over, hvor mange mødre der i dag gør brug af retten til

fravær, hvis et barn er dødfødt, dør eller bortadopteres inden

for de første 32 uger efter fødslen, vurderes det, at der årligt

dør ca. 459 børn i alderen 0-32 uger, inkl. dødfødte. De årli-

ge merudgifter er beregnet med en antagelse om 70 pct. ud-

nyttelse af fraværsretten blandt fædre og medmødre og inde-

holder derfor en vis usikkerhed.

I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske kon-

sekvenser af lovforslaget fordelt på stat, regioner og kom-

muner.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser (efter skat og tilbagebeløb)

Mio. kr. 2018 pl

2017

2018

Stat

0,0

20,2

Barselsdagpenge

0,0

20,2

Regioner

0,0

Kommune

0,0

Barselsdagpenge

0,0

Heraf beskæftigelsestilskud

0,0

Heraf budgetgaranti

0,0

Heraf DUT (IT og administrative

konsekvenser af forslag nr. 1)

0,0

I alt

0,0

20,2

2019

22,0

0,0

22,0

2020

22,0

0,0

22,0

Der kan forekomme ubetydelige engangsudgifter vedrøren-

de administrativ tilpasning som følge af lovforslaget. Udbe-

taling Danmark vurderer med en vis usikkerhed, at disse vil

beløbe sig til 0,2 mio. kr. i 2018. De økonomiske konse-

kvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles

med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget vil have ubetydelige økonomi-

ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da det

alene vil berøre ca. 450 personer om året, som får mulighed

for at holde 14 ugers orlov i forbindelse med et barns død

eller bortadoption inden den 32. uge efter fødslen eller et

adopteret barns død inden den 32. uge efter modtagelsen af

barnet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have ubetydelige administrative

konsekvenser for borgerne som følge af den foreslåede var-

slingspligt.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring den 11. december 2017 med

frist den 15. december 2017 hos følgende organisationer

m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen-

tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen

ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),

Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ),

Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerfor-

ening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie

Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive-

re (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menne-

skerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Over-

enskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

(KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet,

KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsorganisa-

tionen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen,

SMV Danmark (tidl. Håndværksrådet) og Sundhedskartel-

let.

Negative konsekvenser /

merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Staten:

2017: 0,0 mio. kr.

2018: 20,2 mio. kr.

2019: 22,0 mio. kr.

2020: 22,0 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Staten:

Ingen.

Kommunerne:

Ingen

Kommunerne:

Ingen

Regionerne:

Ingen.

Regionerne:

Ingen.

Administrative konsekvenser for Ingen.

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen.

hvervslivet

Ubetydelige administrative byrder for kom-

muner og Udbetaling Danmark.

Det vurderes, at lovforslaget vil have ube-

tydelige økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet, da det alene vil berøre ca. 450

personer om året, som får mulighed for at

holde 14 ugers orlov i forbindelse med et

barns død eller bortadoption inden den 32.

uge efter fødslen eller et adopteret barns

død inden den 32. uge efter modtagelsen af

barnet.

Det vurderes, at lovforslaget vil have ube-

tydelige administrative konsekvenser for

erhvervslivet, da det alene vil berøre ca.

450 personer om året, som får mulighed for

at holde 14 ugers orlov i forbindelse med et

Administrative konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Administrative konsekvenser for Ingen.

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

barns død eller bortadoption inden den 32.

uge efter fødslen eller et adopteret barns

død inden den 32. uge efter modtagelsen af

barnet.

Lovforslaget vurderes at have ubetydelige

administrative konsekvenser for borgerne

som følge af den foreslåede varslingspligt.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retli-

ge minimumsforpligtigelser (sæt

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

hver får ret til barselsdagpenge i 14 uger, hvis barnet er død-

født, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter

fødslen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er dødfødt,

dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds-

len, har moderen ret til fravær i 14 uger efter barnets død el-

ler bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Fravær

efter barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter døds-

dagen.

Faderen eller medmoderen har efter gældende regler ikke en

tilsvarende ret til fravær i 14 uger. Hvis barnet er dødfødt,

dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen, be-

varer faderen eller medmoderen retten til 2 ugers fravær ef-

ter barselslovens § 7, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås, at barselslovens

§ 13, stk. 1, 1. pkt.

ændres, så-

ledes, at ”moderen” ændres til ”hver af forældrene”.

Forslaget betyder, at forældres ret til fravær, hvis et barn er

dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter

fødslen, ligestilles således, at begge forældre får ret til fra-

vær i 14 uger. Ændringen har til formål at sikre ens fravær-

srettigheder for begge forældre.

Forslaget indebærer, at fædre og medmødre får samme ret

som mødre til 14 ugers fravær, hvis barnet er dødfødt, dør

eller bortadopteres inden for den 32. uge efter fødslen. Det

gælder uafhængigt af, om der på tidspunktet for barnets død

allerede er afholdt henholdsvis fædre- eller medmødreorlov

efter barselslovens § 7, stk. 3.

Barselslovens § 20 vil finde anvendelse ved udbetaling af

barselsdagpenge til fædre og medmødre, der efter forslaget

Opfylder faderen eller medmoderen betingelserne for ret til

barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmod-

tagere i barselslovens § 27 eller for selvstændigt erhvervs-

drivende i barselslovens § 28, udbetaler Udbetaling Dan-

mark således barselsdagpenge under fraværet.

Til nr. 2

Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er dødfødt,

dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds-

len, har moderen ret til fravær i 14 uger efter barnets død el-

ler bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I til-

fælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom,

forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter føds-

len, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås at præcisere barselslovens

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

således, at det tydeligt kommer til at fremgå, at det er mode-

rens fraværsret, der forlænges i tilfælde af graviditetsbetin-

get sygdom.

Præciseringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at ret-

ten til fravær efter barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., med

lovforslagets § 1, nr. 1, udvides til tillige at omfatte fædre og

medmødre.

Til nr. 3

Det fremgår af gældende regler, at hvis barnet er dødfødt,

eller dør inden den 32. uge efter fødslen, bevarer faderen el-

ler medmoderen retten til 2 ugers fravær efter barselslovens

§ 7, stk. 3, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås, at bestemmelsen i barselslovens

§ 13, stk. 1, 3.

pkt.,

ophæves. Forslaget betyder, at fædre og medmødre ik-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

ke bevarer deres ret til 2 ugers fravær efter barselslovens §

7, stk. 3, ved barnets død eller bortadoption.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen i barselslovens § 13,

stk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af, at fædre og medmødre

med lovforslagets § 1, nr. 1, i stedet bliver omfattet af retten

til fravær i 14 uger, hvis barnet er dødfødt, dør eller bort-

adopteres inden den 32. uge efter fødslen.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende regler, at hvis et adopteret barn dør

inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har en af de

adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter bar-

nets død, jf. barselslovens § 13, stk. 2. Fravær efter barsels-

lovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter dødsdagen.

Det foreslås, at barselslovens

§ 13, stk. 2,

ændres, så det

fremgår, at hver af de adoptionssøgende forældre får ret til

fravær i 14 uger efter barnets død.

Forslaget betyder, at begge adoptionssøgende forældre får

ret til fravær i 14 uger, hvis et adopteret barn dør inden den

32. uge efter modtagelsen. På denne måde sidestilles adop-

tivforældres ret til fravær i forbindelse med et adopteret

barns død med moderens ret til fravær efter de gældende

regler, og, faderens og medmoderens ret til fravær, hvis et

barn er dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32. uge

efter fødslen, som foreslået ved dette lovforslags § 1, nr. 1.

Barselslovens § 20 vil også finde anvendelse ved udbetaling

af barselsdagpenge til adoptionssøgende forældre, der efter

forslaget hver får ret til barselsdagpenge i 14 uger, hvis et

adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af

barnet.

Opfylder adoptanterne betingelserne for ret til barselsdag-

penge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i

barselslovens § 27 eller for selvstændigt erhvervsdrivende i

barselslovens § 28, udbetaler Udbetaling Danmark således

barselsdagpenge under fraværet.

Til nr. 5

En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren er re-

guleret i barselslovens § 15. Der er ikke i barselslovens § 15

en pligt for lønmodtagere, der ønsker at udnytte deres ret til

fravær, hvis barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden

den 32. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. ef-

ter barselslovens § 13, til at underrette arbejdsgiveren her-

om.

Det fremgår af gældende regler, at en lønmodtager, der ud-

nytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på sygehus in-

den for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i

hjemmet, jf. barselslovens § 14, uden ugrundet ophold skal

underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen, jf. barselslo-

vens § 15, stk. 6, 1. pkt.

Det foreslås, at der i barselslovens § 15 indsættes et

nyt stk.

med en varslingspligt for en lønmodtager, der ønsker at

udnytte sin ret til fravær efter barselslovens § 13, der svarer

til den, der gælder i forbindelse med et barns indlæggelse på

sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen eller mod-

tagelsen i hjemmet, jf. den gældende § 15, stk. 6 i barselslo-

ven.

Det foreslås således, at der i

stk. 6, 1. pkt.,

indsættes en pligt

for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi bar-

net er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32.

uge efter fødslen, jf. barselslovens § 13, til uden ugrundet

ophold at underrette sin arbejdsgiver herom.

Tilsvarende foreslås det, at der i

stk. 6, 2. pkt.,

indsættes en

pligt for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi

det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen

af barnet, til uden ugrundet ophold at underrette sin arbejds-

giver herom.

Endelig foreslås det i

stk. 6, 3. pkt.,

at såfremt lønmodtage-

ren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne

varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles

på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt.

Pligten til at varsle arbejdsgiver uden ugrundet ophold inde-

bærer, at lønmodtageren efter omstændighederne hurtigst

muligt skal kontakte arbejdsgiveren om det forventede fra-

vær, hvilket er en konkret og individuel vurdering. På denne

måde har arbejdsgiveren mulighed for at planlægge arbejdet

og tage hensyn til lønmodtagerens fravær i opgaveplanlæg-

ningen.

Pligten til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til

fravær gælder alle lønmodtagere, dvs. både moderen, fade-

ren, medmoderen og adoptanter. Såfremt moderen allerede

har varslet arbejdsgiveren om barselsfravær i forbindelse

med den forventede fødsel, skal arbejdsgiveren kun varsles

på ny, hvis fraværet forlænges udover det allerede varslede.

Den manglende varslingspligt i dag skal ses i lyset af bar-

selslovens § 17 om omstændigheder, der gør det urimeligt at

opretholde fraværsretten som varslet, hvilket efter gældende

praksis f.eks. omfatter situationer, hvor et barn er dødfødt.

Det er vurderingen, at lønmodtagere allerede i dag orienterer

deres arbejdsgivere, hvis de er i den situation, at de har mi-

stet et barn, hvorfor lovændringen vurderes at være en kodi-

ficering af praksis for så vidt angår moderens underretning

af arbejdsgiveren.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Der er ligesom i de øvrige varslingsregler i barselslovens §

15 ikke knyttet en sanktion i barselsloven til manglende

overholdelse af varslingspligten.

Til nr. 6

Det fremgår af gældende regler, at et ledigt medlem af en ar-

bejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpen-

ge, skal anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen senest 8

uger efter fødslen eller barnets modtagelse, jf. barselslovens

§ 30, stk. 4.

Hvis anmeldelsen af fraværet ikke er indgivet inden for fri-

sten, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode,

der ligger før anmeldelsen, jf. barselslovens § 30, stk. 7.

Der er i de gældende regler ikke fastsat en anmeldelsesfrist

for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der påbe-

gynder orlov på et senere tidspunkt end 8 uger efter fødslen

eller barnets modtagelse. Dette kan betyde, at ledige, der på-

begynder en fraværsperiode - f.eks. i forbindelse med et

barns død eller bortadoption inden 32. uge efter fødslen - se-

nere end 8 uger efter fødslen/mod-tagelsen af barnet, kan

miste barselsdagpenge, hvis anmeldelsen af fraværet ikke

sker senest dagen efter barnets død eller bortadoption.

For at undgå at presse forældre, der er i en sårbar situation –

som f.eks. i forbindelse et barns død eller bortadoption –

foreslås det, at der i

§ 30, stk. 4,

som

2. pkt.

indsættes, at der

for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der påbe-

gynder en fraværsperiode senere end 8 uger efter fødslen el-

ler barnets modtagelse, indføres en frist på 8 uger efter 1.

fraværsdag til at anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.

Ledige får herved samme frist, som lønmodtagere og selv-

stændige erhvervsdrivende har til at anmode om barselsdag-

penge, til at anmelde fravær rettidigt til arbejdsløshedskas-

sen for fraværsperioder, der påbegyndes senere end 8 uger

efter fødslen eller barnets modtagelse.

Forslaget har den konsekvens, at barselsdagpenge kan udbe-

tales fra 1. fraværsdag, hvis den ledige anmelder fraværet til

arbejdsløshedskassen senest 8 uger efter fraværets start, og

derefter anmoder om barselsdagpenge inden for fristen, der

er fastsat i barselslovens § 30, stk. 6.

Til nr. 7

Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 8, at beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for,

at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk.

2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på

grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger

efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fri-

sten i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre til over-

skridelse af denne frist.

Det fremgår af gældende regler, at hvis forælderen anmoder

Udbetaling Danmark om barselsdagpenge efter udløbet af

den fastsatte frist, har forælderen kun ret til barselsdagpenge

for den orlovsperiode, der ligger efter anmodningen, jf. bar-

selslovens § 30, stk. 7.

Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 2, at anmodning om

barselsdagpenge efter §§ 20-23 for andre end et ledigt med-

lem af en arbejdsløshedskasse skal indgives til Udbetaling

Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagel-

se. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt,

skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger

efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk. 8.

Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal løn-

modtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af

lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark senest 8

uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,

jf. barselslovens § 30, stk. 3.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at

ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21, skal senest

8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fravæ-

ret til arbejdsløshedskassen, jf. barselslovens § 30, stk. 4.

Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse efter stk. 4

skal arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusi-

on til Udbetaling Danmark, der herefter udsender et under-

retningsbrev til det ledige medlem med de modtagne oplys-

ninger, jf. barselslovens § 30, stk. 5.

Det ledige medlem skal senest 8 uger efter at have modtaget

underretningsbrevet efter stk. 5 anmode Udbetaling Dan-

mark om barselsdagpenge, jf. barselslovens § 30, stk. 6.

Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2, 3 eller 6, el-

ler er anmeldelsen sket efter fristen i stk. 4, bortfalder retten

til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmod-

ningen eller anmeldelsen, jf. barselslovens § 30, stk. 7.

Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 8, at beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for,

at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk.

2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på

grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger

efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fri-

sten i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre til over-

skridelse af denne frist.

Bemyndigelsen i barselslovens § 30, stk. 8, er udmøntet i

bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. Udbetaling Dan-

mark kan dog udbetale barselsdagpenge for tiden før an-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

modningen er modtaget, når lønmodtageren eller det ledige

medlem eller den selvstændigt erhvervsdrivende på grund af

hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden,

eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at

anmodningen ikke er sket rettidigt, jf. § 21, stk. 7, § 22, stk.

7, og § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpen-

ge.

Det fremgår af skrivelse af 2. december 2014 om digital

selvbetjening på barseldagpengeområdet fra 1. december

2014, at der vil kunne være tale om andre særlige undskyl-

dende forhold i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark vur-

derer, at der har været driftsforstyrrelser i de it-systemer,

som forudsættes anvendt ved obligatorisk digital selvbetje-

ning i sager efter barselsloven, f.eks. hos borger.dk eller hos

NemID, i et omfang og en varighed, der har afskåret løn-

modtageren eller det ledige medlem fra at anmode om bar-

selsdagpenge inden for fristen.

Endvidere fremgår det af skrivelsen, at Udbetaling Danmark

vil kunne dispensere for en lønmodtager eller et ledigt med-

lems overskridelse af fristen for anmodning om barselsdag-

penge på grund af andre særligt undskyldende forhold i den

situation, hvor overskridelse af fristen skyldes, at pågælden-

de har søgt om fritagelse fra kravet om digital selvbetjening

i kommunen, jf. § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital

selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v.

om sociale ydelser m.v., og kommunen ikke har truffet afgø-

relsen inden fristens udløb.

Udbetaling Danmark kan ligeledes udbetale barselsdagpen-

ge for tiden før anmodningen, hvis fristen overskrides med

højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at lønmodta-

geren eller den ledige har afventet modtagelse af underret-

ning om, at der kan ansøges via den digitale selvbetjening.

Endelig kan Udbetaling Danmark udbetale barselsdagpenge

for perioden før anmodningen, hvor lønmodtageren som føl-

ge af arbejdsgiverens manglende indberetning om lønophør

ikke har modtaget et underretningsbrev, og lønmodtageren

derfor ikke har anmodet rettidigt om barselsdagpenge. I den-

ne situation skal anmodningen afgives senest 6 måneder ef-

ter lønophøret, jf. § 21, stk. 7, nr. 3, i bekendtgørelse om ret

til barselsdagpenge.

Det foreslås at ændre

§ 30, stk. 8,

således, at beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om dispensation fra

fristen i stk. 2 - 4 og 6.

Med forslaget ændres bemyndigelsesbestemmelsen i bar-

selslovens

§ 30, stk. 8,

så det er alle de i § 30 fastsatte frister

for lønmodtageres, selvstændige erhvervsdrivendes og le-

diges anmodning om barselsdagpenge og anmeldelse af fra-

vær, der kan dispenseres fra.

Det er med forslaget ikke hensigten at udvide adgangen til at

dispensere fra fristerne yderligere i forhold til de bestem-

melser, der allerede i dag er fastsat i bekendtgørelse om ret

til barselsdagpenge.

Til nr. 8 og 9

Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 8, at beskæftigelses-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for,

at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk.

2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på

grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger

efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fri-

sten i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre til over-

skridelse af denne frist.

Det fremgår af barselslovens § 31, stk. 1, at anmodning om

dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal

indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første

fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfal-

der retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før

anmodningen.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om,

på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives, og om

dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de fastsatte regler kan

føre til en overskridelse af denne frist, jf. barselslovens § 31,

stk. 2.

Bemyndigelsesbestemmelserne er brugt til at fastsætte regler

om dispensation i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2017 om

ret til barselsdagpenge. Der er bl.a. fastsat regler om, at Ud-

betaling Danmark kan udbetale dagpenge/barselsdagpenge

for tiden, før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren,

det ledige medlem eller den selvstændig erhvervsdrivende

på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode

til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har

bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt, jf. § 21, stk.

7, § 22, stk. 7, og § 23, stk. 3, § 26, stk. 6, § 27, stk. 6, og §

28, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge.

Det foreslås at ophæve eftersætningen ”hvis de fastsatte reg-

ler kan føre til overskridelse af denne frist” i barselslovens §

30, stk. 8, og eftersætningen ”hvis de fastsatte regler kan fø-

re til en overskridelse af denne frist” i § 31, stk. 2, da sæt-

ningerne skaber unødig uklarhed om reglernes fortolkning.

Formålet er således at få gjort det klart, at dispensationsbe-

stemmelserne skal anvendes i overensstemmelse med den

måde, som bestemmelserne i dag er brugt til at fastsætte reg-

ler om dispensation i bekendtgørelse om ret til barselsdag-

penge.

Til § 2

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. februar

2018.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven finder anvendelse for fædre og

medmødre til et barn, som den 1. februar 2018 eller senere

er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge

efter fødslen.

Det foreslås i

stk. 3,

at loven finder anvendelse for adopti-

onssøgende forældre til et adopteret barn, som den 1. febru-

ar 2018 eller senere dør inden den 32. uge efter modtagelsen

af barnet.

Det er således tidspunktet for barnets død, der er afgørende

for, om reglerne finder anvendelse.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det frem-

går af barselslovens § 60, at denne ikke gælder for Færøerne

og Grønland.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni

2017, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »moderen« til: »hver af for-

ældrene«.

§ 13, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »fraværsretten« til: »hendes

fraværsret«.

§ 13, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

§ 13.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret

inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær i

14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor

moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges

fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Er bar-

net dødfødt, eller dør det inden den 32. uge efter fødslen, be-

varer faderen eller medmoderen retten til fravær efter § 7,

stk. 3.

Stk. 2.

Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter

modtagelsen af barnet, har en af de adoptionssøgende foræl-

dre ret til fravær i 14 uger efter barnets død.

§ 15....

Stk. 2-7. …

§ 13, stk. 2,

ændres »en« til: »hver«.

§ 15

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi

barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den

32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, skal uden ugrundet op-

hold underrette sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende gælder

for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi det

adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af

barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren har afgivet

varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og ar-

bejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i si-

tuationer omfattet af 1. og 2. pkt.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 30....

Stk. 2-3 …

Stk. 4.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der øn-

sker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21, skal

senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde

fraværet til arbejdsløshedskassen.

Stk. 5-7 …

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal indgive

ny ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en

kortere periode på grund af afholdelse af ferie, på hvilken

måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om

dispensation fra fristen i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler

kan føre til overskridelse af denne frist.

§ 31....

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om, på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives,

§ 31, stk. 2,

udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til

en overskridelse af denne frist«.

§ 30, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal

anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8

uger efter 1. fraværsdag i denne periode.«

§ 30, stk. 8,

ændres »fra fristen i stk. 2 og 3« til: »fra

fristen i stk. 2-4 og 6«.

§ 30, stk. 8,

udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til

overskridelse af denne frist«.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 118: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af barselsloven, fra beskæftigelsesministeren

og om dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de fastsatte regler

kan føre til en overskridelse af denne frist.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2018.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse for fædre og medmødre til et

barn, som den 1. februar 2018 eller senere er dødfødt, dør el-

ler bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen.

Stk. 3.

Loven finder anvendelse for adoptionssøgende foræl-

dre til et adopteret barn, som den 1. februar 2018 eller sene-

re dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.