Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 111
Offentligt
1837124_0001.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Analysenotat
26. september 2017
1
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Indhold
1
1.1
1.2
1.3
Indledning
Formål
Metode
Læsevejledning
3
3
4
4
2
2.1
2.2
2.3
Resumé
Helbredssituation ved revurderingstidspunktet
Indsats og prognose for tilbagevenden til arbejdsmarkedet
Sygemeldte på revurderingstidspunktet
5
5
6
6
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
Sygemeldte på revurderingstids-punktet
Baggrundskarakteristika
Analyse af sygdomsbilledet
Sociale problemstillinger
Livsstilsproblemer
Opsummering
7
7
8
10
11
12
4
4.1
4.2
4.3
4.4
Helbredssituation ved revurderings-
tidspunktet
Afventer borger undersøgelse eller behandling?
Samlet vurdering af årsagen til overgang til jobafklaringsforløb
Den lægelige vurdering af tilbagevenden inden for 134 uger
Opsummering
13
14
16
17
18
5
Indsats og prognose for tilbagevenden
19
19
20
21
21
5.1
Grundlag for en rehabiliterende indsats
5.2
Horisont for tilbagevenden til arbejdsmarkedet
5.3
Borgere, der vurderes ikke at kunne vende tilbage til
arbejdsmarkedet
5.4
Opsummering
6
6.1
6.2
Bilag 1
Uddybende metodebeskrivelse
Skabelon for sagsgennemgang
23
23
25
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
1 Indledning
Et centralt element i sygedagpengereformen er
en fremrykning af det tidspunkt, hvor den
sygemeldtes ret til sygedagpenge revurderes –
det såkaldte revurderingstidspunkt. Tidligere
blev revurderingen foretaget, når den
sygemeldte havde modtaget sygedagpenge i 52
uger. Nu revurderes der efter 22 ugers
sygedagpenge.
Intentionen med fremrykning af revurderingstidspunktet er at sikre fokus
på en tidlig indsats og en hurtigere tilbagevenden til det ordinære
arbejdsmarked.
Et andet væsentligt element i reformen er, at sygedagpengemodtagere, der
ved revurderingstidspunktet ikke kan få deres sygedagpenge forlænget,
men fortsat er uarbejdsdygtige, får ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Dermed sikres det, at ingen mister deres
forsørgelse, hvis de fortsat er uarbejdsdygtige.
Da aftalen om sygedagpengereformen blev indgået i december 2013, var
aftalepartierne bag reformen enige om, at der efter 2 år skulle gennemføres
en grundig evaluering af, om revurderingstidspunktet er hensigtsmæssigt i
forhold til samspillet med sundhedsvæsenet, herunder udredningstider.
1.1
Formål
Formålet med denne analyse er at afdække, i hvilket omfang sygemeldte,
som overgår til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet, er
helbredsmæssigt afklarede, herunder hvorvidt ventetid i sygehusvæsenet
vurderes at være årsag til borgerens overgang til jobafklaringsforløb. Det
skal således afdækkes, om de borgere, der ved revurderingstidspunktet
endnu ikke er fuldt helbredsmæssigt afklarede, overgår til
jobafklaringsforløb på grund af ventetid i sundhedsvæsenet.
Foruden en afdækning af årsagerne til, at sygemeldte overgår til
jobafklaringsforløb, indeholder analysen en karakteristik af målgruppen, og
en afdækning af den helbredsmæssige situation og mulighederne for
indsats ved revurderingstidspunktet samt en vurdering af muligheder for
tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Analysen er baseret på en sagsgennemgang af knap 350 sager, hvor to
overlæger fra klinisk funktion har registreret og foretaget lægefaglige
vurderinger af borgerens helbredssituation ved revurderingstidspunktet, jf.
skabelonen for sagsgennemgang i afsnit 6.2.
Analysen indgår som én af fem delanalyser i den samlede evaluering af det
fremrykkede revurderingstidspunkt.
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
1.2
Metode
Sagsgennemgangen er foretaget på en stikprøve på i alt 343 sager, hvor de
sygemeldte i 2016 er overgået til jobafklaring ved revurderingstidspunktet
efter at have modtaget sygedagpenge i 22 uger.
Stikprøven er udtrukket blandt 30 kommuner. Udvælgelsen af kommuerne
er sket på baggrund af en stratificering af henholdsvis regional placering,
befolkningstal og antal jobafklaringsforløb i kommunen samt karakteristika
for målgruppen i jobafklaringsforløb i de enkelte kommuner.
Stikprøven består af mellem 9-12 tilfældigt udvalgte jobafklaringssager, der
alle er påbegyndt i 2016, fra hver af de 30 kommuner. Sagerne er efter
godkendelse fra kommunerne indhentet via EG Kommuneinformations
digitale platform, Medi-Connect.
Den fulde sagsgennemgang og alle registreringer er foretaget af to
overlæger fra klinisk funktion. Alle registreringer er baseret på tilgængelige
oplysninger i sagen, der vurderes at være kendte ved
revurderingstidspunktet.
Yderligere uddybning af stikprøveudvælgelse, repræsentativitet, metode og
registreringer i sagsgennemgangen fremgår af bilag 1.
1.3
Læsevejledning
Analysen er struktureret med følgende indhold:
•
•
I kapitel 2 opsummeres analysens centrale resultater i et kort
resume.
Kapitel 3 indeholder en deskriptiv analyse af målgruppen, hvor der
ses på karakteristika, diagnosebillede og andre typer af
problemstillinger, der knytter sig til målgruppen.
I kapitel 4 belyses helbredssituationen ved revurderingstidspunktet
og årsagen til overgang til jobafklaringsforløb.
I kapitel 5 belyses målgruppens mulighed for deltagelse i en
rehabiliterende indsats ved revurderingstidspunktet og tidshorisont
for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Bilag 1 indeholder en uddybende metodebeskrivelse for
udvælgelsen af kommuner og en beskrivelse af skabelonen for
sagsgennemgangen.
•
•
•
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
2 Resumé
To læger fra klinisk funktion har foretaget en
lægefaglig gennemgang af 350
jobafklaringsforløbssager. Formålet er at
undersøge i hvilket omfang sygemeldte, som
overgår til jobafklaringsforløb ved
revurderingstidspunktet, er helbredsmæssigt
afklarede, herunder hvorvidt ventetid i
sundhedsvæsenet vurderes at være årsag til
overgangen til jobafklaringsforløbet.
På baggrund af den samlede analyse kan det konkluderes, at samspillet
med sundhedsvæsenet, herunder ventetid på undersøgelse og/eller
behandling, meget sjældent er årsag til, at borgere overgår til
jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet. Ventetid i sundheds-
væsenet gør sig kun gældende i en meget lille del af sagerne (6 procent).
I 17 pct. af sagerne er borgerens helbredsmæssige situation ikke fuldt
afklaret ved revurderingstidspunktet. Analysen viser dog samtidig, at
ventetid i sundhedsvæsenet stort set aldrig er årsag til borgerens overgang
til jobafklaringsforløb, og at borgerne i stort set alle tilfælde (98 procent af
sagerne) er tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklarede til, at de
sagsundersøgende læger vurderer, at pågældende kan deltage i en
rehabiliterende indsats.
Hovedresultaterne af den samlede analyse fremgår nedenfor:
2.1
Helbredssituation ved revurderingstidspunktet
Hovedresultaterne af analysen i forhold til borgernes helbredssituation ved
revurderingstidspunktet er følgende:
•
Ventetid i sundhedsvæsenet er stort set aldrig årsagen til, at
borgeren overgår til jobafklaringsforløb. Ventetid er isoleret set
årsagen til overgangen til jobafklaringsforløb i 2 procent af sagerne.
I de resterende sager er det i en meget lille del af sagerne (4
procent) ventetid i sundhedsvæsenet kombineret med en uklar
udsigt for borgerens tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked,
mens det i langt de fleste sager (94 procent) udelukkende er en
uklar udsigt for borgerens tilbagevenden til det ordinære
arbejdsmarked, der er årsag til overgangen til jobafklaringsforløb.
Samlet set er der derfor få borgere, der overgår til
jobafklaringsforløb grundet ventetid i sundhedsvæsenet.
17 procent af borgerne er ikke fuldstændigt helbredsmæssigt
afklarede på revurderingstidspunktet. Der kan allerede foreligge en
vis grad af diagnostisk afklaring, men en definitiv diagnose er ikke
fastlagt, og derfor kan spørgsmål om fx mulighed for operativ
behandling ikke besvares. Af samme grund kan en mere klar
prognose ikke fastlægges.
•
5
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0006.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
•
Analysen viser, at en læge i ca. 12 procent af sagerne har anført, at
borgeren skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for 134 uger.
Dette er ikke i sig selv ensbetydende med, at borgerens udbetaling
af sygedagpenge skulle have været forlænget. Dette skyldes, at der
ved revurderingen udover de helbredsmæssige forhold også indgår
vurdering af den sygemeldtes sociale forhold, og om den
sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til
arbejdsmarkedet. Men resultatet indikerer ifølge de
sagsundersøgende læger dog et behov for at være opmærksom på
området.
2.2
Indsats og prognose for tilbagevenden til arbejdsmarkedet
Hovedresultaterne af analysen i forhold til borgernes mulighed for
deltagelse i indsats og prognose for tilbagevenden til arbejdsmarkedet er
følgende:
•
Analysen viser afslutningsvist, at stort set samtlige borgere er så
tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklarede, at der kan iværksættes en
rehabiliterende indsats (98 procent).
I 96 procent af sagerne er det vurderet, at borgeren kan vende
tilbage til 10 timers ordinær beskæftigelse eller fleksjob. I 49
procent af sagerne er tidshorisonten for tilbagevenden til
arbejdsmarkedet under 6 måneder, mens der for ca. 47 procent af
borgerne vurderes at være en tidshorisont for tilbagevenden på
mere end 6 måneder.
Kun 4 procent af borgerne ved revurderingstidspunktet vurderes
ikke at kunne vende tilbage til ordinær beskæftigelse på 10 timer
eller fleksjob.
1
•
•
2.3
Sygemeldte på revurderingstidspunktet
Analysen viser derudover, at de sygemeldte, der på revurderingstidspunktet
overgår til jobafklaring, er karakteriseret ved følgende:
•
Størstedelen er kvinder (64 procent), fire ud af fem kommer fra
beskæftigelse (80 procent), og i løbet af de seneste to år før
sygemeldningen har de, der er overgået til jobafklaringsforløb, i
langt højere grad modtaget offentlig forsørgelse end de, hvis
sygedagpengeudbetaling er forlænget.
I forhold til sygdomsbilledet er det kendetegnede, at de fleste er
diagnosticeret med én lidelse (64 procent), mens omkring en
tredjedel (36 procent) har flere lidelser. Somatiske og psykiske
lidelser fylder stort set lige meget, og knap hver femte (17 procent)
er diagnosticeret med begge både somatiske og psykiske lidelser.
Udover de helbredsmæssige problemer har de sagsundersøgende
læger i 34 procent af sagerne identificeret sociale problemstillinger,
som vurderes at have betydning for pågældendes situation.
Problemstillingerne drejer sig primært om familierelaterede
problemer. Endvidere har otte procent livstilsproblemer, hvilket især
er alkoholrelaterede problemer.
•
•
Der er i sagsgennemgangen ikke taget stilling til borgerens eventuelle berettigelse
til fleksjob.
1
6
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0007.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
3 Sygemeldte på
revurderingstids-
punktet
Ved revurderingstidspunktet skal der tages
stilling til, hvorvidt en borger, som fortsat er
uarbejdsdygtig, kan fortsætte med at modtage
sygedagpenge, eller om borgeren har ret til
jobafklaringsforløb.
Hvis en borger har modtaget sygedagpenge i 22 uger, og udbetalingen af
sygedagpenge på dette tidspunkt ikke kan forlænges efter § 27 i
sygedagpengeloven, så vil borgeren overgå til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Det er et krav, at borgeren fortsat vurderes
uarbejdsdygtig efter § 7 i sygedagpengeloven.
Udbetalingen af sygedagpenge kan blandt andet forlænges, hvis borgeren
er under eller venter på lægebehandling og det lægeligt vurderes, at
borgeren kan vende tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse inden 134
uger, hvis det er nødvendigt at iværksætte fx virksomhedspraktik til
afklaring af borgerens arbejdsevne, og afklaringen vurderes at kunne ske
inden for 69 uger, eller hvis revalidering til det ordinære arbejdsmarked er
sandsynlig.
3.1
Baggrundskarakteristika
Ifølge sagsgennemgangen er borgere, der overgår til jobafklaringsforløb
efter 22 ugers sygedagpenge, kendetegnet ved, at størstedelen er kvinder
(64 procent). Andelen af kvinder i jobafklaringsforløb er dermed større end
andelen af kvinder, der i 2016 havde et sygedagpengeforløb på mere end
22 uger (56 procent).
Gruppen har en gennemsnitsalder på godt 42 år, hvilket dækker over en
stor aldersmæssig spredning, jf. tabel 1
2
.
Samlet set kommer fire ud af fem sygemeldte, der overgår til
jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet, fra beskæftigelse (80
procent), mens det tilsvarende er 89 procent for sygemeldte med et
sygedagpengeforløb over 22 uger i 2016.
Fordelingen af køn og gennemsnitsalderen er på niveau med den samlede
målgruppe i jobafklaringsforløb, jf. Evaluering af jobafklaringsforløb (Deloitte 2017).
2
7
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0008.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Tabel 1. Oversigt over stikprøvens karakteristika
Kønsfordeling
Stikprøven
Sygedagpenge
forløb over 22
uger
56 %
44 %
Andel kvinder
Andel mænd
Gennemsnitsalder
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
Status før sygedagpenge
Lønmodtager
A-dagpenge
Selvstændig
Forsørgelseshistorik de seneste 2 år inden
jobafklaring/forlængelse på sygedagpenge
Lønmodtager
A-dagpenge
Selvstændig
Kilde: Data fra DREAM og sagsgennemgang.
64 %
36 %
42,4 år
16 %
23 %
30 %
27 %
4%
16 %
22 %
25 %
26 %
10 %
75 %
20 %
5%
53 %
50 %
70 %
39 %
84 %
10 %
5%
29 %
53 %
16 %
Note: Oversigten dækker stikprøvens 343 sager. Forsøgelseshistorik er andelen af uger indenfor
de seneste 104 uger før overgang til jobafklaringsforløb, hvor borgeren har været på offentlig
forsørgelse inkl sygedagpengeforløbet ekskl dagpenge eller feriedagpenge i mindre end halvdelen
af den pågældende uge eller SU. For sygedagpengeforløb over 22 uger er der foretaget et
nedslag i uge 22 af sygedagpengeforløbet for borgere, der er i 2016 har haft mere end 22 ugers
sygedagpenge.
Tabel 1 viser endvidere hvor stor en andel af tiden de sygemeldte har været
på offentlig forsørgelse inden for de seneste 2 år før overgang til
jobafklaring (den såkaldte forsørgelseshistorik). Tabellen viser, at borgerne
i gennemsnit har været på offentlig forsørgelse i 53 procent af tiden i de
seneste 2 år inden overgangen til jobafklaringsforløb.
Opgørelsen af forsørgelseshistorik fordelt på status før sygedagpenge viser
desuden, at den store gruppe af borgere, der er sygemeldt fra et
lønmodtagerjob og er i jobafklaringsforløb, inden for de seneste 2 år har
haft perioder på offentlig forsørgelse inkl. sygedagpenge svarende til
halvdelen af tiden. Til sammenligning har sygemeldte, der kom fra et
lønmodtagerjob og i 2016 havde et sygedagpengeforløb på mere end 22
uger, en kortere forsørgelseshistorik (29 procent af tiden).
3.2
Analyse af sygdomsbilledet
Cirka to ud af tre borgere, der er overgået til jobafklaringsforløb ved
revurderingstidspunktet, har én diagnosticeret lidelse (64 procent), mens
sygdomsbilledet er mere komplekst i cirka hver tredje sag. I 36 procent af
sagerne har borgeren to eller flere diagnosticerede lidelser, jf. figur 1.
8
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0009.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Figur 1. Andelen af sager med henholdvis 1, 2 eller flere registerede lidelser
Kilde: Data fra sagsgennemgang.
Note: I 341 sager har de sagsundersøgende læger foretaget en lægefaglig vurdering af
sygdomsbilledet, herunder hvorvidt borgeren har en, to eller flere lidelser, uanset om det er
somatiske eller psykiske lidelser.
Sagsgennemgangen viser yderligere, at der lidt oftere er tale om sager med
diagnosticerede somatiske lidelser (46 procent) i forhold til sager med
diagnosticerede psykiske lidelser (37 procent), jf. figur 2. I en mindre
gruppe af sagerne er sygdomsbilledet komplekst, og her er der både
diagnosticerede somatiske og psykiske lidelser (17 procent).
Figur 2. Sager fordelt på typen af diagnosticeret lidelse
Kilde: Data fra sagsgennemgang.
Note: I 341 sager har de sagsundersøgende læger foretaget en lægefaglig vurdering af, hvorvidt
borgeren har somatiske lidelser, psykiske lidelser eller både somatiske og psykiske lidelser.
Blandt de somatiske lidelser er der oftest tale om diagnoser, der handler om
bevægeapparatssygdomme og især specifikke ryglidelser (henholdsvis 23
og 15 procent), mens det for psykiske lidelser oftest er angst- og
belastningsreaktioner (32 procent) eller affektive lidelser
3
(26 procent), der
optræder som diagnoser i sagerne, jf. tabel 2.
Desuden fremgår det, at andelen af sager med en diagnosticeret angst-
eller belastningsreaktion er lidt højere for kvinder (34 procent) end for
mænd (27 procent). Det fremgår også, at kvinder (26 procent) i højere
grad end mænd (19 procent) har bevægeapparatssygdomme (ekskl.
ryglidelser), mens mænd i højere grad er repræsenteret i de øvrige
diagnosekategorier, der hører under somatiske lidelser, jf. tabellen
nedenfor.
Affektive lidelser er betegnelsen for fx depression, tilbagevendende depression,
mani eller bipolar lidelse.
3
9
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0010.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Tabel 2. Hyppighed af diagnoser fordelt på køn
I alt
(n=341)
Somatiske lidelser
Bevægeapparatssygdomme (ekskl. ryglidelser)
Bevægeapparatssygdomme (kun ryglidelser)
Neurologiske sygdomme
Læsioner og følger heraf
Kredsløbssygdomme, herunder i hjernen
Symptomer
Stofskiftesygdomme, herunder diabetes
Mave-tarmsygdomme
Andre*
Psykiske lidelser
Angst- og belastningslidelser (herunder stress)
Affektive lidelser, herunder depression
Udviklingsforstyrrelser, herunder ADHD
Personlighedsforstyrrelser
Psykoser, misbrug og diverse
32 %
26 %
5%
2%
4%
27 %
25 %
5%
1%
4%
34 %
26 %
5%
3%
4%
23 %
15 %
7%
7%
7%
5%
4%
3%
6%
19 %
18 %
7%
8%
11 %
6%
6%
4%
7%
26 %
14 %
7%
7%
4%
5%
2%
2%
6%
Mænd
(n=123)
Kvinder
(n=218)
Kilde: Data fra sagsgennemgang. *Kategorien dækker over kræftsygdomme, blod- og
immunsygdomme, luftvejssygdomme, hudsygdomme, urinvejslidelser, øjensygdomme, medfødte
sygdomme, øresygdomme og diverse.
Note: I 341 sager (heraf 123 mænd og 218 kvinder) har de sagsundersøgende læger foretaget
en lægefaglig kategorisering af borgerens diagnose, herunder hvorvidt borgeren har en somatisk
eller psykisk lidelse. De to sagsundersøgende læger har kategoriseret diagnoserne efter SKS-
klassifikationen (en samling af de nationale danske klassifikationer, der løbende vedligeholdes af
Sundhedsdatastyrelsen).
3.3
Sociale problemstillinger
I omkring hver tredje sag (34 procent) er der en social problemstilling hos
borgeren, som de sagsundersøgende læger vurderer, har betydning for
borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, jf. figur 3. En social
problemstilling dækker over en bred vifte af årsager, fx familie- eller
gældsrelaterede problemstillinger.
I de sager, hvor der er en social problemstilling, er der i de fleste tilfælde
tale om en familierelateret problemstilling (21 procent af alle sager), jf.
figur 3. Familierelaterede problemstillinger dækker både skilsmisse, svære
vilkår i borgerens barndom og familiære situationer, hvor der er iværksat
kommunale støtteforanstaltninger for et eller flere af borgerens børn.
10
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0011.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Figur 3. Sager med sociale problemstillinger fordelt på typen af problemstilling
Kilde: Data fra sagsgennemgang.
Note: Der er registreret 131 typer af sociale problemstillinger. Årsagerne fordeler sig på 115
borgere, da 14 borgere har to registrerede årsager til sociale problemstillinger, mens en borger
har tre registrerede årsager til sociale problemstillinger.
I mindre del af sagerne er der konstateret gældsrelaterede
problemstillinger, der vurderes at påvirke borgerens situation (2 procent af
alle sager), og i en tilsvarende mindre del af sagerne er den sociale
problemstilling knyttet til misbrug, herunder fx alkohol- eller
narkotikamisbrug (3 procent af alle sager).
Endvidere er der en lille del af sagerne (3 procent), hvor der er registreret
en social problemstilling i kategorien ’andet’. I denne kategori indgår
problemstillinger i relation til tortur og krigsoplevelser. I 4 procent af
sagerne er der tale om en kombination af flere typer af sociale
problemstillinger.
3.4
Livsstilsproblemer
Livsstilsproblemer, der vurderes at påvirke borgerens funktionsevne, gør sig
gældende i mindre end hver tiende sag (8 procent), jf. figur 4.
I de fleste tilfælde er årsagen til livsstilsproblemet enten et alkoholmisbrug
(3 procent af alle sager) eller kost- og motionsrelateret (3 procent af alle
sager), jf. figur 4. Livsstilsproblemer relateret til rygning fylder mindre (1
procent af alle sager).
For borgere, hvor kost/motion udgør et livsstilsproblem, der påvirker
funktionsevnen, er det fx, hvis overvægt er anført som en barriere for en
operation, og et vægttab er påkrævet, inden borgerens videre behandling
iværksættes. Restgruppen ”andet” udgør 1 procent, og årsagerne i denne
kategori er typisk hash- eller andet misbrug, der vurderes at påvirke
borgerens funktionsevne.
I 1 procent af sagerne er der tale om en kombination af flere typer af
livsstilsproblemstillinger.
11
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0012.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Figur 4. Sager med livsstilsproblemer fordelt på typen af problem
Kilde: Data fra sagsgennemgang.
Note: Der er registreret 31 årsager til livsstilsproblemer. Årsagerne fordeler sig på 28 borgere, da
3 borgere har to registrerede årsager til livsstilsproblemer.
3.5
Opsummering
Hovedresultaterne af den deskriptive analyse af de sygemeldte, der på
revurderingstidspunktet overgår til jobafklaring, er følgende:
•
64 procent af målgruppen er kvinder, og gennemsnitsalderen i
målgruppen er 42 år. Størstedelen kommer fra beskæftigelse som
enten lønmodtager eller selvstændig (80 procent).
I løbet af de seneste to år før sygemeldingen har de, der er
overgået til jobafklaringsforløb, i langt højere grad modtaget
offentlig forsørgelse end de, hvis udbetaling af sygedagpenge er
blevet forlænget.
I forhold til sygdomsbilledet er det kendetegnede, at de fleste er
diagnosticeret med én lidelse (64 procent), mens omkring en
tredjedel (36 procent) har flere lidelser. Somatiske og psykiske
lidelser fylder stort set lige meget, og knap hver femte (17 procent)
er diagnosticeret med både somatiske og psykiske lidelser.
Udover de helbredsmæssige problemer har de sagsundersøgende
læger i 34 procent af sagerne identificeret sociale problemstillinger,
som vurderes at have betydning for pågældendes situation.
Problemstillingerne drejer sig primært om familierelaterede
problemer. Endvidere har otte procent livstilsproblemer, hvilket især
er alkoholrelaterede problemer.
•
•
•
12
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
4 Helbredssituation
ved revurderings-
tidspunktet
Hvis den sygemeldte ved det fremrykkede
revurderingstidspunkt ikke har ret til
sygedagpenge, men fortsat er uarbejdsdygtig
grundet egen sygdom, har pågældende ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Analysen viser, at ved revurderingstidspunktet
afventer 17 procent i jobafklaringsforløb på
undersøgelser i sundhedsvæsenet. Denne
gruppe er ikke fuldstændig helbredsmæssigt
afklaret ved revurderingstidspunktet. Analysen
viser også, at ventetid i sundhedsvæsenet
meget sjældent er årsag til overgang til
jobafklaringsforløb.
For at kunne træffe en korrekt afgørelse på revurderingstidspunktet kræves
et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagen. Oplysningerne i sagen skal
beskrive den sygemeldtes tilstand ved revurderingstidspunktet. Det er
muligt, at den sygemeldtes helbredstilstand er uafklaret på dette tidspunkt.
I så fald vil dette fremgå af oplysningerne i sagen. Det er således ikke et
krav, at den sygemeldte er helbredsmæssigt afklaret, for at kommunen kan
træffe afgørelse om, hvorvidt den sygemeldte opfylder en af de syv
forlængelsesregler, men grundlaget i sagen skal være tilstrækkeligt oplyst.
Ved indgåelse af aftalen om fremrykningen af revurderingstidspunktet var
det et opmærksomhedspunkt, at fremrykningen ikke skulle få den
utilsigtede konsekvens, at en uhensigtsmæssig stor andel af de sygemeldte
ville være helbredsmæssigt uafklarede ved revurderingstidspunktet,
herunder fordi de sygemeldte afventede udredning i sundhedssystemet.
Det var særligt et opmærksomhedspunkt, at ventetid på udredning i
sundhedsvæsenet ikke måtte forårsage, at uhensigtsmæssigt mange
sygemeldte ikke ville være helbredsmæssigt afklarede på
revurderingstidspunktet, og derfor ville overgå til jobafklaringsforløb på den
lavere ressourceforløbsydelse.
Derfor er det centralt at undersøge, om der kan siges at være en
uhensigtsmæssig stor andel af målgruppen, der er helbredsmæssigt
uafklaret ved revurderingstidspunktet på grund af ventetid i
sundhedsvæsenet.
13
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0014.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
4.1
Afventer borger undersøgelse eller behandling?
Næsten tre ud fire borgere (73 procent) afventer ved revurderingstidspunkt
hverken påbegyndelse af behandling eller undersøgelse. Disse borgere er
ved revurderingstidspunktet således allerede helbredsmæssigt udredt
og/eller er i gang med et behandlingsforløb, der skal sikre, at borgerens
helbredssituation forbedres, jf. figur 5.
Figur 5. Har en læge anført, at borgeren afventer undersøgelse og/eller
behandling ved revurderingstidspunket?
Kilde: Data fra sagsgennemgang.
Note: For 339 borgere har de sagsundersøgende læger foretaget en lægefaglig vurdering af,
hvorvidt sagen er uafklaret. De 93 sager, hvor der afventes undersøgelse eller behandling,
knytter sig hverken særligt til enkelte kommuner eller regioner.
Andre 10 procent af borgerne i jobafklaringsforløb er helbredsmæssigt
udredt ved revurderingstidspunktet, men afventer at påbegynde et
behandlingsforløb. Der kan ifølge de sagsundersøgende læger typisk være
tale om, at de afventer et behandlingsforløb i psykiatrien eller behandling af
somatiske lidelser i form af operationer, fx en rygoperation.
De resterende 17 procent (12 + 5 procent) af borgerne i jobafklaringsforløb
afventer disse ved revurderingstidspunktet undersøgelser i
sundhedsvæsenet. Denne gruppe af borgere er således ikke fuldstændigt
helbredsmæssigt afklarede ved revurderingstidspunktet, hvilket dog ikke er
ensbetydende med, at de ikke på afgørelsestidspunktet kan være afklarede
i forhold til deres muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
I disse sager kan der ifølge de sagsundersøgende læger være tale om, at
borgeren afventer yderligere undersøgelser fx i psykiatrien, undersøgelser
på en rygklinik eller lignende med henblik på specifik diagnosticering.
Typisk afventes disse undersøgelser for, at der kan tegnes et helt og
fyldestgørende sygdomsbillede af patienten, og ofte vil der være tale om
situationer, hvor der allerede foreligger en vis grad af diagnostisk afklaring,
men der er brug for en mere præcis afklaring.
Sagsgennemgangen viser yderligere, at 79 procent af de borgere, der
afventer undersøgelse og/eller behandling, lider af somatiske lidelser,
herunder især bevægeapparatssygdomme, specifikke ryglidelser samt
læsioner og følger heraf. Det er en højere andel end blandt de borgere, der
ikke afventer undersøgelse og/eller behandling, hvor 56 procent lider af
somatiske lidelser, jf. tabel 3.
14
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0015.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Det skal endvidere bemærkes, at der blandt de borgere, der henholdsvis
afventer
eller
ikke afventer
undersøgelse og/eller behandling ved
revurderingstidspunktet, ikke ses forskelle i de hyppigst optrædende
diagnoser. Det er således ikke bestemte diagnoser, der medfører, at
borgeren afventer behandling og/eller undersøgelse ved
revurderingstidspunktet.
Borgere, der afventer undersøgelse og/eller behandling har oftere en social
problemstilling og et livsstilsproblem. 41 procent af borgerne har en social
problemstilling, og 12 procent har et livsstilsproblem. Begge andele er
højere end blandt gruppen af borgere, der ikke afventer, hvor henholdsvis
31 procent har en social problemstilling og 7 procent har et livsstilsproblem
(jf. tabel 3).
Tabel 3. Borgerens karakteristika fordelt på, hvorvidt borgeren afventer
undersøgelse og/eller behandling eller ikke afventer
Afventer undersøgelse og/eller
behandling (n=92)
Kønsfordeling
Andel kvinder
Andel mænd
Sociale
problemstillinger
Livsstilsproblemer
Diagnose
Somatisk lidelse
Psykisk lidelse
Kilde: Data fra sagsgennemgang
Note: Oversigten dækker de 337 sager, hvor der er registreret køn, social problemstilling,
livsstilsproblem og diagnose.
79 %
43 %
56 %
57 %
63 %
37 %
41 %
12 %
64 %
36 %
31 %
7%
Afventer ikke
(n=245)
I casebeskrivelsen nedenfor ses et eksempel på en sag, hvor borgeren
afventer undersøgelse inden for ét område (skulderen), men hvor der i
sygedagpengeforløbet har været iværksat indledende undersøgelse og
behandling, der dog ikke har medvirket til endelig afklaring af borgerens
helbredssituation.
Borgerens karakteristika
38-årig tømrer med normal tilknytning til
arbejdsmarkedet blev sygemeldt for højresidige
skulder- og armsmerter, forværret ved
aktivitet.
Egen læge fandt normale forhold ved almindelig
røntgenundersøgelse og henviste til
optræningsforløb hos fysioterapeut. Da der ikke
var effekt heraf, blev han henvist til og
undersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium.
Her fik lægen ved klinisk undersøgelse
mistanke om alvorlig skade i skulderens
muskelmanchet og henviste til MR-skanning
særligt for at vurdere, om operativ behandling
kunne komme på tale.
Årsag til uafklaret helbredssituation
På revurderingstidspunktet kunne det derfor
konstateres, at den sygemeldte havde en
aktivitetsforværret skulderskade, mens
skadens nøjagtige art ikke var fastslået.
En endelig diagnose, behandlingsmuligheder
og prognose kunne således ikke fastsættes,
men det kunne med sikkerhed fastslås, at
rehabiliterende foranstaltninger kunne
iværksættes, fx ergonomisk vejledning,
vejledning i smertehåndtering og evt.
erhvervsvejledning. Helbredssituationen ved
revurderingstidspunktet er således ikke
endeligt afklaret
15
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0016.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Samlet vurdering af årsagen til overgang til
jobafklaringsforløb
Som det fremgår ovenfor afventes der i 17 procent af sagerne yderligere
undersøgelser i sundhedsvæsenet ved overgangen til jobafklaring. Som
nævnt er det dog ikke nødvendigvis ventetiden i sundhedsvæsenet, der er
årsag til overgangen til jobafklaring, idet der kan være en afklaring af
borgerens pespektiv for tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked
samtidig med, at borgeren fortsat har behov for yderligere udredning i
sundhedssystemet.
På baggrund af de samlede oplysninger i sagen, har de sagsundersøgende
læger i forbindelse med gennemgangen af hver sag derfor vurderet årsagen
til overgangen til jobafklaringsforløb.
Lægerne har foretaget en vurdering af om årsagen til overgangen til
jobafklaring skyldes:
a) Ventetid på behandling eller udredning i sundhedsvæsnet
b) Uklar udsigt for tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked
Resultatet af sagsgennemgangen er, at ventetid i sundhedsvæsenet isoleret
set stort set aldrig vurderes at være årsag til borgerens overgang til
jobafklaringsforløb. Dette er alene tilfældet i 2 procent af sagerne. I 4
procent af sagerne vurderes årsagen at være ventetid i sundhedsvæsenet
kombineret med uklar udsigt for tilbagevenden til det ordinære
arbejdsmarked. De sagsundersøgende læger vurderer således, at ventetid i
sundhedsvæsenet er årsag til overgangen til jobafklaringsforløbet i 6
procent af sagerne.
I de resterende 94 procent af sagerne er det lægernes vurdering, at
uklar udsigt i forhold til borgerens tilbagevenden til det ordinære
arbejdsmarked er årsagen til jobafklaringsforløbet, jf. figur 6.
Figur 6. De sagsundersøgendes lægers vurdering af årsagen til borgerens
overgang til jobafklaringsforløb
4.2
Kilde: Data fra sagsgennemgang.
Note: I 327 sager har de sagsundersøgende læger foretaget en lægefaglig vurdering af årsagen
til borgerens overgang til jobafklaring. Det skal bemærkes, at der i 13 sager har været et
utilstrækkeligt grundlag for en lægefaglig vurdering af årsagen til borgerens overgang til
jobafklaring. Det kan blandt andet skyldes, at de fornødne informationer ikke fremgår af det
sagsmateriale, der er indhentet i forbindelse med sagsgennemgangen.
Det samlede resultat af sagsgennemgangen er således, at årsagen til
overgangen til jobafklaringsforløbet i stort set alle sager (94 procent) er
uklar udsigt for borgerens tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked.
16
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0017.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Ventetid i sundhedsvæsenet er således ikke en væsentlig årsag til
jobafklaring. Samlet set er der derfor kun tale om få borgere i
sygedagpengeforløb, der overgår til jobafklaringsforløb grundet ventetid i
sundhedsvæsenet.
4.3
Den lægelige vurdering af tilbagevenden inden for 134 uger
Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når den sygemeldte er under
eller venter på lægebehandling, og pågældende efter en lægelig vurdering
skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for
134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
Ved vurderingen indgår udover de helbredsmæssige forhold også den
sygemeldtes sociale forhold, og om den sygemeldte inden sygemeldingen
har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Den erhvervsmæssige
beskæftigelse skal være på samme vilkår som inden sygemeldingen. En
sygemeldt fra fuldtidsbeskæftigelse skal således vurderes i forhold til
fuldtidsbeskæftigelse, mens en sygemeldt fra fleksjob skal vurderes i
forhold til fleksjob.
I forbindelse med sagsgennemgangen har de sagsundersøgende læger
registreret, hvis en læge har anført, at borgeren vurderes at kunne vende
tilbage til samme eller lignende arbejde inden for 134 uger
4
fra
revurderingstidspunktet.
Analysen viser, at en læge i cirka 12 procent af sagerne har anført, at
borgeren er under eller afventer behandling, og at det skønnes, at borgeren
vil kunne genoptage arbejdet inden for 134 uger, jf. figur 7.
Figur 7. De sagsundersøgende lægers registreringer af, om en læge har anført,
at borgeren skønnes at kunne genoptage arbejde inden for 134 uger
Sager i alt (n=339)
Skønnes ikke at kunne genoptage
Skønnes at kunne genoptage
12 pct.
88 pct.
100 pct.
0
Kilde: Data fra sagsgennemgang.
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Note: Der er i 339 sager foretaget en lægefaglig vurdering af, hvorvidt borgeren kan genoptage
arbejde inden for 134 uger. De 42 sager, hvor en læge har anført, at borgeren skønnes at kunne
genoptage arbejdet inden for 134 uger, knytter sig hverken særlig til enkelte kommuner eller
regioner.
At der i 12 procent sagerne er anført fra en læge, at borgeren kan vende
tilbage til beskæftigelse indenfor 134 uger, er ikke i sig selv ensbetydende
med, at udbetalingen af sygedagpenge skulle have været forlænget. Dette
skyldes, at der ved revurderingen udover de helbredsmæssige forhold også
indgår den sygemeldtes sociale forhold, og om den sygemeldte inden
sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Men
Jf. muligheden for forlængelse på sygedagpenge efter forlængelsesregel § 27, stk.
1, nr. 3.
4
17
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
resultatet indikerer ifølge de sagsundersøgende læger dog alligevel et
behov for, at være opmærksom på praksis på området.
4.4
Opsummering
Hovedresultaterne af analysen i forhold til borgernes helbredssituation ved
revurderingstidspunktet er følgende:
•
Ventetid i sundhedsvæsenet er stort set aldrig årsagen til, at
borgeren overgår til jobafklaringsforløb. Ventetid er isoleret set
årsagen til jobafklaringsforløb i 2 procent af sagerne. I de
resterende sager er det i en meget lille del af sagerne (4 procent)
ventetid i sundhedsvæsenet kombineret med en uklar udsigt for
borgerens tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked, mens det i
langt de fleste sager (94 procent) udelukkende er en uklar udsigt
for borgerens tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked, der er
årsag til overgangen til jobafklaringsforløb. Samlet set er der derfor
få borgere, der overgår til jobafklaringsforløb grundet ventetid i
sundhedsvæsenet.
17 procent af borgerne er ikke fuldstændigt helbredsmæssigt
afklarede på revurderingstidspunktet. Der kan allerede foreligge en
vis grad af diagnostisk afklaring, men en definitiv diagnose er ikke
fastlagt, og derfor kan spørgsmål om fx mulighed for operativ
behandling ikke besvares. Af samme grund kan en mere klar
prognose ikke fastlægges.
Analysen viser endvidere, at en læge i ca. 12 procent af sagerne
har anført, at borgeren skønnes at kunne genoptage arbejdet inden
for 134 uger. Dette er ikke i sig selv ensbetydende med, at
udbetalingen af sygedagpenge skulle have været forlænget. Dette
skyldes, at der ved revurderingen udover de helbredsmæssige
forhold også indgår den sygemeldtes sociale forhold, og om den
sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til
arbejdsmarkedet. Men resultatet indikerer ifølge de
sagsundersøgende læger dog alligevel, at der kan være behov for at
praksis på området tillægges yderligere opmærksomhed.
•
•
18
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
5 Indsats og
prognose for
tilbagevenden
98 procent af alle borgere, der overgår til et
jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet,
er tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklarede til at
kunne modtage en rehabiliterende indsats, og
cirka halvdelen (49 procent) forventes at vende
tilbage til beskæftigelse inden for et halvt år.
Som led i sagsgennemgangen har de sagsundersøgende læger foretaget en
vurdering dels af om den sygemeldte kan modtage en rehabiliterende
indsats og dels af tidshorisonten for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Formålet er at belyse, hvorvidt borgerens helbredssituation ved
revurderingstidspunkt er tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklaret til, at der
kan iværksættes rehabiliterende indsatser. Ved helbredsmæssig afklaring
forstås her en tilstand, hvor der er tilstrækkelige helbredsoplysninger til at
forstå, hvilke skånehensyn og støttebehov, der er i borgerens situation. Der
kan således foreligge helbredsmæssig afklaring, uden at der er gennemført
en endelig diagnostik. Der kan fx allerede være klarhed over, at der er tale
om en kronisk eller i det mindste langvarig lidelse.
5.1
Grundlag for en rehabiliterende indsats
Borgere, der overgår til jobafklaringsforløb, skal have en individuelt
tilpasset indsats, der tager udgangspunkt i deres situation, forudsætninger
og behov. Målet er at sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet med
udgangspunkt i en tværfaglig og sammenhængende indsats.
Som led i sagsgennemgangen har de sagsundersøgende læger med afsæt i
sagens oplysninger om helbred, skånebehov og funktionsevne
vurderet, hvorvidt borgeren har mulighed for at deltage i en rehabiliterende
indsats ved revurderingstidspunktet.
En rehabiliterende indsats kan defineres som en aktiv indsats bestående af
fx sociale, virksomhedsrettede eller sundshedsfaglige indsatser, der har til
formål at understøtte borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Sagsgennemgangen viser, at i stort set alle sager (98 procent) er det den
lægefaglige vurdering, at borgeren er tilstrækkelig helbredsmæssigt afklaret
til at kunne deltage i en rehabiliterende indsats ved
revurderingstidspunktet, jf. figur 8.
19
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0020.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Figur 8. Er borgeren helbredsmæssigt afklaret i en sådan grad, så
rehabiliterende indsatser, herunder beskæftigelsesrettede, kan iværksættes?
Kilde: Data fra sagsgennemgang.
Note: I 340 sager har de sagsundersøgende læger foretaget en lægefaglig vurdering af, hvorvidt
borgeren er tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklaret til at kunne modtage en rehabiliterende
indsats, herunder en beskæftigelsesrettet indsats.
Figur 8 viser således, at det kun er et ganske begrænset omfang af borgere
(2 procent), der ikke er helbredsmæssigt afklaret i en sådan grad, at
borgeren vurderes at kunne deltage i en indsats ved
revurderingstidspunktet.
5.2
Horisont for tilbagevenden til arbejdsmarkedet
I analysen af sagsgennemgangen har de sagsundersøgende læger i stort
set alle sager (96 procent) foretaget en vurdering af, hvornår borgeren
forventes at kunne være tilbage i 10 timers ordinær beskæftigelse,
herunder fleksjob, jf. figur 9.
I 4 procent af sagerne har de sagsundersøgende læger ikke kunne foretage
en konkret vurdering af tidshorisonten for tilbagevenden.
Figur 9. De sagsundersøgende lægers vurdering af tidshorisonten for
sygemeldtes tilbagevenden til 10 timers ordinær beskæftigelse inkl fleksjob
Kilde: Data fra sagsgennemgang.
Note: Der er i 326 sager foretaget en lægefaglig vurdering af, hvornår borgeren forventes at
kunne vende tilbage til 10 timers ordinær beskæftigelse.
Sagsgennemgangen viser, at det er de sagsundersøgende læger vurdering,
at lige omkring halvdelen (49 procent) forventes at kunne vende tilbage til
mindst 10 timers ordinær beskæftigelse eller fleksjob, f.eks. gennem en
gradvis tilbagevenden med modtagelse af ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb inden for de første seks måneder efter
revurderingstidspunktet.
20
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0021.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
I de resterende 47 procent af sagerne vurderer de sagsundersøgende læger
således, at tidshorisonten for tilbagevenden til 10 timers ordinær
beskæftigelse inkl. fleksjob er længere end seks måneder.
5.3
Borgere, der vurderes ikke at kunne vende tilbage til
arbejdsmarkedet
For de 4 procent, der vurderes ikke at kunne vende tilbage til
arbejdsmarkedet, viser sagsgennemgangen, at 92 procent har en somatisk
lidelse.
Derudover er der fællestræk blandt gruppen af borgere, der vurderes ikke
at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, og gruppen af borgere, der
vurderes at kunne vende til arbejdsmarkedet. Andelen af kvinder er fx stort
set identisk, da andelen af kvinder, der ikke vurderes at kunne vende
tilbage til arbejdsmarkedet, er på 70 procent, mens andelen af kvinder, der
vurderes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, er 63 procent.
Desuden er andelen af borgere, der afventer undersøgelse og/eller
behandling, identisk på 27 procent uafhængigt af, om borgerne vurderes at
kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet eller ej.
I oversigten nedenfor ses to eksempler på sager, hvor de
sagsundersøgende læger har vurderet, at borgeren ikke kan vende tilbage
til arbejdsmarkedet.
Borgerens karakteristika
Case A
Registrering i sagsgennemgang
Årsag til lægefaglig vurdering
•
En 59-årig mand, der er
•
De sagsundersøgende læger har
•
Af oplysningsgrundlaget fremgår det, at
sygemeldt på grund af en
registreret, at borgeren ikke
borgeren er tilkendt
hjerneblødning og har
forventes tilbage til 10-timers
tjenestemandspension medio 2017. Det
fortsatte følger i form af tale-
ordinær beskæftigelse inden for de
fremgår desuden af sagens lægelige
, gang- og læsebesvær samt
givne tidsintervaller.
akter, at der ikke forventes
nedsat funktion i højre side
Der er desuden registreret, at det
tilbagevenden til arbejdsmarkedet
af kroppen. Borgeren har
iværksatte behandlingsforløb er
grundet meget nedsat funktionsevne, fx
haft stærk tilknytning til
usikkert, samt at der ved
manglende evne til at gå selvstændigt.
arbejdsmarkedet, men
revurderingstidspunktet ikke
opsiges i forbindelse med
afventes hverken undersøgelse eller
sygdomsforløb.
behandling.
•
En 61-årig kvinde, der er
sygemeldt med en
tilpasningsreaktion (angst-
og belastningslidelse). Har
tidligere haft stærk
tilknytning til
arbejdsmarkedet, men har
inden sygemelding været på
a-dagpenge.
•
De sagsundersøgende læger har
registreret, at borgeren ikke
forventes tilbage til 10-timers
ordinær beskæftigelse inden for de
givne tidsintervaller.
Der er desuden registreret, at
borger hverken afventer
undersøgelse eller behandling ved
revurderingstidspunktet.
•
Af oplysningsgrundlaget fremgår, at
borger de seneste år er behandlet for
alvorlig sygdom, at ægtefællen netop er
død af kræftlidelse, at borger fremstår
udmattet, og at psykiater og jobvejleder
begge finder prognosen for
tilbagevenden til arbejde højst usikker.
De sagsundersøgender læger vurderer
derfor tidshorisonten for tilbagevendelse
uklar.
Case B
5.4
Opsummering
Hovedresultaterne af analysen i forhold til borgernes mulighed for
deltagelse i indsats og tidshorisont for tilbagevenden til arbejdsmarkedet er
følgende:
•
I næsten alle sager (98 procent) er det de sagsundersøgende
lægers vurdering, at borgeren kan modtage en rehabiliterende
indsats, herunder virksomhedsrettet indsats, på
revurderingstidspunktet.
I 96 procent af sagerne er det vurderet, at borgeren kan vende
tilbage til 10 timers ordinær beskæftigelse eller fleksjob. I 49
•
21
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
procent af sagerne er tidshorisonten for tilbagevenden til
arbejdsmarkedet under 6 måneder, mens der for ca. 47 procent af
borgerne vurderes at være en tidshorisont for tilbagevenden til
arbejdsmarkedet på mere end 6 måneder.
•
Kun 4 procent af borgerne ved revurderingstidspunktet vurderes
ikke at kunne vende tilbage til ordinær beskæftigelse på 10 timer
eller fleksjob.
22
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
6 Bilag 1
I bilag 1 præsenteres først en uddybende metodebeskrivelse for
udvælgelsen af kommuner, hvorefter skabelonen for sagsgennemgangen
introduceres.
6.1
Uddybende metodebeskrivelse
6.1.1
Robusthedstjek af stikprøvestørrelse
I opdraget til sagsgennemgangen har det været fastlagt, at der skal
gennemgås 350 sager, hvor borgeren ved revurderingstidspunktet er
overgået til jobafklaringsforløb. Deloitte har foretaget et robusthedstjek af
stikprøvens størrelse.
Beregningen af stikprøvens fejlmargin og dermed validitet tager
udgangspunkt i et samlet antal sager på i alt 350, et konfidensinterval på
95 procent og en standardafvigelse på 0,5.
Med disse kriterier er fejlmarginen på 5,2 procent. Dermed er stikprøvens
størrelse tilstrækkelig til at sikre robuste resultater.
I praksis har det vist sig, at en række af de udvalgte sager ikke har kunnet
gennemgås. Enten har der manglet afgørende oplysninger, eller
oplysningsgrundlaget har generelt været for mangelfuldt. Desuden har det i
enkelte sager kunne konstateres, at de ikke opfyldte kriterierne for at indgå
i stikprøven, fx hvis de inden overgang til jobafklaringsforløb havde været
forlænget.
Det betyder, at sagsgennemgangens konklusioner er baseret på i alt 339
sager. Det har en mindre betydning for den samlede robusthed, da
fejlmarginen med samme konfidensinterval og standardafvigelse i praksis er
5,3 procent.
6.1.2
Udvælgelse af 30 kommuner
Med henblik på at sikre en bredde i stikprøven er der udvalgt 30
kommuner, hvorfra de 350 sager hentes. Udvælgelsen af de 30 kommuner
er stratificeret på befolkningstal, geografi og målgruppens karakteristika.
Stratificeringen er foretaget på følgende måde:
Befolkningstal og geografi
Landets 98 kommuner er stratificeret ud fra det samlede befolkningstal.
Kommunerne inddeles i tre intervaller – henholdsvis kommuner, hvor
befolkningen er i nederste fraktil, mellemste fraktil og højeste fraktil.
Kommunerne i de tre intervaller er endvidere udvalgt med afsæt i de fem
regioner. For hver region er der således udvalgt små, mellemstore og store
kommuner.
I alt er der udvalgt 30 kommuner fordelt således, at der er 6 kommuner i
hver region. I hver region er der udvalgt 2 små, 2 mellemstore og 2 store
kommuner.
23
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0024.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Målgruppens karakteristika
Stikprøven er yderligere stratificeret på målgruppens karakteristika, således
at de 30 kommuner på en række centrale karakteristika er på niveau med
landsgennemsnittet.
I nedenstående tabel ses de gennemsnitlige værdier på landsplan, og de
opstillede intervaller for udvælgelse af konkrete kommuner.
Tabel a. Oversigt over udvælgelsesintervaller på køn, herkomst og andel i
jobafklaringsforløb
Faktaboks
Andel kvinder i JAF
Andel mænd i JAF
Dansk herkomst
Indvandrer ikke-vestlig
Gns andel JAF ift SDP
Kilde: Data fra jobindsats.dk.
Procent
65 %
35 %
84 %
12 %
26 %
Udvælgelsesinterval
Mellem 60-70 %
-
Mellem 79-89 %
Mellem 10-15 %
Mellem 20-30 %
6.1.3
De 30 kommuner
De 30 kommuner, der har deltaget i analysen, ses i nedenstående tabel.
Tabel b. Oversigt over deltagende kommuner fordelt på region og befolkningstal
Små kommuner
Region H
Albertslund
Glostrup
Ringsted
Sorø
Nyborg
Nordfyn
Struer
Lemvig
Brønderslev
Rebild
Mellemstore kommuner
Hvidovre
Furesø
Kalundborg
Lolland
Assens
Tønder
Skive
Syddjurs
Mariager
Thisted
Store kommuner
Gladsaxe
København
Slagelse
Køge
Odense
Sønderborg
Holstebro
Randers
Hjørring
Aalborg
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
6.1.4
Antal gennemgåede sager
Der er i sagsgennemgangen gennemgået i alt 343 sager, hvoraf det har
været muligt at gennemgå 333 sager fuldstændigt. Af de resterende 10
sager har det i 6 sager ikke været muligt at besvare 1 til 2 spørgsmål, og i
4 sager mangler mere end 2 svar.
Antal sager
Antal sager med registeringer i sagsgennemgangen
Antal sager med fuld besvarelse i sagsgennemgangen
343
333
24
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
6.2
Skabelon for sagsgennemgang
Sagsgennemgangen er foretaget med afsæt i en række spørgsmål, der er
fastlagt mellem STAR og de sagsundersøgende læger forud for
igangsættelse af analysen. Undersøgelsesspørgsmålene er pilottestet på 20
sager i december. Spørgsmålene er sat op i et digitalt indtastningsmodul.
I indtastningsmodulet har der for hver sag været indført stamoplysninger
på borgeren, fx køn, alder, dato for revurderingstidspunkt og region.
Nedenfor ses de spørgsmål, som de sagsundersøgende læger har besvaret i
forbindelse med sagsgennemgangen.
•
•
•
•
Afventer borgeren undersøgelse eller behandling?
Hvilke(n) lidelse(r) er der tale om aktuelt?
Har borgeren en social problemstilling?
Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3. Har en læge vurderet, at
den sygemeldte kan vende tilbage til samme eller lignende arbejde
inden for et nærmere angivet (specificeret) tidsrum inden for 134
uger efter revurderingstidspunktet?
Har en læge anført, at resultatet af den iværksatte behandling er
usikkert?
Er der livsstilsfænomener, der begrænser funktionsevnen?
Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5. Har en læge anført, at der
er tale om alvorlig, livstruende lidelse?
Er borgeren helbredsmæssigt afklaret i en grad, så rehabiliterende
indsatser, herunder beskæftigelsesrettede, kan iværksættes?
Er borgeren over overgået til jobafklaringsforløb som følge af en af
følgende
o
Ventetid på udredning eller behandling i sundhedsvæsnet?
o
Uklar udsigt for tilbagevenden til det ordinære
arbejdsmarked?
Forventes borgeren at kunne komme tilbage i ordinær
beskæftigelse i minimum 10 timer pr. uge?
•
•
•
•
•
•
25
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837124_0026.png
Delanalyse 5: Sagsgennemgang
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer
kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os
på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar
(”DTTL”), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og
uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes “Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til
www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.
© 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
26