Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 111
Offentligt
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Opdateret 31. oktober 2016
Michael Rosholm, Lars Skipper og Kenneth Lykke Sørensen
Indhold
1
2
3
Sammenfatning ........................................................................................................................... 3
Indledning ................................................................................................................................... 5
Eksisterende viden ...................................................................................................................... 7
3.1
3.2
3.3
Øget og intensiveret monitorering .................................................................................................. 7
Kortere potentiel ydelsesvarighed ................................................................................................... 8
Lavere ydelsesniveau ....................................................................................................................... 8
4
5
Sygedagpengereformen .............................................................................................................. 9
Dataudvælgelse og -beskrivelse ................................................................................................ 10
5.1
5.2
Dataudvælgelse ............................................................................................................................. 11
Beskrivende statistik ...................................................................................................................... 13
6
Økonometrisk metode og identifikation af effekter ................................................................. 27
6.1
Competing risk varighedsanalyse .................................................................................................. 30
.
7
Resultater .................................................................................................................................. 33
7.1
7.2
Overordnede resultater ................................................................................................................. 34
Resultater opdelt på undergrupper ............................................................................................... 44
Resultater opdelt på køn .......................................................................................................... 44
Effekter opdelt på alder ........................................................................................................... 45
Effekter opdelt på regioner ...................................................................................................... 46
1
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Effekter opdelt på foregående beskæftigelsesomfang ............................................................ 47
7.3
7.4
Forventede varigheder .................................................................................................................. 48
.
Opsummering og diskussion .......................................................................................................... 52
Referencer ........................................................................................................................................ 53
Appendiks A. Varigheden af sygdomsforløb .................................................................................... 55
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
1 Sammenfatning
Formålet med denne rapport er at analysere effekterne af den seneste sygedagpengereform.
Opgaven er udført for Beskæftigelsesministeriet (BM).
I effektevalueringen fokuseres på modtagere af sygedagpenge før og efter gennemførelsen af
sygedagpengereformen, der blev indfaset i to omgange: første fase indførtes 1. juli 2014 og anden
fase 1. januar 2015. Især første fase, hvor der skete en fremrykning af revurderingstidspunktet til
uge 22 i sygedagpengeforløbet samt mere gunstige forlængelsesmuligheder efter 52 uger,
forventes at have haft en effekt på afgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse, hvorfor det også
er denne som gøres til genstand for effektevalueringen i denne rapport.
Metode
Vi estimerer effekterne af sygedagpengereformen på både varigheden af sygedagpengeforløbet
(inkl. eventuelle jobafklaringsforløb, der således betragtes som en del af sygedagpengeforløbet) og
det efterfølgende beskæftigelsesforløb i en multi-state competing risks varighedsmodel med
uobserveret heterogenitet. Identifikationen af effekterne kommer fra sammenligninger af forløb
op til og efter reformens ikrafttræden.
Resultater
Reformen har to forventelig effekter på afgangen fra sygedagpenge. En forventelig højere afgang
omkring tidspunktet for fremrykningen og en forventelig
lavere
afgang omkring uge 52, hvor
mulighederne for forlængelse efter reformen er mere gunstige. Vi finder positive effekter af
sygedagpengereformen på afgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse i fraværsugerne 27-32
(uge 23-28 af sygedagpengeforløbet). Her stiger afgangsraten med op til 40% om ugen i forhold til
tilsvarende afgangsrater før reformen. Omvendt, så resulterer lempelsen efter uge 52 i, at
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
afgangsraten til beskæftigelse falder med omkring 35%. Under en tredjedel af
sygedagpengemodtagerne kommer dog ud i nærheden af det fremrykkede tidspunkt for
revurderingen (uge 22) og kun omkring 15% af alle sygedagpengeforløb varer mere end et år. Så
selvom de to effekter på afgangen til beskæftigelse er store, for de borgere, der omfattes af
reformen, så resulterer reformen ikke i mere end et fald i den forventede varighed af et
sygedagpengeforløb på 1,8% svarende til et par dage.
Vi finder ingen indikationer af ex ante (motivations-)effekter af reformen. Så selve udsigten til den
fremrykkede vurdering ser ikke ud til at have påvirket afgangsraten til beskæftigelse op til
revurderingstidspunktet.
Vi finder, at den tidligere afgang til beskæftigelse har ledt til, at de efterfølgende
beskæftigelsesforløb er blevet mere stabile. Den forventede varighed af disse stiger med omkring
et par procenter. Da reformen endnu er så ny, at de mange beskæftigelsesforløb påbegyndt efter
reformen
højrecensoreres
kan effekten på efterfølgende beskæftigelse af reformen dog sagtens
være større.
Rapporten indeholder en række heterogenitetsanalyser, hvor effekterne af reformen er udskilt for
en række underpopulationer (mænd vs kvinder, offentligt vs privatansatte etc.). Resultaterne af
denne øvelse resulterer dog ikke i forskelle, der kan bruges til at drage stærke policy konklusioner.
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
2 Indledning
I denne rapport evalueres effekten af den del af sygedagpengereformen, som blev gennemført 1.
juli 2014, nemlig fremrykningen af tidspunktet for revurdering af fortsat ret til sygedagpenge fra
12 måneder til 5 måneder.
I udbuddet søgtes specielt følgende fokusområder belyst:
1. Effekten på beskæftigelsen i form af fuldtidsbeskæftigelse og timebeskæftigelse
2. Effekten på sygedagpengeomfanget og i det omfang det er muligt effekten på modtagelse
af beslægtede ydelser
3. Effekten differentieret på forskellige målgrupper, fx uddannelse, køn, aldersgrupper og
beskæftigelseshistorik
Sekundært ønskedes også en mere deskriptiv analyse af væsentlige kvalitative ændringer som
følge af sygedagpengereformen, så som:
1. Karakteristika ved påbegyndte og afsluttede forløb før og efter reformen, fx varighed,
andel som forlænges, status efter afslutning
2. Brugen af jobafklaringsforløb og forlængelse
3. Reformens betydning for forskellige målgrupper, fx varighed, forlængelse og status efter
afslutning fordelt på uddannelse, køn, alder, beskæftigelseshistorik mv.
Det har ikke været muligt for BM og STAR at levere data for timebeskæftigelse, hvorfor den
primære effektmåling vedrørende beskæftigelse udelukkende tager udgangspunkt i
markeringerne i DREAM af, hvorvidt der er en overførselsindkomst i en given uge og hvorvidt
personen har en e-indkomst.
Vi benytter varighedsmodeller til at estimere effekten af sygedagpengereformen. Her identificeres
effekten af reformen ved sammenligninger før og efter reformen. I den henseende er
identifikationsstrategien identisk med lignende studier, hvor ydelsesperioden strammes, fx på
dagpengeområdet (se DØRS E14 og tilhørende baggrundspapir Hermansen, 2014).
5
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0006.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
3 Eksisterende viden
Hvor den eksisterende viden omkring effekterne af økonomiske incitamenter, længden af ydelser
og aktiveringsforanstaltninger for ledige er veldokumenterede fra en omfangsrig litteratur, så er
viden omkring effekterne af tiltag på sygedagpengeområdet mere begrænset. Således indgår
ordene
sick leave
og
absenteeism
slet ikke
subject index
i de 5.453 sider af Handbook of Labor
Economics I-IV (1986, 1999, 2011), Henrekson & Persson (2004). De få empiriske studier, der
findes på området er hovedsagligt svenske og norske. Effekt-studierne af relevans for
indeværende rapport kan deles op på tre områder: Effekterne af øget / tidligere monitorering,
effekterne af kortere potentiel ydelsesvarighed og endelig effekterne af lavere ydelsesniveau.
3.1 Øget og intensiveret monitorering
I 2004 blev reglerne for delvis raskmelding strammet i Norge for langtidssygemeldte (over 8 uger)
og lægerne fik eksplicit besked på at bruge denne mulighed oftere. I Markussen et al. (2012) findes
både en halvering i sygefraværet og en stigning i det efterfølgende beskæftigelsesomfang på 16
procentpoint som følge af det øgede brug af delvis raskmeldinger. Også i en dansk kontekst er der
fundet positive effekter på beskæftigelsen af delvis raskmeldinger, Høgelund et al. (2010).
de Jong et al. (2011) finder for et hollandsk randomiseret kontrolleret forsøg (RCT), at strengere
screening af sygemeldte ledte til en reduktion i langtidssygemeldinger og førtidspensioneringer. I
Hartman et al. (2013) og Hesselius et al. (2009) studeres omvendt konsekvenserne af en
opblødning af reglerne for lægeerklæring (fra efter en uges til efter to ugers sygefravær) vha. et
RCT. Ikke alene øgede den langsommere opfølgning varigheden af sygefraværet blandt
deltagergruppen med 7 procent (Hartman et al., 2013), men gennem social interaktion og
ændringer i normer øgedes også sygefraværet blandt kontrolgruppen ganske betragteligt
(Hesselius et al., 2009).
I Johansson & Lindahl (2013) studeres et svensk RCT, hvor samtaleindkaldelser blev randomiseret
blandt sygemeldte og hvor kontrolgruppen først blev indkaldt en måned senere end
deltagergruppen. Fokus i de obligatoriske samtalerne var alene at formidle rådighedskrav og
7
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
forpligtigelser blandt de sygemeldte. Sådanne tidligere samtaler mindskede sygefraværet med
mindst 20%. Omvendt, så finder Engström et al. (2015) at fremrykning af diskussioner omkring
revalidering og førtidspensionering øgede overgangen til førtidspension med 20%. Forskellene her
illustrerer ikke overraskende, at rammesætningen og indholdet af møderne er ganske væsentligt.
3.2 Kortere potentiel ydelsesvarighed
I Hägglund (2013) evalueres introduktionen af arbejdsprøvning (arbetsförmågan) i Sverige. Disse
evalueringer skulle sygemeldte igennem efter tre og seks måneder på sygedagpenge. Reformen
ledte til signifikante og betydelige effekter på hazarden ud af sygedagpenge omkring den sidste af
de to men ikke den første. Forskellen i mellem de to skal formentlig findes i forskellen i de to
evalueringer. I den første – efter tre mdr. – bortfalder sygedagpenge, hvis det er muligt for den
ledige at påtage sig arbejde hos indeværende arbejdsgiver mens retten til sygedagpenge
bortfalder efter den anden evaluering – efter seks mdr. – hvis den ledige er rask nok til at påtage
sig arbejde hos en anden arbejdsgiver.
3.3 Lavere ydelsesniveau
Johansson & Palme (2005) studerer en svensk reform fra 1991, hvor kompensationsgraden på
sygedagpenge blev ændret fra et permanent niveau på 90% til et varighedsafhængigt system, hvor
kompensationsgraden var 65% de første tre dage af et sygefravær, 80% mellem dag 4 og 90,
hvorefter kompensationsgraden igen var 90%. Reformen medførte, at færre sygemeldte sig, at
flere raskmeldte sig tidligt i sygedagpengeforløbet, men også at transitionssandsynligheden ud af
de længerevarende sygedagpengeforløb faldt betragteligt. Det sidste tolkes som en moral hazard
reaktion på de stigende omkostninger ved at raskmelde sig og illustrerer kompleksiteten i
adfærdsændringerne ved reformer.
I Henrekson & Persson (2004) findes der ligeledes store og vedvarende effekter af
kompensationsgraden på omfanget af sygefraværet på baggrund af et tidsrækkestudie fra 1955 til
1999 i Sverige.
8
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0009.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
kommunen. Vurderes det her, at der ikke foreligger grund til forlængelse men at borgeren stadig
er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom, påbegyndes et jobafklaringsforløb for den sygemeldte.
Jobafklaringsforløb er i princippet tidsubegrænsede men borgeren modtager ikke længere
sygedagpenge men den lavere ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælpen, jf. boks 1.
Udgangspunktet før reformen var, at man kun havde ret til sygedagpenge i 52 uger.
Implementeringen omhandlede delvist eksisterende og alle nye sygedagpengeforløb, hvilket
betyder, at hvis man pr. 1. juli 2014 havde modtaget sygedagpenge i 21 uger eller færre, så skulle
forløbet revurderes efter 22 uger fra påbegyndelsestidspunktet, mens personer der pr. 1. juli 2014
havde mindst 22 ugers sygedagpengeforløb skulle revurderes efter de tidligere planlagte 52 uger
af det samlede forløb. Reformen blødte samtidig op for muligheden for at fortsætte på
sygedagpenge (jobafklaringsforløb) efter uge 52 og det er derfor også interessant at studere
denne margin. Og da borgere med sygedagpengeforløb, der strakte sig ud over de 22 uger pr 1. juli
2014 var omfattet af de mere lempelige muligheder for forlængelse, kan vi også identificere og
studere denne margin. Med det data, vi har til rådighed, er det muligt at gå næsten to år frem og
dermed fange de langsigtede effekter af reformens komponenter.
5 Dataudvælgelse og -beskrivelse
Effektanalysen må i sagens natur tage udgangspunkt i de forhåndenværende dataressourcer. Som
udgangspunkt identificeres grundpopulationen ud fra Styrelsen for rekruttering og
arbejdsmarkeds (STARs) DREAM-database. Grundpopulationen udgøres af alle personer, der i
minimum én uge i løbet af tidsperioden januar 2013 til og med juni 2015 påbegynder et
sygedagpengeforløb. Dette giver os alle påbegyndte sygedagpengeforløb fra mere end et år på
begge sider af indførelsen af første fase af reformen. Således sikres muligheden for at udføre alle
effektmålinger for den relevante population (de der er direkte påvirket af reformen) samt
eventuelle robusthedsanalyser på populationer, der har modtaget sygedagpenge før reformens
vedtagelse. Som vi viser i nogle af de efterfølgende figurer, ser det ikke ud til at der har været
væsentlige konjunkturudsving i afgangsraterne fra sygedagpenge i denne periode.
10
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Givet den af reformen inducerede policy diskontinuitet vurderes der ikke at være noget stort
behov for at håndtere selektionsprocesser ud over, hvad der er mulighed for med adgang til
DREAM og eIndkomstdata. De databaser, der er nødvendige for optimal udførelse af projektet,
omfatter derfor blot den nyeste tilgængelige version af DREAM (som går frem til udgangen af
2015) og de data fra eIndkomstregisteret, som findes heri. Her ud over benyttes data fra Tilmelde
Afmelde Systemet i Det Fælles Data Grundlag stillet til rådighed for os af STAR vedrørende
afholdte samtaler med sygedagpengemodtagere – disse findes pt ikke i DREAM databasen.
Ved at benytte DREAM og eIndkomst-oplysninger opnås muligheden for at følge populationen
igennem deres sygdomsforløb samt efterfølgende eventuelle overgang til beskæftigelse og/eller
overgang til andre ydelser. I tilgift sikrer data for samtale-aktivitet et godt tjek på tidspunktet for
revurderingen, der er programsat til at foregå i uge 22 af den sygemeldtes sygedagpengeforløb.
Især er det muligt at vurdere i hvilket omfang møde-omfanget stiger diskontinuert lige efter 1. juli
2014, eller om reformens implementering sker mere gradvist.
5.1 Dataudvælgelse
Følgende sygdomsforløb er omfattet af analysen:
•
Sygdomsforløb som påbegyndes i perioden fra primo januar 2013 til udgangen af juni 2015, og
hvor personen ikke har modtaget sygedagpenge de seneste foregående 18 måneder (herved
sikres at anciennitetstælleren starter på nul for alle inkluderede forløb).
•
Dog er det sådan, at sygdomsperioden kun registreres, hvis der udbetales sygedagpenge, og da
der kun udbetales sygedagpenge efter fire ugers sygdom, så har vi i den forstand ’for få’
sygdomsforløb under fire ugers varighed. Dette vurderes ikke at betyde det helt store for
estimationen af reformens effekter, da denne først berører sygdomsperioder af 26 ugers
varighed (22 ugers sygedagpenge).
Bemærk, at ovenstående indebærer en forskel på sygedagpengeforløb og sygdomsforløb. Et
sygedagpengeforløb er pr konstruktion fire uger kortere end et sygdomsforløb. Vi anvender
sygdomsforløb i denne analyse, og i et sygdomsforløb er man omfattet af sygedagpengereformen
11
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
efter 26 uger (efter 4 ugers sygdom og efterfølgende 22 ugers sygedagpenge). Nedenfor benyttes
sygdomsforløb og sygedagpengeforløb dog synonymt, men der menes altså sygdomsforløb.
Herefter konstrueres en forløbshistorik på følgende måde. Et sygedagpengeforløb påbegyndes, så
snart en person har en sygedagpengekode i DREAM, altså en af koderne 890, 893, 894,895, 896,
897, 898, 899, eller 774. Efter nogen uger på sygedagpenge kan personen overgå til
jobafklaringsforløb (DREAM kode 785). Disse betragtes i givet fald også som en del af
sygedagpengeforløbet.
Et sygdomsforløb betragtes som afsluttet, når en person i fire sammenhængende uger ikke har
modtaget sygedagpenge eller en relateret ydelse. Den destination, sygedagpengeforløbet afsluttes
til, findes som den ydelse personen overgår til efter sygedagpengeforløbets afslutning.
Alle sygdomsforløb højre-censoreres efter 100 uger. I praksis, jf. nedenstående, betyder dette, at
omkring to-tre procent af populationen endnu ikke har forladt sygedagpengesystemet.
Dataudvælgelsen indebærer, at vi i vores analyse har 180.916 sygdomsforløb. Heraf er de 97.518
potentielt omfattet af reformen i den forstand at de påbegyndtes i 2014 og dermed har højst 22
ugers varighed på tidspunktet for sygedagpengereformens implementering. De resterende 83.398
sygdomsforløb er ikke omfattet af reformen, idet de er påbegyndt mere end 22 uger før
reformens implementering. Bemærk dog, at borgere med mellem 22 og 52 ugers forløb ved
reformtidspunktet stadig får adgang til de mere gunstige forlængelsesmuligheder.
Der kan naturligvis være systematiske forskelle i sammensætningen af sygedagpengemodtagerne i
mellem de to perioder. En analyse af reformens effekter, der ikke tager højde for sådanne
forskelle, vil af åbenlyse grunde kunne lede til et fortegnet billede af konsekvenserne af
fremrykningen. For at korrigere for sådanne potentielle forskelle inkluderer vi en række
observerbare karakteristika på den enkelte sygedagpengemodtager i vores statistiske analyse, se
afsnit 6. Disse karakteristika gennemgås i næste afsnit.
12
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
5.2 Beskrivende statistik
I tabel 1 vises beskrivende statistik for den samlede population af udvalgte sygdomsforløb, samt
opdelt på hvorvidt de er omfattet af reformen eller ej.
Næsten 90% af sygdomsforløbene afholdes af personer med dansk baggrund, mens godt 5%
afholdes af personlig med vestlig oprindelse og tilsvarende godt 5% af borgere med ikke-vestlig
oprindelse. 57% af sygdomsforløbene afholdes af kvinder, og opdeles på alder ses, godt 60%
afholdes af personer mellem 30 og 55 år, godt 10% af personer under 30, og knap 30% af personer
over 55 år. Der er flest sygdomsforløb i Region Hovedstaden og færrest i Nordjylland. Godt
halvdelen af personerne i sygdomsforløb er gifte eller i registreret partnerskab. Der er ikke
overraskende flest sygdomsforløb blandt medlemmerne af de store A-kasser. Ser vi på omfanget
af foregående beskæftigelse, så har 55% været fuldt beskæftiget de seneste 3 år, mens kun 13%
har været beskæftiget i 0-25% af de seneste tre år.
13
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0014.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Tabel 1. Beskrivende statistik
Gruppe
Samlet
Oprindelse
Dansk oprindelse
Vestlig oprindelse
Ikke-vestlig oprindelse
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Alder < 30
30 <= Alder <= 55
Alder > 55
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Civilstand
Ugift
Gift
A-kasse
Byggefag
Metal
Gule
Fremstilling
Teknisk funktionærer
HK
Funktionærer, tjenestemænd mm.
Akademikere
FOA
Selvstændige
Ikke forsikret
Uoplyst
Andel beskæftigelse tidligere 3 år
0% - 24.9%
25% - 94.9%
95% - 100%
Alle forløb
Antal
%
180.916 100,0
161.074
89,0
10.181
5,6
9.661
5,3
77.581
42,9
103.335
57,1
22.184
110.520
48.212
55.636
26.606
38.434
41.631
18.609
87.698
93.218
2.272
5.606
21.867
25.105
9.801
16.242
42.488
13.666
17.676
14.270
2.269
9.654
22.626
51.346
106.944
14
12,5
28,4
59,1
1,3
3,1
12,1
13,9
5,4
9,0
23,5
7,6
9,8
7,9
1,3
5,3
48,5
51,5
30,8
14,7
21,2
23,0
10,3
12,3
61,1
26,6
Ej omfattet
Antal
%
83.398 46,1
74.444 46,2
4.420 43,4
4.534 46,9
35.887 46,3
47.511 46,0
9.089
50.637
23.672
25.214
12.330
17.949
19.224
8.681
40.261
43.137
1.107
2.558
10.265
11.822
4.379
7.490
18.878
5.812
8.540
7.034
1.129
4.384
11.116
23.963
48.319
41,0
45,8
49,1
45,3
46,3
46,7
46,2
46,6
45,9
46,3
48,7
45,6
46,9
47,1
44,7
46,1
44.4
42,5
48,3
49,3
49,8
45,4
49,1
46,7
45,2
Omfattet
Antal
%
97.518 53,9
86.630 53,8
5.761 56,6
5.127 53,1
41.694 53,7
55.824 54,0
13.095
59.883
24.540
30.422
14.276
20.485
22.407
9.928
47.437
50.081
1.165
3.048
11.602
13.283
5.422
8.752
23.610
7.854
9.136
7.236
1.140
5.270
11.510
27.383
58.625
59,0
54,2
50,9
54,7
53,7
53,3
53,8
53,4
54,1
53,7
51,3
54,4
53,1
52,9
55,3
53,9
55,6
57,5
51,7
50,7
50,2
54,6
50,9
53,3
54,8
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0015.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Tidspunktet for og antallet af samtaler, en sygemeldt skal have med kommunen, afhænger af,
hvor varig en sygemelding kommunen ved sygdomsstart vurderer forløbet til at være, jf. boks 3.
Kun hvis varigheden forventes at være over 8 uger skal kommunen afholde en samtale efter
senest 8 uger. Vurderes varigheden derimod til at være under 8 uger, men den realiserede
varighed bliver længere, så skal kommunen hurtigst muligt afholde en samtale med den
sygemeldte om det videre forløb. Efter første samtale skal der individuelt lægges en plan for
indsatser og samtaler for sygdomsforløbet. I Figur 1 nedenfor viser vi, hvordan
samtaleintensiteten
udvikler
sig
over
sygedagpengeforløbet
før,
under
og
efter
sygedagpengereformens implementering. Dette måles ved den ugentlige betingede sandsynlighed
for at deltage i en samtale. Denne ugentlige sandsynlighed for møde følges ad indtil omkring uge
15 af forløbene. Herefter er intensiteten omkring et procentpoint højere efter reformen (blå) end
før (rød). Denne forskel bliver dog mindre efterhånden som sygedagpengevarigheden stiger. Af de
stiplede linjer fremgår det, at der ikke var nogen umiddelbar træghed i tilpasningen til
fremrykningen. Således følger borgere omfattet af reformen, men med start af
sygedagpengeforløb før juli 2014 (bestanden) gruppen af borgere efter reformen (inflowet).
16
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0017.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0018.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0019.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Herefter ser vi på afgang fra sygdomsforløb. Figur 4 viser afgangsraten (Kaplan-Meier hazard’en)
ud af sygdomsforløb, og figur 5 viser den tilhørende overlevelseskurve. Den røde kurve viser
afgangsraten fra sygedagpenge for de, som ikke er omfattet af sygedagpengereformen (før-
gruppen), mens den blå kurve viser afgangsraten for de omfattede (efter-gruppen). Afgangsraten
omfatter alle destinationer efter sygedagpenge, både til beskæftigelse, selvforsørgelse,
arbejdsløshedsdagpenge og anden offentlig forsørgelse. I begyndelsen af sygdomsforløbet er
afgangsraten af sammenfaldene for de omfattede og de ikke-omfattede på trods af de mindre
forskelle i sammensætningen diskuteret ovenfor. Men der sker et skift omkring uge 26, hvorefter
der er en kraftig stigning i afgangen fra sygedagpenge for de forløb, som er omfattet af
sygedagpengereformen. Stigningen i afgangsraten varer fra uge 26 til omkring uge 32, hvorefter
de to afgangsrater igen er sammenfaldende. Fra omkring uge 45 sker der en lille stigning i
afgangsraten for de forløb, der ikke er omfattet af reformen. Omkring uge 55 vokser denne forskel
og bliver meget stor. De to stigninger afspejler henholdsvis det nye (uge 26) og det gamle (uge 52)
tidspunkt for revurderingen, hvor en del sygedagpengeforløb afsluttes, fordi det vurderes at
personen ikke længere er berettiget til at modtage sygedagpenge.
Mønsteret fra afgangsraterne viser sig i overlevelseskurven (figur 5) ved, at andelen af
tilbageværende på sygedagpenge er lige stor for de to grupper frem til uge 26, hvorefter den
reformomfattede gruppe fra godt uge 26 og frem til omkring uge 55 har en mindre andel som
stadig er på sygedagpenge, men fra uge 55 er der igen ikke nogen forskel på det to grupper; de
reformomfattede er blevet ’indhentet’. Men det er også tydeligt fra overlevelseskurverne, at det
er under 30% af gruppen af sygedagpengemodtagere, der overhovedet når ud til uge 26 og det er
10% og derunder, der overhovedet på sygedagpenge længe nok til at komme ud i området efter
uge 52, hvor de to kurver krydser og andelen af omfattede, der stadig er på sygedagpenge,
overstiger andelen før reformen.
Figur 4. Afgangsraten fra sygedagpenge
20
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0021.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0022.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
længere og ser først ud til at dø ud efter omkring 40 ugers sygedagpenge. Endelig er stigningen ud
efter 55 uger for de ikke-reformomfattede meget mindre end i den overordnede afgangsrate.
Implikationen er, at der også må være nogle forskelle i afgangsraterne til andre destinationer end
beskæftigelse.
Figur A1 i appendiks viser den tilhørende overlevelseskurve. Her ses det i overensstemmelse med
diskussionen ovenfor, at den initiale ’fordel’ i form af tidligere tilbagevenden til arbejdsmarkedet
for de reform-omfattede sætter ind lidt tidligere relativt til de fundne resultater i figur 5: fra
omkring uge 15 kan der så småt anes en forskel i overlevelseskurven, og de ikke reform-omfattede
indhenter ikke de reformomfattede igen.
I figur 7 og A2 vises henholdsvis afgangsraten til selvforsørgelse og den destinationsspecifikke
overlevelseskurve, hvis selvforsørgelse var eneste afgangsmulighed fra sygedagpenge. Der er ikke
den store forskel på disse to afgangsrater, som i øvrigt også er meget små for begge de to grupper.
Først efter godt et års sygdomsforløb ses en stigning i afgangen til selvforsørgelse for gruppen,
som ikke er omfattet af reformen. Det vil sige, at en af reformens effekter formentlig er at holde
flere borgere på offentlig forsørgelse efter de 52 uger på sygedagpenge.
23
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0024.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0025.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0026.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0027.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Den overordnede overlevelseskurve i figur 5 viser, at den øgede afgang til beskæftigelse for de
reform-omfattede næsten modsvares 1-til-1 af faldet i afgangen til de øvrige destinationer,
selvforsørgelse og anden offentlig forsørgelse. Det indebærer, at nogenlunde lige stor en andel har
forladt sygedagpenge, men at flere efter reformen er afgået til beskæftigelse end før reformen,
hvor de i højere grade afgik til andre destinationer, især a-dagpenge (anden offentlig forsørgelse).
I den økonometriske analyser estimeres, hvorvidt disse forskelle kan tolkes kaursalt, eller om der
blot er tale om sammensætningseffekter.
6 Økonometrisk metode og identifikation af effekter
I denne rapport analyseres, hvordan ændringerne i sygedagpengesystemet, der trådte i kraft 1. juli
2014, har påvirket bevægelserne mellem beskæftigelse og de forskellige overførselsordninger
samt reformens konsekvens for det efterfølgende beskæftigelsesomfang. Vi koncentrerer os om
denne fase af reformen, som vi betragter som den væsentligste, og som samtidig er den, der bedst
muliggør effektmåling på grund af den længere opfølgningsperiode.
Nedenfor gennemgås metoden til estimation af effekterne af sygedagpengereformen. Vi ønsker
først at estimere effekten af reformen på afgange fra sygedagpenge til tre forskellige
destinationer: (1) beskæftigelse, (2) selvforsørgelse, og (3) anden offentlig forsørgelse.
2
Derefter
ønsker vi at måle effekten af reformen på afgangen fra det efterfølgende beskæftigelsesforløb.
Først diskuteres, hvilke effekter vi kan håbe at finde, når reformen er fuldt indfaset.
Direkte reformeffekt: Vi vil forvente at se en ændret afgangsrate fra sygedagpenge/jobafklaring til
beskæftigelse i perioden fra 26 uger inde i sygdomsforløbet og lidt frem på grund af det
2
Det var intentionen at se på flere delvise raskmeldinger og ressourceforløb, men førstnævnte destination måtte
opgives på grund af dataafgrænsningsproblemer og sidstnævnte på grund af for få afgange til denne destination.
27
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0028.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
fremrykkede revurderingstidspunkt.
3
Der kan også finde ændringer sted i afgangsraterne til andet
end beskæftigelse, såsom selvforsørgelse eller anden offentlig forsørgelse.
Motivationseffekt:
Idet borgeren ved, at der skal finde en revurdering sted 26 uger inde i
sygdomsforløbet, vil det være muligt at reagere inden revurderingen skal finde sted, hvorfor en ex
ante motivationseffekt vil kunne manifestere sig.
Sekundær effekt:
Eftersom der ikke længere finder en revurdering sted efter 52 uger vil man
kunne forvente en ændret motivationseffekt og direkte effekt på afgangsraterne ude omkring 52
ugers sygedagpenge.
Langsigtet beskæftigelseseffekt: På længere sigt kan et ændret afgangsmønster fra sygedagpenge
til beskæftigelse give anledning til større eller mindre fast tilknytning til beskæftigelse end før
reformen.
Selve reformen og de direkte reformændringer, den gav anledning til er illustreret i et Lexis-
diagram i Figur 9. Diagrammet viser kalendertid ud ad førsteaksen, hvor tidspunkt 0 er tidspunktet
for den første reform-fase, 1. juli 2014. Op ad andenaksen vises varighed på sygedagpenge
(eksklusive de første fire uger), og 45 graders linjerne i figuren viser sygedagpengeforløb, som
starter på forskellige tidspunkter og derfor er eller ikke er omfattet af reformen.
Reformen træder i kraft 1. juli 2014, og før dette tidspunkt er ingen omfattet af reformen, om end
forløb der er påbegyndt inden for de seneste 21 uger før reformens ikrafttræden (svarende til
sygdomsforløb påbegyndt op til 25 uger før reformen) vil blive omfattet af fremrykningen af
revurdingeringstidspunktet efter 1. juli 2014. Ikke omfattede forløb er røde i figuren. Fra 1. juli
2014 er alle nye forløb omfattet af reformen, og det samme gælder alle de forløb, som er 21 (25)
uger eller kortere. Disse sygedagpengeforløb er gule i figuren. Når et sygedagpengeforløb er 22
(26) uger langt skal personen revurderes, og derfor bliver forløbet i figuren grønt. Det er på dette
tidspunkt, der sker noget konkret.
3
Det er formentlig denne effekt, som ses i analysen af STAR (2015).
28
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0029.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
revurderes midt i en ferieperiode. Dette belyses i den beskrivende analyse, og i det omfang
langsom implementering har fundet sted laves robusthedsanalyser af, hvorvidt reformeffekten
vokser med implementeringsfideliteten (over tid).
Endelig er gruppen af ledige, der er fuldt røde i figuren omfattet af reformens sekundære effekt.
Det samme gør sig gældende for de grønne og gule forløb. Men da de gule og grønne forløb har
været påvirket af reformens første fase, er det altså en selekteret gruppe blandt disse, der når
frem til uge 52, hvor reformens lempeligere aspekt træder i kraft. Det vil derfor ikke være muligt
at identificere den selvstændige effekt af forlængelsesmulighederne ikke-parametrisk ved hjælp af
disse to grupper – relativt til en uberørt kontrolgruppe, vil gruppen der når frem til uge 52 være
selekteret. Men her bidrager de røde forløb nu med identifikation. De kan således bruges i
identifikationen af den sekundære effekt, hvor denne nu identificeres ved sammenligning med
borgere, hvis sygedagpengeforløb starter tidligere end 1. juli 2013.
6.1 Competing risk varighedsanalyse
Den valgte evaluerings- og estimationsstrategi tager udgangspunkt i varighedsmodeller. Vores
datasæt indeholder alle sygdomsforløb, som påbegyndes i en periode fra primo 2013 til ultimo
2015, svarende til 1�½ år på hver side af reformen. Dette giver os adgang til at korrigere for
eventuelle sæsoneffekter i afgangsraterne, idet disse antages at være af samme størrelsesorden
på tværs af årene.
Effekten af reformen på afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse estimeres på
afgangsraten til beskæftigelse af minimum 4 ugers varighed, identificeret via eIndkomst.
I det følgende modellerer vi varigheden af sygdomsperioden, som altså er 4 uger længere end
sygedagpengeperioden. Afgangsraten fra sygedagpenge/sygemelding til beskæftigelse efter
t
ugers sygemelding, givet kalendertidspunktet
t
, hvor
t
= 0 angiver tidspunktet for påbegyndelse af
den første fase af reformen 1. juli 2014, de observerbare og uobserverbare karakteristika, x og v,
for borger i, betegner vi ��(��
$
|��
$
, ��
$
, ��
$
). Denne specificeres som en mixed proportional hazard:
30
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0031.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
�� ��
$
��
$
, ��
$
, ��
$
= ��(��
$
) ∙ ��(��
$
, ��
$
) ∙ ��
$
Denne model er fuldt identificeret af de forhåndenværende data.
Herefter ønsker vi at introducere tre nye reform-effekter, som antages at variere med tid på
sygedagpenge: motivationseffekten, den direkte effekt og den sekundære effekt. Som diskuteret
ovenfor, så angiver motivationseffekten effekten på afgangsraten i de første 25 uger af
sygdomsforløbet, den direkte effekt angiver effekten på afgangsraten ved og omkring
fremrykningstidspunktet og den sekundære effekt angiver effekten af de forbedrede
forlængelsesmuligheder efter uge 52. De tre effekter angives med henholdsvis
µ
t
,
d
t
og ��
t
. Bemærk
at vi tillader effekterne at variere uge for uge. Herefter ser modellen således ud:
�� ��
$
��
$
, ��
$
, ��
$
= ��(��
$
) ∙ ��(��
$
, ��
$
) ∙ ��
4
5
∙6 7
8
9:; ∧ =
8
>? @A
5
∙6 7
8
>:; ∧ =
8
>? @B
5
∙6 7
8
>;: ∧ =
8
>?
∙ ��
$
Indikatorfunktionerne angiver, hvorvidt der er tale om motivations-, den direkte effekt eller den
sekundære effekt og hvorvidt vi befinder os efter reformtidspunktet. Det vil sige, den første
indikator-funktion (1
��
$
≤ 25 ∧ ��
$
> 0 )
indikerer de gule forløb i Fig. 9 ovenfor, den anden
indikator-funktion
(1(��
$
> 25 ∧ ��
$
> 0))
de grønne forløb, den tredje indikator-funktion
γ
7
∙
1 ��
$
> 52 ∧ ��
$
> 0
angiver de røde forløb, og når de alle tre er nul, er indikerer det lange
forløb fra før 1. juli 2013.
Eftersom den første model ovenfor kan identificeres under antagelse af ensartede sæsoneffekter
på tværs af kalenderår, så kan udvidelsen af modellen identificeres og parametrene i den
estimeres under samme antagelser. I den angivne specifikation er også implicit antaget, at
reformen kom som en overraskelse, men i den foretrukne specifikation, der anvendes nedenfor,
tager vi højde for, at sygedagpengeforløb som påbegyndes indenfor 21 uger op til
reformtidspunktet (sygdomsforløb der påbegyndes indenfor 25 uger før) på et tidspunkt vil
omfattes af reformen ved at ændre marginalt på den første indikator-funktion:
�� ��
$
��
$
, ��
$
, ��
$
= ��(��
$
) ∙ ��(��
$
, ��
$
) ∙ ��
4
5
∙6 7
8
9:; ∧ =
8
JK:; @A
5
∙6 7
8
>:; ∧ =
8
>? @B
5
∙6 7
8
>;: ∧ =
8
>?
∙ ��
$
31
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0032.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Vi tillader altså, at motivationseffekten begynder før reformens ikrafttræden, mens de direkte og
sekundære effekter først kommer i reformens første uge.
Modellen ovenfor er hidtil specificeret som en single-risk model, men ved at formulere en
tilsvarende afgangsrate til 3 forskellige destinationer (beskæftigelse
��
L
�� •
, selvforsørgelse
��
N
�� •
, og anden offentlig forsørgelse ��
OPQ
�� •
) er en competing risks specifikation en
forholdsvist enkel udvidelse af modellen, omend estimation af competing risks modellen
besværliggøres af de uobserverbare karakteristika
��
L,$
, ��
N,$
, ��
OPQ,$
, som ikke kan antages
uafhængige på tværs af destinationer.
Udover at se på transitioner ud af sygedagpengeforløbet ser vi også på bevægelser fra
selvforsørgelse (efter endt sygedagpengeforløb) til beskæftigelse for at tage højde for at nogle
personer kan ’løbe tør’ for sygedagpenge og efterfølgende finde beskæftigelse. Dette gøres ved at
respecificere vores hovedligning, så denne måler tid fra sygemelding til beskæftigelse og ved at
tilføje en tidsvarierende indikatorfunktion i ligningen for hazarden ind i beskæftigelse (��
L
�� • ),
der indikerer at personen ikke længere modtager sygedagpenge men ej heller er på anden
offentlig forsørgelse:
��
L
��
$
��
$
, ��
$
, ��
$
, ��
$
=
��(��
$
) ∙ ��(��
$
, ��
$
, �� ��
$
) ∙ ��
4
5
∙6 7
8
9:; ∧ =
8
JK:; @A
5
∙6 7
8
>:; ∧ =
8
>? @B
5
∙6 7
8
>;: ∧ =
8
>?
∙ ��
L$
�� ��
$
’tænder’, hvis personen overgår til selvforsørgelse og vi tillader derved, at overgangen til
beskæftigelse bliver afhængig af denne hændelse.
Endelig kigger vi på reform-effekter på det efterfølgende beskæftigelsesforløb. Dette gør vi, fordi
man kunne forvente, at en evt. effekt på afgangsraten til beskæftigelse også ville have
konsekvenser for stabiliteten af det efterfølgende beskæftigelsesforløb. Effekten kan både tænkes
positiv, det vil sige forlænge det efterfølgende beskæftigelsesforløb, og negativ, det vil sige
forkorte det efterfølgende forløb. Det første kunne ske, hvis en højere afgangsrate fra
32
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
sygedagpenge som følge af reformen forøger chancerne for, at den sygemeldte borger kommer
tilbage til samme arbejdsgiver og derved ikke miste vigtig virksomhedsspecifikke kompetencer og
human kapital. Eller hvis der er er en negativ konsekvens af længden af sygedagpengeforløbet på
beskæftigelsen. Det andet kunne ske, hvis reformen har strammet så meget, at sygemeldte føler
sig tvunget ud i ustabile jobs og beskæftigelsesforløb. Derfor estimeres også effekten af reformen
på varigheden af evt. efterfølgende beskæftigelse.
Vi estimerer alle modellens specificerede afgangsrater simultant ved hjælp af maximum likelihood
og specificerer en fælles diskret fordeling for de uobserverbare karakteristika. Ved at forøge
antallet af støttepunkter i fordelingen for de uobserverbare karakteristika kan en vilkårlig
kontinuert fordeling approksimeres, og der kan estimeres en ikke-parametrisk maximum
likelihood model (NPMLE, se Heckman & Singer, 1984) i multi-state competing risks modellen.
Denne model tager således også højde for uobserveret heterogenitet, hvilket er nødvendigt på
grund af dynamisk selektion; selv om to populationer af sygedagpengemodtagere (fx de der bliver
syge omkring sommerferien i henholdsvis 2013 og 2014) er næsten identiske på tidspunktet for
påbegyndelsen af deres sygedagpengeforløb, så vil selve reformen påvirke deres afgangsrate fra
sygedagpenge, hvilket indebærer at gruppen af tilbageværende sygemeldte efter 20 eller 30 uger
ikke nødvendigvis vil være identiske, heller ikke med hensyn til uobserverbare karakteristika.
7 Resultater
I dette afsnit præsenteres først de overordnede resultater af estimationen på det fulde datasæt.
Resultaterne præsenteres for overskuelighedens skyld i figurer, mens de fulde
estimationsresultater kan erhverves fra rapportens forfattere. Dernæst præsenteres resultaterne
opdelt på en lang række undergrupper for at undersøge, om reformen havde varierende effekter
på tværs af befolkningsgrupper. For at gøre vores model tilstrækkelig fleksibel, har vi ladet vores
baseline hazard bestå af 23 mindre linjestykker med varierende længder, med finest inddeling
inde omkring de varigheder, hvor reformen forventes at have særlig stor effekt (ugerne 21-32).
33
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Den efterfølgende beskæftigelseshazard er modelleret med 16 linjestykker. Modellens parametre
er som nævnt estimeret ved hjælp af en ikke-parametrisk maksimum likelihood estimator.
Vi studerer effekten af reformen på hazarden ud af sygedagpenge og over i enten beskæftigelse,
selvforsørgelse eller andre offentlig overførsler samt effekten af reformen på hazarden ud af det
efterfølgende beskæftigelsesforløb. Parameterestimaterne fra modellerne er ikke direkte
sammenlignelige med effekter fra standard evalueringslitteratur. Vi rapporterer derfor også
reformens effekter på de forskellige forventede varigheder.
7.1 Overordnede resultater
Effekten af sygedagpengereformen på overgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse vises i figur
10 og 11 nedenfor. Figur 10 viser effekt på afgangsraten, mens figur 11 viser effekten i
overlevelsesfunktionen.
34
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0035.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0036.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0037.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0038.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
tilbageværende i beskæftigelse blandt de reform-omfattede end blandt de ej omfattede. Ved
datavinduets udløb efter 100 uger er der er en forskel på et par %-points.
Opsummerende
viser
de
overordnede
effektanalyser
altså
gunstige
effekter
af
sygedagpengereformen målt på den kortsigtede afgangsrate fra sygedagpenge til beskæftigelse
(efter 26 uger), på afgangsraten ud af beskæftigelse og den tilhørende overlevelseskurve, mens
der er en negativ effekt efter 52 uger på sygedagpenge. Vi har også estimeret effekter på afgang til
selvforsørgelse og anden offentlig overførsel, men som vist i figur 7 og 8 er afgangsraterne til disse
destinationer meget små, hvorfor de ikke har nogen praktisk betydning. De er derfor ikke
afrapporteret fuldt her, men blot kort i tabel 2 og 3 nedenfor. Vi vender i et senere afsnit tilbage til
effekterne på de forventede varigheder, som jo omfatter også disse effekter.
Tabel 2 indeholder reform-koefficientestimatet på hazard’en ud af sygedagpenge i uge 29 og ind i
de respektive destinationer for de 27 konstellationer af vores data (kolonne 2-4) og
koefficientestimatet på hazard’en ud af beskæftigelse for den gruppe af sygedagpengemodtagere,
som efter reformen forlod sygedagpenge i ’reformugerne’ 22-32 (kolonne 5). De første tre
kolonner giver således den estimerede proportionale forskydning op (>1) eller ned (<1) af
hazard’en ud af sygedagpenge i en af de uger, der har særligt ’bid’, jf. figur 4, 7 og 10 ovenfor. Den
sidste kolonne indeholder estimater på, om den gruppe, der efter reformen var mere tilbøjelig til
at forlade sygedagpenge og genindtræde på arbejdsmarkedet, kom tilbage til beskæftigelse, der
var mindre stabil end lignende personer før reformen. Det vil sige, at en signifikant effekt over 1
indikerer en forkortelse af det efterfølgende beskæftigelsesforløb som følge af reformen for de
individer, der forlod sygedagpenge i ugerne 22-32, mens en signifikant effekt under 1 indikerer at
samme type individ kom ud i mere stabil beskæftigelse. Konsekvenserne af reformen på
sygedagpengeforløb med varigheder over 52 uger er tabuleret i Tabel 3.
For gruppen af sygedagpengemodtagere samlet set ser vi statistisk signifikant skift opad (>1) i den
proportionale hazard ud af sygedagpenge i uge 29 af sygedagpengeforløbet som følge af
reformen. Særligt koefficient-estimatet på hazarden over i selvforsørgelse er stor og mere end
fordobles her. Bemærk dog også, at jf. figur 7 ovenfor, så er dette en meget sjælden begivenhed
39
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0040.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
med en ugentligt hazard på langt under 1%. Så der skal ganske få transitioner til at forskyde denne
parameter betragteligt. Det samme gør sig gældende for koefficient-estimatet for hazarden over i
anden offentlig forsørgelse, der stiger 83% i uge 29 som følge af reformen men fra et meget lavt
niveau, jf. figur 8. Koefficientestimatet på 1,42 for hazarden ud af beskæftigelse svarer til det
proportionale skift, der ses i figur 10 for uge 29 (fra en smule under 0,03 til et stykke over 0,04).
Endelig er der ikke nogen signifikant effekt på koefficientestimatet ud af beskæftigelse, for den
gruppe. Parameteren bestemmes forholdsvist præcis med en standard fejl på 0,03, så det er et
relativt præcis nul-effekt vi finder.
4
For det første vil det sige, at overordnet se, så hverken
forkortede eller forlængede reformen det efterfølgende beskæftigelsesforløb for den gruppe af
borgere, der forlod sygedagpenge i særligt stort omfang i ugerne 22-32. For det andet, så må de
overordnede positive beskæftigelseseffekter fra figur 12 og 13 for hele populationen af påvirkede
borgere og ikke kun fra gruppen, der forlod sygedagpenge i ugerne 22-32.
4
Effekten identificeres via forskellen i de 10%-point af populationen i figur 11, der ikke ”overlever” fra uge 22 til uge
32.
40
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0041.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Tabel 2. Proportionale ændringer i hazarder som følge af reformen, udvalgte effekter.
Gruppe
Samlet
Mænd
Kvinder
Alder
Alder < 30
30 <= Alder <= 55
Alder > 55
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Andel beskæftigelse tidligere 3 år
0% - 24.9%
25% - 94.9%
95% - 100%
Fra sygedagpenge i uge 29 ind i …
Beskæf-
Selv-
Anden off.
tigelse
forsørgelse forsørgelse
1,420
(0,075)
1,542
(0,131)
1,382
(0,094)
1,706
(0,375)
1,392
(0,092)
1,435
(0,142)
1,465
(0,139)
1,360
(0,193)
1,539
(0,186)
1,562
(0,17)
1,103
(0,180)
2,483
(0,583)
1,294
(0,139)
1,429
(0,094)
1,493
(0,113)
1,346
(0,113)
1,317
(0,608)
1,341
(0,408)
1,421
2,090
(0,412)
1,801
(0,508)
2,520
(0,742)
2,123
(0,942)
2,814
(0,819)
1,221
(0,444)
2,359
(0,752)
1,790
(0,923)
2,394
(1,094)
2,673
(1,309)
4,071
(4,778)
9,610
(7,243)
1,392
(0,371)
2,231
(0,834)
2,100
(0,498)
1,920
(1,188)
9,400
(7,633)
0,908
(1,374)
0,926
1,832
(0,192)
2,376
(0,398)
1,543
(0,214)
1,648
(0,466)
1,744
(0,227)
1,863
(0,433)
2,182
(0,415)
2,805
(0,788)
1,569
(0,360)
1,618
(0,367)
1,589
(0,517)
2,169
(0,460)
0,720
(0,90)
2,003
(0,369)
2,136
(0,295)
1,344
(0,337)
1,914
(1,770)
5,030
(3,201)
1,830
Ud af
Beskæftigelse
1,042
(0,030)
1,136
(0,052)
0,979
(0,044)
0,942
(0,075)
0,994
(0,037)
1,250
(0,081)
1,035
(0,050)
1,216
(0,099)
1,031
(0,067)
1,082
(0,068)
1,097
(0,095)
0,954
(0,061)
1,083
(0,050)
1,044
(0,040)
1,050
(0,042)
1,083
(0,048)
1,230
(0,318)
1,150
(0,187)
1,038
Sektor
Private
Offentlige
A-kasse
Byggefag
Metal
Gule
41
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0042.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Fremstilling
Teknisk funktionærer
HK
Funktionærer, tjenestemænd mm.
Akademikere
FOA
Selvstændige
Ikke forsikret
(0,227)
1,215
(0,205)
1,221
(0,261)
1,538
(0253)
1,334
(0,138)
1,549
(0,269)
1,163
(0,195)
1,800
(0,346)
1,554
(0,927)
(0,469)
1,312
(0,537)
1,287
(0,984)
0,642
(0,605)
6,262
(4,770)
4,044
(4,539)
4,625
(2,348)
2,270
(1,394)
5,388
(4,178)
(0,440)
2,372
(0,602)
2,003
(0,865)
1,337
(0,375)
1,489
(0,394)
1,500
(0,652)
1,413
(0,658)
1,824
(0,606)
9,799
(10,484)
(0,086)
1,114
(0,093)
1,105
(0,131)
1,081
(0,097)
0,940
(0,055)
0,962
(0,094)
1,072
(0,095)
1,190
(0,121)
0,945
(0,282)
Note: Egne beregninger. Asymptotiske standardfejl er angivet i parenteser. Effekter fremhævet med fed skrift angiver,
at tallet er statistisk signifikant forskellig fra 1 på et 5%-niveau. De første tre kolonner angiver størrelsen af skiftet i
hazard’en ud af sygedagpenge i uge 29 som følge af reformen. Den sidste kolonne angiver størrelsen af skiftet i
hazard’en ud af efterfølgende beskæftigelse for den gruppe, der forlod sygedagpenge i uge 22-32 af deres forløb efter
reformen.
42
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0043.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Tabel 3. Proportionale ændringer i hazarder som følge af reformen, udvalgte effekter.
Gruppe
Samlet
Mænd
Kvinder
Alder
Alder < 30
30 <= Alder <= 55
Alder > 55
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Andel beskæftigelse tidligere 3 år
0% - 24.9%
25% - 94.9%
95% - 100%
Fra sygedagpenge i uge 57-60 ind i …
Beskæf-
tigelse
Selv-forsørgelse Anden off. forsørgelse
0,653
(0,049)
0,626
(0,080)
0,677
(0,065)
0,548
(0,195)
0,700
(0,066)
0,613
(0,081)
0,597
(0,089)
0,761
(0,164)
0,695
(0,132)
0,671
(0,108)
0,918
(0,201)
0,440
(0,129)
0,641
(0,121)
0,747
(0,074)
0,706
(0,080)
0,818
(0,114)
0,238
(0,305)
0,762
(0,361)
0,733
0,407
(0,066)
0,368
(0,102)
0,361
(0,085)
0,422
(0,204)
0,374
(0,083)
0,544
(0,154)
0,142
(0,061)
0,315
(0,158)
0,436
(0,215)
0,398
(0,168)
1,390
(0,804)
0,317
(0,153)
0,351
(0,117)
0,292
(0,089)
0,303
(0,080)
0,462
(0,190)
•
0,347
(0,422)
0,349
0,285
(0,031)
0,383
(0,066)
0,221
(0,034)
0,313
(0,090)
0,292
(0,040)
0,281
(0,061)
0,239
(0,058)
0,345
(0,098)
0,557
(0,142)
0,408
(0,098)
0,405
(0,137)
0,261
(0,071)
0,359
(0,066)
0,427
(0,073)
0,395
(0,062)
0,414
(0,096)
0,171
(0,188)
0,397
(0,169)
0,264
Sektor
Private
Offentlige
A-kasse
Byggefag
Metal
Gule
43
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0044.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Fremstilling
Teknisk funktionærer
HK
Funktionærer, tjenestemænd mm.
Akademikere
FOA
Selvstændige
Ikke forsikret
(0,166)
0,751
(0,180)
0,762
(0,219)
0,527
(0,136)
0,667
(0,096)
0,827
(0,187)
0,746
(0,212)
0,366
(0,093)
1,133
(0,923)
(0,198)
0,595
(0,215)
0,473
(0,401)
0,698
(0,330)
0,411
(0,167)
0,093
(0,100)
0,311
(0,212)
0,356
(0,203)
0,383
(0,339)
(0,074)
0,236
(0,069)
0,427
(0,156)
0,567
(0,172)
0,402
(0,104)
0,262
(0,117)
0,320
(0,104)
0,079
(0,048)
0,113
(0,118)
Note: Egne beregninger. Asymptotiske standardfejl er angivet i parenteser. Effekter fremhævet med fed skrift angiver,
at tallet er statistisk signifikant forskellig fra 1 på et 5%-niveau. Tallene angiver størrelsen af skiftet i hazard’en ud af
sygedagpenge i ugerne 57-60 som følge af reformen. En
•
angiver, at effekten ikke kunne identificeres pga.
datamangel.
7.2 Resultater opdelt på undergrupper
I dette afsnit rapporterer vi effekter opdelt i forskellige dimensioner; køn, alder, region, omfang af
tidligere beskæftigelse, og sektor. Estimationerne er også foretaget separat for 10 a-kasser eller
grupper af a-kasser samt ikke-forsikrede, men her er resultaterne sjældent signifikante på grund af
færre observationer i grupperne. Disse resultater sammenfattes derfor udelukkende i afsnit 7.3,
hvor vi beregner effekter på forventede varigheder.
Resultater opdelt på køn
I figur B1-B4 vises effekterne for mænd, og i figur B5-B8 vises effekterne for kvinder.
Det ses, at effekterne på afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse er af nogenlunde samme
størrelsesorden som de overordnede effekter, og tilsvarende kun varer i omkring 6 uger, fra uge
26-32. Der ses også for både mænd og kvinder en negativ effekt fra omkring 56 uger på
sygedagpenge.
44
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
For overlevelseskurven på sygedagpenge ses igen en lille, men signifikant effekt fra omkring godt
26 uger til omkring 52 uger på sygedagpenge.
For så vidt angår afgangsraten fra beskæftigelse, så er der igen samme overordnede mønster,
nemlig at afgangsraterne er lavere for de reform-omfattede end for de ej omfattede, svarende til
at de reform-omfattede har mere stabil beskæftigelse. Forskellen i afgangsraterne er dog kun
statistisk signifikant i enkelte korte tidsperioder. Til gengæld ses, ganske som for de overordnede
effekter, en akkumulerende effekt på overlevelseskurven – andelen som forbliver beskæftigede.
For mænd er effekten signifikant efter omkring 40 ugers beskæftigelse, mens den for kvinder kun
lige når at blive borderline signifikant efter 65 ugers beskæftigelse.
Effekter opdelt på alder
Figur B9-B12 viser effekterne for personer under 30, figur B13-B16 for personer mellem 30 og 54,
mens figur B17-B20 viser effekterne for personer på 55 år og derover.
Ser vi først på hazard’en fra sygedagpenge til beskæftigelse, så finder vi for personer under 30 en
ret stor og positiv, men ikke signifikant effekt omkring uge 26-32, mens den negative effekt efter
56 uger heller ikke er signifikant. For personer mellem 30 og 54 finder vi en effekt svarende til den
overordnede effekt, mens vi for personer på 55 og derover finder en lidt mindre positiv effekt i
ugerne 26-32 og en lidt større negativ effekt ude efter 56 uger på sygedagpenge. Det kunne
således antyde, at de yngre reagerer mere positivt på sygedagpengereformen end de ældre.
Når vi ser på overlevelseskurven på sygedagpenge tegner sig nogenlunde samme mønster; der er
den største effekt på overlevelseskurven for de yngre, men den er ikke statistisk signifikant. Det er
den for de midaldrende, mens den også kun er borderline signifikant for de ældre.
Betragtes i stedet afgangsraten fra beskæftigelse og de tilhørende overlevelseskurver, så finder vi,
at effekten er af nogenlunde samme størrelsesorden for alle tre aldersgrupper, men igen kun
statistisk signifikant for de midaldrende.
45
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Opsummerende finder vi altså ikke store forskelle i de tre aldersgruppers reaktionsmønstre på
sygedagpengereformen.
Effekter opdelt på regioner
I dette afsnit vises effekterne af sygedagpengereformen opdelt på regioner. Figur B21-B24 viser
effekterne i region hovedstaden, figur B25-B28 viser effekterne i region Sjælland, figur B29-B32 i
Syddanmark, figur B33-B36 i region Midtjylland, og endelig vises resultaterne for region
Nordjylland i figur B37-B40.
Ser vi først på afgangsraterne fra sygedagpenge til beskæftigelse, så finder vi signifikante positive
effekter i region Midtjylland, mens der er positive effekter at spore, om end mindre signifikante, i
Hovedstadsregionen, Sjælland og Syddanmark. I Nordjylland, derimod, er der ikke nævneværdige
effekter af sygedagpengereformen på afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse.
Når vi inkluderer alle afgange fra sygedagpenge og ser på andelen af tilbageværende på
sygedagpenge, så finder vi signifikante forskelle blandt de der er omfattet af reformen,
sammenlignet med de der ikke er, i region Midtjylland og til dels i Syddanmark, insignifikante
forskelle i Hovedstadsregionen og Sjælland, mens overlevelseskurven for de to grupper er
sammenfaldende i Nordjylland.
Ser vi på afgangsraterne fra den efterfølgende beskæftigelse og de tilhørende overlevelseskurver,
så finder vi stort set ikke signifikante effekter af sygedagpengereformen på nær i korte
tidsintervaller i enkelte regioner. I region Sjælland giver det sig udslag i signifikant forskellige
overlevelseskurver efter godt 60 ugers beskæftigelse i den forstand at de reform omfattede har
mere stabil beskæftigelse, men for de øvrige regioner er der ingen signifikante forskelle mellem de
reformomfattede og de ej omfattede. Det er dog tilfældet i alle regioner, at de reform omfattede
har marginalt mere stabil beskæftigelse.
46
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Effekter opdelt på foregående beskæftigelsesomfang
Her opdeles de sygemeldte efter deres forudgående beskæftigelsesomfang de seneste tre år;
mindre end 25% beskæftigelse (figur B41-B44), 25-95% beskæftigelse (figur B45-B48) og fuld
(>95%) beskæftigelse (figur B49-B52).
Når vi ser på afgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse, finder vi nogle interessante mønstre.
For de med lavest foregående beskæftigelse finder vi kun signifikante effekter reformeffekter
meget tidligt i sygedagpengeforløbet, hvilket er svært at forklare. For de med mest foregående
beskæftigelse finder vi, at afgangsraten til beskæftigelse slet ikke falder, men vokser over tid, og
samtidig ser vi ret store reformeffekter. Når vi betragter overlevelseskurven på sygedagpenge ser
vi den største effekt på de med mindst beskæftigelse, hvilket er overraskende set i lyset af
effekterne på afgangsraterne til beskæftigelse. Det skyldes imidlertid forøget overgang til især
arbejdsløshedsdagpenge og i et vist omfang også selvforsørgelse. For de med mest foregående
beskæftigelse opstår effekterne gradvist omkring uge 30 og fremefter, og de tenderer til at
forsvinde igen, da overlevelseskurven nærmer sig nul for denne grupper efter 60 uger.
Når vi ser på afgangsrater og overlevelsesfunktionen i den efterfølgende beskæftigelse finder vi
gunstige effekter for alle tre grupper, men de er størst og mest signifikante for gruppen med 25-
95% forudgående beskæftigelse.
47
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Effekter opdelt på sektor
Når vi opdeler sygedagpengeforløbene efter om den sygemeldte var offentligt (figur B53-B56) eller
privat ansat (figur B57-B60) før sin sygemelding, finder vi, at effekten af sygedagpengereformen på
afgangsraten tilbage i beskæftigelse ser ud til at være en smule større for de privat ansatte.
Stigningen omkring 26. uge er væsentligt større for de privat ansatte, og ser vi på
overlevelseskurven på sygedagpenge ses også en signifikant forskel på de der er omfattet af
reformen og de ej omfattede for de privat ansatte, mens vi for de offentligt ansatte se ren lille,
men signifikant forskel, som ikke kan forklares med afgang til beskæftigelse, men som i stedet
skyldes en øget overgang til både selvforsørgelse og anden offentlig forsørgelse for de reform
omfattede.
Betragtes vi afgangsraten fra efterfølgende beskæftigelse, så ser vi ikke nogen effekt af
sygedagpengereformen for de offentligt ansatte, men vi for de privat ansatte ser en relativt kraftig
effekt, som vokser til omkring 5%-points efter 65 ugers beskæftigelse. De privat ansatte har altså
væsentligt mere stabil beskæftigelse som følge af sygedagpengereformen.
7.3 Forventede varigheder
I dette afsnit sammenfatter vi vore resultater fra afsnittene ovenfor ved at beregne effekter af
sygedagpengereformen på de forventede varigheder på sygedagpenge og i efterfølgende
beskæftigelse. De forventede varigheder er betinget på, at sygedagpengeforløb er beregnet som
arealet under overlevelseskurven til og med 100 ugers på sygedagpenge, svarende til at den
forventede varighed er betinget på, at den er kortere end 100 uger. Yderligere er der betinget på
afgang til beskæftigelse, så det er en forventet varighed til beskæftigelse, der er tale om. Den
forventede varighed for beskæftigelsesforløb er ligeledes betinget på at de er kortere end 100
uger.
I Tabel 4 neden for angives de beregnede betingede forventede varigheder på sygedagpenge indtil
beskæftigelse. Samlet set ses, at sygedagpengeforløbene (fraset de på over 100 uger) har en
forventet varighed knap 20 uger for både de der var omfattede af sygedagpengereformen og for
48
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
de ej omfattede. Sygedagpengereformen har givet anledning til en signifikant forkortelse af
sygedagpengeforløbene på knap 0,3 uger, svarende til en forkortelse på 1,5%.
For mænd er forkortelsen næsten på �½ uge, mens den er insignifikant for kvinder. Af øvrige
markante resultater finder vi effekter på �½-1 uge i region Syddanmark og Midtjylland, for personer
uden fuld forudgående beskæftigelse de seneste tre år, samt for privat ansatte.
Ser på resultaterne opdelt på a-kasser finder vi kun signifikante effekter for fremstillingsfagene og
selvstændige. For de øvrige a-kasser er usikkerheden på de estimerede effekter enten meget stor
eller effekterne er meget små.
I tabel 5 vises de forventede varigheder i et eventuelt efterfølgende beskæftigelsesforløb og
effekterne herpå.
49
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0050.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Tabel 4. Forventede varigheder af sygedagpengeforløb og effekter herpå.
Fra sygedagpenge ind i beskæftigelse
%-effekt Omfattede Ej omfattede Effekt L95 U95
Gruppe
Samlet
-1,8
22,3
22,7
-0,402
-0,727 -0,105
Køn
Mænd
-1,1
22,4
22,7
-0,243 -0,697 0,246
Kvinder
-2,3
22,5
23,0
-0,523
-0,930 -0,112
Alder
Alder < 30
-2,0
20,3
20,7
-0,414 -1,350 0,907
30 <= Alder <= 55
-1,1
24,6
24,9
-0,270 -0,622 0,073
Alder > 55
-1,1
25,1
25,4
-0,277 -0,781 0,239
Region
Hovedstaden
-1,0
24,0
24,2
-0,250 -0,823 0,357
Sjælland
1,7
23,0
22,6
0,381 -0,383 1,255
Syddanmark
-1,6
24,0
24,4
-0,386 -1,018 0,388
Midtjylland
-3,9
25,6
26,6
-1,041
-1,701 -0,284
Nordjylland
-1,5
22,7
23,0
-0,339 -1,324 0,828
Andel beskæftigelse tidligere 3 år
0% - 24.9%
1,0
44,0
43,6
0,447 -0,906 2,048
25% - 94.9%
-6,2
25,0
26,6
-1,665
-2,505 -0,838
95% - 100%
-1,6
17,8
18,1
-0,289 -0,605 0,059
Sektor
Private
-2,8
24,0
24,7
-0,691
-1,155 -0,201
Offentlige
-0,9
17,0
17,1
-0,160 -0,560 0,317
A-kasse
Byggefag
-2,8
22,1
22,7
-0,626
.
.
Metal
-3,1
23,6
24,4
-0,748
.
.
Gule
-3,1
29,7
30,7
-0,949
-1,896 -0,040
Fremstilling
-3,2
28,2
29,2
-0,939
.
.
Teknisk funktionærer
-0,4
25,5
25,6
-0,109
.
.
HK
-0,2
26,0
26,1
-0,064 -0,970 0,861
Funktionærer, tjenestemænd mm.
-0,6
20,7
20,9
-0,135 -0,616 0,322
Akademikere
1,0
25,5
25,3
0,248
.
.
FOA
-0,1
19,3
19,3
-0,021
.
.
Selvstændige
-1,5
28,7
29,2
-0,444 -1,551 0,570
Ikke forsikrede
4,2
39,1
37,5
1,569
.
.
50
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0051.png
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Tabel 5. Forventede varigheder af beskæftigelsesforløb og effekter herpå.
Gruppe
Samlet
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Alder < 30
30 <= Alder <= 55
Alder > 55
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Andel beskæftigelse tidligere 3 år
0% - 24.9%
25% - 94.9%
95% - 100%
Ud af beskæftigelse
%-
effekt Omfattede Ej omfattede Forskel L95 U95
1,9
2,9
1,1
2,8
2,0
2,0
1,6
3,8
1,0
2,4
0,8
2,0
3,3
1,5
2,4
1,6
12,5
3,2
0,5
3,1
4,2
0,7
1,6
0,8
1,5
1,9
4,2
68,1
68,8
69,0
45,0
71,5
73,5
69,7
73,3
69,4
70,7
71,6
55,8
56,0
69,3
69,7
71,4
67,3
72,9
64,1
66,3
70,0
68,8
73,0
71,1
70,2
69,6
60,9
66,8
66,8
68,3
43,8
70,1
72,1
68,6
70,6
68,7
69,0
71,0
54,7
54,2
68,3
68,1
70,3
59,8
70,6
63,8
64,3
67,2
68,4
71,8
70,5
69,1
68,4
58,4
1,3
1,9
0,7
1,2
1,4
1,5
1,1
2,7
0,665
1,680
0,551
1,068
1,772
1,054
1,617
1,122
7,478
2,291
0,308
2,001
2,811
0,488
1,158
0,554
1,063
1,272
2,452
0,667 1,909
0,809 2,970
-0,258 1,680
-0,484 3,028
0,689 2,112
0,300 2,678
0,300 2,249
1,405 4,261
-0,344 1,965
0,696 3,027
-0,839 2,317
-1,234 2,995
0,391 2,866
0,172 1,863
0,779 2,349
0,229 1,921
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Sektor
Private
Offentlige
A-kasse
Byggefag
Metal
Gule
Fremstilling
Teknisk funktionærer
HK
Funktionærer, tjenestemænd mm.
Akademikere
FOA
Selvstændige
Ikke forsikrede
-1,292 2,355
0,085 2,414
-0,559 3,648
51
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Overordnet har sygedagpengereformen bidraget til at forlænge beskæftigelsesforløb med knap 1�½
uge, svarende til et par procent. Effekten er statistisk signifikant.
Ser vi på effekterne for forskellige undergrupper finder vi gunstige, men dog ikke signifikante,
effekter for alle grupper. De største signifikante effekter findes for mænd, personer mellem 31 og
55, personer bosat i region Sjælland eller Midtjylland, personer med mellem 25% og 95%
beskæftigelsesomfang inden for de seneste tre år, ansatte i den private sektor, samt medlemmer
af byggefagenes, fremstillingsfagenes eller selvstændiges a-kasser.
7.4 Opsummering og diskussion
Vi finder gunstige effekter af sygedagpengereformen både på overgangsraten fra sygedagpenge til
beskæftigelse, på varigheden af sygedagpengeforløb, og på den efterfølgende beskæftigelses
stabilitet. Vi finder ingen indikationer af ex ante (motivations-) effekter, så selve udsigten til den
fremrykkede vurdering ser ikke ud til at have påvirket afgangsraten til beskæftigelse. Det må
således konkluderes, at det er selve fremrykningen af tidspunktet for revurderingen, som har
påvirket afgangen til beskæftigelse. Den tidligere afgang til beskæftigelse har så forårsaget, at de
efterfølgende beskæftigelsesforløb er blevet mere stabile.
Effekterne på forventede varigheder er ikke voldsomt store procentuelt, men til gengæld finder vi
dem der, hvor vi ville forvente at finde dem, nemlig efter omkring 26 og 52 uger på
sygedagpenge. Vi har derfor stor tiltro til at vi faktisk har estimeret effekterne af
sygedagpengereformen og ikke en spuriøs konjunktur- eller anden kalendertids-effekt, som
formentlig ikke kun ville have påvirket afgangsraterne omkring uge 26.
52
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Referencer
Ashenfelter, O. & R. Layard, eds., (1986).
Handbook of Labor Economics,
vols. 1-2. Amsterdam:
North-Holland.
Ashenfelter, O. & D. Card, eds., (1999). Handbook of Labor Economics, vol. 3. Amsterdam: North-
Holland.
Ashenfelter, O. & D. Cards, eds., (2011). Handbook of Labor Economics, vol. 4. Amsterdam: North-
Holland.
Dansk Økonomi, efterår 2014. De Økonomiske Råd.
Engström, P., P. Hägglund & P. Johansson (2015): ”Early Interventions and Disability Insurance:
Experience from a Field Experiment”, Economic Journal, doi: 10.1111/ecoj.12310
Hartman, L., P. Hesselius & P. Johansson (2013): ”Effects of Eligibility Screening in the Sickness
Insurances: Evidens from a Field Experiment”, Labour Economics, 20, 48-56.
Heckman, J. J. & B. Singer (1984), A Method for Minimizing the Impact of Distributional
Assumptions in Econometric Models for Duration Data. Econometrica, Vol. 52, 271-320.
Henrekson, M. & M. Persson (2004): ”The Effects of Sick Leave of Changes in the Sickness
Insurance System”, Journal of Labor Economics, 22, 87-113.
Hermansen, M. N. (2014), Effekten af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En
foreløbig evaluering af dagpengereformen. De Økonomiske Råd. Arbejdspapir 2014:03.
53
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Effektevaluering af sygedagpengereformen
Hesselius, P., J.P. Nillson & P. Johansson (2009): ”Sick of Your Colleagues’ Absence?”,
Journal of
European Economic Association, 7, 583-594.
Hägglund, P. (2013): ”Do Time Limits in the Sickness Insurance System Increase Return to Work?”,
Empirical Economics,45, 567-582.
Høgelund, J., A. Holm, & J. McIntosh (2010): ”Does Graded Return-to-Work Improve Sick-Listed
Workers’ Chance of Returning to Regular Working Hours?”, Journal of Health Economics, 29, 158-
169.
Johansson, P. & E. Lindahl (2013): ”Can Sickness Absence be Affected by Information Meetings?
Evidence from a Social Experiment”, Empirical Economics, 44, 1673-1695.
Johansson, P. & M. Palme (2005): ”Moral Hazard and sickness Insurance”,
Journal of Public
Economics, 89. 1879-1890.
de Jong, P., M. Lindeboom & B. van der Klaauw (2011): ”Screening Disability Insurance
Applications”, Journal of the European Economic Association, 9, 106-129.
Markussen, S., A. Mykletun, & K. Røed (2012): ”The Case for Presenteeism – Evidence from
Norway’s Sickness Insurance Program”, Journal of Public Economics, 11, 959-972.
Markussen, S., K. Røed & R. Schreiner (2015):”Can Compulsory Dialogues Nudge Sick-Listed
Workers Back to Work?” IZA Discussion Paper No. 9090.
Star (2015), Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt. Kvantitativ analyse.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Sørensen, K. L., J. N. Arendt og H. L. Andersen (2014), Effekter af uddannelsesaktivering for
forsikrede ledige. KORA.
54
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0055.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0056.png
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837122_0057.png