BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Sygedagpengereformen og

det nye revurderingstidspunkt

KVANTITATIV ANALYSE

April 2017

J.nr. 17/05134

Viden og Analyse/CONI

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Indledning ............................................................................................................................... 1

Sammenfatning ...................................................................................................................... 2

Ændret adfærd efter det fremrykkede revurderingstidspunkt ................................................. 3

Øget afgang til beskæftigelse og uddannelse fra 26.-30. fraværsuge efter reformstart...... 3

Højere beskæftigelsesandel efter det nye fremrykkede revurderingstidspunkt

sammenlignet med før reformen ........................................................................................ 5

Der er typisk tale om afgang til varig beskæftigelse ........................................................... 6

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Sygedagpengereformen, som trådte i kraft i juli 2014, indeholder et fremrykket revurderings-

tidspunkt, nye jobafklaringsforløb og ændrede forlængelsesregler. Denne analyse undersø-

ger konsekvenserne af den nye sygedagpengereform med et særligt fokus på det nye, frem-

rykkede revurderingstidspunkt.

Analysen er en opdatering af analyse gennemført af STAR i efteråret 2015 og offentliggjort i

december 2015.

Et af de overordnede mål med sygedagpengereformen er, at alle sygedagpengemodtagere

skal være sikret økonomisk tryghed under hele deres sygdomsforløb. Dertil skal indsats og

opfølgning ske tidligt i sygdagpengeforløb for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet

og sikre hurtig tilbagevenden. Det sker bl.a. ved en tidligere revurdering af sygefraværet.

Revurderingen sker typisk efter 22 ugers sygedagpenge, dvs. efter 26 ugers sygefravær, da

arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage ikke medregnes i 22 ugers beregningen. Tidligere

skete revurderingen typisk efter 56 ugers sygefravær. Borgere, der ikke kan forlænges efter

de gældende forlængelsesregler, og som fortsat er uarbejdsdygtige, overgår til et jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse. Jobafklaringsforløbet har til hensigt at give borge-

ren en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til, at borgeren vender tilbage

til arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse. Ydelsen er på niveau med kontant-

hjælp, dog uafhængig af ægtefælles indkomst og eventuel formue.

Reformens elementer indebærer modsatrettede adfærdsmæssige konsekvenser. Det frem-

rykkede revurderingstidspunkt forventes isoleret set at give en tidligere afgang og herved

kortere sygedagpengeforløb. De ændrede forlængelsesregler samt muligheden for at mod-

tage jobafklaring efter 52 uger trækker i retning af længere sygefraværsforløb, da alternati-

vet typisk var den almindelige kontanthjælp efter det tidligere revurderingstidspunkt.

Indeværende analyse fokuserer på afgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse og uddan-

nelse omkring det nye revurderingstidspunkt. Den forholder sig således ikke til den fulde ef-

fekt af muligheden, og inddrager således ikke den potentielle negative beskæftigelseseffekt

af muligheden for jobafklaringsydelse efter 52 uger.

Beskæftigelsesministeriet har 24. januar 2017 offentliggjort en effektanalyse, der vurderer

de samlede effekter af sygedagpengereformen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

Øget afgang til beskæftigelse og uddannelse fra 26.-30. fraværsuge efter reformstart

Det fremrykkede revurderingstidspunkt har ført til en væsentlig stigning i afgangen til be-

skæftigelse og uddannelse omkring den 26. sygefraværsuge. Afgangsraten stiger med om-

kring 45 pct. før den 30. uge sammenlignet med de personer, som modtog sygedagpenge

før reformen, hvor revurderingstidspunktet først lå efter 52 ugers sygedagpenge.

Højere beskæftigelsesandel efter det nye fremrykkede revurderingstidspunkt sammenlignet

med før reformen

Den højere afgangsrate omkring det nye revurderingstidspunkt giver sig udslag i en højere

andel af personer i beskæftigelse. Blandt personer med sygefravær over 22 ugers varighed

er 39 pct. således i beskæftigelse to måneder efter det nye revurderingstidspunkt. Målt på

samme tidspunkt før reformen var det 26 pct.

Der er typisk tale om afgang til varig beskæftigelse

86 pct. af de personer, som afgår til beskæftigelse omkring det fremrykkede revurderings-

tidspunkt, er fortsat i beskæftigelse 3 måneder efter overgangen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ændret adfærd efter det fremrykkede revurderingstidspunkt

Reformen skal understøtte, at sygemeldte borgere vender tilbage til arbejdsmarkedet eller

påbegynder en uddannelse. Et fremrykket revurderingstidspunkt har til hensigt at sikre tidlig

afklaring og styrker hermed sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Reformen har til hensigt at sikre økonomisk tryghed for den sygemeldte under hele syg-

domsforløbet. Som noget nyt kan borgere, som ikke bliver forlænget efter endt sygedagpen-

geperiode, komme i et jobafklaringsforløb med en ressourceforløbsydelse. De vigtigste ele-

menter i reformen er nærmere beskrevet i boks 1.

Boks 1. Centrale elementer i reformren

Med sygedagpengereformen er alle sygemeldte sikret et forsørgelsesgrundlag under hele

sygdomsforløbet.

Hovedelementer i reformen:

Fremrykket revurderingstidspunkt, dvs. afkortning af sygedagpengeperioden fra

52 til 22 uger

Økonomisk tryghed via jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløb er til sygemeldte,

der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge, men som fortsat er uar-

bejdsdygtige på grund af egen sygdom

Tidligere indsats og opfølgning. Indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes be-

hov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Ny opfølgningsmodel med ”fast-track-løsning”

Ny forlængelsesmulighed for personer med livstruende sygdom

Øget afgang til beskæftigelse og uddannelse fra 26.-30. fraværsuge efter re-

formstart

Afgangsraten fra sygedagpenge er høj i starten, da langt de fleste sygedagpengeforløb af-

sluttes inden for de første 3 måneder, hvorefter afgangen er støt faldende frem til 5 måne-

ders varighed af sygefraværet. For forløb, som er påbegyndt efter reformen, sker der efter 5

måneder en stor stigning i afgangsraten, jf. figur 1. Det bemærkes, at der alene ses på syge-

fraværsforløb med en varighed over 4 uger, jf. boks 2.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1: Afgangskurve fra sygedagpenge inkl. jobafklaringsforløb til beskæftigelse og uddannel-

pct

pct.

8 uger

5 uger

11 uger

17 uger

14 uger

20 uger

26 uger

23 uger

32 uger

29 uger

35 uger

41 uger

38 uger

47 uger

44 uger

50 uger

56 uger

53 uger

62 uger

59 uger

65 uger

71 uger

68 uger

77 uger

74 uger

80 uger

83 uger

Forløb påbegyndt før 1. juli 2014

Forløb påbegyndt efter 1. juli 2014

Anm.: Afgang er defineret ved afgang til beskæftigelse eller SU, hvor beskæftigelse er selvforsørgelse ved afgang

kombineret med en brancheudbetaling i indeværende eller efterfølgende måned. Jobafklaringsforløb er inkluderet, hvis

det ligger i forlængelse af sygedagpenge. Både afsluttede og uafsluttede forløb er inkluderet.

Kilde: DREAM og egne beregninger

Udover det fremrykkede revurderingstidspunkt indebar reformen også en ændring i, hvordan

nye sygedagpengeforløb opgøres. Tidligere var kravet til nyindplacering i sygedagpengesy-

stemet, at man ikke havde modtaget sygedagpenge i de seneste 18 måneder. Efter refor-

men er denne afgrænsning ændret til 9 måneder. Denne nye referenceperiode betyder iso-

leret set, at personer, der påbegyndte et sygedagpengeforløb før reformen, i gennemsnit har

kortere sygeforløb bag sig. Undersøgelser i den første udgave af indeværende analyse fra-

december 2015 viste dog, at der i praksis er lille forskel mellem de to afgangskurver. Derfor

vises kun kurven med en referenceperiode på 9 måneder for begge opgørelsesperioder i in-

deværende opdatering.

Hvis der alene ses på andelen af sygedagpengemodtagere, der afgår til beskæftigelse og

uddannelse, stiger afgangsraten til ca. 3,5 pct. ved 30. uge (hvor afgangsraten topper), hvor

den før reformen var på 2,4 pct. Der er således tale om en omtrentlig forøgelse på ca. 44

pct. i afgangsraten sammenlignet med før reformen.

Den øgede afgang begynder lidt tidligere end 26. uge, som er det tidligst mulige tidspunkt

for revurderingen (dog kan selvstændige blive revurderet tidligere), og topper lige før 30.

uge. For forløb påbegyndt før reformstart sker den øgede afgang først efter et års tid. Re-

vurderingen skete her omkring 56 ugers sygedagpengeforløb. Fra 56. til 60 uge. sker en

stigning i afgangsraten fra 0,9 til 1,6 pct., hvilket svarer til en stigning på 80 pct. Det skal

bl.a. ses i sammenhæng med, at kommunerne tidligere ikke fik refusion for sygedagpenge-

udgifter efter et års sygedagpenge.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

I figur 1 ses også, at færre personer efter reformen afgår fra sygedagpenge til beskæftigelse

og uddannelse omkring det gamle revurderingstidspunkt i forhold til før reformen

Beregningerne bag korrigerer ikke direkte for konjunkturer og øvrige reformer. Det er dog

vurderingen, at disse øvrige forhold, som konjunkturer, andre reformer mv. har mindre be-

tydning. Dette underbygges af, at kurverne for afgangsraterne før og efter reformen stort set

er sammenfaldende op mod det nye revurderingstidspunkt for de to perioder, jf. figur 1. Det

peger på, at det er det fremrykkede revurderingstidspunkt, der er den primære årsag til den

stigende afgangsrate.

Analysen finder, at der er flere der afgår fra sygedagpenge omkring det nye revurderings-

tidspunkt i forhold til før reformen. Til gengæld er der færre, der afgår omkring det gamle re-

vurderingstidspunkt i forhold til tidligere.

Boks 2. Data og afgrænsning af sygedagpengeforløb

Datakilder

Data indhentes fra DREAM.

Afgrænsning af data

I indeværende analyse inkluderes udelukkende sygedagpengemodtagere med sygefravær

over 4 uger

Udvælges af sygedagpengeforløb inkl. jobafklaringsforløb:

Forløb defineres og udvælges ved, at:

Hvis en person har flere forløb, men der er mindre end 4 uger mellem dem, sam-

menkobles de til et langt forløb. Det gør sig gældende for både sygedagpenge og

jobafklaringsforløb. Perioder uden sygedagpenge eller jobafklaringsforløb bliver

dog ikke indregnet i den samlede varighed af sygefraværsforløbet.

Kun nyindplacerede forløb udvælges. Nye forløb er defineret ved, at borgeren de

forudgående 9 kalendermåneder ikke har haft et andet sygedagpengeforløb.

Efter reformstart:

Alle påbegyndte forløb i perioden 1. juli 2014 – 31. december 2016

Før reformstart:

Alle påbegyndte forløb i perioden 1. juli 2012 – 31. december 2013

Varigheden af sygedagpengeforløb beregnes for sygedagpenge fra 1. fraværsuge til sidste

fraværsuge på sygedagpenge/jobafklaringsforløb.

Højere beskæftigelsesandel efter det nye fremrykkede revurderingstidspunkt

sammenlignet med før reformen

Efter ikrafttrædelse af reformen er 39 pct. i beskæftigelse efter det nye revurderingstids-

punkt, mens det gør sig gældende for 26 pct. før reformen. Altså en stigning på 13 pct. po-

int. Dette er en konsekvens af den højere afgangsrate. Der er målt 5 uger efter den 30. sy-

gefraværsuge, som er det seneste tidspunkt for sygedagpengeophør, såfremt borgeren ikke

kan forlænges .33 pct. er på sygedagpenge, mens 6 pct. er på jobafklaringsforløb. Før re-

Status er for personer som har mere end 22 ugers sygefravær.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

formen var 60 pct. på sygedagpenge. For sygedagpengemodtagere før reformen har om-

kring tre pct. status af at være selvforsørgede, hvor det efter reformen er fem pct. Selvfor-

sørgede er en sammensat gruppe af personer, som ikke er lønmodtagere og ikke er offent-

ligt forsørgede. I gruppen indgår bl.a. personer, som ikke har ret til offentlig forsørgelse, men

også selvstændige, der ikke udbetaler til løn til sig selv.

Figur 1. Status i 35. uge, sygedagpengeforløb med varigheder over 22 uger.

100

pct.

Før

Sygedagpenge

Jobafklaring

Selvforsørgende

Dagpenge

Efter

Beskæftigelse

Andet

Anm: Efter indeholder kun forløb, hvor det er muligt at se 35 uger frem fra starttidspunktet.

Kilde: DREAM og egne beregninger

Det bemærkes, at flere er i beskæftigelse efter reformen set i forhold til den første analyse

fra december 2015. I indeværende analyse afgår 39 pct. til beskæftigelse analyse mod 29

pct. i den tidligere offentliggjorte analyse. Otte pct.point af forskellen mellem de to analyser

kan tilskrives det ændrede datagrundlag, mens de resterende to pct.point kan tilskrives op-

gørelsesperioden . Resultaterne af denne analyse er derfor ikke direkte sammenlignelig

med tidligere versioner .

Der er typisk tale om afgang til varig beskæftigelse

86 pct. af de borgere, som afgår op mod revurderingstidspunktet, er i beskæftigelse 3 må-

neder efter overgangen. Dette svarer til niveauet for de personer, der afgik på samme tids-

Opgørelsesperioden efter reformen var i den tidligere offentliggjorte analyse, udgjort af forløb påbegyndt mellem d.

1. juli 2014 og 31. deccember 2015. I indeværende analyse er opgørelsesperioden forløb udgjort af påbegyndt forløb

mellem 1.juli 2014 og 31. december 2016

I tidligere versioner af analysen er KMD’s sygedagpengeregister anvendt, mens der i indeværende analyse benyttes

DREAM. I KMD’s sygedagpengeregister opgøres forløb på startdato og slutdato. I DREAM opgøres forløb på uger. Det

betyder, at der alene af denne årsag er forskel i varigheden.

I DREAM foretages der endvidere en prioritering af offentlig ydelser, som gør at sygedagpengeforløb bliver kortere og

derfor ikke inkluderes i analysen. Eks. prioriteres barsel, førtidspension og efterløn over sygedagpenge. Hvorfor disse

grupper vil have kortere forløb, og derfor ikke indgå i datagrundlaget til figur 2. I KMD’s sygedagpengeregister vil der

ikke være foretaget denne prioritering, hvorfor flere relativt svage vil indgå i analysen, hvormed andelen af beskæftige-

de i uge 34 er lavere, når analysen foretages på KMD’s sygedagpengeregister i forhold til når den foretages på

DREAM. Endvidere er kronikere inkluderet i indeværende analyse, da det ikke er muligt at ekskludere dem fra

DREAM.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

punkt før reformen. Omkring 4 pct. er vendt tilbage til enten sygedagpenge eller jobafkla-

ringsforløb 3 måneder efter, jf. Tabel 1.

Tabel 1. Forløb, over 22 uger, som afgår til beskæftigelse eller SU før 34.

sygedagpengeuge.

Status

Før reform (pct.)

Efter reform (pct.)

Dagpenge

Sygedagpenge

Beskæftigelse

Selvforsørgelse

Jobafklaringsforløb

Andet

I alt

100

Anm: Indeholder forløb som overgår til beskæftigelse eller SU, hvor forløbet har varet mellem 22-34 uger.

Anm.: Som følge af afrunding summer kategorierne ikke nødvendigvis til 100

Kilde: DREAM og egne beregninger