Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 111
Offentligt
1837120_0001.png
Evaluering af revurderingstidspunktet
Bidrag til delanalyse 2: Analyse af kommunernes anvendelse
af forlængelsesreglerne ved revurderingstidspunktet
20. September 2017
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Indledning
Delanalyse 2: Analyse af kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne ved revurderingstidspunktet
Baggrund og formål
Det er et væsentligt element i reformen, at sygedagpengemodtagere, der ved
revurderingstidspunktet ikke kan få deres sygedagpenge forlænget, men fortsat er
uarbejdsdygtige, får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Indhold
Denne afrapportering indeholder en opdateret
oversigt over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsen
vedr. varighedsbegrænsning og forlængelse efter §§
24-29 på landsplan*.
Et succeskriterium for det nye revurderingstidspunkt er derfor, at de afgørelser, der
træffes i kommunerne om, at sygedagpengene forlænges, eller den sygemeldte overgår til De opdaterede resultater perspektiveres til
jobafklaringsforløb, er korrekte.
resultaterne fra Ankestyrelsens praksisundersøgelse
fra november 2015.
Delanalyse 2 skal belyse, om der ved revurderingstidspunktet træffes rigtige afgørelser i
sager om ophør af sygedagpenge.
Afrapporteringen er struktureret med følgende
indhold:
Datagrundlag for delanalyse 2
•
Overblik: Udviklingen i omgørelsesprocenten s. 3-
Datagrundlaget for delanalyse 2 består af:
4.
•
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og forlængelse af
sygedagpengeperioden fra november 2015.
•
Opdateret oversigt over Ankestyrelsen omgørelsesprocent i sager om
varighedsbegrænsning og forlængelse. Data er hentet fra Ankestyrelsens statistikbank
og baserer sig på resultatet af Ankestyrelsens afgørelser i kommunale sager, der er
påklaget til Ankestyrelsen*.
•
Perspektivering fra praksisundersøgelsen s. 5.
•
Cases: Eksempler på de to hyppigste typer af
udfordringer s. 6.
*Bemærk at tallene vedrørende sager efter reformen
omhandler afslag på forlængelse af sygedagpenge ved
revurderingstidspunktet efter 22 uger. Tallene
vedrørende sager før reformen omhandler afslag på
forlængelse ved den daværende såkaldte
varighedsbegrænsning efter 52 uger
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837120_0003.png
Overblik: Udviklingen i omgørelsesprocenten
Delanalyse 2: Analyse af kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne ved revurderingstidspunktet
Hovedresultater
•
Andelen af omgjorte klager vedr. varigheds-
begrænsning/revurdering og forlængelse (den grønne
linje) er på landsplan faldet støt, siden reformen trådte
i kraft.
•
I 2014, hvor reformen trådte i kraft, omgjorde
Ankestyrelsen 18 procent af de påklagede sager vedr.
varighedsbegrænsning/revurdering og forlængelse §§
24-29. I 2016 var omgørelsesprocenten 9 procent.
•
Siden året for reformens ikrafttrædelse er
omgørelsesprocenten således halveret, jf. figur 1.
•
I samme periode er antallet af afgjorte sager faldet
med ca. 38 procent fra ca. 3.800 sager i 2014 til ca.
2.400 sager i 2016, ligesom antallet af indkomne
sager generelt på sygedagpengeområdet er faldet med
25 procent fra 7.000 til ca. 5.200 sager.
•
Faldet i omgørelsesprocenten afspejler, at der er færre
fejl i de sager, som påklages til Ankestyrelsen.
•
Den faldende tendens i omgørelsesprocenten kan
således indikere, at kommunernes udfordringer i
forhold til brug af forlængelsesreglerne er kommet til
at fylde mindre, siden den nye reform trådte i kraft.
Figur 1.
Udvikling i andelen af omgjorte klager vedr.
varighedsbegrænsning/revurdering og forlængelse efter §§ 24-29 på landsplan,
2013*-2016.
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
2013
2014
2015
2016
Afgjorte sager i alt (venstre akse)
Omgjorte sager i procent (højre akse)
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Kilde:
Ankestyrelsens statistikbank.
Note:
Bemærk at 2013 kun omhandler afgørelser truffet i 2. halvår 2013.
På landsplan var sagsbehandlingstiden 230 dage i 2016.
Note: Antallet af afgjorte sager i 2014 skyldes, at Ankestyrelsen gennemførte en
ekstraordinær indsats for at afvikle en pukkel af sager. Afgørelserne i 2014 er alle
truffet efter den lovgivning, der var gældende inden reformens ikrafttræden. Det
skyldes sagsbehandlingstiden på daværende tidspunkt.
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837120_0004.png
Overblik: Udviklingen i omgørelsesprocenten
Delanalyse 2: Analyse af kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne ved revurderingstidspunktet
Data på kommuneniveau viser, at langt størstedelen af
landets kommuner havde mellem 0-2 omgjorte sager i 2016
•
På landsplan var den gennemsnitlige omgørelsesprocent 9 i 2016.
•
Der er 32 kommuner, hvor der er omgjort 0 procent af de
indsendte klager eller hvor der ikke er afgjort sager, jf. figur 2.
•
I de 66 kommuner, hvor der i 2016 er omgjort minimum én sag,
er der stor spredning. Den maksimale omgørelsesprocent er 29
procent, og den mindste er 3 procent.
•
Ca. hver tredje kommune (27 kommuner) har en
omgørelsesprocent over landsgennemsnittet på 9 procent.
•
Der er en tendens til, at de kommuner, som har en høj
omgørelsesprocent (over gennemsnit) generelt har færre end 20
afgjorte sager (dog bortset fra tre kommuner).
Figur 2.
Kommunal spredning i i andelen af omgjorte klager vedr.
varighedsbegrænsning/revurdering og forlængelse efter §§ 24-29 i
2016.
Kilde:
Ankestyrelsens statistikbank.
4
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
1837120_0005.png
Perspektivering fra praksisundersøgelsen
Delanalyse 2: Analyse af kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne ved revurderingstidspunktet
Viden fra praksisundersøgelsen
•
Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2015 viser, at i
69 procent af de 125 gennemgåede sager er
kommunens afgørelse i overensstemmelse med regler
og praksis, jf. tabel 1.
•
I 79 procent af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at
der har været tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at
træffe en afgørelse.
•
Ifølge praksisundersøgelse var de to hyppigste årsager
til, at afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist
følgende:
•
Den hyppigste årsag var, at sagen ikke var
tilstrækkeligt oplyst. Dette gjorde sig gældende i 54
procent af tilfældene, jf. tabel 2.
•
Den næsthyppigste årsag var, at ingen af
forlængelsesmulighederne var opfyldt. Dette gjorde
sig gældende i 21 procent af tilfældene.
Tabel 1.
Ankestyrelsens vurdering af afgørelsernes korrekthed
Antal
86
39
125
Andel
69%
31%
100%
Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og
praksis
Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen
hjemvist, hvis det havde været en klagesag
I alt
Kilde:
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden.
Tabel 2.
Årsager til afgørelser, der ville ændres eller hjemvises
Antal
2
1
0
1
10
0
26
8
48
Andel
4%
2%
0%
2%
21%
0%
54%
17%
100%
5
Manglende stillingtagen til én eller flere af
forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens §
27, stk. 1
Manglende henvisning til jobafklaringsforløb
Manglende stillingtagen til retssikkerhedslovens §
7a
Én af forlængelsesmulighederne er opfyldt
Ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt
Revurderingstidspunktet er beregnet forkert
Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst
Andet
I alt
Kilde:
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren
Cases: Eksempler på de to hyppigste typer af udfordringer
Delanalyse 2: Analyse af kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne ved revurderingstidspunktet
Case 1 er et eksempel på en sag, hvor kommunen ikke har indhentet
lægelige oplysninger om borgerens aktuelle tilstand inden
revurderingstidspunktet.
Ankestyrelsen vurderede, at borgerens helbredstilstand ikke kunne
afklares udelukkende på baggrund af journaloplysninger fra sygehuset.
Case 1: Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden
Sagen vedrører en 61-årig borger, der blev sygemeldt den 14. juli 2014 på
grund af smerter i hænder og fødder. Borgeren var på tidspunktet for
sygemeldingen i beskæftigelse som social- og sundhedshjælper.
Revurderingstidspunktet var den 31. januar 2015, og i forbindelse hermed
traf kommunen afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen og
henvisning til jobafklaringsforløb. Afgørelsen er begrundet med, at
borgerens helbredsmæssige og arbejdsmæssige situation er uafklaret.
Borgeren har været til neurologisk undersøgelse og udredning på
sygehuset og i medicinsk og fysioterapeutisk behandling.
I sagen foreligger lægelige oplysninger i form af journaloplysninger fra
sygehus med seneste notat af den 12. november 2014. Af notatet fremgår,
at borgerens kræfter er stabiliseret, og at tilstanden objektivt må betegnes
som stationær. Borgeren har dog haft infektion i et sår efter biopsier, og
såret er endnu ikke helt lægt. Næste konsultation er angivet til medio
januar 2015
Case 2 er et eksempel på en sag, hvor kommunen ikke har fulgt op på
oplysningerne i statusattesten fra borgerens egen læge.
Ankestyrelsen vurderede, at oplysningsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt til
at vurdere en evt. forlængelse af sygedagpenge perioden
Case 2: Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden
Sagen vedrører en 45-årig borger, der blev sygemeldt den 11. februar
2014 på grund af belastningsreaktion som følge af problemer på
arbejdspladsen. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen i
beskæftigelse som pædagog.
Revurderingstidspunktet var den 31. august 2014, og i forbindelse hermed
traf kommunen afgørelse om, at sygedagpengeperioden ikke kunne
forlænges, men at borgeren skulle tilbydes et jobafklaringsforløb.
Afgørelsen er begrundet med, at ingen af forlængelsesmulighederne er
opfyldte, men at borgeren stadig er uarbejdsdygtig.
Egen læge har i statusattest af den 6. juni 2014 vurderet, at borgeren vil
være sygemeldt i en måned (til den 13. juli 2014), hvorefter borgeren
forventedes at kunne arbejde ”efter formåen” i en periode. Lægen har
endvidere oplyst, at borgeren er i psykologbehandling. Ifølge lægen vil
borgeren kunne omplaceres til andet lignende job
6