BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Notat

14-09-2017

Delanalyse 1 – Kommunernes anvendelse af forlæn-

gelsesregler

J. Nr.

VOA

SEBP

Indhold

Delanalysen skal afdække, hvordan forlængelsesreglerne anvendes i forbindelse

med revurderingstidspunktet, herunder om forlængelsesreglerne anvendes konsi-

stent på tværs af kommuner.

Herunder ses der på andelen af sygedagpengemodtagere, som når til revurderings-

tidspunktet, og som derefter overgår til et jobafklaringsforløb.

Der er i sygedagpengereformen ikke gjort forudsætninger om hvor mange syge-

dagpengemodtagere, som skal overgå til jobafklaringsforløb specifikt ved revurde-

ringstidspunktet, men blot forudsætninger om hvor mange sygedagpengemodtage-

re, som overgår til jobafklaringsforløb over hele forløbet, f.eks. efter en forlængel-

se af deres sygedagpengeforløb. Andelen af sygedagpengeforløb som overgår til

jobafklaringsforløb i denne analyse skal blot derfor ses som en beskrivelse af for-

skellig kommunal praksis.

Analysens første del

belyser kommunernes brug af forlængelsesreglerne og deres

andel af sygedagpengemodtagere som overgår til jobafklaringsforløb, herunder:

•

Andelen af sygemeldte borgere, som fortsat er i sygedagpengesystemet ved

revurderingstidspunktet, og andelen som er i jobafklaringsforløb, beskæftiget,

eller andet.

•

Fordelingen i anvendelsen af de 7 forlængelsesregler, herunder især forlængel-

sesreglerne vedrørende ”afklaring” og ”forventes rask”.

•

Hvor længe sygemeldte personer forbliver på sygedagpenge efter de er blevet

forlænget.

•

Hvad forlængede sygedagpengemodtagere hyppigst afgår til, fordelt på forlæn-

gelse.

Analysens anden del

belyser specifikt andelen, som overgår til jobafklaringsforløb

i forbindelse med revurdering, og undersøger i den forbindelse, om variationen

mellem kommunerne kan forklares ved andre kommunale karakteristika, såsom:

•

Region

•

Kommunale rammevilkår

•

Brugen af forlængelsesreglen vedrørende ”Afklaring”

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

Analysens første del

viser følgende hovedresultater:

Anvendelsen af forlængelserne ændrede sig relativt set ikke med reformen

•

De forlængelsesregler der er træffet afgørelse om mest, både før og efter

sygedagpengereformens ikrafttræden, er reglerne vedrørende ”Afklaring”

og ”Forventes Rask”. Tilsammen udgør de i størrelsesordenen tre fjerdede-

le af alle forlængelser.

Selvom et større antal sygedagpengemodtagere forlænges efter reformen,

har de andele, der forlænges på grundlag af de enkelte forlængelsesregler

ikke ændret sig synderligt.

Sygedagpengeforløb afsluttes før udløbet af deres forlængelser

•

For samtlige forlængelsesregler gælder det, at forlængede sygedagpenge-

forløb i gennemsnit afsluttes langt tid inden udløbet af forlængelsen.

Sygedagpengemodtagere, som forlænges grundet at de ventes rask eller på

baggrund af en anmeldt arbejdsskade afgår hyppigst til beskæftigelse.

Sygedagpengemodtagere, som forlænges efter forlængelsesreglerne vedr.

afklaring, afklaring til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb, eller

fordi de har fået rejst en pensionssag, afgår hyppigst til førtidspension.

Der er kommunal variation i andelen, som overgår til jobafklaringsforløb.

•

Andelen af sygedagpengemodtagere, som er i jobafklaringsforløb inden

den 35. uge efter de påbegyndte deres forløb, spænder fra omkring 0,9 pct.

i gennemsnit, i de ti kommuner, der benytter jobafklaringsforløb mindst, til

4,8 pct. i gennemsnit, i de ti kommuner, som benytter jobafklaringsforløb

mest.

Analysens anden del

viser følgende hovedresultater:

Kommunernes brug af jobafklaringsforløb hænger sammen med deres brug af

forlængelsesreglen ”Afklaring”, men kan derudover ikke forklares ved forskelle i

kommunale karakteristika

•

Kommunernes andel som overgår til jobafklaringsforløb er stærkt negativt

korreleret med deres andel som forlænges efter reglen ”Afklaring”, hvilket

tyder på, at de to forlængelsesmuligheder anvendes som substitutter.

Forskellen i andelen, som overgår til jobafklaringsforløb i forbindelse med

revurdering, kan ikke forklares af hverken regionsforskelle, kommunale

rammevilkår, eller afgangen fra sygedagpenge til beskæftigelse inden re-

vurderingstidspunktet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Del 1. Kommunernes brug af forlængelsesregler og jobafklaringsforløb

Analysens første del belyser kommunernes brug af forlængelsesregler og jobafkla-

ringsforløb. Analysen er baseret på de knap 225.000 personer, der blev ny indpla-

ceret i sygedagpengesystemet på et tidspunkt som betød, at de ville nå revurde-

ringstidspunktet i 2016. Ved at fokusere på de personer, der blev revurderet i 2016,

tages således højde for det skift i brugen af forlængelsesregler, som er sket fra 2015

til 2016 (jf. tabel 1 nedenfor). De personer, som forlod sygedagpengesystemet in-

den revurderingstidspunktet indgår også i analysen.

Hvor mange er tilbage i sygedagpengesystemet ved revurderingstidspunktet?

Med udgangspunkt i den valgte population illustrerer figur 1 for hvert jobcenter,

hvor stor en andel af de sygemeldte borgere, der fortsat er i sygedagpengesystemet

ved revurderingstidspunktet. Figuren er sorteret efter andelen af borgere, der over-

går til jobafklaringsforløb i forbindelse med revurdering.

Der er en relativt stor spredning mellem jobcentrene i andelen af påbegyndte syge-

dagpengeforløb, hvor borgeren inden 35 uger overgår til et jobafklaringsforløb.

Denne andel spænder fra 0,9 pct. i de ti kommuner, som benytter jobafklaringsfor-

løb mindst, til 4,8 pct. i de ti jobcentre, som benytter jobafklaringsforløb mest.

I figur 1 ses det, at andelen af sygemeldte borgere, som forlænges efter sygedag-

pengelovens § 27 stk. 1 nr. 2 om afklaring, også varierer på tværs af jobcentrene.

Det ligner umiddelbart, at jobcentre, som benytter jobafklaringsforløb meget, be-

nytter forlængelsesreglen om afklaring mindre, og omvendt. De ti jobcentre, som

benytter jobafklaringsforløb mest, forlængede kun 1,3 pct. af deres påbegyndte

sygedagpengeforløb med reglen om afklaring, inden 35. uge af deres sygedagpen-

geforløb. De ti jobcentre, som benytter jobafklaringsforløb mindst, havde forlænget

3,3 pct. af deres påbegyndte sygedagpengeforløb med reglen om afklaring inden

35. uge af deres forløb.

Figuren viser, at der på tværs af jobcentre er flest sygedagpengeforløb, som er i

beskæftigelse efter 35 uger. Andelen af sygedagpengemodtagere i et jobcenter, som

afgår til beskæftigelse, ser ikke ud til at afhænge af andelen som overgår til jobaf-

klaringsforløb. I de ti jobcentre som benytter jobafklaringsforløb mest, er 60,5 pct.

af sygedagpengemodtagere i beskæftigelse 35 uger efter deres forløb start, i mod-

sætning til i de ti jobcentre, som benytter jobafklaringsforløb mindst, hvor 61,2 pct.

af sygedagpengeforløb er i beskæftigelse 35 uger deres forløb start.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1. Påbegyndt sygedagpengeforløb, fordelt på om borgeren, inden 35. uge fra deres forløbsstart, er påbegyndt i jobafklarings-

forløb, fortsat er på sygedagpenge (herunder forlængede), eller i 35. uge er i beskæftigelse eller på anden ydelse. Fordelt på jobcen-

ter. Der ses på påbegyndte forløb, hvor 35. uge falder i år 2016.

Anm: Der ses på påbegyndte sygedagpengeforløb fra uge 17 i 2015 til uge 17 i 2016. I figuren ses om den pågældende borger er i jobafklaringsforløb eller forlænget indtil og med 35. uge efter deres

påbegyndte sygedagpengeforløb. Den 35. uge ligger derved fra uge 1 i 2016 til uge 52. Der ses kun på ny indplacerede sygedagpengeforløb, som derved ikke har modtaget sygedagpenge i de

forudgående 36 uger. Dette svarer til i alt 224.244 forløb. Kategorien "Andet" kan indeholde selvstændige, dagpengemodtagere, SU-modtagere, borgere på andre ydelser mv. Kategorien ”Jobafkla-

ringsforløb” dækker over borgere som overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb til og med deres 35. forløbs uge. Forlængede sygedagpengemodtagere indeholder borgere som forlænges

inden 35. uge af deres sygedagpengeforløb. Da revurderingstidspunktet er rullende, har alle sygedagpengemodtagere ikke nødvendigvis modtaget en forlængelse i uge 35 af deres forløb, dette

afspejler sig i kategorien ”Sygedagpenge (ej forlænget)”.

Kilde: DREAM samt KMD’s sygedagpengeregister.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Hvordan bruges forlængelsesregler omkring revurderingstidspunktet på landsplan?

De to mest benyttede forlængelsesregler er § 27, stk. 1 nr. 2, ”Afklaring” og § 27,

stk. 1 nr. 3, ”Forventes Rask”. Det gælder både før og efter sygedagpengerefor-

mens ikrafttræden, jf. tabel 1. De to forlængelsesregler udgør tilsammen tre fjerde-

dele af de samlede forlængelser i 2016, jf. tabel 2.

Der er flere sygedagpengemodtagere som forlænges efter sygedagpengereformens

ikrafttræden i juli 2014. Dette skal ses i sammenhæng med, at flere sygedagpenge-

modtagere når frem til det nye revurderingstidspunkt ved 22 uger, end det var til-

fældet med den tidligere varighedsbegrænsning ved 52 uger. Den indbyrdes forde-

ling mellem de forskelige forlængelsesregler, har ikke ændret sig markant efter

sygedagpengereformens ikrafttræden i juli 2014, jf. Tabel 2. Andelen af forlængel-

ser efter reglen om afklaring er dog faldet de seneste år i forlængelse af en praksis-

undersøgelse på området, hvilket lader til at have medført en stigning i andelen, der

forlænges efter reglen om ”forventes rask”.

Ændringerne i anvendelsen af forlængelsesreglerne skal endvidere ses i lyset af, at

der ved reformen blev lagt 30 uger til tidsfristen i reglen om ”Afklaring” og i reg-

len om ”Forventet rask”. Desuden skete der andre tilpasninger i forlængelsesreg-

lerne ved reformen. Først og fremmest blev reglen om livstruende, alvorlig sygdom

udvidet, idet den tidligere kun omfattede sager om livstruende sygdom, hvor de

lægelige behandlingsmuligheder var anset for udtømte. Der er også ændret i nr. 4

og nr. 7, således at nogle af de sager, der før blev forlænget efter nr. 7, efter refor-

men er omfattet af forlængelsesreglen i nr. 4

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Antal forlængelsesregler benyttet pr. år omkring revurderingstidspunktet, fra 2013 til 2016.

Sygedagpengeloven § 27 Stk. 1

Nr. 1. Revalidering overvejende sandsynligt

Nr. 2. Afklaring

Nr. 3. Forventet rask

Nr. 4. Rehabiliteringsteam mhp. fleksjob/FØP/ressourceforløb

Nr. 5. Livstruende, alvorlig sygdom

Nr. 6. Arbejdsskade anmeldt

Nr. 7. Pensionssag rejst

I alt

mellem uge 20 og uge 40.

* Antallet af borgere forlænge grundet revalidering i 2016 er baseret på et skøn, pba. af tallene fra forrige år. Der findes

ikke valideret data på brugen af denne forlængelse fra 2016 og frem.

Kilde: Sygedagpengeregisteret.

2013

1.014

5.846

2.827

604

314

1.337

578

12.520

2014

1.279

12.246

8.246

1.537

1.370

2.291

486

27.455

2015

1.137

13.426

15.530

1.478

2.404

3.368

212

37.555

2016

1.175*

7.790

17.849

1.189

2.545

3.856

133

34.537

Anm: I 2013 ses der på forlængelser mellem 50. og 70. sygefraværsuge. Fra 2014 og frem ses der på forlængelser

Tabel 2. Andel forlængelsesregler benyttet pr. år omkring revurderingstidspunktet, 2013 til 2016 (pct.)

Sygedagpengeloven § 27 Stk. 1

Nr. 1. Revalidering overvejende sandsynligt

Nr. 2. Afklaring

Nr. 3. Forventet rask

Nr. 4. Rehabiliteringsteam mhp. fleksjob/FØP/ressourceforløb

Nr. 5. Livstruende, alvorlig sygdom

Nr. 6. Arbejdsskade anmeldt

Nr. 7. Pensionssag rejst

I alt

2013

100

2014

100

2015

100

2016

100

Anm: I 2013 ses der på forlængelser mellem 50. og 70. sygefraværsuge. Fra 2014 og frem ses der på forlængelser

mellem uge 20 og uge 40.

* Antallet af borgere forlænge grundet revalidering i 2016 er baseret på et skøn, pba. forrige år. Der findes ikke valide-

ret data på brugen af denne forlængelse fra 2016 og frem.

Kilde: Sygedagpengeregisteret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Hvor længe forbliver sygemeldte på forlængelsesreglerne?

Forlængede sygedagpengeforløb afsluttes i gennemsnit længe inden udløbet af den

forlængelsesregel forløbet er forlænget efter. Sygedagpengeforløb forlænget efter §

27 stk. 1 nr. 2 grundet afklaring, afsluttes i gennemsnit efter 23 uger, hvilket er 46

uger før forlængelsen udløber.

Sygedagpengeforløb, som forlænges efter § 27 stk. 1 nr. 3 fordi de ventes raske

afslutter i gennemsnit efter 13 uger, hvilket er mere end 2 år før forlængelsen udlø-

ber, jf. Tabel 3.

Tabel 3. Gennemsnitlig varighed af sygedagpengeforløb efter modtaget forlængelse, for syge-

dagpengemodtagere påbegyndt og afsluttet fra 2015 til april 2017, som har modtaget første

forlængelse i samme periode, samt hvor længe forlængelsen giver ret til.

Gns. tid på

Sygedagpengeloven § 27 Stk.1

SDP efter

forlængelse

Nr. 1. Revalidering overvejende sandsynligt

Nr. 2. Afklaring

Nr. 3. Forventet rask

Nr. 4. Rehabiliteringsteam mhp. fleksjob/FØP/ressourceforløb

Nr. 5. Livstruende, alvorlig sygdom

Nr. 6. Arbejdsskade anmeldt

Nr. 7. Pensionssag rejst

23 uger

13 uger

14 uger

19 uger

16 uger

15 uger

Hvor mange uger SDP har

borger ret til efter

forlængelse

Indtil påbegyndt revalidering*

69 uger

134 uger

Indtil påbegyndt FØP/Fleks*

Ingen tidsbegrænsning*

Indtil afgørelse er truffet*

Indtil sagen er afklaret*

Anm: Der ses kun på borgere, der har modtaget en enkelt forlængelse. Der findes ikke data på brugen af forlængelsen grundet

revalidering.

*Forudsætter at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig, og at hendes tilstand ikke vurderes at være stationer.

Kilde: KMD’s sygedagpengeregister.

Sygedagpengeforløb forlænget grundet, forventet raskmelding eller på baggrund af

en anmeldt arbejdsskade afsluttes hyppigst til beskæftigelse efter endt sygedagpen-

geforløb. I sager forlænget efter forlængelsesreglerne vedr. en rejst pensionssag,

afklaring genereltog afklaring til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb af-

sluttes hyppigst til førtidspension, jf. Tabel 4.

Tabel 4. Afgang fra første forlængelse, for sygedagpengemodtagere påbegyndt fra 2015 til april

2017, som har modtaget første forlængelse i samme periode.

Sygedagpengelovens § 27 Stk. 1

Nr. 1. Revalidering overvejende sandsynligt

Nr. 2. Afklaring

Nr. 3. Forventet rask

Nr. 4. Rehabiliteringsteam mhp. fleks-job/FØP/ressourceforløb

Nr. 5. Livstruende, alvorlig sygdom

Nr. 6 Arbejdsskade anmeldt

Nr. 7. Pensionssag rejst

Besk.

17%

45%

22%

27%

DGP

11%

15%

13%

JAF

13%

24%

31%

SDP

11%

21%

15%

16%

Føp/fleks/ress.

40%

88%

16%

11%

56%

Andet

41%

Anm: Anm: Borgere forlængede i 2016. Afgangen er defineret som status 4 uger efter afsluttet sygedagpengeforløb,

bortset fra for sygedagpengemodtagere som modtager en ny forlængelse, hvor afgangen sættes til sygedagpenge.

Der findes ikke data på brugen af forlængelsen grundet revalidering.

Kilde: Forløbsdatabasen DREAM og KMD’s sygedagpengeregister.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Del 2. Kommunal variation i brugen af jobafklaringsforløb

Analysens første del viste blandt andet, at der er en betydelig variation mellem

kommunerne i andelen af sygemeldte borgere, som overgår til jobafklaringsforløb i

forbindelse med revurdering.

I analysens anden del undersøges denne variation i brugen af jobafklaringsforløb

nærmere. Der ses i den forbindelse på, om der er en sammenhæng mellem jobcen-

trenes brug af jobafklaringsforløb og hhv. deres region, kommunale rammevilkår

og andelen af sager som forlænges rundet ”Afklaring”.

Den eneste tydlige sammenhæng findes mellem kommunernes brug af jobafkla-

ringsforløb og kommunernes brug af forlængelsesreglen afklaring. Sammenhængen

indikerer, at nogle jobcentre systematisk bruger forlængelsesreglen ”Afklaring”,

hvor andre kommuner systematisk bruger et jobafklaringsforløb.

Er der en sammenhæng mellem regionernes kapacitet på sundhedsområdet og

andelen af sygemeldte, der overgår til jobafklaring?

En mulig forklaring på den kommunale variation i andelen af sygemeldte borgere,

der overgår til jobafklaringsforløb i forbindelse med revurdering, kunne være, at

kommunerne ligger i forskellige regioner. Forskelle i sundhedsvæsenet mellem

regioner kunne således betyde, at sygemeldte borgere udredes forskelligt, hvilket

kunne have betydning for, hvor mange der overgår til jobafklaring i forbindelse

med revurdering.

For at undersøge, om der skulle være nogen sammenhæng mellem, hvilken region

en kommune er placeret i og andelen af sygemeldte borgere, der overgår til jobaf-

klaringsforløb i forbindelse med revurdering, er kommunerne sorteret efter regio-

ner i figur 3.

Det ses ingen tegn på, at forskelle mellem regioner kan forklare variationen i

kommunernes brug af jobafklaringsforløb. For samtlige regioner spænder andelen

af sygedagpengeforløb, som inden 35 uger efter påbegyndelsen af deres forløb var i

jobafklaringsforløb, fra omkring 1 pct. til over 4 pct. jf. figur 3.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3. Andel borgere som inden 35 uger efter påbegyndt sygedagpengeforløb, er i jobafklaringsforløb, fordelt på

jobcenter og sygehusregion. Der ses på påbegyndte forløb, hvor 35. uge falder i år 2016.

Anm: Der ses på påbegyndte sygedagpengeforløb fra uge 17 i 2015 til uge 17 i 2016. I figuren ses hvad pågældende borger laver 35 uger efter deres påbegyndte sygedagpengefor-

løb. Den 35. uge ligger derved fra uge 1 i 2016 til uge 52. Der ses kun på ny indplacerede sygedagpengeforløb, som derved ikke har modtaget sygedagpenge i de forudgående 36

uger. Dette svarer til i alt 224.244 forløb.

Kilde: DREAM

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Er der en sammenhæng mellem kommunernes rammevilkår og deres andel i job-

afklaringsforløb?

En mulig forklaring på variationen i andelen af personer, der overgår til jobafkla-

ring i forbindelse med revurdering, kunne være forskelle i kommunernes ramme-

vilkår, herunder særligt deres befolkningssammensætning.

For at tage højde for forskelle i rammevilkår kan kommuner sammenlignes inden-

for såkaldte klynger af kommuner med ensartede baggrundskarakteristika. Syge-

dagpengeklyngerne på jobindsats.dk er baseret på en række karakteristika ved

kommunerne, blandt andet befolkningens køn, alder, andel af indvandrere, uddan-

nelsesniveau og andel af beskæftigede i jobs som kræver et lavt færdighedsniveau.

Der ses ikke umiddelbart en sammenhæng mellem jobcentrenes rammevilkår, og

deres andel i jobafklaringsforløb. Samtlige klynger har således en stor spredning

mellem kommunerne i andelen af borgere, som overgår til et jobafklaringsforløb i

forbindelse med revurdering, jf. Figur 4.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4. Andel borgere som inden 35 uger efter påbegyndt sygedagpengeforløb, er i jobafklaringsforløb, fordelt på jobcenter

og klynge. Der ses på påbegyndte forløb, hvor 35. uge falder i år 2016.

Anm: Der ses på påbegyndte sygedagpengeforløb fra uge 17 i 2015 til uge 17 i 2016. I figuren ses hvad pågældende borger laver 35 uger efter deres påbegyndte sygedagpengefor-

løb. Den 35. uge ligger derved fra uge 1 i 2016 til uge 52. Der ses kun på ny indplacerede sygedagpengeforløb, som derved ikke har modtaget sygedagpenge i de forudgående 36

uger. Dette svarer til i alt 224.244 forløb.

Kilde: DREAM

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Er der en sammenhæng mellem jobcentrenes andel i jobafklaringsforløb og deres

andvendelse af forlængelsesreglen vedrørende ”Afklaring”?

En mulig forklaring på variationen i andelen af borgere, der afgår til jobafklarings-

forløb ved revurderingstidspunktet kunne være, at nogle kommuner systematisk

anvender forlængelsesreglen vedrørende afklaring i stedet for jobafklaringsforløb,

jf. figur 2.

Ved at sammenholde andelen af borgere, der overgår til jobafklaringsforløb direkte

med andelen, der forlænges efter reglen vedrørende afklaring ses en negativ sam-

menhæng mellem jobcentrets brug af de to forlængelsesmuligheder. Dette tyder på,

at nogle kommuner systematisk bruger jobafklaringsforløb, hvor andre kommuner

systematisk benytter forlængelsesreglen vedrørende ”Afklaring”.

Der er en negativ sammenhæng mellem jobcentrenes andel af revurderede syge-

dagpengemodtagere, som overgår til jobafklaringsforløb i 2016 og andel revurde-

rede sygedagpengemodtagere, som forlænges ved § 27 stk. 1 nr. 2 ”Afklaring”,

således at kommuner med en høj andel i jobafklaring typisk vil have en lav andel

der er forlænget med de to forlængelsesregler, jf. Figur 5.

Figur 5. Andelen af revurderede sygedagpengemodtagere i jobcentreret, som hhv. er over-

gået til jobafklaringsforløb inden 35. uge, eller er blevet forlænget ved § 27 stk. 1 nr. 2 ”Afkla-

ring”. Der ses på påbegyndte sygedagpengeforløb, hvor 35. uge efter ligger i 2016.

Anm: Der ses på sygedagpengeforløb påbegyndt fra uge 17 2015 til uge 17 2016, som inden 35 uger efter deres

første sygedagpengeuge, er blevet forlænget eller har påbegyndt et jobafklaringsforløb. Der ses kun på nyindplacere-

de sygedagpengemodtagere, som derved ikke har været på sygedagpenge i de forudgående 36 uger.

Kilde: Forløbsdatabasen DREAM, KMD’s sygedagpengeregister samt egne beregninger.