BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Evaluering af det fremrykkede

revurderingstidspunkt

6. oktober 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Indhold

1.1

1.2

1.3

Indledning

Fem evalueringsspørgsmål

Fem selvstændige delanalyser

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

Resumé

Kommunernes praksis

Effekten af fremrykningen af tidspunktet for revurdering

Helbredsmæssig afklaring og ventetid

Kommunernes praksis

3.1

Sygedagpengeforløb med varighed frem til

revurderingstidspunktet

3.2

Anvendelse af forlængelsesreglerne

3.3

Forskelle i den kommunale praksis ved revurderingstidspunktet

3.4

Mulige årsager til kommunal variation i andelen af

jobafklaringsforløb

3.5

Tilstrækkeligt grundlag i sagerne ved revurderingspunktet

3.6

Opsummering

4.1

4.2

4.3

4.4

Effekten af fremrykningen af tidspunktet

for revurdering

Afgang fra sygedagpenge til beskæftigelse og uddannelse

Beskæftigelse efter fremrykning af revurderingstidspunktet

Varig beskæftigelse efter fremrykningen

Opsummering

Helbredsmæssig afklaring og ventetid

5.1

Kendetegn ved målgruppen der overgår til jobafklaring ved

revurderingstidspunktet

5.2

Helbredsmæssig afklaring ved revurderingstidspunktet

5.3

Ventetiders betydning som årsag til overgang til jobafklaring

5.4

Vurdering af tilbagevenden inden for 134 uger

5.5

Grundlag for indsats og tidshorisont for tilbagevenden

5.6

Opsummering

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

1 Indledning

Et centralt element i sygedagpengereformen er

en fremrykning af det tidspunkt, hvor den

sygemeldtes ret til sygedagpenge revurderes

–

det såkaldte revurderingstidspunkt. Tidligere

blev revurderingen foretaget, når den

sygemeldte havde modtaget sygedagpenge i 52

uger. Nu revurderes der efter 22 ugers

sygedagpenge.

Intentionen med fremrykning af revurderingstidspunktet er at sikre fokus

på en tidlig indsats og en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Samtidig er et andet væsentligt element i reformen, at

sygedagpengemodtagere, der ved revurderingstidspunktet ikke kan få

deres sygedagpenge forlænget, men fortsat er uarbejdsdygtige, får ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Dermed sikres det, at ingen

mister deres forsørgelse, hvis de fortsat er uarbejdsdygtige.

Da aftalen om sygedagpengereformen blev indgået i december 2013, var

aftalepartierne bag reformen enige om, at der efter 2 år skulle gennemføres

en evaluering af, om det nye revurderingstidspunkt er hensigtsmæssigt i

forhold til samspillet med sundhedsvæsenet, herunder om ventetider er en

udfordring for at sygemeldte kan blive helbredsmæssigt afklaret inden

revurderingen.

På den baggrund har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

gennemført en evaluering af revurderingstidspunktet.

1.1

Fem evalueringsspørgsmål

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opstillet fem spørgsmål,

som evalueringen af revurderingstidspunktet skal besvare. De fem

evalueringsspørgsmål er følgende:

1. Hvordan anvendes forlængelsesreglerne på tværs af kommunerne i

forbindelse med revurderingen?

2. Anvendes forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven generelt

korrekt i kommunerne?

3. Vurderes uarbejdsdygtigheden, jf. § 7 i sygedagpengeloven,

generelt korrekt i kommunerne?

4. Hvilke beskæftigelseseffekter har det fremrykkede

revurderingstidspunkt?

5. Er der en uhensigtsmæssig stor andel af målgruppen, der er

helbredsmæssigt uafklaret ved revurderingstidspunktet?

De tre første spørgsmål fokuserer på, hvordan kommunerne anvender

forlængelsesreglerne efter fremrykningen af revurderingstidspunktet, og om

kommunerne generelt anvender reglerne korrekt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Spørgsmål 4 fokuserer på, om fremrykningen af revurderingstidspunktet

har haft betydning for, hvor mange og hvor tidligt sygemeldte vender

tilbage til arbejdsmarkedet.

Spørgsmål 5 fokuserer på, om fremrykningen af revurderingstidspunktet

har betydet, at uhensigtsmæssigt mange personer overgår til

jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse samtidig med, at de er

helbredsmæssigt uaklarede fx fordi de afventer udredning i

sundhedsvæsenet.

1.2

Fem selvstændige delanalyser

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tilrettelagt en evaluering

bestående af fem selvstændige delanalyser, der samlet set sikrer en

grundig evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunktet, herunder

besvarelse af de fem evalueringsspørgsmål.

Resultatet af delanalyserne er opsamlet i denne rapport. De fem

delanalyser ses i oversigten nedenfor.

Tabel 1. Oversigt over de fem delanalyser

Indhold

Delanalyse 1:

Deskriptiv analyse af

kommunernes anvendelse af

forlængelsesreglerne.

Formål

Formålet er at belyse, hvordan kommunerne

anvender forlængelsesreglerne i forbindelse

med revurderingen.

Delanalyse 1 giver svar på

eavlueringsspørgsmål 1.

Datagrundlag og kilde

STAR’s kvantitative

analyse af

forlængelsesregler,

september 2017.

Delanalyse 2:

Ankestyrelsens

omgørelsesprocent vedr.

varighedsbegrænsning/revurderin

g og forlængelse efter §§ 24-29 i

sygedagpengeloven.

Ankestyrelsens

praksisundersøgelse om

revurdering og forlængelse af

sygedagpengeperioden.

Formålet er at belyse, om kommunerne

generelt anvender forlængelsesreglerne

korrekt.

Delanalyse 2 giver svar på

evalueringsspørgsmål 2.

Ankestyrelsens

statistikbank.

Ankestyrelsens

praksisundersøgelse om

revurdering og forlængelse

af sygedagpengeperioden,

november 2015.

Delanalyse 3:

Analyse af konsekvenserne af den

nye sygedagpengereform med et

særligt fokus på det nye,

fremrykkede

revurderingstidspunkt.

Formålet er at afdække om det fremrykkede

revurderingstidspunkt understøtter hurtigere

tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Delanalyse 3 giver svar på

evalueringsspørgsmål 4.

Formålet er at belyse, om kommunerne

generelt anvender reglerne om

uarbejdsdygtighed (§ 7) i sygedagpengeloven

rigtigt.

Delanalyse 4 giver svar på

evalueringsspørgsmål 3.

STAR’s analyse af

sygedagpengereform, april

2017.

Effektevaluering af syge-

dagpengereform, oktober

2016. Rosholm et. al.

Ankestyrelsens

statistikbank.

Ankestyrelsens

praksisundersøgelse om

om sygedagpengelovens §

7, april 2016.

Delanalyse 4:

Ankestyrelsens

omgørelsesprocent af klager over

kommunernes afgørelser om

uarbejdsdygtighed efter § 7 i

sygedagpengeloven.

Ankestyrelsens

praksisundersøgelse om

sygedagpengelovens § 7 om

uarbejdsdygtighed.

Delanalyse 5:

Sagsgennemgang af 350 sager

overgået til jobafklaringsforløb

ved revurderingstidspunktet.

Formålet er at belyse helbredsmæssig

afklaring og årsag til overgang til jobafklaring

ved revurderingstidspunktet.

Delanalyse 5 giver svar på

evalueringsspørgsmål 5.

Gennemgang af 350 sager

fra 30 kommuner, hvor

borgere i 2016 er overgået

til jobafklaring efter 22

ugers sygedagpenge,

Deloitte september 2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

1.3

Læsevejledning

Nærværende rapport er strukturet med følgende indhold:



I kapitel 2 gives et kort resume af evalueringsresultaterne.

I kapitel 3 belyses kommunernes praksis i forhold til anvendelse af

forlængelsesreglerne og vurderingen af uarbejdsdygtighed.

I kapitel 4 belyses beskæftigelseseffekterne ved det fremrykkede

revurderingstidspunkt.

I kapitel 5 ses der på den helbredsmæssige afklaring ved

revurderingstidspunkt og baggrunden for overgangen til

jobafklaringsforløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

2 Resumé

Fremrykningen af revurderingstidspunktet blev

indført i 2014 som en del af en bred politisk

aftale om en reform af sygedagpengeområdet,

hvor der var fokus på at give sygemeldte

økonomisk sikkerhed samt en tidligere og bedre

indsats. Der er nu foretaget en grundig

evaluering af det fremrykkede

revurderingstidspunkt, der viser, at samspillet

med sundhedsvæsenet, herunder ventetid i

sundhedsvæsenet, meget sjældent er årsag til,

at borgere overgår til jobafklaringsforløb ved

revurderingstidspunktet. Der er dog forskelle i

den kommunale praksis vedrørende anvendelsen

af forlængelsesreglerne og andelen, der overgår

til jobafklaring. Endelig er der samlet set en

positiv beskæftigelseseffekt af fremrykningen af

revurderingstidspunktet.

Revurderingstidspunktet er det tidspunkt, hvor kommunen revurderer, om

den sygemeldte fortsat har ret til at modtage sygedagpenge. Tidligere blev

revurderingen foretaget efter 52 ugers sygedagpenge. Efter reformen

revurderes der efter 22 ugers sygedagpenge. Intentionen med fremrykning

af revurderingstidspunktet er at sikre fokus på en tidlig indsats og en

hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Samtidig med fremrykningen af revurderingstidspunktet blev

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse indført. Jobafklaringforløb

er for sygedagpengemodtagere, der ved revurderingstidspunktet ikke kan

få deres sygedagpenge forlænget, men fortsat er uarbejdsdygtige. På den

måde sikres det, at ingen mister deres forsørgelse, hvis de ved

revurderingstidspunktet fortsat er uarbejdsdygtige.

Nu omkring 3 år efter det fremrykkede revurderingstidspunkt blev indført,

foreligger en række analyser, som afdækker konsekvenserne af det

fremrykkede revurderingstidspunkt:



For det første er der foretaget analyser af, hvilke konsekvenser

fremrykningen af revurderingstidspunktet har haft i forhold til

kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne, om

kommunerne generelt træffer korekte afgørelser og kan nå at sikre

et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt



For det andet er der foretaget analyser af, om fremrykningen af

revurderingstidspunktet har betydet, at sygemeldte borgere i højere

grad overgår til beskæftigelse eller uddannelse end før reformen.

Endelig er der foretaget en analyse af, om det nye

revurderingstidspunkt er hensigtsmæssigt i forhold til samspillet

med sundhedsvæsenet, herunder om ventetider er en udfordring for

at sygemeldte kan blive helbredsmæssigt afklaret inden

revurderingen.

2.1

Kommunernes praksis

På baggrund af de gennemførte analyser af kommunernes anvendelse af

forlængelsesreglerne, herunder om kommunerne generelt træffer korekte

afgørelser og kan nå at sikre et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagerne,

vurderer Deloitte følgende:



I 2016 var der i alt ca. 225.000 sygedagpengeforløb, der potentielt

set ville kunne nå revurderingstidspunktet. I 82 procent af

tilfældene er sygedagpengeforløbet afsluttet inden

revurderingstidspunkt, i 15 procent af tilfældene modtager borgeren

stadig sygedagpenge, og i 3 procent af tilfældene overgik borgeren

til jobafklaring. Det er således knap hver femte sag, som når til

revurderingstidspunktet, og godt hver 40. sag, som ikke forlænges.

Da det nye revurderingtidspunkt er placeret tidligere i

sygedagpengeforløbet, vil et større antal sygedagpengesager nå

revurderingstidspunktet efter reformen. Derfor er det også

forventeligt, at der efter reformen er sket en stigning i antallet af

sager, hvor borgerens ret til sygedagpenge er blevet forlænget. Ca.

34.500 sager blev forlænget ved revurderingstidspunktet i 2016,

mens der før reformen i 2013 var ca. 12.500 sager, der blev

forlænget.

Selvom der revurderes et større antal sager efter reformen end før

reformen, ser det fremrykkede revurderingstidspunkt ikke ud til at

have medført væsentlige ændringer i anvendelsen af de konkrete

forlængelsesregler. Forlængelserne om ”Forventet rask” og

”Afklaring”

er fortsat de to mest anvendte forlængelsesregler, og de

to tegner sig til sammen for omkring tre fjerdedele af alle

forlængelser.

På tværs af kommunerne er ca. 60 procent afsluttet til

beskæftigelse, ca. 22 procent har forladt sygedagpengesystemet og

er overgået til andre forsørgelsesydelser og 18 procent forsætter på

enten på sygedagpenge eller overgår til jobafklaring ved

revurderingstidspunktet

Derimod er der tilsyneladende en negativ sammenhæng mellem

kommunernes anvendelse af forlængelsesreglen ”Afklaring” og

andelen som overgår til jobafklaringsforløb. Den gennemsnitlige

andel af jobafklaringsforløb varierer fra 0,9 procent i de ti

kommuner, hvor jobafklaring fylder mindst, til 4,8 procent i de ti

kommuner, hvor jobafklaring fylder mest. På landsplan udgør

andelen af jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet 3

procent.

Forskelle i andelen, som overgår til jobafklaringsforløb ved

revurderingstidspunktet, kan

ikke

forklares med forskelle i

regionernes kapacitet på sundhedsområdet, kommunale



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt



rammevilkår eller afgangen fra sygedagpenge inden

revurderingstidspunktet.

Forskelle i andelen af sygedagpengemodtagere, der overgår til

jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet, ser derimod ud til

at skulle forklares af forskelle i den kommunale praksis for brugen

af forlængelsesreglen om ”Afklaring”.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes praksis ved

revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden indikerer

derudover, at kommunerne efter fremrykningen i størstedelen af

sagerne har været i stand til at belyse sagerne tilstrækkeligt inden

der træffes afgørelse om forlængelse af retten til sygedagpenge (79

procent af de 125 gennemgåede sager ifølge Ankestyrelsens rapport

fra 2015), samt at der træffes korrekte afgørelse i 69 procent af de

125 gennemgåede sager.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes vurdering af

uarbejdsdygtighed indikerer yderligere, at kommunerne i

afgørelserne om uarbejdsdygtighed generelt afgør og vurderer i

overensstemmelse med gældende regler og praksis (85 procent af

de 115 gennemgåede sagerne om uarbejdsdygtighed i ifølge

Ankestyrelsens rapport fra 2016).

Det understøttes desuden af tal for Ankestyrelsens

omgørelsesprocent, der indikerer, at der er færre fejl end tidligere i

de sager, der ankes til Ankestyrelsen. Det tyder derfor også på, at

det tidsmæssigt er muligt for kommunerne at nå at indhente viden

og belyse sagerne tilstrækkeligt, således der kan træffes gyldige og

korrekte afgørelser ved revurderingstidspunktet ved de 22 uger.



2.2

Effekten af fremrykningen af tidspunktet for revurdering

På baggrund af hovedresultatet af analyserne af, om fremrykningen af

revurderingstidspunktet har betydet, at sygemeldte borgere i højere grad

overgår til beskæftigelse eller uddannelse end før reformen, vurderer

Deloitte følgende:



Andelen af borgere på sygedagpenge, der overgår til beskæftigelse

eller uddannelse, er større ved det fremrykkede tidspunkt for

revurdering end på tilsvarende tidspunkt i sygedagpengeforløbet før

reformen. Denne andel er efter reformen 44 procent højere i

sygefraværsugerne 26-30, hvor revurderingstidspunktet nu

indtræffer end i samme tidsperiode før reformen.

Der er flere borgere, der overgår til beskæftigelse i perioden for det

nye revurderingstidspunkt, og efterfølgende forbliver i

beskæftigelse end før reformen. Andelen, der forbliver i

beskæftigelse, er på henholdsvis 87 procent før reformen og 86

procent efter reformen. Det betyder således samlet set, at flere er i

varig beskæftigelse efter fremrykningen af revurderingstidspunktet.

Samlet set viser analysen dermed, at der er en positiv

beskæftigelseseffekt af fremrykningen af revurderingstidspunktet.

Der er flere personer, der forlader sygedagpenge til fordel for

beskæftigelse og uddannelse ved revurderingstidspunktet, og der er

efter reformen samlet set flere, der opnår varig beskæftigelse. Der

er således ikke noget der tyder på, at fremrykningen af

revurderingstidspunktet medfører, at borgere i øget omfang



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

raskmeldes til beskæftigelse, men efter kort tid vender tilbage til

sygedagpengesystemet.

2.3

Helbredsmæssig afklaring og ventetid

På baggrund af en analyse gennemført af to læger, om det nye

revurderingstidspunkt er hensigtsmæssigt i forhold til samspillet med

sundhedsvæsenet, herunder om ventetider er en udfordring, for at

sygemeldte kan blive helbredsmæssigt afklaret inden revurderingen,

vurderer Deloitte følgende:



Ventetid i sundhedsvæsenet er isoleret set stort set aldrig vurderet

at være årsag til borgerens overgang til jobafklaringsforløb. Dette

er alene tilfældet i 2 procent af sagerne. I 4 procent af sagerne

vurderes årsagen at være ventetid i sundhedsvæsenet kombineret

med uklar udsigt for tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked.

I de resterende 94 procent af sagerne er det lægernes vurdering, at

uklar udsigt i forhold til borgerens tilbagevenden til det ordinære

arbejdsmarked er årsagen til jobafklaringsforløbet. Samlet set er

der derfor få borgere, der overgår til jobafklaringsforløb grundet

ventetid i sundhedsvæsenet.

17 procent af de borgere, der er overgået til jobafklaringsforløb ved

revurderingstidspunktet, afventer undersøgelse i sundhedsvæsenet.

Dermed er de 17 procent ikke fuldstændigt helbredsmæssigt

afklaret på revurderingstidspunktet. I disse sager foreligger der

typisk allerede en vis grad af diagnostisk afklaring, men en definitiv

diagnose er ikke fastlagt, og derfor kan spørgsmål om fx mulighed

for operativ behandling ikke besvares.

Analysen viser, at en læge i ca. 12 procent af sagerne har anført, at

borgeren skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for 134 uger.

Dette er ikke i sig selv ensbetydende med, at borgeren skulle have

haft forlænget udbetalingen af sygedagpenge. Dette skyldes, at der

ved revurderingen udover de helbredsmæssige forhold også indgår

den sygemeldtes sociale forhold, og om den sygemeldte inden

sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men resultatet indikerer ifølge de sagsundersøgende læger dog et

behov for at være opmærksom på området.



Analysen viser afslutningsvist, at stort set samtlige borgere er så

tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklarede, at der kan iværksættes en

rehabiliterende indsats (98 procent), og tidshorisont for borgerens

tilbagevenden til arbejdsmarkedet med et omfang på 10 timer kan

vurderes (96 procent). I 49 procentpoint af sagerne vurderer de

sagsundersøgende læger således, at borgeren kan vende tilbage til

10 timers ordinær beskæftigelse inkl. fleksjob inden for seks

måneder fra revurderingstidspunktet, mens tidshorisonten i 47

procentpoint af sagerne vurderes af være længere end seks

måneder.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

3 Kommunernes

praksis

Der blev med sygedagpengereformen mulighed

for, at sygemeldte, der ikke kunne få deres

sygedagpenge forlænget, men fortsat var

uarbejdsdygtige, kunne overgå til

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Der kan efter reformen konstateres en

kommunal variation i den andel, der overgår til

jobafklaringsforløb, samt at variationen ser ud til

at skyldes forskelle i kommunal praksis.

Fremrykningen af revurderingstidspunktet indebærer, at der på et tidligere

tidspunkt i sygedagpengeforløbet træffes afgørelse om, hvorvidt den

sygemeldte fortsat har ret til sygedagpenge. Det er kommunens opgave at

sikre, at der på revurderingstidspunktet foreligger et tilstrækkeligt grundlag

i sagen til, at en sådan afgørelse kan træffes.

Sygemeldte, som ikke kan få sygedagpengene forlænget ved

revurderingstidspunktet, men stadig er uarbejdsdygtige grundet egen

sygdom, har ret til at overgå til jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, som er en ydelse på et lavere niveau end

sygedagpenge.

På den måde indebærer reformen, at alle borgere, der er uarbejdsdygtige

efter revurderingstidspunktet, fortsat er økonomisk sikret via enten

sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

I forlængelse af fremrykningen af revurderingstidspunktet fra 52 uger til 22

uger har der været fokus på særligt to mulige konsekvenser af denne

ændring:



Om fremrykningen af revurderingstidspunktet har haft

konsekvenser i forhold til kommunernes anvendelse af

forlængelsesreglerne.

Om fremrykningen af revurderingstidspunktet har haft

konsekvenser i forhold til, om kommunerne generelt træffer

korrekte afgørelser, og om kommunerne kan nå at sikre et

tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagen til at træffe korrekte

afgørelser. Hvis der ikke er et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag på

revurderingstidspunktet er der risiko for, at udbetalingen af

sygedagpenge til borgere ikke bliver forlænget, men at borgeren i

stedet overgår til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

I dette afsnit belyses derfor anvendelsen af forlængelsesreglerne ved

revurderingstidspunktet, herunder den kommunale variation i anvendelsen

af forlængelsesreglerne. Dernæst ses der på, hvorvidt kommunerne kan nå

at belyse sagerne tilstrækkeligt, således at der kan træffes korrekte

afgørelser ved revurderingstidspunktet.

3.1

Sygedagpengeforløb med varighed frem til

revurderingstidspunktet

Selvom fremrykningen har betydet, at flere sager

skal revurderes, så er

det fortsat langt størstedelen af alle sygedagpengeforløb, der afsluttes

inden revurderingstidspunktet.

I 2016 var der i alt ca. 225.000 sygedagpengeforløb, der blev ny

indplaceret i sygedagpengesystemet på et tidspunkt, som betød, at de

potentielt set ville nå revurderingstidspunktet i 2016. I 82 procent af

tilfældene blev disse sygedagpengeforløb afsluttet, inden

revurderingstidspunktet blev nået, jf. figur 1.

I de resterende 18 procent af sygedagpengeforløbene nås

revurderingstidspunktet, hvor borgeren enten fortsætter på sygedagpenge

eller overgår til jobafklaring:



I 15 procent af tilfældene (svarende til 34.500 sygedagpengesager)

modtager borgeren stadig på sygedagpenge efter

revurderingstidspunktet.

I 3 procent af tilfældene (svarende til 7.500 sygedagpengesager) er

borgeren overgået til jobafklaringsforløb

Figur 1. Andel sygedagpengeforløb, der i 2016 enten blev afsluttet før

revurderingstidspunktet, modtager sygedagpenge eller er overgået til

jobafklaringsforløb.

Afsluttet inden

revurderingstidspunktet

Modtager sygedagpenge

Overgået til

jobafklaringsforløb

Kilde:

STARs analyse af kommunernes brug af forlængelsesregler ved revurderingstidspunktet,

2017.

I 2013 blev ca. 12.500 sager forlænget

–

i 2016 blev ca. 34.500 sager forlænget.

Der er i sygedagpengereformen ikke gjort forudsætninger om hvor mange

sygedagpengemodtagere, som forventedes at overgå til jobafklaringsforløb specifikt

ved

revurderingstidspunktet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

3.2

Anvendelse af forlængelsesreglerne

Da revurderingen efter reformen sker tidligere i sygedagpengeforløbet, vil

et større antal borgere i sygedagpengeforløb nå revurderingstidspunktet.

Derfor er det også forventeligt, at der efter reformen er sket en stigning i

antallet af sager, hvor borgerens ret til sygedagpenge er blevet forlænget.

Cirka 34.500 sager blev forlænget ved revurderingstidspunktet i 2016,

mens der før reformen i 2013 var ca. 12.500 sager, der blev forlænget, jf.

tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over det samlede antal forlængelser ved

revurderingstidspunktet i 2013-2016.

2013

Antal sager, der er blevet forlænget efter

sygedagpengeloven

12.520

2014

27.455

2015

37.555

2016

34.537

Kilde:

STARs analyse af kommunernes brug af forlængelsesregler ved revurderingstidspunktet,

2017.

Der er syv forlængelsesregler i sygedagpengeloven, som giver mulighed for

forlængelse af retten til sygedagpenge. De syv regler fremgår af

tekstboksen nedenfor.

De syv forlængelsesregler



§ 27, stk. 1, nr 1. Revalidering overvejende sandsynligt.

Hvis det er

overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, der kan

føre til, at borger kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

§ 27, stk. 1, nr. 2. Afklaring.

Hvis det anses for nødvendigt at

gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med

henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, og dette vurderes at

kunne ske inden for 69 uger.

§ 27, stk. 1, nr. 3. Forventet rask.

Hvis borger er under eller venter på

lægebehandling og borgeren efter en lægelig vurdering skønnes at ville

kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet

fra revurderingstidspunktet. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke

med i de 134 uger.

§ 27, stk. 1, nr. 4. Rehabiliteringsteam mhp.

fleksjob/førtidspension/ressourceforløb.

Hvis kommunen vurderer, at

sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen

hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension.

§ 27, stk. 1, nr. 5. Livstruende, alvorlig sygdom.

Hvis en læge

vurderer, at borgeren har en livstruende, alvorlig sygdom.

§ 27, stk. 1, nr. 6. Arbejdsskade anmeldt.

Hvis der er rejst sag om en

arbejdsskadeerstatning.

§ 27, stk. 1, nr. 7. Pensionssag rejst.

Hvis kommunen har modtaget en

ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter

pensionslovens § 17, stk. 2) eller hvis kommunen har vurderet, at det er

helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen

derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet (efter pensionslovens §

18, stk. 2, 2. pkt.) .

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

De to mest benyttede forlængelsesregler er

reglen om ”Afklaring” (§

27,

stk. 1, nr. 2) og

reglen om ” Forventes rask” (§

27, stk. 1, nr. 3). Tre ud af

fire forlængelser sker efter de to regler, og i 2016 betyder det, at ca.

25.600 sager (7.790 + 17.849) er forlænget efter de to regler, jf. tabel 3.

Tabel 3. Oversigt over antal forlængelser ved revurderingstidspunktet fordelt på

forlængelsesregler i 2013-2016.

2013

Stk. 1, nr 1. Revalidering overvejende sandsynligt

Stk. 1, nr. 2. Afklaring

Stk. 1, nr. 3. Forventet rask

Stk. 1, nr. 4. Rehabiliteringsteam mhp.

fleksjob/førtidspension/ressourceforløb

Stk. 1, nr. 5. Livstruende, alvorlig sygdom

Stk 1, nr. 6. Arbejdsskade anmeldt

Stk 1, nr. 7. Pensionssag rejst.

Forlængelser i alt

1.014

5.846

2.827

604

314

1.337

578

12.520

2014

1.279

12.246

8.246

1.537

1.370

2.291

486

27.455

2015

1.137

13.426

15.530

1.478

2.404

3.368

212

37.555

2016

1.175

7.790

17.849

1.189

2.545

3.856

133

34.537

Kilde:

STARs analyse af kommunernes brug af forlængelsesregler ved revurderingstidspunktet,

2017.

Disse to forlængelsesregler

– reglen om ”Afklaring” og reglen om ”Forventet

rask” –

har samlet set været de mest anvendte forlængelseregler både før

og efter sygedagpengereformen, men den indbyrdes fordeling imellem dem

har ændret sig, idet andelen af forlængelser efter reglen

”Forventet

rask” er

steget (fra 23 til 52 procent) og andelen af forlængelser efter reglen

”Afklaring”

er faldet (fra 47 til 23 procent) fra 2013 til 2016, jf. tabel 4.

Den faldende tendens i brugen af reglen om

”Afklaring”

(§ 27, stk. 1, nr. 2)

skal ses i lyset af, at der er gennemført en praksisundersøgelse

på

området. STAR vurderer, at denne praksisundersøgelse har medført en

stigning i andelen, der forlænges efter

reglen om ”Forventet

rask” (§ 27,

stk. 1, nr. 3).

Ændringerne i anvendelsen af forlængelsesreglerne skal endvidere ses i

lyset af, at der ved reformen blev lagt 30 uger til tidsfristen i reglen om

”Afklaring” og i reglen om ”Forventet rask”.

Desuden skete der andre

tilpasninger i forlængelsesreglerne ved reformen. Først og fremmest blev

reglen om livstruende, alvorlig sygdom udvidet, idet den tidligere kun

omfattede sager om livstruende sygdom, hvor de lægelige

behandlingsmuligheder var anset for udtømte. Der er også ændret i nr. 4

og nr. 7, således at nogle af de sager, der før blev forlænget efter nr. 7,

efter reformen er omfattet af forlængelsesreglen i nr. 4.

Derudover er den indbyrdes fordeling mellem anvendelsen af de øvrige

forskelige forlængelsesregler stort set den samme efter

sygedagpengereformens ikrafttræden i 2014. Det vil sige, at selvom et

større antal sygedagpengeforløb forlænges efter reformen, har andelene af

de forløb, der forlænges på grundlag af de enkelte forlængelsesregler ikke

ændret sig synderligt. Det fremrykkede revurderingstidspunkt ser således

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og forlængelse af

sygedagpengeperioden (November 2015).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

ikke ud til at have medført væsentlige ændringer i anvendelsen af de

konkrete forlængelsesregler.

Tabel 4. Oversigt over andele forlængelser ved revurderingstidspunktet fordelt

på forlængelsesregler i 2013-2016

2013

Stk. 1, nr 1. Revalidering overvejende sandsynligt

Stk 1, nr. 2. Afklaring

Stk. 1, nr. 3. Forventet rask

Stk. 1, nr. 4. Rehabiliteringsteam mhp.

fleksjob/førtidspension/ressourceforløb

Stk. 1, nr. 5. Livstruende, alvorlig sygdom

Stk 1, nr. 6. Arbejdsskade anmeldt

Stk 1, nr. 7. Pensionssag rejst.

47%

23%

11%

2014

45%

30%

2015

36%

41%

2016

23%

52%

11%

Kilde:

STARs analyse af kommunernes brug af forlængelsesregler ved revurderingstidspunktet, 2017.

Forskelle i den kommunale praksis ved

revurderingstidspunktet

Ses der nærmere på de sygemeldtes situation ved revurderingstidspunktet

på tværs af kommunerne kan følgende udledes:



60 procent af borgerne er i beskæftigelse ved

revurderingstidspunktet, jf. figur 2.

22 procent af borgerne har forladt sygedagpengesystemet og er

overgået til andre forsørgelsesydelser (A-dagpenge, SU mv.), jf.

figur 2.

Samlet set er der 18 procent af borgerne, der ved

revurderingstidspunktet enten forlænges på sygedagpenge eller

overgår til jobafklaringsforløb. Denne andel er relativt ens på tværs

af kommuner. Det vil sige, at der ikke er stor kommunal variation i

forhold til omfanget af sygemeldte, som fortsætter i

sygedagpengesystemet på enten sygedagpenge eller i et

jobafklaringsforløb.

3.3



Der kan konstateres en negativ sammenhæng mellem kommunernes

anvendelse af

forlængelsesreglen ”Afklaring” og

andelen som overgår til

jobafklaringsforløb:



I forhold til jobafklaringsforløb spænder den gennemsnitlige andel

af jobafklaringsforløb fra 0,9 procent i de ti kommuner, hvor

jobafklaringsforløb fylder mindst, til 4,8 procent i de ti kommuner,

hvor jobafklaringsforløb fylder mest. På landsplan udgør andelen af

jobafklaringsforløb 3 procent.

I forhold til brug af

forlængelsesreglen om ”Afklaring”

spænder den

gennemsnitlige andel fra 0,6 procent i de ti kommuner, hvor reglen

er mindst anvendt, til 5,6 procent i de ti kommuner, hvor reglen er

mest anvendt. På landsplan udgør andelen af forløb forlænget efter

reglen om ”Afklaring”

2 procent.



Samtidig viser analysen, at kommuner, som anvender forlængelsesreglen

om afklaring meget, har en lavere andel på jobafklaringsforløb og omvendt.

Data er opgjort ved den 35. uge efter sygemeldingens start.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Dette ses ved, at i de ti jobcentre, der har den største andel borgere i

jobafklaringsforløb, forlænges 1,3 procent af sygedagpengeforløbene på

baggrund af reglen om afklaring, mens de ti jobcentre, der har den laveste

andel borgere i jobafklaringsforløb, havde forlænget 3,3 procent af de

påbegyndte sygedagpengeforløb på baggrund af reglen om afklaring.

Der ses tilsyneladende ikke en væsentlig sammenhæng mellem, hvor

mange sygedagpengeforløb, der på tværs kommunerne afsluttes til

beskæftigelse, og kommunens andel af borgere i jobafklaringsforløb.

Forskelle i andelen af sygedagpengemodtagere, der overgår til

jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet, ser derimod ud til at skulle

forklares af forskelle i den kommunale praksis for brugen af

forlængelsesreglen om ”Afklaring”.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Figur 2. Påbegyndt sygedagpengeforløb fordelt på om borgeren, inden 35. uge

fra sin forløbsstart, er påbegyndt i jobafklaringsforløb, fortsat er på

sygedagpenge (herunder forlængede), eller i 35. uge er i beskæftigelse eller på

anden ydelse.

Greve (N=1863)

Morsø (N=854)

Allerød (N=785)

Lejre (N=1032)

København (N=19823)

Halsnæs (N=1407)

Lolland (N=1649)

Langeland (N=531)

Mariagerfjord (N=1777)

Hørsholm (N=626)

Sønderborg (N=2896)

Solrød (N=750)

Egedal (N=1571)

Lemvig (N=891)

Frederiksberg (N=2891)

Vordingborg (N=1914)

Aalborg (N=8203)

Varde (N=2205)

Hillerød (N=1860)

Billund (N=1101)

Albertslund (N=1157)

Rudersdal (N=1249)

Hjørring (N=3077)

Odder (N=889)

Viborg (N=4098)

Skanderborg (N=2380)

Middelfart (N=1575)

Hedensted (N=2063)

Frederikshavn (N=2866)

Vejen (N=1983)

Nordfyns (N=1407)

Holbæk (N=3021)

Ballerup (N=1888)

Slagelse (N=3463)

Nyborg (N=1360)

Hvidovre (N=2199)

Gentofte (N=1585)

Brøndby (N=1470)

Norddjurs (N=1891)

Frederikssund (N=1926)

Favrskov (N=2022)

Skive (N=1911)

Svendborg (N=2517)

Sorø (N=1257)

Esbjerg (N=4937)

Aarhus (N=11529)

Kerteminde (N=1030)

Fredericia (N=2199)

Herning (N=3469)

Kalundborg (N=1952)

Thisted (N=1972)

Guldborgsund (N=2640)

Tårnby (N=2260)

Tønder (N=1635)

Assens (N=1760)

Lyngby-Taarbæk (N=1460)

Odense (N=7753)

Faxe (N=1665)

Vejle (N=4487)

Glostrup (N=1023)

Rødovre (N=1580)

Aabenraa (N=2527)

Struer (N=897)

Stevns (N=953)

Fredensborg (N=1289)

Vallensbæk (N=1566)

Furesø (N=1169)

Randers (N=4288)

Ringsted (N=1525)

Jammerbugt (N=1671)

Gribskov (N=1695)

Høje-Taastrup (N=2011)

Vesthimmerlands (N=1713)

Bornholm (N=1703)

Ikast-Brande (N=1796)

Næstved (N=3586)

Køge (N=2552)

Helsingør (N=2300)

Holstebro (N=2482)

Horsens (N=3912)

Odsherred (N=1432)

Haderslev (N=2390)

Kolding (N=3722)

Silkeborg (N=3773)

Roskilde (N=3016)

Faaborg-Midtfyn (N=2225)

Brønderslev (N=1576)

Gladsaxe (N=2328)

Syddjurs (N=1872)

Ringkøbing-Skjern (N=2288)

Herlev (N=1172)

Rebild (N=1254)

10%

20%

30%

Jobafklaringsforløb

Forlænget - Afklaring

40%

Forlænget - Ventes Rask

50%

Forlænget - Anden regel

60%

Sygedagpenge (ej forlænget)

70%

Andre ydelser

Beskæftigelse

80%

90%

100%

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Kilde:

STARs analyse af kommunernes brug af forlængelsesregler ved revurderingstidspunktet,

2017.

Note:

Der ses på påbegyndte sygedagpengeforløb fra uge 17 i 2015 til uge 17 i 2016. I

figuren ses om den pågældende borger er i jobafklaringsforløb eller forlænget indtil og med 35.

uge efter sit påbegyndte sygedagpengeforløb. Den 35. uge ligger derved fra uge 1 i 2016 til uge

52. Der ses kun på ny indplacerede sygedagpengeforløb vedrørende borgere, som derved ikke

har modtaget sygedagpenge i de forudgående 36 uger. Dette svarer til i alt 224.244 forløb.

Kategorien "Andet" kan indeholde selvstændige, dagpengemodtagere, SU-modtagere, borgere på

andre ydelser mv. Kategorien ”Jobafklaringsforløb” dækker over borgere som overgår fra

sygedagpenge til jobafklaringsforløb til og med deres 35. forløbs uge. Forlængede

sygedagpengemodtagere indeholder borgere som forlænges inden 35. uge af deres

sygedagpengeforløb. Da revurderingstidspunktet er rullende, har alle sygedagpengemodtagere

ikke nødvendigvis modtaget en forlængelse i uge 35 af deres forløb, dette afspejler sig i

kategorien ”Sygedagpenge (ej forlænget)”.

Mulige årsager til kommunal variation i andelen af

jobafklaringsforløb

I STARs analyse af kommunernes brug af forlængelsesregler er der

foretaget en uddybende analyse af variationen i andelen af

jobafklaringsforløb på tværs af kommunerne. Den uddybende analyse

belyser, om den kommunale variation i andelen af jobafklaringsforløb kan

skyldes andre årsager end kommunal praksis, som er illustreret i

ovenstående afsnit.

Derfor er det undersøgt om den kommunale spredning i andelen af

jobafklaringsforløb hænger sammen med:



Regionernes kapacitet på sundhedsområdet.



Kommunernes rammevilkår.



Andelen af forløb der afsluttes inden revurderingstidspunktet.



Anvendelse af forlængelsesreglen vedrørende ”Afklaring”.

Resultaterne af denne analyse ses i oversigten nedenfor.

Tabel 5. Oversigt over STARs analyser af kommunal spredning i brugen af

jobafklaringsforløb

3.4

Mulig

Konklusion

årsagsforklaringer

Regionernes

kapacitet på

sundhedsområdet

Kommunernes

rammevilkår

Andelen af forløb i

kommunen, som

afsluttes inden

revurderingstidspunk

tet

Anvendelse af

forlængelsesreglen

vedrørende

”Afklaring”

2017.

Forklaringskraft

Det ses ingen tegn på, at forskelle mellem

kommunernes regionale placering og deres andel i

jobafklaringsforløb.

Der ses ikke en sammenhæng mellem

jobcentrenes rammevilkår og andelen i

jobafklaringsforløb i kommunerne.

Der ses ikke en sammenhæng mellem andelen af

borgere, der forlader sygedagpengesystemet inden

revurderingstidspunktet og og andelen i

jobafklaringsforløb i kommunerne.

Der ses en sammenhæng mellem andelen, der

forlænges efter reglen om

”Afklaring”

og andelen

af borgere, der overgår til jobafklaringsforløb ved

revurderingstidspunktet.

Kilde:

STARs analyse af kommunernes brug af forlængelsesregler ved revurderingstidspunktet,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Det fremgår af analysen, at de kommunale forskelle i andelen, som overgår

til jobafklaringsforløb i forbindelse med revurdering,

ikke

umiddelbart kan

forklares af hverken forskelle i regionernes kapacitet på sundhedsområdet,

kommunale rammevilkår, eller afgangen fra sygedagpenge inden

revurderingstidspunktet.

Derimod identificeres en sammenhæng mellem kommunernes brug af

forlængelsesreglen i § 27, stk. 1,

nr. 2 ”Afklaring”

og andelen i

jobafklaringsforløb. Kommunernes andel i jobafklaringsforløb er dermed

negativt korreleret med anvendelsen

af forlængelsesreglen ”Afklaring”.

Dette underbygger således yderligere, at det er forskelle i kommunal

praksis i forhold til brug af forlængelsesreglerne, der er den primære årsag

til, at der er forskel på andelen af borgere, der overgår til jobafklaring ved

revurderingstidspunktet på tværs af kommunerne.

3.5

Tilstrækkeligt grundlag i sagerne ved revurderingspunktet

Som nævnt indledningsvist er det afgørende for at kunne foretage en

korrekt afgørelse ved revurderingstidspunktet om forlængelse af retten til

sygedagpenge, at der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag herfor.

Kommunerne skal inden afgørelse om en borgers ret til sygedagpenge sikre

at sagen er oplyst, og herunder at der er oplysninger, der beskriver den

sygemeldtes tilstand, som den er på revurderingstidspunktet.

I forbindelse med reformen har det været et opmærksomhedspunkt, om

kommunerne kunne nå at oplyse sagerne tilstrækkeligt indenfor det

fremrykkede revurderingstidspunkt. Det er derfor undersøget, hvad

praksisundersøgelser har konkluderet om oplysningsgrundlaget.

I november 2015 gennemførte Ankestyrelsen en praksisundersøgelse om

kommunernes praksis ved revurderingstidspunktet og anvendelse af 2 af

forlængelsesreglerne (§ 27, stk. 1, nr. 2 og 3) efter lovændringerne pr. 1.

juli 2014.

I undersøgelsen indgik endvidere sager om afslag på forlængelse

og henvisning til jobafklaringsforløb. I praksisundersøgelsen indgik, om

kommunerne havde haft et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træffe

kvalificerede afgørelser på revurderingstidspunktet.

På daværende tidspunkt viste praksisundersøgelsen, at i 69 procent af de

125 gennemgåede sager, var kommunens afgørelse i overensstemmelse

med regler og praksis. Der var således truffet korrekte afgørelser om

forlængelse eller overgang til jobafklaringsforløb på et tilstrækkeligt oplyst

grundlag i syv ud af ti sager.

I de resterende 31 procent af de 125 sager vurderede Ankestyrelsen, at

afgørelserne ville blive ændret eller sagen hjemvist

- i halvdelen af

tilfældene med begrundelsen at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Det

betyder, at kommunerne i 99 ud af de 125 sager (79 procent af de

§ 27, stk 1, nr. 2, Når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik

eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes

arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.

§ 27, stk 1, nr. 3, Når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og

den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage

erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

Ved en hjemvisning bliver sagen sendt tilbage til kommunen, der skal behandle

sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at

der mangler yderligere oplysninger, eller der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl,

som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

gennemgåede sager) har haft et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag at træffe

deres afgørelse på.

Sagerne i praksisundersøgelsen blev udtrukket, så der alene indgik sager,

hvor afgørelsen var truffet inden 1. marts 2015, hvilket er inden for de

første 9 måneder af reformen. Der er ikke siden gennemført

praksisundersøgelser af kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne ,

og det er derfor ikke muligt at afdække, om der på daværende tidspunkt

var tale om startvanskeligheder i forhold til at etablere tilstrækkeligt

oplysningsgrundlag i sagerne, eller om det utilstrækkelige

oplysningsgrundlag i hver femte sag var udtryk for et problem af en mere

blivende karakter.

I april 2016 gennemførte Ankestyrelsen en praksisundersøgelse af

kommunernes afgørelser om vurdering af uarbejdsdygtighed efter

sygedagpengelovens § 7, herunder om sagerne er tilstrækkeligt oplyste på

afgørelsestidspunktet. Vurderingen af uarbejdsdygtighed efter § 7 er ikke

ændret efter reformen.

Gennemgangen af 115 sager viste, at kommunerne afgør og vurderer i

overensstemmelse med gældende regler og praksis i 85 procent af de

gennemgåede sager.

I praksisundersøgelsen er det desuden specifikt undersøgt, hvorvidt

kommunerne har truffet korrekte afgørelser om uarbejdsdygtighed ved

revurderingstidspunktet. Ankestyrelsen finder her, at der i 14 ud af 16

sager i praksisundersøgelsen er truffet korrekte afgørelser, hvilket svarer til

87 procent af de sager, hvor vurderingen er truffet ved

revurderingstidspunktet.

Samlet set indikerer de to praksisundersøgelser, at kommunerne i

størstedelen af sagerne har været i stand til at belyse sagerne tilstrækkeligt

inden der træffes afgørelse, herunder at afgørelserne generelt er korrekte i

kommunerne. Det tyder derfor også på, at det generelt er muligt for

kommunerne at nå at indhente viden og belyse sagerne tilstrækkeligt,

således der kan træffes korrekte afgørelser ved revurderingstidspunktet ved

de 22 uger .

Udover praksisundersøgelserne, hvor Ankestyrelsen har set på kommunale

afgørelser som ikke var påklaget til Ankestyrelsen, kan der ses på

omgørelsesprocenterne fra Ankestyrelsens statistikbank. Tallene baserer sig

på resultatet af Ankestyrelsens afgørelser i kommunale sager, der er

påklaget til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten for sager om § 7

(arbejdsdygtighed) er i 2016 på 25 pct (mod 37 pct. i 2014) og for sager

om ophør og forlængelse på 9 pct. (mod 18 pct. i 2014).

3.6

Opsummering

På baggrund af analyserne af kommunernes praksis i forhold til brug af

forlængelsesreglerne vurderer Deloitte følgende:



I 2016 var der i alt ca. 225.000 sygedagpengeforløb, der blev ny

indplaceret i sygedagpengesystemet på et tidspunkt som betød, at

de potentielt set ville kunne nå revurderingstidspunktet i 2016. I 82

procent af tilfældene blev sygedagpengeforløbet afsluttet inden

revurderingstidspunkt. I 15 procent af tilfældene forlængedes

borgeren på sygedagpenge og i 3 procent af tilfældene overgik

borgeren til jobafklaring.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt



Da revurderingen sker tidligere i sygedagpengeforløbet, vil et større

antal sygedagpengesager nå revurderingstidspunktet. Derfor er det

også forventeligt, at der efter reformen er sket en stigning i antallet

af sager, hvor borgerens ret til sygedagpenge er blevet forlænget.

Ca. 34.500 sager blev forlænget ved revurderingstidspunktet i

2016, mens der før reformen i 2013 var ca. 12.500 sager, der blev

forlænget.

Det fremrykkede revurderingstidspunkt ser ikke ud til at have

medført væsentlige ændringer i anvendelsen af de konkrete

forlængelsesregler.

Forlængelserne om ”Forventet rask” og

”Afklaring”

er fortsat de to mest anvendte forlængelsesregler og de

to tegner sig tilsammen for omkring tre fjerdedele af alle

forlængelser.

På tværs af kommunerne er ca. 60 procent afsluttet til

beskæftigelse, ca. 22 procent har forladt sygedagpengesystemet og

er overgået til andre forsørgelsesydelser (22 procent) og 18 procent

forsætter på enten på sygedagpenge eller overgår til jobafklaring

ved revurderingstidspunktet.

Derimod er der konstateret en negativ sammenhæng i

kommunernes brug af forlængelsesreglen ”Afklaring” og

andelen

som overgår til jobafklaringsforløb. Den gennemsnitlige andel af

jobafklaringsforløb varierer fra 0,9 procent i de ti kommuner, hvor

jobafklaringsforløb fylder mindst, til 4,8 procent i de ti kommuner,

hvor jobafklaringsforløb fylder mest. På landsplan udgør andelen af

jobafklaringsforløb 3 procent.

Forskelle i andelen af sygedagpengemodtagere, som overgår til

jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet, kan

ikke

forklares

med forskelle i regionernes kapacitet på sundhedsområdet,

kommunale rammevilkår, afgangen fra sygedagpenge inden

revurderingstidspunktet.

Forskelle i andelen af sygedagpengemodtagere, der overgår til

jobafklaringsforløb for de 18 procent af sygedagpengeforløbene, der

revurderes, ser derimod ud til at skulle forklares af forskelle i den

kommunale praksis for brugen af forlængelsesreglen om

”Afklaring”.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes praksis ved

revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden indikerer

derudover, at kommunerne efter fremrykningen i størstedelen af

sagerne har været i stand til at belyse sagerne tilstrækkeligt inden

der træffes afgørelse om forlængelse af retten til sygedagpenge (79

procent af de 125 gennemgåede sager ifølge Ankestyrelsens rapport

fra 2015), samt at der træffes korrekte afgørelse i 69 procent af de

125 gennemgåede sager.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes vurdering af

uarbejdsdygtighed indikerer yderligere, at kommunerne i

afgørelserne om uarbejdsdygtighed generelt afgør og vurderer i

overensstemmelse med gældende regler og praksis (85 procent af

de 115 gennemgåede sagerne om uarbejdsdygtighed i ifølge

Ankestyrelsens rapport fra 2016).

Det understøttes desuden af tal for Ankestyrelsens

omgørelsesprocent, der indikerer, at der er færre fejl end tidligere i

de sager, der ankes til Ankestyrelsen. Det tyder derfor også på, at

det tidsmæssigt er muligt for kommunerne at nå at indhente viden



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

og belyse sagerne tilstrækkeligt, således der kan træffes gyldige og

korrekte afgørelser ved revurderingstidspunktet ved de 22 uger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

4 Effekten af

fremrykningen af

tidspunktet for

revurdering

Reformen skal understøtte, at sygemeldte

borgere hurtigere vender tilbage til

arbejdsmarkedet eller påbegynder en

uddannelse. Et fremrykket revurderingstidspunkt

har til hensigt at sikre tidlig afklaring og styrke

sandsynligheden for varig beskæftigelse.

Analysen viser, at fremrykningen af

revurderingstidspunktet har betydet, at flere

overgår til og bliver i beskæftigelse efter

reformen end før.

Intentionen med at fremrykke revurderingstidspunktet er at understøtte, at

flere på et tidligere tidspunkt er i stand til at vende tilbage til det ordinære

arbejdsmarked. Det er således centralt at få belyst, hvorvidt fremrykningen

af revurderingstidspunkt har medført, at sygemeldte borgere i højere grad

overgår til beskæftigelse eller uddannelse end før reformen.

Det er samtidig afgørende, at fremrykningen af revurderingstidspunkt ikke

medfører, at borgere raskmeldes, og herefter sygemeldes kort tid efter. Det

er derfor centralt at få belyst, om de borgere, der vender tilbage til det

ordinære arbejdsmarked, fastholdes eller om de efter kort tid vender tilbage

til sygedagpengesystemet.

For at belyse ovenstående er der gennemført to separate kvantitative

analyser

af, i hvor høj grad personer på sygedagpenge overgår til

beskæftigelse. Det er herunder specifikt belyst, hvordan afgangsraten fra

sygedagpenge til beskæftigelse påvirkes ved det nye revurderingstidspunkt.

4.1

Afgang fra sygedagpenge til beskæftigelse og uddannelse

En afgangsrate for sygedagpenge udtrykker hvor stor en andel af

sygemeldte, der forlader sygedagpengesystemet hver uge. STARs

kvantitative analyse viser, at afgangsraten fra sygedagpenge til

beskæftigelse eller uddannelse er høj i starten af sygedagpengeforløb både

’Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt’, STAR (2017) og

’Effektevaluering af sygedagpengereformen’, Rosholm et al. (2016)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

før og efter reformen. En høj afgangsrate betyder i denne analyse, at en

stor andel af de igangværende sygedagpengeforløb afsluttes.

Analysen viser, at de fleste sygedagpengeforløb afsluttes inden for de første

3 måneder. Altså er der en stor andel af de sygedagpengeforløb, der varer

mere 4 uger, som også afsluttes relativt hurtigt herefter. Fra en varighed på

3 måneder og frem til ca. 5 måneder inde i sygedagpengeforløbet er

afgangen støt faldende. Dette gælder både før og efter reformen.

Efter ca. 6 måneders varighed ses der dog en øget afgang for forløb, der er

omfattet af reformen. Den øgede afgang begynder lidt tidligere end 26.

uge, som er det tidligst mulige tidspunkt for revurderingen, og topper lige

før 30. uge, jf. nedenstående figur.

Figur 3. Afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse og uddannelse før og

efter reformen.

pct

83 uger

81 uger

79 uger

77 uger

75 uger

73 uger

71 uger

69 uger

67 uger

65 uger

63 uger

61 uger

59 uger

57 uger

55 uger

53 uger

51 uger

49 uger

47 uger

45 uger

43 uger

41 uger

39 uger

37 uger

35 uger

33 uger

31 uger

29 uger

27 uger

25 uger

23 uger

21 uger

19 uger

17 uger

15 uger

13 uger

11 uger

9 uger

7 uger

5 uger

Forløb påbegyndt før 1. juli 2014

Forløb påbegyndt efter 1. juli 2014

Kilde:

STARs ” Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt”, 2017.

Note:

Afgang er defineret ved afgang til beskæftigelse eller SU, hvor beskæftigelse er

selvforsørgelse ved afgang kombineret med en brancheudbetaling i indeværende eller

efterfølgende måned. Jobafklaringsforløb er inkluderet, hvis det ligger i forlængelse af

sygedagpenge. Både afsluttede og uafsluttede forløb er inkluderet.

Afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse eller uddannelse for forløb

omfattet af reformen stiger til ca. 3,5 pct. ved 30. uge (hvor afgangsraten

topper), hvor den før reformen var på 2,4 pct i de tilsvarende

sygefraværsuger.

For forløb påbegyndt før reformen sker der først en øget afgang efter ca. 58

ugers sygefravær. På daværende tidspunkt skete revurderingen omkring 56

ugers sygedagpengeforløb. Fra uge 56 til uge 60 uge skete en stigning i

afgangsraten fra 0,9 til 1,6 pct. for forløb før reformen.

Analysen viser således samlet set, at der er sket en positiv udvikling i

afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse og uddannelse. Samlet set

har reformen betydet en øget nettoafgang til beskæftigelse og uddannelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

ved det fremrykkede revurderingstidspunkt. Der er således en større andel

af sygedagpengeforløb, der afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse ved

22 ugers sygefravær efter reformen end før reformen, mens en mindre

andel overgår til beskæftigelse ved det tidligere revurderingstidspunkt efter

52 uger.

Resultaterne i STARs kvantitative analyse underbygges af en

effektevaluering af sygedagpengereformen foretaget af Rosholm et al

. I

denne analyse identificeres en sammenhæng mellem fremrykningen af

revurderingstidspunktet og den positive beskæftigelseseffekt. Rosholm et

al. konkluderer, at det er fremrykningen af tidspunktet for revurderingen,

som er årsagen til, at en større andel overgår fra sygedagpenge til

beskæftigelse.

Det kan således konstateres, at fremrykningen af revurderingstidspunktet

har medført, at en større andel af sygemeldte overgår til beskæftigelse og

uddannelse ved det tidligere revurderingstidspunkt. En afledt konsekvens af

dette er, at den gennemsnitlig varighed af et sygedagpengeforløb forkortes.

4.2

Beskæftigelse efter fremrykning af revurderingstidspunktet

Den højere afgangsrate omkring det nye revurderingstidspunkt betyder, at

flere forløb afsluttes ved revurderingstidspunktet. Det medfører en højere

andel af personer i beskæftigelse blandt de, der blev sygemeldt efter

reformen. Figur 4 nedenfor viser, at for personer omfattet af reformen og

med sygefravær over 22 ugers varighed er 39 procent således i

beskæftigelse to måneder efter det nye revurderingstidspunkt.

Figur 4. Status i 35. uge efter forløbsstart, sygedagpengeforløb med varigheder

over 22 uger

100

pct.

Før

Efter

Sygedagpenge

Jobafklaring

Selvforsørgende

Dagpenge

Beskæftigelse

Andet

Kilde:

STARs ” Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt”, 2017.

Note:

Efter-kategorien indeholder kun forløb, hvor det er muligt at se 35 uger frem fra

starttidspunktet.

Figur 4 viser desuden, at 33 procent er på sygedagpenge, mens 6 procent

er i jobafklaringsforløb to måneder efter det nye revurderingstidspunkt. Det

Effektevaluering af sygedagpengereformen. Michael Rosholm, Lars Skipper og

Kenneth Lykke Sørensen (Oktober 2016).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

svarer samlet set til 39 procent af de borgere, der er i

sygedagpengesystemet. Før reformen var andelen i sygedagpengesystemet

i den tilsvarende periode på 60 procent.

For sygedagpengemodtagere før reformen har omkring tre procent status af

at være selvforsørgede

, hvor andelen i selvforsøgelse efter reformen er

fem procent.

Disse resultater indikerer samlet set, at der efter fremrykningen af

revurderingstidspunktet er en større andel, der har forladt

sygedagpengesystemet

–

enten til beskæftigelse, selvforsørgelse eller

andre ydelser.

4.3

Varig beskæftigelse efter fremrykningen

Det er centralt, at de borgere, der ved revurderingstidspunktet overgår til

beskæftigelse, bliver ved med at være i beskæftigelse.

STARs kvantitative analyse viser, at 86 procent af de borgere, som efter

reformen afgår op mod revurderingstidspunktet, stadig er i beskæftigelse

tre måneder efter overgangen. Dermed er andelen efter reformen, der 3

måneder efter overgangen er i varig beskæftigelse, på niveau med andelen

før reformen (87 procent).

Analysen viser desuden, at kun 4 procent af de borgere, der er tilbage i

beskæftigelse op mod revurderingstidspunktet, er vendt tilbage til enten

sygedagpenge eller jobafklaringsforløb tre måneder efter overgangen til

beskæftigelse. Det er identisk med andelen af borgere, der før reformen

vendte tilbage til sygedagpenge i den tilsvarende tidsperiode.

Der er således ikke noget der tyder på, at fremrykningen af

revurderingstidspunktet medfører, at borgere i øget omfang raskmeldes til

beskæftigelse, hvor de efterfølgende har været nødt til at vende tilbage til

sygedagpengesystemet efter kort tid i beskæftigelse.

Disse resultater underbygges af effektevalueringen af Rosholm et al.

(2016), der konkluderer, at sandsynligheden for at vende tilbage til

sygedagpengesystemet efter overgang til beskæftigelse er lavere allerede,

når en borger har været tilbage på arbejdsmarkedet i ca. 6 uger.

Effektevalueringen konkluderer desuden, at den lavere sandsynlighed er

statistisk signifikant efter 20 ugers beskæftigelse. Det vil sige, at efter 20

uger er der en egentlig effekt på varig beskæftigelse af fremrykningen af

revurderingstidspunktet efter reformen sammenlignet med den tilsvarende

periode før reformen.

De samlede resultater af analyserne betyder, at fremrykningen af

revurderingstidspunktet har haft den konsekvens, at færre af de borgere,

der vender tilbage til arbejdsmarkedet, sygemeldes eller overgår til

ledighed efter deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

4.4

Opsummering

På baggrund af analyserne af effekten af fremrykningen af tidspunktet for

revurdering, vurderer Deloitte følgende:

Selvforsørgede er en sammensat gruppe af personer, som ikke er lønmodtagere og

ikke er offentligt forsørgede. I gruppen indgår bl.a. personer, som ikke har ret til

offentlig forsørgelse, men også selvstændige, der ikke udbetaler til løn til sig selv.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt



Afgangsraten til beskæftigelse eller uddannelse, der udtrykker hvor

stor en andel personer, der overgår til beskæftigelse eller

uddannelse, er større ved det fremrykkede tidspunkt for

revurdering end på tilsvarende tidspunkt i sygedagpengeforløbet før

reformen. Afgangsraten til beskæftigelse og uddannelse er i

sygefraværsugerne 26-30, hvor revurderingstidspunktet indtræffer,

44 procent højere end i samme tidsperiode før reformen.

Der er flere borgere, der overgår til beskæftigelse i perioden for det

nye revurderingstidspunkt. Andelen, der forbliver i beskæftigelse, er

på henholdsvis 87 procent før reformen og 86 procent efter

reformen. Selv om andelene, der forbliver i beskæftigelse, er på

samme niveau før og efter reformen, betyder det samlet set, at

flere er i varig beskæftigelse efter fremrykningen af

revurderingstidspunktet, fordi flere efter reformen er overgået til

beskæftigelse i perioden for det nye revurderingstidspunkt.

Kun 4 procent af de borgere, der er tilbage i beskæftigelse op mod

revurderingstidspunktet, er vendt tilbage til enten sygedagpenge

eller jobafklaringsforløb tre måneder efter overgangen til

beskæftigelse. Det er identisk med tilsvarende andel før reformen.

Der er således ikke noget der tyder på, at fremrykningen af

revurderingstidspunktet medfører, at borgere i øget omfang

raskmeldes til beskæftigelse og efterfølgende har været nødt til at

vende tilbage til sygedagpengesystemet efter kort tid i

beskæftigelse.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

5 Helbredsmæssig

afklaring og

ventetid

Hvis den sygemeldte ved det fremrykkede

revurderingstidspunkt ikke har ret til

sygedagpenge, men fortsat er uarbejdsdygtig

grundet egen sygdom, har pågældende ret til

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Analysen viser, at ved revurderingstidspunktet

afventer 17 procent i jobafklaringsforløb

undersøgelser i sundhedsvæsenet. Denne

gruppe er ikke fuldstændigt helbredsmæssigt

afklaret ved revurderingstidspunktet, men

ventetid i sundhedsvæsenet er ikke grunden til,

at de er overgået til jobafklaringsforløb.

For at kunne træffe en korrekt afgørelse på revurderingstidspunktet kræves

et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagen. Oplysningerne i sagen skal

beskrive den sygemeldtes tilstand ved revurderingstidspunktet, men det er

muligt, at den sygemeldtes helbredstilstand er uafklaret på dette tidspunkt.

I så fald vil dette fremgå af oplysningerne i sagen. Det er således ikke et

krav, at den sygemeldte er helbredsmæssigt afklaret for, at kommunen kan

træffe om, hvorvidt den sygemeldte opfylder en af de syv

forlængelsesregler, men grundlaget i sagen skal være tilstrækkeligt.

Ved indgåelse af aftalen om fremrykningen af revurderingstidspunktet var

det et opmærksomhedspunkt, at fremrykningen ikke skulle få den

utilsigtede konsekvens, at en uhensigtsmæssig stor andel af de sygemeldte

ville være helbredsmæssigt uafklarede ved revurderingstidspunktet,

herunder fordi de sygemeldte afventede udredning i sundhedssystemet.

Det var særligt et opmærksomhedspunkt, at ventetid på udredning i

sundhedsvæsenet ikke måtte forårsage, at uhensigtsmæssigt mange

sygemeldte ikke ville være helbredsmæssigt afklarede på

revurderingstidspunktet, og derfor ville overgå til jobafklaringsforløb på den

lavere ressourceforløbsydelse.

Derfor er det centralt at undersøge, om der kan siges at være en

uhensigtsmæssig stor andel af målgruppen, der er helbredsmæssigt

uafklaret ved revurderingstidspunktet på grund af ventetid i

sundhedsvæsenet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

I dette afsnit belyses det derfor, hvorvidt der er borgere, der er overgået til

jobafklaringsforløb, som endnu ikke er fuldt helbredmæssigt afklarede. Det

sker via en analyse af, hvor mange der ved revurderingstidspunktet

afventer undersøgelse og/eller behandling i sundhedssystemet. Samtidig

belyses det, om ventetid i sygehusvæsenet vurderes at være årsag til

overgangen til jobafklaringsforløb

–

altså om de borgere, der ved

revurderingstidspunktet overgår til jobafklaringsforløb og endnu ikke er

fuldt afklarede, ikke kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge pga.

ventetid i sundhedsvæsenet.

Det er ikke i sygedagpengeloven et krav, at alle borgere er fuldstændigt

afklarede ved revurderingstidspunktet. Det belyses derfor afslutningsvist i

kapitlet, hvorvidt borgernes helbredsmæssige situation er så tilstrækkeligt

afklaret

–

uafhængigt af om borgeren er fuldt afklaret eller ej - at der

vurderes at kunne blive en iværksat en rehabiliterende indsats, samt om

der kan angives en tidshorisont for, hvornår borgeren vurderes at kunne

vende tilbage til ordinær beskæftigelse i 10 timer inkl fleksjob, fx ved en

delvis genoptagelse af arbejdet i jobafklaringsforløbet, og med modtagelse

af ressourceforløbsydelse.

Analysen om helbredsmæssig afklaring på revurderingstidspunktet i

jobafklaringssager bygger på en sagsgennemgang af 350 jobafklaringssager

fra 30 kommuner. Sagsgennemgangen er foretaget af to overlæger med

baggrund i klinisk funktion.

5.1

Kendetegn ved målgruppen der overgår til jobafklaring ved

revurderingstidspunktet

Sygedagpengemodtagere, der ved revurderingstidspunktet ikke får

forlænget udbetalingen af sygedagpenge, og som fortsat er

uarbejdsdygtige, har ret til at overgå til et jobafklaringsforløb. Som nævnt i

kapitel 3 var det i 2016 ca. 3 procent af alle af de nyindplacerede

sygedagengeforløb, hvor borgeren overgik til jobafklaring. Det svarer til, at

ca. 7.500 personer påbegyndte et jobfklaringsforløb efter at have modtaget

sygedagpenge i 22 uger i 2016.

Det er kendetegnende for de borgere, der overgår til jobafklaringsforløb ved

revurderingstidspunktet, at:



Størstedelen er kvinder (64 procent). Kvinder udgør dermed en

større andel i jobafklaringsforløbssagerne end blandt de, der

forlænges på sygedagpenge. Her udgør kvinderne 56 procent.



Fire ud af fem kommer fra beskæftigelse (80 procent). De, der

kommer fra beskæftigelse, udgør dermed en lidt mindre andel i

jobafklaringsforløbssagerne end de, der forlænges på

sygedagpenge. Her kommer 90 procent fra beskæftigelse.



Mere offentlig forsørgelse. I løbet af de seneste to år før

sygemeldingen har de, der er overgået til jobafklaringsforløb, i langt

højere grad modtaget offentlig forsørgelse end de, hvis

sygedagpengeudbetaling er forlænget.

I forhold til sygdomsbilledet er det kendetegnede, at de fleste er

diagnosticeret med én lidelse (64 procent), mens omkring en tredjedel (36

procent) har flere lidelser. Somatiske og psykiske lidelser fylder stort set

lige meget, og knap hver femte (17 procent) er diagnosticeret med begge

både somatiske og psykiske lidelser.

Udover de helbredsmæssige problemer har de sagsundersøgende læger i 34

procent af sagerne identificeret sociale problemstillinger, som vurderes at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

have betydning for pågældendes situation. Problemstillingerne drejer sig

primært om familierelaterede problemer. Endvidere har otte procent

livsstilsproblemer, hvilket især er alkoholrelaterede problemer.

5.2

Helbredsmæssig afklaring ved revurderingstidspunktet

Næsten tre ud fire borgere (73 procent) afventer ved

revurderingstidspunktet hverken påbegyndelse af behandling eller

undersøgelse. Disse borgere er ved revurderingstidspunktet således

allerede helbredsmæssigt udredt og/eller er i gang med et

behandlingsforløb, der skal sikre, at borgerens helbredssituation forbedres,

jf. figur 5.

Andre 10 procent af borgerne i jobafklaringsforløb er helbredsmæssigt

udredt ved revurderingstidspunktet, men afventer at påbegynde et

behandlingsforløb. Der kan ifølge de sagsundersøgende læger typisk være

tale om, at de afventer et behandlingsforløb i psykiatrien eller behandling af

somatiske lidelser i form af operationer, fx en rygoperation.

I forhold til de resterende 17 procent (12 + 5 procent) af borgerne i

jobafklaringsforløb afventer disse ved revurderingstidspunktet

undersøgelser i sundhedsvæsenet, jf. figur 5. Denne gruppe af borgere er

således ikke fuldstændigt helbredsmæssigt afklarede ved

revurderingspunktet, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at de ikke kan

være afklarede i forhold til deres muligheder for tilbagevenden til

arbejdsmarkedet.

I disse sager kan der ifølge de sagsundersøgende læger være tale om, at

borgeren afventer yderligere undersøgelser fx i psykiatrien, undersøgelser

på en rygklinik eller lignende med henblik på specifik diagnosticering.

Typisk afventes disse undersøgelser for, at der kan tegnes et helt og

fyldestgørende sygdomsbillede af patienten, og ofte vil der være tale om

situationer, hvor der allerede foreligger en vis grad af diagnostisk afklaring,

men der er brug for en mere præcis afklaring.

Figur 5. Har en læge anført, at borgeren afventer undersøgelse og/eller

behandling ved revurderingstidspunket?

Sager i alt (n=339)

Afventer ikke behandling/undersøgelse

Afventer behandling

100 pct.

73 pct.

Afventer undersøgelser

Afventer behandling og undersøgelse

100

Kilde:

Data fra sagsgennemgang.

Note:

For 339 borgere har de sagsundersøgende læger foretaget en lægefaglig vurdering af,

hvorvidt sagen er uafklaret. De 93 sager, hvor der afventes undersøgelse eller behandling,

knytter sig ikke særligt til enkelte kommuner eller regioner.

I casebeskrivelsen nedenfor ses et eksempel på en sag, hvor borgeren

afventer undersøgelse inden for ét område (skulderen), men hvor der i

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

sygedagpengeforløbet har været iværksat indledende undersøgelse og

behandling, der dog ikke har medvirket til endelig afklaring af borgerens

helbredssituation.

Borgerens karakteristika

38-årig tømrer med normal tilknytning til

arbejdsmarkedet blev sygemeldt for højresidige

skulder- og armsmerter, forværret ved

aktivitet.

Egen læge fandt normale forhold ved almindelig

røntgenundersøgelse og henviste til

optræningsforløb hos fysioterapeut. Da der ikke

var effekt heraf, blev han henvist til og

undersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium.

Her fik lægen ved klinisk undersøgelse

mistanke om alvorlig skade i skulderens

muskelmanchet og henviste til MR-skanning

særligt for at vurdere, om operativ behandling

kunne komme på tale.

Årsag til uafklaret helbredssituation

På revurderingstidspunktet kunne det derfor

konstateres, at den sygemeldte havde en

aktivitetsforværret skulderskade, mens

skadens nøjagtige art ikke var fastslået.

En endelig diagnose, behandlingsmuligheder

og prognose kunne således ikke fastsættes,

men det kunne med sikkerhed fastslås, at

rehabiliterende foranstaltninger kunne

iværksættes, fx ergonomisk vejledning,

vejledning i smertehåndtering og evt.

erhvervsvejledning. Helbredssituationen ved

revurderingstidspunktet var således ikke

endeligt afklaret

5.3

Ventetiders betydning som årsag til overgang til

jobafklaring

Som det fremgår ovenfor afventes der i 17 procent af sagerne yderligere

undersøgelser i sundhedsvæsenet ved overgangen til jobafklaring. Som

nævnt er det dog ikke nødvendigvis ventetiden i sundhedsvæsenet, der er

årsag til overgangen til jobafklaring, idet der kan være en afklaring af

borgerens pespektiv for tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked

samtidig med, at borgeren fortsat har behov for yderligere udredning i

sundhedssystemet.

På baggrund af de samlede oplysninger i sagen, har de sagsundersøgende

læger i forbindelse med gennemgangen af hver sag derfor vurderet årsagen

til, at personen ikke kunne blive forlænget efter sygedagpengeloven og

derfor overgik til jobafklaringsforløb.

Lægerne har foretaget en vurdering af om årsagen til overgangen til

jobafklaring skyldes:

a) Ventetid på behandling eller udredning i sundhedsvæsenet

b) Uklar udsigt for tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked

Resultatet af sagsgennemgang er, at ventetid i sundhedsvæsenet isoleret

set stort set aldrig vurderes at være årsag til borgerens overgang til

jobafklaringsforløb. Dette er alene tilfældet i 2 procent af sagerne. I 4

procent af sagerne vurderes årsagen at være ventetid i sundhedsvæsenet

kombineret med uklar udsigt for tilbagevenden til det ordinære

arbejdsmarked.

De sagsundersøgende læger vurderer således, at ventetid i

sundhedsvæsenet er årsag til overgangen til jobafklaringsforløbet i 6

procent af sagerne.

I de resterende 94 procent af sagerne er det lægernes vurdering, at

uklar udsigt i forhold til borgerens tilbagevenden til det ordinære

arbejdsmarked er årsagen til overgangen til jobafklaringsforløbet, jf. figur

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Figur 6. De sagsundersøgende lægers vurdering af årsagen til overgang til

jobafklaring

Kilde:

Analyse af sagsgennemgang, Deloitte 2017

Note:

I 327 sager har de sagsundersøgende læger foretaget en lægefaglig vurdering af årsagen

til borgerens overgang til jobafklaring. Det skal bemærkes, at der i 13 sager har været et

utilstrækkeligt grundlag for en lægefaglig vurdering af årsagen til borgerens overgang til

jobafklaring. Det kan bl.a. skyldes, at de fornødne informationer ikke fremgår af det

sagsmateriale, der er indhentet i forbindelse med sagsgennemgangen

Det samlede resultat af sagsgennemgangen er således, at årsagen til

jobafklaringsforløbet i stort set alle sager (94 procent) er uklar udsigt for

borgerens tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked. Ventetid i

sundhedsvæsenet er således ikke en væsentlig årsag til jobafklaringsforløb.

Samlet set er der derfor få borgere, der overgår til jobafklaringsforløb

grundet ventetid i sundhedsvæsenet.

5.4

Vurdering af tilbagevenden inden for 134 uger

I forbindelse med sagsgennemgangen har de sagsundersøgende læger også

registreret, hvis en læge har anført, at borgeren vurderes at kunne vende

tilbage til samme eller lignende arbejde inden for 134 uger

fra

revurderingstidspunktet.

Baggrunden for at se på dette i sagsgennemgangen er, at udbetalingen af

sygedagpenge kan forlænges, når den sygemeldte er under eller venter på

lægebehandling,

pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at

kunne genoptage beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra

revurderingstidspunktet. Beskæftigelsen skal være på samme vilkår som

inden sygemeldingen. En sygemeldt fra fuldtidsbeskæftigelse skal således

vurderes i forhold til fuldtidsbeskæftigelse, mens en sygemeldt fra fleksjob

skal vurderes i forhold til fleksjob.

De sagsundersøgende lægers gennemgang af sagerne viser, at en læge i

ca. 12 procent af sagerne har anført, at borgeren skønnes at kunne

genoptage arbejdet inden for 134 uger, jf. figur 7.

Jf. muligheden for forlængelse på sygedagpenge efter forlængelsesregel § 27, stk.

1, nr. 3.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Figur 7. De sagsundersøgende lægers registreringer af, om en læge har anført,

at borgeren skønnes at kunne genoptage arbejde inden for 134 uger

Sager i alt (n=339)

Skønnes ikke at kunne genoptage

Skønnes at kunne genoptage

12 pct.

88 pct.

100 pct.

Kilde:

Data fra sagsgennemgang.

100

Note:

Der er i 339 sager foretaget en lægefaglig vurdering af, hvorvidt borgeren kan genoptage

arbejde inden for 134 uger. De 42 sager, hvor en læge har anført, at borgeren skønnes at kunne

genoptage arbejdet inden for 134 uger, knytter sig hverken særlig til enkelte kommuner eller

regioner.

At der i 12 procent sagerne er anført fra en læge, at borgeren kan vende

tilbage til beskæftigelse indenfor 134 uger, er ikke i sig selv ensbetydende

med, at udbetalingen af sygedagpenge skulle have været forlænget. Dette

skyldes, at der ved revurderingen udover de helbredsmæssige forhold også

indgår den sygemeldtes sociale forhold, og om den sygemeldte inden

sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Men

resultatet indikerer ifølge de sagsundersøgende læger dog alligevel et

behov for, at praksis på området tillægges yderligere opmærksomhed.

5.5

Grundlag for indsats og tidshorisont for tilbagevenden

Som led i sagsgennemgangen har de sagsundersøgende læger foretaget en

vurdering dels af om den sygemeldte kan modtage en rehabiliterende

indsats og dels af tidshorisonten for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Formålet er at belyse, hvorvidt borgerens helbredssituation ved

revurderingstidspunkt er tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklaret til, at der

kan iværksættes rehabiliterende indsatser, ligesom det er søgt vurderet,

hvornår den sygemeldte igen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, f.eks.

gennem gradvis tilbagevenden med modtagelse af ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsforløb. Ved helbredsmæssig afklaring forstås her en

tilstand, hvor der er tilstrækkelige helbredsoplysninger til at forstå, hvilke

skånehensyn og støttebehov, der er i borgerens situation. Der kan således

foreligge helbredsmæssig afklaring, uden at der er gennemført en endelig

diagnostik. Der kan fx allerede være klarhed over, at der er tale om en

kronisk eller i det mindste langvarig lidelse.

5.5.1

Grundlag for rehabiliterende indsats

I stort set alle sager (98 procent) er det de sagsundersøgende lægers

vurdering, at borgeren er helbredsmæssigt afklaret i en sådan grad, at

pågældende ved revurderingstidspunktet er i stand til at kunne deltage i en

rehabiliterende indsats herunder virksomhedsrettede indsatser, jf. figur 8.

En rehabiliterende indsats kan defineres som en aktiv indsats bestående af

fx sociale, virksomhedsrettede eller sundhedsfaglige indsatser, der har til

formål at understøtte borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Figur 8. Er borgeren helbredsmæssigt afklaret i en sådan grad, så

rehabiliterende indsatser, herunder beskæftigelsesrettede, kan iværksættes?

Kilde:

Analyse af sagsgennemgang, Deloitte 2017

Note:

I 340 sager har de sagsundersøgende læger foretaget en lægefaglig vurdering af, hvorvidt

borgeren kan modtage en rehabiliterende indsats, herunder en beskæftigelsesrettet indsats.

Figur 8 viser således, at det kun er 2 procent af borgerne, der ikke vurderes

at være i stand til at kunne modtage en indsats. Det betyder således, at

selvom der er 17 procent af sagerne, hvor borgeren afventer undersøgelse i

sundhedsvæsenet, så vurderer lægerne, at stort set alle borgere er

tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklarede til at kunne modtage en

rehabliterende indsats, selvom de afventer undersøgelser.

5.5.2

Tidshorisont for tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Sagsgennemgangen viser endvidere, at de sagsundersøgende læger i stort

set alle sager (96 procent) har vurderet, at borgerens helbredssituation er

beskrevet i en sådan grad, at det har været muligt for lægerne at foretage

en vurdering af, hvornår borgeren kan komme i 10 timers ordinær

beskæftigelse, herunder fleksjob, jf. figur 9. I 4 procent af sagerne, har de

sagsundersøgende læger ikke kunnet foretage en konkret vurdering af

tidshorisonten for tilbagevenden.

Figur 9. De sagsundersøgende lægers vurdering af tidshorisonten for

sygemeldtes tilbagevenden til 10 timers ordinær beskæftigelse inkl fleksjob?

Sager i alt (n=341)

Sager uden tidshorisont (n=15)

Sager med tidshorisont (n=326)

Før seks måneder

Efter seks måneder

100 pct.

4 pct.

96 pct.

49 pct.

47 pct.

100

Kilde:

Analyse af sagsgennemgang, Deloitte 2017

Note:

I 326 sager har de sagsundersøgende læger foretaget en lægefaglig vurdering af hvornår

borgeren forventes at kunne vende tilbage til 10 timers ordinær beskæftigelse.

Sagsgennemgangen viser, at det er de sagsundersøgende lægers

vurdering, at lige omkring halvdelen af de sygemeldte (49 procent)

forventes at kunne vende tilbage til mindst 10 timers ordinær beskæftigelse

eller fleksjob, f.eks. gennem en gradvis tilbagevenden med modtagelse af

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb inden for de første seks

måneder efter revurderingstidspunktet. I de resterende 47 procent af

sagerne vurderer de sagsundersøgende læger således, at tidshorisonten for

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

tilbagevenden til 10 timers ordinær beskæftigelse inkl. fleksjob er længere

end seks måneder.

5.6

Opsummering

På baggrund af analyserne af de sagsundersøgende lægers gennemgang af

350 sager, hvor borgeren ved revurderingstidspunktet er overgået til

jobafklaringsforløb, vurderer Deloitte følgende:



Ventetid i sundhedsvæsenet er stort set aldrig årsagen til borgerens

overgang til jobafklaringsforløb. Dette er alene tilfældet i 2 procent

af sagerne. I de resterende sager er det enten ventetid i

sundhedsvæsenet sammenholdt med en uklar udsigt i forhold til

borgerens tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked (4

procent), mens det langt de fleste sager (94 procent) udelukkende

er en uklar udsigt for borgerens tilbagevenden til det ordinære

arbejdsmarked, der er årsag til overgangen til jobafklaringsforløb.

Samlet set er der derfor få borgere, der overgår til

jobafklaringsforløb grundet ventetid i sundhedsvæsenet.

17 procent af borgerne er ikke fuldstændigt helbredsmæssigt

afklarede på revurderingstidspunktet. Der kan allerede foreligge en

vis grad af diagnostisk afklaring, men en definitiv diagnose er ikke

fastlagt, og derfor kan spørgsmål om fx mulighed for operativ

behandling ikke besvares. Af samme grund kan en mere klar

prognose ikke fastlægges.

Analysen viser, at en læge i ca. 12 procent af sagerne har anført, at

borgeren skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for 134 uger.

Dette er ikke i sig selv ensbetydende med, at udbetalingen af

sygedagpenge skulle have været forlænget. Dette skyldes, at der

ved revurderingen udover de helbredsmæssige forhold også indgår

den sygemeldtes sociale forhold, og om den sygemeldte inden

sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men resultatet indikerer ifølge de sagsundersøgende læger dog et

behov for at være opmærksom på området.

Analysen viser afslutningsvist, at stort set samtlige borgere er så

tilstrækkeligt helbredsmæssigt afklarede, at der kan iværksættes en

rehabiliterende indsats (98 procent), og tidshorisonten for

borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet med et omfang på 10

timer kan vurderes (96 procent). I 49 procent af sagerne vurderer

de sagsundersøgende læger således, at borgeren kan vende tilbage

til 10 timers ordinær beskæftigelse inkl. fleksjob inden for seks

måneder fra revurderingstidspunktet, mens tidshorisonten i 47

procent af sagerne vurderes af være længere end seks måneder.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både

offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største

selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer

kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige

udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os

på Facebook, LinkedIn eller Twitter.

Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar

(”DTTL”), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og

uafhængige

juridiske enheder. DTTL (der også betegnes “Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til

www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.