BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Evaluering af jobafklaringsforløb

Evalueringsrapport

Maj 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Indhold

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning

Jobafklaringsforløb og elementerne i ordningen

Evalueringstemaer

Datagrundlag for evalueringen

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Sammenfatning

Udviklingen i antallet af jobafklaringsforløb

Målgruppen for jobafklaringsforløb

Behandlingen i rehabiliteringsteamet

Indsatsen i jobafklaringsforløb

Opfølgningen i jobafklaringsforløb

3.1

3.2

3.3

3.4

Udviklingen i jobafklaringsforløb

Tilgang til jobafklaringsforløb

Varighed af jobafklaringsforløb

Afgang fra jobafklaringsforløb

Delkonklusion

Målgruppen for jobafklaringsforløb

4.1

Målgruppens karakteristika

4.2

Målgruppens barrierer i forhold til at vende tilbage til

arbejdsmarkedet

4.3

Målgruppen for overgangsordningen

4.4. Delkonklusion

Behandlingen i rehabiliteringsteamet

5.1

Fristen for afholdelse af mødet i rehabiliteringsteamet

5.2

Resultaterne af behandlingen i rehabiliteringsteamet

5.3

Indhentning af lægelige oplysninger forud for mødet i

rehabiliteringsteamet

5.4

Borgernes oplevelse af mødet i rehabiliteringsteamet

5.5

Delkonklusion

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

Indsatsen i jobafklaringsforløb

Sammensætningen af indsatser i jobafklaringsforløb

Indsats ved overgangen til jobafklaringsforløb

Igangsættelse af indsatser i jobafklaringsforløb

Barrierer for anvendelsen af beskæftigelsesrettede indsatser

Fastsættelse af forventet afslutningsdato for jobafklaringsforløb

Delkonklusion

7.1

7.2

Opfølgningen i jobafklaringsforløb

Tilrettelæggelse af opfølgningen i jobafklaringsforløb

Vurderingen af uarbejdsdygtighed

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

7.3

Indhentning af lægelige oplysninger og brug af sundhedsfaglig

rådgivning i opfølgningen

7.4

Sanktionering af borgerne ved manglende medvirken

7.5

Delkonklusion

Bilag 1. Datagrundlag og metode

Bilag 2. Jobcentrenes organisering

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

1 Indledning

Jobafklaringsforløb blev indført som en del af syge-

dagpengereformen for at sikre sygemeldte bor-

gere, som ikke kan få forlænget deres sygedag-

penge efter forlængelsesreglerne i sygedagpenge-

loven, men som stadig er uarbejdsdygtige på

grund af egen sygdom, et forsørgelsesgrundlag og

en indsats, der bringer dem tilbage på arbejdsmar-

kedet.

1.1

Jobafklaringsforløb og elementerne i ordningen

Folketinget vedtog 11. juni 2014 sygedagpengereformen med en intention om,

at det økonomiske sikkerhedsnet skal omfatte sygemeldte, så længe de er uar-

bejdsdygtige, og at der skal finde en tidlig og målrettet indsats og opfølgning

sted med fokus på inddragelse af virksomhederne til at understøtte borgernes

hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Et centralt element i sygedagpengereformen er indførelsen af jobafklaringsfor-

løb for de borgere, der ved revurderingstidspunktet efter 22 uger ikke kan få

forlænget sygedagpengeperioden efter en af de 7 forlængelsesregler i sygedag-

pengeloven, men stadig er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom. Borgere

i jobafklaringsforløb har ret til ressourceforløbsydelse.

Formålet med et jobafklaringsforløb er, at den sygemeldte hurtigt kommer til-

bage i beskæftigelse eller uddannelse. Elementerne i jobafklaringsforløbet er:



Jobcentret iværksætter en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorien-

teret indsats for borgere i jobafklaringsforløb.

Et jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i ressourceforløb, der blev etable-

ret som led i reformen af førtidspension og fleksjob. Det indebærer, at det

kommunale rehabiliteringsteam senest 4 uger efter overgangen til jobafkla-

ring skal behandle sagen og komme med en indstilling om en individuel og

tværfaglig indsats.

Borgere i jobafklaringsforløb tilknyttes desuden en koordinerende sagsbe-

handler, der skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs

i forhold til borgerens situation og mål.

Den koordinerende sagsbehandler skal følge op mindst 6 gange årligt og i

den forbindelse vurdere, om borgeren er uarbejdsdygtig og dermed er be-

rettiget til at fortsætte i jobafklaringsforløbet.

Borgeren skal medvirke aktivt i jobafklaringsforløbet for at kunne modtage

ressourceforløbsydelse.

Jobafklaringsforløb kan maksimalt vare i op til 2 år ad gangen. Hvis borge-

ren fortsat er uarbejdsdygtig efter 2 år, har borgeren ret til endnu et jobaf-

klaringsforløb.



Konklusioner fra opstartsevalueringen af sygedagpengereformen

Deloitte gennemførte i efteråret 2015 en opstartsevaluering af sygedagpenge-

reformen for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Formålet

med evalueringen var at afdække, hvordan sygedagpengereformen var blevet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

implementeret i jobcentrene 1 år efter ikrafttrædelsen, og i hvilket omfang in-

tentionerne bag reformen var blevet opfyldt

–

heriblandt intentionerne med

jobafklaringsforløb.

Evalueringen viste, at der i reformens første år var en række udfordringer med

jobafklaringsforløb. Overordnet vurderede jobcentrene i opstartsevalueringen,

at jobafklaringsforløb var vanskelige at afslutte, at der var begrænsede for-

skelle i den iværksatte indsats i jobafklaringsforløb i forhold til sygedagpenge-

forløb, og at en relativt stor andel af jobafklaringssagerne ikke var relevante at

behandle i rehabiliteringsteamet.

1.2

Evalueringstemaer

På baggrund af resultaterne i opstartsevalueringen har STAR bedt Deloitte om

at gennemføre en 360 grader evaluering af jobafklaringsforløb, der skal af-

dække, om (og i givet fald hvordan) der i forhold til de enkelte elementer i ord-

ningen er barrierer for at implementere elementerne i overensstemmelse med

intentionerne.

Evalueringen er gennemført i fjerde kvartal 2016, og resultaterne er afrappor-

teret i denne rapport. Evalueringen er struktureret i 5 temaer, der sikrer, at

alle elementerne i jobafklaringsforløb afdækkes og evalueres, jf. figur 1.

Figur 1. Evalueringens 5 temaer

A. Udvikling i

jobafklarings-

forløb

Opfølgning i

jobafklarings-

forløb

Målgruppen

Indsatsen i

jobafklarings-

forløb

C. Rehabili-

terings-

teamet

De 5 temaer dækker følgende:



Tema A. Udvikling i jobafklaringsforløb.

Under dette tema belyses ud-

viklingen i antallet af jobafklaringsforløb fra etableringen af ordningen til nu,

og der ses på udviklingen i varigheden af forløbene og på tilgang til og af-

gang fra forløbene.

Tema B. Målgruppen.

Under dette tema undersøges det, hvad der kende-

tegner de borgere, der har modtaget jobafklaringsforløb, i forhold til køn, al-

der, herkomst, uddannelse, helbredsmæssig tilstand, eventuelle sociale bar-

rierer mv. Herudover fokuseres der særligt på den del af målgruppen, der er

omfattet af overgangsordningen.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb



Tema C. Rehabiliteringsteamet.

Under det tredje tema undersøges det,

om behandlingen på mødet i rehabiliteringsteamet medvirker til, at der i

jobafklaringsforløbet igangsættes en tværfaglig indsats rettet mod hurtigst

mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Tema D. Indsatsen i jobafklaringsforløb.

Under tema 4 undersøges den

indsats, der gives til sygemeldte i jobafklaringsforløb. Temaet har særligt fo-

kus på, hvordan indsatsen igangsættes, herunder om jobcentrene følger

indstillingen fra rehabiliteringsteamet, og hvilke konkrete indsatser borgere i

jobafklaringsforløb modtager.

Tema E. Opfølgning i jobafklaringsforløb.

Under evalueringens femte og

sidste tema undersøges det, hvordan jobcentrene tilrettelægger den lø-

bende opfølgning i sager om jobafklaringsforløb, herunder indhentning af

lægelige oplysninger og inddragelse af sundhedskoordinator. Endelig ses der

på jobcentrenes anvendelse af sanktioner og inddragelse af andre aktører i

opfølgning i jobafklaringsforløb.



1.3

Datagrundlag for evalueringen

Evalueringens resultater er baseret på en kombination af registerdata fra

DREAM-registret og jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelser blandt alle lan-

dets jobcentre såvel som interview med ledere og sagsbehandlere på jobafkla-

ringsområdet og borgere i jobafklaringsforløb i 6 udvalgte jobcentre. Derudover

er der gennemført interview med alle de kliniske funktioner. Datagrundlaget og

indsamlingsmetoderne er uddybet i bilag 1.

1.4

Læsevejledning

Udover denne indledning består rapporten af en sammenfatning af evaluerin-

gens hovedresultater i kapitel 2. I kapitel 3 analyseres udvikling i jobafklarings-

forløb (tema A), og i kapitel 4 beskrives målgruppen for jobafklaringsforløbene

(tema B). Kapitel 5 handler om behandlingen i rehabiliteringsteamet (tema C),

i kapitel 6 afdækkes indsatsen i jobafklaringsforløbene (tema D), mens kapitel

7 vedrører opfølgningen (tema E). Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion

for temaet.

I bilag 1 beskrives datagrundlag og metode, og bilag 2 indeholder en beskri-

velse af jobcentrenes organisering af arbejdet med jobafklaringsforløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

2 Sammenfatning

Jobafklaringsforløb blev indført i 2014 som led i

sygedagpengereformen og omfatter borgere, der

efter 22 uger ikke længere har ret til sygedag-

penge, men fortsat er uarbejdsdygtige. Jobafkla-

ringsforløb tager afsæt i ressourceforløb, og ind til

nu har der været 36.400 jobafklaringsforløb.

Denne evaluering dækker fem temaer vedrørende jobafklaringsforløbene: Ud-

viklingen i antallet af jobafklaringsforløb, målgruppen for jobafklaringsforløb,

behandlingen i rehabiliteringsteamet samt indsatsen og opfølgningen i jobafkla-

ringsforløb. Evalueringens hovedresultater inden for de fem temaer er sam-

menfattet i de følgende afsnit:

2.1

Udviklingen i antallet af jobafklaringsforløb

Analysen af udviklingen i antallet af jobafklaringsforløb viser at:



Antallet af jobafklaringsforløb har stabiliseret på et niveau omkring 18.000

igangværende forløb på landsplan. Der påbegyndes og afsluttes mellem

1.500 og 2.000 forløb hver måned.

Siden jobafklaringsforløb blev indført, er de 20 procent korteste jobafkla-

ringsforløb blevet 4 uger kortere end lige efter indførelsen af ordningen. 20

procent af de jobafklaringsforløb, der blev påbegyndt i 2016, blev afsluttet i

løbet af 10 uger, mens det tog 14 uger for forløb påbegyndt i 2014.

Når borgerne forlader jobafklaringsforløbene, forlader 26 procent af bor-

gerne forløbet til fordel for beskæftigelse, mens 17 procent har afsluttet til

dagpenge og 11 procent til selvforsørgelse. Kun hver tiende går til enten

ressourceforløb (6 procent) eller førtidspension (3 procent).



Figur I. Andel afsluttede jobafklaringsforløb fordelt på status 3 måneder efter afslut-

tet jobafklaringsforløb (procent)

Beskæftigelse

Dagpenge

Selvforsørgelse

26%

17%

11%

17%

Andet*

Ressourceforløb

Ledighedsydelse

Førtidspension

Fleksjob

Kilde:

DREAM.

13.043. Alle afsluttede forløb af over 8 ugers varighed påbegyndt fra

juli 2014 til juli 2016.

For eksempel kontanthjælp, uddannelseshjælp og SU.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

2.2

Målgruppen for jobafklaringsforløb

Analysen af målgruppen i jobafklaringsforløb er resulteret i følgende:



To tredjedele i jobafklaringsforløb er kvinder (64 procent), hvilket er mere

sammenlignet med sygedagpengemodtagere (56 procent). Aldersmæssigt

er målgruppen (43,8 år i gennemsnit) på niveau med sygedagpengemodta-

gerne. Derudover er der lidt flere ufaglærte i målgruppen (33 procent) og

en lidt højere repræsentation af borgere med ikke vestlig baggrund (11

procent), jf. tabel I nedenfor.

Tabel I. Udvalgte karakteristika for målgruppen i jobafklaringsforløb

Borgere i jobafkla-

ringsforløb

Kønsfordeling

Kvinder

Herkomst

Indvandrere fra ikke-

vestlige lande

Gennemsnitsalder

Uddannelse

Ufaglært

33 %

27 %

64 %

56 %

49 %

Borgere i sygedag-

penge

Befolkningen

(16-64 år)

11 %

43,8

44,6

10 %

40,1

Note: Der henvises til notetekst i tabel 1 for yderligere specifikation af data og datakil-

der. Tabel 1 indeholder desuden yderligere karakteristika for målgruppe.



Datagrundlaget viser, at mere end halvdelen af de, der er i jobafklaringsfor-

løb, er berørt af psykiske lidelser (55 procent), og at sociale udfordringer i

meget begrænset omfang præger gruppen (9 procent).

En del af målgruppen er omfattet af den såkaldte overgangsordning og ud-

gør aktuelt ca. 3.200 borgere. Denne gruppe er under udfasning og adskiller

sig ikke fra gruppen som helhed angående køn, alder, herkomst og forsør-

gelseshistorik, men borgere omfattet af overgangsordningen har markant

længere sygdomsforløb, og færre afsluttes til beskæftigelse. Jobcentrene

oplyser i interview, at jobafklaringsforløb fra overgangsordningen ikke har

særligt fokus i jobcentrene.

2.3

Behandlingen i rehabiliteringsteamet

Senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb skal borgerens sag be-

handles af rehabiliteringsteamet. Analysen har vist følgende om overholdelse af

fristen:



29 procent af de sager, som Deloitte har gennemgået og som på daværende

tidspunkt var blevet behandlet af rehabiliteringsteamet, er behandlet inden-

for fristen på 4 uger. I de resterende 71 procent af sagerne er der gået

mere end 4 uger, før teamet har behandlet sagen, jf. figuren nedenfor.

Der er stor spredning på tværs af kommunerne, i forhold til om sagerne be-

handles i rehabiliteringsteamet indenfor fristen på 4 uger

–

i 30 procent af

jobcentrene overholdes fristen i 9 ud af 10 tilfælde, mens det sker i mindre

end hver anden sag i 42 procent af jobcentrene.

I interview uddyber jobcentrene, at den manglende overholdelse af fristen

primært skyldes, at det faktiske antal sager, der skal behandles af rehabili-

teringsteamet, overstiger det antal sager, jobcentret oprindelig har planlagt,

der skal behandles. Dermed overskrides den kapacitet, der er indgået aftale

med klinisk funktion om at levere. Samtidig oplyser jobcentrene, at når det

faktiske antal sager overstiger den planlagte kapacitet, så prioriteres sager



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension højere end sager om jobaf-

klaringsforløb. Således er det ifølge jobcentrene både det forhold, at det

faktiske antal sager overstiger den aftalte kapacitet med klinisk funktion, og

at jobafklaringssagerne nedprioriteres i forhold til andre sager, der er med

til at forsinke behandlingen af jobafklaringssagerne på rehabiliteringsmødet.

Figur II. Andel jobafklaringsforløb, der har været behandlet på et møde i rehabilite-

ringsteamet, fordelt på antal uger fra overgangen til jobafklaringsforløb (procent)

29%

30%

25%

16%

Inden udgangen

af 4. uge

[5-8] uger

]8-12] uger

Mere end 12 uger

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

129. Kun sager, hvor der er af-

holdt møde i rehabiliteringsteamet, er medtaget.

Analysen af behandlingen i rehabiliteringsteamet og de resultater, der kommer

ud af behandlingen, har vist følgende:



Rehabiliteringsteamet indstiller til nye indsatser i stort set alle sager (88

procent). Derudover indstiller teamet i halvdelen af sagerne til en viderefø-

relse af de igangsatte indsatser (57 procent). I 5 procent af sagerne indstil-

les der hverken til videreførelse eller nye indsatser.

Når rehabiliteringsteamet indstiller til nye indsatser, er det typisk virksom-

hedspraktik (i 71 procent af sagerne) eller sundhedsmæssige indsatser (46

procent af sagerne). De sundhedsindsatser, der hyppigst indstilles til, er

træningsforløb, psykiatriske forløb (fx angstforløb på et psykoterapeutisk

center eller forløb i psykiatrien) og mestringskurser.

I en mindre andel af de gennemgåede sager (10 procent) er der indstillet til

en social indsats. Dette understøtter konklusionen fra analysen af målgrup-

pen for jobafklaringsforløb om, at borgere i jobafklaringsforløb i begrænset

omfang et præget af sociale barrierer.

Interviews med et begrænset antal borgere indikerer, at der fra er borger-

perspektiv er delte opfattelser af, hvordan det er at deltage på møde med

rehabiliteringsteamet. En gruppe borgere fremhæver positivt, at teamet ind-

gik i konkret dialog om borgerens situationen, og at indstillingen tog ud-

gangspunkt i borgerens egne udfordringer og behov. En anden gruppe af

borgere oplyser at have oplevet, at de skulle overbevise teamet om, at de

faktisk var syge, og var utilstrækkelig informeret om formål og hvilke mu-

lige udfald, der kunne være af mødet.



2.4

Indsatsen i jobafklaringsforløb

Indsatsen i et jobafklaringsforløb skal være individuelt tilpasset, tværfaglig og

helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og

behov. Analysen har vist følgende angående indsatsen:



Siden ordningen med jobafklaringsforløb blev indført, er der sket en fordob-

ling af andelen af borgere i beskæftigelsesrettet indsats. Andelen er samlet

set steget til knap 40 procent i 2016, hvor iblandt hver 5. borger er i virk-

somhedspraktik i 2016.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb



Der er en tendens til, at de beskæftigelsesrettede indsatser især sættes i

gang i løbet af det første år. Det gælder især virksomhedspraktik og men-

tor, mens andelen i øvrig vejledning og opkvalificering stiger i de første 6

måneder. Denne udvikling gør sig gældende for både borgere omfattet af

overgangsordningen og borgere i den ordinære ordning for jobafklaringsfor-

løb, jf. nedenstående figur.

Figur III. Andel borgere i jobafklaringsforløb med forskellige typer beskæftigelses-

rettede indsatser, fordelt på antal uger i jobafklaringsforløb og på ordinær ordning

og overgangsordning (procent)

25%

20%

15%

10%

12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68

Antal uger på jobafklaringsforløb

Virksomhedspraktik, ordinær ordn.

Vejl. og opkval., ordinær ordn.

Mentor, ordinær ordn.

Virksomhedspraktik, overgangsordn.

Vejl. og opkval., overgangs ordn.

Mentor, overgangsordn.

Kilde:

DREAM.

Note:

Jobafklaringsforløb påbegyndt fra juli 2014 til april 2016. Gradvis

tilbagevenden registreres ikke for borgere i jobafklaringsforløb.



Datagrundlaget viser, at i knap halvdelen af sagerne (43 procent) har der

været igangsat 1 eller flere sundhedsmæssige indsatser, og i godt halvdelen

af disse har der været igangsat både beskæftigelsesrettede og sundheds-

mæssige indsatser (25 procent). I hver 5. sag har der ikke været igangsat

en indsats (21 procent), hvilket typisk skyldes, at jobcentret afventer afslut-

ningen af en sundhedsmæssig behandling, før en indsats kan igangsættes.

Fysisk træning/genoptræning er den mest udbredte form for sundhedsrettet

indsats, og der har kun været igangsat en social indsats i 3 procent af sa-

gerne. Dette skal ses i lyset af, at analysen også viser, at jobafklaringsfor-

løbssagerne i begrænset omfang er præget af sociale barrierer.

Virksomhedspraktik gives i højere grad til borgere med mindre komplekse

helbredsmæssige udfordringer. Det vil sige, at der er færre med en psykisk

lidelse (31 procent) eller flere lidelser (30 procent), der har været i virksom-

hedspraktik sammenlignet med de, der ikke har en psykisk lidelse (47 pro-

cent) eller kun har 1 lidelse (46 procent).

Af interview med et begrænset antal borgere fremhæves virksomhedsprak-

tik positivt i forhold til at kunne fastholde arbejdsidentiteten, medvirke til

øget livsglæde og selvværd, selvom praktikken kun er få timer om ugen.

Blandt de borgere, der ikke har været i virksomhedspraktik, efterspørges

virksomhedspraktik, hvor der kan tages hensyn til skånebehov.

Herudover viser analysen følgende angående indsatsen ved overgangen til job-

afklaringsforløb:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb



43 procent af borgerne var ved overgangen jobafklaringsforløb indsatsmæs-

sigt passive, og samme andel forblev passive efter overgangen til jobafkla-

ring. 6 procent var i virksomhedspraktik ved overgangen til jobafklaring,

men denne andel stiger til 18 procent efter overgangen til jobafklaring.

I cirka 3 ud af 4 jobafklaringsforløb bliver der videreført indsatser fra syge-

dagpengeperioden, og i cirka halvdelen af sagerne igangsættes der nye ind-

satser efter overgangen til jobafklaringsforløb. Af sagsgennemgangen frem-

går det, at der i gennemsnit gik 18 uger, før den første nye indsats blev

igangsat i jobafklaringsforløbene.

2.5

Opfølgningen i jobafklaringsforløb

For borgere i jobafklaringsforløb afholdes individuelle opfølgningssamtaler til-

passet den enkeltes behov og mindst 6 gange indenfor 12 måneder. Analysen

resulterer i følgende vedrørende tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurderin-

gen af uarbejdsdygtighed i sager om jobafklaringsforløb:



Datagrundlaget viser, at der er stor forskel på kadencen i opfølgningssamta-

lerne på tværs af de enkelte jobafklaringsforløb, og at der i gennemsnit af-

holdes opfølgningssamtaler hver 10. uge.

I tre fjerdedele af sagerne med en varighed på over 1 år (74 procent) er der

afholdt mindst 6 opfølgningssamtaler om året. I de resterende 26 procent af

sagerne er der blevet afholdt mindre end 6 samtaler om året.

I interviews med borgere og jobcentre fremhæves dét at kunne tilrette-

lægge opfølgningen tilpasset den enkeltes behov positivt, idet der kan tages

hensyn til aktiviteterne i den enkelte borgers forløb og for eksempel afvente

afslutning af behandling i regionalt regi eller en virksomhedspraktik. Bor-

gerne peger på, at når opfølgningen tilpasses deres behov og aktiviteterne i

deres forløb, og medvirker det til et mindre stressende forløb.

Tre fjerdedele af jobcentrene har udarbejdet retningslinjer for vurderingen

af borgernes uarbejdsdygtighed, og jobcentrene inddrager løbende en

række eksterne aktører til at understøtte vurderingen, særligt borgernes

praktiserende læge og arbejdsgiver, der ofte eller altid inddrages i mindst 7

ud af 10 jobcentre.



Analysen har vist følgende om jobcentrenes brug af sanktioner:



På baggrund af jobcentrenes skøn, kan det samlede antal sager med mang-

lende medvirken estimeres til cirka 2.700 i 2016, svarende til cirka 10 pro-

cent af det samlede antal sager.

Jobcentrene oplyser, at der er stor variation i jobcentrenes sanktionspraksis.

Cirka halvdelen af jobcentrene sanktionerer næsten aldrig ved manglende

medvirken, mens 3 ud af 10 jobcentre næsten altid sanktionerer.

Samlet set skønnes det, at der sanktioneres i godt en tredjedel af sagerne,

svarende til cirka 1.000 sager på landsplan i 2016, eller 4 procent af det

samlede antal jobafklaringsforløb. Anvendelsen af sanktioner på jobafkla-

ringsområdet er dermed lavere end for de aktivitetsparate på kontant- eller

uddannelseshjælp.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

3 Udviklingen i

jobafklaringsforløb

Siden ordningen om jobafklaringsforløb trådte i

kraft i juli 2014, har der i alt været lidt over

36.400 forløb. Aktuelt er der omkring 18.000 job-

afklaringsforløb på landsplan. Varigheden af et

jobafklaringsforløb er godt 27 uger, men mere end

halvdelen afsluttes indenfor et halvt år.

3.1

Tilgang til jobafklaringsforløb

Siden juli 2014 har der været en betydelig stigning i antallet af jobafklarings-

forløb, jf. figur 2. Denne udvikling følger naturligt af indfasningen af ordningen.

Fra september 2016 har antallet af igangværende jobafklaringsforløb stabilise-

ret sig på omkring 18.000.

Figur 2. Antal igangværende jobafklaringsforløb, 2014-2016

20.000

15.000

10.000

5.000

Jul

2014

Okt

2014

Jan

2015

Apr

2015

Jul

2015

Okt

2015

Jan

2016

Apr

2016

Jul

2016

Okt

2016

Kilde:

Jobindsats.dk

Siden starten af 2015 har antallet af påbegyndte forløb stabiliseret sig på mel-

lem 1.500 og 2.000 om måneden. Gennem hele perioden har der været en støt

stigning i antallet af afsluttede forløb. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det

samlede antal jobafklaringsforløb alt andet lige falde over tid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 3. Antal påbegyndte og afsluttede jobafklaringsforløb, 2014-2016

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Jul

2014

Okt

2014

Jan

2015

Apr

2015

Jul

2015

Okt

2015

Jan

2016

Apr

2016

Jul

2016

Okt

2016

Antal forløb påbegyndt i perioden

Kilde:

Jobindsats.dk

Antal forløb afsluttet i perioden

Der har samlet set været 16.000 fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb i hele

landet i 2016. Dette svarer til cirka 0,6 procent af arbejdsstyrken.

Data fra DREAM viser, at cirka halvdelen af de borgere, der er overgået til job-

afklaringsforløb i perioden juli

56 procent af

2014 til oktober 2016, har væ-

borgerne har været i

beskæftigelse før

ret i beskæftigelse forud for

deres sygdomsforløb

deres sygemelding.

83 procent af borgerne er over-

gået til jobafklaringsforløb di-

rekte fra sygedagpenge, og 17

procent har haft mindst 1 for-

længelse af sygedagpengefor-

løbet.

83 procent af

borgerne overgår

direkte fra

sygedagpenge

Varighed af jobaf-

klaringsforløb

I perioden juli 2014 til november 2016 er der i alt afsluttet ca. 18.400 jobafkla-

ringsforløb. Disse forløb har i gennemsnit haft en varighed på 27 uger. 60 pro-

cent af alle forløb er blevet afsluttet indenfor et halvt år efter overgangen til

jobafklaring. 23 procent af de afsluttede forløb varer mellem et halvt og et helt

år, og 17 procent varer i mere end et år, jf. figur 4.

3.2

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 4. Andel afsluttede jobafklaringsforløb fordelt på varighed (procent)

60%

17 %

23%

11%

1�½ til 2 år

2 år eller

derover

1-25 uger

26-52 uger

1 år til 1�½ år

Kilde:

DREAM.

17.456. Alle forløb afsluttet fra juli 2014 til oktober 2016.

Figur 5 viser, at der i begrænset omfang er forskel på varigheden af jobafkla-

ringsforløb, der er startet efter et forlænget sygedagpengeforløb, og jobafkla-

ringsforløb, der ikke er. Således afsluttes de forløb, der er påbegyndt efter et

forlænget sygedagpengeforløb, efter 23 uger i gennemsnit, mens den gennem-

snitlige varighed er 27 uger for jobafklaringsforløb uden forudgående forlæn-

gelse. Det samme gør sig gældende, hvis borgere, der er sygemeldt fra be-

skæftigelse, sammenlignes med borgere, der er sygemeldt fra ledighed.

Forløb, hvor borgeren ikke er overgået direkte fra sygedagpenge til jobafkla-

ringsforløb, afsluttes en del hurtigere end forløb, hvor borgeren er overgået di-

rekte fra sygedagpenge

–

efter henholdsvis 14 og 30 uger i gennemsnit.

Figur 5. Andel afsluttede jobafklaringsforløb fordelt på gennemsnitlig varighed (an-

tal uger)

Ej forlængede

Forlængede

Fra ledighed

Fra beskæftigelse

Ikke direkte fra SDP

Direkte fra SDP

14,3

27,3

23,1

25,3

28,2

29,9

Kilde:

DREAM.

17.456. Alle forløb afsluttet fra juli 2014 til oktober 2016.

Som det fremgår af nedenstående kort, er der en vis sammenhæng mellem va-

righeden af afsluttede jobafklaringsforløb i perioden juli 2014 til oktober 2016

og kommunernes geografiske placering. Således har kommunerne i Østdan-

mark generelt en lavere varighed af afsluttede jobafklaringsforløb sammenlig-

net med kommunerne i Vestdanmark. Særligt i Midt- og Sønderjylland har en

betydelig andel af kommunerne en forholdsmæssig høj varighed af de afslut-

tede forløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 6. Gennemsnitlig varighed af afsluttede jobafklaringsforløb fordelt på kommu-

ner, 2014-2016 (antal uger)

0-24] ]24-26] ]26-28] ]28-30] ]30+

Antal uger

Kilde:

DREAM. Alle forløb afsluttet fra juli 2014 til oktober 2016.

17.456 (gns. 178

per kommune).

Note:

Den gennemsnitlige varighed af afsluttede jobafklaringsforløb er

opgjort i uger.

3.3

Afgang fra jobafklaringsforløb

Der er sket en mindre udvikling i hastigheden, hvormed afgangen foregår siden

jobafklaringsforløbene blev indført, jf. figur 7. Borgere, der påbegyndte et for-

løb i andet halvår 2014, har haft en lidt langsommere afgang fra jobafklarings-

forløbet end borgere, der påbegyndte et forløb i andet halvår 2015, som igen

har haft en langsommere afgang end borgere, der påbegyndte et forløb i første

halvår 2016. 20 procent af de borgere, der påbegyndte et forløb i andet halvår

2014, har afsluttet deres jobafklaringsforløb efter 14 uger, mens borgere, der

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

påbegyndte et forløb i første halvår 2016, har samme andel afsluttet efter 10

uger. Der er således samlet tale om en samlet forskydning på 4 uger.

Figur 7. Afgangskurver for jobafklaringsforløb påbegyndt i 2. halvår 2014, 2. halvår

2015 og 1. halvår 2016

100%

90%

80%

70%

60%

50%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

Antal uger

2. halvår 2014

2. halvår 2015

1. halvår 2016

Kilde:

DREAM.

Note:

Et forløb defineres som afsluttet efter 4 uger uden ydelsen.

Når borgerne forlader jobafklaringsforløbene, forlader 26 procent af borgerne

forløbet til fordel for beskæftigelse, mens 17 procent har afsluttet til dagpenge

og 11 procent til selvforsørgelse. Kun cirka 6 procent har afsluttet jobafkla-

ringsforløbet til et ressourceforløb, og henholdsvis 4, 3 og 7 procent har afslut-

tet til ledighedsydelse, førtidspension og fleksjob, jf. figur 8.

Figur 8. Andel afsluttede jobafklaringsforløb fordelt på status 3 måneder efter af-

sluttet job-afklaringsforløb (procent)

Beskæftigelse

Dagpenge

26%

17%

11%

17%

Selvforsørgelse

Andet*

Ressourceforløb

Ledighedsydelse

Førtidspension

Fleksjob

Kilde:

DREAM.

13.043. Alle afsluttede forløb af over 8 ugers varighed påbegyndt fra

juli 2014 til juli 2016.

*For

eksempel kontanthjælp, uddannelseshjælp og SU.

Blandt de borgere, der var i beskæftigelse forud for deres sygdomsforløb, forla-

der 34 procent af dem jobafklaringsforløbet til fordel for beskæftigelse, og 19

procent af dem, der var ledige før sygeforløbet, forlader jobafklaringsforløbet til

beskæftigelse, jf. figur 9. Det skal dog også bemærkes, at 16 procent af de tid-

ligere beskæftigede borgere afslutter deres jobafklaringsforløb til dagpenge, og

17 procent afslutter til selvforsørgelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 9. Andel afsluttede jobafklaringsforløb fordelt på status 3 måneder efter af-

sluttet jobafklaringsforløb og fordelt efter om borgeren oprindeligt kom i jobafkla-

ringsforløb fra beskæftigelse eller ledighed (procent)

Beskæftigelse

19%

17%

16%

12%

10%

34%

Dagpenge

Selvforsørgelse

Andet*

13%

Ressourceforløb

Ledighedsydelse

Førtidspension

Fleksjob

Fra ledighed

Fra beskæftigelse

Kilde:

DREAM.

13.043. Alle afsluttede forløb af over 8 ugers varighed påbegyndt fra

juli 2014 til juli 2016.

For eksempel kontanthjælp, uddannelseshjælp og SU.

Der er sket mindre skift i borgernes status 3 måneder efter afsluttet jobafkla-

ringsforløb fra ordningens første år til ordningens andet år. De borgere, der af-

sluttede jobafklaringsforløb i perioden juli 2014 til juni 2015, afsluttede i lidt

højere grad til beskæftigelse, dagpenge og selvforsørgelse, og i lidt mindre

grad til ressourceforløb, ledighedsydelse, førtidspension og fleksjob sammenlig-

net med de borgere, der afsluttede jobafklaringsforløb i perioden juli 2015 til

juni 2016, jf. figur 10.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 10. Andel afsluttede jobafklaringsforløb fordelt på status 3 måneder efter af-

sluttet jobafklaringsforløb, og fordelt efter hvilken periode jobafklaringsforløbet blev

afsluttet i (procent)

Beskæftigelse

Dagpenge

18%

13%

24%

31%

30%

Selvforsørgelse

Andet*

Ressourceforløb

14%

15%

Ledighedsydelse

Førtidspension

Fleksjob

Juli 2014 - juni 2015

Juli 2015 - juni 2016

Kilde:

DREAM.

13.043. Alle afsluttede forløb af over 8 ugers varighed.

For eksem-

pel kontanthjælp, uddannelseshjælp og SU.

3.4

Delkonklusion

Analysen af udviklingen i jobafklaringsforløb har givet anledning til følgende

konklusioner:



Siden ordningen blev indført har der været cirka 36.400 jobafklaringsforløb.

På landsplan har antallet af jobafklaringsforløb nu stabiliseret sig på om-

kring 18.000 på landsplan.

I samme periode er der i alt afsluttet næsten 18.400 jobafklaringsforløb.

Disse forløb har i gennemsnit haft en varighed på godt et halvt år (27 uger),

men ca. hver femte (17 procent) har dog varet mere end 1 år.

Der påbegyndes og afsluttes mellem 1.500 og 2.000 jobafklaringsforløb

hver måned.

Der er sket en udvikling i, hvor hurtigt jobafklaringsforløbene afsluttes. Det

tog 10 uger, før 20 procent af de jobafklaringsforløb, der blev påbegyndt i

første halvår 2016, var afsluttet, mens det tog 14 uger, før 20 procent af de

borgere, der påbegyndte et forløb i andet halvår 2014, havde afsluttet deres

jobafklaringsforløb. Der er således samlet tale om en forskydning på 4 uger.

Efter jobafklaringsforløbet er flest borgere tilbage i beskæftigelse (26 pro-

cent). Dernæst går flest til henholdsvis til dagpenge (17 procent) eller selv-

forsørgelse (11 procent). Cirka 6 procent har afsluttet til et ressourceforløb

og 3 procent til førtidspension.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

4 Målgruppen for

jobafklaringsforløb

Målgruppen for jobafklaringsforløb er sygemeldte

borgere, der ikke kan forlænges efter forlængel-

sesreglerne i sygedagpengeloven, men som stadig

er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.

Størstedelen af målgruppen kommer i jobafkla-

ringsforløb efter 22 uger på sygedagpenge, mens

en mindre del har været længere tid på sygedag-

penge og er omfattet af overgangsordningen.

Jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i ressourceforløb og blev indført under

en forudsætning om, at målgruppen ville være kendetegnet ved et usikkert

perspektiv for tilbagevenden til arbejdsmarkedet og kompleksitet i de helbreds-

mæssige udfordringer.

4.1

Målgruppens karakteristika

Borgere i jobafklaringsforløb adskiller sig i flere henseender fra borgere på sy-

gedagpenge og fra befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) som hel-

hed.

Som det fremgår

af tabel 1 neden-

for, er andelen af

kvinder generelt

større blandt bor-

gere i jobafkla-

ringsforløb (64

procent), både

sammenlignet

med borgere på

sygedagpenge

(56 procent) og

befolkningen i

den arbejdsdyg-

tige alder som

helhed (49 pro-

cent).

Der er flere kvinder i

jobafklaringsforløb

sammenlignet med

sygedagpenge

Gennemsnitsalderen for

borgere i jobafklaringsforløb

er på niveau med borgere på

sygedagpenge

Der er færre borgere med en

videregående uddannelse i

jobafklaringsforløb, end der

er på sygedagpenge

Der er en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige

lande blandt borgere i jobafklaringsforløb i 2016 (11 procent) sammenlignet

med sygedagpengemodtagere (6 procent) og den del af befolkningen, der er

mellem 16 og 64 år (10 procent).

Herudover er gennemsnitsalderen for borgere i jobafklaringsforløb (43,8 år)

nogenlunde på niveau med borgere på sygedagpenge (44,6 år), men lidt hø-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

jere end for befolkningen i den arbejdsdygtige alder (40,1 år). Endelig har bor-

gere i jobafklaringsforløb et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med de

øvrige grupper. Således har 20 procent af borgerne i jobafklaringsforløb en vi-

deregående uddannelse, mens samme andel udgør 28 procent blandt sygedag-

pengemodtagere og 33 procent af arbejdsstyrken.

Tabel 1. Karakteristika for målgruppen i jobafklaringsforløb

Borgere i jobafkla-

ringsforløb

Kønsfordeling

Mænd

Kvinder

Herkomst

Dansk

Indvandrere fra

vestlige lande

Indvandrere fra ikke-

vestlige lande

Gennemsnitsalder

Uddannelse

Ufaglært

Faglært

Videregående

uddannelse

Borgere i sygedag-

penge

Befolkningen

(16-64 år)

36 %

64 %

44 %

56 %

51 %

49 %

85 %

11 %

43,8

91 %

44,6

85 %

10 %

40,1

33 %

43 %

20 %

27 %

41 %

28 %

27 %

34 %

33 %

For borgere i jobafklaringsforløb er alle data fra DREAM (alle forløb påbegyndt fra juli

2014 til oktober 2016).

For borgere på sygedagpenge er alle data fra DREAM (alle forløb påbegyndt fra juli

2014 til oktober 2016).

For befolkningen i den arbejdsdygtige alder er data for kønsfordeling, herkomst og

gennemsnitsalder fra Statistikbanken (3. kvartal 2016). Data for uddannelse er fra

DREAM (uge 37 2015), og gruppen omfatter her kun arbejdsstyrken.

Målgruppens barrierer i forhold til at vende tilbage til arbejds-

markedet

Sagsgennemgangen viser, at 49 procent af borgerne har et komplekst syg-

domsbillede, idet de har mere end 1 sygdom. 55 procent af borgerne har 1 el-

ler flere psykiske lidelser (fx depression eller stress), 58 procent har 1 eller

flere somatiske lidelser (fx diskusprolaps), og 13 procent har både en psykisk

og en somatisk lidelse, jf. tabel 2.

Tabel 2. Målgruppens sygdomsbillede

Andel borgere

Antal lidelser

1 lidelse

Mere end 1 lidelse

Typer af lidelser

Mindst 1 somatisk lidelse

Mindste 1 psykiatrisk lidelse

Både en somatisk og en psykiatrisk lidelse

58 %

55 %

13 %

51 %

49 %

4.2

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

155. Kun sager med data for pri-

mære årsager til sygemeldingen er medtaget.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

De hyppigst forekomne sygdomme i de gennemgåede sager er depression,

stress, angst, belastningsreaktion og diskusprolaps. 86 af borgerne (54 pro-

cent) i de gennemgåede sager har således én eller flere af disse 5 sygdomme.

Ud af det samlede antal gennemgåede sager har 28 procent en depression, 21

procent har stress, 17 procent har angst, og 7 procent har en belastningsreak-

tion, jf. figuren nedenfor. Der er også flere borgere, der har en kombination af

disse lidelser. Således har 8 procent depression og angst, 7 procent har enten

depression og stress eller stress og angst og endelig har 3 procent både de-

pression, stress og angst.

Figur 11. Andel borgere i jobafklaringsforløb, der lider af de 5 hyppigst forekomne

sygdomme og 4 hyppigst forekomne kombinationer (procent)

Depression

Stress

Angst

Belastningsreaktion

Diskusprolaps

Depression og angst

Depression og stress

Stress og angst

28%

21%

17%

Depression, stress og angst

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

155. Kun sager med data for pri-

mære årsager til sygemeldingen er medtaget.

Note:

Den samme borger kan have mere

end 1 af de viste sygdomme. Figuren viser udelukkende de 5 hyppigst forekomne syg-

domme og kombinationer og opgørelserne summerer derfor ikke til 100 procent.

Udover de komplekse helbredsmæssige udfordringer har sagsgennemgangen

afdækket, hvilke andre udfordringer borgerne måtte have. I 9 procent af sa-

gerne har borgerne, udover deres sygdom, der er den primære årsag til syge-

meldingen, også andre udfordringer såsom familieproblemer, misbrugsproble-

mer og økonomiske problemer.

3 ud af de 6 interviewede jobcentre gør opmærksom på, at barrierebilledet kan

udvikle sig over tid i de komplekse sager. Borgere, der oprindelig blev syge-

meldt på grund af en fysisk lidelse, kan eksempelvis siden udvikle en psykisk

lidelse, og der kan opstå sociale problemer som misbrug.

4.3

Målgruppen for overgangsordningen

En del af målgruppen for jobafklaringsforløb er omfattet af overgangsordnin-

gen, fordi de, da ordningen om jobafklaringsforløb trådte i kraft, allerede havde

modtaget sygedagpenge i mindst 22 uger. Denne gruppe af borgere blev re-

vurderet efter 52 uger som før reformen og kunne overgå til jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse, hvis de ved det gamle revurderingstidspunkt efter

52 uger mistede retten til sygedagpenge.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

I perioden juli 2014 til oktober 2016 har der i alt været omkring 7.500 borgere

i jobafklaringsforløb som følge af overgangsordningen. Borgere i jobafklarings-

forløb omfattet af overgangsordningen udgør således omkring 25 procent af

det samlede antal borgere, der hidtil er eller har været i jobafklaringsforløb.

Gruppen af borgere omfattet af overgangsordningen adskiller sig ikke fra grup-

pen af borgere i jobafklaringsforløb som helhed i forhold til alder, køn, her-

komst og beskæftigelses- og forsørgelsesgrad,

men sagsgennemgangen viser,

at gruppen generelt har et mere komplekst sygdomsbillede og oftere også har

andre barrierer for tilbagevenden til arbejdsmarkedet end borgere i jobafkla-

ringsforløb generelt. Af de 158 jobafklaringsforløb i sagsgennemgangen er 19

omfattet af overgangsordningen. Af disse 19 borgere har 63 procent psykiske

lidelser (mod 55 procent for hele gruppen), 58 procent har mere end 1 lidelse

(mod 49 procent for hele gruppen), og 16 procent har sociale barrierer (mod 9

procent for hele gruppen).

Borgere omfattet af overgangsordningen har ved overgangen til jobafklarings-

forløbet været sygemeldt cirka 48 uger længere end borgere, der ikke er om-

fattet af overgangsordningen. Data fra DREAM

viser, at borgere omfattet af

overgangsordningen også har længere jobafklaringsforløb. Hvor jobafklarings-

forløb fra overgangsordningen har en gennemsnitlig varighed på 36 uger, har

ordinære jobafklaringsforløb en gennemsnitlig varighed på 22 uger. Der er så-

ledes tale om et samlet sygdomsforløb, der i gennemsnit er 62 uger længere

end de ordinære sygdomsforløb.

Endelig er der også væsentlig forskel på, hvad borgere omfattet af overgangs-

ordningen og borgere i ordinære jobafklaringsforløb afslutter jobafklaringsforlø-

bet til, jf. figuren nedenfor. Borgere omfattet af overgangsordningen afslutter i

mindre grad til beskæftigelse, dagpenge og selvforsørgelse sammenlignet med

borgere på den ordinære ordning, mens de i højere grad afslutter til ressource-

forløb, førtidspension og fleksjob.

Opgørelser fra DREAM udarbejdet af STAR.

Der er indhentet et supplerende antal sager omfattet af overgangsordningen som ved

gennemgang bekræfter resultaterne af den oprindelige sagsgennemgang i forhold til, i

hvor høj grad sociale barrierer præger sagerne i overgangsordningen.

Opgørelser fra DREAM udarbejdet af STAR.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 12. Andel borgere fordelt på status 3 måneder efter afsluttet jobafklaringsfor-

løb og fordelt efter ordning (procent)

Beskæftigelse

15%

30%

Andet*

Dagpenge

Selvforsørgelse

Fleksjob

Ressourceforløb

Førtidspension

9% 11%

14%

18%

23%

26%

12%

11%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Ordinær

ordning

Overgangsordning

Kilde:

DREAM.

13.043. Alle jobafklaringsforløb påbegyndt fra 1. juli 2014 og afsluttet

før 1. juli 2016.

For eksempel kontanthjælp og uddannelseshjælp, ledighedsydelse og

SU.

Af interviewene fremgår det, at jobcentrene generelt ikke har særligt fokus på

jobafklaringsforløb fra overgangsordningen. Alle 6 interviewede jobcentre oply-

ser, at de ikke betragter den målgruppe, der er omfattet af overgangsordnin-

gen, særskilt eller har et særligt indsatsmæssigt fokus på de borgere, der kom-

mer fra overgangsordningen.

4.4. Delkonklusion

Afdækningen af målgruppen for jobafklaringsforløb har givet anledning til føl-

gende konklusioner angående målgruppens sammensætning, målgruppens bar-

rierer for tilbagevenden til arbejdsmarkedet og den del af målgruppen, der er

kommet i jobafklaringsforløb som del af overgangsordningen.



Der er næsten dobbelt så mange kvinder (64 procent) som mænd (36 pro-

cent) i jobafklaringsforløb. Aldersmæssigt er målgruppen (43,8 år i gennem-

snit) på niveau med sygedagpengemodtagerne. Derudover har målgruppen

et lidt lavere uddannelsesniveau og en lidt højere repræsentation af borgere

med udenlandsk baggrund.

Borgere i jobafklaringsforløb har ofte psykiske lidelser som stress, angst og

depression. I 55 procent af de gennemgåede sager har borgerne således en

eller flere psykiske lidelser. I 58 procent af sagerne har borgerne enten en

eller flere somatiske lidelser, og i 13 procent af sagerne har borgerne en

kombination af psykiske og somatiske lidelser.

Borgere i jobafklaringsforløb er i begrænset omfang præget af andre udfor-

dringer udover sygdom. I 9 procent af de gennemgåede sager har borgerne

udover sygdommen andre udfordringer såsom familieproblemer, misbrugs-

problemer og økonomiske problemer.

Borgere, der er kommet i jobafklaringsforløb som del af overgangsordnin-

gen, adskiller sig ikke fra gruppen som helhed angående køn, alder, her-

komst og forsørgelseshistorik, men er kendetegnet ved markant længere

sygdomsforløb, og de afsluttes oftere til ressourceforløb, fleksjob og førtids-

pension og halvt så ofte til beskæftigelse som borgere i ordinære jobafkla-

ringsforløb.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

5 Behandlingen i

rehabiliteringsteamet

Som en del af et jobafklaringsforløb skal borgeren

have sin sag behandlet på et møde i det tværfag-

lige rehabiliteringsteam. I dette kapitel evalueres

processen for og resultaterne af rehabiliteringstea-

mets behandling af sager om jobafklaringsforløb.

Senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb skal borgeren have sin

sag behandlet på et møde i kommunens rehabiliteringsteam. Rehabiliterings-

teamet skal komme med en indstilling om, hvilken tværfaglig indsats der skal

igangsættes for borgeren. Intentionen er at sikre, at der i jobafklaringsforløb

hurtigt igangsættes en indsats, der tager hånd om samtlige barrierer for tilba-

gevenden til arbejdsmarkedet.

5.1

Fristen for afholdelse af mødet i rehabiliteringsteamet

Opstartsevalueringen af sygedagpengereformen

viste, at ikke alle jobafkla-

ringssager blev behandlet af rehabiliteringsteamet indenfor fristen på de 4

uger. Her fremgik det, at 9 ud 12 gennemgåede sager (75 procent) ikke var

blevet behandlet i rehabiliteringsteamet ved tidspunktet for dataindsamlingen.

Siden er der sket en forbedring, idet sagsgennemgangen viser, at 29 procent af

sagerne er behandlet indenfor fristen på 4 uger. Samtidig behandles størstede-

len af sagerne fortsat efter fristen (71 procent), jf. figur 13, og i 25 procent af

sagerne er der gået mere end 12 uger, inden sagen blev behandlet i rehabilite-

ringsteamet.

Figur 13. Andel jobafklaringsforløb, der har været behandlet på et møde i rehabilite-

ringsteamet, fordelt på antal uger fra overgangen til jobafklaringsforløb (procent)

29%

30%

25%

16%

Inden udgangen

af 4. uge

[5-8] uger

]8-12] uger

Mere end 12 uger

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

129. Kun sager, hvor der er af-

holdt møde i rehabiliteringsteamet, er medtaget.

Deloitte (2016):

Sygedagpengereformen. Opstartsevaluering.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Sagsgennemgangen afdækker desuden, at der er betydelig forskel på tværs af

jobcentrene i andelen af sager, der bliver behandlet indenfor fristen:



I 3 af de 6 jobcentre behandles mellem 36 og 43 procent af sagerne inden-

for fristen, og i ét af disse 3 jobcentre er alle sager behandlet indenfor 8

uger.

I de resterende 3 jobcentre er mellem 0 og 25 procent af sagerne behandlet

indenfor 4 uger, og i et af disse jobcentre går der mere end 12 uger i næste

halvdelen af sagerne.

Af interviewene med 4 af de 6 jobcentre fremgår det, at når fristen ikke over-

holdes i alle sager, skyldes det primært, at det faktiske antal sager, der skal

behandles af rehabiliteringsteamet, overstiger det antal jobcentret oprindelig

har planlagt, der skal behandles. Dermed overskrides den kapacitet, der er ind-

gået aftale med klinisk funktion om at levere.

Samtidig oplyser jobcentrene, at når det faktiske antal sager overstiger den

planlagte kapacitet, så prioriteres sager om ressourceforløb, fleksjob og førtids-

pension højere end sager om jobafklaringsforløb. Således er det ifølge jobcen-

trene både det forhold, at det faktiske antal sager overstiger den aftalte kapa-

citet med klinisk funktion, og at jobafklaringssagerne nedprioriteres i forhold til

andre sager, der er med til at forsinke behandlingen af jobafklaringssagerne på

rehabiliteringsmødet. Jobcentrenes besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen

viser også, at der er stor forskel på, i hvilket omfang jobcentrene selv vurderer,

at fristen på 4 uger overholdes, jf. figur 14.

Samtidig med at 30 procent af jobcentrene vurderer, at de i minimum 9 ud af

10 sager overholder fristen på de 4 uger, vurderer 42 procent af jobcentrene,

at fristen overholdes i mindre end halvdelen af sagerne, og 15 procent vurde-

rer, at fristen overholdes i mindre end hver 10. sag.

Figur 14. Andel jobcentre, fordelt efter hvor ofte de vurderer, at fristen på 4 uger

for behandling i rehabiliteringsteamet overholdes (procent)

43 %

30%

15%

12%

40-49

50-59

10%

0-9

10-19

20-29

30-39

60-69

70-79

80-89 90-100

Andel jobafklaringsforløb, der behandles i rehabiliteringsteamet

indenfor fristen på fire uger (procent)

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

Samlet viser analysen, at selvom der nu er flere sager, hvor fristen på de 4

uger overholdes, end der var ved opstartsevalueringen, er der fortsat en stor

andel af sagerne (71 procent), der ikke behandles af teamet indenfor 4 uger,

og der er stor spredning i praksis på tværs af kommunerne

–

i nogle kommu-

ner overholdes fristen i 9 ud af 10 tilfælde (30 procent). I andre kommuner

sker det i mindre end hver anden sag (43 procent).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

5.2

Resultaterne af behandlingen i rehabiliteringsteamet

Som ved ressourceforløb er det rehabiliteringsteamets opgave at afgive en ind-

stilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have under jobafklarings-

forløbet. Med afsæt i indstillingen skal den koordinerende sagsbehandler og

borgeren i fællesskab udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Sagsgennemgangen viser, at rehabiliteringsteamet i 57 procent af sagerne ind-

stiller til en fortsættelse af allerede igangsatte indsatser fra sygedagpengeforlø-

bet. Der er for eksempel tale om indstilling til fortsættelse af allerede igang-

satte virksomhedspraktikker eller genoptræningsforløb.

Sagsgennemgangen viser yderligere, at samtidig med at rehabiliteringsteamet

indstiller til en videreførelse af de igangsatte indsatser i 57 procent af sagerne,

så indstiller rehabiliteringsteamet til nye indsatser i 88 procent af sagerne. I 52

procent af sagerne indstiller rehabiliteringsteamet både til en videreførelse af

eksisterende indsatser og til nye indsatser, og i 7 sager (svarende til 5 procent)

indstilles der hverken til videreførelse eller nye indsatser.

Når rehabiliteringsteamet indstiller til nye indsatser, er det typisk virksomheds-

praktik eller sundhedsindsatser. I 71 procent af de gennemgåede sager har

teamet indstillet til en virksomhedspraktik, og i 46 procent af sagerne har tea-

met indstillet til sundhedsmæssige indsatser, jf. figur 15.

Figur 15. Andel jobafklaringsforløb, hvor indstillingen fra rehabiliteringsteamet inde-

holder 1 eller flere af forskellige typer nye indsatser (procent)

Virksomhedspratik

Sundhedsmæssig indsats

71%

46%

22%

21%

Anden beskæftigelsesrettet indsats

Mentorordning

Social indsats

10%

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

129. Kun sager, der er blevet be-

handlet på et møde i rehabiliteringsteamet, er medtaget.

Note:

En anden beskæftigel-

sesrettet indsats er typisk hos en anden aktør, for eksempel i form af et vejledningsforløb

til at motivere og afklare jobønsker til en virksomhedspraktik.

I henholdsvis 21 og 22 procent af sagerne har teamet indstillet til et tilbud om

mentor eller et andet beskæftigelsesrettet tilbud. Mentor kan både være et in-

ternt forløb i jobcentret eller et tilbud hos en anden aktør. I en mindre andel af

de gennemgåede sager, 10 procent, er der indstillet til en social indsats. Det

kan for eksempel være bostøtte efter § 85 i serviceloven eller gældsrådgivning.

De sundhedsindsatser, som rehabiliteringsteamet hyppigst indstiller til, er træ-

ningsforløb, psykiatriske forløb (fx angstforløb på et psykoterapeutisk center

eller forløb i psykiatrien) og mestringskurser, jf. figur 16.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 16. Andel jobafklaringsforløb fordelt på typer af sundhedsmæssige indsatser i

rehabiliteringsteamets indstillinger (procent)

Træningsforløb**

30%

21%

14%

Psykiatrisk forløb

Mestringskurser**

Psykolog

Andet*

Kost-/sundhedsvejledning**

11%

Coach**

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

76.

Hovedsageligt andre typer

behandlingsforløb eller undersøgelser i regionalt regi mv.

Primært kommunale indsat-

ser.

Indhentning af lægelige oplysninger forud for mødet i rehabili-

teringsteamet

Rehabiliteringsteamet vurderer borgerens skånebehov og relevant indsats ud

fra mødet med borgeren, den forberedende plan og de lægelige oplysninger,

der foreligger som dokumentation i sagen. I dette afsnit undersøges det, om

behandlingen i rehabiliteringsteamet medfører, at der forud for mødet, men ef-

ter borgeren er overgået til jobafklaringsforløb, indhentes yderligere lægelige

oplysninger om borgeren.

Data fra sagsgennemgangen viser, at i størstedelen af sagerne indhentes eller

genindhentes der ikke lægelige oplysninger i perioden, fra borgeren overgår til

jobafklaringsforløb, til sagen behandles på mødet i rehabiliteringsteamet. Det

fremgår, at der er indhentet lægelige oplysninger, efter borgeren er overgået

til jobafklaringsforløb, og inden mødet i rehabiliteringsteamet afholdes, i 19

procent af sagerne.

Statusattesten fra praktiserende læge (LÆ 125) er indhentet i 9 procent af sa-

gerne i sagsgennemgangen, mens hver af de øvrige lægelige oplysninger er

indhentet i mindre end 3 procent af sagerne, jf. figur 17.

5.3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 17. Andel jobafklaringsforløb, hvor der er indhentet forskellige typer lægelige

oplysninger efter overgangen til jobafklaringsforløb og inden mødet i rehabiliterings-

teamet (procent)

Statusattest fra praktiserende læge (LÆ

125)

Attest fra sygehus (LÆ 105)

Speciallægeattest (LÆ 155)

Lægeattest til rehabiliteringsteam (LÆ

265)

Lægeattest fra klinisk funktion (LÆ 275)

Specifik helbredsattest (LÆ 135)

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

129. Kun sager, hvor der er af-

holdt møde i rehabiliteringsteamet, er medtaget.

Analysen viser således, at behandlingen i rehabiliteringsteamet i begrænset

omfang medfører, at der indhentes yderligere lægelige oplysninger forud for

mødet. At der alligevel indhentes oplysninger i knap hver femte sag kan hænge

sammen med, at ikke alle sager behandles af rehabiliteringsteamet indenfor

fristen på de 4 uger.

5.4

Borgernes oplevelse af mødet i rehabiliteringsteamet

Der er både positive og negative oplevelser blandt borgerne i forhold til delta-

gelsen i rehabiliteringsmødet.

I samtlige jobcentre er der borgere, der oplevede mødet i teamet som en ud-

fordring. Disse borgere beskriver, at de havde en oplevelse af, at de skulle

overbevise teamet om, at de faktisk var syge. Desuden er det deres oplevelse,

at teamets indstilling ikke i tilstrækkelig grad tilgodeså deres behov og udfor-

dringer i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Der er desuden borgere, der ikke følte sig ordentlig klædt på op til mødet i re-

habiliteringsteamet, fx ved at formålet med mødet ikke var præcist beskrevet,

og at det ikke var tilstrækkeligt klart, hvilke mulige udfald der kunne være af

mødet. Disse borgere oplevede, at perioden indtil mødet i teamet var præget af

mangelfulde informationer om, hvad der skulle ske på mødet og hvad der ville

blive forventet af dem og fremhæver, at formålet med mødet ikke stod klart for

dem forud for mødet.

Der er dog også borgere, der oplevede, at mødet i teamet var positivt for deres

videre forløb. Disse borgere fremhæver, at teamet indgik i en dialog om borge-

rens situationen, og at indstillingen tog udgangspunkt i deres udfordringer og

behov.

5.5

Delkonklusion

Analysen har givet anledning til følgende konklusioner om jobcentrenes over-

holdelse af fristen på 4 uger for behandlingen af sager om jobafklaringsforløb i

rehabiliteringsteamet.



71 procent af de gennemgåede sager er ikke behandlet på rehabiliterings-

teamet indenfor fristen på 4 uger.

Der er stor spredning på tværs af kommunerne, i forhold til om sagerne be-

handles i rehabiliteringsteamet indenfor fristen på 4 uger

–

i 30 procent af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb



jobcentrene overholdes fristen i 9 ud af 10 tilfælde, mens det sker i mindre

end hver anden sag i 42 procent af jobcentrene.

4 ud af de 6 interviewede jobcentre fremhæver, at den manglende overhol-

delse af fristen primært skyldes, at det faktiske antal sager, der skal be-

handles af rehabiliteringsteamet, overstiger det antal jobcentret oprindelig

har planlagt, der skal behandles. Dermed overskrides den kapacitet, der er

indgået aftale med klinisk funktion om at levere. Samtidig oplyser jobcen-

trene, at når det faktiske antal sager overstiger den planlagte kapacitet, så

prioriteres sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension højere end

sager om jobafklaringsforløb. Således er det ifølge jobcentrene både det for-

hold, at det faktiske antal sager overstiger den aftalte kapacitet med klinisk

funktion, og at jobafklaringssagerne nedprioriteres i forhold til andre sager,

der er med til at forsinke behandlingen af jobafklaringssagerne på rehabili-

teringsmødet.

Analysen af behandlingen i rehabiliteringsteamet og de resultater, der kommer

ud af behandlingen, har vist følgende:



Sagsgennemgangen viser, at rehabiliteringsteamet indstiller til en viderefø-

relse af de igangsatte indsatser i 57 procent af sagerne og til nye indsatser i

88 procent af sagerne.

I 52 procent af sagerne indstiller rehabiliteringsteamet både til en viderefø-

relse af eksisterende indsatser og til nye indsatser. I 7 sager (svarende til 5

procent) indstilles der hverken til videreførelse eller nye indsatser.

Når rehabiliteringsteamet indstiller til nye indsatser, er det typisk virksom-

hedspraktik eller sundhedsmæssige indsatser. I 71 procent af samtlige gen-

nemgåede sager, der har været behandlet i rehabiliteringsteamet, har tea-

met indstillet til virksomhedspraktik, og i 46 procent af sagerne har teamet

indstillet til sundhedsmæssige indsatser. De sundhedsindsatser, som rehabi-

literingsteamet hyppigst indstiller til, er træningsforløb, psykiatriske forløb

(fx angstforløb på et psykoterapeutisk center eller forløb i psykiatrien) og

mestringskurser.

I en mindre andel af de gennemgåede sager (10 procent) er der indstillet til

en social indsats. Dette understøtter konklusionen fra analysen af målgrup-

pen for jobafklaringsforløb om, at borgere i jobafklaringsforløb i begrænset

omfang et præget af sociale barrierer.

I samtlige jobcentre er der borgere, der oplevede mødet i teamet som en

udfordring. Disse borgere beskriver, at de havde en oplevelse af, at de

skulle overbevise teamet om, at de faktisk var syge. Desuden er det deres

oplevelse, at teamets indstilling ikke i tilstrækkelig grad tilgodeså deres be-

hov og udfordringer i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Der er desuden borgere, der ikke følte sig ordentlig klædt på op til mødet i

rehabiliteringsteamet, fx ved at formålet med mødet ikke var præcist be-

skrevet, og at det ikke var tilstrækkeligt klart, hvilke mulige udfald der

kunne være af mødet. Disse borgere oplevede, at perioden indtil mødet i

teamet var præget af mangelfulde informationer om, hvad der skulle ske på

mødet og hvad der ville blive forventet af dem og fremhæver, at formålet

med mødet ikke stod klart for dem forud for mødet.

Der er dog også borgere, der oplevede, at mødet i teamet var positivt for

deres videre forløb. Disse borgere fremhæver, at teamet indgik i en dialog

om borgerens situationen, og at indstillingen tog udgangspunkt i deres ud-

fordringer og behov.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

6 Indsatsen i

jobafklaringsforløb

I et jobafklaringsforløb skal borgeren have en indi-

viduelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret

indsats med udgangspunkt i borgerens forudsæt-

ninger og behov. I dette kapitel undersøges det,

hvordan indsatsen i jobafklaringsforløb tilrettelæg-

ges og anvendes i praksis.

Indsatsen i et jobafklaringsforløb tilrettelægges med udgangspunkt i rehabilite-

ringsteamets indstilling, og skal tilrettelægges så den understøtter, at borgeren

kan deltage i beskæftigelsesrettede tilbud og dermed udvikle arbejdsevnen og

fremme tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

6.1

Sammensætningen af indsatser i jobafklaringsforløb

Siden 1. juli 2014, hvor jobafklaringsforløbene blev indført, har jobcentrene

øget anvendelsen af beskæftigelsesrettede indsatser, og aktuelt er lige knap 40

procent af borgerne i beskæftigelsesrettet indsats, mens det tilsvarende gjorde

sig gældende for omkring 20 procent, da ordningen lige var blevet indført.

Figur 18. Udviklingen i andelen af borgere i jobafklaringsforløb med forskellige

typer beskæftigelsesrettede indsatser (procent), 2014-2016

40%

30%

20%

10%

Sep

2014

Dec

2014

Mar

2015

Jun

2015

Sep

2015

Dec

2015

Mar

2016

Jun

2016

Sep

2016

Virksomhedspraktik

Mentorordning

Vejledning og opkvalificering

Total (ekskl. mentor)

Kilde:

jobindsats.dk.

Note:

Antal personer i vejledning og opkvalificering, virksomheds-

praktik og mentorordning og antal personer i jobafklaringsforløb i alt fra juli 2014 til no-

vember 2016. Gradvis tilbagevenden registreres ikke for borgere i jobafklaringsforløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Stigningen i anvendelsen af beskæftigelsesrettede indsatser kan primært hen-

føres til en stigning i anvendelsen af virksomhedspraktik, hvor hver femte bor-

ger i jobafklaringsforløb var i virksomhedspraktik i 2016, mod kun cirka hver

10. borger i 2014, jf.

figur

18.

Også andelen af borgere i jobafklaringsforløb, der modtager vejled-

ning og opkvalificering, er steget, og andelen af borgere, der har en mentor, er

cirka fordoblet siden 2014

Der er en tendens til, at andelen af borgere med en beskæftigelsesrettet ind-

sats stiger i løbet af de første 4-10 måneder af jobafklaringsforløbet. Herefter

stabiliserer niveauet sig, jf. figur 19. Det betyder, at indsatserne især sættes i

gang i løbet af de første op til 10 måneder. Andelen af borgere i øvrig vejled-

ning og opkvalificering stiger fra cirka 11 procent ved overgangen til jobafkla-

ringsforløb til cirka 16 procent efter godt 6 måneder, hvorefter niveauet stabili-

serer sig, mens andelen af borgere i virksomhedspraktik stiger fra under 10

procent til ca. 19 procent efter 10 måneder, hvorefter niveauet stabiliseres.

Figur 19. Andel borgere i jobafklaringsforløb med forskellige typer beskæftigelses-

rettede indsatser, fordelt på antal uger i jobafklaringsforløb (procent)

25%

20%

15%

10%

13 17 21 25 29 33 37 41 45 49 53 57 61 65 69

Antal uger på jobafklaringsforløb

Virksomhedspraktik

Vejledning og opkvalificering

Mentorordning

Kilde:

DREAM.

Note:

Jobafklaringsforløb påbegyndt fra juli 2014 til april 2016. Gradvis

tilbagevenden registreres ikke for borgere i jobafklaringsforløb.

Samme udvikling gør sig gældende for både borgere under overgangsordnin-

gen og borgere under den ordinære ordning for jobafklaringsforløb, jf. figur 20.

Andelen af borgere i virksomhedspraktik ved overgangen til jobafklaringsforløb

er cirka 7 procent for borgere under den ordinære ordning og 12 procent for

borgere under overgangsordningen. Efter cirka 1 år har niveauet for både virk-

somhedspraktik under overgangsordningen og under den ordinære ordning sta-

biliseret sig omkring 19 procent.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 20. Andel borgere i jobafklaringsforløb med forskellige typer beskæftigelses-

rettede indsatser, fordelt på antal uger i jobafklaringsforløb og på ordinær ordning

og overgangsordning (procent)

25%

20%

15%

10%

12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68

Antal uger på jobafklaringsforløb

Virksomhedspraktik, ordinær ordn.

Vejl. og opkval., ordinær ordn.

Mentor, ordinær ordn.

Virksomhedspraktik, overgangsordn.

Vejl. og opkval., overgangs ordn.

Mentor, overgangsordn.

Kilde:

DREAM.

Note:

Jobafklaringsforløb påbegyndt fra juli 2014 til april 2016. Gradvis

tilbagevenden registreres ikke for borgere i jobafklaringsforløb.

Der er således en klar tendens til, at indsatsomfanget stille og roligt stiger i lø-

bet af de første 10 måneder af jobafklaringsforløbet for at stabilisere sig på et

væsentlig højere niveau, og dette højere indsatsniveau fastholdes i de lange

jobafklaringsforløb, det vil sige forløb over 1 år.

Indsatsen i jobafklaringsforløb skal være tværfaglig og dermed ikke kun om-

fatte beskæftigelsesrettede indsatser. Sagsgennemgangen viser, at det især er

sundhedsrettede indsatser, der anvendes, og at disse både anvendes alene og i

kombination med de beskæftigelsesrettede indsatser, jf. figur 21. I 18 procent

af sagerne er sundsrettede indsatser anvendt alene, mens der har været igang-

sat både beskæftigelsesrettede og sundhedsmæssige indsatser i 25 procent af

sagerne. Der har således været anvendt sundhedsrettede indsatser i knap

halvdelen af sagerne.

Samtidig har der i 21 procent af sagerne ikke været igangsat hverken beskæf-

tigelsesrettede eller sundhedsrettede indsatser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 21. Andel jobafklaringsforløb fordelt på typer sammensætning af indsatser

(procent)

34%

25%

21%

18%

Ingen

indsatser

Beskæftigelses-

rettede

indsatser

Sundheds-

mæssige

indsatser

Sociale

indsatser

Både

beskæftigelses-

rettede

og sundheds-

mæssige

indsatser

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

158.

I forhold til sociale indsatser viser sagsgennemgangen, at der i kun 5 ud af 158

gennemgåede sager har været igangsat en social indsats, svarende til cirka 3

procent. De 5 registrerede indsatser dækker over forløb hos en misbrugskonsu-

lent, bostøtte og gældsrådgivning.

Blandt de 21 procent af jobafklaringsforløbene i sagsgennemgangen, hvor der

ikke kunne registreres en sundhedsmæssig eller beskæftigelsesrettet indsats,

er der en overrepræsentation af borgere med flere lidelser (63 procent) sam-

menlignet med de ørige borgere i jobafklaringsforløb (49 procent). Andelen af

borgere med en psykisk lidelse er på samme niveau som blandt gruppen af

borgere, der har modtaget en sundhedsmæssig eller beskæftigelsesrettet ind-

sats. De borgere, der ikke har modtaget en sundhedsmæssig eller beskæftigel-

sesrettet indsats, har ved tidspunktet for dataindsamlingen i gennemsnit været

20 uger kortere i jobafklaringsforløb (39 uger mod 59 uger) end de resterende

78 procent af borgerne i sagsgennemgangen. Af disse sager fremgår det endvi-

dere, at årsagen til, at der ikke er igangsat en indsats oftest er, at jobcentret

afventer afslutningen af en sundhedsmæssig behandling, der vurderes at være

en forudsætning for, at en indsats kan igangsættes.

Sagsgennemgangen viser også, at fysisk træning/genoptræning er mest ud-

bredt af de sundhedsmæssige indsatser og er lige så udbredt som mentorord-

ning (14 procent for begge indsatstyper). Derudover anvendes en række for-

skellige andre sundhedsindsatser i mindre omfang (1-9 procent).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 22. Andel indsatser fordelt på typer af indsatser i jobafklaringsforløb (procent)

Virksomhedspraktik

Anden beskæftigelsesrettet indsats

23%

17%

14%

Fysisk træning/genoptræning

Mentorordning

Psykologforløb

Anden sundhedsmæssig indsats

Psykiatriforløb

Kiropraktor/fysioterapeut

Smerteforløb

Akupunktur

Mindfullnes

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

254.

Note:

Afbrudte og påbe-

gyndte indsatser af samme type er registret som 1 indsats.

Sagsgennemgangen viser, at virksomhedspraktik, der er den mest udbredte

indsats, i højere grad gives til borgere med mindre komplekse og ikkepsykiske

helbredsmæssige udfordringer.



30 procent af de borgere, der har mere end 1 lidelse, har været i virksom-

hedspraktik mod 47 procent blandt de borgere, der kun har 1 lidelse.

31 procent af de borgere, der har en psykisk lidelse, har været i virksom-

hedspraktik, mod 49 procent af dem, der ikke har en psykisk lidelse.

I de gennemførte interview fremhæver de borgere, der har været i virksom-

hedspraktik, at det generelt har været en positiv oplevelse, og de borgere, der

ikke har været i virksomhedspraktik, giver generelt udtryk for, at de gerne vil

have en virksomhedspraktik, hvis der kan tages hensyn til deres skånebehov.

Borgere, sagsbehandlere og jobcenterchefer i alle 6 jobcentre fremhæver, at

virksomhedspraktik kan medvirke til, at borgeren fastholder en arbejdsidentitet

og et professionelt netværk. Samtidig vurderer borgerne, at virksomhedsprak-

tikkerne øger deres livsglæde ved at giver dem noget at stå op til, et fælles-

skab og en følelse af værdi, også selvom det kun er få timer om ugen.

Virksomhedspraktikkerne har ifølge sagsgennemgangen i gennemsnit et om-

fang på godt 12 timer om ugen, mens andre beskæftigelsesrettede indsatser

og sundhedsmæssige indsatser har et mindre ugentligt omfang (henholdsvis

4,3 og 5,2 timer om ugen i gennemsnit). Mentorordningen fylder i gennemsnit

2,3 timer om ugen.

De godt 12 timer om ugen for virksomhedspraktik dækker over en betydelig

spredning. Der er således 6 borgere, der har været i virksomhedspraktik i mere

end 20 timer om ugen, og 14 borgere, der har været i virksomhedspraktik i un-

der 6 timer om ugen.

Hvis antallet af timer for de øvrige indsatser lægges oven i timeantallet for

virksomhedspraktikken, har de 60 borgere, der har været i virksomhedsprak-

tik, i gennemsnit haft indsatser i 14,5 timer om ugen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 23. Gennemsnitligt timetal for forskellige typer indsatser i jobafklaringsforløb

Mentorordning (N:23)

Andre beskæftigelsesrettede

indsatser (N:20)

Sundhedsmæssige indsatser

(N:42)

Virksomhedspraktik (N:60)

Virksomhedspraktik, inkl.

anden indsats (N:60)

2,3

4,3

5,2

12,4

14,5

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

Note:

Kun indsatser med data for

ugentligt timeantal er medtaget.

6.2

Indsats ved overgangen til jobafklaringsforløb

Halvdelen af de borgere, der overgår til jobafklaringsforløb, er i gang med en

beskæftigelsesrettet indsats, når de starter i jobafklaringsforløbet. Den anden

halvdel var passive, lige inden de overgik til jobafklaringsforløbet, jf. figur 24.

Blandt de 56 procent, der var i en indsats, var størstedelen i øvrig vejledning

og opkvalificering (34 procent), og en mindre del var i virksomhedspraktik (6

procent) og gradvis tilbagevenden (14 procent).

Lige efter overgangen til jobafklaringsforløb er andelen af borgere, der er pas-

sive eller modtager øvrig vejledning og opkvalificering, stort set uændret (hen-

holdsvis 47 og 35 procent), mens andelen af borgere i virksomhedspraktik sti-

ger markant til 18 procent efter overgangen til jobafklaringsforløb, jf. figur 24.

Figur 24. Andel borgere fordelt på sidste indsats i sygedagpengeforløb og første

indsats i jobafklaringsforløb (procent)

Passiv

Øvrig vejl. og

opkv.

Virksomheds-

praktik

Gradvis

tilbagevenden

18%

34%

35%

43%47%

16%

10%

20%

30%

Andel borgere

40%

50%

Sygedagpenge

Jobafklaringsforløb

Kilde:

DREAM.

30.710. Alle forløb påbegyndt fra juli 2014 til oktober 2016.

Note:

Or-

dinær uddannelse og løntilskud er ikke medtaget i opgørelsen, da antallet af borgere, der

har modtaget disse indsatser, er meget begrænset. Gradvis tilbagevenden registres ikke

for borgere i jobafklaringsforløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Fokuseres der på den gruppe af borgere i jobafklaringsforløb, der var passive i

deres sygedagpengeforløb, viser det sig, at 60 procent også er passive i deres

jobafklaringsforløb. 29 procent af dem modtager øvrig vejledning og opkvalifi-

cering som den første indsats i jobafklaringsforløb, og 11 procent kommer i

virksomhedspraktik, jf. figur 25.

54 procent af de borgere, der var i virksomhedspraktik i sygedagpengeforløbet,

er også i virksomhedspraktik som den første indsats i deres jobafklaringsforløb,

mens 21 procent modtager øvrig vejledning og opkvalificering, og 26 procent

er passive i jobafklaringsforløbet.

Figur 25. Andel borgere fordelt på typer af beskæftigelsesrettede indsatser og ind-

sats i sygedagpengeforløbet (procent)

60%

54%

26%

29%

21%

11%

Passiv

(jobafklaringsforløb)

Øvrig vejl. og opkv.

(jobafklaringsforløb)

Virksomhedspraktik

(jobafklaringsforløb)

Passiv (sygedagpengeforløb)

Virksomhedsprakik (sygedagpengeforløb)

Kilde:

DREAM.

15.091. Henholdsvis 13.125 for passiv og 1.966 for virksomhedsprak-

tik. Alle forløb påbegyndt fra juli 2014 til oktober 2016.

Note:

Den beskæftigelsesrettede

indsats er opgjort som en første indsats i jobafklaringsforløbet. Ordinær uddannelse og

løntilskud er ikke medtaget i opgørelsen, da antallet af borgere, der har modtaget disse

indsatser, er meget begrænset.

6.3

Igangsættelse af indsatser i jobafklaringsforløb

Nye indsatser i jobafklaringsforløb igangsættes løbende og med udgangspunkt i

indstillingen fra rehabiliteringsteamet, og i spørgeskemaundersøgelsen svarer 3

ud af 4 jobcentre, at den indsats, der i praksis tilrettelægges for borgerne, føl-

ger rehabiliteringsteamets indstilling i mindst 90 procent af sagerne.

Foruden eventuel videreførelse af eksisterende indsatser viser sagsgennemgan-

gen, at der i 67 procent af sagerne på et tidspunkt i forløbet er igangsat 1 eller

flere nye indsatser efter overgangen til jobafklaringsforløb.

Spørgeskemaundersøgelsen viser samtidig stor spredning i forhold til jobcen-

trenes vurdering af, i hvilket omfang der igangsættes nye indsatser. Omkring

30 procent af jobcentre svarer, at de i mindst tre fjerdedele af jobafklaringsfor-

løbene igangsætter nye indsatser, mens 30 procent angiver, at det sker i under

halvdelen af sagerne. En opregning af jobcentrenes besvarelser og antallet af

påbegyndte jobafklaringsforløb viser, at andelen af jobafklaringsforløb med nye

indsatser kan estimeres til cirka 50 procent. Jobcentrene vurderer således, at

der sættes nye indsatser i gang i hver anden sag.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Tidspunkt for igangsættelsen af nye indsatser

Sagsgennemgangen viser, at det er meget forskelligt, hvor hurtigt efter over-

gangen til jobafklaringsforløb, den første nye indsats igangsættes, jf. figur 26.

I 1 ud af 10 af de gennemgåede sager blev der igangsat en ny indsats indenfor

4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb. I cirka en tredjedel af sagerne

tog det mellem 1 og 3 måneder, i en anden tredjedel gik der 3-6 måneder, og i

de sidste 21 procent af sagerne gik der over et halvt år, før en indsats blev

igangsat.

I gennemsnit gik der 18 uger, før første nye indsats blev igangsat i jobafkla-

ringsforløbene.

Figur 26. Andel jobafklaringsforløb, fordelt efter hvor lang tid der gik fra overgangen

til jobafklaringsforløb til igangsættelsen af første nye indsats (procent)

35%

34%

21 %

16%

10%

Indenfor

4 uger

]4-12] uger

]12-26] uger

]26-52] uger

Mere end

52 uger

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

106. Kun sager, hvor der er

igangsat en ny indsats efter overgangen til jobafklaringsforløb, er medtaget.

Der kan ikke observeres nogen forskelle i sygdomsbilledet i de sager, hvor der

går over et halvt år, før en indsats igangsættes, og de øvrige sager. Der kan

dog observeres tydelige forskelle på tværs af de 6 jobcentre. Således igang-

sættes første nye indsats indenfor 12 uger i 59 procent af sagerne i ét jobcen-

ter, mens samme andel er 21 procent i et andet jobcenter.

I 4 ud af 6 jobcentre oplevede borgerne, der var ventetid på nogle af de indsat-

ser, de skulle have, og de pegede på, at for virksomhedspraktik var der en

ventetid på mellem et halvt og et helt år.

6.4

Barrierer for anvendelsen af beskæftigelsesrettede indsatser

Sagsgennemgangen har vist, at der i 40 procent af sagerne ikke været igang-

sat en beskæftigelsesrettet indsats. Som det fremgår af figur 27, vurderer over

halvdelen af jobcentrene, at der i nogen eller høj grad er barrierer i forhold til

at øge anvendelsen af beskæftigelsesrettede indsatser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 27. Andel jobcentre, fordelt efter i hvor høj grad de vurderer, at der er barrie-

rer for en øget anvendelse af beskæftigelsesrettede indsatser (procent)

I høj grad

I nogen grad

Hverken eller

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

52%

15%

26%

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

3 af de 6 interviewede jobcentre uddyber, at lange ventetider hos jobcentrets

egne virksomhedskonsulenter kan udgøre en barriere i forhold til at få igangsat

en tidlig virksomhedspraktik. 1 af de 6 jobcentre angiver, at det er en udfor-

dring at finde virksomhedspraktikker med de nødvendige skånehensyn (fx ad-

ministrative stillinger) og at finde virksomhedspraktikker indenfor en realistisk

afstand af borgerens bopæl.

Fastsættelse af forventet afslutningsdato for jobafklaringsfor-

løb

Det enkelte jobcenter kan fastsætte en forventet dato for afslutning af jobaf-

klaringsforløb, der ligger tidligere end de maksimale 2 år. Af sagsgennemgan-

gen fremgår det, at 3 ud af de 6 jobcentre sætter en forventet afslutningsdato

på under 2 år.

Disse 3 jobcentre sætter dog ikke en forventet afslutningsdato i samtlige gen-

nemgåede sager. Tilsammen har de 3 jobcentre sat en forventet afslutnings-

dato på under 2 år i 56 ud af 83 sager, svarende til 67 procent, jf. nedenstå-

ende figur.

Figur 28. Andel jobafklaringsforløb med forventet afslutningsdato (procent)

47%

33%

6.5

20%

1 år eller under

1-2 år

2 år

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

83. Kun sager i de 3 jobcentre,

der fastsætter forventede afslutningsdatoer i jobafklaringsforløb, indgår.

I interviewene forklarer de 3 jobcentre, at de fastsætter en forventet afslut-

ningsdato, fordi de vurderer, at det kan have en positiv effekt på borgernes

motivation, hvis de får at vide, at jobcentret som udgangspunkt forventer, at

de vil være vendt tilbage til arbejdsmarkedet indenfor en afgrænset periode,

for eksempel 1 år.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Sammenlignes borgernes helbredsmæssige udfordringer i sager, hvor der er

fastsat en forventet afslutningsdato, med sager, hvor der ikke er fastsat en af-

slutningsdato, tegner der sig et billede af, at det lidt oftere er i sager med min-

dre komplekse helbredsmæssige udfordringer, der fastsættes en forventet af-

slutningsdato. Således har 33 procent af de borgere, der har en flere lidelser,

fået fastsat en forventet afslutningsdato, mens samme andel er 39 procent for

borgere, der kun har 1 lidelse.

Som vist i figur 29 nedenfor, svarer godt en fjerdedel af jobcentrene i spørge-

skemaundersøgelsen, at de aldrig fastsætter en anden, tidligere afslutnings-

dato, 45 procent gør det i nogle sager, og knap en tredjedel af jobcentrene gør

det i alle sager.

Figur 29. Andel jobcentre, fordelt efter hvor ofte de vurderer, at de fastsætter en

forventet afslutningsdato i jobafklaringsforløb (procent)

29%

26%

16%

[1-50[ %

[50-100[ %

100%

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

I figur 30 sammenlignes den gennemsnitlige varighed af afsluttede jobafkla-

ringsforløb i de 4 grupper af jobcentre fra figur 29, opdelt efter hvor ofte de har

svaret, at de fastsætter bagkant i sager om jobafklaringsforløb.

Som det fremgår af figuren, kan der ikke umiddelbart identificeres en sammen-

hæng mellem fastsættelse af en forventet afslutningsdato i jobafklaringsforløb

og varigheden af forløbene. Uanset om jobcentrene fastsætter en forventet af-

slutningsdato i 0 procent, under 50 procent, over 50 procent eller alle jobafkla-

ringsforløb, ligger den gennemsnitlige varighed af jobafklaringsforløbene om-

kring 27 uger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 30. Gennemsnitlig varighed af jobafklaringsforløb, fordelt efter hvor ofte job-

centrene vurderer, at de fastsætter en forventet afslutningsdato i jobafklaringsfor-

løb (antal uger)

26,0

28,1

26,4

26,2

[1-50[ %

[50-100[ %

100%

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

Note:

Kommunefordelte

data for gennemsnitlig varighed af afsluttede jobafklaringsforløb fra 1. juli 2014 til okto-

ber 2016 er fra DREAM. Gennemsnittene er vægtede.

Der kan heller ikke observeres nogen sammenhæng mellem fastsættelsen af

en forventet afslutningsdato og varigheden af sagerne i sagsgennemgangen.

6.6

Delkonklusion

Analysen har givet anledning til følgende konklusioner angående indsatsen og

sammensætningen af indsatsen i jobafklaringsforløb.



Andelen af borgere i beskæftigelsesrettet indsats er steget fra cirka 20 pro-

cent til knap 40 procent, siden ordningen med jobafklaringsforløb blev ind-

ført.

Hver 5. borger i jobafklaringsforløb er i virksomhedspraktik i 2016, mod kun

cirka hver 10. borger i 2014. Også andelen af borgere i jobafklaringsforløb,

der modtager vejledning og opkvalificering, og andelen af borgere, der har

en mentor, er cirka fordoblet siden 2014.

Der er en tendens til, at andelen af borgere med en beskæftigelsesrettet

indsats stiger i løbet af de første 4-10 måneder af jobafklaringsforløbet.

Herefter stabiliserer niveauet sig. Det betyder, at indsatserne især sættes i

gang i løbet af de første op til 10 måneder. Andelen af borgere i øvrig vej-

ledning og opkvalificering stiger fra cirka 11 procent ved overgangen til job-

afklaringsforløb til cirka 16 procent efter godt 4 måneder, hvorefter niveauet

stabiliserer sig, mens andelen af borgere i virksomhedspraktik stiger fra un-

der 10 procent til næsten 20 procent efter 10 måneder, hvorefter niveauet

stabiliseres. Denne udvikling gør sig gældende for både borgere under over-

gangsordningen og borgere under den ordinære ordning for jobafklarings-

forløb.

Af sagsgennemgangen fremgår det, at i 18 procent af sagerne har der væ-

ret igangsat 1 eller flere sundhedsmæssige indsatser, og der har været

igangsat både beskæftigelsesrettede og sundhedsmæssige indsatser i 25

procent af sagerne. Der ikke har været igangsat en indsats i 21 procent af

sagerne.

Sagsgennemgangen viser også, at fysisk træning/genoptræning er mest ud-

bredt af de sundhedsrettede indsatser. Derudover anvendes en række for-

skellige andre sundhedsindsatser i mindre omfang (1-9 procent). Der har

kun været igangsat en social indsats i 5 ud af de 158 gennemgåede sager,

svarende til cirka 3 procent, hvilket understøtter konklusionen om, at bor-

gere i jobafklaringsforløb i begrænset omfang har sociale barrierer for tilba-

gevenden til arbejdsmarkedet.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb



Virksomhedspraktikkerne har i gennemsnit haft et omfang på godt 12 timer

om ugen, mens andre beskæftigelsesrettede indsatser og sundhedsmæssige

indsatser har et mindre ugentligt omfang (henholdsvis 4,3 og 5,2 timer om

ugen i gennemsnit). Mentorordningen fylder i gennemsnit 2,3 timer om

ugen.

Analysen har vist, at virksomhedspraktik i højere grad gives til borgere med

mindre komplekse helbredsmæssige udfordringer. Således har 31 procent af

de borgere, der har en psykisk lidelse, været i virksomhedspraktik mod 47

procent af dem, der ikke har en psykisk lidelse. 30 procent af de borgere,

der har mere end 1 lidelse, har været i virksomhedspraktik mod 46 procent

blandt de borgere, der kun har 1 lidelse.

I de gennemførte interview fremhæver de borgere, der har været i virksom-

hedspraktik, at det generelt har været en positiv oplevelse, og de borgere,

der ikke har været i virksomhedspraktik, giver generelt udtryk for, at de

gerne vil have en virksomhedspraktik, hvis der kan tages hensyn til deres

skånebehov.

Borgere, sagsbehandlere og jobcenterchefer i alle 6 jobcentre fremhæver,

at virksomhedspraktik kan medvirke til, at borgeren fastholder en arbejds-

identitet og et professionelt netværk. Samtidig vurderer borgerne, at virk-

somhedspraktikkerne øger deres livsglæde ved at giver dem noget at stå op

til, et fællesskab og en følelse af værdi, også selvom det kun er få timer om

ugen.

Herudover kan der drages følgende konklusioner angående indsatsen ved over-

gangen til jobafklaringsforløb og igangsættelsen af indsatsen i jobafklaringsfor-

løb.



43 procent af de borgere, der er overgået til jobafklaringsforløb, var passive

under deres sygedagpengeforløb, 34 procent modtog øvrig vejledning og

opkvalificering, 6 procent var i virksomhedspraktik, og 16 procent var i

gradvis tilbagevenden.

Andelen af borgere, der er passive eller modtager øvrig vejledning og op-

kvalificering efter overgangen til jobafklaringsforløb, er stort set uændret på

henholdsvis 47 og 35 procent, mens andelen af borgere, der modtager virk-

somhedspraktik efter overgangen til jobafklaringsforløb, stiger til 18 pro-

cent.

3 ud af 4 jobcentre angiver, at den indsats, der tilrettelægges for borgerne,

følger rehabiliteringsteamets indstilling i mindst 90 procent af sagerne.

I cirka 3 ud af 4 jobafklaringsforløb bliver der videreført indsatser fra syge-

dagpengeperioden, og i cirka halvdelen af sagerne igangsættes der nye ind-

satser efter overgangen til jobafklaringsforløb.

Af sagsgennemgangen fremgår det, at der i gennemsnit gik 18 uger, før den

første nye indsats blev igangsat i jobafklaringsforløbene.



Endelig har analysen vist følgende om jobcentrenes fastsættelse af en forven-

tet afslutningsdato for jobafklaringsforløb på under 2 år.



3 ud af 6 jobcentre arbejder med at fastsætte en forventet afslutningsdato

for jobafklaringsforløb. Disse 3 jobcentre har fastsat en forventet afslut-

ningsdato i 67 procent af sagerne.

Der kan ikke observeres nogen sammenhæng mellem fastsættelsen af en

forventet afslutningsdato og varigheden af sagerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

7 Opfølgningen i

jobafklaringsforløb

Jobcentrene skal gennemføre løbende opfølgning

med borgere i jobafklaringsforløb minimum 6

gange om året. I dette kapitel evalueres den lø-

bende opfølgning, herunder indhentning af læge-

lige oplysninger og den løbende sundhedsfaglige

rådgivning, anvendelsen af sanktioner og inddra-

gelsen af andre aktører i opfølgningen.

For borgere i jobafklaringsforløb skal der afholdes individuelle opfølgningssam-

taler med henblik på at vurdere borgerens mulighed for at komme tilbage i be-

skæftigelse, og om borgeren skal fortsætte i jobafklaringsforløb, herunder bor-

gerens uarbejdsdygtighed. Der skal yderligere følges op på, om borgeren følger

målene i rehabiliteringsplanen, herunder deltager i tilbud eller indsatser. De in-

dividuelle samtaler afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 6

gange indenfor 12 måneder.

I den løbende opfølgning kan jobcentret søge sundhedsfaglig rådgivning fra kli-

nisk funktion og indhente andre lægelige oplysninger, for eksempel statusatte-

ster fra borgerens egen praktiserende læge og journaloplysninger fra syge-

huse, med henblik på at belyse borgerens sag og understøtte vurderingen af

uarbejdsdygtighed.

Dette kapitel er opdelt i 5 afsnit. I det første afsnit evalueres tilrettelæggelsen

af den løbende opfølgning i jobafklaringsforløb, hvor det først undersøges, hvor

ofte jobcentrene afholder individuelle opfølgningssamtaler med borgerne, og

hvordan sagsbehandlere og borgere oplever skiftet i opfølgningskadence fra sy-

gedagpenge til jobafklaringsforløb. Herefter undersøges den løbende vurdering

af borgernes uarbejdsdygtighed i andet afsnit og indhentningen af lægelige op-

lysninger og brug af sundhedsfaglig rådgivning til brug for opfølgningen i tredje

afsnit. I kapitlets fjerde afsnit belyses jobcentrenes anvendelse af mulighe-

derne for at sanktionere, og kapitlet afsluttes med en samlet delkonklusion.

7.1

Tilrettelæggelse af opfølgningen i jobafklaringsforløb

Når en borger overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, skifter opfølg-

ningskadencen fra individuelle samtaler hver fjerde uge til minimum 6 opfølg-

ningssamtaler indenfor 12 måneder. I jobafklaringsforløb er der således større

fleksibilitet til at tilrettelægge en individuelt tilpasset opfølgning med borgeren.

Jobcentret skal dog sikre, at der afholdes mindst 6 samtaler om året.

Blandt de gennemgåede sager, hvor jobafklaringsforløbet har varet minimum 1

år, er der i 74 procent af sagerne blevet afholdt mindst 6 samtaler om året. I

16 procent af sagerne er der blevet afholdt mindre end 6, dog mindst 4, sam-

taler om året, og i de resterende 10 procent er der afholdt færre end 4 samta-

ler om året, jf. figur 31.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 31. Andel jobafklaringsforløb med en varighed på mindst 1 år, fordelt efter

hvor mange opfølgningssamtaler der har været afholdt (procent)

74%

16%

10%

Færre end 4 samtaler

[4-6[ samtaler

6 samtaler eller derover

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

66. Kun sager med en varighed

på 1 år eller derover er medtaget.

Den gennemsnitlige opfølgningskadence har ifølge sagsgennemgangen været

hver 10. uge. I en lille del af sagerne følges der op minimum hver måned (8

procent), mens der i en tredjedel af sagerne følges op med 1-2 måneders mel-

lemrum (37 procent). I 28 procent af de gennemgåede sager er der i gennem-

snit gået mellem 8 og 12 uger mellem opfølgningssamtalerne, og endelig har

der i 27 procent af sagerne været afholdt møder sjældnere end hver 12. uge,

jf. figur 32.

Denne fordeling er relativt ens på tværs af de 6 udvalgte jobcentre. Et enkelt

jobcenter skiller sig dog ud ved at have en gennemsnitlig kadence på under 8

uger i 60 procent af de gennemgåede sager.

Figur 32. Andel jobafklaringsforløb, fordelt efter gennemsnitlig kadence for afhol-

delse af opfølgningssamtaler (procent)

37%

28%

27%

Minimum hver 4.

uge

]4.uge - 8. uge]

]8. uge - 12. uge]

Sjældnere end hver

12. uge

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

150. Kun sager med data for

både varighed og opfølgningssamtaler er medtaget.

Sagsgennemgangen viser desuden, at opfølgningen i praksis tilrettelægges in-

dividuelt, og at der kan være stor forskel på opfølgningskadencen i de enkelte

sager

Den store variation i opfølgningskadencen i de enkelte sager fremgår også af

nedenstående figur. Den del af sagerne, der ligger over den fuldt optrukne grå

linje, har i gennemsnit haft en hyppigere opfølgning end hver 8. uge, mens den

del af sagerne, der ligger under linjen, har haft en lavere gennemsnitlig opfølg-

ningskadence end hver 8. uge.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Den stiplede grå linje i figuren viser tendenslinjen for observationerne. Ten-

denslinjen er ikkelineær med en høj hældningskoefficient i starten efterfulgt af

en faldende hældning. Det tyder på, at der er en tendens til, at den tid, der går

mellem opfølgningerne, bliver længere, jo længere jobafklaringsforløbet varer.

Figur 33. Jobafklaringssager fordelt på antal opfølgningssamtaler i forhold til antal

uger, borgeren har været i jobafklaringsforløb

Antal opfølgningssamtaler

112

128

Antal uger i jobafklaringsforløb

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

150. Figuren viser varighed og

antal opfølgningssamtaler for alle de 150 gennemgåede sager om jobafklaringsforløb.

Kun sager med data for både varighed og opfølgningssamtaler er medtaget. Den fuldt

optrukne grå linje illustrerer opfølgning hver 8. uge, hvilket omtrent svarer til kravet om

6 samtaler på 12 måneder, mens den stiplede grå linje viser tendenslinjen for observati-

onerne. R² for tendenslinjen er 0,4.

Jobcentrenes besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen viser, at 84 procent af

jobcentrene vurderer, at den løbende opfølgning som minimum foretages hver

8. uge. Dette stemmer overens med praksis i 5 ud af 6 af de interviewede job-

centre, mens det 6. jobcenter angiver, at de som udgangspunkt fastholder op-

følgningskadencen fra sygedagpengeperioden med en opfølgningssamtale mini-

mum hver 4. uge, fordi de vurderer, at den mere intensive opfølgningskadence

medvirker til afkortning af forløbene.

Af de interviewede jobcentre peger 4 ud af 6 på, at fleksibiliteten i opfølgnin-

gen i jobafklaringsforløb er en fordel, fordi det giver mulighed for at tilpasse

opfølgningstidspunktet til aktiviteterne i den enkelte borgers forløb og for ek-

sempel afvente afslutning af behandling i regionalt regi eller en virksomheds-

praktik.

På interviewene fremhæver borgerne eksplicit, at de har oplevet, at opfølgnin-

gen i jobafklaringsforløb i praksis er blevet tilpasset deres behov og aktivite-

terne i deres forløb, og at det har medvirket til et mindre stressende forløb.

7.2

Vurderingen af uarbejdsdygtighed

Sagsbehandleren skal løbende, herunder ved opfølgningssamtalerne, vurdere,

om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom og dermed er

berettiget til jobafklaringsforløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Af opstartsevalueringen af sygedagpengereformen fra 2015 fremgik det, at 4 af

de 6 interviewede jobcentre oplevede, at den løbende vurdering af uarbejds-

dygtighed kunne være en udfordring for sagsbehandlerne. Uden en fast tids-

mæssig afgræsning af forløbene skal sagsbehandlerne i langt højere grad lø-

bende være opmærksomme på, om borgernes helbredsmæssige situation æn-

drer sig, så de ikke længere kan anses som uarbejdsdygtige.

At vurderingen af uarbejdsdygtighed i jobafklaringsforløb kan være en udfor-

dring for jobcentrene fremgår også af de generelle kommentarer fra jobcen-

trene i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, hvor 6 jobcentre nævner

vurderingen af uarbejdsdygtighed som en af de største udfordringer i jobafkla-

ringsforløb.

4 af jobcentrene peger på, at det er vanskeligt at bevare et mål-

rettet fokus på vurderingen af borgernes uarbejdsdygtighed i jobafklaringsfor-

løb, og 2 af de 4 jobcentre forklarer, at det blandt andet skyldes, at nogle bor-

gere opfatter rehabiliteringsteamets indstilling som en fastlagt plan, der ikke

kan afbrydes.

Siden opstartsevalueringen har STAR 1. juli 2016 udsendt en vejledning om

vurdering af uarbejdsdygtighed i jobafklaringsforløb, der skal give jobcentrene

overblik over reglerne vedrørende vurdering af uarbejdsdygtighed og under-

støtte den løbende vurdering. For yderligere at understøtte sagsbehandlernes

arbejde med løbende at vurdere uarbejdsdygtighed i jobafklaringsforløb har

cirka 3 ud af 4 jobcentre selv udarbejdet konkrete retningslinjer for, hvordan

den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed skal foretages, jf. figur 34.

Figur 34. Andel jobcentre, der har udarbejdet retningslinjer for, hvordan sagsbe-

handleren skal foretage den løbende vurdering af borgerens uarbejdsdygtighed i

forbindelse med opfølgningen i jobafklaringsforløb (procent)

76%

22%

Nej

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

For at understøtte vurderingen af uarbejdsdygtighed kan jobcentrene inddrage

en række aktører i opfølgningen i jobafklaringsforløb, og det er oftest borge-

rens praktiserende læge, der inddrages, hvilket 77 procent af jobcentrene sva-

rer altid eller ofte sker, jf. figuren nedenfor.

Der kan ikke observeres nogen sammenhæng mellem jobcentrenes organisering af en-

heden, der varetager jobafklaringsforløb, og deres vurdering af udfordringer forbundet

med vurderingen af uarbejdsdygtighed.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Syv ud af 10 jobcentre angiver desuden, at borgerens arbejdsgiver ofte eller

altid inddrages i de sager, hvor borgeren har en arbejdsgiver.

Figur 35. Andel jobcentre, fordelt efter hvor ofte de vurderer, at de inddrager for-

skellige aktører i den løbende opfølgning i jobafklaringsforløb (procent)

Altid/

ofte

Borgerens praktiserende læge

Borgerens arbejdsgiver

De regionale sygehuse

77%

En gang i

mellem

23%

Sjældent/

aldrig

70%

55%

28%

20%

15%

20%

29%

32%

39%

45%

34%

33%

11%

16%

12%

33%

35%

60%

Den regionale psykiatri*

Sundhedskoordinator

Borgerens a-kasse

Klinisk funktion

Andre**

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

1 procent har svaret

ved

ikke.

49 procent har svaret

ved ikke.

55 procent af jobcentrene inddrager ofte eller altid de regionale hospitaler og

den regionale psykiatri, mens henholdsvis 28 procent og 20 procent af jobcen-

trene ofte eller altid inddrager sundhedskoordinator og borgers a-kasse. Kun 6

procent af jobcentrene svarer, at de altid eller ofte inddrager klinisk funktion i

den løbende opfølgning i jobafklaringsforløb, og 6 ud af 10 jobcentre angiver,

at det sjældent eller aldrig sker.

15 procent af jobcentrene har svaret, at andre eksterne aktører end de ovenfor

nævnte altid eller ofte inddrages i den løbende opfølgning i jobafklaringsforløb,

og en tredjedel har skrevet, at det sker en gang imellem. Jobcentrene har an-

givet, at de andre eksterne aktører, der inddrages, hovedsageligt er private ak-

tører, hvor borgerne deltager i en indsats, for eksempel virksomhedspraktik-

ker, mentorer, psykologer, coaches, fysio- eller ergoterapeuter, misbrugsbe-

handlere, genoptræningssteder. Der kan også være tale om kommunale aktø-

rer, for eksempel misbrugsbehandlere, gældsrådgivere, bostøtter, familieafde-

lingen, sundhedsafdelingen eller genoptræningscentre mv.

Samlet set viser analysen, at der fortsat er jobcentre, der finder den løbende

vurdering af uarbejdsdygtighed vanskelig, og at inddragelsen af andre eksterne

aktører til at understøtte vurderingen af borgernes uarbejdsdygtighed hovedsa-

geligt er centreret omkring afklaring af sundhedsmæssige forhold, for eksempel

fra praktiserende læge eller sygehus. Herudover inddrages også aktører, der

kan belyse borgernes uarbejdsdygtighed igennem de igangsatte indsatser, for

eksempel borgernes arbejdsgivere eller virksomheder, hvor borgerne er i prak-

tik.

Af sagsgennemgangen fremgår det, at 36 af de 158 borgere, svarende til 23 procent,

var i beskæftigelse ved overgangen til jobafklaringsforløb.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Indhentning af lægelige oplysninger og brug af sundhedsfaglig

rådgivning i opfølgningen

Inddragelse af eksterne aktører i opfølgningen sker for så vidt angår den sund-

hedsfaglige del blandt andet ved at indhente nye lægelige oplysninger. De læ-

gelige oplysninger kan for eksempel være statusattester indhentet fra borge-

rens egen praktiserende læge, specifikke helbredsattester, erklæringer fra spe-

ciallæge, journaludskrifter fra sygehus eller udredninger i klinisk funktion via

sundhedskoordinatoren. I 53 procent af sagerne i sagsgennemgangen er der

ikke indhentet lægelige oplysninger, efter borgeren har påbegyndt et jobafkla-

ringsforløb, jf. figur 36. I 33 procent af sagerne er der indhentet 1 attest, og i

14 procent af sagerne er der indhentet 2 attester.

Figur 36. Andel jobafklaringsforløb, fordelt efter hvor mange attester der er indhen-

tet efter overgangen til jobafklaringsforløb

7.3

53%

33%

14%

Antal indhentede attester efter overgangen til jobafklaringsforløb

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

129. Kun sager, der har været

behandlet på mødet i rehabiliteringsteamet, er medtaget.

Figur 37 viser, hvilke konkrete lægelige oplysninger, der oftest indhentes i job-

afklaringsforløb. Det er især statusattest fra praktiserende læge (LÆ 125), der

løbende indhentes (i 33 procent af sagerne). De resterende 6 typer lægelige

oplysninger er blevet indhentet i mindre end 10 procent af de gennemgåede

sager. Lægeattest fra klinisk funktion (LÆ 275) er indhentet i færrest tilfælde (i

1 procent af sagerne).

Figur 37. Andel jobafklaringsforløb, hvor der er indhentet lægelige oplysninger efter

mødet i rehabiliteringsteamet, fordelt på typen af attester (procent)

Statusattest fra praktiserende læge

(LÆ 125)

Speciallægeattest (LÆ 155)

Specifik helbredsattest (LÆ 135)

Attest fra sygehus (LÆ 105)

Lægeattest fra klinisk funktion (LÆ 275)

33%

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

129. Kun sager, der har været

behandlet på mødet i rehabiliteringsteamet, er medtaget.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Interviewene med klinisk funktion viser, at der er regionale forskelle i jobcen-

trenes indhentning af lægelige oplysninger fra klinisk funktion. I 1 region efter-

spørger jobcentrene sjældent helbredsattester fra klinisk funktion (færre end

10 anmodninger om LÆ275 årligt). I 3 andre regioner oplyser klinisk funktion,

at det årlige antal anmodninger om attester er på mellem 600 og 1.000 i hver

af de 3 regioner

–

svarende til mellem 8 og 15 procent af det samlede antal

jobafklaringsforløb i 2016 i de pågældende 3 regioner.

Den femte region har

ikke angivet et estimat for det årlige antal anmodninger om attester.

I interviewene fremhæver klinisk funktion i alle 5 regioner, at jobcentrene, ud-

over anmodning om attester, også anmoder om løbende sparring i forhold til

diagnoser, skånebehov eller sygdommens betydning for eventuelt at vende til-

bage til arbejdsmarkedet. Desuden angiver klinisk funktion, at jobcentrene ef-

terspørger en vurdering af, om en konkret sag er tilstrækkelig belyst, eller om

der skal indhentes yderligere lægeerklæringer eller udredninger i forhold til at

kunne vurdere borgerens sag.

Alle 6 interviewede jobcentre angiver, at de løbende inddrager sundhedskoordi-

natoren og søger rådgivning i konkrete sager. 3 jobcentre angiver, at rådgiv-

ningen typisk foregår i forlængelse af møderne i rehabiliteringsteamet, hvor

der efter møderne er afsat tid til rådgivning i forhold til sagsbehandlernes kon-

krete sager. Et andet jobcenter angiver, at de booker sundhedskoordinatoren

til en hel dag, hvor der udelukkende sparres i forhold til konkrete sager.

7.4

Sanktionering af borgerne ved manglende medvirken

Borgere i jobafklaringsforløb sanktioneres ved manglende medvirken efter lov

om aktiv socialpolitik. Sanktionsreglerne for borgere i jobafklaringsforløb er de

samme som for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Ifølge lov om aktiv socialpolitik kan jobcentrene sanktionere i form af nedsæt-

telse eller ophør af ressourceforløbsydelsen, hvis borgeren uden rimelig grund

afslår, aflyser eller udebliver fra en aktivitet i jobafklaringsforløbet. Sanktioner-

ingen er dog betinget af, at jobcentret samtidig med indkaldelsen til aktiviteten

i jobafklaringsforløbet skriftligt har informeret borgeren om sanktioneringsreg-

lerne. Forud for sanktionering skal jobcentret desuden kunne dokumentere, at

alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren med

henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen, er

udtømt.

Jobcentrene vurderer, at der generelt er begrænsede udfordringer med mang-

lende medvirken fra borgere i jobafklaringsforløb. Cirka 6 ud af 10 jobcentre

vurderer således, at der er manglende medvirken fra borgere i under 10 pro-

cent af deres sager om jobafklaringsforløb, mens hver 10. jobcenter angiver, at

det gør sig gældende i mindst 30 procent af sagerne, jf. figur 38.

Det skal bemærkes, at jobcentrene kan have anmodet om mere end 1 attest hos klinisk

funktion i hvert jobafklaringsforløb.

§ 35 i bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 38. Andel jobcentre, fordelt efter i hvor stor en andel af jobafklaringsforløbene

de vurderer, at der er manglende medvirken fra borgeren (procent)

62%

21%

Under 10 %

[10-20[ %

[20-30[ %

10%

30 % eller derover

Andel sager med manglende medvirken

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

Figur 39 viser, at der samtidig er stor forskel på jobcentrenes anvendelse af

sanktioner. Knap halvdelen af jobcentrene sanktionerer stort set aldrig bor-

gere, der ikke medvirker i jobafklaringsforløb, mens 3 ud af 10 jobcentre næ-

sten altid sanktionerer, hvis borgerne ikke medvirker.

Figur 39. Andel jobcentre, fordelt efter hvor ofte de vurderer, at de sanktionerer i

jobafklaringsforløb med manglende medvirken (procent)

49%

30%

12%

[50-90[ %

90 % eller derover

Under 10 %

[10-50[ %

Andel sager med manglende medvirken, hvor der sanktioneres

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

Med udgangspunkt i hvert jobcenters angivelse af andelen af sager, hvor der er

manglende medvirken, kan det samlede antal sager med manglende medvirken

på landsplan i 2016 estimeres til cirka 2.700 sager, hvor der potentielt kan

sanktioneres. Antallet af sager, hvor jobcentrene rent faktisk har sanktioneret

borgerne, kan estimeres til cirka 1.000 i 2016, svarende til en effektiv sankti-

onsrate på 4 procent. Til sammenligning viser data fra jobindsats.dk, at job-

centrene har sanktioneret cirka 9 procent af alle aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere i 2015.

Den store variation i anvendelsen af sanktioner bekræftes i de gennemførte in-

terview i jobcentrene, og forklaringerne på et begrænset sanktioneringsomfang

skyldes primært 2 forhold:

1. 2 af de 4 jobcentre, der meget sjældent sanktionerer, peger på, at det skyl-

des, at manglende medvirken ofte skyldes borgernes helbredsmæssige til-

stand, hvilket betyder, at der har været en rimelig grund til den manglende

medvirken.

2. De 2 andre af de 4 jobcentre fremhæver, at de kun meget sjældent sanktio-

nerer, fordi sanktionering indebærer store krav til dokumentation og parts-

høring af borgerne forud for sanktioneringen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

7.5

Delkonklusion

Analysen giver anledning til følgende konklusioner vedrørende tilrettelæggelsen

af opfølgningen og vurderingen af uarbejdsdygtighed i sager om jobafklarings-

forløb.



Det er meget forskelligt, hvor ofte der afholdes opfølgningssamtaler på

tværs af de enkelte jobafklaringsforløb. I de gennemgåede sager er der i

gennemsnit afholdt opfølgningssamtaler hver 10. uge. I 8 procent af sa-

gerne følges der op minimum hver måned, mens der i en tredjedel af sa-

gerne følges op med 1-2 måneders mellemrum. I 28 procent af de gennem-

gåede sager er der i gennemsnit gået 8-12 uger mellem opfølgningssamta-

lerne, og endelig har der i 27 procent af sagerne været afholdt møder

sjældnere end hver 12. uge.

I tre fjerdedele af de gennemgåede sager med en varighed på over 1 år er

der afholdt mindst 6 opfølgningssamtaler om året.

Både borgere og jobcentre oplever generelt den øgede fleksibilitet i kravene

til opfølgning i jobafklaringsforløb som positiv. 4 ud af 6 jobcentre peger på,

at det giver mulighed for at tilpasse opfølgningstidspunktet til aktiviteterne i

den enkelte borgers forløb og for eksempel afvente afslutning af behandling

i regionalt regi eller en virksomhedspraktik.

Borgerne fremhæver eksplicit, at opfølgningen er blevet tilpasset deres be-

hov og aktiviteterne i deres forløb, og at det har medvirket til et mindre

stressende forløb.

Tre fjerdedele af jobcentrene har udarbejdet retningslinjer for vurderingen

af borgernes uarbejdsdygtighed, og jobcentrene inddrager løbende en

række eksterne aktører til at understøtte vurderingen, særligt borgernes

praktiserende læge og arbejdsgiver, der ofte eller altid inddrages i mindst 7

ud af 10 jobcentre.



Angående den løbende sundhedsfaglige rådgivning i sager om jobafklaringsfor-

løb giver analysen anledning til følgende konklusioner:



Jobcentrene indhenter lægelige oplysninger til brug for den løbende opfølg-

ning i cirka halvdelen af sagerne. Når der indhentes lægelige oplysninger, er

der i langt overvejende grad tale om statusattester fra praktiserende læge.

Der udarbejdes i meget begrænset omfang attester fra klinisk funktion i sa-

ger om jobafklaringsforløb

–

der forelå således kun en attest fra klinisk

funktion i 1 procent af de gennemgåede sager.

Analysen har vist følgende om jobcentrenes anvendelse af muligheden for at

sanktionere borgerne ved manglende medvirken:



Efter jobcentrenes vurdering er der generelt ikke store udfordringer med

manglende medvirken fra borgerne i sager om jobafklaringsforløb. Det sam-

lede antal sager med manglende medvirken kan estimeres til cirka 2.700 i

2016, svarende til cirka 10 procent af det samlede antal sager.

Der er stor variation i jobcentrenes anvendelse af sanktioner i forbindelse

med manglende medvirken. Cirka halvdelen af jobcentrene sanktionerer

næsten aldrig i sådanne sager, mens 3 ud af 10 jobcentre næsten altid gør

det.

Samlet set sanktioneres der i anslået godt en tredjedel af sagerne med

manglende medvirken, svarende til cirka 1.000 sager på landsplan i 2016

eller 4 procent af det samlede antal jobafklaringsforløb.

Anvendelsen af sanktionering af borgere i jobafklaringsforløb er lavere sam-

menlignet med aktivitetsparate på kontant- eller uddannelseshjælp.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Bilag 1. Datagrundlag

og metode

For at tilvejebringe et solidt grundlag, der sikrer,

at samtlige relevante aktørers perspektiver og er-

faring er blevet inddraget, er evalueringen af job-

afklaringsforløb baseret på en række forskellige

datakilder og indsamlingsmetoder.

Datamodellen for evalueringen er vist i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3. Datamodel

Dataindsamlings-

metode

Spørgeskemaundersø-

gelse blandt alle 94 job-

centre. Svar fra 82 job-

centre, svarende til en

svarprocent på 87.

Interview med 1-3 sags-

behandlere og 1-2 le-

dere i 6 udvalgte job-

centre.

Fokusgruppeinterview

med 2-4 borgere per ud-

valgt jobcenter. I alt 18

borgere.

Interview i alle 5 regio-

ner.

Sagsgennemgang af i

alt 158 sager.

Registerdata fra

DREAM og jobind-

sats.dk.

Udvælgelses-

princip

Datakilder

Volumen

Populationsstudie.

Jobcentre

Borgere i jobaf-

klaringsforløb i

2016

Kliniske

funktioner

Ca. 27.000

Stratificering på regioner,

kommunestørrelse og

gennemsnitlig andel jobaf-

klaringsforløb.

Udvalgt i samarbejde med

de 6 udvalgte jobcentre

(minimum 13 ugers

jobafklaringsforløb).

Populationsstudie.

Randomiseret udvælgelse

i de 6 udvalgte jobcentre

(minimum 13 ugers

jobafklaringsforløb).

Populationsstudie.

Sager

Ca. 27.000

Registerdata

Ca. 27.000

I det efterfølgende afsnit beskrives kort indsamlingsmetoden for de anvendte

datakilder.

Spørgeskemaundersøgelse i jobcentre

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige danske job-

centre. Spørgeskemaundersøgelsen omhandler jobcentrenes erfaring med im-

plementeringen af jobafklaringsforløb og følger den overordnede struktur for

evalueringsdesignet. Spørgeskemaundersøgelsen er sendt elektronisk til alle

landets jobcentre. 82 jobcentre har besvaret spørgeskemaet, svarende til en

besvarelsesprocent på 87, hvilket betragtes som særdeles tilfredsstillende.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Besøg i udvalgte jobcentre

Der er gennemført besøg i 6 jobcentre i forbindelse med evalueringen. De 6

jobcentre er udvalgt ved en stratificering af jobcentrene på regioner, kommu-

nestørrelse og andel jobafklaringsforløb.

Jobcentrene er udvalgt, så der er sik-

ret en repræsentation i alle strata, og der er således udvalgt jobcentre i alle 5

regioner og både store og små kommuner, og jobcentre med både en høj og

lav andel af jobafklaringsforløb er repræsenteret. De 6 besøgte jobcentre er Al-

lerød, Faaborg-Midtfyn, Herning, Jammerbugt, Slagelse og Stevns.

I alle jobcentre har Deloitte gennemført interview med ledelsen, udvalgte sags-

behandlere og borgere. Der er således gennemført interview med jobcenter-

chefen og et fokusgruppeinterview med 2-4 sagsbehandlere, der har jobafkla-

ringssager. I hvert af de 6 udvalgte jobcentre har Deloitte desuden gennemført

et fokusgruppeinterview med 3-4 borgere, der været i jobafklaringsforløb i mi-

nimum 13 uger. Borgerne er udvalgt af de 6 jobcentre.

Samtlige interview er gennemført som semistrukturerede interview, og der er

udarbejdet spørgeguides specifikt til hver af de forskellige respondentgrupper.

Sagsgennemgang

Der er foretaget en sagsgennemgang af i alt 158 jobafklaringssager. De 6 job-

centre, der har deltaget i evalueringen, har hver leveret 24-30 sager. Sagerne

er udvalgt, så de alle har en varighed på minimum 13 uger.

Sagerne er gennemgået efter en på forhånd udviklet skabelon, hvori der for

hver sag er noteret en række faktiske forhold vedrørende sagen, for eksempel

dato for overgang til jobafklaring, dato for møde i rehabiliteringsteamet og an-

tal og type indsatser igangsat i jobafklaringsforløbet. Det skal bemærkes, at

der ikke er foretaget vurdering af selve sagsbehandlingen i de gennemgåede

sager.

Registerdata

Der er gennemført analyser af registerdata om borgere i jobafklaringsforløb.

Der er både anvendt data fra jobindsats.dk, der er STARs egen portal til viden

og data om beskæftigelsesindsatsen, og data fra DREAM, der er Beskæftigel-

sesministeriets forløbsdatabase. Databehandlingen er foretaget af STAR.

Interview med klinisk funktion

Slutteligt er der gennemført interview med repræsentanter fra alle 5 kliniske

funktioner. Interviewene har haft fokus på at afdække klinisk funktions erfaring

med møderne i rehabiliteringsteamet og den løbende sundhedsfaglige rådgiv-

ning i jobafklaringsforløb og er gennemført som semistrukturerede interview ud

fra en på forhånd udarbejdet spørgeguide.

Andel jobafklaringsforløb opgjort som antal jobafklaringsforløb ud af det samlede antal

sygedagpengeforløb i det seneste år.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Bilag 2. Jobcentrenes

organisering

I dette bilag belyses det, hvordan jobcentrene har

organiseret arbejdet med jobafklaringsforløb, og

hvad der karakteriserer de sagsbehandlere, der ar-

bejder med jobafklaringsforløb.

Figur 40 viser, at næsten 2 ud af 3 af landets jobcentre har valgt at placere an-

svaret for jobafklaringsforløb i samme enhed, som varetager sager om syge-

dagpenge, 5 procent har forankret opgaven sammen med den enhed, der vare-

tager sager om ressourceforløb, og 16 procent har placeret både jobafklarings-

forløb, sygedagpengesager og ressourceforløb i samme enhed. Endelig svarer

15 procent, at jobafklaringsforløb varetages af en særskilt organisatorisk en-

hed.

Figur 40. Organisatorisk forankring af den enhed, der varetager jobafklaringsforløb

(procent)

Sammen med enheden for

sygedagpengesager

65%

16%

15%

Sammen med enheden for

ressourceforløb

Sammen med begge enheder

I en enhed for sig selv

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

De 15 procent af jobcentrene, der har organiseret arbejdet med jobafklarings-

forløb i en særskilt enhed, er hovedsageligt de større jobcentre. Disse jobcen-

tre har i gennemsnit haft cirka 440 jobafklaringsforløb de seneste 12 måneder

mod cirka 190 jobafklaringsforløb i gennemsnit for de resterende 85 procent af

jobcentrene.

Af de gennemførte interview fremgår det, at 5 ud af de 6 interviewede jobcen-

tre har etableret et dedikeret team af sagsbehandlere, der kun arbejder med

jobafklaringsforløb.

Af figur 41 fremgår det, at knap 8 ud af 10 jobcentre svarer, at der næsten al-

tid sker et sagsbehandlerskift i sagerne, mens godt hvert 10. jobcenter svarer,

at det næsten aldrig sker.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 41. Andel jobcentre, fordelt efter hvor ofte de vurderer, at borgeren skifter

sagsbehandler fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb (procent)

78%

11%

Under 10 %

[10-50[ %

[50-90[ %

90 % eller derover

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

82.

Den koordinerende sagsbehandlers profil

I jobafklaringsforløbet får borgeren tildelt en koordinerende sagsbehandler.

Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og

justeret undervejs i forhold til borgerens situation og mål.

Figur 42 viser, at de koordinerende sagsbehandlere i de 6 udvalgte jobcentre

typisk har erfaring fra sygedagpengeområdet. Af figuren fremgår det, at 21 ud

af de 23 koordinerende sagsbehandlere enten fra tidligere eller nuværende an-

sættelse har erfaring med sygedagpengeområdet. 7 har erfaring med ressour-

ceforløb, mens 5 har erfaring med kontanthjælpsområdet.

Figur 42. Antal koordinerende sagsbehandlere med erfaring fra forskellige dele af

beskæftigelsesområdet (antal)

Sygedagpenge

Ressourceforløb

Kontanthjælp

Nej

Kilde:

Kortlægning blandt de udvalgte jobcentre.

23.

Kortlægningen af sagsbehandlernes profil viser desuden, at de koordinerende

sagsbehandlere typisk har en del års erfaring fra beskæftigelsesområdet. Figur

43 viser, at halvdelen af de koordinerende sagsbehandlere har været sagsbe-

handlere indenfor beskæftigelsesområdet i mindst 6 år, og 3 af de koordine-

rende sagsbehandlere har mere end 10 års erfaring.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Figur 43. Antal koordinerende sagsbehandlere, fordelt på forskellige intervaller af

anciennitet indenfor beskæftigelsesområdet (antal)

2 år eller derunder

3-5 år

6-10 år

Mere end 10 år

Kilde:

Kortlægning blandt de udvalgte jobcentre.

22. For 1 sagsbehandler er ancien-

niteten angivet som

uvis.

Kortlægningen viser desuden, at hovedparten af de koordinerende sagsbe-

handlere er uddannet socialrådgiver, 2 er uddannet socialformidler, og de re-

sterende er uddannet som henholdsvis antropolog, kandidat i erhvervsøkonomi

og jura og som assistent.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af jobafklaringsforløb

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offent-

lige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største sel-

skaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer

og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil

du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook,

LinkedIn eller Twitter.

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (DTTL), dets net-

værk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juri-

diske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til www.delo-

itte.com/about for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.