BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Evaluering af LÆ285

Rapport

Maj 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Indhold

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning

Lægeattesten LÆ285

Evalueringstemaer

Datagrundlag for evalueringen

Læsevejledning

Resume

Den tidsmæssige proces for LÆ285

3.1

Antallet af LÆ285’ere i 2016

3.2

Proces for LÆ285 og hvor ofte LÆ285 kommer til tiden

3.3

Årsager til at LÆ285 ikke foreligger ved første

opfølgningssamtale

3.4

Delkonklusion vedrørende den tidsmæssige proces for LÆ285

Skabelonerne for LÆ281 og LÆ285

4.1

Skabelonen for anmodningen til den praktiserende læge

(LÆ281)

4.2

Skabelonen for lægeattesten (LÆ285)

4.3

Delkonklusion vedrørende skabelonen for LÆ281 og LÆ285

5.1

5.2

5.3

5.4

Informations-grundlaget for LÆ285

Informationsgrundlaget i LÆ281

Lægens brug af supplerende sundhedsfaglige oplysninger

Konsultationen med borgeren

Delkonklusion

6.1

6.2

6.3

6.4

mod

6.5

6.6

Indhold og kvalitet i LÆ285

Kvaliteten af LÆ285 til brug ved første opfølgningssamtale

Borgerens mulighed for at genoptage arbejdet

Skånehensyn

Indhentelse af yderligere sundhedsfaglige oplysninger frem

revurderingstidspunktet

Situationer hvor LÆ285 er mindre relevant

Delkonklusion

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

1 Indledning

Lægeattesten LÆ285 blev indført i forbindelse

med sygedagpengereformen, så der, inden den

første opfølgningssamtale hos kommunen senest

8 uger efter første fraværsdag, foreligger

relevante oplysninger i forhold til den

sygemeldtes muligheder for at arbejde samt

eventuelt skånebehov. Den sygemeldte skal

også have besvaret en række spørgsmål om,

hvordan sygdommen påvirker arbejdet. På

denne måde har kommunen ved den første

opfølgningssamtale de relevante oplysninger til

at iværksætte den rette indsats.

1.1

Lægeattesten LÆ285

Folketinget vedtog 11. juni 2014 sygedagpengereformen med en intention

om, at det økonomiske sikkerhedsnet skal omfatte sygemeldte så længe de

er uarbejdsdygtige, og at der skal ske en tidlig og målrettet indsats og

opfølgning med fokus på inddragelse af virksomhederne til at understøtte

borgernes hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Et centralt element i den tidlige og målrettede indsat og opfølgning i

sygedagpengereformen er, at der kan ske en tidlig afklaring af den enkeltes

sygdomsbillede, så den rette indsats kan iværksættes hurtigst muligt. Det

indgår som et centralt element, at alle længerevarende sygemeldte fra d. 5.

januar 2015 skal have været hos deres praktiserende læge med henblik på

at få udarbejdet en lægeattest (LÆ285), inden den første

opfølgningssamtale hos kommunen, som skal afholdes senest med

udgangen af ottende sygefraværsuge.

Formålet med lægeattesten er, at kommunen ved samtalen er i besiddelse

af den praktiserende læges vurdering af borgerens muligheder for at

arbejde samt eventuelle skånehensyn, og på den baggrund kan målrette

indsatsen for den sygemeldte med henblik på at understøtte tilbagevenden

til arbejdsmarkedet.

Selve lægeattesten LÆ285 består af følgende hovedelementer:

Diagnose/årsag til sygefravær

Vurdering af sygefravær

Vurdering af behov for skånehensyn, der kan fremme

genoptagelse/påbegyndelse af arbejde

Vurdering af muligheder for at genoptage arbejdet/påbegynde

arbejde

Skabelonen i sin helhed fremgår af bilag 1. Her er også anmodningen til den

praktiserende læge om lægeattesten (LÆ281) vedlagt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Konklusioner fra opstartsevalueringen af sygedagpengereformen

Deloitte gennemførte i efteråret 2015 en opstartsevaluering af

sygedagpengereformen for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Formålet med evalueringen var at afdække, hvorledes

sygedagpengereformen var blevet implementeret i jobcentrene et år efter

ikrafttrædelsen, samt i hvilket omfang intentionerne bag reformen var

blevet opfyldt.

Evalueringen viste, at det i reformens første år var en udfordring for

jobcentrene at indhente lægeattesten inden første opfølgningssamtale.

Herudover vurderede jobcentrene, at lægeattesterne ikke altid er

tilstrækkeligt udfyldt til, at den kan understøtte kommunens vurdering af

skånehensyn, borgernes mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet og

kommunens visitation af de sygemeldte borgere ved første

opfølgningssamtale.

1.2

Evalueringstemaer

På baggrund af resultaterne i opstartsevalueringen har Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering derfor bedt Deloitte om at gennemføre en

evaluering af LÆ285, som skal afdække, om LÆ285 fungerer som den var

tiltænkt i sygedagpengereformen. Evalueringen skal således afdække om og

i givet fald hvordan, der i forhold til de enkelte elementer i ordningen er

barrierer for at implementere elementerne i overensstemmelse med

intentionerne.

Evalueringen er gennemført i fjerde kvartal 2016, og resultaterne er

afrapporteret i denne rapport. Evalueringen er struktureret i fire temaer,

der sikrer, at alle elementerne i lægeattesten evalueres, jf. figur 1.

Figur 1: Evalueringens fire temaer:

Skabelonerne

for LÆ281 og

LÆ285

Den

tidsmæssige

process for

LÆ285

Indhold og

kvalitet i LÆ285

Informations-

grundlaget

for LÆ285

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Disse fire temaer omfatter følgende:



Tema vedr. den tidsmæssige proces for LÆ285: Evaluering af om

lægeattesten kommer til tiden, samt årsager til at lægeattesten

ikke i alle tilfælde foreligger til første opfølgningssamtale.

Tema om skabelonerne: I dette kapitel evalueres, om de to

skabeloner LÆ281 og LÆ285 fungerer efter hensigten. Det vil sige

om spørgsmål og felter opleves som relevante og hvorvidt

spørgsmål og felter besvares/udfyldes.

Tema om informationsgrundlaget for LÆ285: Her evalueres det

informationsgrundlag, som den praktiserende læge udarbejder

LÆ285 på baggrund af.

Det sidste tema omhandler lægeattestens indhold og kvalitet samt

anvendelse. Herunder lægeattesterne som grundlag for den første

opfølgningssamtale, behovet for at indhente yderligere

sundhedsfaglige oplysninger frem mod revurderingstidspunktet

samt situationer, hvor det er mindre relevant at indhente LÆ285.



1.3

Datagrundlag for evalueringen

Evalueringens resultater er baseret på en kombination af sagsgennemgang

af 139 sygedagpengesager med en LÆ285, spørgeskemaundersøgelse med

deltagelse af 79 af landets jobcentre samt interview med

ledere/koordinatorer og sagsbehandlere på sygedagpengeområdet i seks

kommuner. Derudover er der gennemført interviews med 12 praktiserende

læger.

1.4

Læsevejledning

Denne rapport består indledningsvis af et resume af evalueringens

hovedresultater. I kapitel 3 analyseres temaet vedr. den tidsmæssige

proces for LÆ285 og i kapitel 4 evalueres skabelonerne for LÆ281 og

LÆ285. Kapitel 5 handler om informationsgrundlaget for den praktiserende

læges udarbejdelse af LÆ285, og endelig evalueres i kapitel 6 kvalitet og

indhold i LÆ285. Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion for temaet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

2 Resume

Lægeattesten LÆ285 blev indført i forbindelse

med sygedagpengereformen. Formålet med

lægeattesten er, at kommunen ved den første

opfølgningssamtale er i besiddelse af den

praktiserende læges vurdering af borgerens

muligheder for at arbejde samt eventuelle

skånehensyn, og på den baggrund kan målrette

indsatsen for den sygemeldte med henblik på at

understøtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Denne evaluering af LÆ285 skal afdække, om

LÆ285 fungerer som den var tiltænkt i

sygedagpengereformen. Evalueringen skal

således afdække om og i givet fald hvordan, der

i forhold til de enkelte elementer i ordningen er

barrierer for at implementere elementerne i

overensstemmelse med intentionerne.

Evalueringen af lægeattesten LÆ285 er struktureret i fire temaer, der

sikrer, at analysen kommer omkring de centrale elementer i lægeattesten.

Den tidsmæssige proces for LÆ285

I 2016 blev der indhentet 99.700 LÆ285’ere i

landets kommuner. Det

svarer til, at der i gennemsnit er indhentet 1,1 lægeattest per påbegyndt

sygedagpengeforløb.

En sagsgennemgang af 139 lægeattester viser, at den samlede proces fra

anmodningen om lægeattesten (LÆ281) afsendes, til LÆ285 er modtaget,

tager i alt gennemsnitligt 16 dage, hvilket skal ses i forhold til de 14 dage,

der nævnes som målet i bekendtgørelsen til sygedagpengereformen. Hele

processen fra første sygefraværsdag tager gennemsnitligt tager 53 dage,

hvilket er indenfor de 8 uger (56 dage), som er fristen for afholdelse af

første opfølgningssamtale.

Evalueringen viser, at i 70 procent af sagerne foreligger LÆ285 til brug for

første opfølgningssamtale. En tilsvarende opgørelse i opstartsevalueringen

af sygedagpengereformen fra 2015 viste, at 66 procent forelå til første

opfølgningssamtale. Der er således tale om en mindre forbedring.

Som årsag til, at LÆ285 ikke foreligger til første opfølgningssamtale i alle

sager, peger jobcentrene på ventetid på konsultationstid hos den

praktiserende

læge og ”sen anmeldelse af sygefravær fra virksomheden”

som de væsentligste årsag, mens lægerne peger på at borgerne ikke får

bestilt tid som den væsentligste årsag.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Skabelonerne for LÆ281 og LÆ285

Evalueringen af skabelonen for anmodningen om lægeattesten (LÆ281)

viser, at både jobcentre og praktiserende læger vurderer alle skabelonens

felter som relevante. De tre spørgsmål i skabelonen, som er ”Hvilke

arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?”, ”Hvor længe har

sygdommen påvirket arbejdet?” og ”Er arbejdet

forsøgt tilpasset den

sygemeldtes tilstand?” skal udfyldes af jobcenteret på baggrund af

oplysninger fra borgere og virksomheder. Analysen af udfyldelsesgraden af

LÆ281 på baggrund af sagsgennemgangen viser, at der gennemsnitligt

mangler oplysninger fra borgerne i felterne i LÆ281 i 24 procent, 35

procent og 38 procent af sagerne, mens oplysninger fra virksomhederne

mangler gennemsnitligt i 92, 95 procent og 95 procent af sagerne.

Som hovedårsag til virksomhedernes manglende besvarelse fremhæver

jobcentrene, at det ofte er en HR/lønmedarbejder, der anmelder

sygefraværet, og ikke den sygemeldtes egen chef. Dermed har den person,

som anmelder sygefraværet ikke tilstrækkeligt kendskab til den

sygemeldte.

Jobcentre og praktiserende læger fremhæver, at der med fordel kan tilføjes

felter til LÆ281 vedrørende hvad borger arbejder med, borgers

arbejdsdygtighed i forhold til andet arbejde, oplysninger om der er forsøgt

skånehensyn og hvornår borger forventer at kunne vende tilbage til

arbejdet.

I forhold til LÆ285 er der siden opstartsevalueringen sket en positiv

udvikling i jobcentrenes vurdering af skabelonens relevans, idet alle

interviewede jobcentre finder skabelonen relevant i forhold til en tidlig

opfølgning og beskæftigelsesrettet indsats, mens en tredjedel af de

interviewede jobcentre opstartsevalueringen fandt skabelonen relevant. 11

ud af de 12 interviewede læger finder skabelonen relevant for lægens

udredning af borgeren.

Generelt viser sagsgennemgangen, at felterne i skabelonen i de fleste

tilfælde er udfyldt af lægen:

–

Diagnosefeltet i LÆ285 er i 86 procent af sagerne udfyldt

Feltet vedrørende vurdering af sygefravær er i 96 procent af

sagerne udfyldt

Feltet med skånehensyn er i 72 procent af sagerne udfyldt

Feltet genoptagelse af arbejdet er udfyldt i 68 procent af

sagerne

To tredjedele af jobcentrene vurderer, at felterne om skånehensyn er den

vigtigste information at få fra de praktiserende læger i forhold til at kunne

igangsætte en tidlig opfølgning og indsats.

Evalueringen af skabelonerne viser således, at både jobcentre og læger

finder skabonernes felter relevante og udfyldelsesgraden af felterne i

LÆ285 er forholdsvis høj (96-68 procent).

Informationsgrundlaget for LÆ285

Evalueringen viser, at konsultationen med borgeren er den vigtigste af de

tre informationskilder, som lægerne anvender i forbindelse med

udarbejdelsen af LÆ285. De to øvrige er informationerne i LÆ281 og øvrige

lægelige oplysninger, som lægen kan rekvirere forud for konsultationen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Det vigtigste informationskilde til udarbejdelse af LÆ285 er konsultationen,

hvor lægen ser borgeren. Lægerne vurderer, at det er afgørende, at

attesten udarbejdes på baggrund af en konsultation med borgeren, fordi det

giver lægen adgang til at vurdere, hvordan sygdommen påvirker

almentilstanden, og at lægen kan få en dialog med borgeren om, hvad der

skal til for at komme tilbage i arbejde.

Jobcentrene peger samtidig på, at konsultationen giver mulighed for tidlig

inddragelse af den praktiserende læge, hvilket forbedrer mulighederne for

samarbejde omkring sagen.

LÆ281 er den anden kilde til information for den praktiserende læge, og

evalueringen viser, at når borger udfylder information til brug for LÆ281, så

vurderer 40 procent af jobcentrene, at den udfyldte information udgør et

godt grundlag for den tidlige virksomhedsrettede indsats. Kun 10 procent af

jobcentrene vurderer, at virksomhedens udfyldelse udgør et godt grundlag,

når det er udfyldt. De praktiserende læger vurderer alle, at LÆ281 udgør et

begrænset grundlag for udarbejdelsen af lægeattesten. Størstedelen af

både jobcentre og praktiserende læger vurderer således ikke, at LÆ281

udgør et godt informationsgrundlag, hvilket skyldes manglende eller

mangelfuld udfyldelse.

Ifølge de praktiserende læger indgår supplerende sundhedsfaglige

oplysninger som fx journaloplysninger som udgangspunkt ikke i det

informationsgrundlag, som lægen udarbejder LÆ285 på baggrund af.

Kvalitet og indhold i LÆ285

Evalueringen viser, at omkring halvdelen af jobcentrene vurderer LÆ285

som et godt grundlag for en vurdering af skånehensyn (46 procent) og

borgerens mulighed for at genoptage arbejdet (54 procent) ved første

opfølgningssamtale. Det er udtryk for markant forbedret siden

opstartsevalueringen, hvor henholdsvis 15 og 16 procent af jobcentrene

vurderede, at lægens udfyldelse af skånehensyn og genoptagelse af

arbejdet udgjorde et godt grundlag. Der er således tale om en markant

forbedring på de to områder, som jobcentrene vurderer er vigtigst i LÆ285.

Sagsgennemgangen viser endvidere, at når lægen vurderer, at borgeren

kan genoptage arbejdet, har lægen ofte angivet et skånehensyn. Når lægen

har udfyldt delvis genoptagelse af arbejdet er der således i 93 procent af

tilfældene angivet et eller flere skånehensyn, mens der i 75 procent af

sagerne med fuld genoptagelse er et eller flere skånehensyn angivet.

Skånehensyn er således en vigtig forudsætning for lægens vurdering af, om

borgeren kan genoptage arbejdet.

LÆ285 til brug ved revurderingstidspunktet

Næsten samtlige jobcentre (96 procent) vurderer i

spørgeskemaundersøgelsen, at der altid eller ofte er behov for at indhente

supplerende sundhedsfaglige oplysninger frem imod

revurderingstidspunktet i uge 22. LÆ285 til brug for første

opfølgningssamtale vurderes således sjældent tilstrækkelig til brug for

revurderingen.

Situationer hvor LÆ285 er mindre relevant

91 procent af jobcentrene vurderer i spørgeskemaundersøgelsen, at der er

situationer, hvor indhentning af LÆ285 ikke er relevant. Ud af disse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

besvarelser peger 95 procent af jobcentrene på enten forestående

raskmelding, behandling i andet regi end egen praktiserende læge eller

alvorligt syge som sådanne situationer. De praktiserende læger er på linje

med jobcentrene, når det kommer til forestående raskmelding, mens de i

mindre grad er enige for så vidt angår de to øvrige situationer. Her er kun

henholdsvis en tredjedel (behandling i andet regi) og halvdelen af lægerne

(alvorligt syge), der deler jobcentrenes synspunkt om, at LÆ285 skal

undtages.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

3 Den tidsmæssige

proces for LÆ285

Lægeattesten LÆ285 indhentes, så der ved

første opfølgningssamtale foreligger den

praktiserende læges vurdering vedrørende

sygemeldtes sygdom, muligheder for at arbejde

og eventuelle skånebehov. Første

opfølgningssamtale skal afholdes senest 8 uger

efter første sygefraværsdag. I dette kapitel

evalueres, i hvilket omfang lægeattesten

(LÆ285) foreligger til brug for samtalen.

Udover at afdække de tidsmæssige elementer i processen i forhold til at

indhente LÆ285 ses der på, i hvilket omfang lægeattesten LÆ285 foreligger

til brug for første opfølgningssamtale og på hvilke årsager, der er til, at

lægeattesten ikke altid foreligger til brug for samtalen. Kapitlet indledes

med et overblik over antallet af indhentede LÆ285 i 2016.

3.1

Antallet af LÆ285’ere i

2016

I 2016 blev der indhentet 99.700 LÆ285’ere i landets kommuner. Selvom

dette niveau svarer til, at der gennemsnitligt indhentes én attest (1,1) per

påbegyndte sygeforløb i visitationskategori 2 og 3 i 2016, så dækker dette

over en markant spredning på tværs af kommunerne, jf. figur 2.

Figur 2: Antal indhentede lægeattester pr. påbegyndte sygeforløb i

visitationskategori 2 eller 3 i 2016

Kilde:

Dataudtræk fra EG Kommuneinformation vedr. antal LÆ285 i 2016 og data fra

jobindsats.dk vedr. antal påbegyndte forløb på visitationskategori 2 og 3 opgjort for

4.kvt-3.kvt.2016.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

I 7 procent af kommunerne indhentes der gennemsnitligt mere end 1,5

attest pr. påbegyndt sygeforløb. Samtidig indhentes der i 11 procent af

kommunerne højest 0,8 attester pr. påbegyndt sygeforløb, hvilket svarer

til, at der i disse kommuner indhentes en attest i højest fire ud af fem

sager. Det betyder, at i nogle kommuner indhentes LÆ285 ikke i alle sager,

mens andre kommuner indhenter LÆ285 flere gange i samme sag.

3.2

Proces for LÆ285 og hvor ofte LÆ285 kommer til tiden

LÆ285 skal indhentes i alle sager, hvor den sygemeldte i

oplysningsskemaet angiver, at sygemeldingen forventes at vare mere

end 8 uger. Lægeattesten LÆ285 indhentes ved at fremsende

anmodningen LÆ281 til borgerens egen læge.

Samtlige interviewede jobcentre oplyser, at LÆ281 sendes afsted

enten samme dag eller senest dagen efter modtagelse af borgerens

oplysningsskema.

Samtidig viser sagsgennemgangen, at der herefter i gennemsnit går

16 dage fra jobcenteret afsender LÆ281 til, at jobcenteret modtager

lægeattesten LÆ285, og at hele den samlede proces i gennemsnit

varer 53 dage, jf. figur 3.

Figur 3: Overblik over processen fra borgers første sygefraværsdag og frem til

første opfølgningssamtale.

1. sygedag

Arbejdsgiver Oplysnings Anmode om

skema fra

LÆ281

anmelder

sygefravær

borger

Modtage

LÆ285

1. opfølgnings-

samtale

Procestrin i lovgivning

1 dag

16 dage

Opgørelse i

sagsgennemgang

53 dage

Kilde:

Sagsgennemgang blandt udvalgte jobcentre.

133. Kun sager, hvor der er

angivet datoer for henholdsvis LÆ281 og LÆ285, er medtaget.

Gennemsnittet på de 16 dage er på niveau med de 14 dage, der

nævnes i bekendtgørelsen til sygedagpengereformen. Her fremgår

følgende: "Fristen skal så vidt muligt være på 14 dage fra afsendelsen

af anmodningen. Fristen kan dog fastsættes til minimum 8 dage fra

afsendelsen af anmodningen, hvis kommunen ellers ikke kan nå at få

lægeattesten til første opfølgningssamtale”.

Gennemsnittet på de 16 dage dækker over en betydelig spredning i

sagerne fra en enkelt dag til mere end tre måneder. Ca. 60 procent af

sagerne kommer inden for fristen på 14 dage, men for en lille andel på

ca. 8 procent kommer LÆ285 mere end en måned efter, at

anmodningen er afsendt.

Spredningen på tværs af kommuner spænder fra 11 dage til 23 dage i

gennemsnit.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 4: Antal dage fra anmodning (underskrift LÆ281) til modtagelse af

lægeattest.

Dage

120

110

100

Attester

60%

Gns. 16 dage

Kilde:

Sagsgennemgang udvalgte jobcentre.

133. Kun sager, hvor der er angivet

datoer for henholdsvis LÆ281 og LÆ285, er medtaget.

Sagsgennemgangen viser som nævnt yderligere, at der i gennemsnit går 53

dage fra borgerens første sygefraværsdag til jobcentret har modtaget

LÆ285, hvilket betyder, at i gennemsnit foreligger attesten på et tidspunkt,

der netop muliggør at afholde første opfølgningssamtale senest 8 uger efter

første sygedag, dvs. inden 56 dage.

Andelen af sager, hvor lægeattesten modtages senere end 8 uger efter

første sygefraværsdag, udgør 30 procent, hvilket er på niveau med

opstartsevalueringen, hvor det tilsvarende tal var 34 procent. Der er dog

sket en svag forbedring siden opstartsevalueringen, når der sammenlignes

på data fra sagsgennemgang.

Figur 5: Antal dage fra første sygefraværsdag til modtagelse af lægeattest.

Kilde:

Sagsgennemgang udvalgte jobcentre.

133. Kun sager, hvor der er angivet

datoer for henholdsvis LÆ281 og LÆ285, er medtaget.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Mens der altså i gennemsnit, ifølge sagsgennemgangen, går

gennemsnitligt 16 dage fra anmodning til modtagelse af lægeattesten,

er den samlede proces på gennemsnitligt 53 dage indenfor den

fastsatte grænse på 56 dage (8 uger).

Med henblik på at fremme, at LÆ285 kommer til tiden, peger tre ud af

syv af de interviewede jobcentre på, at de har positive erfaringer med

en tidlig faglig screening af sagerne inden afsendelse af LÆ281. Den

tidlige screening indebærer, at sagsbehandleren foretager et opkald til

borgeren for bl.a. at afdække, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig.

Udover at dialogen med borger øger borgers opmærksomhed på

processen, herunder vigtigheden i at få bestilt tid hos lægen, kan

sagsbehandleren i visse tilfælde håndtere sagen uden indhentelse af

lægeattest. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor borger er ved

at vende tilbage til arbejdet, eller hvor sagsbehandler gennem samtale

med borgeren kan afklare, at det ikke er borgers egen sygdom, der er

årsag til sygemeldingen.

Jobcentrene har i spørgeskemaundersøgelsen forholdt sig til andelen af

sager, hvor lægeattesten vurderes at foreligge til brug ved første

opfølgningssamtale. Jobcentrenes gennemsnitlige vurdering er, at

LÆ285 i gennemsnit er til stede i 66 procent af sagerne ved første

opfølgningssamtale, hvilket er helt på niveau med de 70 procent fra

sagsgennemgangen.

Der er sket en positiv udvikling i form af en bevægelse fra bunden og

op imod midten i forhold til, hvor ofte jobcentrene vurderer, at LÆ285

foreligger ved første opfølgningssamtale, jævnfør figur 6 nedenfor.

Hvor 7 procent af jobcentrene i dag oplyser, at LÆ285 er til stede

inden første opfølgningssamtale i 0-25 procent af sagerne og 43

procent svarer, at dette er tilfældet i 51-75 procent sagerne, var de

tilsvarende tal i opstartsevalueringen hhv. 14 og 30 procent. Andelene,

der svarer henholdsvis 26-50 procent og 76-99 procent, er stort set

uændrede.

Figur 6: Andel af sygedagpengesagerne, hvor jobcentre vurderer at

lægeattesten foreligger til brug ved første opfølgningssamtale.

43%

33%

30%

23%

20%

14%

30%

0% 0%

0-25 pct.

26-50 pct.

51-75 pct.

76-99 pct.

100 pct.

Evaluering af LÆ285, 2016

Opstartsevaluering, 2014

Kilder:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene indeværende evaluering.

79.

Spørgeskemaundersøgelse opstartsevaluering:

80.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Årsager til at LÆ285 ikke foreligger ved første

opfølgningssamtale

Analysen viser, at ”ventetid hos den praktiserende læge” er den årsag,

som jobcentrene udpeger som den mest relevante årsagsforklaring til,

at LÆ285 ikke altid kommer til tiden. Derefter ser jobcentrene den

næst-vigtigste

årsag som ”sen anmeldelse af sygefravær

fra

virksomheden”. Jobcentrene ser i mindre grad ”borgeren udebliver fra

konsultation”, ”læge får ikke indsendt attest rettidigt” og ”borgeren

bestiller ikke tid” som vigtigste årsag.

Figur 7 Vigtigste årsager til at lægeattesten LÆ285 ikke i alle tilfælde

foreligger ved første opfølgningssamtale (Årsagerne er i grafen rangeret

efter antal første prioriteringer.)

3.3

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ventetid på

Sen

konsultationstid anmeldelse af

hos lægen sygefravær fra

virksomheden

1. prioritet

Borgeren

udebliver fra

konsultation

2. prioritet

Læge får ikke

Borgeren

indsendt attest bestiller ikke tid

rettidigt

3. prioritet

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

Interviewene med jobcentrene understøtter resultaterne af

spørgeskemaundersøgelsen, idet der peges på, at ventetid på

konsultation og sen anmeldelse af sygefravær fra arbejdsgiver er de

vigtigste årsager. For så vidt angår ventetid på konsultation

fremhæves det i to ud af syv kommuner, at lægemangel er en

væsentlig årsag til ventetider på konsultation. Dette gælder især for de

vest- og nordjyske kommuner.

Endvidere fremgår det af interviewene med jobcentrene, at følgende

har betydning for, om LÆ foreligger til første opfølgningssamtale:



For det første peger to jobcentre på, at når jobcenteret

systematisk vælger at fremrykke første opfølgningssamtale

tidligere end 8. uge for at igangsætte en endnu tidligere

indsats overfor borgeren, er risikoen for, at lægeattesten ikke

er til stede ved første samtale, større.

For det andet nævnes det i enkelt kommune, at i de tilfælde,

hvor den praktiserende læge endnu ikke er koblet på

NetForvaltning Sundhed, hvorigennem den digitale

kommunikation mellem jobcenter og læge foregår, vil

kommunikationen foregå via fysisk post, og dette oplever



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285



jobcentrene i de tilfælde har stor betydning for, at attesten

ikke når frem til brug for første opfølgningssamtale.

Endeligt fremhæver en række jobcentre to initiativer, der kan

påvirke tilstedeværelsen af LÆ285 ved første

opfølgningssamtale positivt. Dette drejer sig især om at øge

informationen til borgerne gennem fx dialog og hurtig

opfølgning med borgeren ved modtagelse af

oplysningsskemaet samt afholdelse af temamøder for

borgerne. Dette øger som nævnt tidligere borgers bevidsthed

om processen, herunder at få bestilt tid hos lægen.

Otte ud af 12 af de interviewede praktiserende læger fremhæver, at

borgeren ikke får bestilt tid rettidigt som den vigtigste årsag til, at

lægeattesten ikke foreligger ved første samtale. Ikke mange læger

angiver andre årsager, men de der gør, fremhæver som næst-vigtigste

årsag, at dialogen mellem jobcentret og borgeren ikke fungerer

optimalt, herunder at jobcentret ikke får givet borgeren besked om, at

de skal bestille tid hos lægen. Dette fremhæves som årsagen for tre ud

af 12 praktiserende læger.

Der er således på tværs af jobcentre og de praktiserende læger en

forskellig opfattelse af, hvilke årsager der er de væsentligste i forhold

til, at LÆ285 ikke altid foreligger til brug for første opfølgningssamtale.

Delkonklusion vedrørende den tidsmæssige proces for

LÆ285

Analysen har givet anledning til følgende konklusioner angående det

tidsmæssige perspektiv i forbindelse med at indhente LÆ285 til brug for

første opfølgningssamtale:



I 2016 blev der indhentet 99.700 LÆ285’ere i landets kommuner. I

gennemsnit blev der indhentet 1,1 attest pr påbegyndte forløb, mens der

i 11 procent af kommunerne højest blev indhentet en attest i fire ud af

fem sager og i andre 7 procent blev der i gennemsnit mindst indhentet

to attester i hver anden sag.

Enten samme dag eller dagen efter at jobcenteret har modtaget

oplysninger fra virksomhed og borger (ca. fem uger efter første

sygefraværsdag), sender jobcentret LÆ281 afsted og gennemsnitligt 16

dage efter modtages LÆ285. Det betyder, at den samlede proces fra

anmodningen afsendes, til LÆ285 er modtaget, tager i alt

gennemsnitligt 16 dage, hvilket skal ses i forhold til fristen på 14 dage.

Sagsgennemgangen viser, at hele processen i gennemsnit tager 53

dage, hvilket er indenfor de 8 uger (56 dage), som er fristen for

afholdelse af første opfølgningssamtale.

Samlet set er LÆ285 ifølge sagsgennemgangen til i stede i

gennemsnitligt 70 procent af tilfældene.

De nævnte gennemsnit på 16 dage og 53 dage dækker over stor

spredning på tværs af sagerne. I 60 procent af sagerne tager det mindre

end 16 dage fra anmodning til indhentning af LÆ285 og i 8 procent mere

end 30 dage.

Sagsgennemgangen viser en svag forbedring på 4 procentpoint (fra 66

til 70 procent) i andelen af sager, der foreligger ved første

opfølgningssamtale i forhold til opstartsevalueringen.

Jobcentrene peger på, at ”ventetid på konsultationstid hos lægen”

og ”sen anmeldelse af sygefravær fra virksomheden”

er de vigtigste

årsager til, at LÆ285 ikke altid er til stede til første

3.4



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

opfølgningssamtale, mens lægerne peger på, at den vigtigste årsag

er, at borgene ikke får bestilt tid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

4 Skabelonerne for

LÆ281 og LÆ285

Skabelonerne for anmodningen om lægeattesten

(LÆ281) og lægeattesten (LÆ285) sætter

rammen for de praktiserende lægers bidrag til

jobcentrenes indsats for at få de sygemeldte

hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. I dette

kapitel evalueres de to skabeloner i forhold til,

om felterne er relevante samt om felterne i

skabelonerne er udfyldt.

Skabelonen for LÆ281 evalueres i afsnit 4.1 mens skabelonen for LÆ285

evalueres i afsnit 4.2. I evalueringen ses der dels på relevansen af

spørgsmålene og felterne i skabelonerne, og i hvilket omfang felterne i

skabelonerne rent faktisk er udfyldt og dermed anvendes.

Skabelonen for anmodningen til den praktiserende læge

(LÆ281)

I de syv interviewede jobcentre håndteres LÆ281 i kommunens

ydelseskontor, hvor udfyldelsen af informationen i LÆ281 sker ved at klippe

informationerne fra borger og virksomheder ind i skabelonen for LÆ281. De

oplysninger, der udfyldes stammer dels fra virksomhedens anmeldelse af

sygefravær via NemRefusion i virk.dk og dels fra oplysningsskemaet, som

borgeren selv udfylder. Anmodningsattesten LÆ281 sendes herefter til den

praktiserende læge via den digitale formidlingsplatform Netforvaltning

Sundhed

Spørgsmålenes relevans i LÆ281

Skabelonen for LÆ281 består følgende tre spørgsmål:

Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?

Hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet?

Er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand?

4.1

Herudover indgår et felt til eventuelt yderligere oplysninger.

Analysen viser, at alle tre spørgsmål i skabelonen for LÆ281 ifølge

jobcentrene vurderes at være relevante. Over 80 procent af jobcentrene

svarer i spørgeskema, at spørgsmålene i høj grad eller nogen grad er

relevante i forhold til en tidlig virksomhedsrettet indsats. Særligt

spørgsmålene

”Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?” og ”Er

arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand?”

vurderes

i høj grad

relevante.

Bortset fra enkelte konstaterede tilfælde, hvor den praktiserende læge ikke er

koblet på Netforvaltning Sundhed

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 8: Oversigt over i hvor høj grad hvert af de nuværende felter i

skabelonen for LÆ281 ifølge jobcentrene er relevante ift. en tidlig

virksomhedsrettet indsats.

20%

40%

60%

80%

100%

Hvilke arbejdsfunktioner er

påvirket af sygdommen?

Hvor længe har sygdommen

påvirket arbejdet?

Er arbejdet forsøgt tilpasset

den sygemeldtes tilstand?

I høj grad

I mindre grad

I nogen grad

Slet ikke

Hverken eller

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

Det fremgår af interviews med jobcentrene, at spørgsmålene vedrørende

hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket, og om arbejdet er forsøgt

tilpasset, vurderes mest relevante af jobcentrene, fordi de kan anvendes

mere operationelt i forhold til vurdering af skånehensyn, mens spørgsmålet

om, hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet, vurderes mere

bagudskuende og derfor knap så relevant.

Interviewene med de praktiserende læger viser, at samtlige 12

praktiserende læger er enige i, at spørgsmålene i skabelonen for LÆ281 er

relevante for lægens udarbejdelse af lægeattesten. Der er således enighed

om, at de nuværende spørgsmål i skabelonen for LÆ281 er relevante.

30 procent af jobcentrene angiver i spørgeskemaet, at der er felter, som i

dag ikke fremgår af skabelonen for LÆ281, som med fordel kunne tilføjes,

jf. figur 9 nedenfor. Det vedrører især oplysninger om de konkrete

arbejdsfunktioner, borgeren udfører, og om der er forsøgt tilpasning. Det

fremgår endvidere af interview med jobcentrene, at fem ud af syv jobcentre

ønsker, at LÆ281 udformes, så der angives flere oplysninger om, hvilke

konkrete arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver borgeren udfører, og hvad

borgeren vurderer, at der skal til for at vende tilbage til arbejdspladsen.

De praktiserende læger efterspørger oplysninger om, hvad borger arbejder

med, og hvornår borger vurderer, at han/hun kan vende tilbage til arbejdet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 9 Overblik over oplysninger som især efterspørges i LÆ281 af

jobcentre og praktiserende læger.

Jobcentre

Interview

- Konkrete arbejdsfunktioner og

opgaver borgeren udfører

- Borgerens vurdering af, hvad der

skal til for at vende tilbage til

arbejdet

- Borgers uarbejdsdygtighed i forhold

til andet arbejde

- Arbejdssted og

–funktioner

på

arbejdspladsen

- Hvorvidt der er forsøgt skånehensyn

Praktiserende læger

- Hvad borgeren arbejder med

til daglig

- Hvornår borgeren vurderer, at

han/hun kan være tilbage på

arbejdet

Spørgeskema

Kilde:

Interview med jobcentre og praktiserende læger samt

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

Udfyldelse af skabelonen for LÆ281

I forhold til udfyldelsesgraden i LÆ281 viser sagsgennemgangen, at der i 76

procent af sagerne er udfyldte informationer fra borgerne om hvilke

arbejdsfunktioner, der er påvirket, i 65 procent af sagerne er der

oplysninger om, hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet, og endelig i

62 procent om, hvorvidt arbejdet er forsøgt tilpasset den sygemeldtes

tilstand. For så vidt angår oplysningerne fra virksomhederne viser

sagsgennemgangen, at disse er tilstede i henholdsvis 8 procent, 6 procent

og 6 procent af tilfældene for de tre spørgsmål.

Billedet er således, at der gennemsnitligt mangler oplysninger fra borgerne i

felterne i LÆ281 i 24 procent, 35 procent og 38 procent af sagerne, mens

oplysninger fra virksomhederne mangler gennemsnitligt i 92, 95 procent og

95 procent af sagerne.

Figur 10: Udfyldelsesgrad fra sagsgennemgang vedr. spørgsmålene i LÆ281 for hhv.

borger og virksomhed.

76%

65%

62%

Hvilke arbejdsfunktioner er

påvirket af sygdommen

Hvor længe har

sygdommen påvirket

arbejdet

Er arbejdet forsøgt tilpasset

den sygemeldtes tilstand

Borger

Virksomhed

Kilde:

Sagsgennemgang udvalgte jobcentrene.

133.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Sagsgennemgangen viser endvidere, at der i 66 procent af sagerne er

tilføjet bilagstekst til LÆ281. Denne bilagstekst indeholder uddybende

information fra borgeren selv eller virksomheden. Det kan eksempelvis

drejer sig om information, som uddyber dét, der allerede fremgår af de

udfyldte felter, og information, som skaber en kontekst for sygemeldingen

af borgeren.

Det fremgår af interviewene med de praktiserende læger, at kun 1 ud af de

12 læger vurderer, at informationen i anmodningen fra virksomhed og

borger samlet set er udfyldt tilstrækkeligt samlet set. Lægerne har således

ikke forholdt sig specifikt til henholdsvis borgeren og virksomhedens

udfyldelse.

Årsager til manglende udfyldelse af LÆ281

Af årsager til den manglende udfyldelse fra virksomhederne fremhæves af

alle jobcentre det forhold, at det meget ofte er en HR- eller lønmedarbejder,

der anmelder sygefraværet med henblik på at anmode om refusion til

virksomheden, og således ikke den sygemeldtes egen chef. Dermed har den

person, som anmelder sygefraværet ikke et tilstrækkeligt kendskab til den

sygemeldte og dermed de rette informationer, og vedkommende indhenter

sjældent disse informationer fra sygemeldtes chef.

Interviewene med de praktiserende læger viser, at fem ud af 12

praktiserende læger er af den opfattelse, at det er jobcentrene, der udfylder

informationen i LÆ281, og er altså ikke vidende om, at informationen i

LÆ281 klippes direkte ind fra borgers oplysningsskema og virksomhedens

refusionsanmodning i virk.dk. Lægerne peger på, at dét at LÆ281 ikke er

udfyldt eller tilstrækkelig udfyldt ses som et udtryk for, at jobcentrene ikke

gør sig tilstrækkeligt umage med at udfylde anmodningen.

4.2

Skabelonen for lægeattesten (LÆ285)

Skabelonen for LÆ285 anvendes af den praktiserende læge i forbindelse

med konsultationen med den sygemeldte borger. Skabelonen indeholder

følgende overordnede felter:

Diagnose/årsag til sygefravær

Vurdering af sygefravær (klar eller uklar sygdomsbillede)

Vurdering af behov for skånehensyn, der kan fremme

genoptagelse/påbegyndelse af arbejde

Vurdering af muligheder for at genoptage arbejdet/påbegynde

arbejde

I det følgende evalueres henholdsvis relevansen og udfyldelsen af felterne i

LÆ285.

Relevansen af felterne i LÆ285

Alle jobcentre giver i interview udtryk for, at skabelonen for LÆ285 samlet

set er relevant i forhold til en tidlig opfølgning og beskæftigelsesrettet

indsats overfor den sygemeldte borger. To tredjedele af kommunerne

vurderer i interviewene, at felterne om skånehensyn er den vigtigste

information at få fra de praktiserende læger i forhold til at igangsætte en

tidlig opfølgning og indsats, så borgeren kan genoptage arbejdet. Dog

vurderer flere jobcentre, at skabelonen indeholder for mange spørgsmål i

relation til skånehensyn, herunder at spørgsmålet vedrørende støtteperson

på arbejdspladsen ikke vurderes relevant for en lægeligfaglig vurdering.

De praktiserende læger har generelt også et positivt syn på skabelonen for

LÆ285, idet 11 ud af de 12 interviewede læger vurderer, at spørgsmålene

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

er relevante for lægens udredning af borgeren. Halvdelen af de

praktiserende læger vurderer, at felterne om skånehensyn er de vigtigste i

lægeattesten.

Enkelte jobcentre angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at der kan være

behov for i skabelonen for LÆ285 i højere grad at understøtte borgere, der

kommer fra ledighed, eksempelvis felter der understøtter en vurdering af

borgers arbejdsdygtighed i forhold til det brede arbejdsmarked.

Set i forhold til opstartsevalueringen er der sket en positiv udvikling, idet

samtlige interviewede jobcentre finder skabelonen for LÆ285 relevant,

mens dette kun var tilfældet for en tredjedel af de interviewede jobcentrene

i forbindelse med opstartsevalueringen fra 2015. Lægerne har ligesom i

opstartsevalueringen en positiv vurdering af skabelonen.

Samlet set viser evalueringen, at skabelonen for LÆ285 vurderes at

indeholde de relevante felter, og at skabelonen vurderes mere positivt nu

end i forbindelse med opstartsevalueringen.

Den faktuelle udfyldelsesgrad af LÆ285

Udfyldelsen af LÆ285 er evalueret med afsæt i data fra den faktuelle

udfyldelsesgrad som fremgår af sagsgennemgangen, jobcentrenes

vurdering af udfyldelsen gennem spørgeskemaundersøgelse samt interview

med jobcentre og praktiserende læger.

Sagsgennemgangen viser følgende udfyldelsesgrad vedrørende de enkelte

felter i LÆ285, jævnfør figur 11.

Figur 11: Oversigt over udfyldelsesgraden i LÆ285 fra

sagsgennemgang.

96%

86%

76%

68%

Diagnose/årsag til

sygefravær

Vurdering af

sygefravær

(sygdomsbillede)

Vurdering af behov

for skånehensyn

Vurdering af

muligheder for at

genoptage arbejdet

Kilde:

Sagsgennemgang udvalgte jobcentrene.

139.

Diagnosen er med en udfyldelsesgrad på 86 procent af sagerne, det felt i

LÆ285, hvor lægen oftest har skrevet noget i forbindelse med udfyldelsen.

Lægerne har i 96 procent af sagerne angivet et sygdomsbillede. Det vil

sige, at lægen som minimum har sat et kryds i et af de tre mulige felter.

Endvidere har lægerne i:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285



I 70 procent af sagerne er der udfyldt uddybende information i

felterne vedrørende sygdomsbilledet. 26 procent af sagerne er

alene anvendt afkrydsningsmuligheden.

80 procent af de tilfælde, hvor lægen har angivet et

sygdomsbillede, er der tale om et klart sygdomsbillede, mens uklart

sygdomsbillede uden behov for undersøgelse/behandling tegner sig

for under 5 procent i sagsgennemgangen. I de resterende 15

procent af sagerne har lægen udfyldt uklart sygdomsbillede, hvor

der er behov for yderligere afklaring i sundhedsvæsenet.

Sagsgennemgangen viser, at lægerne samlet set har udfyldt tekst

vedrørende skånehensyn i 72 procent af sagerne:



I 42 procent af sagerne er angivet ét skånehensyn, og i 30 procent

er angivet mere end ét skånehensyn.

I 24 procent af sagerne er der ikke er angivet skånehensyn, mens

der i 4 procent af sagerne blot er afkrydset.

Der er angivet supplerende tekst vedrørende de valgte skånehensyn

i 95 procent af alle sager, hvor der er angivet skånehensyn.

Endelig viser sagsgennemgangen, at lægerne i 68 procent af tilfældene

udfylder enten fuld eller delvis genoptagelse af arbejdet, mens lægerne i 32

procent af sagerne undlader at afkrydse eller udfylde:



Vedrørende feltet om delvis genoptagelse af arbejdet er det i ca.

halvdelen af sagerne, at lægen angiver, at den sygemeldte kan

genoptage arbejdet delvist, mens ca. 30 procent svarer nej til dette

og endelig ca. 20 procent ikke afkrydser.

I knap halvdelen af sagerne svarer lægerne, at den sygemeldte kan

genoptage arbejdet på fuldtid, mens der i ca. halvdelen af sagerne

ikke er afkrydset/udfyldt, og endelig i meget få sager er givet en

begrundelse for, at der ikke er angivet en tidshorisont for

genoptagelse af arbejdet på fuld tid.



Sagsgennemgangen viser, at lægerne i langt de fleste tilfælde udfylder et

eller flere felter under hvert af de fire temaer i skabelonen for LÆ285.

Vurdering af udfyldelsen af skabelonen for LÆ285, når det er

relevant

Mens det er relevant for lægen at forholde sig til alle felter i forbindelse med

udfyldelsen af skabelonen, er det ikke relevant at udfylde alle felter

(eksempelvis alle tre felter til vurdering af sygdomsbilledet) i alle sager.

Derfor evalueres i det følgende jobcentrenes vurdering af, hvor ofte lægen,

når relevant,

udfylder de enkelte felter i LÆ285.

85 procent af jobcentrene vurderer, at de praktiserende læger altid eller

ofte udfylder diagnosefeltet, når det er relevant. Interview med jobcentrene

viser, at jobcentrene ser dette som et udtryk for, at diagnosefeltet ligger

tættere på lægens kernefaglighed, og derfor er der en høj udfyldelsesgrad

på dette felt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 12: Lægens udfyldelse, når relevant, af feltet vedr. Diagnose i LÆ285.

20%

40%

60%

80%

100%

Diagnosefeltet

Altid

Ofte

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

Det fremgår af figuren nedenfor, at jo mere klart sygdomsbilledet er, jo

oftere oplever jobcentrene, at lægerne har udfyldt felterne om

sygdomsbilledet, når det er relevant.

Halvdelen af jobcentrene vurderer, at lægerne altid eller ofte udfylder klart

sygdomsbillede, når det er relevant, mens 10 procent af jobcentrene

sjældent eller aldrig vurderer, at lægerne udfylder, når relevant.

De praktiserende læger fremhæver, at hvis sygdomsbilledet er meget

uklart, typisk i komplicerede sager, så har lægen vanskeligt ved at give en

reel faglig vurdering af sygdommen, og dermed påvirkes den samlede

udfyldelse af LÆ285. Dette hænger ifølge lægerne sammen med, at

vurderingen skal gives så forholdsvist tidligt i sygdomsforløbet.

Figur 13: Lægens udfyldelse, når relevant, af feltet vedr. Vurdering af

sygefravær (sygdomsbillede) i LÆ285

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Klart sygdomsbillede/klar

behandlingsplan

Uklart sygdomsbillede, hvor

der er behov for yderligere

afklaring i sundhedsvæsenet

Uklart sygdomsbillede, hvor

der ikke er behov for

undersøgelse/

Altid

Ofte

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Felterne vedrørende skånehensyn vurderes af jobcentrene i

spørgeskemaundersøgelsen og interviews, som det emne i LÆ285, som

lægerne har sværest ved at udfylde.

Her oplever mindre end halvdelen af jobcentrene (40 procent), at lægerne

altid eller ofte udfylder felterne vedrørende ikke-stressende/ikke-belastende

funktioner, når det er relevant, mens kun 2 procent af jobcentrene oplever

det samme i forhold til feltet om støtteperson på arbejdspladsen.

Bag vurderingen af om lægerne udfylder felterne vedr. skånehensyn, når

det er relevant, ligger ifølge jobcentrene, at muligheden for simpel

afkrydsning kan afholde nogle læger fra at udfylde supplerende oplysninger.

Det vil sige efterlade tomme felter.

Det understøttes af, at tre ud af 12 læger, at de blot sætter et kryds i

felterne, og at det er uklart, at der kan/bør gives uddybende bemærkninger

i attesten. Flere praktiserende læger udtrykker i interviewene, at der behov

for bedre forklaringer vedrørende felterne om skånehensyn.

Mens størsteparten af jobcentre udtrykker et ønske om, at lægen udfylder

supplerende oplysninger omkring det valgte skånehensyn, og at lægen

således ikke kun afkrydser for det valgte skånehensyn, står det ofte ikke

klart for de praktiserende læger, at det er relevant for jobcentrene med

supplerende oplysninger. Endvidere fremgår det af interviews med både

jobcentre og praktiserende læger, at det forhold at lægerne ikke altid har

valgt et skånehensyn, ikke er ensbetydende med, at lægen ikke har

forholdt sig eller taget stilling til, om borgeren kan genoptage arbejdet med

evt. skånehensyn. Nogle læger skriver

”nej”,

mens andre efterlader et tomt

felt, hvorved det ikke altid fremgår af attesten, om lægen har forholdt sig til

feltet.

Figur 14: Lægens udfyldelse, når relevant, af felterne vedr. Vurdering af

behov for skånehensyn i LÆ285.

Særlige hensyn vedrørende

arbejdstid/arbejdstilrettelæggelse

20%

40%

60%

80%

100%

Ikke stressende/ikke psykisk

belastende funktioner

Tilpasning af arbejdsfunktioner, for

eksempel aflastning af ryg, ben,

skulder, arme

Støtteperson på arbejdspladsen til

at hjælpe med tilrettelæggelse og

støtte i det daglige arbejde

Andre skånehensyn

Altid

Ofte

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

Jobcentrene vurderer, at feltet om genoptagelse af arbejdet er det felt efter

diagnosefeltet, som lægerne oftest udfylder, når det er relevant. Særligt

feltet vedrørende delvist genoptagelse af arbejdet, idet næsten 60 procent

af jobcentrene vurderer, at lægerne altid eller ofte udfylder dette felt, når

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

relevant, mens under 10 procent af lægerne sjældent udfylder feltet.

Vedrørende feltet genoptagelse af arbejdet på fuld tid svarer ca. 45 procent

af jobcentrene, at lægerne altid eller ofte udfylder, mens ca. 20 procent

sjældent udfylder. Endelig fremhæver flere jobcentre, at det skal fremstå

mere tydeligt i forbindelse med lægens vurdering af, hvornår borgeren kan

genoptage arbejdet, om der ligger en lægefaglig vurdering til grund, eller

om det er borgers egen forventning.

Enkelte praktiserende læger vurderer, at opbygningen virker ulogisk, fordi

genoptagelse på fuld tid kommer før delvist genoptagelse samt at det ofte

er svært at vurdere, fordi det er tidligt i processen.

Figur 15: Lægens udfyldelse, når relevant, af feltet vedr. Vurdering af

muligheder for genoptagelse af arbejdet i LÆ285.

20% 40% 60% 80% 100%

Arbejde genoptages

på fuld tid

Kan arbejde genoptages

/påbegyndes delvist

Altid

Ofte

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

4.3

Delkonklusion vedrørende skabelonen for LÆ281 og LÆ285

Evalueringen af skabelonen for LÆ281 har givet anledning til følgende

konklusioner:



Vurderingen på tværs af jobcentre og praktiserende læger er, at

alle de tre spørgsmål i skabelonen for LÆ281 er relevante. Over 80

procent af jobcentrene vurderer i spørgeskemaundersøgelsen, at

spørgsmålene i høj eller nogen grad er relevante i forhold til en

tidlig virksomhedsrettet indsats.

Jobcentre og praktiserende læger fremhæver, at der med fordel kan

tilføjes felter til LÆ281, herunder vedrørende hvad borger arbejder

med, borgers arbejdsdygtighed i forhold til andet arbejde,

oplysninger om der er forsøgt skånehensyn og hvornår borger

forventer at kunne vende tilbage til arbejdet.

Sagsgennemgangen viser, at borgerne i høj grad udfylder

oplysninger vedr. de tre spørgsmål i LÆ281. Dette sker i

henholdsvis 76 procent

af tilfældene vedrørende ”Hvilke

arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen”,

65 procent af

tilfældene i relation til spørgsmålet ”Hvor længe har sygdommen

påvirket arbejdet”

og i 62 procent af tilfældene

”Er arbejdet forsøgt

tilpasset den sygemeldtes tilstand”.

Virksomhederne besvarer i



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285



begrænset omfang de tre spørgsmål. Dette sker i henholdsvis i 8

procent, 6 procent og 6 procent af tilfældene.

Billedet er således, at der gennemsnitligt mangler oplysninger fra

borgerne i felterne i LÆ281 i 24 procent, 35 procent og 38 procent

af sagerne, mens oplysninger fra virksomhederne mangler

gennemsnitligt i 92, 95 procent og 95 procent af sagerne.

Som årsag til virksomhedernes manglende udfyldelse peger

samtlige jobcentre på, at virksomhedernes besvarelse er frivillig,

samt at det ofte ikke er sygemeldtes egen chef, men en løn- eller

HR medarbejder, der udfylder.

Der er igennem interview med jobcentre og praktiserende læger

identificeret en forståelse blandt lægerne af, at det er jobcentrene,

der ikke i tilstrækkelig grad udfylder LÆ281, hvormed lægerne altså

ikke er vidende om, at disse oplysninger kommer fra virksomhed og

borger. Jobcentrene efterspørger på denne baggrund bedre

information til lægerne omkring udfyldelsen af LÆ281.

Evalueringen af skabelonen for LÆ285 har givet anledning til følgende

konklusioner:



I forhold til LÆ285 er der siden opstartsevalueringen sket en positiv

udvikling i jobcentrenes vurdering af skabelonens relevans, idet alle

interviewede jobcentre finder skabelonen relevant i forhold til en

tidlig opfølgning og beskæftigelsesrettet indsats, mens en tredjedel

af de interviewede jobcentre opstartsevalueringen fandt skabelonen

relevant

11 ud af 12 interviewede læger finder skabelonen relevant for

lægens udredning af borgeren.

Sagsgennemgangen viser generelt, at lægens udfyldelse af felterne

i LÆ285, når det er relevant, ligger på et højt niveau.

Det første felt i LÆ285 omkring diagnose/årsag til sygefravær er

udfyldt af lægerne i 86 procent af de gennemgåede sager. I

spørgeskemaet vurderer 85 procent af jobcentrene, at lægerne altid

eller ofte udfylder diagnosefeltet, når det er relevant.

Det andet felt om sygdomsbilledet er udfyldt i 96 procent af de

gennemgåede

LÆ285’ere,

og der er i 70 procent af sagerne udfyldt

uddybende information. I 80 procent af de tilfælde, hvor lægen har

valgt et sygdomsbillede, er der tale om et klart sygdomsbillede. På

baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan det konkluderes, at jo

mere klart sygdomsbilledet er, jo oftere oplever jobcentrene, at

lægerne, når det er relevant, har udfyldt felterne om

sygdomsbilledet. De praktiserende læger fremhæver, at hvis

sygdomsbilledet er meget uklart, så bliver det vanskeligt at give en

reel faglig vurdering af sygdommen, og dermed påvirkes den

samlede udfyldelse af LÆ285.

Sagsgennemgangen viser, at det tredje felt om skånehensyn samlet

set er udfyldt med tekst i 72 procent af sagerne, hvor der i 42

procent af sagerne er angivet ét skånehensyn, og i 30 procent af

sagerne mere end ét skånehensyn. To tredjedele af kommunerne

vurderer i interviewene, at felterne om skånehensyn er den

vigtigste information at få fra de praktiserende læger i forhold til at

igangsætte en tidlig opfølgning og indsats. Samtidig vurderes

felterne vedrørende skånehensyn af jobcentrene i

spørgeskemaundersøgelsen som det emne i LÆ285, som lægerne

har sværest ved at udfylde, når det er relevant.

Endelig viser sagsgennemgangen vedrørende det fjerde felt i

LÆ285, at lægerne i 68 procent af sagerne udfylder enten fuld eller



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285



delvis genoptagelse af arbejdet. I spørgeskemaundersøgelsen

vurderer jobcentrene, at feltet om genoptagelse af arbejdet er det

felt efter diagnosefeltet, som lægerne oftest udfylder, når det er

relevant.

Interviews med jobcentrene peger på, at muligheden for simpel

afkrydsning kan afholde nogle læger fra at udfylde supplerende

oplysninger vedrørende sygdomsbillede og skånehensyn.

Sagsgennemgangen viser, at dette ikke er tilfældet for så vidt angår

skånehensyn, hvor lægerne kun i 4 procent af tilfældene har

anvendt afkrydsningsmuligheden, mens lægerne i godt hver fjerde

sag (26 procent) kun afkrydser vedrørende sygdomsbilledet.

Endelig fremhæver flere jobcentre, at det vedrørende lægens

udfyldelse af genoptagelse af arbejdet ikke altid står klart, om der

ligger en lægefaglig vurdering til grund, eller om det er borgers

egen forventning, der videregives. Dette oplever jobcentrene som

en udfordring for at kunne igangsætte en tidlig opfølgning og

indsats.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

5 Informations-

grundlaget for

LÆ285

I dette kapitel evalueres det informations-

grundlag, som den praktiserende læge

udarbejder LÆ285 på baggrund af.

De praktiserende læger udarbejder LÆ285 med afsæt i informationer fra

følgende tre kilder:

LÆ281: Anmodningen om lægeattesten med input (når det er

udfyldt) fra virksomheder og borgere vedrørende spørgsmålene

”Hvilke arbejdsfunktioner er påvirket?”, ”Hvor længe har

sygdommen påvirket arbejdet?” og ”Er arbejdet forsøgt tilpasset

den sygemeldtes tilstand?”.

Supplerende sundhedsfaglige oplysninger, hvis lægen vurderer, at

der er behov for yderligere information til at belyse sagen.

Konsultationen, hvor lægen ser borgeren og kan få en dialog med

borgeren.

I afsnit 5.1 analyseres informationsgrundlaget i LÆ281, hvorefter brugen af

supplerende sundhedsfaglige oplysninger evalueres i afsnit 5.2 og endelig

betydningen af konsultationen med borgeren i afsnit 5.3.

5.1

Informationsgrundlaget i LÆ281

Den første kilde til lægens informationsgrundlag er anmodningen om

lægeattesten (LÆ281). Sagsgennemgangen viser, at borgerne

gennemsnitligt har besvaret de tre spørgsmål, jævnfør ovenfor, i omkring

to-tredjedele af sagerne, mens oplysningerne fra virksomhederne er tilstede

i mindre end 10 af sagerne.

Jobcentrene har i spørgeskemaundersøgelse vurderet i hvor høj grad, at

den udfyldte information i LÆ281, udgør et godt grundlag for den tidlige

virksomhedsrettede indsats. Jobcentrene vurderinger tager således

udgangspunkt i de situationer, hvor felterne rent faktisk er udfyldt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 16: Jobcentrenes vurdering af, hvor ofte den af borgeren og

virksomheden udfyldte information i LÆ281 udgør et godt grundlag for den

tidlige virksomhedsrettede indsats.

20% 40% 60% 80% 100%

Udfyldt af borgeren

Udfyldt af virksomheden

Altid

Ofte

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

Jobcentrenes besvarelser viser, at ca. 40 procent af jobcentrene vurderer,

at informationen fra borgeren altid eller ofte udgør et godt grundlag for den

tidlige virksomhedsrettede indsats. Samtidig vurderer ca. 30 procent af

jobcentrene, at den sjældent eller aldrig udgør et godt grundlag.

Kun ca. 10 procent af jobcentrene vurderer, at informationen fra

virksomheden altid eller ofte udgør et godt grundlag, mens 75 procent af

jobcentrene vurderer, at udfyldelsen sjældent eller aldrig udgør et godt

grundlag. Jobcentrene vurderer altså, at selv når informationen er tilstede

fra virksomheden

–

hvilket den sjældent er

–

så udgør den ikke et godt

grundlag for den tidlige virksomhedsrettede indsats.

Det fremgår af samtlige interview med jobcentrene, at selvom borgerne

ofte besvarer spørgsmålene, som indgår i LÆ281, så bliver der udfyldt

minimalt med information fra borgeren side. Sammen med den manglende

information fra virksomhederne i LÆ281, som jævnfør sagsgennemgangen

er til stede i mindre end hver tiende tilfælde, er kvaliteten af

informationsgrundlaget i LÆ281 således begrænset.

Det fremgår endvidere af interviews med samtlige praktiserende læger, at

lægerne vurderer, at informationen fra borgere og virksomheder i LÆ281

ikke er udfyldt tilstrækkeligt. Endvidere vurderer lægerne, at informationen,

når den er udfyldt, generelt udgør et dårligt grundlag for lægens udredning.

Jobcentrene tager i mindre omfang kontakt til borgere og virksomheder for

at få udbygget informationsgrundlaget i LÆ281. Nedenstående figur viser,

at 31 procent af jobcentrene ofte kontakter borgerne, mens dette sjældent

eller aldrig sker 65 procent af jobcentrene. I forhold til virksomhederne er

billedet, at 27 procent af jobcentrene vurderer, at de ofte tager kontakt,

mens det sjældent eller aldrig sker i 71 procent af jobcentrene.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 17: Fordeling af hvor ofte jobcentre tager kontakt til borgere og

virksomheder for at få uddybet og/eller udfyldt oplysninger i forhold til

informationsgrundlaget i LÆ281.

20%

40%

60%

80%

100%

Hvor ofte tager dit jobcenter kontakt til

borgeren for at få uddybet og/eller

udfyldt oplysninger i forhold til

informationsgrundlaget i LÆ281?

Hvor ofte tager dit jobcenter kontakt til

virksomheden for at få uddybet og/eller

udfyldt oplysninger i forhold til

informationsgrundlaget i LÆ281?

Ofte

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

Fra interviews med jobcentrene fremgår det, at tre ud af syv jobcentre

udbygger informationsgrundlaget i LÆ281 i relation til borgernes

oplysninger, inden anmodningen sendes til den praktiserende læge. I disse

jobcentre ringer medarbejderne efter modtagelse af borgerens

oplysningsskema borgeren op for at uddybe informationer eller afklare

spørgsmål i relation til borgers sygdom og arbejdsevne. Formålet er

primært at indhente yderligere oplysninger, der kan videregives til lægen

om den sygemeldte borger. Herudover vil medarbejderen søge at afdække

borgerens situation i så tilstrækkelig grad, at det er muligt at stille konkrete

spørgsmål til lægen i LÆ281. På den måde forsøger jobcentret at give

lægen et billede af, hvad der er de vigtigste oplysninger for jobcentrene at

få retur i LÆ285. Konkret anvender

jobcentrene feltet ”Eventuelt yderligere

oplysninger”

i LÆ281 til at henvise til bilagstekst, som er vedlagt LÆ281

ved fremsendelse til lægen.

5.2

Lægens brug af supplerende sundhedsfaglige oplysninger

Den anden kilde til information for lægen er indhentelse af supplerende

sundhedsfaglige oplysninger. Eksempelvis journaloplysninger fra sygehus

eller speciallæge/psykiater.

Af interviewene med de praktiserende læger fremgår det, at lægerne generelt

ikke vurderer, at supplerende sundhedsfaglige er nødvendige for

udarbejdelsen af LÆ285. Baggrunden er, at de interviewede læger har et

godt kendskab til deres patienter, som gør det muligt på dette tidspunkt i

sygdomsperioden at komme omkring felterne i LÆ285 i forbindelse med selve

konsultationen. Lægerne fremhæver i denne sammenhæng vigtigheden af at

foretage en egen lægelig vurdering af, hvordan sygdommen påvirker

almentilstanden, fremfor at tage udgangspunkt i, hvad andre

sundhedspersoner har skrevet i eksempelvis journaloplysninger.

5.3

Konsultationen med borgeren

Den tredje kilde til informationsgrundlaget er konsultationen med borger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Konsultationen med borgeren er på baggrund af interviews med de 12

praktiserende læger opgjort til i gennemsnit at vare 20 minutter. Dette

gennemsnit dækker over en spredning på alt fra 10 til 40 minutter for

lægens konsultation med borgeren.

Ti ud af de 12 interviewede praktiserende læger udfylder lægeattesten

under konsultationen. Det er derfor primært er sekretæren, der bruger tid

efter konsultationen til fremsendelse af lægeattesten til jobcenteret og

opkrævning af betaling

Alle de interviewede praktiserende læger anfører, at det er afgørende for

kvaliteten af LÆ285, at attesten er en fremmødeattest, der udarbejdes på

baggrund af en konsultation med borgeren. Konsultationen gør ifølge de

interviewede læger, at lægen kan vurdere, hvordan sygdommen påvirker

borgers almentilstand, og at lægen kan få en dialog med borgeren omkring,

hvad der skal til for at få borgeren tilbage i arbejde på baggrund af de

enkelte felter i LÆ285. Dette vurderer lægerne ikke er muligt at gøre over

eksempelvis telefonen, medmindre borger lige har været til konsultation

hos lægen.

De praktiserende læger fremhæver endvidere, at konsultationen gør, at den

praktiserende læge får en mere aktiv rolle overfor borgeren i forhold til

borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet og borgerens videre dialog

med jobcentret. To jobcentre giver ligeledes udtryk for, at konsultationen er

afgørende, fordi lægen tidligt bliver en del af borgers sygedagpengeforløb,

og at de praktiserende læger får større indsigt i jobcentrenes arbejde med

at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Dette giver et bedre grundlag

for samarbejdet om borgeren.

5.4

Delkonklusion

Evalueringen af informationsgrundlaget for lægens udarbejdelse af LÆ285

har givet anledning til følgende konklusioner:



LÆ281 som kilde til information for lægen i udarbejdelsen af LÆ285

er generelt mangelfuld.

Borgerne besvarer de tre spørgsmål i LÆ281 i henholdsvis 76, 65 og

62 procent af sagerne, mens virksomhederne besvarer de tre

spørgsmål i under 10 procent af tilfældene. Når borgeren udfylder

information i LÆ281, vurderer 40 procent af jobcentrene, at den

udfyldte information udgør et godt grundlag for den tidlige

virksomhedsrettede indsats, mens kun ca. 10 procent af jobcentrene

vurderer, at det udgør et godt grundlag, når virksomheden udfylder

information.

Det fremgår af samtlige interview med jobcentrene, at selvom

borgerne ofte besvarer spørgsmålene, som indgår i LÆ281, så

bliver de udfyldt minimalt med information fra borgeren side.

Samtlige praktiserende læger vurderer, at LÆ281 giver et begrænset

grundlag for udarbejdelsen af LÆ285

Med henblik på at målrette og forbedre LÆ285 udbygger tre ud af syv

jobcentre informationsgrundlaget i LÆ281 vedrørende borgerens

oplysninger, inden anmodningen sendes til den praktiserende læge,



Dog fremhæver enkelte læger, at der kan være noget opfølgning efter

konsultationen. En enkelt læge nævner, at han dikterer for sekretæren, som udfylder

attesten efter konsultationen, mens en anden læge angiver, at han ca. bruger 15

min. efter konsultationen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285



ved at videregive yderligere oplysninger om borger til lægen og stille

konkrete spørgsmål til lægen.

Som informationskilde vurderer de interviewede læger som

hovedregel ikke, at supplerende sundhedsfaglige oplysninger

(eksempelvis journaloplysninger) er nødvendige for udarbejdelsen af

LÆ285. Dette skyldes, at lægerne i langt de fleste tilfælde har et godt

kendskab til deres patienter, som gør det muligt på dette tidspunkt i

sygdomsperioden at komme omkring felterne i LÆ285 i forbindelse

med konsultationen.

Den tredje informationskilde er selve konsultationen. På baggrund af

interviews med de 12 praktiserende læger er rammen for

konsultationen, at konsultationen med borgeren i gennemsnit varer

20 minutter og at de praktiserende læger som hovedregel udfylder

lægeattesten under selve konsultationen.

Lægerne finder det afgørende, at attesten udarbejdes på baggrund af

en konsultation med borgeren. Det gør, at lægen kan vurderer,

hvordan sygdommen påvirker almentilstanden, og at lægen kan få en

dialog med borgeren omkring, hvad der er vigtigt for, at borgeren

kan komme tilbage i arbejde.

Inddragelsen af den praktiserende læge gør endvidere, at den

praktiserende læge får en mere aktiv rolle overfor borgeren i

sygeforløbet, og at lægen får en bedre forståelse for jobcenterets

arbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

6 Indhold og kvalitet i

LÆ285

Kvaliteten i lægeattesterne er afgørende for, at

den rette indsats overfor borgeren kan

igangsættes tidligt, og at borgeren dermed

hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. I

dette kapitel evalueres indhold og kvalitet i

lægeattesterne.

I afsnit 6.1 evalueres jobcentrenes vurdering af kvaliteten af lægeattesterne

som grundlag for den første opfølgningssamtale. Herefter evalueres i afsnit

6.2 og 6.3 henholdsvis indhold og kvalitet i relation til lægeattestens fokus på

genoptagelse af arbejdet og skånehensyn. Endvidere analyseres i afsnit 6.4

behovet for at indhente yderligere sundhedsfaglige oplysninger frem mod

revurderings-tidspunktet. Endelig behandles i afsnit 6.5 de situationer, hvor

evalueringen peger på, at det er mindre relevant at indhente LÆ285.

6.1

Kvaliteten af LÆ285 til brug ved første opfølgningssamtale

Interviewene med jobcentrene viser, at jobcentrene anvender LÆ285 som

udgangspunkt for dialogen med borgeren i forbindelse med den første

opfølgningssamtale. Sagsbehandleren bruger således lægeattesten til at

strukturere dialogen med borgeren ved at gå systematisk igennem

punkterne. Det fremgår også af interviews med jobcentrene, at kvaliteten i

LÆ285 er afgørende for det grundlag, som jobcenteret skal igangsætte en

tidlig opfølgning og beskæftigelsesrettet indsats på baggrund af ved den

første opfølgningssamtale med borgeren.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen har ca. halvdelen af jobcentrene

vurderet, at lægeattesten i høj eller nogen grad udgør et godt grundlag ved

første opfølgningssamtale for en vurdering af skånehensyn og borgerens

mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vedrørende skånehensyn

vurderer 46 procent af jobcentrene at lægeattesten i høj eller nogen grad

udgør et godt grundlag ved første opfølgningssamtale, mens 54 procent af

jobcentrene vurderer dette vedrørende borgerens mulighed for at vende

tilbage til arbejdsmarkedet, jævnfør figur 18 nedenfor.

Hvis jobcentrenes nuværende vurdering af kvaliteten af det grundlag, som

LÆ285 udgør ved første opfølgningssamtale, sammenlignes med

jobcentrenes vurdering af de samme områder i forbindelse med

opstartsevalueringen, ses det, at der er tale om betydelige forbedringer:

For så vidt angår jobcentrenes vurdering af skånehensyn, viser

figuren, at der er sket en forbedring fra, at kun 15 procent af

jobcentrene vurderede, at LÆ285 i høj eller nogen grad udgør et godt

grundlag ved første samtale, til at 46 procent nu har denne

vurdering. Det vil sige en fremgang på 31 procentpoint.

I opstartsevalueringen vurderede 16 procent af jobcentrene, at

lægeattesten i høj eller nogen grad udgør et godt grundlag for en

vurdering af borgers mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

mod at 54 procent i dag har denne vurdering. Med andre ord en

fremgang på 38 procentpoints, som dermed udgør den største

fremgang.

Figur 18 Andel af jobcentrene, der vurderer, hvor ofte lægens udfyldelse af

LÆ285 i høj eller nogen grad skaber et godt grundlag for en vurdering af

skånehensyn og borgerens mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Sammenligning med spørgeskemadata fra opstartsevalueringen.

54%

46%

15%

16%

Vurdering af skånehensyn

Evaluering af LÆ285, 2016

Borgerens mulighed for tilbagevenden til

arbejdsmarkedet

Opstartsevaluering, 2015

Kilder:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene indeværende evaluering.

79.

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentre, opstartsevaluering:

80.

På denne baggrund kan det konkluderes, at jobcentrenes vurdering af LÆ285

som grundlag for en vurdering af skånehensyn og borgerens mulighed for

tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved første opfølgningssamtale er væsentlig

mere positiv i dag end i 2015, jf. opstartsevalueringen.

I det følgende analyseres på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen

oplysningerne i LÆ285 vedrørende genoptagelse af arbejdet og skånehensyn,

og hvor ofte lægens udfyldelse af de enkelte felter i LÆ285 bidrager med ny

information i forhold til kommunens videre behandling af sagen.

6.2

Borgerens mulighed for at genoptage arbejdet

Jobcentrene vurderer, at lægens udfyldelse af henholdsvis fuld og delvis

genoptagelse af arbejdet altid eller ofte bidrager med ny information i forhold

til kommunens videre behandling af sagen i 31 og 41 procent af tilfældene,

mens lægens udfyldelse en gang i mellem bidrager med ny information i

henholdsvis 44 procent og 42 procent af sagerne. Dette fremgår af figur 19

nedenfor.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 19: Jobcentrenes vurdering af hvor ofte den praktiserende læges

udfyldelse af feltet ”vurdering af muligheder for at genoptage arbejdet”

bidrager med ny information i forhold til kommunens videre behandling af

sagen.

20%

40%

60%

80% 100%

Arbejde genoptages

på fuld tid

Kan arbejde genoptages

/påbegyndes delvist

Altid

Ofte

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

Jobcentrenes vurdering af hvor ofte udfyldelsen af de to felter under

genoptagelse af arbejdet bidrager med ny information til kommunens videre

behandling af sagen, underbygger altså jobcentrenes overvejende positive

vurdering af, at lægens udfyldelse af borgerens mulighed for tilbagevenden til

arbejdsmarkedet i 54 procent af tilfældene skaber et godt grundlag for den

første opfølgningssamtale, jævnfør figur 18 ovenfor.

6.3

Skånehensyn

To tredjedele af kommunerne vurderer i interviewene, at felterne om

skånehensyn er den vigtigste information at få fra de praktiserende læger i

forhold til at igangsætte en tidlig opfølgning og indsats samt at få borgeren

tilbage på arbejdsmarkedet. Halvdelen af de praktiserende læger vurderer,

at felterne om skånehensyn er de vigtigste i lægeattesten. Dermed

fremhæves skånehensyn af lægerne som det vigtigste emne i LÆ285.

Jobcentrenes vurdering af, hvor ofte felterne vedrørende skånehensyn

bidrager med ny information, viser, at de tre første felter adskiller sig fra de

to sidste. Lægens udfyldelse af skånehensynene

arbejdstid/arbejdstilrettelæggelse, ikke stressende/ikke psykisk belastende

funktioner og tilpasning af arbejdsfunktioner bidrager således altid eller ofte

med ny information i forhold til kommunens videre behandling af sagen i

henholdsvis 28, 36 og 32 procent af tilfældene. Derimod bidrager

støtteperson på arbejdspladsen og andre skånehensyn kun med ny

information altid eller ofte i henholdsvis 9 og 12 procent af tilfældene.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 20: Jobcentrenes vurdering af hvor ofte den praktiserende læges

udfyldelse af feltet ”vurdering af behov for skånehensyn” bidrager med ny

information i forhold til kommunens videre behandling af sagen.

Særlige hensyn vedr.

arbejdstid/arbejdstilrettelæggelse

20%

40%

60%

80%

100%

Ikke stressende/ikke psykisk

belastende funktioner

Tilpasning af arbejdsfunktioner fx

afl astning af ryg, ben, skulder,

arme

Støtteperson på arbejdspladsen til

hjælp med tilrettelæggelse og

støtte i det daglige arbejde

Andre skånehensyn

Altid

Ofte

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentrene.

79.

For så vidt angår støtteperson på arbejdspladsen fremgår det af interview, at

samtlige jobcentre giver udtryk for, at de aldrig eller sjældent har oplevet at

finde anvendelse i en af lægen udfyldt LÆ285 med skånehensynet

støtteperson på arbejdspladsen til første opfølgningssamtalen.

Sagsgennemgangen indeholder ikke eksempler på en LÆ285 med udfyldt

støtteperson på arbejdspladsen.

Brug af skånehensyn i LÆ285

Som nævnt tidligere i kapitlet vurderes skånehensyn af to tredjedele af

jobcentrene at være afgørende for, at jobcentrene kan igangsætte en tidlig

indsats og få den sygemeldte borger tilbage på arbejdsmarkedet. I det

følgende tages der derfor afsæt i skånehensyn og sammenhængen til

udfyldelsen af diagnose, sygdomsbillede og genoptagelse af arbejdet i

vurderingen af kvaliteten i de gennemgåede sager.

Det ses af nedenstående figur, at lægerne i 72 procent af de gennemgåede

sager har udfyldt skånehensyn med supplerende tekst, i 4 procent af

sagerne blot har afkrydset og i 24 procent af sagerne ikke har angivet

skånehensyn.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 21: Lægens udfyldelse af feltet vedr. skånehensyn i LÆ285.

72%

24%

Skånehensyn afkrydset

Skånehensyn med

supplerende tekst

Ingen skånehensyn

Kilde:

Sagsgennemgang udvalgte jobcentrene.

139

3 4

Borgere med diagnosen stress, angst og/eller depression, som med 32

procent udgør den største diagnose-gruppe, har i højere grad end

restgruppen et skånehensyn angivet. Således viser sagsgennemgangen,

jævnfør nedenstående figur, at borgerne med stress, angst og depression i

82 procent af tilfældene har et angivet skånehensyn, mens det for de øvrige

diagnoser er tilfældet i 72 procent af tilfældene.

Sammenhængen mellem skånehensyn og feltet vurdering af sygefravær er

markant, idet borgere med et klart sygdomsbillede i 79 procent af tilfældene

oftere i de gennemgåede sager har et skånehensyn angivet i forhold til

borgere med et uklart sygdomsbilledet (63 procent). Dette billede gives også

af både jobcentre og de praktiserende læger i interviews, hvor det fremgår,

at borgere med et klart sygdomsbillede oftere har angivet både skånehensyn

og genoptagelse af arbejdet, mens det er sværere i komplekse sager,

eksempelvis hvor borgeren er syg af flere ting samtidig.

Sammenhængen mellem angivelse af skånehensyn og borgerens

genoptagelse af arbejdet er den mest klare. Især sammenhængen mellem

skånehensyn og delvis genoptagelse af arbejdet, hvor 93 procent af de sager,

hvor lægen har vurderet, at borger delvist kan genoptage arbejdet indenfor

en nær fremtid, har et skånehensyn angivet. Lægen har altså kun i 7 procent

af de gennemgåede sager vurderet, at borgeren kan genoptage arbejdet

delvist uden et angivet skånehensyn. Vedrørende fuld genoptagelse af

arbejdet vurderer lægen i tre ud af fire tilfælde, at borgeren kan genoptage

arbejdet fuldt ved angivelse af skånehensyn, mens borgeren i en fjerdedel af

tilfældene kan genoptage arbejdet fuldt uden skånehensyn.

I 14 procent af sagerne er der ikke angivet en diagnose. Disse er i figuren talt med

under øvrige diagnoser.

LÆ285’ere med både udfyldelse af fuld og delvis genoptagelse af arbejdet indgår.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Figur 22: Sammenhæng mellem skånehensyn og hhv. Diagnose (stress, angst,

depression vs. øvrige diagnoser), Sygdomsbillede (klart vs. uklart) og

Genoptagelse af arbejdet (fuld vs. delvis).

100%

18%

28%

80%

21%

38%

25%

60%

93%

40%

82%

72%

79%

63%

20%

75%

Stress

Angst

Depression

(N=45)

Øvrige

diagnoser

(N=94)

Klart

Uklart

sygdomsbillede sygdomsbillede

(N=107)

(N=32)

Skånehensyn

Ej skånehensyn

Fuld

Delvis

genoptagelse gentoptagelse

(N=61)

(N=67)

Kilde:

Sagsgennemgang udvalgte jobcentrene.

139.

Indhentelse af yderligere sundhedsfaglige oplysninger frem

mod revurderingstidspunktet

Efter første opfølgningssamtale følger jobcenteret op mindst hver fjerde uge.

Som udgangspunkt sker opfølgningen ved en samtale. Lægeattesten, som

udarbejdes til den første opfølgningssamtale, kan anvendes senere i forløbet,

hvis ikke der er sket væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold.

Ellers indhenter jobcenteret nye lægelige informationer.

6.4

Jobcentrene er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at vurdere

behovet for at indhente yderligere sundhedsfaglige oplysninger frem mod

revurderingstidspunktet i uge 22. Det fremgår af jobcentrenes besvarelser, at



63 procent af jobcentrene vurderer, at de altid indhenter yderligere

sundhedsfaglige oplysninger i frem mod revurderingstidspunktet,

mens

33 procent vurderer, at det ofte sker, og

kun 4 procent af jobcentrene, at det sker en gang i mellem.

Der er således i høj grad brug for at indhente yderligere sundhedsfaglige

oplysninger frem mod revurderingstidspunktet.

Seks ud af syv jobcentre fremhæver i interview, at de altid indhenter

statusattester hos lægen inden revurderingstidspunktet. Herudover indhentes

journaloplysninger fra sygehus eller speciallæge/psykiater, når relevant. En

enkelt kommune oplyser, at den konsekvent indhenter LÆ285 igen frem mod

revurderingstidspunktet.

6.5

Situationer hvor LÆ285 er mindre relevant

Alle sygemeldte skal som udgangspunkt indhente LÆ285 til brug for

opfølgningssamtalen. Kommunens opfølgning kan imidlertid med standby-

ordningen ske uden kontakt til den sygemeldte. Ordningen er beregnet til

situationer med alvorlig sygdom. Sygemeldte med en alvorlig, livstruende

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

sygdom fra diagnoselisten (fx kræft) har ret til at vælge, om de vil deltage i

kommunens opfølgning eller være omfattet af standby-ordningen.

Udover standby-ordningen peger 91 procent af jobcentrene i

spørgeskemaundersøgelsen på, at der er situationer, hvor indhentning af

LÆ285 ikke er relevant. Kun 4 procent af jobcentrene vurderer, at LÆ285 i

alle situationer er relevant. Jobcentrene har i fritekst beskrevet de

situationer, hvor LÆ285 ikke vurderes relevant. På baggrund af analyse af

friteksterne peger 95 procent af besvarelserne på en af følgende tre

situationer, hvor jobcentrene ikke vurderer indhentelse af LÆ285 relevant, jf.

figur 23 nedenfor.

Figur 23: Situationer hvor indhentning af LÆ285 ikke vurderes relevant.

Situationer

Forestående raskmelding

Beskrivelse

Omfatter borgere, som enten forventes

raskmeldt indenfor de første 8 uger, eller

hvor der er beskrevet et klart

behandlingsforløb med en forventet

tilbagekomst til arbejdsmarkedet efter

eksempelvis 10-14. Dette kunne være et

brækket ben, arm eller operation i skulder.

Omfatter borgere, som enten er indlagt på

sygehus eller i behandling på sygehuset, hos

speciallæge eller i andet regi (psykolog,

psykiater, etc.), og hvor relevant information

vil kunne indhentes hos andre end egen

praktiserende læge.

Omfatter borgere, som er alvorligt syge, fx

som følge af en blodprop i hjernen, som ikke

står overfor at vende tilbage til

arbejdsmarkedet indenfor en overskuelig

fremtid, men som ikke lever op til kravene

for standby-ordningen.

Behandling i andet regi end

egen praktiserende læge

Alvorligt syge

Kilde:

spørgeskemaundersøgelse jobcentre.

79.

10 ud af 12 praktiserende læger vurderer, at LÆ285 ikke er relevant ved

forestående raskmelding som følge af et brækket ben, arm mv., mens en

tredjedel af lægerne finder, at LÆ285 skal undtages i situationer, hvor borger

behandles i andet regi end egen læge. For så vidt angår alvorligt syge

vurderer halvdelen af lægerne, at disse borgere skal undtages indhentning af

LÆ285.

6.6

Delkonklusion

Evalueringen af kvalitet og indhold i LÆ285 har givet anledning til følgende

konklusioner:



Jobcentrenes overordnede vurdering af LÆ285 som grundlag for en

vurdering af henholdsvis skånehensyn og borgerens mulighed for

tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved første opfølgningssamtale er

væsentlig mere positiv i dag, end tilfældet var i forbindelse med

opstartsevalueringen.

Mens kun 15 procent af jobcentrene i forbindelse med

opstartsevalueringen vurderede, at lægens udfyldelse af

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285



LÆ285 i høj eller nogen grad skaber et godt grundlag for en

vurdering af skånehensyn ved første opfølgningssamtale, er

det nu 46 procent af jobcentrene, der vurderer dette.

Vedrørende borgerens mulighed for tilbagevenden til

arbejdsmarkedet vurderede 16 procent af jobcentrene i

opstartsevalueringen, at lægens udfyldelse af LÆ285 i høj

eller nogen grad udgør et godt grundlag, mens dette tal nu

er 54 procent.

Der er således tale om væsentlige forbedringer på de to områder,

som jobcentrene vurderer, er de vigtigste felter i LÆ285.

Vedrørende genoptagelse af arbejdet vurderer 31 procent af

jobcentrene, at lægens udfyldelse af feltet fuld genoptagelse af

arbejdet bidrager med ny information til kommunens videre

behandling af sagen, mens 41 procent af jobcentrene har denne

vurdering for så vidt angår delvis genoptagelse af arbejdet.

I forhold til skånehensyn vurderer jobcentrene, at LÆ285 især

bidrager med ny information til kommunens videre behandling af

sagen vedrørende felterne arbejdstid/arbejdstilrettelæggelse, ikke

stressende/ikke psykisk belastende funktioner og tilpasning af

arbejdsfunktioner. Felterne støtteperson på arbejdspladsen og

andre skånehensyn bidrager ifølge jobcentrene meget sjældent med

ny information.

Sagsgennemgangen viser, at borgeren meget ofte kan genoptage

arbejdet med et angivet skånehensyn. Der er således angivet et

eller flere skånehensyn i henholdsvis 93 procent af sagerne, når

lægen har udfyldt delvis genoptagelse af arbejdet, og 75 procent af

sagerne, når lægen har udfyldt fuld genoptagelse af arbejdet.

96 procent af jobcentrene vurderer, at der altid eller ofte er behov for

at indhente supplerende sundhedsfaglige oplysninger ved

revurderingstidspunktet i uge 22. Den LÆ285, som indhentes til brug

for første opfølgningssamtale vurderes således sjældent tilstrækkelig

til brug for revurderingen.

Udover standby-ordningen vurderer 91 procent af jobcentrene i

spørgeskemaundersøgelsen, at der er situationer, hvor indhentning af

LÆ285 ikke er relevant. 95 procent af besvarelserne peger på en af

følgende situationer:

Forestående raskmelding: Omfatter borgere, som enten

forventes raskmeldt indenfor de første 8 uger, eller hvor der

er beskrevet et klart behandlingsforløb med en forventet

tilbagekomst til arbejdsmarkedet efter eksempelvis 10-14

uger.

Behandling i andet regi end egen praktiserende læge:

Omfatter borgere, som enten er indlagt på sygehus eller i

behandling på sygehuset, hos speciallæge eller i andet regi

(psykolog, psykiater, etc.), og hvor relevant information vil

kunne indhentes hos andre end egen praktiserende læge.

Alvorligt syge: Omfatter borgere, som er alvorligt syge, fx

som følge af en blodprop i hjernen, som ikke står overfor at

vende tilbage til arbejdsmarkedet indenfor en overskuelig

fremtid, men som ikke lever op til kravene for standby-

ordningen.

10 ud af 12 praktiserende læger vurderer, at LÆ285 ikke er

relevant ved forestående raskmelding, en tredjedel at LÆ285 skal

undtages i situationer, hvor borger behandles i andet regi end egen

læge, og endelig halvdelen at LÆ285 ikke er relevant for så vidt

angår alvorligt syge.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285



Der er således bred enighed mellem jobcentre og læger om, at det i

situationer, hvor der er en forestående raskmelding, ikke er

relevant at indhente LÆ285, mens billedet er lidt mere delt, når det

kommer til behandling i andet regi og alvorligt syge.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Bilag 1: Skabelonen for LÆ285 og LÆ281

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Orientering om evalueringer på sygedagpengeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af LÆ285

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige

en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500®,

forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til

kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere g

betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter.

Deloitte

er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (”DTTL”), dets netværk

af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enhe

også betegnes “Deloitte Global”) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig

beskrivels

medlemsfirmaer.