Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 105
Offentligt
1833741_0001.png
NOTAT
12. december 2017
Arbejdstilsynets bevilling og bemanding
J.nr.
Med Aftale om finansloven for 2018 har regeringen og Dansk Folkeparti
styrket og forlænget indsatsen for fair og lige konkurrence på arbejdsmarke-
det. Et betydeligt element heri er videreførelsen af den fælles myndigheds-
indsats til og med 2019. Regeringen og Dansk Folkeparti har derudover i
Aftale om finansloven for 2018 styrket indsatsen for ordnede forhold på
transportområdet.
Bevillingsudvikling
Arbejdstilsynet har gennem en årrække og under skiftende regeringer har
fået tildelt midlertidige bevillinger. Disse bevillingsløft afspejler politiske
prioriteringer bl.a. vedr. ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Med finanslovaftalen for 2018 er der
ud over tidligere aftalte bevillinger
afsat i alt 55,9 mio. kr. i 2018-2019 til Arbejdstilsynet.
Midlerne til Arbejdstilsynet er afsat til følgende initiativer:
Videreførelse af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold
på arbejdsmarkedet i 2019.
Styrkelse af det skærpede tilsyn med større infrastrukturprojekter i
2018 og videreførelse af det nuværende indsatsniveau i 2019.
Indføring af tvangsbøder ved vedvarende overtrædelse af anmeldel-
sespligten til RUT.
De afsatte midler til AT er fordelt med 6,8 mio. kr. i 2018 og 49,1 mio. kr. i
2019.
Aftalen sikrer en mere kontinuerlig udvikling i Arbejdstilsynets udgiftsbe-
villinger og fastholder niveauet for den fælles myndighedsindsats i 2018 og
2019 på samme niveau som i 2016.
Arbejdstilsynet er dog som alle andre statslige enheder omfattet af det årlige
omprioriteringsbidrag på 2 pct. Derudover udløber midlertidige bevillinger
til særlige tilsynsindsatser, som blev aftalt i forbindelse med Aftale om fi-
nansloven for 2016.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Notat om Arbejdstilsynets bevilling og bemanding i perioden 2017-2019, fra beskæftigelsesministeren
1833741_0002.png
Der er samlet set et fald i udgiftsbevillingen på 15,1 mio. kr. fra 2017 til
2018.
Tabel 1
Bevillingsudvikling i Arbejdstilsynet, 2017-2019
Mio. kr. 2018-pl
Udgiftsbevilling i alt (FFL18)
FL18-initiativer
Udgiftsbevilling i alt (inkl. FL18-initiativer)
Udvikling i udgiftsbevilling år-for-år
2017
440,8
-
440,8
2018
418,9
6,8
425,7
-15,1
2019
363,7
49,1
412,8
-12,9
Note: Finansloven opgøres bagudrettet i løbende priser. Arbejdstilsynets bevilling vil således udgøre 428,4 mio. kr. i
2017 på finansloven. I dette notat er der taget højde for løbende pris og lønregulering ved at opregne 2017-
bevillingen til 2018-priser, jf. tabel 1. Derved opjusteres Arbejdstilsynets bevilling til 440,8 mio. kr. i 2017.
Den fælles myndighedsindsats udløber som udgangspunkt med udgangen af
2019, hvilket indebærer et faldende bevillingsniveau fra 2019 til 2020. Re-
geringen har dog nedsat ekspertudvalget for arbejdsmiljø, som lige nu bl.a.
er ved at se på Arbejdstilsynets samlede tilsynsindsats og organisering. Når
regeringen har modtaget udvalgets anbefalinger, vil regeringen drøfte den
fremtidige indsats efter 2019 med partierne i arbejdsmiljøforligskredsen.
Udvikling i årsværk
Bevillingsudviklingen indebærer, at der forventes et mindre fald i antallet af
årsværk i Arbejdstilsynet fra 2017 til 2018,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Medarbejderudvikling i Arbejdstilsynet, 2017-2019
2017
Antal årsværk i Arbejdstilsynet (FFL18)
FL18-initiativer
Antal årsværk i AT (inkl. FL18-initiativer)
Udvikling i årsværk år-for-år
606
-
606
2018
582
10
592
[-14]
2019
507
69
576
[-16]
Udviklingen i antal årsværk i Arbejdstilsynet i de kommende år vil afhænge
af de konkrete prioriteringer på området i de kommende finanslovaftaler.
Det er Arbejdstilsynets opgave løbende at tilpasse organisationen til de be-
villingsmæssige justeringer, der følger af de årlige finanslovsaftaler og sam-
tidig understøtte størst mulig kvalitet i opgaveløsningen.
Det er forventningen, at reduktionen i antal årsværk fra 2017 til 2018 som
udgangspunkt kan håndteres ved en mere målrettet opgaveløsning og natur-
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 105: Notat om Arbejdstilsynets bevilling og bemanding i perioden 2017-2019, fra beskæftigelsesministeren
lig afgang i organisationen (opsigelser, pension mv.). Det skal bl.a. ses i
lyset af, at Arbejdstilsynets råderum til lønudgifter forventes at stige i 2018
som følge af interne effektiviseringer på driftsområdet. Disse årsværk frem-
går ikke på finansloven for 2018, og de indgår derfor ikke i tabel 2. Oversig-
ten er således behæftet med usikkerhed.
3