BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 104
Offentligt

Status for tilsyn med

a-kasser og kommuner

2016 og

1. halvår

2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Kapitel 1. Indledning .............................................................................................................................. 4

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration .................................................................................... 6

. . Gru dlaget for STAR’s tilsy

ed a-kasserne

............................................................................................. 6

2.2. Kontaktgruppe- og turnusmøder - Dialogbaseret tilsyn............................................................................. 8

2.2.1. Periodiske kontaktgruppemøder ....................................................................................................... 8

2.2.2. Turnusmøder ...................................................................................................................................... 8

2.3. Tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger ........................................................................................... 9

2.3.1. Tilsynet i 2016..................................................................................................................................... 9

2.3.2. Resultatet af tilsynet i 2016.............................................................................................................. 10

2.4. Tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om selvforskyldt ledighed i forbindelse med

aktiveringsindsatsen ........................................................................................................................................ 15

2.5. Revision af a-kasserne .............................................................................................................................. 18

2.5.1. A-kassernes økonomi og it ............................................................................................................... 18

2.5.2. De særligt risikobetonede områder ................................................................................................. 21

2.5.3. A-kassernes brug af indkomstregisteret .......................................................................................... 23

2.5.4. Resultatet af revisionstema 2015 om a-kassernes administration af reglerne om tilbagebetaling og

inddrivelse .................................................................................................................................................. 24

Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes administration af ydelsesområder under Beskæftigelsesministeriet,

hvor der ydes statsrefusion .................................................................................................................. 25

3.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger ......................................................................... 25

3.1.1. Resultatet af gennemgangen for 2015 ............................................................................................. 26

3.1.2 Fokusrevision 2015 om jobrotation .................................................................................................. 26

3.2. Det kommunale rådighedstilsyn ............................................................................................................... 27

3.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2016 og 1. halvår 2017 ............................................................... 27

Kapitel 4. Indsatsen for at minimere omfanget af fejludbetalinger ........................................................ 31

4.1. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved udtræk i Indkomstregisteret ................................................. 31

4.2. Kontrol med dobbeltforsørgelse

–

Skatteregisterkontrol 2015 ............................................................... 32

4.2.1. Kontrollen af lønmodtagere for indkomståret 2015 ........................................................................ 32

4.2.2. Kontrollen af selvstændige og medhjælpende ægtefæller for indkomståret 2015......................... 34

4.3. Kontrol med dobbeltforsørgelse

–

Skatteregisterkontrol 2016 ............................................................... 35

4.3.1. Kontrol af lønmodtagere for indkomståret 2016 ............................................................................. 36

4.3.2. Kontrol af selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller for indkomståret 2016 36

4.4. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved brug af data fra FerieKonto ................................................... 37

4.5. Tilbagebetaling fra medlemmerne ........................................................................................................... 38

4.6. Anmeldelser fra andre myndigheder ....................................................................................................... 38

4.7. Genoptagelse af visse sager om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse .............................................. 39

4.8. Monitorering af a-kassernes administration i forbindelse med udstedelse af PD U2-dokumenter ........ 39

4.8.1. A-kassernes indberetning af EØS-dagpenge til indkomstregisteret og indberetning om udstedelse

af eksportdokumenter til STAR .................................................................................................................. 40

4.8.2. A-kassernes registrering af afsendelse / modtagelse af underretninger fra arbejdsformidlinger i

udlandet om overholdelse af det pågældende lands kontrolforanstaltninger .......................................... 40

4.9. Indberetning af udenlandske arbejds– og forsikringsperioder, der kan danne grundlag for udbetaling af

en ydelse fra a-kassen. .................................................................................................................................... 41

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5. Udviklingsinitiativer på tilsynsområdet .................................................................................. 43

5.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol ......................................................................................... 43

5.2. Moderniseringer i rådighedstilsynet som følge af Beskæftigelsesreformen og Kontanthjælpsreformen43

5.3. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring .................................................. 44

5.4. Dagpengereform og tilpasning af tilsynsindsatsen i det nye dagpengesystem ....................................... 44

Kapitel 6. Rigsrevisionsundersøgelser ................................................................................................... 48

6.1. Beretninger i 2016 på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde ........................................................... 48

6.1.1. Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer ................................................................ 48

6.1.2. Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb ...................................................................... 49

6.2. Øvrigt afgivne beretninger i 2016............................................................................................................. 50

6.2.1. Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører....................................................................................... 50

6.2.2. Statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse ................................................................................... 50

6.3. Opfølgning på beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde............................................... 50

6.3.1. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde .............................................................................. 51

6.3.2. Etablering af Udbetaling Danmark ................................................................................................... 51

6.3.3. Fejludbetalinger af sociale ydelser ................................................................................................... 51

6.3.4. Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark .......................................................... 52

Bilag 1 og 2 side 53

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1. Indledning

Denne statusrapport for 2016 og 1. halvår 2017 præsenterer resultaterne fra Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med a-kasser, jf. bl.a. § 88, stk. 7 i lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers administration, økonomi, regnskaber og revisi-

on. Herudover drejer det sig om tilsyn med a-kassernes medlemmer og det særskilte tilsyn med a-

kassernes administration af sagerne om rådighed.

Rapporten indeholder desuden resultaterne vedrørende det kommunale tilsyn, herunder også re-

sultater vedrørende kommunernes rådighedsadministration, jf. § 13d i lov om aktiv socialpolitik,

samt resultaterne fra gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger.

Desuden præsenteres en aktuel status for en række nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet om

bl.a. arbejdet i Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol(SFK), Den Fælles Dataenhed i Udbe-

taling Danmark(UDK) mv.

Tilsynet med a-kassernes og kommunernes administration på beskæftigelsesområdet følger dels

af de i lovgivningen fastsatte tilsynsforpligtigelser, dels ministeriets generelle forpligtigelse til at

have indseende med og viden om at Folketingets intentioner i lovgivningen udmøntes som forud-

sat og bevillingerne anvendes til formålet

Styrelsens tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger har i 2016 i lighed med tidligere år, været

tilrettelagt med fokus på a-kassernes vejledning af de ledige om kravene til aktiv jobsøgning. I

2016 har styrelsen gennemført tilsynet i 12 udvalgte a-kasser.

I forhold til kommunerne har resultaterne fra gennemgangen af de kommunale revisionsberetnin-

ger, bl.a. vist at antallet af kommuner med revisionsbemærkninger er højere end året før, og at der

er flere kommuner, der har revisionsbemærkninger på samme personsagsområde som det foregå-

ende år. Desuden har gennemgangen vist, at den hyppigste fejl i sagsbehandlingen er manglende

eller forsinket opfølgning

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

medvirker styrelsen også i en lang række nye udviklingsinitiativer og projekter på tilsynsområdet,

herunder i den fællesoffentlige Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK). Styregruppen

er overordnet ansvarlig for at styrke det tværgående fællesoffentlige samarbejde på kontrolområ-

det. Det gælder i forhold til indsatsen mod fejludbetalinger, løbende sikre gensidig information om

og koordinering med beslægtede initiativer på tværs af den offentlige sektor. Desuden understøtter

styregruppen myndighedernes arbejde for effektiv sagsbehandling via initiativer, som fremmer øget

automatisering på diverse ydelsesområder, som led i implementeringen af den fællesoffentlige

digitaliseringsstrategi.

Styrelsen har desuden en central rolle i forbindelse med implementeringen af den nye Dagpenge-

reform og tilpasning af kontrol- og tilsynsindsatsen i det nye dagpengesystem. Den 2. januar 2017

og 1. juli 2017 trådte de lovændringer som følger af dagpengereformen i kraft. Det betyder bl.a. at

udbetalingen af ydelser i langt højere grad end tidligere bliver digitaliseret og baseret på register-

oplysninger, især oplysninger fra indkomstregisteret.

Rigsrevisionen har i 2016 og primo 2017 afgivet en række beretninger på Beskæftigelsesministeri-

ets område heraf særligt to beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde, en om Be-

skæftigelsesministeriets implementering af reformer og en om Beskæftigelsesministeriets data om

ressourceforløb.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

I forlængelse af beretningerne har STAR bl.a. iværksat adskillige initiativer med henblik på at styr-

ke arbejdet med implementering af reformer, herunder styrket informations- og vejledningsarbejdet

til kommunerne i form af reformhjemmesider og en række tiltag til at forbedre en understøttelse af

testprocesserne i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og hos de kommunale it-

leverandører

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden på baggrund af Rigsrevisionen be-

mærkninger i beretningen om ressourceforløb iværksat en række initiativer herunder deltagelse i et

tværministerielt samarbejde vedr. forbedring af socialdata og indgåelse af aftaler om relevante

dataleverancer på social- og sundhedsområdet.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering(STAR) fører tilsyn med a-kassernes administration

gennem bl.a. rådighedstilsyn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 88, regnskabstilsyn, jf. lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 89 og tilsyn i samarbejde med andre offentlige myndigheder, jf.

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 90-91b.

Styrelsens tilsyn er baseret på 2 spor. Dels er tilsynet baseret på opfølgning på a-kassernes resul-

tater i det dialogbaserede tilsyn, der bl.a. gennemføres i regi af periodiske kontaktgruppemøder og

løbende turnusmøder med samtlige a-kasser, herunder også opfølgning på det særlige rådigheds-

tilsyn, og dels på opfølgningen af revisionen af a-kasserne, som udføres af a-kassernes revisorer.

Denne årlige revisionsmæssige gennemgang af bl.a. administration og økonomi, afrapporteres i a-

kassernes revisionsprotokollater, som fremsendes til styrelsen til nærmere gennemgang og op-

følgning.

2.1. Grundlaget

for STAR’s tilsyn

med a-kasserne

STAR’s vurdering af intensiteten i tilsynet med de enkelte a-kasser

prioriteres i henhold til reglerne

i bekendtgørelsen om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser administration (bekendt-

gørelse 370 af 28. april 2011) og bekendtgørelsen om tilsynet med de anerkendte a-kassers øko-

nomi og regnskabsvæsen (bekendtgørelse nr.1475 af 22. december 2005) og bekendtgørelsen om

revision af de anerkendte a-kasser (bekendtgørelse nr.354 af 8. april 2015).

For så vidt angår fokusområderne

i STAR’s tilsynsindsats, har STAR bl.a. fokus på opgaver og

processer indenfor følgende områder:

1. A-kassernes håndtering af

ydelser

–

altså de processer og den håndtering der knytter sig til

a-kassernes lovbestemte kompetence til at udbetale ydelser til medlemmer med fuld stats-

lig refusion.

2. A-kassernes

rådighedstilsyn

–

altså de processer og den håndtering der knytter sig til a-

kassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed.

3. A-kassernes

administration og revision

i bred forstand

–

altså de processer og forretnings-

gange, der knytter sig til aflæggelse af regnskab, revision, it mm. Og forvaltningen af rele-

vante væsentlige sagsområder

–

først og fremmest revisionsgennemgang og årsregnskab

–

herunder særligt vurdering af belægning af ydelseskort, supplerende dagpenge, selv-

stændig virksomhed, rådighed, overgang til efterløn og korrekt belægning af efterlønskort,

opkrævning af restancekrav og statskrav hos medlemmet, medlemsbidrag, EØS-

administrationen m.v.

4. Tilsyn med

revisionens udførelse

5. A-kassernes relationer/interaktion

med andre

i den beskæftigelsespolitiske indsats

–

f.eks. i

forhold til kommunerne.

6. Indsatsen vedrørende

snyd og fejludbetalinger

7. Eventuelle

andre forhold

–

altså de processer, som ikke umiddelbart kan rummes indenfor

ovenstående kategori 1-6. Det kan f.eks. være vedtægtsforhold, spørgsmål om a-

kassernes formål, klagesager og -frekvens på baggrund af oplysninger fra Center for Kla-

ger om Arbejdsløshedsforsikring, medlemsbidrag og medlemskontingent, administrative

fælleskaber, IT-sikkerhed (og Persondatalov) medlemshenvendelser m.m.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Over tid gennemføres styrelsens tilsyn med a-kasserne derfor med en skiftende intensitet og fokus

–

ligesom væsentlighed og vurderet risiko for indsatsen kan variere over tid. Hovedelementerne

illustreres i figuren nedenfor:

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

På

første trin

i tilsynsindsatsen er udgangspunktet for styrelsens tilsyn nøgletalsoversigter og til-

synsoverblik for a-kasserne, som lægges til grund for gennemførelsen af de løbende obligatoriske

turnusmøder med a-kasserne.

Kilderne til denne gennemgang fremgår af tilsynsoverblikket og omfatter bl.a. medlems- og øko-

nomioversigter fra revisionsprotokollaterne, revisorens bemærkninger i forbindelse med gennem-

gangen, klagesager og

–

frekvenser, resultatet af register(sam-)kørsler m.v.

På

næste trin

i tilsynsmodellen foretages en gennemgang af de indsendte årsregnskaber der bl.a.

er aflagt i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om tilsynet med de anerkendte a-kassers økonomi

og regnskabsvæsen mv. og revisorernes beretninger om den udførte revision, der er gennemført i

henhold til reglerne i bekendtgørelsen om revision af de anerkendte a-kasser.

En meget væsentlig del af den særligt risikobetonede administration i a-kasserne afrapporteres i

forbindelse med det årlige revisionsarbejde, og STAR anvender a-kassernes regnskab som en

væsentlig indikator for vurderingen af den generelle administration. Tilsynet omfatter både a-

kassens egne midler og de modtagne statslige refusionstilskud. Styrelsens tværgående vurdering

af revisionens resultater afrapporteres også samlet overfor a-kassernes revisorer.

På baggrund af den opsamling, der finder sted i de to første trin i tilsynsindsatsen, kan det på det

tredje trin

besluttes at foretage udvalgte tilsynsbesøg ”on site” i kasserne med henblik på

- også

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

som led i en legalitetskontrol - at påse, om a-kasserne træffer korrekte afgørelser, og lever op til

gældende forvaltningsprincipper overfor medlemmerne. Den kan f.eks. være vedrørende sager om

supplerende dagpenge, reglerne for dimittend-optagelse, svig og uagtsomhed, rådighed, forsinkel-

ser, brugen af indkomstregisterkontrollen, sagsbehandlingsskik med hensyn til afgørelser, klage-

vejledning og medlemmernes retssikkerhed.

På

trin 4

kan styrelsen i særlige tilfælde, på baggrund af oplysninger fra trin 1-3 og yderligere ind-

hentede redegørelser i a-kassen, foretage en mere vidtgående gennemgang af a-kassens admini-

stration. Styrelsen kan pålægge a-kassen at foretage en nærmere fastlagt opfølgning indtil a-

kassens administration er rettet op igen.

2.2. Kontaktgruppe- og turnusmøder - Dialogbaseret tilsyn

Som led i det dialogbaserede tilsyn med a-kasserne, holder styrelsen periodiske kontaktgruppe-

møder med udvalgte a-kasser og Danske A-kasser. Videre har styrelsen løbende turnusmøder

med samtlige a-kasser.

2.2.1. Periodiske kontaktgruppemøder

Møder i Kontaktgruppen afholdes med henblik på at udveksle erfaringer om a-kassernes brug af

nuværende og nye kontrol- og tilsynsredskaber. Det gælder f.eks. indkomstregisterkontrollen,

moms/cvr-oplysninger, reguleringer på revisionsområdet, væsentlige retlige spørgsmål i relation til

a-kassernes opgaver under ét og udmøntningen af nye politiske initiativer, udveksling af oplysnin-

ger med udenlandske myndigheder og senest praktisk implementering af Persondataforordnin-

gen.

Der holdes som udgangspunkt 4 møder hvert år fordelt på et møde i hvert kvartal. I 2016 er der

afholdt 2 kontaktgruppemøder, henholdsvis i 1. og 3. kvartal, fordi der i 2016 er afholdt særskilte

møderækker mellem Danske A-kasser, a-kasserne og styrelsen vedrørende implementering af

dagpengereformen og styrelsens tilsyns- og kontrolmodel.

2.2.2. Turnusmøder

Turnusmøder er væsentlige led i det resultatorienterede og dialogbaserede tilsyn med den enkelte

a-kasse. Mødekadencen er, at der inden for en periode på ca. 1�½ år løbende gennemføres indivi-

duelle møder med samtlige a-kasser.

Et væsentligt element i turnusmøderne er en drøftelse af styrelsens vurdering af a-kassens kvali-

tetsniveau på udvalgte væsentlige områder. Til brug for denne vurdering udarbejder styrelsen et

tilsynsoverblik med det formål at have et grundlag for en drøftelse med den enkelte a-kasse om

performance, effektivitet, kvalitetsmetodik, sagsbehandlingskvalitet og regeloverholdelse, rettidig-

heder, grad af egenkontrol, serviceprofil, udbetalingsrutiner, fejl, klager, digitalisering m.v.

I udarbejdelsen af dette tilsynsoverblik indgår bl.a.:

•

Resultaterne af styrelsens forskellige tilsynsinitiativer.

A-kasserevisorernes konklusioner i a-kassernes revisionsprotokollater om bl.a.

- administration af udbetalingsgrundlaget for a-kasseydelser,

- administrative rutiner og processer,

- it-system, herunder sikkerhedspolitik, tredjepartserklæringer og forretningsgangsbeskri-

velser,

- a-kassens tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til eventuelle afdelinger,

- regeloverholdelse

- overholdelse af retningslinjer i forbindelse med eventuelt administrationsfællesskab med

en faglig organisation, og

- a-kassens økonomi og regnskab, herunder refusionsregnskab og bogholderi.

Status, rettidigheder og resultater af a-kassens Indkomstkontrol og feriekontokontrol.

•

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

•

Servicemål.

Kvalitetssikring og graden af interne kontrolprocedurer.

Antal og karakter af indberetninger fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA),

hvis CKA har udtalt kritik af a-kassens sagsbehandling herunder antal af klagesager, omgø-

relsesprocenter, hjemvisninger mm.

Statistik over styrelsens opgørelse over a-kassernes afregning af tilbagebetalinger, herun-

der fordelingen mellem beløb, som vedrører uagtsomhed, svig og a-kassens egne admini-

strative fejl (eneansvarssager).

A-kassens overholdelse af tidsfrister i forhold til fx afregninger af refusioner, renter, med-

lemsbidrag og indsendelse af månedsbalancer.

Antal og karakteren af klager fra medlemmer over a-kassens administration.

A-kassernes ønsker og behov for administrative tilpasninger og forbedringer.

2.3. Tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger

Tilsynet med a-kassernes rådighedsvurderinger har fokus på a-kassernes administration af og krav

til de lediges jobsøgning.

Dette sker ved at kontrollere og vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål og dermed

medvirke til at forbedre kvaliteten af a-kassens afgørelser og sagsbehandling på rådighedsområ-

det, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 88, stk. 2.

2.3.1. Tilsynet i 2016

Styrelsens tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger i 2016 har i lighed med tidligere år været

tilrettelagt med fokus på a-kassernes vejledning af de ledige om kravene til aktiv jobsøgning.

Styrelsen har siden 2009 hvert andet år ført tilsyn med samtlige a-kassers rådighedsvurderinger og

hvert andet år med et udvalgt antal a-kasser på baggrund af risiko og væsentlighed. I 2016 har

styrelsen gennemført tilsynet i 12 a-kasser.

Styrelsen har i hver a-kasse i 25 tilfældigt udvalgte sager vurderet resultaterne af a-kassernes vej-

ledning om kravene til aktiv jobsøgning på baggrund af de lediges oplysninger om jobsøgning i den

digitale joblog. I de sager, hvor det var relevant, har styrelsen også vurderet a-kassernes skriftlige

vejledning i "Krav til jobsøgning" og er kommet med konkrete anbefalinger om, hvordan ledige kan

guides til at søge job inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Styrelsens tilsyn er gennemført ved møder med a-kasserne, hvor de enkelte sager er gennemgået,

og hvor styrelsen har givet en mundtlig tilbagemelding i hver enkelt sag.

Hver a-kasse har tillige modtaget en skriftlig generel tilbagemelding med styrelsens vurdering af a-

kassens administration af rådighedsvurderingerne.

Styrelsen har på møderne i a-kasserne undersøgt fire problemstillinger:

1. Om a-kasserne burde vurdere den lediges rådighed for arbejdsmarkedet på ny i henhold til

§§ 33

–

35 i bekendtgørelse nr. 701 af 25.maj 2015 om rådighed (rådighedsbekendtgørel-

sen) fx fordi den ledige efter styrelsens vurdering ikke har søgt et tilstrækkeligt antal job.

2. Om a-kasserne har vejledt den ledige fuldt tilstrækkeligt om kravene til aktiv jobsøgning i

henhold til § 11 i rådighedsbekendtgørelsen.

3. Om der er tvivl om den lediges fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, således at a-

kasserne burde have givet den ledige en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet i

henhold til § 37 i rådighedsbekendtgørelsen.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

4. Om rådighedssamtalerne blev afholdt rettidigt i henhold til § 35, stk. 1, i rådighedsbekendt-

gørelsen.

Det skal bemærkes, at styrelsen efter trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i

hele Danmark og praktikpladser (august 2016) har påbegyndt tilrettelæggelsen af et moderniseret

og registerbaseret tilsyn med a-kassernes administration af rådighedsreglerne.

Dette tilsyn vil komme til at dække hele populationen af ledige og forbedre muligheden for at følge

op på evt. uhensigtsmæssig søgeadfærd og administrationspraksis på a-kasseniveau.

2.3.2. Resultatet af tilsynet i 2016

Ad 1. A-kassernes rådighedsvurdering

A-kassen skal vurdere rådigheden ved to personlige samtaler i a-kassen inden for den lediges før-

ste 6 måneders sammenlagte ledighed. Når den ledige har haft 6 måneders sammenlagt ledighed,

skal a-kassen herefter i resten af ledighedsperioden undersøge og vurdere den lediges rådighed

ved en personlig samtale, når a-kassen vurderer, at der er behov for det, jf. § 35, stk. 1 og 2, i rå-

dighedsbekendtgørelsen.

A-kassen skal ved rådighedsvurderingen sikre sig, at den ledige opfylder en række betingelser,

herunder særligt at den ledige aktivt søger job, jf. § 35, stk. 3, i rådighedsbekendtgørelsen.

A-kassen skal ved vurderingen af den lediges jobsøgning tage udgangspunkt i "Krav til jobsøg-

ning", de jobsøgningsaktiviteter, som den ledige har registreret i sin joblog og de jobansøgninger,

som den ledige har uploadet i joblog. A-kassens vurdering af den lediges jobsøgning skal også

tage udgangspunkt i, om den ledige har overholdt de aftaler om jobsøgning, som den ledige har

indgået med jobcenteret, a-kassen eller anden aktør ved en samtale, jf. rådighedsbekendtgørel-

sens § 35, stk. 4.

Styrelsen har i denne undersøgelse haft fokus på den del af a-kassernes vurderinger af de lediges

rådighed, der handler om aktiv jobsøgning. Styrelsens umiddelbare vurderinger er foretaget på

baggrund af de lediges oplysninger om jobsøgning i de digitale joblog.

I de tilfælde, hvor styrelsen umiddelbart var uenig i a-kassens vurdering om, hvorvidt en ledig stod

til rådighed for arbejdsmarkedet, har styrelsen med skriftlig begrundelse bedt a-kassen om på ny at

vurdere den lediges rådighed. Den ledige skal høres, inden a-kassen eventuelt træffer afgørelse

om manglende rådighed.

Hvis a-kassen har fast fastholdt sin vurdering, er a-kassen bedt om at begrunde sin vurdering over

for styrelsen. Herudover er a-kassen bedt om at redegøre for, hvilken vejledning, så vel mundtlig

som skriftlig, den ledige har modtaget fra a-kassen om kravene til jobsøgning.

Hvis styrelsen på trods af a-kassens begrundelse og eventuelle supplerende oplysninger er uenig i

a-kassens vurdering om at fastholde sin oprindelige rådighedsvurdering, vil styrelsen træffe afgø-

relse i sagen som 1. instans.

Styrelsen har i undersøgelsen bedt a-kasserne om at vurdere de lediges rådighed for arbejdsmar-

kedet og dermed deres ret til dagpenge på ny, hvis styrelsen umiddelbart var uenig i a-kassens

vurdering. Styrelsen har i 4 af de 310 undersøgte sager, svarende til ca. 1 pct., bedt a-kassen om

at foretage en ny rådighedsvurdering. I undersøgelser gennemført i årene 2008 til 2012 var styrel-

sen uenig i a-kassernes rådighedsvurderinger i ca. 2 pct. af de undersøgte sager. A-kasserne be-

går således fortsat få ganske fejl i forbindelse den samlede konkrete vurdering af lediges rådighed

for arbejdsmarkedet.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Bag de lave omgørelsesprocenter gemmer sig imidlertid, at styrelsen i flere tilfælde ikke har været

enig i a-kassernes vurderinger af, om de ledige har været tilstrækkeligt aktivt jobsøgende, men at

styrelsen ikke har kunnet omgøre rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning af de ledi-

ge ikke har været tilstrækkelig. Ifølge Ankestyrelsens praksis lægges der nemlig i sådanne situati-

oner afgørende vægt på, hvilken vejledning den ledige har modtaget fra a-kassen om at være

jobsøgende. A-kassernes vejledning af de ledige om kravene til aktiv jobsøgning er således et væ-

sentligt element i a-kassernes administration af rådighedsreglerne.

Ad 2. A-kassernes vejledning af de ledige om kravene til aktiv jobsøgning

A-kassen skal inden 2 uger efter den lediges tilmelding som arbejdssøgende holde en CV-samtale

med den ledige i, hvor a-kassen

bl.a. skal udfærdige ”Krav til jobsøgning” og udlevere den til den

ledige, jf. § 9, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 700 af 27. maj 2015 om en a-kasses pligt til at vejle-

de mv.

A-kassen

skal i forbindelse med rådighedssamtalerne revidere ”Krav til jobsøgning” og udlevere

dem til den ledige, jf. sidstnævnte bekendtgørelse § 12, stk. 3.

I "Krav til jobsøgning" skal a-kassen vejlede den ledige om, at pågældende skal søge job inden for

et passende antal fagområder, som pågældende kan varetage, hvor der er gode beskæftigelses-

muligheder. A-kassen kan i forbindelse med sin vejledning benytte sig af Arbejdsmarkedsbalan-

cen

, og forskellige jobbanker suppleret med a-kassens kendskab til det lokale/regionale arbejds-

marked. Med baggrund i a-kassens viden om det lokale arbejdsmarked kan a-kassen herudover

pege på konkrete arbejdsgivere, som den ledige kan søge arbejde hos.

Målet er, at den ledige guides hen på jobområder, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, lige-

som den ledige kan blive præsenteret for krav om og muligheder for at udvide sit jobsøgningsom-

råde.

Forventningerne til den lediges kommende jobsøgning afhænger af, hvor mange job der er udbudt,

som den ledige kan varetage inden for det geografiske område, hvor den ledige skal søge. A-

kassens vejledning skal også indeholde oplysninger om, hvilken jobsøgningsmåde der er sædvan-

lig for de jobområder, der søges inden for.

"Krav til jobsøgning" udgør rammen for den lediges pligt til jobsøgning og vil være udgangspunktet

for a-kassens samlede skønsmæssige vurdering af, om den ledige i perioden har været tilstrække-

lig aktivt jobsøgende.

"Krav til jobsøgning" skal fastlægge:

• de fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for hvilke den ledige primært skal søge job,

• inden for hvilket geografisk område, pågældende skal søge,

• hvor den ledige kan finde de job, som skal søges,

• at jobsøgningen skal være realistisk og seriøs,

• andre relevante forhold, og

• at den ledige skal søge det arbejde, pågældende kan varetage inden for de udpegede områder.

Hvis styrelsen vurderer, at "Krav til jobsøgning" ikke udgør en fuldt tilstrækkelig vejledning af den

ledige om kravene til aktiv jobsøgning, anmodes a-kassen om at udarbejde "Krav til jobsøgning" på

ny i overensstemmelse med styrelsens anbefalinger.

Der kan være flere grunde til, at styrelsen anmoder a-kassen om at udarbejde "Krav til jobsøgning"

på ny.

Arbejdsmarkedsbalancen på Beskæftigelsesregionernes hjemmesider viser jobmulighederne for cirka 1500 forskellige stillingsbetegnelser i den

pågældende Beskæftigelsesregion. Du kan for en given stillingsbetegnelse se, om der er mindre gode, gode eller rigtig gode jobmuligheder i regionen.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

En af de hyppigste årsager er, at a-kassen ikke har forholdt sig til den lediges jobsøgningsniveau i

den forudgående ledighedsperiode.

En anden hyppig årsag er, at "Krav til jobsøgning" efter styrelsens vurdering ikke vejleder om et

tilstrækkeligt bredt fagligt område med gode beskæftigelsesmuligheder, hvor den ledige primært

skal søge job.

En tredje relativt ofte forekommende årsag er, at "Krav til jobsøgning" ikke indeholder en tilstræk-

kelig vejledning om, inden for hvilket geografisk område den ledige skal søge job.

Man skal være tilbageholdende med at sammenligne de enkelte a-kassers resultater vedrørende

vejledning om jobsøgning, da a-kassernes medlemmer er meget forskellige med hensyn til uddan-

nelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund. Videre er det afgørende for, hvilke krav der kan stil-

les til den enkelte ledige, hvor mange job der bliver udbudt, som pågældende kan varetage på

baggrund af sin hidtidige uddannelse og/eller erhvervserfaring.

Styrelsen har i hver enkelt sag, hvor a-kassen er anmodet om at udarbejde "Krav til jobsøgning" på

ny, oplyst a-kasserne om, på hvilke punkter a-kassernes vejledning ikke har været tilstrækkelig.

Tabel 1 viser, fordelt på a-kasser, i hvor mange pct. af de undersøgte sager styrelsen fandt, at a-

kassernes vejledning ikke var fuldt tilstrækkelig. I 2013 er de 7 a-kasser,

der var med i ”Den gode

samtale”,

ikke med i

undersøgelsen

I 2009 og 2011 blev der ført tilsyn med samtlige a-kasser. I 2013 blev der ikke gennemført tilsyn med de 7 a-kasser,

der er indgået i forsøget ”Den

gode samtale”. Baggrunden var, at forsøget i 2013 blev grundigt evalueret af konsulentfirmaet Slotsholm. Forsøget ophørte den

30. juni 2015

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Behov for vejledning (angivet i pct. af de undersøgte sager, hvor der var behov for ny vejledning)

A-kasse

Kristelig A-kasse

Min A-kasse

FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse

Fødevareforbundet NNF’s Arbejdsløshedskasse

Lærernes A-kasse - dlf/a

Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse

Faglig Fælles A-kasse

Metals Arbejdsløshedskasse

HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse

Det Faglige Hus - A-kasse

Teknikernes Arbejdsløshedskasse

DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse

Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse

Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA)

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse

–

FTF-A

El-fagets Arbejdsløshedskasse

Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse

Akademikernes

Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse

–

Tværfaglig

ASE

CA a-kasse

Ledernes Arbejdsløshedskasse

Gennemsnit i alt (pct.)

Antal undersøgte sager i alt

2009

864

2011

550

2013

200

2015

750

2016

310

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Opmærksomheden henledes på, at tabellen angiver i hvor mange pct. af de undersøgte sager,

styrelsen har vurderet, at a-kassernes vejledning ikke var fuldt tilstrækkelig. Styrelsens stikprøve er

relativ beskeden i forhold til det antal rådighedssamtaler, som a-kasserne gennemfører på et år.

Procentangivelsen er således bedst egnet til at indikere en udvikling i en a-kasse over tid og min-

dre egnet til at foretage en sammenligning mellem a-kasserne.

Generelt set, er der en forbedring i a-kassernes vejledning af de ledige om kravene til aktiv job-

søgning i perioden fra 2009 til 2016. Man skal være særligt opmærksom på, at stikprøverne i 2013

var små. Det blev kun udtaget 10 sager i hver a-kasse bortset fra Faglig Fælles A-kasse, hvor der

blev udtaget 20 sager.

Fokus har som tidligere år været rettet mod a-kassernes vejledning af de ledige om kravene til

aktiv jobsøgning og mod a-kassernes vurdering af, om de ledige burde have en frist til vise deres

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen i 2016 viser, at styrelsen i ca. 7 pct. af de undersøgte sager fandt, at a-kassernes

vejledning af de ledige om den del af rådighedsforpligtelsen, der handler om kravene til aktiv job-

søgning, ikke var fuldt tilstrækkelig.

Styrelsen er på møderne med a-kasserne kommet med konkrete anbefalinger om vejledning i de

sager, hvor styrelsen mener, at a-kassen skulle have vejledt yderligere. Behovet er konstateret på

baggrund af oplysningerne om jobsøgningen i den digitale joblog. A-kasserne er i disse sager bedt

om at indkalde de ledige på ny for at vejlede dem om kravene til aktiv jobsøgning.

Der er tale om en forbedring i forhold til undersøgelsen fra 2015, hvor samtlige a-kasser blev un-

dersøgt og hvor a-kasserne blev bedt om at indkalde de ledige på ny for at vejlede dem om krave-

ne til aktiv jobsøgning i ca. 11 pct. af de undersøgte sager.

Undersøgelsen viser også, at der fortsat er forskelle i a-kassernes administration af reglerne om at

være aktivt jobsøgende. Det fremgår af a-kassernes vejledning, at kravene til de ledige vedrørende

jobsøgning samlet set er blevet mere ensartet, ligesom a-kasserne er blevet mere opmærksomme

på, at de ledige skal søge job kontinuerligt.

Ad 3. A-kassernes vurderinger af, om de ledige burde have en frist til at vise deres tilknytning til

arbejdsmarkedet

Hvis en ledig står til rådighed for arbejdsmarkedet, men der dog er tvivl om den lediges fortsatte

tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give den ledige en frist på højst 3 måneder til at do-

kumentere sin arbejdssøgning, jf. rådighedsbekendtgørelsens § 37.

A-kassen skal i forbindelse med meddelelsen om fristen give en udførlig vejledning om pligten til

aktiv jobsøgning og meddele den ledige, at jobsøgningen i fristperioden skal dokumenteres.

Styrelsen har vurderet, om a-kasserne i de enkelte sager burde have givet de ledige en frist til at

vise deres tilknytning til arbejdsmarkedet. A-kassernes vurdering af, om de ledige skal have en frist

sker på samme grundlag som a-kassernes rådighedsvurderinger. Det er først og fremmest de ledi-

ges jobsøgning, der vurderes.

Undersøgelsen i 2016 viser, at styrelsen i ca. 4 pct. af de undersøgte sager har vurderet, at de

lediges jobsøgning burde have givet a-kassen anledning til at give de ledige en frist til at vise deres

tilknytning til arbejdsmarkedet. (I fristperioden stilles der øgede krav til de lediges dokumentation af

jobsøgning).

Efter styrelsens vurdering har den elektroniske joblog og pligten for a-kasserne til månedligt at

overvåge de lediges jobsøgning ved joblogudsøgninger, som blev indført den 1. juli 2015, medvir-

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

ket til en forbedring af de lediges jobsøgning. Der har derfor i 2015 og i 2016 været færre tilfælde

end i tidligere år, hvor styrelsen har vurderet, at a-kasserne burde have givet de ledige en frist til at

vise deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Styrelsen har i sin vurdering af, om a-kassen burde have givet de ledige en frist, været særligt op-

mærksom på, om de lediges jobsøgning kunne anses for tilstrækkelig.

A-kassernes administration af denne del af rådighedsreglerne er på næsten samme niveau som

administrationen i 2015, hvor styrelsen i ca. 3 pct. af de undersøgte sager fandt, at de lediges job-

søgning burde have givet a-kassen anledning til at give de ledige en frist til at vise deres tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Ad 4. Rettidighed

Som tidligere nævnt skal a-kassen vurdere et medlems rådighed ved to personlige samtaler i a-

kassen inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed. Den første samtale skal

holdes senest, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden samtale

skal holdes tidligst, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed og senest 6 måne-

ders sammenlagt ledighed, jf. § 35, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen.

Styrelsen har vurderet, at der i ca. 3,5 pct. af de undersøgte rådighedssamtaler i 2016 har været

en kritisabel overskridelse af rettidigheden. Styrelsen har i sine undersøgelser siden 2009 i sin

vurdering af, om en overskridelse af rettidigheden kunne anses for kritisabel, som udgangspunkt

anset en overskridelse på mere end 3 uger for kritisabel.

I undersøgelserne fra 2009, 2011, 2013 og 2015 vurderede styrelsen, at der var en kritisabel over-

skridelse af rettidigheden i henholdsvis ca. 13, 10, 8 og 5 pct. af de undersøgte sager. Der er der-

med tale om et fortsat fald til 3,5 pct. i 2016, hvilket er tilfredsstillende. Faldet i 2016 skyldes delvis,

at reglerne om afholdelse af rådighedssamtaler blev ændret med virkning fra 1. juli 2015. Efter de

nye regler skal a-kassen skal holde færre rådighedssamtaler end tidligere.

2.4. Tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om selvforskyldt ledighed i

forbindelse med aktiveringsindsatsen

Der føres et særligt tilsyn med a-kasserens administration af reglerne om selvforskyldt ledighed, jf.

jf. § 88, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette tilsyn har fokus på a-kassernes admini-

stration af jobcentrenes underretninger om fx afslag på eller ophør i beskæftigelsesrettet tilbud

eller udeblivelse fra en jobsamtale eller lignende situationer, hvor en ledig ikke gør, som jobcente-

ret har aftalt med den pågældende (negativ hændelse) i henhold til lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats. Det primære formål er at belyse, om a-kasserne træffer korrekte afgørelser, når jobcentre-

ne har underrettet a-kassen om en såkaldt negativ hændelse.

Tilsynet i 2016

A-kassernes reaktion på underretninger fra jobcentrene om negative hændelser er et af de admini-

strationsområder, som a-kassernes revisorer gennemgår hvert år. Herudover var området udmeldt

som et særligt revisionstema for 2016, og vil blive udmeldt som et særligt revisionstema for 2018.

Undersøgelsens tilrettelæggelse

Undersøgelsen er gennemført som en stikprøve og omfatter 972 sager. A-kassernes revisorer har

afrapporteret undersøgelsen sammen med revisionsprotokollaterne for 2016 den 15. marts 2017.

Styrelsen har gennemgået revisorernes undersøgelse i 1. halvår 2017.

Sagerne er udvalgt ved, at der gennemføres et grundudtræk, der indeholder tilbagemeldinger fra

a-kassen til jobcentrene i 2016, dog undtaget de underretninger, hvor a-kassen har meddelt, at

medlemmet er i beskæftigelse på hændelsesdagen.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

På baggrund af grundudtrækket er revisorerne blevet bedt om at undersøgelsen sammensættes af

10 procent sager om henvisning (formidling af job), 80 procent om jobplansaktiviteter (virksom-

hedspraktik, job med lønstilskud, vejledning og opkvalificering) og 10 procent om kontakt til jobcen-

trene (møder i jobcentret). Udtrækket sker på baggrund af koder sendt fra jobcentrene.

Revisorerne kontrollerer, om a-kassernes vurderinger i forbindelse med underretningerne er kor-

rekte.

Revisorerne er blevet bedt om en generel udtalelse om kvaliteten af a-kassens administration på

området, og anmodet om at opliste undersøgelsens resultater, således at en hændelse enten an-

ses for ikke-rådighedsrelevant eller for rådighedsrelevant. Revisorerne har endvidere oplyst, i hvor

mange tilfælde a-kassernes vurderinger ikke var korrekte.

Resultat i 2016 vedrørende fejlprocenten

Figur 1: Udviklingen i fejlprocenten i a-kassernes administration af reglerne om selvforskyldt ledighed (andelen af sager, hvor a-kasserne

træffer forkerte afgørelser)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Om undersøgelsen vedr. fejlprocenten

Undersøgelsen vedr. 2016 omfattede 972 sager. Af disse sager skulle a-kasserne i 455 sager fore-

tage en egentlig vurdering af, om hændelsen skulle have dagpengemæssige konsekvenser for

medlemmet i form af sanktion eller udelukkelse fra dagpenge på grund af manglende rådighed. A-

kasserne havde truffet forkerte afgørelser i 17 af de 455 sager. Fejlprocenten i 2016 er 3,5. Det

kan således konkluderes, at fejlprocent fortsat er lav.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Resultat i 2016 vedr. ikke-rådighedsrelevante sager

Figur 2: Udviklingen i ikke-rådighedsrelevante sager (andel af sager hvor a-kasserne træffer forkerte afgørelser)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Om undersøgelsen vedrørende ikke-rådighedsrelevante sager

Af de 972 sager vedrørte 517 (53 procent) sager, hvor en rådighedsvurdering fra a-kassen ikke var

relevant, fordi medlemmet på tidspunktet for hændelsen ikke havde pligt til at stå til rådighed, fx

pga. arbejde eller sygdom.

Andelen af ikke-rådighedsrelevante sager steg fra 2010 til 2012, og styrelsen har derfor bedt revi-

sorerne om at være særligt opmærksomme på, om a-kassernes vurderinger af, om sager kunne

anses for ikke-rådighedsrelevante, var korrekte. Herudover er revisorerne anmodet om at opliste

årsagsforklaringerne på, at de underretningspligtige hændelser kunne anses for ikke-

rådighedsrelevante.

Nedenstående tabel viser for 2014 og 2016, hvordan de ikke-rådighedsrelevante sager fordeler sig

mellem de forskellige årsager til den manglende pligt til rådighed.

Tabel 2. Fordelingen af ikke-rådighedsrelevante sager fordelt på årsager

Årsagsforklaring

Medlemmet havde overtaget varigt arbejde

Medlemmet havde overtaget midlertidigt arbejde

Medlemmet havde ikke pligt til rådighed på grund sygdom

Fejlagtig underretning fra jobcenteret

Fejlagtig underretning fra arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution

Medlemmet havde ikke pligt til rådighed af andre årsager

Medlemmet havde ikke pligt til rådighed på grund af rettidigt anmeldt ferie

Underretningen skyldtes en fejl, som ikke kunne tilregnes en af de involverede parter

Medlemmet havde ikke eller for sent modtaget indkaldelse til den aktivitet, som indkaldelsen ved-

rørte.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal sager i

2014

125

166

Antal sager i

2016

257

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Revisorerne har oplyst, at der var fejl i 8 af de 517 ikke-rådighedsrelevante sager. I 5 af de 8 sa-

ger, er medlemmerne efterfølgende blevet pålagt en sanktion i anledning af den underretningsplig-

tige hændelse. I 3 af de 8 sager havde fejlen ikke betydning i forhold til sanktionering.

Styrelsen vil på baggrund af resultaterne i 2016 vedr. ikke-rådighedsrelevante sager fortsat have

fokus på området og vil derfor også i den kommende undersøgelse vedr. 2018 anmode revisorer-

ne om at være særligt opmærksomme på, at om a-kassernes vurdering af, om sager kan anses for

ikke-rådighedsrelevante, er korrekte.

2.5. Revision af a-kasserne

A-kassernes regnskaber revideres hvert år af a-kassens revisor i henhold til reglerne i § 34, stk. 2,

nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og bekendtgørelse nr. 354 af 8. april 2015 om revision

af de anerkendte arbejdsløshedskasser, der gælder for regnskabsåret 2015.

Ved revisionen efterprøver revisor, om regnskabet er rigtigt og om de dispositioner, der er omfattet

af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Det reviderede årsregnskab skal være forsynet med en revisionspåtegning, der er udformet i over-

ensstemmelse med de af styrelsen og Rigsrevisionen givne retningslinjer, herunder bestemmel-

serne i erklæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandarder. Hvis der er forbehold, skal

det fremgå af påtegningen.

A-kassernes årsregnskaber og revisionsprotokoller sendes til styrelsen hvert år. Materialet for

regnskabsåret 2015 er modtaget i styrelsen den 15. marts 2016.

Styrelsen har gennemgået a-kassernes regnskaber og revisionsprotokoller for 2015, fulgt op på

revisorernes bemærkninger og undersøgt, om revisorerne har revideret de områder, som revisio-

nen skal omfatte, herunder de uafsluttede forhold fra gennemgangen af regnskaber og revisions-

protokoller for 2014.

Gennemgangen er afsluttet ved, at der er sendt afsluttende brev til den enkelte a-kasse og kas-

sens revisor. I det omfang, at a-kassen ved afslutningen af gennemgangen mangler at følge op på

et eller flere forhold, fremgår det af det afsluttende brev. Styrelsen vil følge op på eventuelle uaf-

sluttede forhold i gennemgangen af årsregnskaberne og revisionsprotokollerne for 2016.

Årsregnskaberne og revisionsprotokollerne for 2016 er modtaget i styrelsen den 15. marts 2017.

2.5.1. A-kassernes økonomi og it

Ved gennemgangen af a-kassernes årsregnskaber mv. for 2015 har styrelsen konstateret i alt 110

forhold a-kasserne skal følge op på angående a-kassernes økonomi og it. For henholdsvis regn-

skabsåret 2013 og 2014 var der 39 forhold og 37 forhold, der skulle følges op på i a-kasserne. De

flere forhold for 2015 skyldes særligt det øgede antal tredjepartserklæringer med en eller flere be-

mærkninger/forbehold og flere tilfælde hvor a-kasserne ikke leverer de oplysninger, som revisorer-

ne har brug for til revisionen af a-kassen.

Resultaterne for 2013-2015 er opdelt på 6 kategorier i tabel 3.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3. Udviklingen i forhold, der skal følges op på 2013

–

2015 angivet i antal

2013

Regnskab og økonomi

Bemærkninger om f.eks. a-kassens bogføring, afstemning af konti, opdatering/udarbejdelse af økonomiske

forretningsgange, beskrivelser og implementering af manuelle kontroller på økonomiområdet, udarbejdelse af

årsregnskab, bemærkninger om a-kassens likviditet, egenkapital og om administrationsaftaler med faglige

forbund mv.

Registrering af medlems- og efterlønsbidragsperioder (vandreblanketten)

Registrering og indberetning af oplysninger til opgørelse af kommunernes medfinansiering af ydelser

Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold

A-kassens it og kontroller

Bemærkninger om mangler i a-kassens generelle it-kontroller (it-sikkerhedspolitik, beredskabsplaner, adgang

til systemer mv) og applikationskontroller (manuelle og programmerede), hvis bemærkningerne ikke angår et

af de ovenstående områder eller er konstateret i stikprøvekontrollen for de risikobetonede områder, jf. tabel 4.

Manglende oplysninger til revisorerne

A-kassen har ikke sikret, at a-kassens revisor får de nødvendige oplysninger, herunder tredjepartserklæringer

fra a-kassens dataleverandører, som revisor skal bruge for at kunne revidere a-kassen i overensstemmelse

med reglerne eller for, at revisor kan afrapportere sin revision rettidigt i revisionsprotokollen.

I alt

2014

2015

35*

45*

110*

*2015 kan ikke sammenlignes med 2013 og 2014, da der fra 1.1.2015 er indført yderligere krav til tredjepartserklæringer. Det betyder, at

der skal indhentes flere erklæringer og derved konstateres også i flere tilfælde, at der er forhold hos a-kassernes dataleverandører, der bør

ændres. Derudover er de nye regler ikke fuldt ud implementeret hos alle a-kasser, idet nogle a-kasser ikke har indhentet de nødvendige

erklæringer. Samlet set betyder det, at det samlede niveau for 2015 er højere end for tidligere år.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Det fremgår af tabel 3, at der har været en stigning fra 37 til 110 i antal forhold, der skal følges op

på fra 2014 til 2015. Stigningen skyldes primært, at antallet af tredjepartserklæringer med en eller

flere bemærkninger/forbehold er steget fra 5 til 35 og en stigning fra 12 til 45 i antallet af tilfælde,

hvor a-kassen ikke har sikret, at a-kassens revisor har fået de oplysninger, som revisor skal bruge i

sin revision af a-kassen.

De 35

”tredjepartserklæringer

med en eller flere bemærkninger/forbehold” er 35 tilfælde, hvor en a-

kasse

har

modtaget en tredjepartserklæring fra a-kassens dataleverandør og hvor a-kassens revi-

sor gør opmærksom på, at der er bemærkninger/forbehold i erklæringen om forhold, der bør æn-

dres enten hos en af a-kassens dataleverandører eller i et af a-kassens it-systemer.

De 45 tilfælde under ”manglende oplysninger til revisorerne” er tilfælde, hvor en a-kasse

ikke

har

sikret, at a-kassens revisor har fået de oplysninger, som revisor skal bruge til sin revision af a-

kassen. Det vil sige, at revisor i 45 tilfælde har manglet oplysninger, som revisor skulle anvende i

sin revision af a-kassen for 2016. I 44 af de 45 tilfælde er det en tredjepartserklæring, der mangler

fra en af a-kassens dataleverandører.

2014 og 2015-tallene kan ikke sammenlignes på de to områder. Stigningen fra 2014 til 2015 skyl-

des, at revisionen af 2015 er foretaget efter nye regler om revision, hvor der er sket en skærpelse

af kravene til indhentelse af tredjepartserklæringer fra a-kassernes dataleverandører, jf. bekendt-

gørelse nr. 354 af 8. april 2015 om revision af de anerkendte a-kasser. Den nye bekendtgørelse

har betydet, at a-kasserne har skullet indhente flere tredjepartserklæringer fra sine dataleverandø-

rer. Det har medført, at revisorerne for det første har gennemgået flere tredjepartserklæringer i

forbindelse med revisionen af 2015 og nogle af disse erklæringer har vist sig at indeholde forbe-

hold og bemærkninger. For det andet har a-kasserne i en del tilfælde ikke fået indhentet tredje-

partserklæringerne i tide til, at a-kassernes revisorer har kunnet lade dem indgå i revision af 2015.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tallene er således udtryk for ændringer i reglerne om revision

–

og er således ikke nødvendigvis

udtryk for, at a-kasserne er begyndt at performe dårligere. Dette ændrer dog ikke ved, at a-

kasserne skal kunne leve op til de nye regler.

Resultaterne på de to områder er nærmere beskrevet nedenfor, herunder også hvad styrelsen har

gjort som led i opfølgningen overfor a-kasserne.

Regnskab, økonomi og registrering af medlems- og efterlønsbidragsperioder

Antallet af forhold, som a-kasserne har skullet følge op på, har været næsten uændret for områ-

derne regnskab og økonomi og for registrering af medlems- og efterlønsbidragsperioder.

Oplysninger til opgørelse af kommunernes medfinansiering af ydelser

2015 er første år, hvor den årlige revision har omfattet a-kassernes registrering og indberetning af

oplysninger til opgørelse af kommunernes medfinansiering af ydelser, jf. bekendtgørelse nr. 354 af

8. april 2015 om revision af de anerkendte a-kasser. I 2015 var der 2 forhold på området, som a-

kasserne skulle følge op.

It og kontroller

Ved gennemgangen af 2013 og 2014 var der, jf. tabel 3, 13 og 3 forhold angående a-kassens it og

kontroller, som a-kassen skulle følge op på. Ved gennemgangen af 2015 er det 10 forhold. En

gennemgang af de 10 forhold viser, at der er tale om forskelligartede bemærkninger angående a-

kassernes it og kontroller, som tilsyneladende skyldes den helt konkrete situation i den enkelte a-

kasse.

Styrelsen følger op i gennemgangen af 2016 på alle forhold, hvor a-kasserne skal følge op angå-

ende a-kassens it og kontroller.

Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold

Ved styrelsens gennemgang af revisionsprotokollerne for 2013 og 2014 var der, jf. tabel 3, hen-

holdsvis 6 og 5 tredjepartserklæringer, hvor en a-kasse

har

modtaget en tredjepartserklæring fra a-

kassens dataleverandør og hvor a-kassens revisor gør opmærksom på, at der er bemærknin-

ger/forbehold i erklæringen, der har betydning for a-kassen. I 2015 var der tale om 35 tredjeparts-

erklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold.

Revisionen af 2015 er foretaget efter en ny revisionsbekendtgørelse, som har betydet at revisorer-

ne har gennemgået langt flere tredjepartserklæringer i forbindelse med revisionen af 2015 og nog-

le af disse erklæringer har vist sig at indeholde forbehold og bemærkninger angående dataleve-

randøren eller a-kassens it-system. Stigningen i antallet af tredjepartserklæringer med forbehold/

bemærkninger skyldes således, at der er indhentet flere tredjepartserklæringer som konsekvens af

en regelændring og at forholdene hos a-kassernes dataleverandører derved er blevet belyst i høje-

re grad og der konstateres dermed også flere forhold, der skal følges op på.

De 35 tredjepartserklæringer med bemærkninger/forbehold angår 20 a-kasser og fordeler sig på 4

dataleverandører. Styrelsen har som led i opfølgningen anmodet de 20 a-kasser om at kontakte

deres dataleverandører og sikre sig, at revisionsprotokollerne for 2016 ikke indeholder tilsvarende

bemærkninger/forbehold. I forbindelse med gennemgangen af 2016 følger styrelsen op på alle

revisorers bemærkninger angående bemærkninger/forbehold i tredjepartserklæringer.

Manglende oplysninger til revisorerne

De 45 tilfælde, jf. tabel 3, om

”manglende oplysninger til revisorerne” er

45 tilfælde, hvor en a-

kasse ikke har sørget for, at a-kassens revisor har fået de oplysninger, som revisor skal bruge til

sin revision af a-kassen. Det vil sige, at grundlaget for revisionen af a-kassen for 2016 er mangel-

fuldt i 45 tilfælde.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

I 44 af de 45 tilfælde består manglen i, at en a-kasse ikke har indhentet en tredjepartserklæring fra

a-kassens dataleverandør, som revisor skal anvende til sin revision. Det er vigtigt, at a-kasserne

stiller de tredjepartserklæringer til rådighed for revisorerne, som revisorerne har brug for til deres

revision. Tredjepartserklæringerne skal give a-kassernes revisorer oplysninger om a-kassernes

dataleverandører og de it-systemer, som a-kassen anvender, så revisorerne kan udføre it-

revisionen af a-kasserne på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Ved styrelsens gennemgang af 2013 og 2014 var der henholdsvis 2 og 12 tilfælde, hvor en a-

kasse ikke leverede de fornødne oplysninger til sin revisor. I 2015 var det steget til 45 tilfælde for-

delt på 20 a-kasser.

Som det fremgår ovenfor, er revisionen af 2015 er foretaget efter en ny revisionsbekendtgørelse.

Stigningen i antallet af tredjepartserklæringer, der ikke er indhentet, skyldes således, at der er ind-

ført krav om indhentelse af flere tredjepartserklæringer og a-kasserne har ikke fået indhentet dem

alle.

Indskærpelse af pligt til at indhente tredjepartserklæringer

Styrelsen har drøftet problemstillingen med de manglende tredjepartserklæringer med a-kassernes

revisorer på et møde den 24. januar 2017. På den baggrund har styrelsen ved brev af 30. januar

2017 til samtlige a-kasser indskærpet, at a-kassernes ledelse skal sikre sig, at a-kassen modtager

alle de fornødne tredjepartserklæringer for 2016 fra a-kassens it-leverandører, og at a-kassernes

revisorer modtager erklæringerne så betids, at a-kassens revisorer kan udtale sig om dem i revisi-

onsprotokollerne for 2016.

I forbindelse med styrelsens gennemgang af revisionsprotokollaterne for 2016 følger styrelsen op

overfor alle a-kasserne på, om a-kasserne har sikret, at revisorerne har modtaget alle de påkræ-

vede tredjepartserklæringer i tide til, at erklæringerne indgår i revisionen af 2016.

Tabel 4. Fordelingen på a-kasser af antal forhold, der skal følges op på, 2013

–

2015

Antal forhold der skal følges op på

1-2

3-4

5-6

7-9

*2013 og 2014 viser fordelingen på 26 a-kasser. 2015 viser fordelingen på 25 a-kasser.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2013

2014

2015*

Fordeling på a-kasser

Tabel 4 viser, at der generelt har været en stigning i antallet af forhold, der skal ændres hos a-

kasserne. Stigningen er en konsekvens af det øgede antal af forbehold/bemærkninger i tredje-

partserklæring og det øgede antal af tilfælde, hvor revisorerne har manglet oplysninger til deres

revision, jf. ovenfor.

2.5.2. De særligt risikobetonede områder

Styrelsen har i bekendtgørelsen om revision af de anerkendte a-kasser fastsat særligt risikobeto-

nede områder, som skal gennemgås årligt ved stikprøver. Der er tale om følgende områder:

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Korrekt belægning af dagpengekort

Supplerende dagpenge

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Rådighed

Overgang til efterløn

Korrekt belægning af efterlønskort

Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet

EØS-administrationen

Pkt. 8 og 9 indgår efter en revision af bekendtgørelsen i bekendtgørelsen for revisionen for regn-

skabsåret 2015 og frem.

Tabel 5. Antal stikprøver, antal fejl og fejlprocent for pkt. 1-9, 2013-2015

Dagpenge, rådighed og efterløn(pkt. 1-7)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og systematiske/betydelige)

Fejlprocent

Opkrævning af krav og statskrav(pkt. 8)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og systematiske/betydelige)

Fejlprocent

EØS-Administrationen(pkt. 9)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent(antal fejl/antal stikprøver)

Pkt. 1-9, i alt

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og systemati-

ske/betydeligere)

Fejlprocent

(pkt. 1-7)

3.432

276

8,0

(pkt. 1-7)

3.107

236

7,6

154

2,6

(pkt. 1-9)

3.556

290

8,2

537*

32*

6,0*

2013

3.432

276

8,0

2014

3.107

236

7,6

2015

2.865

254

8,9

* Pkt. 8 viser resultater af temarevisionen 2016 omfattede både opkrævning af krav og statskrav og revision af a-kassernes afgørelser.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Revisorerne har i alt gennemgået 3.556 stikprøver i revisionen af pkt. 1-9 for regnskabsåret

2015. Resultaterne for pkt. 8 (temarevisionen) er nærmere beskrevet under afsnit 2.5.4.

Revisorerne har i deres afrapportering for 2015 sondret mellem enkeltstående fejl og systemati-

ske/betydelige fejl. Sondringen er gennemført ud fra den væsentlighedsbetragtning, at systemati-

ske/betydelige fejl må forventes at opstå igen og der er derfor særligt behov for forebyggende tiltag

hos a-kassen. Formålet er at rette fokus på den efterfølgende opfølgning hos a-kasse, a-kassens

revisor og hos styrelsen på de fejl hos a-kassen, hvor der er størst risiko for, at fejlene opstår igen.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6. Fordeling af fejl, pkt. 1- 9, 2015

Antal stikprøver med

fejl, hvor fejlen er en-

keltstående

235

Antal stikprøver med

fejl, hvor fejlen er sy-

stematisk/betydelig

Antal fejl

1. Belægning/dagpengekort

2. Supplerende dagpenge

3. Selvstændig virksomhed/bibeskæftigelse

4. Rådighed

5. Overgang til efterløn

6. Belægning/efterlønskort

7. Drift af selvstændighed virksomhed samtidig med efter-

løn

8. Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet*

9. EØS- administration

I alt

290

*Pkt. 8 viser resultater af temarevisionen 2016 omfattede både opkrævning af krav og statskrav og revision af a-kassernes afgørelser.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ud af de i alt 290 stikprøver med fejl, var fejlen systematisk/betydelig i 55 af stikprøverne.

De 55 stikprøver med fejl, hvor fejlen er systematisk/betydelig, fordeler sig på i alt 4 a-kasser. Der

er således 21 a-kasser, hvor der ikke er konstateret systematiske/betydelige fejl.

Styrelsen har i gennemgangen af 2015 fulgt op på alle de systematiske/betydelige fejl, herunder på

at a-kassens revisor kan konstatere, at a-kasserne har sikret, f.eks. ved implementering af ændrin-

ger i forretningsgange, undervisning af medarbejdere mv., at de systematiske/betydelige fejl ikke

opstår igen efterfølgende.

2.5.3. A-kassernes brug af indkomstregisteret

A-kasserne

bruger oplysninger fra indkomstregistret til at føre kontrol med, at der ikke sker fejlud-

betalinger til medlemmerne. A-kasserne har kun ret til at slå op i indkomstregistret for egne med-

lemmer. A-kasserne skal derfor foretage logning af alle opslag i indkomstregisteret, og a-

kassernes revisorer skal kontrollere alle logningerne og undersøge, at der udelukkende er hentet

oplysninger i overensstemmelse med reglerne.

Hvis revisor oplyser, at en a-kasse har indført en spærring i sit it-system, så a-kassen kun kan slå

op på egne medlemmer, er dette tilstrækkeligt. Reglerne om opslag på egne medlemmer, logning

og revision fremgår af § 3, § 7, stk. 2 og § 9, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om

tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration samt § 14 i bekendtgørelse nr.

354 af 8. april 2015 om revision af de anerkendte a-kasser.

Ved afslutningen af gennemgangen af revisionsprotokollerne for 2015 har ingen a-kasse fået be-

mærkninger på området. Ved afslutningen af gennemgangen af revisionsprotokollerne for 2014 fik

1 a-kasse bemærkninger på området.

Der gælder yderlige krav til a-kassernes administration på området, Herunder skal den enkelte

bruger i a-kassen have særlig adkomst til opslag, den enkelte bruger har tavshedspligt og a-

kassen skal i øvrigt overholde regler om for sikker anvendelse af indkomstregisteret, jf. § 3 i be-

kendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers ad-

ministration.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

2.5.4. Resultatet af revisionstema 2015 om a-kassernes administration af reglerne om tilba-

gebetaling og inddrivelse

Beskrivelse af undersøgelsen

Revisionstemaet retter sig mod korrekt administration i a-kasserne af reglerne om tilbagebetaling

af ydelser, herunder:

1. om der i forbindelse med tilbagebetalingssager er truffet afgørelse over for medlemmet og

om afgørelsen opfylder kravene i bekendtgørelsen om krav til a-kassernes sagsbehandling

og afgørelse, og

2. om reglerne for opkrævning er fulgt, herunder om a-kassen har rejst krav om tilbagebeta-

ling, om der ved misligholdelse er truffet afgørelse om slettelse, og om kravet er oversendt

til RIM (Restanceinddrivelsesmyndigheden)

Resultatet af revisorernes undersøgelse

Tabel 7. Resultat af revisionens gennemgang

Antal

Stikprøver

Fejl i alt

Fejl af enkeltstående karakter

Fejl af betydelig/systematisk karakter

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Resultat

537

15 a-kasser var helt fejlfrie på de 2 undersøgte områder, og 10 a-kasser havde alene fejl i admini-

strationen af reglerne om opkrævning.

Resultatet for hver af de 2 delelementer af undersøgelsen

Ad 1) Samtlige a-kasser administrerede tilbagebetalingssager, hvor der er truffet afgørelse over for

medlemmet og afgørelsen opfylder kravene i bekendtgørelsen om krav til a-kassernes sagsbe-

handling og afgørelse uden fejl.

Ad 2). Der blev på området vedrørende om reglerne for opkrævning er fulgt konstateret 21 fejl af

enkeltstående karakter, hvor der fx var tale om, at standardbreve manglede formulering om over-

sendelse af kravet til inddrivelse i tilfælde af misligholdelse.1 a-kasse står for 10 af disse fejl og de

øvrige 11 fejl fordeler sig på 9 a-kasser.

Der blev konstateret 11 fejl af betydelig/systematisk karakter, hvor der fx var tale om, at der ikke

var sendt anmodning om transport i overskydende skat, at der ikke var foretaget rykker af med-

lemmet for manglende betaling eller at der ikke var fulgt op på, om medlemmerne havde overholdt

et frivilligt forlig. Disse 11 fejl af betydelig/systematisk karakter fordeler sig på 3 a-kasser.

Konklusion

De er styrelsens sammenfattende vurdering at a-kassernes administration af de pågældende om-

råder generelt er tilfredsstillende. Der lægges vægt på, at fejl af betydelig/systematisk karakter

alene fordeler sig på 3 a-kasser, og hvor der i forbindelse med revisionen er foretaget opretning i

a-kasserne af årsagen til disse fejl.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes administration af ydelses-

områder under Beskæftigelsesministeriet, hvor der ydes stats-

refusion

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelsesområder, der ligger under Be-

skæftigelsesministeriet, sker blandt andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisions-

beretninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

. (se bilag 1 om samspil og ar-

bejdsdeling mellem tilsynsaktørerne på det refusionsbelagte område i kommunerne og bilag 2 Til-

synets tilrettelæggelse i forhold til kommunerne

– uddybende bemærkninger om STAR’s opgaver)

Derudover fører styrelsen tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om jobparate

borgere på integrationsydelse eller kontanthjælp, jf. § 13 d, stk.1, i lov om aktiv social politik. Tilsy-

net omfatter kommunernes afgørelser i sager med negative hændelser. Det vil sige situationer,

hvor ydelsesmodtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra tilbud

eller jobsamtale eller på anden måde har handlet, så kommunen skal tage stilling til, om hjælpen

skal reduceres og/eller ophøre.

3.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger

I alle 98 kommuner skal der i henhold til § 71 i regnskabsbekendtgørelsen hvert år gennemføres

en revision af kommunens forvaltning af de tilskud og refusioner, som den modtager fra staten.

Kommunens revisor samler resultaterne fra revisionsgennemgangen i en revisionsberetning, som

sendes til kommunalbestyrelsen. Det fremgår bl.a. af beretningen, hvis revisor har haft bemærk-

ninger eller kommentarer til kommunens sagsbehandling og administration på de enkelte lovområ-

der. Styrelsen modtager en kopi af den del af beretningen, der vedrører Beskæftigelsesministeriets

områder, og det er styrelsens opgave at gennemgå beretningerne og at følge op overfor kommu-

nerne.

Styrelsens behandling af de kommunale revisionsberetninger sker med udgangspunkt i de regler,

der er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen. Når styrelsen har gennemgået revisionsberetningen,

sender styrelsen en tilbagemelding (decisionsskrivelse) til kommunalbestyrelsen og kommunens

revisor. Decisionsskrivelsen indeholder styrelsens stillingtagen til spørgsmål af betydning for stats-

refusion og tilskud samt den eventuelle vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.

Som reaktion på revisors kritiske bemærkninger kan styrelsen bede kommunen om at følge op på

revisors råd og anbefalinger, at modtage en nærmere redegørelse for en opretning af et admini-

strationsområde og/eller at gennemgå samtlige sager på et område eller at redegøre for tiltag, der

skal forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen, eller kræve, at kommunen tilbagebetaler modtagne

refusioner og/eller tilskud.

På baggrund af revisorernes redegørelser for resultaterne af den udførte revision i revisionsberet-

ningerne opdeler styrelsen vurderingen af kommunernes administration i 4 kategorier for at sætte

fokus på, om de enkelte personsagsområder bliver administreret generelt i overensstemmelse med

lovgivningen, og for at følge og tydeliggøre udviklingen i kommunernes administration på de for-

skellige personsagsområder, jf. tabel 1.

Bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne-

og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Under-

visningsministeriets ressortområder.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8. Kategorisering af kommunerne

Kategori

Tilfredsstillende

Administration

Alle personsagsområder administreres generelt i overensstemmelse med lovgivningen

Der er et eller flere personsagsområder, der ikke generelt administreres i overensstemmelse med lov-

givningen og/eller der er revisionsbemærkninger

i delberetningen, men det fremgår af hovedberetnin-

gen, at disse er afsluttet

Der er en eller flere revisionsbemærkninger

Ikke tilfredsstillende

Kommunen har igen revisionsbemærkninger på samme personsagsområde

Revisor har taget forbehold på endelig restafregning vedr. refusion /regnskabet

Ikke helt tilfredsstillende

Utilstrækkelig

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

3.1.1.

Resultatet

af gennemgangen for 2015

Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger for 2015 er afsluttet, og der er i overens-

stemmelse med sædvanlig praksis udarbejdet en samlet afrapportering om revisionsgennemgan-

gen og resultaterne er præsenteret for de kommunale revisorer og Rigsrevisionen den 8. juni 2017.

Resultatet fra gennemgangen af revisionsberetningerne har vist, at der er flere kommuner, der har

fået revisionsbemærkninger i 2015 end i 2014 og der er konstateret flere fejl på særligt kontant-

hjælps- og sygedagpenge området. Man skal dog være opmærksom på, at mange af de fejl der

har givet revisorerne anledning til bemærkninger har været fejl af formel karakter, herunder fx

manglende opfølgning og fejl med læse/skrivetest og dermed i de fleste tilfælde ikke har haft udbe-

talings- eller refusionsmæssige konsekvenser for staten, kommunen eller borgeren.

3.1.2 Fokusrevision 2015 om jobrotation

I forbindelse med et konkret jobrotationsprojekt blev styrelsen i foråret 2015 opmærksom på, at der

i strid med reglerne blev udbetalt jobrotationsydelse i tilfælde, hvor de beskæftigede, der går i ef-

teruddannelse, bor og arbejder i udlandet og ikke har tilknytning til det danske arbejdsmarked, og

hvor vikarerne er ansat i en virksomhed beliggende i Danmark, og dermed ikke varetager de be-

skæftigedes arbejdsopgaver, mens de deltager i efteruddannelse.

Styrelsen fik på den baggrund foretaget en fokusrevision af de kommunale revisorer i 22 kommu-

ner, og resultatet heraf viste, at alle ansatte i de undersøgte sager havde tilknytning til det danske

arbejdsmarked, og alle virksomhederne var beliggende i Danmark. Det er på den baggrund vurde-

ringen, at en tilsvarende praksis med jobrotationsprojekter i udlandet ikke forekommer i andre

kommuner.

Revisorerne pegede dog også på, at der er et forbedringspotentiale i administrationen af jobrotati-

onsordningen, særligt med hensyn til at sikre tilstrækkelig dokumentation i sagerne.

Endvidere konstaterede revisorerne, at forretningsgangene i de enkelte kommuner varierede me-

get i opbygning, detaljeringsgrad, indhold mv. De skriftlige forretningsgangsbeskrivelser var meget

koncentreret om jobcenterets sagsbehandling i tilknytning til ansøgninger og bevilling af jobrotati-

onsydelse, men der var behov for at styrke beskrivelser af forretningsgange i projektperioden.

Næsten alle kommuner i undersøgelsen havde fastsat retningslinjer for tilsyn, men der var variati-

oner i retningslinjer og tilsynsrutiner i de enkelte kommuner. Kun få kommuner havde fastlagt og

beskrevet et struktureret ledelsestilsyn på jobrotationsområdet.

Når revisionen afgiver revisionsbemærkninger, er der tale om alvorlige fejl, som ifølge regnskabsbekendtgørelsen kræver et opfølgningsarbejde fra

byrådets/kommunalbestyrelsens side.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen har udarbejdet et opsamlingsnotat af 6. juni 2016 med resultatet af fokusrevisionen om

jobrotation og revisorernes generelle konklusioner og anbefalinger. Notatet er sendt til alle kom-

muner, da revisorernes anbefalinger ikke kun er rettet mod de kommuner, der var omfattet af fo-

kusrevisionen, men vil kunne være en god rettesnor for andre kommuner i det videre arbejde med

at tilrettelægge administrationen af jobrotationsordningen. Notatet er medtaget som bilag til denne

statusrapport.

Revisorerne har også anbefalet nogle præciseringer m.v. i vejledningen om jobrotation, og disse

anbefalinger indgår i styrelsens igangværende arbejde med at opdatere den nuværende vejledning

nr. 9234 af 15. april 2015.

De konkrete resultater i de enkelte kommuner og eventuelle opfølgningsbehov meddelte revisorer-

ne til kommunalbestyrelserne som led i den sædvanlige afrapportering vedrørende regnskabsåret

2015. Resultaterne af fokusrevisionen i de enkelte kommuner har således indgået i styrelsens be-

handling af revisionsberetningerne for 2015.

3.2. Det kommunale rådighedstilsyn

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om jobparate borgere på

integrationsydelse og kontanthjælp, jf. § 13 d i lov om aktiv social politik. Rådighedstilsynet omfat-

ter sager med negative hændelser, dvs. tilfælde, hvor ydelsesmodtageren ikke har bekræftet sin

tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra et tilbud eller en jobsamtale, eller på anden måde har

handlet, så kommunen skal tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller ophøre.

Tilsynet består i en stikprøvebaseret gennemgang af sager med negative hændelser, som styrel-

sen enten får tilsendt eller får udleveret ved tilsynsbesøg i kommunen. Tilsynssagerne udtrækkes

på baggrund af kommunens indberetninger til det fælles datagrundlag af rådighedssanktioner til

jobparate ydelsesmodtagere.

Styrelsen gennemgår kommunens sagsmateriale på den pågældende person for et helt kvartal for

at undersøge, om der i perioden har foreligget andre negative hændelser, som ikke er omfattet af

de rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 4, og om kommunen i så fald har sanktioneret korrekt

efter aktivlovens §§ 36-41.

Styrelsen opretter en sag for hver negativ hændelse. Det vil sige, at der oprettes flere sager på et

udtrukket cpr.nr., hvis der er flere negative hændelser i perioden. Omvendt er der også nogle af de

udvalgte sager, som udgår af tilsynet, fx hvis den indberettede sanktion viser sig at vedrøre en

negativ hændelse, som er uden for tilsynsperioden.

For hver af de negative hændelser, der er indgået i tilsynet, får kommunen en skriftlig tilbagemel-

ding med styrelsens vurdering af, om kommunens afgørelse er korrekt eller med fejl.

En afgørelse med fejl er som udgangspunkt en afgørelse, som burde have haft et andet resultat.

Styrelsen registrerer desuden en kommune for en fejl, hvis den har undladt at sanktionere en ne-

gativ hændelse, der skulle have været sanktioneret efter reglerne, eller hvis kommunen har truffet

en rigtig afgørelse, men ikke har effektueret sanktionen korrekt.

Styrelsen sender en afrapportering til kommunalbestyrelsen med det samlede resultat af tilsynet

med kommunens rådighedsadministration.

3.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2016 og 1. halvår 2017

Styrelsen foretog i 2016 stikprøveundersøgelser af 16 kommuner: Egedal, Frederikshavn, Guld-

borgsund, Herlev, Herning, Hjørring, Ishøj, København, Køge, Middelfart, Næstved, Odsherred,

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Randers, Roskilde, Svendborg, Varde. 6 tilsyn blev gennemført ved besøg i kommunen, mens de

øvrige kommuner indsendte sagsmateriale til vurdering i styrelsen.

Fra hver kommune blev der som udgangspunkt udtrukket 25 cpr. numre på jobparate kontant-

hjælpsmodtagere, som havde fået mindst en rådighedssanktion i det pågældende kvartal (Der er

udvalgt sanktionssager fra 4. kvartal 2015,1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016). Dog var der blandt

de udvalgte tilsynskommuner nogle mindre kommuner, som havde sanktioneret færre end 25 per-

soner.

Resultaterne af tilsynene med de 16 kommuner i 2016 fremgår af tabel 9.

Tabel 9. Resultatet af det kommunale rådighedstilsyn 2016: Antal sager fordelt på kommuner, henholdsvis sager fordelt på kor-

rekt afgjorte sager og forkert afgjorte sager.

Kommune

Egedal

Frederikshavn

Guldborgsund

Herlev

Herning

Hjørring

Ishøj

København

Køge

Middelfart

Næstved

Odsherred

Randers

Roskilde

Svendborg

Varde

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Korrekt

331

Fejl

Vurderet i alt

414

Styrelsen har i alt gennemgået 414 sager med negative hændelser, og i 331 af sagerne vurderede

styrelsen, at kommunens sagsbehandling var i overensstemmelse med aktivlovens rådigheds- og

sanktionsregler. 83 sager er registreret med fejl.

Antallet af vurderede sager varierer fra 3 sager i Egedal Kommune til 43 sager i Frederikshavns

Kommune, og hvad resultaterne angår, var alle sager fra Egedal Kommune og Guldborgsund

Kommune (henholdsvis 3 og 24) håndteret korrekt, mens der blev fundet fejl i 16 ud af Middelfart

Kommunes 22 sager og i 7 af Ishøj Kommunes 22 sager.

Efter styrelsens vurdering er det ikke ud fra de samlede resultater af stikprøveundersøgelserne

muligt at udlede noget generelt om kvaliteten af kommunernes sagsbehandling.

Størstedelen af de konstaterede fejl skyldes, at kommunen ikke har udmøntet den trufne afgørelse

om sanktion korrekt. Typisk består fejlen i, at der er talt for få eller for mange dage med ved opgø-

relsen af en periodesanktion, og problemet ses især i sager om afmelding som arbejdssøgende på

grund af manglende tjek af jobforslag på Jobnet. Efter aktivlovens § 38, stk. 2, skal kommunen i

afmeldingssagerne foretage fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har

været afmeldt, men nogle kommuner får ikke altid opgjort sanktionsperioden korrekt.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

I en del af sagerne efter § 38, stk. 2, har kommunen ved forkert anvendelse af reglerne foretaget

fradrag i hjælpen i situationer, hvor personen er blevet afmeldt, men gentilmeldt samme dag. Det

gælder bl.a. størstedelen af sagerne med fejl i Middelfart Kommune. Ankestyrelsen har dog den

17. februar 2017 offentliggjort principafgørelse 7-17, som fastslår, at der ikke skal ske fradrag i

hjælpen, når borgeren tilmelder sig Jobnet samme dag, som borgeren er blevet afmeldt, da borge-

ren ikke har været afmeldt én dag. Det må derfor forventes, at der fremover vil forekomme væsent-

ligt færre fejl af den type i kommunerne.

2017

har styrelsen foreløbig gennemført rådighedstilsyn med 13 kommuner: Furesø, Faaborg-

Midtfyn, Glostrup, Hvidovre, Lolland, Mariagerfjord, Nyborg, Skanderborg, Slagelse, Syddjurs,

Vesthimmerland, Aabenraa. Tilsynene med Slagelse og Kalundborg Kommuner blev foretaget ved

besøg i kommunerne, mens de øvrige kommuner indsendte sagsmateriale til gennemgang i styrel-

sen.

Ligesom i 2016 blev der som udgangspunkt udtrukket 25 stikprøver blandt jobparate ydelsesmod-

tagere, der havde modtaget en rådighedssanktion i det pågældende kvartal (3. eller 4. kvartal

2016), men nogle kommuner havde dog sanktioneret færre end 25 personer i perioden.

Resultatet af de hidtil gennemførte tilsyn i 2017 fremgår af tabel 10.

Tabel 10. Resultatet af det kommunale rådighedstilsyn, 1. halvår 2017: Antal sager fordelt på kommuner, henholdsvis sager

fordelt på korrekt afgjorte sager og forkert afgjorte sager.

Kommune

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Glostrup

Hvidovre

Kalundborg

Lolland

Mariagerfjord

Nyborg

Skanderborg

Slagelse

Syddjurs

Vesthimmerland

Aabenraa

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Korrekt

193

Fejl

Vurderet i alt

225

Der er sammenlagt gennemgået 225 sager med negative hændelser i de 13 kommuner, som sty-

relsen har udvalgt til rådighedstilsynet i første halvdel af 2017. Heraf var 193 sager efter styrelsens

vurdering behandlet i overensstemmelse med sanktionsreglerne, mens der blev konstateret fejl i

sammenlagt 32 sager.

Forkert sanktionering efter aktivlovens § 38, stk. 2, ved afmelding som jobsøgende tegner sig i

lighed med tidligere undersøgelser for en forholdsvis stor del af de konstaterede fejl. Det gælder fx

for Lolland Kommune, hvor alle 7 konstaterede fejl skyldtes, at der var sanktioneret ved af- og gen-

tilmelding samme dag.

Det må dog forventes, at der fremover vil være væsentligt færre systematiske fejl ved kommuner-

nes behandling af sager med af- og gentilmelding samme dag, da Ankestyrelsen som nævnt oven-

for nu har fastslået retstilstanden ved principafgørelse 7-17.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Der er ret store forskelle kommunerne imellem, både med hensyn til antal sager og fejlniveau, som

efter styrelsens vurdering gør det vanskeligt ud fra de samlede resultater af stikprøveundersøgel-

serne at konkludere noget generelt om kvaliteten af kommunernes sagsbehandling.

På baggrund af det gennemgåede sagsmateriale og dialogen med kommuner ved tilsynsbesøg er

det dog styrelsens samlede vurdering, at langt de fleste kommuner har velfungerende procedurer

til at opfange, registrere og vurdere negative hændelser, men resultaterne viser også, at nogle

kommuner bør forbedre sagsbehandlingen, så der sker korrekt sanktionering i alle sager.

I andet halvår 2017 vil styrelsen foretage tilsvarende stikprøveundersøgelser af sanktionssager fra

1. og 2. kvartal 2017 i yderligere 9 kommuner: Ballerup, Fanø, Haderslev, Halsnæs, Helsingør,

Morsø, Odense, Rødovre, Viborg. Resultaterne heraf forventes medtaget ved afrapporteringen til

Tilsynsrådet om styrelsens samlede tilsynsaktiviteter i 2017.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4. Indsatsen for at minimere omfanget af fejludbetalin-

ger

Styrelsen fører tilsyn med rigtigheden af og a-kassernes anvendelse af de oplysninger, som ledige

medlemmer og medlemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter mv., jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 88-91b.

Kontrollen består bl.a. i overvågning af a-kassernes anvendelse af medlemmernes oplysninger i

Indkomstregistret, ved udtræk af ydelsesmodtageres oplysninger i SKAT´s Centrale Oplysnings-

seddel Register (COR) og ved anmeldelser.

4.1. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved udtræk i Indkomstregisteret

A-kassernes kontrol med, at der ikke sker fejludbetalinger til medlemmerne, er siden 2011 bl.a.

foretaget ved brug af oplysninger fra Indkomstregistret. Kontrollen omfatter de medlemmer, der har

været tilmeldt som ledige eller været på efterløn i hele kontrolperioden, der er et kvartal. Kontrollen

foregår ved, at a-kasserne samkører medlemmets oplysninger på ydelseskortet med oplysninger i

Indkomstregistret. Styrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollen i en årlig skrivelse

til a-kasserne. A-kasserne afrapporterer kvartalsvist resultaterne af kontrollen til styrelsen.

A-kassernes afrapportering vedrører:

•

antal sager, der kontrolleres

antal sager til manuel kontrol

antal fejludbetalinger (tilbagebetaling/efterbetaling/eneansvar for a-kassen)

antal ikke-færdigbehandlede sager

antal svigssanktioner/antal uagtsomhedssanktioner

antal karantænetimer

antal høringsbreve, m.v.

8 til 9 uger efter sidste dagpengeperiode i kontrolperioden skal a-kassen afrapportere til styrelsen

om antallet af sager, der er udtaget til manuel behandling (Del-afrapportering). A-kassen har 3 må-

neder til at færdigbehandle og eventuelt træffe afgørelse i sagerne. Afrapporteringen for fx 1. kvar-

tal 2016 skal således være afsluttet 1. august 2016 (Endelig afrapportering).

Aktuel status for udviklingen af kontrollen

Det overordnede sigte med indkomstregisterkontrollen er at identificere og standse kilder til fejlud-

betalinger tidligt i forløbet og at denne tidlige indsats dermed forhindrer langvarige fejludbetalinger

med store tilbagebetalingskrav og deraf følgende sanktioner til følge.

Udviklingen over perioden 2011

–

2014 viste et fald i antallet af fejludbetalinger og i det økonomi-

ske resultat (tilbagebetalingsbeløbet plus det økonomiske resultat af, at der ikke udbetales ydelser

under karantæne). Det gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb pr. sag faldt i perioden fra ca. 15.750

kr. pr sag til 13.000 kr. pr. sag.

I 2015 steg antallet af fejludbetalinger, for igen at falde i 2016 til det hidtidige laveste niveau siden

a-kasserne påbegyndte kontrollen ved brug af Indkomstregisteret. Det gennemsnitlige tilbagebeta-

lingsbeløb er i 2016 faldet til 10.575 kr. pr. sag, hvilket tyder på, at a-kasserne identificerer og

standser fejludbetalinger tidligere i forløbet.

Dagpengereformens månedsbaserede udbetalingssystem træder i kraft den 1. juli 2017, og udbe-

talingen baseres herefter automatisk på Indkomstregistret.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kontrollen ved brug af data fra Indkomstregisteret er derfor ophørt den 30. juni 2017. Endelig sta-

tus for kontrollen i perioden 2011

–

1. halvår 2017 vil indgå i statusrapporten for 2017.

Tabel 11. Oversigt over udviklingen af kontrollen i perioden 2011

–

2016

Periode

Antal kontrol-

sager

22.774

23.133

21.883

22.814

23.953

19.940

Antal fejludbeta-

linger

3.540

3.757

2.727

2.776

3.176

2.567

Økonomisk resultat af Økonomisk resultat af

tilbagebetalingssager

sanktion (mio.kr)

(mio. kr.)

55,7

51,5

50,4

35,5

37,8

39,7

27,1

46,9

31,5

32,2

36,0

19,2

Samlet økonomisk

resultat

(mio.kr.)

107,2

97,3

67,0

70,0

75,8

46,3

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.2. Kontrol med dobbeltforsørgelse

–

Skatteregisterkontrol 2015

Som et supplement til a-kassernes brug af udtræk fra Indkomstregistret anvender styrelsen oplys-

ninger fra SKAT (skatteregisterkontrollen) til at føre kontrol med, om lønmodtagere og særligt selv-

stændige dagpenge

–

og efterlønsmodtagere har modtaget dobbeltforsørgelse.

Styrelsen indhenter oplysninger fra SKAT om dels lønindkomst og dels skattemæssige forhold om

drift af selvstændig virksomhed. Oplysningerne leveres grupperet i forhold til størrelsen af indkomst

og udbetalte ydelser. Styrelsen foretager på baggrund af oplysningerne og tidligere erfaringer på

området en kvalificeret vurdering af, hvilke grupper der skal indgå i kontrollen.

Data fra SKAT foreligger for lønmodtagere i løbet af 2. kvartal og for selvstændige i 3. kvartal i det

efterfølgende indkomstår. Data analyseres og kvalificeres i styrelsen inden udsendelse til a-

kasserne. Kontrollen vedrørende 2015 for både lønmodtagere og selvstændige blev påbegyndt i 3.

kvartal i 2016 og er afsluttet i 1. halvår 2017.

4.2.1. Kontrollen af lønmodtagere for indkomståret 2015

Skatteregisterundersøgelsen for indkomståret 2015 er udvalgt ud fra følgende kriterier:

Tabel 12. Kriterier for udvælgelse 2015

Størrelse af modtaget ydelse

Medlemmer, der har været ledige og som har modtaget fulde ydelser (mere end 210.000 kr.) samtidig med, at de har haft anden indkomst.

Medlemmer der har modtaget mellem 160.000

–

180.000 kr. i ydelse og som har haft anden indkomst på over 100.000 kr.

Medlemmer der har været ledige og som har modtaget mellem 180.000

–

210.000 kr. i ydelse samtidig med modtagelse af anden indkomst.

Medlemmer der har modtaget fulde dagpenge/efterløn (mere end 210.000 kr.) samtidig med, at de har fratrukket udgifter til kørsel mellem

hjem og arbejde (kørselsfradrag)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

A-kasserne er blevet bedt om dels, at oplyse om sagen allerede er indgået i den kvartalsvise kon-

trol ved brug af indkomstregistret, dels om sagen er behandlet som et led i a-kassens egenkontrol.

De sager, der allerede er indgået i indkomstregisterkontrollen og a-kassernes egenkontrol, er ud-

gået af kontrollen. Resultaterne for skatteregisterkontrollen for 2014 er udsøgt efter samme kriteri-

er som for 2015 og er derfor medtaget i tabellen til sammenligning.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 13. Oversigt over fordeling af sager

Fordeling af sager

Antal sager, der er indgået i a-kassernes egen kvartalsvise kontrol ved brug af indkomstregistret

Antal sager, der er behandlet af a-kassen af andre årsager end i relation til indkomstregisterkontrollen (a-kassernes egen-

kontrol)

Antal sager, der hverken er indgået i indkomstregisterkontrollen eller i a-kassernes egenkontrol

Antal sager, i alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

164

577

771

2015

581

679

Tabel 14. Oversigt over andel af sager, der er indgået i indkomstregisterkontrollen, i a-kassernes egenkontrol eller hverken er indgået i

indkomstregisterkontrollen eller i a-kassernes egenkontrol

2014

2015

Andel af sager, der er indgået i a-kassernes egen kvartalsvise kontrol ved brug af indkomstregistret

21 %

12 %

Andel af sager, der er behandlet af a-kassen af andre årsager end i relation til indkomstregisterkontrollen (a-kassernes

egenkontrol)

Andel af sager, der hverken er indgået i indkomstregisterkontrollen eller i a-kassernes egenkontrol

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

75 %

86 %

Af tabel 14 ses, at andelen af sager, der indgik i a-kassernes kvartalsvise kontrol ved brug af ind-

komstregistret var faldende fra 2014 til 2015 (21 pct. til12 pct.). Samtidigt steg antallet af sager, der

hverken er indgået i indkomstregisterkontrollen eller i a-kassernes egenkontrol (75 pct. til 86 pct.).

Dette er en forventet udvikling, idet indkomstregisterkontrollens sigte er at identificere og standse

kilder til fejludbetaling tidligt i forløbet og at denne tidlige indsats dermed forhindrer langvarige fejl-

udbetalinger med store tilbagebetalingskrav og deraf følgende sanktion til følge.

Videre skal skatteregisterkontrollen ses som et supplement til a-kassernes kontrol ved brug af ind-

komstregistret. Styrelsen har på baggrund af data for indkomstårene 2012

–

2014 og risiko og væ-

sentlighed kvalitetsudviklet udvælgelseskriterierne og har dermed kunnet øge andelen af sager,

der med stor sandsynlighed ikke er indgået indkomstregisterkontrollen.

Resultat af skatteregisterkontrollen for indkomståret 2015

Kontrollen omfatter kun de sager, der hverken er indgået i indkomstregisterkontrollen eller i a-

kassernes egenkontrol. I 2015 var der tale om 581 sager.

I de sager, hvor a-kassen konstaterer, at der er sket en fejludbetaling, træffer a-kassen afgørelse

over for medlemmet om tilbagebetaling, kasse-eneansvar og / eller efterbetaling.

A-kassen træffer afgørelse om

tilbagebetaling,

når medlemmet ved svig eller uagtsomhed har fået

udbetalt en ydelse, som medlemmet ikke var berettiget til.

A-kassen træffer afgørelse om

kasse-eneansvar,

når a-kassen er ansvarlig for fejlen. Her mister a-

kassen retten til refusion fra staten og skal selv afholde udgiften. Kasse-eneansvarssager kan bl.a.

skyldes, at et medlem har fået udbetalt en ydelse ved en fejl, men der er ikke hjemmel i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. til at kræve beløbet tilbage fra medlemmet. Det kan være fx regne -

eller tastefejl fra a-kassens side, eller det kan være, at a-kassen har mistet retten til refusion på

grund af fejl i sagsbehandlingen.

A-kassen træffer afgørelse om

efterbetaling,

når kontrollen viser, at medlemmet ikke har fået den

ydelse, som medlemmet var berettiget til. Denne type afgørelse er ikke relevant for kontrollen.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 15. Oversigt over antal afgørelser og tilbagebetalingsbeløb

Resultat af kontrollen

Antal afgørelser om tilbagebetaling

Antal afgørelser om kasse-eneansvar

Det samlede tilbagebetalingsbeløb

Det samlede økonomiske resultat som følge af kasse-eneansvar

Det samlede økonomiske resultat af sanktioner (karantænetimer)

Det samlede økonomiske resultat af tilbagebetaling, kasse-eneansvar og karantæner

Gennemsnitlig tilbagebetalingsbeløb pr. sag

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

0,7 mio. kr.

>0,0 mio. kr.

0,6 mio. kr.

1,3 mio.kr.

11.000 kr.

2015

1,4 mio. kr.

>0,0 mio. kr.

1,4 mio. kr.

2,8 mio. kr.

26.000 kr.

Det gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb pr. sag er steget fra 11.000 kr. pr. sag i 2014 til 26.000

kr. pr. sag i 2015. Dette skyldes, at styrelsen ud fra væsentlighed og risiko har kvalitetsudviklet

udvælgelseskriterierne på baggrund af data for skatteregisterkontrollen for perioden 2012

–

2014

og styrelsen har i 2015 undladt at anmode a-kasserne om at kontrollere de sager, hvor erfaringer-

ne for 2012 - 2014 har vist, at risikoen for fejludbetaling er relativ lille.

4.2.2. Kontrollen af selvstændige og medhjælpende ægtefæller for indkomståret 2015

Tidligere erfaringer viser, at en væsentlig del af de medlemmer, der er registreret med fulde ydel-

ser og over/underskud af selvstændig virksomhed, drev selvstændig virksomhed ved udlejning,

vindmølle-energi, solcelle-energi osv. Dette er foreneligt med retten til ydelser, og disse medlem-

mer er nu udgået af kontrollen allerede i udsøgningsfasen.

Herudover viser tidligere erfaringer, at for gruppen af medlemmer, der har modtaget mere end

100.000 kr. i ydelser og samtidig er registreret med drift af selvstændig virksomhed, er risikoen for

fejludbetaling væsentlig.

Endelig viser erfaringerne, at der er en væsentlig risiko for fejludbetaling hos de medlemmer, der

har modtaget 100.000 kr. eller mere i ydelser samtidig med, at være registreret som medarbejden-

de ægtefæller.

Resultaterne for skatteregisterkontrollen for 2014 er udsøgt efter samme kriterier som for 2015 og

er derfor medtaget i tabellen til sammenligning.

Tabel 16. Styrelsens udsøgning omfatter følgende kriterier for indkomst

Kriterier

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge / efterløn i 2014/2015 og som er regi-

streret med salgsmoms fordelt på 3

–

4 kvartaler i indkomståret.

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge/efterløn i 2014/2015, og som er regi-

streret som medarbejdende ægtefæller.

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

150

176

2015

145

170

Kontrollen for 2015 omfatter i alt 170 medlemmer fordelt på selvstændige erhvervsdrivende og

medhjælpende ægtefæller. A-kasserne fik pr. 1. september 2014 adgang til oplysninger om drift af

selvstændig virksomhed (momsoplysninger mv.) vedrørende egne medlemmer. For medlemmer,

der er registreret som medarbejdende ægtefælle, har a-kasserne endnu ikke adgang til de fornød-

ne oplysninger.

Ud af 145 sager om selvstændige erhvervsdrivende er der 30 sager, der allerede er behandlet af

a-kassen af andre årsager end i relation til skatteregisterkontrollen. Det betyder, at disse sager

ikke er medregnet i styrelsens resultat af kontrollen.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

At a-kassen af egen drift allerede har undersøgt, om medlemmet drev selvstændig virksomhed kan

skyldes, at medlemmet selv har oplyst om drift af selvstændig virksomhed ved ledigheden eller i

forbindelse med opstart af virksomheden, eller fordi medlemmet ikke drev selvstændig virksomhed

i perioder med ydelser fra a-kassen.

Tabel 17. Oversigt over fordeling af sager vedr. selvstændige

Fordeling af sager

Antal sager, der er behandlet af a-kassen af andre årsager end i relation til skatteregisterkontrollen (a-

kassernes egenkontrol)

Antal sager, der er indgået i undersøgelsen

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

112

147

2015

115

145

Resultatet af kontrollen af selvstændige for indkomståret 2015

Der er således i alt 115 sager, som er behandlet som et led i skatteregisterkontrollen. Der er truffet

afgørelse om tilbagebetaling i 13 sager med et samlet tilbagebetalingsbeløb på i alt 964.191 kr.

Det giver et gennemsnitligt tilbagebetalingsbeløb på ca. 75.000 kr. pr. sag. Hertil skal lægges det

økonomiske resultat af sanktion, idet medlemmet skal afholde den pålagte sanktion i form af ka-

rantænetimer, inden der igen kan udbetales ydelser til medlemmet. Endelig har en a-kasse truffet

afgørelse om kasse-eneansvar på i alt 159.105 kr.

Tabel 18. Resultatet af undersøgelsen vedr. selvstændige

Resultater

Tilbagebetalingsbeløb

Økonomiske resultat af kasse-eneansvar

Økonomiske resultat af sanktioner (karantænetimer)

Det samlede økonomiske resultat af skatteregisterundersøgelsen i alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

0,8 mio. kr.

0,15 mio. kr.

0,4 mio. kr.

1,35 mio. kr.

2015

0,97 mio. kr.

0,15 mio. kr.

0,6 mio. kr.

1,72 mio. kr.

Resultatet af kontrollen for medhjælpende ægtefæller for indkomståret 2015

Styrelsen har i kontrollen for indkomståret 2015 anmodet a-kasserne om at undersøge i alt 25

medlemmer, der har været registreret som medhjælpende ægtefælle hos SKAT og som har mod-

taget ydelser fra a-kassen.

Der er truffet afgørelse i en sag om tilbagebetaling af ydelser. I 24 af sagerne har medlemmet en-

ten oplyst korrekt om sit arbejde som medhjælpende ægtefælle, således at der er sket fradrag for

arbejdstimer efter bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksom-

hed, eller der har været tale om, at revisor fejlagtigt har registreret medlemmet som medarbejden-

de ægtefælle hos SKAT.

I de tilfælde, hvor revisor ved en fejl har registreret medlemmet som medhjælpende ægtefælle, har

revisor kontaktet SKAT og fået ændret forholdet, således at medlemmet ikke er registreret som

medhjælpende ægtefælle.

4.3. Kontrol med dobbeltforsørgelse

–

Skatteregisterkontrol 2016

Som nævnt under Skatteregisterkontrollen for 2015 anvender styrelsen som et supplement til a-

kassernes brug af udtræk fra Indkomstregistret oplysninger fra SKAT (skatteregisterkontrollen) til

at føre kontrol med, om lønmodtagere og særligt selvstændige dagpenge

–

og efterlønsmodtagere

har modtaget dobbeltforsørgelse.

Styrelsen indhenter oplysninger fra SKAT om dels lønindkomst og dels skattemæssige forhold om

drift af selvstændig virksomhed. Oplysningerne leveres grupperet i forhold til størrelsen af indkomst

To a-kasser mangler at afslutte i alt 3 sager

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

og udbetalte ydelser. Styrelsen foretager på baggrund af oplysningerne og tidligere erfaringer på

området en kvalificeret vurdering af, hvilke grupper der skal indgå i kontrollen.

Data fra SKAT foreligger for lønmodtagere i løbet af 2. kvartal og for selvstændige i 3. kvartal i det

efterfølgende indkomstår. Data analyseres og kvalificeres i styrelsen inden udsendelse til a-

kasserne. Kontrollen vedrørende 2016 for både lønmodtagere og selvstændige påbegyndes i 3.

kvartal i 2017.

4.3.1. Kontrol af lønmodtagere for indkomståret 2016

Kontrollen omfatter ledige og efterlønsmodtagere, som i indkomståret 2016 har modtaget ydelser

samtidig med, at de har haft indkomst som lønmodtager. Styrelsen modtager først data fra SKAT i

september 2017, og det er derfor ikke muligt at oplyse antallet af udsøgte medlemmer for 2016.

Medlemmer, der har modtaget ydelser samtidig med bidragsfri indtægt kontrolleres ikke, da erfa-

ringerne viser, at risikoen for fejludbetaling er minimal. Der er her bl.a. tale om Tjenestemandspen-

sion, Tillægspension fra ATP og Invalidepension.

Endvidere har styrelsen anmodet SKAT ved udsøgning af sager om at udelade sager, hvor perso-

ner har modtaget beløb fra private forsikringsordninger ved arbejdsløshed. Beløb fra private forsik-

ringsordninger har ikke indflydelse på udbetaling af ydelser fra en a-kasse.

Risikoen for fejludbetalinger er alt andet lige mindre for medlemmer, som ikke har modtaget fulde

ydelser, da der er plads til en vis indtægt samtidig med modtagelse af dagpenge/efterløn. Derfor

har styrelsen bedt SKAT graduere udtrækket i forholdet mellem de ydelser, der er udbetalt og den

indtægt, medlemmerne har haft ved siden af ydelserne i kalenderåret. Kriterierne fremgår af tabel-

len nedenfor.

Tabel 19.

Kriterier for udsøgte lønmodtagere 2016

Størrelse af modtaget ydelse

Medlemmer, der har været ledige og som har modtaget fulde ydelser (mere end 210.000 kr.) samtidig med, at de har haft anden indkomst.

Medlemmer der har modtaget mellem 160.000

–

180.000 kr. i ydelse og som har haft anden indkomst på over 100.000 kr.

Medlemmer der har været ledige og som har modtaget mellem 180.000

–

210.000 kr. i ydelse samtidig med modtagelse af anden indkomst.

Medlemmer der har modtaget fulde dagpenge/efterløn (mere end 210.000 kr.) samtidig med, at de har fratrukket udgifter til kørsel mellem

hjem og arbejde (kørselsfradrag)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Kontrollen for lønmodtagere for indkomståret 2016 vil blive sendt til a-kasserne i september 2017

med frist til a-kasserne for afrapportering senest 4 måneder efter modtagelse af oplysningerne.

Resultatet vil indgå i statusrapporten for 1. halvår 2018.

4.3.2. Kontrol af selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller for ind-

komståret 2016

Også her modtages data fra SKAT først i september 2017, og det er derfor ikke muligt at oplyse

antallet af udsøgte medlemmer for 2016.

Risikoen for fejludbetalinger er alt andet lige mindre for medlemmer, som ikke har modtaget fulde

ydelser i kalenderåret. Derfor har styrelsen bedt SKAT graduere udtrækket i forholdet mellem de

ydelser, der er udbetalt og den registrerede salgsmoms i virksomheden. Kriterierne fremgår af ta-

bellen nedenfor.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabe 20.

Styrelsens udsøgning omfatter følgende kriterier for indkomståret 2016

Kriterier

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge/efterløn i 2016 og som er registreret med mere end 100.000 kr. i salgsmoms.

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge/efterløn i 2016, og som er registreret som medarbejdende ægtefæller.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Kontrollen for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller for indkomståret 2016

vil blive sendt til a-kasserne i september 2017 med frist til a-kasserne for afrapportering senest 4

måneder efter modtagelse af oplysningerne. Resultatet vil indgå i statusrapporten for 1. halvår

2018.

4.4. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved brug af data fra FerieKonto

A-kasserne har siden den 1. januar 2012 gennemført digital kontrol ved brug af data fra FerieKonto

som sikring mod dobbeltforsørgelse. Kontrollen sker ved, at oplysninger om udbetaling af ferie-

penge registersamkøres med a-kassernes oplysninger om udbetaling af ydelser. Effekten af kon-

trollen afrapporteres halvårsvis til styrelsen og viste for perioden 2012 - 2014, at antallet af fejlud-

betalinger faldt ligesom det økonomiske resultat var faldende igennem hele perioden.

Med indførelsen af Feriepengeinfo den 1. maj 2015 steg antallet af lønmodtagere, der kunne om-

fattes af kontrollen, fra ca. 1 mio. lønmodtagere til ca. 2,4 mio. lønmodtagere.

Resultater for perioden 2015

–

2016

Resultatet for 2015 viser en stigning i antallet af fejludbetalinger og antallet af karantæner. Dette er

i overensstemmelse med styrelsens forventninger i forbindelse med indførelse af Feriepengeinfo

og dermed også udvidelse af gruppen af lønmodtagere, der omfatter af kontrollen. Hertil kommer,

at de data, der hidrører fra den nye gruppe af lønmodtagere, delvist leveres som bagudrettede

data.

Indtil udvidelsen af dataleverancen den 1. maj 2015 har a-kasserne modtaget data fra FerieKonto

inden hver udbetalingsperiode er slut, og a-kassen

har derfor kunnet ”forhåndsbelægge” medlem-

mets ydelseskort med data om ferie. Når ydelseskortet herefter bliver udstillet til medlemmet, vil

medlemmet ikke kunne anmode om ydelser for dage hvor der afholdes ferie. På denne måde re-

duceres antallet af fejludbetalinger. A-kasserne forhåndsbelægger fortsat ydelseskort med ferie

med de data og for de persongrupper, hvor udbetalingsperioden ikke er afsluttet.

For den nye gruppe lønmodtagere, hvor data leveres bagudrettet betyder det, at a-kassen først

modtager data om ferie for disse medlemmer, måneden efter, at feriepengene er udbetalt og ferien

afholdt. A-kassen kan altså ikke - for disse medlemmer -

”forhåndsbelægge”

medlemmets ydelses-

kort inden ydelseskortet udstilles til medlemmet til indtastning og på denne måde undgå fejludbeta-

ling. Dette førte til en stigning i antallet af fejludbetalinger i 2015.

Resultatet for 2016 viser et fald i antal fejludbetalinger og i det økonomiske resultat i forhold til

2015. Dette er i overensstemmelse med styrelsens forventning om, at faldet i antallet af fejludbeta-

linger i perioden 2012

–

2014 vil fortsætte, dog således, at udvidelsen af gruppen af lønmodtagere

i 2015 fremover vil give et højere

”indgangsniveau” for antallet af kontrollerede medlemmer.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 21. Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk effekt ved brug af data fra FerieKonto

Periode

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal fejludbetalinger

808

754

559

895

410

Økonomisk resultat af tilbagebetalingssager (mio. kr.)

4,0

3,2

1,8

6,7

3,1

4.5. Tilbagebetaling fra medlemmerne

Når en a-kasse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse, indberettes beløbet til styrel-

sen med angivelse af, om der er tale om et svigskrav, et kasseeneansvar eller et uagtsomheds-

krav. Disse tilbagebetalinger kan opstå enten som en følge af a-kassernes egenkontrol, f.eks. Ind-

komstregisterkontrollen eller som følge af styrelsens tilsyn, f.eks. skatteregisterkontrollen eller

myndighedssamarbejde.

A-kassen har ikke ret til refusion for fejludbetalinger med mindre der er tale om, at medlemmet har

begået svig over for a-kassen. Derfor skal a-kassen indbetale beløb, der er fejludbetalt som kas-

seeneansvar eller på grund af uagtsomhed, til staten, når kassen har truffet afgørelsen om tilbage-

betaling over for medlemmet. A-kassen skal indbetale svigskrav til staten i den takt, medlemmet

indbetaler kravet til a-kassen.

Med kasseeneansvar menes, at a-kassen er ansvarlig for fejlen og derfor mister retten til refusion

fra staten og i stedet selv skal afholde udgiften. Kasseeneansvarssager kan bl.a. skyldes, at et

medlem har fået udbetalt en ydelse ved en fejl, men at der ikke er hjemmel i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring mv. til at kræve beløbet tilbage fra medlemmet.

Tabellen nedenfor viser omfanget af tilbagebetalinger fordelt på svig, kasseeneansvar og uagt-

somhed i 2014

–

1. halvår 2017. De indbetalte beløb vedrørende svig er inklusiv beløb afregnet via

RIM under SKAT. Statskrav skal efter reglerne oversendes til RIM under SKAT, når a-kassen har

udtømt sine opkrævningsmuligheder. RIM har mulighed for at inddrive statskrav fx gennem lønin-

deholdelse.

Tabel 22. Tilbagebetaling fra a-kasserne i mio. kr.

Tilbagebetalingskrav (mio. kr.)

Svig

Kasseeneansvar

Uagtsomhed

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

32,4

8,8

129,3

170,5

2015

34,1

9,5

118,4

162,0

2016

28,0

5,1

89,6

122,7

1. halvår 2017

12,0

3,1

41,1

56,2

Der var i 2015 udmeldt et revisionstema om a-kassernes administration af reglerne om tilbagebeta-

ling og inddrivelse, se afsnit 2.5.4.

4.6. Anmeldelser fra andre myndigheder

Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune, kommer i besiddelse af oplysninger, der

tyder på, at der er fejludbetalt ydelser fra en a-kasse, skal styrelsen underrettes. Sagerne bliver

sendt videre til sagsbehandling i a-kassen. Hvis pågældende ikke er medlem af en a-kasse, vide-

resender styrelsen oplysningen til den kommune, hvor borgeren bor.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabellen nedenfor viser antallet af anmeldelser som styrelsen har modtaget i i perioden 2013

–

halvår 2017.

Tabel 23. Oversigt over anmeldelser fordelt på myndigheder

Myndighed

Skat(løbende indberetninger/anmeldelser)

Kommuner

Politi

PET

Andre myndigheder fx Kriminalforsorgen

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2013

282

100

189

567

2014

241

123

453

2015

224

117

432

2016

261

415

1.halvår 2017

155

4.7. Genoptagelse af visse sager om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Ved to tilsynsundersøgelser i 2014 og 2015 om udbetaling af den midlertidige arbejdsmarkeds-

ydelse lagde styrelsen til grund, at danske statsborgere, hvis børn opholder sig i et andet EU/EØS-

land, ikke havde ret til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 80 pct. satsen men kun med 60

pct. satsen.

Styrelsen har i forbindelse med dagpengereformen overvejet spørgsmålet igen og fortolkningen er

ændret således, at forsørgerbegrebet i forhold til børn med ophold i et andet EU/EØS-land

omfatter såvel danske statsborgere som EU/EØS-borgere i øvrigt.

Derfor bad styrelsen i november 2016 a-kasserne om at se på sagerne igen og genoptage sagen,

hvis a-kassen havde truffet afgørelse som følge af den nu ændrede fortolkning. Medlemmet skal i

givet fald have efterbetalt differencen mellem 60 pct. og 80 pct. satsen, og a-kassen har ret til refu-

sion for udbetalingen.

A-kasserne har oplyst, at ingen sager har ført til efterbetaling af arbejdsmarkedsydelse som følge

af den ændrede fortolkning.

4.8. Monitorering af a-kassernes administration i forbindelse med udstedelse af PD

U2-dokumenter

Medlemmer af en arbejdsløshedskasse har mulighed for at få udbetalt dagpenge i op til 3 måneder

under jobsøgning i et andet EU/EØS-land. Det er a-kassen, der udsteder tilladelsen og som udbe-

taler dagpenge i eksportperioden. Udbetalingen registreres i Indkomstregistret som EØS-

dagpenge.

Fra og med 2013 har a-kasserne indberettet oplysninger om udstedelse af eksportdokumenter til

styrelsen. A-kassernes indberetning er en væsentlig del af styrelsens samlede vidensgrundlag.

Oplysningerne offentliggøres på styrelsens hjemmeside og bidrager dermed til belysning af den del

af beskæftigelsespolitikken, der vedrører de EU-retlige arbejdsløshedsregler.

Styrelsen afgiver oplysningerne til Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres

Sociale Sikring, som løbende fører statistik over alle medlemslandenes brug af bl.a. retten til ek-

sport af arbejdsløshedsydelser efter artikel 64 i Forordning (EF) 883/2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger.

Anmeldelsen vedrørte yderligere oplysninger i en tidligere anmeldt sag.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 24. Udviklingen i antallet af eksportdokumenter

Dokumentperiode påbegyndt

2013

2014

2015

2016

1. halvår 2017

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal udstedte dokumenter

1.705

1.674

1.633

2.023

1.053

4.8.1. A-kassernes indberetning af EØS-dagpenge til indkomstregisteret og indberetning om

udstedelse af eksportdokumenter til STAR

A-kasserne sikrer, at indberetningen af EØS-dagpenge til indkomstregisteret sker korrekt. Videre

skal a-kasserne tilrettelægge arbejdsgange således at det sikres, at oplysninger om udstedelse af

eksportdokumenter altid indberettes til styrelsen allerede ved udstedelsen og at indberetningerne

løbende opdateres, således at styrelsen til enhver tid har tidstro data til rådighed.

Udviklingen er positiv, men antallet af fejlindberetningerne til indkomstregisteret er fortsat for højt.

Styrelsen følger udviklingen tæt, bl.a. ved løbende valideringer sammen med a-kasserne.

4.8.2. A-kassernes registrering af afsendelse / modtagelse af underretninger fra arbejdsfor-

midlinger i udlandet om overholdelse af det pågældende lands kontrolforanstaltninger

A-kassemedlemmet skal under jobsøgningen i et andet EU/EØS-land overholde det pågældende

lands kontrolforanstaltninger om rådighed og selvforskyldt ledighed. I henhold til reglerne i forord-

ning 883/2004 er den udenlandske myndighed forpligtet til at sende en underretning til den danske

a-kasse, hvis medlemmet ikke overholder det pågældende lands kontrolforanstaltninger. Hvis den

danske a-kasse beder om det, er den udenlandske myndighed også forpligtet til at sende en må-

nedlig underretning om, hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne. Underretninger

sendes som SED-dokument (Structured Electronic Documents)

Fra og med 1. januar 2015 har a-kasserne haft pligt til at bede den udenlandske myndighed om

månedlig underretning om, hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne og a-kassen

har pligt til at registre afsendelse /modtagelse af alle underretninger fra arbejdsformidlingen i op-

holdslandet vedrørende kontrolforanstaltninger i opholdslandet.

2015 var derfor en indkøringsfase, hvor a-kasserne ikke konsekvent bad den udenlandske arbejds-

formidling om månedlig opfølgning på, om medlemmet levede op til kontrolforanstaltningerne i op-

holdslandet. I 2015 bad a-kasserne således kun om opfølgning i 60 % af eksporterne.

I 2016 bad a-kasserne om månedlig opfølgning i 93 pct. af eksporterne. Da a-kassen er forpligtet til

at følge op månedligt, sender a-kassen i forbindelse med eksportperiodens påbegyndelse en be-

sked til opholdslandets arbejdsformidling om at følge op månedligt de kommende tre måneder. A-

kassernes registreringer viser, at a-kasserne modtog besked fra den udenlandske arbejdsformid-

ling om medlemmet lever op til kontrolforanstaltninger i opholdslandet i 70 pct. af de anmodninger,

som a-kasserne har sendt til den udenlandske arbejdsformidling.

Det skal dog bemærkes, at det dels ikke er obligatorisk for den udenlandske arbejdsformidling at

følge op på henvendelsen fra den danske a-kasse, dels at medlemmet kan være afmeldt arbejds-

formidlingen i opholdslandet - fx på grund af arbejde

–

hvorfor den udenlandske arbejdsformidling

ikke efterfølgende følger op.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 25. Oversigt over a-kassernes anmodning til den udenlandske arbejdsformidling om opfølgning på om medlemmet lever op

til kontrolforanstaltninger i opholdslandet

Antal udstedte

eksporter

Antal anmodninger til den udenlandske ar-

Antal eksporter, hvor a-kassen modtager besked fra

bejdsformidling om medlemmet lever op til

den udenlandske arbejdsformidling om medlemmet

kontrolforanstaltninger i opholdslandet af de lever op til kontrolforanstaltninger i opholdslandet

udstedte eksporter

1.010 (60 %)

n/a

1.889 (93 %)

1.322 (70 %)

2015

2016

1.694

2.023

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen vurderer, at a-kassernes månedlige opfølgning ligger på et tilfredsstillende niveau. Sty-

relsen følger løbende op på a-kassernes registreringspraksis.

Konklusion

Det er styrelsens sammenfattende vurdering, at a-kasserne fra og med 2016 systematisk beder

om månedlig opfølgning på, om medlemmet lever op til kontrolforanstaltninger i opholdslandet og

det er videre styrelsens opfattelse, at de udenlandske arbejdsformidlingers tilbagemeldinger, dels

ved den månedlige opfølgning ligger på et tilfredsstillende niveau.

4.9. Indberetning af udenlandske arbejds– og forsikringsperioder, der kan danne

grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-kassen.

Udenlandske arbejds– og forsikringsperioder kan danne grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-

kassen. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsik-

ring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.

A-kasserne har fra 1. januar 2015 registreret brugen af muligheden for at medregne arbejds- og

forsikringsperioder for at opnå ret til en ydelse. A-kasserne registrerer arbejdsperioder, uanset om

arbejdsperioden hidrører fra arbejde i eller udenfor EU/EØS.

A-kasserne foretog i 2015 i alt 450 registreringer af medlemmer, hvor udenlandske arbejds

–

forsikringsperioder har dannet grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-kassen og i 2016 i alt 381

registreringer

Tabel 26. Oversigt over medlemmer med dansk statsborgerskab / Øvrige EU/EØS-statsborgerskab / statsborgerskab uden for EU/EØS, hvor

udenlandske arbejds– og forsikringsperioder danner grundlag for udbetaling af en ydelse

Statsborgerskab

Dansk statsborgerskab

Øvrige EU / EØS statsborgerskab

Statsborgerskab uden for EU/EØS-landene

Statsborgerskab, antal medlemmer i alt i 2015 / 2016

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

415 (75 %)

32 (25 %)

3 (> 1 %)

450(100 %)

2016

343 (90 %)

32 (8 %)

6 (2 %)

381(100 %)

Nøgletallene ovenfor viser, at en stigende procentandel af de statsborgere, der vender tilbage til

Danmark efter at have arbejdet i udlandet, er danske statsborgere. Antallet af danske statsborgere,

der vender tilbage til Danmark og som anvender udenlandsk arbejds

–

og forsikringsperioder til at

opnå ret til ydelser fra en a-kasse, udgør 75 pct. i 2015 og 90 pct. i 2016.

Registeret er et

”real time”

retninger, hvilket har givet en ændring antallet af indberetninger i forhold til styrelsens afrapportering i statusrapport 2015.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 27. Oversigt over optjeningsland indenfor EU/EØS, fordelt på Nordiske lande og Færøerne / Øvrige EU/EØS

Optjeningsland

Nordiske lande og Færøerne

Øvrige EU/EØS

Optjeningsland indenfor EU/EØS, antal medlemmer i alt i 2015 / 2016

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

238

110

348

2016

156

127

283

Nøgletallene ovenfor viser, at andelen af medregnede arbejdsperioder fra de nordiske lande og

Færøerne udgør en lavere andel i 2016.

Tabel 28. Oversigt over optjeningsland indenfor EU/EØS /udenfor EU/EØS (3-lande)

Optjeningsland

Optjeningsland indenfor EU/EØS

Optjeningslande udenfor EU/EØS (3-lande)

Optjeningsland, antal medlemmer i alt i 2015 / 2016

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

348

102

450

2016

283

381

Endelig viser nøgletallene, at færre anvender udenlandske arbejds- og forsikringsperioder optjent

inden for EU/EØS.

Dagpengereformens månedsbaserede udbetalingssystem træder i kraft den 1. juli 2017, og indpla-

cering på baggrund af udenlandsk beskæftigelse vil herefter fremgå af a-kassens månedlige indbe-

retning af tæller-oplysninger til styrelsen. Det er dog kun oplysning om at indplaceringen på bag-

grund af udenlandsk beskæftigelse der vil fremgå af a-kassernes månedlige indberetning, og a-

kasserne fortsætter derfor registreringen af øvrige data også efter den 1. juli 2017.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5. Udviklingsinitiativer på tilsynsområdet

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

medvirker STAR i en lang række nye udviklingsinitiativer og projekter på tilsynsområdet:

5.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol

Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering deltager i den fællesoffent-

lige Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK). Styregruppen er overordnet ansvarlig for

at styrke det tværgående fællesoffentlige samarbejde på kontrolområdet. Det gælder i forhold til

indsatsen mod fejludbetalinger, løbende sikre gensidig information om og koordinering med be-

slægtede initiativer på tværs af den offentlige sektor. Desuden understøtter styregruppen myndig-

hedernes arbejde for effektiv sagsbehandling via initiativer, som fremmer øget automatisering på

diverse ydelsesområder, som led i implementeringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, der som noget nyt inde-

holder en række initiativer på tilsyns- og kontrolområdet, er forankret i Digitaliseringsstyrelsen og

har i maj 2016 ført til en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om bl.a. initiativ 2.3 om

Korrekte udbetalinger og bedre borgerdata,

herunder etablering af et lovvalgsregister og arbejdet

med højere kvalitet i Indkomstregistret.

Styregruppen har i løbet af møderækken i 2016 behandlet status på det igangværende fælles ef-

fektmålingsprojekt om kommunernes, LO og UDK´s arbejde med at fremme såvel effektive sags-

gange som mere korrekte udbetalinger.

I 2. halvår af 2016 er evalueringsarbejdet vedr. Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark ble-

vet igangsat og opgaven ventes afsluttet i 2. halvår 2017. Evalueringen skal bl.a. opstille konkrete

forslag og anbefalinger med henblik på at optimere kontrolsamarbejdet med afsæt i Den Fælles

Dataenhed.

5.2. Moderniseringer i rådighedstilsynet som følge af Beskæftigelsesreformen og

Kontanthjælpsreformen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med a-kassernes og kommunernes admi-

nistration af reglerne om rådighed. Formålet med rådighedsreglerne er bl.a. at sikre, at forsikrede

ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere kun kan få en ydelse, hvis de reelt står til rådighed for

arbejdsmarkedet, herunder løbende søger job. A-kasser og jobcentre skal løbende vurdere, om de

ledige reelt står til rådighed. Tilsynet ser dels på jobsøgning og dels på overholdelse af aftaler om

deltagelse i aktiveringsindsatsen, i samtaler, aktive tilbud mv.

Som en del af ”Trepartsaftale

om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og prak-

tikpladser” indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter den 19. august 2016 indgik en

modernisering af rådighedstilsynet.

Det moderniserede rådighedstilsyn vil fremover være databaseret, idet tilsynet med jobsøgning vil

blive baseret på data om jobsøgning som er registeret af de ledige i jobloggen.

Tilsynet vil fremover blive baseret på offentligt tilgængelige oplysninger om alle jobparate lediges

jobsøgning i stedet for en mindre stikprøve, som det er tilfældet i den nuværende tilrettelæggelse

af tilsynet. Når rådighedstilsynet omfatter alle jobparate ledige giver det mulighed for at følge op på

uhensigtsmæssig søgeadfærd og det bliver mere transparent, standardiseret og effektivt.

Det nuværende stikprøvebaserede rådighedstilsyn vil ophøre, men STAR bevarer muligheden for i

særlige tilfælde at kunne gennemføre stikprøvebaseret tilsyn og der kan derfor fortsat blive udført

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

stikprøvekontrol i a-kasserne af a-kassernes revisorer vedrørende sanktionspraksis ved deltagelse

i den aktive beskæftigelsesindsats.

Det moderniserede rådighedstilsyn implementeres i faser. Første fase omhandler tilsynet med job-

søgningen hos forsikrede ledige og vil være implementeret i andet halvår 2017. Der vil på bag-

grund af data i jobloggen blive udarbejdet nøgletal omkring de lediges jobsøgning. Tallene vil blive

udstillet på star.dk og styrelsen vil overvåge tallene og indgå dialog med a-kasser med mindre go-

de resultater og udarbejde halvårlige rapporter til Tilsynsrådet om resultaterne.

5.3. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring

EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) er et kommende IT-system, som skal

hjælpe socialsikringsmyndigheder i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sikkert

- i overensstemmelse med forordning nr. 883/2004 og nr. 978/2009 om koordinering af social sik-

ring mellem EU/EØS-landene.

Forordningen omfatter ydelser, der gives i forbindelse med sygdom, barsel, invaliditet, alderdom,

efterladelse, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, dødsfald, arbejdsløshed, efterløn og familie-

ydelser. Kontanthjælp er ikke omfattet, da det ikke er en social sikringsydelse.

Hovedparten af de oplysninger, der udveksles med andre institutioner inden for EU, udveksles i

dag på papir. Med etableringen af EESSI vil de nationale institutioner kunne varetage al kommuni-

kation om grænseoverskridende aktiviteter som vedrører sociale sikring ved hjælp af strukturerede

elektroniske dokumenter. Det vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og sikre,

at borgere, der er omfattet af de relevante EU-regler, kan gøre deres rettigheder gældende så hur-

tigt og effektivt som muligt.

EESSI vil endvidere kunne bidrage til at afdække omfanget af brug af velfærdsydelser og mulige

fejludbetalinger.

Arbejdet med EESSI i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dels ansvarlig for etablering af det nationale knu-

depunkt, hvor igennem al kommunikation mellem danske institutioner og institutioner i de øvrige

EU-lande vil ske, og dels implementering af EESSI inden for de områder, hvor styrelsen har lov-

givningsansvaret.

Begge projekter er sat i gang i løbet af 2015 med henblik på endelig ibrugtagning i medio 2019.

STAR´s lokale EESSI-projekt (der omfatter a-kasser og kommuner) er på grund af blandt andet

forsinkelser af de leverancebeskrivelser fra EU-kommissionen om it-systemet RINA, som er fun-

damentale for projektet i analysefasen og senere faser, udskudt til efteråret 2017. Med denne ud-

skydelse forventes STAR at gå i produktion i foråret 2019. Deadline for alle EU-medlemsstater er

1. juli 2019.

Tilsynsrådet vil blive orienteret om fremdriften i forbindelse med etableringen af EESSI i de kom-

mende statusrapporter.

5.4. Dagpengereform og tilpasning af tilsynsindsatsen i det nye dagpengesystem

Henholdsvis 2. januar og 1. juli 2017 trådte lovændringerne som følge af dagpengereformen i kraft,

og fra 1. juli 2017 bliver udbetalingen af ydelser i langt højere grad end tidligere digitaliseret og

baseret på registeroplysninger, især oplysninger fra indkomstregisteret.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Fra 1. juli 2017 kommer bl.a. følgende ændringer:



Dagpengesystemet ændres fra et uge- til et månedsbaseret dagpengesystem med aconto-

udbetaling.

Forbruget af dagpenge sker i timer frem for i uger.

Medlemmet får en Beskæftigelseskonto og ret til fleksibel genoptjening af retten til ydelser.

Dagpengesatsen beregnes på en ny måde.

Reglerne om overskydende timer afskaffes.

Tællere og testcases

Tællerne er et centralt element i dagpengereformen. Af aftalen om dagpengereformen fremgår, at

data skal opgøres ens for alle forsikrede på tværs af a-kasser. Det er fx hvordan der tælles dage i

en optjeningsperiode, tælles indkomst til beregning af dagpenge eller tælles forbrug af dagpenge-

ret. Disse såkaldte tællere skal opgøres ensartet på tværs af a-kasser. Se nærmere om tællerdata

i faktaboks om Tæller- og metadata nedenfor.

For at sikre ensartetheden fra a-kasse til a-kasse har STAR udarbejdet 52 testcases og en facitli-

ste på testcasene. Alle a-kasserne eller a-kassernes it-leverandører skal gennemføre disse test-

cases tilfredsstillende i de forskellige it-systemer før 1. juli 2017. På det grundlag er der sikkerhed

for, at a-kassernes systemer regner såvel rigtigt som ens. Som en ekstra sikkerhed er der stillet

krav om, at a-kassens eller it-leverandørens revisor skal sige OK til, at testcasene er gennemført

efter reglerne, således at a-kasserne automatisk kan beregne og udbetale dagpenge til den ledige.

Styrelsen vil fremover også stille krav om, at a-kasserne skal gennemføre testcases, når en a-

kasse skifter it-leverandør, når lovgivningen ændres mv.

Tilpasning af STAR’s tilsynsindsats

Som følge af digitaliseringen i dagpengereformen har det været muligt at udvikle en helt ny til-

synsmodel, der for størstedelen er datadrevet. Tilsynsmodellen baserer sig på alle data om udbe-

talingen og administrationen i a-kasserne i modsætning til tidligere, hvor tilsynet har været stikprø-

vebaseret. Målet er at gøre tilsynet mere målrettet de områder, hvor det kan ses, at a-kasserne

erfaringsmæssigt opdager fejlmuligheder eller selv begår fejl.

Nogle administrationsområder er ikke omfattet af tilsynsmodellen, fx a-kassernes administration af

medlemsbidraget, og andre områder vil som hidtil blive gennemgået af a-kassernes revisorer.

Det hidtidige tilsyn har i et vist omfang været baseret på den indkomstregisterkontrol, som a-

kasserne har gennemført hvert kvartal, både for dagpenge- og for efterlønsmodtagere. Indkomst-

registerkontrollen indgår som en del af dagpengereformen, idet der hver måned skal ske en regu-

lering af udbetalingerne i forhold til oplysningerne om medlemmets indtægter ifølge indkomstregi-

steret, og derfor ophører dette tilsyn.

Data fra a-kassernes sagsbehandling

Den nye tilsynsmodel baseres på, at der skal ske digital kontrol af alle udbetalinger, som a-

kasserne gennemfører, og at kontrollen sker tidligst mulig i sagsbehandlingen, det vil sige allerede

når en a-kasse afgør, om et medlem har ret til dagpenge og udbetaler dagpenge. Dermed fore-

bygges fejludbetalinger og samtidig begrænses behovet for efterfølgende kontrol.

Modellen bygger på, at der på hver trin i a-kassens sagsbehandling skal foretages en række nær-

mere fastlagte digitale kontroller. Det understøtter en ensartet sagsbehandling i alle a-kasser. Data

på cpr. niveau om kontroller og resultater i de enkelte a-kasser afrapporteres løbende digitalt til

STAR.

STAR har identificeret et antal kontrolspor, det vil sige sagsbehandlingsskridt i a-kassens admini-

stration, og data fra de disse kontrolspor indgår som en del af datagrundlaget. Kontrolsporene in-

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

deholder alle elementer af manuel sagsbehandling, hvor der kan være risiko for, at sagsbehandle-

ren skønner forkert eller begår fejl.

Faktaboks:

Eksempler på kontrolspor:



A-kassen skal kontrollere, om medlemmet har selvstændig virksomhed / er momsregistreret og, ud fra medlem-

mets tro

–

og love oplysninger, træffe afgørelse om ret til ydelser.

A-kassen skal ved ledighed (1. ledighedsdag) kontrollere, om medlemmet er selvforskyldt ledigt, dvs. om medlem-

met selv har sagt op eller selv har været skyld i, at han er blevet fyret.

A-kassen skal kontrollere, om medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel ved andre arbejdsgivere end den, som

medlemmet har ledigmeldt sig.

A-kassen skal kontrollere, om et medlem, der ønsker supplerende dagpenge, er omfattet af et opsigelsesvarsel ved

nye ansættelsesforhold, og der skal i givet fald indhentes frigørelsesattest.

Underoplysning af timer og efterfølgende regulering af udbetaling. A-kassen skal kontrollere medlemmer, der un-

deroplyser antallet af arbejdstimer på ydelseskortet med mere end 37 timer ”Studsetærskel” .

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Andre data

A-kasserne skal løbende give en række data på cpr. niveau til STAR. Nye data, som STAR får fra

1. juli 2017 er bl.a. tæller- og metadata. Som led i dagpengereformen skal a-kasserne løbende

opgøre medlemmernes ret til ydelser mv. efter et ensartet opgørelsesgrundlag, og oplysningerne

indberettes til Det fælles Datagrundlag (DFDG), som drives af STAR. Metadata er yderligere data

(oplysninger), som er knyttet til den enkelte tæller.

Faktaboks:

Tæller- og metadata

A-kasserne skal løbende indberette tælleroplysninger om bl.a.:



Medlemmets indplacering i dagpengesystemet

Medlemmets referenceperiode

Medlemmets dagpengesats

Medlemmets forbrug af ret til dagpenge

Medlemmets forventede og faktiske dato for udløb af retten til dagpenge

Medlemmets Beskæftigelseskonto

Medlemmets genindplaceringskonto

Supplerende dagpengekonto

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Data fra andre kilder

STAR får også data fra andre kilder end a-kasserne. Det gælder især indkomstregisteret, CPR og

CVR men også andre registre.

Resultaterne af STAR’s tilsyn

De data, der er nævnt ovenfor, vil danne grundlag for STAR’s tilsyn og analyser

af a-kassernes

administration. Der kan være tale om, at a-kasseadministrationen af fx reglerne om medlemmets

ret til supplerende dagpenge belyses på tværs af a-kasserne eller at den ene a-kassens admini-

stration på området sammenholdes med en anden a-kasses eller med klynger af a-kasser. Klynger

af a-kasser kan bl.a. være a-kasser af samme størrelse, a-kasser med ensartede medlemsgrupper

mv. Det kan være analyser af administrationen over tid eller analyser som følge af lovændringer.

Styrelsen har adgang til data på cpr.nr. niveau, og der kan derfor foretages analyser og undersø-

gelser på det enkelte medlem. Der kan opstilles udsøgningskriterier, som kan danne grundlag for

undringer, der kan føre til, at styrelsen sender undringslister på cpr. nr. niveau til en, flere eller alle

a-kasser med besked om at undersøge, om der er sket fejludbetaling eller fejladministration.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

A-kassen skal give STAR en tilbagemelding om resultatet af undersøgelsen, og den feedback og

afrapportering der kommer fra a-kasserne, bruges i de kommende analyser for hele tiden at opstil-

le bedre kriterier for udsøgningen af mulige fejlbehandlede sager. Sigtet er at a-kasserne kun skal

undersøge sager, hvor der er en rimelig sandsynlighed for, at der er sket snyd eller fejludbetalin-

ger.

Styrelsen forventer at have de første effekter og resultater af den nye tilsynsmodel i løbet af efter-

året 2017.

Tilsynsrådets nye rolle

Tilsynsrådets kompetencer er fra 1. juli 2017 udvidet, således at rådet bliver det centrale tilsynsor-

gan i forhold til a-kassernes kontrolindsats. Rådet vil på baggrund af bl.a. afrapporteringerne skulle

rådgive styrelsen om tilsynet og kvaliteten af kassernes kontrolindsats og kan medvirke til at fast-

lægge kravene fremadrettet.

Tilsynsrådet vil blive holdt orienteret om arbejdet med tilrettelæggelsen af det fremtidige tilsyn med

a-kasserne.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6. Rigsrevisionsundersøgelser

Rigsrevisionen gennemfører løbende særskilte beretningsundersøgelser af udvalgte udgifts- og

tilsynsområder, hvor kommunerne eller a-kasserne modtager refusion fra staten. I første halvår af

2016 har Rigsrevisionen afgivet en beretning på Beskæftigelsesministeriets område vedrørende

Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer.

Endvidere har Rigsrevisionen afgivet beretninger om henholdsvis styring af it-sikkerhed hos it-

leverandører samt statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse, som begge går på tværs af en

række ministerområder, herunder Beskæftigelsesministeriets. Endelig har Rigsrevisionen i løbet af

2016 udarbejdet en beretning vedr. Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb, som blev

offentliggjort i forbindelse med Statsrevisorernes behandling af beretningen den 25. januar 2017.

6.1. Beretninger i 2016 på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde

I 2016 og primo 2017 har Rigsrevisionen afgivet følgende beretninger på Beskæftigelsesministeri-

ets tilsynsområde:

•

Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer (nr. 14/2015)

Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb (nr. 10/2016)

6.1.1. Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer

Rigsrevisionen tog i juni 2015 initiativ til undersøgelsen og afgav beretning om Beskæftigelsesmi-

nisteriets implementering af reformer i marts 2016 vedr., om ministeriet i tilstrækkelig grad har sik-

ret rammerne for kommunernes implementering af tre reformer: Førtidspensions- og fleksjobrefor-

men, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen.

Beretningens fokuserer på Beskæftigelsesministeriets anvendelse af virkemidler, sikring af et ad-

ministrativt grundlag samt it-understøttelse i forhold til implementering af reformerne.

Statsrevisorerne fandt det på baggrund af Rigsrevisionens beretning ikke tilfredsstillende, at Be-

skæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for et sikkert grundlag for kommunernes udmønt-

ning af reformerne i praksis. Samtidig finder Statsrevisorerne ikke tidspunkterne for offentliggørelse

af en række bekendtgørelser og vejledninger samt rammerne for de kommunale it-systemer til-

fredsstillende.

Beskæftigelsesministeriet og STAR har i forlængelse af beretningen iværksat adskillige initiativer

med henblik på at styrke arbejdet med implementering af reformer. Bl.a. har STAR i forbindelse

med Jobreform I styrket indsatsen vedr. bekendtgørelser og vejledninger, herunder ved hurtig of-

fentliggørelse af startvejledning, ligesom der er blevet fastlagt en række principper for udarbejdelse

af juridiske skrivelser og vejledninger, der har til formål at sikre kommunerne et tilstrækkeligt admi-

nistrationsgrundlag.

I forlængelse heraf har beskæftigelsesministeren afgivet en redegørelse vedr. de foranstaltninger

og overvejelser, som beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har givet anledning til. I re-

degørelsen beskrives bl.a. følgende initiativer:

•

Styrkelse af informations- og vejledningsarbejdet i form af reformhjemmesider

Tiltag til at forbedre understøttelsen af testprocesserne i Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering og hos de kommunale it-leverandører

Standardfrist på 15 arbejdsdage for besvarelse af kommunale henvendelser

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen vedr. Beskæftigelsesministeriets indsats for at sikre

følgende:

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

•

At bekendtgørelser og vejledninger er klar i god tid før reformers ikrafttræden.

At rammerne for de kommunale it-systemer er klar til tiden og tilrettet nye krav i lovgivnin-

gen.

At kommunerne får en god service, når de retter henvendelse til ministeriet.

6.1.2. Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb

Rigsrevisionen afgav i januar 2017 beretning til Statsrevisorerne vedr. Beskæftigelsesministeriets

data om ressourceforløb. Beretningen handler om ministeriets indsats for at tilvejebringe data til

løbende opfølgning på og evaluering af ressourceforløb.

Rigsrevisionen anerkender, at der er tale om en omfattende opgave, der både er juridisk og teknisk

kompliceret, men finder det samtidig ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet ikke har

tilvejebragt de nødvendige registerdata og i fravær heraf ikke har fulgt op på den tværfaglige kom-

bination af tilbud ved hjælp af andre data som f.eks. stikprøver, eller har nedsat et formelt tværgå-

ende datasamarbejde.

Det fremgår endvidere af beretningen, at Beskæftigelsesministeriet fra reformens start har sikret

data til løbende opfølgning på brugen af beskæftigelsestilbud, men at der samtidig er udfordringer

med social- og sundhedsdata, som efter Rigsrevisionens opfattelse medfører et manglende over-

blik hos ministeriet vedr., om kommunerne reelt gennemfører en tværfaglig og helhedsorienteret

indsats i relation til ressourceforløbene.

Det bemærkes i beretningen, at Beskæftigelsesministeriet har taget initiativer med henblik på at

opnå viden om samt understøtte forskellige aspekter vedr. den tværfaglige indsats. Imidlertid vur-

derer Rigsrevisionen også, at ministeriet på det foreliggende datagrundlag har begrænsede mulig-

heder for at evaluere tværfagligheden i ressourceforløbene og disses effekt.

Statsrevisorerne har behandlet sagen den 25. januar 2017. STAR har i forbindelse med arbejdet

med at tilvejebringe og anvende tværgående data om indsatsen i ressourceforløb iværksat en

række initiativer, herunder også initiativer som adresserer flere af de punkter, Rigsrevisionen rejser

i sin beretning.

Initiativerne vedrører

STAR’s deltagelse i et tværministerielt samarbejde vedr. forbedring af social-

data, indgåelse af aftaler om relevante dataleverancer på social- og sundhedsområdet samt det

igangværende evalueringsarbejde vedr. førtidspensions- og fleksjobreformen. Herudover har

STAR i fællesskab med andre væsentlige interessenter parter udarbejdet et kommissorium om

”Bedre overblik over ydelser og indsatser i kommunernes sagsbehandling”

samt igangsat et projekt

med henblik på at revidere model for rehabiliteringsplan for udsatte borgere. Projektet har bl.a.

fokus på anvendelsen af data.

Projektet består af to elementer:

1. Afdækning af kommunernes

behov

for deling af data på tværs af forvaltninger og sektorer i

forbindelse med behandling af sager i de kommunale rehabiliteringsteams.

2. Afdækning af

juridiske

udfordringer i forhold til deling af data i kommunerne, herunder juri-

diske udfordringer i forbindelse med deling af oplysninger i forbindelse med behandling af

sager i de kommunale rehabiliteringsteams.

Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen i notat af 3. maj 2017. Notatet er baseret på beskæfti-

gelsesministerens redegørelse af 3. april 2017. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på føl-

gende områder:

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

•

Beskæftigelsesministeriets arbejde med løbende at følge op på den tværfaglige brug og

kombination af beskæftigelses-, social- og sundhedstilbud i ressourceforløbene

Beskæftigelsesministeriets arbejde for at evaluere effekten af ressourceforløbene.

6.2. Øvrigt afgivne beretninger i 2016

I 2016 har Rigsrevisionen afgivet følgende øvrige beretninger, som vedrører Beskæftigelsesmini-

steriets Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

•

Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører (nr. 5/2016)

Statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse (nr. 8/2016)

6.2.1. Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører

Rigsrevisionens undersøgelse af it-sikkerhed hos it-leverandører omhandler fem myndigheder og

seks it-systemer,

herunder STAR’s Det Fælles Datagrundlag (DFDG). Rigsrevisionen har taget

initiativ til undersøgelsen, som er baseret på it-revisioner udført i 1. halvår 2016.

Beretningen behandler styringen af it-sikkerheden for så vidt angår de pågældende myndigheders

risikovurderinger, krav om revisorerklæringer og kontrol af it-sikkerhed samt krav om og opfølgning

på både adgangsstyring og logning. Beretningen har et fremadrettet sigte og indeholder anbefalin-

ger til myndighederne til at forbedre styringen af it-sikkerheden hos it-leverandørerne.

Rigsrevisionen vurderer i sin hovedkonklusion, at størstedelen af de undersøgte myndigheder skal

forbedre deres risikovurderinger samt kan forbedre deres krav til og opfølgning på adgangsstyring

og logning. Samtidig har revisionen afdækket, at der eksisterer en uklarhed, hvad angår ansvars-

og opgavefordelingen vedr. tilsynet med Statens It mellem Finansministeriet og bl.a. STAR. Fi-

nansministeriet vil tage initiativ til at præcisere omfanget af sit tilsyn med Statens It.

Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen i notat af 17. februar 2017. Rigsrevisionen vil fortsat

følge Finansministeriets arbejde med at skabe klarhed om ansvars- og opgavefordelingen mellem

Finansministeriet og kunderne hos Statens It.

6.2.2. Statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse

Rigsrevisionen har i beretning om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse undersøgt og vurde-

ret, om statslige institutioner har arbejdet tilstrækkeligt med at undgå at blive afhængige af it-

leverandører ved udlicitering af it-drift og -vedligeholdelse. Undersøgelsen omfatter en lang række

ministerområder og institutioner, herunder bl.a. STAR på Beskæftigelsesministeriets område. Be-

retningen har generelt ikke givet anledning til kritiske udbudsretlige bemærkninger vedr. STAR.

6.3. Opfølgning på beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde

Rigsrevisionen følger op på de tidligere afgivne beretninger, når Rigsrevisionen ønsker at sikre, at

de tiltag, som ministeren præsenterer i ministerredegørelsen, imødekommer de påpegede kritik-

punkter. I 2016 og primo 2017 har Rigsrevisionen afgivet opfølgningsnotater til Statsrevisorerne på

nedenstående beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde:

•

Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde (12/2013)

Etablering af Udbetaling Danmark (5/2012)

Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer (14/2015)

Fejludbetalinger af sociale ydelser (10/2013)

Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark (nr. 13/2014)

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

6.3.1. Indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Rigsrevisionen afgav i februar 2014 beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeld-

te tilbage i arbejde, og på baggrund af beskæftigelsesministerens redegørelse afgav Rigsrevisio-

nen i maj samme år et opfølgningsnotat.

Notatet er baseret på ministerredegørelsen og konkluderer, at Rigsrevisionen fortsat vil følge ud-

viklingen på implementeringen af initiativer til at øge andelen af sygedagpengemodtagere, der

overgår til beskæftigelse, herunder:

•

den nye opfølgningsmodel på sygedagpengeområdet

kravet om, at sygemeldte skal have været til læge inden første opfølgningssamtale

brugen af fast track ordningen.

I foråret 2016 har Statsrevisorerne behandlet et nyt opfølgningsnotat om de tre opfølgningspunk-

ter, hvor Rigsrevisionen konstaterer, at Beskæftigelsesministeriets initiativer er iværksat som lovet,

og at der er opnået de resultater, som var forudsat. På den baggrund indstillede Rigsrevisionen til,

at undersøgelsen kunne afsluttes. Statsrevisorerne tilsluttede sig denne indstilling.

6.3.2. Etablering af Udbetaling Danmark

Rigsrevisionen afgav i januar 2013 beretning om etablering af Udbetaling Danmark med det formål

at kortlægge og vurdere det daværende social- og integrationsministeriums samt Udbetaling Dan-

marks bidrag til at sikre en tilfredsstillende forvaltning af Udbetaling Danmarks myndighedsområde

og en tilfredsstillende service til borgere.

Sagen blev behandlet af Statsrevisorerne den 30. januar 2013, og den 6. juni 2013 afgav den da-

værende social- og integrationsminister en redegørelse for, hvilke initiativer ministeriet ville tage for

at imødekomme kritikpunkterne fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. Blandt initiativerne var til-

fredshedsmålinger i kommunerne samt benchmarking af Udbetaling Danmarks service i forhold til

andre myndigheders service.

Rigsrevisionen oplyste i det efterfølgende opfølgningsnotat af 25. juni 2013 fortsat at ville følge

udviklingen på en række punkter:

•

Om den økonomiske effektiviseringsgevinst realiseres.

Om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark fungerer tilfredsstillende, fx

vedrørende omfanget af den hjælp og vejledning, kommunerne fortsat skal yde borgerne.

Om borgerne oplever en tilfredsstillende service og mindst samme serviceniveau som før

etableringen af Udbetaling Danmark.

Om Social- og Integrationsministeriet har etablereret et effektivt og aktivt overordnet tilsyn.

Punkt 2 ovenfor er efterfølgende blevet behandlet i beretning om samarbejdet mellem kommuner-

ne og Udbetaling Danmark, mens de resterende tre punkter er blevet fulgt op i et nyt notat fra

Rigsrevisionen den 13. maj 2016, hvori det konkluderes, at sagen kan afsluttes. Efterfølgende har

Statsrevisorerne den 25. maj 2016 tilsluttet sig Rigsrevisionens indstilling.

6.3.3. Fejludbetalinger af sociale ydelser

Rigsrevisionen afgav beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser i februar 2014. I forlængelse

af såvel beretningen som Statsrevisorernes bemærkninger afgav henholdsvis den daværende be-

skæftigelsesminister og minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold hver en redegø-

relse, der fulgte på de fremførte kritikpunkter. På baggrund heraf afgav Rigsrevisionen den 27. maj

2014 et opfølgningsnotat, hvori det blev konkluderet, at Rigsrevisionen fortsat ville følge udviklin-

gen på følgende områder:

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

•

Fremdriften i forhold til at implementere initiativer for at mindske omfanget af fejludbetalin-

ger af sociale ydelser.

Opstillingen af mål for og dokumentation af effekten af implementerede initiativer.

På baggrund af en redegørelse fra Beskæftigelsesministeriet med dertilhørende dokumentation fra

august 2016 har Rigsrevisionen i efteråret samme år fulgt op på beretningen med en indstilling til

Statsrevisorerne om, at sagen kan afsluttes. Statsrevisorerne har i november 2016 tilsluttet sig

Rigsrevisionens indstilling.

6.3.4. Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

Rigsrevisionens undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark er til

dels en opfølgning på Rigsrevisionens tidligere beretning om etableringen af Udbetaling Danmark

fra 2013.

Beretningen fra maj 2015 beskæftiger sig med samarbejdet om dels vejledning og bistand til bor-

gere samt dels samarbejdet om kontrol af udbetalte sociale ydelser.

Beskæftigelsesministeren afgav d. 3. september 2015 sin ministerredegørelse til Statsrevisorerne,

som bl.a. fremhævede, at Udbetaling Danmarks bestyrelse ville gennemføre en tilfredshedsunder-

søgelse blandt tilfældigt udvalgte modtagere af Udbetaling Danmarks ydelser, samt arbejdet med

at indgå forpligtende aftaler med KL ift. dataenheden.

Rigsrevisionen oplyste i notat af 29. september 2015 fortsat at ville følge udviklingen vedr. hhv.

kommunernes og Udbetaling Danmarks arbejde med etablering af en fælles ramme for kontrol af

udbetalte sociale ydelser samt arbejdet med at indgå forpligtende aftaler med KL om et mere effek-

tivt samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om kontrol af udbetalte sociale ydel-

ser. Efterfølgende har Statsrevisorerne afsluttet sagen på baggrund af Rigsrevisionens indstilling i

notat af 3. april 2017. Heri vurderes det, at sagen kan afsluttes, bl.a. med henvisning

til KL’s og

Udbetaling Danmarks indgåelse af en samarbejdsaftale vedr. Den Fælles Dataenhed.

Tilsyn 2016 og 1. halvår 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Samspil og arbejdsdeling mellem tilsynsaktørerne på det refusionsbelagte område i kommunerne

1. Afholdes udgifterne i overensstemmelse med hjemlerne i lovgivningen?

Økonomisk og finansielt tilsyn/Legalitet og administration

Økonomisk

og finansielt

tilsyn

Legalitet og

administra-

tion

Roller og opgaver

Kommunalbestyrelsen



Lovhjemmel

Lovmæssig forvaltning;

Administrativt ansvar for

at træffe lovlige afgørelser

Betryggende proces-

ser og organisation af

forvaltningen

Effektive og betryggende

processer og forretnings-

gange for sagsbehandling,

udbetaling og regnskabsaf-

læggelse

Korrekt regnskabsaf-

læggelse

Korrekt regnskabsføring

og korrekt opgørelse af

statsrefusion



Revisionen

Regnskabsrevision og

indsendelse af revisions-

beretning med kommu-

nalbestyrelsens bemærk-

ninger til styrelsen for

Arbejdsmarked og rekrut-

tering



Den kommunale revision



Revision af kommunernes

regnskaber

Revision af kommunens regnskab

efter reglerne i kommunestyrelses-

loven og regnskabsbekendtgørel-

sen. Efterprøver om regnskabet er

rigtigt, og hvorvidt betingelserne i

lovgivningen for at opnå statsrefu-

sion er opfyldt (bl.a. på baggrund af

stikprøvevise undersøgelser)

Påtegning af kommunens endelige

refusions- og tilskudsopgørelse



Påser betryggende processer

og forretningsgange.

Efterprøver om der er effektive og

betryggende forretningsgange og

kontrolprocedurer. Efterprøver om

der er betryggende procedurer for

sagsbehandling og IT-

understøtning

Afrapportering til kommunal-

bestyrelsen

Afgiver beretning til kommunalbe-

styrelsen om alle væsentlige fejl og

mangler og evt. systematiske fejl af

refusionsmæssig betydning



Statsforvaltnin-

gen



Godkender

kommu-

nens revi-

sor

Godkende

kommunens

revisor og give

samtykke til

kommunalbe-

styrelsens af-

skedigelse af

revisionen, jf.

KSL § 42

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering



Generelt betryggende budgetprocesser

Betryggende budgetteringsgrundlag og dokumentation for udgiftsskøn og

for anvendt budgetteringsmetodik. Løbende budgetopfølgning i løbet af

året, jf. budgetloven og finanslovens budgetteringsforudsætninger



Regler om regnskab og revision

Fastsættelse og kommunikation af regler om anvisning af statsrefusion og

afregning af statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision i henhold til

retssikkerhedsloven. Besvarelse af kommunale henvendelser om refusi-

onsspørgsmål.



Tema- og fokusrevisioner

Mulighed for iværksættelse af fokus- og temarevisioner, hvor den kom-

munale revision sætter fokus på et udvalgt risikoområde eller på bag-

grund af revisionsberetninger, praksisundersøgelser m.v.



Gennemgang af revisionsberetninger

Gennemgang af revisionsberetningerne og kommunalbestyrelsens besva-

relse af revisionens bemærkninger. Tilbagemelding til kommunalbestyrel-

sen om forhold af betydning for statsrefusionen, som gennemgangen af

revisionsberetningen har givet anledning til



Særskilte initiativer

Refusionsberegning i Plan B- refusionsløsningen, herunder LIS til Plan B

Særskilt fastlagt rådighedstilsyn med kommunernes forvaltning af regler-

ne om rådighed og sanktioner vedr. arbejdsmarkedsparate kontant-

hjælpsmodtagere

Rigsrevisionen



Kommunal

revision

Kan foretage

regnskabsgen-

nemgang i over-

ensstemmelse

med Rigsrevisor-

loven §§ 5 og 6



Revision af

styrelsens

regnskaber

Foretager i hen-

hold til § 2 i Rigs-

revisorloven sæd-

vanlig revision,

herunder udar-

bejdelse af beret-

ninger m.v.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

2. Står investeringerne af offentlige midler i de beskæftigelsespolitiske ordninger mål med de opnåede resultater?

Økonomisk og finansielt tilsyn med kommunerne/Resultater

Økonomisk

og finansielt

tilsyn

Resultater

Roller og opgaver

Kommunalbestyrelsen

Effektiv kommunal op-

gavevaretagelse

Effektiv udnyttelse af kom-

munens ressourcer



Mål- og resultatstyring

Kommunal mål- og resultat-

styring og opfølgning på ind-

satser og aktiviteter på de

enkelte udgiftsområder



Investeringer

Investeringsprogram-

mer/investeringsmodeller til

brug for planlægning og bud-

gettering af beskæftigelses-

indsatsen i det kommende år



Den kommunale revision



Forvaltningsrevision iflg.

gældende regler

Foretager i henhold til gældende

regler en vurdering af om der er

taget skyldige økonomiske hen-

syn (økonomisk hensigtsmæs-

sighed) m.v.



Resultater

Vurderer som led i forvaltnings-

revisionen om de opnåede re-

sultater svarer til de opstillede

mål



Afrapportering af resulta-

ter

Afrapporterer resultatet af for-

valtningsrevisionen til kommu-

nalbestyrelsen af om de samle-

de opgaver er gennemført på en

hensigtsmæssig måde,

af-

rapportering af om resultaterne

svarer til de opstillede mål

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Påser efter væsentlighed og risiko om de

kommunale forvaltningsresultater er balan-

cerede i forhold til de offentlige udgifter

Overvåger om kommunernes indsats forvaltes

effektivt i forhold til lovgivningens forudsætninger



Budgetanalyser

Foretager budgetanalyser af udvalgte beskæftigel-

sesordninger og udgiftsområders udvikling enten

som led i den økonomiske opfølgning eller efter

aftale med Finansministeriet forud for den årlige

finanslovsbudgettering



Opfølgningsværktøjer til kommunerne

Stiller opfølgningsværktøjer samt investeringsmo-

deller til rådighed for kommunerne



Opfølgning på større reformpakker

Gennemførelse af analyser, evalueringer og un-

dersøgelser med henblik på at opnå viden om

effektiviteten af implementeringen af reformerne



Erfaringsudveksling

Effektiv udmøntning af beskæftigelsesindsatsen

via de regionale arbejdsmarkedskontorers udveks-

li g af erfari ger og i for atio er o ” est prac-

ti e”

på tværs af kommuner.



Rigsrevisionen



Forvaltningsrevision

Kan i forbindelse med regnskabsgen-

nemgangen i overensstemmelse med

Rigsrevisorloven §§ 5 og 6 også påse om

der er taget skyldige økonomiske hensyn

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

3. Træffes der lovlige afgørelser?

Fagligt og indholdsmæssigt til syn med kommunerne/Legalitet og administration

Fagligt og

indholds-

mæssigt

tilsyn

Legalitet og

administra-

tion

Roller og opgaver

Kommunalbestyrelsen



Lovlige afgørelser

At der træffes lovlige afgø-

relser og sker korrekt sags-

behandling, herunder sags-

dokumentation, procesreg-

ler, høringer, m.v.

Hensigtsmæssig tilret-

telæggelse af admini-

stration

Hensigtsmæssig administra-

tion og forvaltningspraksis.



Organisering

Fastlæggelse af rammerne

for udvalgsarbejdets organi-

sering samt forvaltningens

og administrationens tilret-

telæggelse



Opfølgning

Sikring af internt tilsyn og

opfølgning på afgørelser i

enkeltsager og på admini-

strativ praksis



Ankestyrelsen



Klagesagsbehandling

Afgørelse af klager fra borgere

over afgørelser i enkeltsager om

fortolkning eller fejl i den kom-

munale administration



Praksiskoordinering

Gennemførelse af praksisunder-

søgelser på udvalgte lovområder

sikrer, at kommunerne tilpasser

administrativ praksis, så borgere

med ensartede sager opnår ens-

artede afgørelser på landsplan.

Fastsætter endvidere praksis via

principafgørelser.



Kommunaltilsynet

Generelt tilsyn med at kommu-

nalbestyrelserne, som er selv-

stændige politisk valgte myndig-

heder, overholder lovgivningen

(fra 1. april)

Mulighed for anvendelse af sank-

tioner ved lovstridige handlinger i

en kommune, fx ophævelse af

beslutning, tvangsbøder og er-

statningssager mod kommunal-

bestyrelsesmedlemmer

Statsforvaltningen



Kommunaltilsynet

Generelt tilsyn med at

kommunalbestyrelserne,

som er selvstændige

politisk valgte myndig-

heder, overholder lov-

givningen

(indtil 1. april 2017)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering



Vejledning af kommunerne ved ny og ændret lovgivning

Information og vejledning på reformhjemmesider og i dialogmøder med de regionale

arbejdsmarkedskontorer og kommunerne.

Udarbejdelse af vejledninger og bekendtgørelser med henblik på at give kommunerne

et solidt grundlag for udmøntning af (ny) lovgivning og reformer i praksis, særligt i

forbindelse med implementering af reformer.

Herudover vejleder Ankestyrelsen, jf. sædvanlig praksis, på baggrund af sin praksisko-

ordinering og principafgørelser. Ankestyrelsen tilbyder i den forbindelse vejledning via

Ankestyrelsens hotline og hjemmeside.



Løbende og generel vejledning

Konkrete besvarelser til kommunerne og kommunernes revisorer vedr. fortolkning af

ny lovgivning

Indarbejdelse af konsekvenserne af Ankestyrelsens principafgørelser i vejledninger

med henblik på en ensartet fortolkning af lovgivningen og i fortsættelse af administra-

tiv praksis i overensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelser



Rådgivende udtalelser og reaktionspligt

Reaktionspligt såfremt STAR bliver opmærksom på, at kommuner ikke overholder

loven eller ikke administrerer i overensstemmelse med gældende vejledning eller

principafgørelser fra Ankestyrelsen, revisionsberetninger m.v.



Spørgsmål og svar på STAR’s hjemmeside

Via STAR’s hje

eside ka

kommunerne finde spørgsmål og svar i forhold til beskæf-

tigelsespolitiske ordninger, reformer m.v., ligesom styrelsen på ad hoc-basis tager

stilling til spørgsmål om forvaltning af beskæftigelseslovgivningen, som kommunerne

rejser

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

4. Indfries de politiske mål og intentioner?

Fagligt og indholdsmæssigt tilsyn med kommunerne/Resultater

Fagligt og

indholds-

mæssigt

tilsyn

Resultater

Roller og opgaver

Kommunalbestyrelsen



Mål og resultater

Indfrielse af kommunalbesty-

relsens politiske mål og inten-

tioner



Målkrav og opfølgning

Opstilling af mål og krav samt

intern opfølgning på at virke-

midler og servicemål lever op

til lovgivningen

Ankestyrelsen



Opfølgning på afgø-

relser

Opfølgning på afgørelser i

enkeltsager

Principafgørelser og prak-

sisundersøgelser med

henblik på at give kom-

munerne et grundlag for

at udvikle og forbedre

kvaliteten af deres fremti-

dige sagsbehandling og

afgørelser

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering



Opfølgning på om Folketingets intentioner vedrørende mål og resultater bliver

realiseret

Rigsrevisionen



Revision

Undersøge om Folketin-

gets intentioner opfyldes

(f.eks. i beretninger)



Opfølgning på større reformprogrammer, herunder reformhjemmesider

Mål- og resultatopfølgning på tværs af kommuner i forhold til større beskæftigelsespoliti-

ske reformer. Herudover udbredelse af relevant information og vejledning om bl.a. re-

formernes intentioner samt aktiviteter og værktøjer i forbindelse med implementerings-

fasen, så kommunerne kan følge de forudsatte implementeringsmål.



Transparens i beskæftigelsesindsatsen

Understøttelse af transparens i den kommunale beskæftigelsesindsats ved hjælp af

overvågning på tværs af kommunerne i Jobindsats.dk



”Hjælp

til selvhjælp”

–

Resultatopfølgning

Jobindsats.dk giver adgang til benchmarking på tværs af kommunale jobcentre med

ensartede rammevilkår i forhold til beskæftigelsesindsatsen, så kommunalbestyrelserne

kan tage stilling til evt. justeringer i indsatsen på et dokumenteret grundlag



Arbejdsmarkedskontorernes understøttelse af reformimplementering

Regionale arbejdsmarkedskontorer yder bistand og sparring over for de kommunale

jobcentre på baggrund af kommunale ad hoc-henvendelser og i forbindelse med re-

formimplementering



Generel proaktiv vidensudvikling og evidens i tre spor

Proaktivt arbejde med evidens i tre spor: 1) Opsamling og strukturering af viden, 2) udvik-

ling af viden, samt 3) samt fomidling af viden, som skal understøtte og udvikle den danske

beskæftigelsesindsats.

Systematisk og målrettet gennemførelse af videns- og policy-udviklingsprojekter, kontrol-

lerede forsøg m.m. med udgangspunkt i styrelsens samlede projektporteføljeoverblik

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Marts 2017

Tilsynets tilrettelæggelse i forhold til kommunerne

–

uddybende bemærkninger om STAR’s opgaver

J.nr. 17/00259

[tilsynstar]

1. Økonomisk og finansielt tilsyn: Legalitet og administration

STAR’s

økonomiske og finansielle tilsyn fokuserer særligt på, om udgifterne

afholdes i overensstemmelse med lovgivningen ved hjælp af følgende værktø-

jer:

Retningslinjer for budgettering.

Retningslinjer for budgettering af de lovbundne udgiftsområder og udarbejdelse

af veldokumenterede budgetteringsskøn forud for budgettering af finansloven.

Løbende budgetopfølgning i løbet af året og udarbejdelse af udgiftsopfølgninger

i forhold til bevillinger på finansloven.



Regler om regnskab og revision.

STAR fastsætter og kommunikerer regler om anvisning af statsrefusion og af-

regning af statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision, jf. retssikkerhedslo-

vens § 85, og styrelsen besvarer henvendelser fra kommuner om refusions-

spørgsmål.

Tema- og fokusrevision.

STAR iværksætter fokus- og temarevisioner, hvor de kommunale revisorer sæt-

ter fokus på et afgrænset område på baggrund af risikovurdering, opfølgning på

revisionsberetninger og praksisundersøgelser, f.eks. fokusrevisionen af jobrota-

tionsordningen, hvis resultater siden er indarbejdet i den relevante vejledning.

Gennemgang af revisionsberetninger.

STAR gennemgår de kommunale revisionsberetninger og kommunalbestyrel-

sens svar på revisionens evt. kritik i forbindelse med den gennemførte revision,

og giver kommunalbestyrelsen og kommunens revisor en tilbagemelding på be-

hovet for evt. berigtigelse af fejl med refusionsmæssig betydning, øvrige fejl og

mangler og utilstrækkelige forretningsgange og andre forhold, som gennemgan-

gen har givet anledning til.

Plan B, inkl. LIS-systemet.

Endelig har STAR etableret en særlig beregningsmodel i forbindelse med den

midlertidige refusionsmodel Plan B for at sikre en betryggende håndtering af re-

fusionsberegningerne i den igangværende overgangsfase. STAR har udviklet et

ledelsesinformationssystem for at give kommunerne et overblik over udbetalte

ydelser, refusion og medfinansiering fordelt på ydelser og anciennitet.

Særskilt fastlagt rådighedstilsyn.

STAR har ansvaret for rådighedstilsynet vedr. ledige arbejdsmarkedsparate kon-

tanthjælpsmodtageres jobsøgning og kommunernes administration af reglerne



BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

om de lediges deltagelse i den aktive beskæftigelsesindsats og kommunernes

sanktionspraksis.

2. Økonomisk og finansielt tilsyn: Resultater

STAR påser efter væsentlighed og risiko, om de offentlige udgifter står mål

med de opnåede resultater af den kommunale beskæftigelsesindsats. Derfor

overvåger styrelsen om kommunernes indsats er effektiv ved hjælp af følgende:



Budgetanalyser af udvalgte beskæftigelsesordninger og udgiftsområder.

Der foretages budgetanalyser med henblik på at vurdere udgiftsudviklingen på

forskellige ydelsesordninger dels som led i opfølgningen på gennemførte refor-

mer og forudsætningerne på finansloven eller som led i forberedelsen af finans-

lovsforslaget det kommende år.

Investeringsmodeller.

STAR udvikler investeringsmodeller til brug for kommunernes budgetarbejde med det

formål at understøtte kommunernes arbejde med cost-benefitanalyser og samtidig ty-

deliggøre de incitamenter, der ligger i refusionsreformen.

Resultatovervågning- og opfølgning i kommunerne.

STAR overvåger beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner ved hjælp af

statistikbanken Jobindsats.dk for at kunne følge udviklingen og stille bench-

marking-værktøjer til rådighed for kommuner, så kommunalbestyrelserne kan

træffe beslutning om ændrede prioriteringer på et dokumenteret grundlag.

Opfølgning på større reformpakker.

STAR følger op på reformer med opstilling af implementeringsmål og reform-

hjemmesider for at understøtte kommunernes arbejde med implementering af

beskæftigelsesindsatsen.

Ligeledes følger STAR op på reformer, som er aftalt i politiske forlig, f.eks.

fremgår det af forligsaftalen for førtidspensions- og fleksjobreformen, at der i

2017 udarbejdes en større evaluering af reformen.



Erfaringsudveksling og rådgivning i arbejdsmarkedskontorerne.

De regionale arbejdsmarkedskontorer bidrager til erfaringsudveksling og ud-

veksling af informationer om ”best practice”

mellem kommunerne for at under-

støtte reformimplementering og udmøntning af beskæftigelsesindsatsen.

3. Fagligt og indholdsmæssigt tilsyn: Legalitet og administration

STAR understøtter kommunernes arbejde med at sikre korrekt administration

og reformimplementering ved hjælp af følgende:



Vejledning vedr. lovgivning og reformimplementering.

STAR anvender både reformhjemmesider med relevant information om f.eks.

aktiviteter og værktøjer til understøttelse af implementering af reformer. Endvi-

dere bidrager arbejdsmarkedskontorerne med dialogmøder med jobcentrene.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren

Supplerende vejleder Ankestyrelsen, jf. sædvanlig praksis, på baggrund af sin

praksiskoordinering og principafgørelser. Vejledningen tilbydes via Ankestyrel-

sens hotline og hjemmeside.



Bekendtgørelser og vejledninger.

STAR udsender ved reformer og ny lovgivning bekendtgørelser og vejledninger

til brug for de kommunale sagsbehandlere med henblik på at understøtte den

kommunale administration ved udmøntningen af lovgivningen, så kommunerne

kan træffe korrekte afgørelser i overensstemmelse med lovgivers intentioner.

Løbende og generel vejledning.

STAR besvarer konkrete kommunale henvendelser, som bidrager til en korrekt

kommunal fortolkning af ny lovgivning. Endvidere justerer styrelsen i sine vej-

ledninger til kommunerne på baggrund af de juridiske og forvaltningsmæssige

konsekvenser af Ankestyrelsens praksisundersøger.

Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen.

Praksisundersøgelser gennemføres af Ankestyrelsen på udvalgte lovområder

ved stikprøveundersøgelser af kommuners afgørelser i enkeltsager for at sikre,

at kommunerne tilpasser administrativ praksis, så borgere med ensartede sager

opnår ensartede afgørelser på landsplan. F.eks. har STAR fået gennemført

An-

kesstyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes visitation af unge under 30

år uden uddannelse

–

kontanthjælpsreformen marts 2015.

Rådgivende udtalelser og reaktionspligt.

STAR har en reaktionspligt, såfremt styrelsen bliver opmærksom på, at kom-

muner ikke følger loven og/eller administrerer i strid med gældende vejledning,

praksisundersøgelser m.v. med henblik på at understrege kommunernes forplig-

telser i henhold til lovgivningen.

Spørgsmål og svar på STAR’s hjemmeside.

På STAR’s

hjemmesider kan kommunerne finde spørgsmål og svar vedr. be-

skæftigelsespolitiske ordninger og initiativer, som hjælper til forståelsen f.eks.

er der i forbindelse med indførelsen af 225 timers-reglen udarbejdet spørgs-

mål/svar til STAR’s hjemmeside om,

hvorvidt virksomhedspraktik eller løntil-

skud kan kombineres med samtidig ordinær ansættelse i samme virksomhed.

4. Fagligt og indholdsmæssigt tilsyn: Resultater



STAR vurderer, om Folketingets intentioner vedrørende mål og resultater i be-

skæftigelsesindsatsen bliver realiseret ved hjælp af følgende:



Generel opfølgning og understøttelse af reformer samt reformhjemmesider.

STAR foretager generel og systematisk opfølgning og understøttelse af særligt

de store reformer og fastsætter implementeringsmål og guidelines for kommu-

nernes gennemførelse af reformer. Derudover udarbejder STAR reformhjem-

mesider, der bl.a. viser planlagte aktiviteter som led i implementeringen af re-

formerne, med henblik på at styrke informations- og vejledningsarbejdet og

dermed udmøntningen af de opstillede implementeringsmål.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 104: Orientering om statusrapport vedr. tilsynet med a-kasser og kommuner for 2016 og 1. halv år af 2017, fra beskæftigelsesministeren



Iværksættelse af evalueringsprojekter.

STAR gennemfører evalueringer typisk som opfølgning på politiske aftaler, så

beskæftigelsesministeren og aftaleparterne opnår viden om, hvorvidt de politi-

ske forudsætninger er blevet indfriet. F.eks. skal der efter kontanthjælpsloftet og

225 timers-reglens fulde indfasning iværksættes en evaluering af, i hvilket om-

fang de udsatte kontanthjælpsmodtagere får afklaret deres arbejdsevne og for-

sørgelsesgrundlag.

Transparens i beskæftigelsesindsatsen samt resultatopfølgning

(”Hjælp til selv-

hjælp”)

Jobindsats.dk bruges både til at skabe transparens i beskæftigelsesindsatsen og

give kommunerne et samlet overblik over beskæftigelsesindsatsen bl.a. ved

benchmarking på tværs af jobcentre, så kommunerne kan lære af hinanden og

evt. træffe beslutning om ændrede prioriteringer og opnå en effektiv udmønt-

ning af beskæftigelseslovgivningens intentioner.

Rådgivning og vejledning af jobcentrene.

Arbejdsmarkedskontorerne rådgiver og vejleder jobcentrene via f.eks. temamø-

der, jobcenterchefmøder og netværksmøder med kommunerne for at understøtte

den bedst mulige implementering af de politiske aftalers intentioner.

Vidensudvikling og evidens i tre spor

på baggrund af styrelsens evidensstrategi

ved hjælp af evalueringer, analyser, forsøg, projekter og forskningsrapporter

m.v., med henblik på at forbedre og udvikle den danske beskæftigelsesindsats:



Opsamling og strukturering af viden,

f.eks. ved udarbejdelse af

forskningsbaserede reviews samt via opbygning af en offentligt

tilgængelig netbaseret vidensbank,

Udvikling af viden,

f.eks. via inspirationsprojekter, videnspilo-

ter, kontrollerede forsøg eller registerbaserede effektstudier,

samt

Formidling af viden,

der stilles til rådighed for eksempelvis job-

centre.

