Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om ny bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet
11. december 2017
J.nr. 2017-8095
Kære medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Til jeres orientering sender jeg hermed den nye bekendtgørelse om forsøg på be-
skæftigelsesområdet, som ændrer reglerne for forsøg med uddannelsesløft, forlæn-
ger forsøget med udvidet varslingsindsats og det kontrollede forsøg
”JobBro
til
Uddannelse”. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2018.
Ændring af forsøget med uddannelsesløftet som aftalt i trepart
Som led i trepartsaftalen fra 19. august 2016 om tilstrækkelig og kvalificeret ar-
bejdskraft i hele Danmark og praktikpladser gennemføres der forsøg med et mere
fleksibelt uddannelsesløft. Forsøgsperioden løber frem til den 31. december 2019.
Som led i forsøget kan dagpengemodtagere, som mindst 18 måneder tidligere har
gennemført et trin 1 eller 2 i en erhvervsuddannelse, gennemføre næste trin (trin 2
eller 3) i uddannelsen.
Undervisningsministeriet har ændret reglerne for SOSU-uddannelsen. Tidligere var
uddannelsen trindelt med SOSU-hjælper som trin 1 og SOSU-assistent som trin 2.
Men en ændring af Undervisningsministeriets regler har medført, at de 2 trin nu er
selvstændige uddannelser.
Det betyder, at jobcentrene efter gældende regler ikke har mulighed for at give et
uddannelsesløft til dagpengemodtagere, der har taget en uddannelse som SOSU-
hjælper, så de kan få SOSU-assistentuddannelsen via forsøget.
I vedlagte bekendtgørelse ændres forsøget med uddannelsesløftet, så der i overens-
stemmelse med det, der er aftalt i forbindelse med trepart, fortsat kan gives uddan-
nelsesløft til SOSU-hjælpere. Bestemmelsen er udformet, så den vil omfatte lig-
nende fremtidige Undervisningsministeriets ændringer.
Forlængelse af forsøget med den udvidede varslingsindsats
Det gældende forsøg med mulighed for varslingsindsats over for personer, der bli-
ver varslet afskedigede på virksomheder med mindst 20 medarbejdere, og hvor der
afskediges mindst 10 medarbejdere, udløber med udgangen af 2017. I bekendtgø-
relsen forlænges forsøget indtil 1. januar 2020.
Som I ved, lægger vi i regeringsudspillet om en forenklet beskæftigelsesindsats op
til at permanentgøre forsøget med den udvidede varslingsindsats. Samtidigt ønsker
vi, at de to varslingspuljer slås sammen til en pulje