Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del
Offentligt
1953113_0001.png
Tilsynet i henhold
til grundlovens § 71
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5058
Doknr.
618848
Dato
12-10-2018
Folketingets Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har den 21. september 2018
stillet følgende spørgsmål nr. 70 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 70:
”Vil ministeren i forlængelse af møde i § 71-tilsynet
med Ankestyrelsen og
børne- og socialministeren om tvangsanbringelsessager den 18. september
2018 uddybende oplyse, i hvilke børnesager Ankestyrelsen typisk giver pålæg
til kommunerne og hvad baggrunden for pålæggene typisk er? Kan Ankestyrel-
sen oplyse noget om baggrunden for, at der i 2017 ikke er givet forældrepå-
læg?”
Svar:
Spørgsmålet ses rettet til Ankestyrelsen.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der således indhentet bidrag til besvarel-
sen fra Ankestyrelsen, som oplyser følgende:
”På
mødet med § 71 tilsynet blev der fremlagt statistik for underretningsområ-
det, der viser, at Ankestyrelsen i underretningssagerne i 2017 gav pålæg til
kommunerne om at træffe en ny afgørelse eller foretage sagsbehandlingsskridt
i 149 sager.
Der er i 2017 ikke givet nogen pålæg til kommunen om at træffe afgørelse om
forældre- eller ungepålæg i underretningssagerne.
En sag, hvor forældrepålæg kan være aktuelt, vil typisk skulle oplyses nær-
mere i kommunen, før der kan træffes en afgørelse herom. Ankestyrelsen vil i
et sådant tilfælde træffe afgørelse om, at kommunen skal belyse sagen nær-
mere og opdatere den børnefaglige undersøgelse.
Det bemærkes endvidere, at underretninger om længerevarende skolefravær
typisk ikke vil gå til Ankestyrelsen men direkte til kommunerne som følge af
skolernes forpligtelse i forhold hertil.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1