§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om ministeren og Ankestyrelsen vil kommentere på tænketanken Justitias rapport Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces, til børne- og socialministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del
Offentligt

Tilsynet i henhold til

grundlovens § 71

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 5058

Doknr.

618848

Dato

12-10-2018

Folketingets Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 21. september 2018 stillet

følgende spørgsmål nr. 60 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 60:

”Vil ministeren i forlængelse af møde i § 71-tilsynet

med Ankestyrelsen og børne-

og socialministeren om tvangsanbringelsessager den 18. september 2018 op-

lyse, om ministeren og Ankestyrelsen vil kommentere på tænketanken Justitias

rapport ”Tvangsanbringelser –

retssikkerhed i en kompliceret beslutningspro-

ces”, hvoraf det fremgår, at der er en række retssikkerhedsmæssige

udfordringer

ved den måde, som sagsbehandlingen af tvangsanbringelser i kommunerne fo-

regår på i dag?”

Svar:

En afgørelse om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden sam-

tykke træffes som udgangspunkt af børn og unge-udvalget efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen.

Der er tale om en meget indgribende foranstaltning i børnene og familiernes liv.

På den baggrund er der en række bestemmelser i serviceloven, som netop har

til formål at sikre barnet eller den unges og forældremyndighedsindehavers

retssikkerhed i disse sager, herunder deres ret til at blive hørt og inddraget.

Ved sager om særlig støtte til børn og unge gælder således, at kommunalbe-

styrelsen altid skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse

af familie og netværk, jf. servicelovens § 47. Før der iværksættes eventuelle

foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges

forhold, som fastsat i servicelovens § 50. Den børnefaglige undersøgelse skal

så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaver

og den unge, der er fyldt 15 år.

Kommunen skal derudover i medfør af servicelovens § 48 afholde en børne-

samtale med barnet eller den unge, inden der træffes afgørelser uden sam-

tykke. Det gælder også anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet

uden samtykke. Desuden har barnet eller den unge på ethvert tidspunkt under

sagens behandling ret til at få en bisidder, jf. § 48 a.

Kommunens børn og unge-udvalg kan endvidere kun træffe afgørelse om, at et

barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet uden samtykke fra forældre-

myndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år efter servicelovens § 58,

§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om ministeren og Ankestyrelsen vil kommentere på tænketanken Justitias rapport Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces, til børne- og socialministeren

hvis der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvik-

ling lider alvorlig skade.

Yderligere gælder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde både forældremyndig-

hedsindehavere og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbi-

stand i disse sager efter servicelovens § 72.

Inden børn og unge-udvalget træffer selve afgørelsen, skal indehaveren af for-

ældremyndigheden samt barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig

over for børn og ungeudvalget, jf. servicelovens § 74, stk. 2. Det samme gæl-

der for advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedsindeha-

veren, barnet eller den unge. Tilbud til barnet eller den unge om at udtale sig

over for børn og unge-udvalget kan dog undlades, hvis barnet er under 12 år,

eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.

Børn og unge-udvalgets afgørelse om en anbringelse uden samtykke kan på-

klages til Ankestyrelsen jf. servicelovens § 168. Ankestyrelsen har ansvaret for,

at sagen bliver forsvarligt oplyst, inden de træffer afgørelse i klagesagen, her-

under med hensyn til lægelige udtalelser og udtalelser fra andre sagkyndige

samt parterne i sagen.

Sagens parter har her mulighed for at medvirke ved og følge behandlingen af

sagen, blandt andet ved at komme med bemærkninger eller nye oplysninger og

ved at kommentere eventuelle nye oplysninger, som Ankestyrelsen indhenter i

sagen, jf. § 17 i bekendtgørelsen om forretningsorden for Ankestyrelsen. Anke-

styrelsen inviterer desuden parterne til at udtale sig på et ankemøde, inden sa-

gen bliver afgjort.

Ankestyrelsens afgørelse kan af parterne kræves forelagt for retten, jf. § 169 i

lov om social service. Efter § 170 i lov om social service tiltrædes byretten un-

der hovedforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og

et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psyko-

logi.

Spørgsmålet ses også rettet til Ankestyrelsen.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der således også indhentet bidrag til

besvarelsen fra Ankestyrelsen, som oplyser følgende:

”Tænketanken

Justitia har bedt Ankestyrelsen om at levere statistiske oplysnin-

ger til rapporten ”Tvangsanbringelser –

retssikkerhed i en kompliceret beslut-

ningsproces”, men Ankestyrelsen er ikke blevet interviewet eller på anden måde

inddraget i de konklusioner som fremgår af rapporten.

Ankestyrelsen afgør børnesager på ankemøder. Sagen afgøres af 2 jurister fra

Ankestyrelsen og 2 beskikkede medlemmer. Der deltager desuden en børne-

sagkyndig rådgiver på alle møder. Forældre og børn fra 12 år inviteres sam-

men med deres advokater til ankemødet. Hvis barnet tager imod invitationen,

indledes mødet med en samtale med barnet og dets advokat. Vi spørger bar-

net om dets trivsel og barnets holdning til anbringelsen. Samtidig gør vi barnet

opmærksom på, at det er mødedeltagerne, der afgør sagen ud fra en vurdering

af, hvad der er bedst for barnet. Det gør vi i et forsøg på at løfte ansvaret for

sagens udfald bort fra barnet. Efter mødet med barnet er der en samtale med

forældrene og deres advokat. Barnets advokat deltager også i denne del af

mødet, så advokaten kan varetage barnets interesser. Det er kommunen, der

er ansvarlig for at følge barnet til og fra møder i Ankestyrelsen, så barnet ledsa-

ges af en voksen, der kan tage sig af barnet. Barnet har også mulighed for at

tage en bisidder med til mødet.

I 2017 afgjorde Ankestyrelsen 1.332 klagesager fra børn og unge-udvalgene

om tvangsmæssige foranstaltninger. Ankestyrelsen stadfæstede 98 procent af

afgørelserne. I Justitias rapport omtales det ikke, at Ankestyrelsen samtidig har

mulighed for at træffe en afgørelse om, at kommunen skal foretage yderligere

sagsbehandlingskridt fx en nærmere udredning af et barns behandlingsbehov

eller pålæg om, at kommunen skal se på sagen igen og træffe en ny afgørelse

om fx samvær eller særlig støtte, selvom afgørelsen bliver stadfæstet (egen-

driftskompetence). I 2017 gav Ankestyrelsen kommunerne 269 pålæg om

sagsbehandlingsskridt i klagesagerne.

Når Ankestyrelsen behandler klagesager, tager vi også stilling til, om kommu-

nerne overholder de formelle forvaltningsretlige regler for sagsbehandling. Vi

udtaler kritik over for kommunerne, hvis der er tale om væsentlige sagsbehand-

lingsfejl. I 2017 blev der udtalt kritik i 9 procent af sagerne om de tvangsmæs-

sige foranstaltninger. Det drejer sig blandt andet om:



Ret til at komme med bemærkninger til sagen, inden den bliver afgjort

(partshøring)

Reglen om, at alle nødvendige og korrekte oplysninger skal ligge i sagen,

inden den bliver afgjort (undersøgelsesprincippet)

Ret til at få en forklaring på afgørelsens resultat (begrundelse)

Kommunerne skal efter serviceloven give tilbud om advokater til sagens parter

i sager om tvangsmæssige foranstaltninger. Det er Ankestyrelsens erfaring, at

stort se alle forældre tager imod tilbud om advokatbistand, og at børn over 12

år altid er repræsenteret ved egen advokat i Ankestyrelsen. Barnets advokat er

en anden end forældrenes. På den måde tages der hensyn til, at barnets inte-

resser i visse tilfælde ikke er sammenfaldende med forældrenes.

Som central ankeinstans skal Ankestyrelsen følge og om fornødent korrigere

praksis i kommunernes børn og unge-udvalg. Det sker ved udsendelse af prin-

cipafgørelser, som kommunerne er forpligtede til at følge, samt initiativer over

for kommunerne i form af undervisning, vejledning og dialogmøder.

En central forankring giver desuden Ankestyrelsen mulighed for at indsamle vi-

den på landsplan til brug for regelforenklinger, præciseringer af lovgivning eller

andre tiltag, der kan bidrage til korrekt retsanvendelse.

Ankestyrelsen har i 2018 haft særligt fokus på de nye børn og unge-udvalg,

som er sammensat i kommunerne efter kommunalvalget i 2017. Vi har udbudt

10 kurser til de nye medlemmer af de kommunale børn og unge-udvalg.

I 2019 planlægger Ankestyrelsen nye kurser målrettet medlemmer og sekretari-

atsmedarbejdere og protokolførere for børn og unge-udvalgene.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado