§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om det er ministeren og Ankestyrelsens vurdering, at alle 98 kommuner er lige gode til at behandle sager om tvangsanbringelse af børn og unge, til børne- og socialministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del
Offentligt

Tilsynet i henhold

til grundlovens § 71

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 5058

Doknr.

618848

Dato

12-10-2018

Folketingets

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

har den 21. september 2018

stillet følgende spørgsmål nr. 59 (alm. del) til børne- og socialministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 59:

”Vil ministeren i forlængelse af møde i § 71-tilsynet

med Ankestyrelsen og børne-

og socialministeren om tvangsanbringelsessager den 18. september 2018 op-

lyse, om det er ministeren og Ankestyrelsens vurdering, at alle 98 kommuner er

lige gode til at behandle sager om tvangsanbringelse af børn og unge, når sags-

behandlingen af sager herom foregår

på vidt forskellige måder?”

Svar:

Der foreligger ikke undersøgelser af samtlige kommuners sagsbehandling af

sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, som kan give grund-

lagt for at vurdere evt. forskelle i kommunernes behandling af sagerne på om-

rådet.

Det er vigtigt at understrege, at det er børn og unge-udvalget i kommunen, som

efter en indstilling fra kommunalbestyrelsen træffer selve afgørelsen om at an-

bringe et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke. Børn og unge-ud-

valget består af en dommer, to kommunalbestyrelsesmedlemmer og to pæda-

gogisk-psykologisk sagkyndige.

Indstillingen til børn og unge-udvalget skal indeholde en børnefaglig undersø-

gelse, jf. servicelovens § 50, og en skriftlig redegørelse for vurderingen af, om

betingelserne for den tvangsmæssige foranstaltning er opfyldt. Indstillingen

skal også indeholde en handleplan for anbringelsen, jf. servicelovens § 140, og

skal angive det overordnede formål med anbringelsen, anbringelsens forven-

tede varighed og den indsats, der skønnes nødvendig for at opnå formålet.

Endelig skal indstillingen også indeholde barnets eller den unges holdning til

den påtænkte foranstaltning.

Børn og unge-udvalget vil under deres behandling af sagen påse, at kommu-

nalbestyrelsen har tilvejebragt de påkrævede oplysninger og påse, at sagen i

øvrigt er tilstrækkelig oplyst, til at træffe afgørelse i sagen.

Børn og unge udvalgets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen og heref-

ter for domstolene. Der er desuden adgang til gratis advokatbistand under hele

sagens behandling.

§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om det er ministeren og Ankestyrelsens vurdering, at alle 98 kommuner er lige gode til at behandle sager om tvangsanbringelse af børn og unge, til børne- og socialministeren

Jeg mener derfor, at sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er

underlagt procedurer, som sikrer, at den enkelte sag altid efterprøves af kom-

petente myndigheder, så eksempelvis udfordringer med sagsbehandlingen bli-

ver rettet.

Jeg kan dog oplyse, at jeg generelt mener, at der er behov for at kunne følge

bedre med i kvalitetens ad kommunernes sagsbehandling på området for ud-

satte børn og unge, end det er tilfældet i dag.

På den baggrund vil jeg i de kommende satspuljeforhandlinger spille ind med

et initiativ med henblik på at få et mere retvisende billede af kommunernes kva-

litet i sagsbehandlingen på børneområdet.

Som led heri skal hver år gennemgås et større antal sager på de helt centrale

elementer i sagsbehandlingen, som fx at der foreligger en børnefaglig undersø-

gelse og en handleplan for indsatsen, at der er blevet talt med barnet og fami-

lien.

Fra centralt hold vil der derudover opnås et bedre vidensgrundlag i forhold til at

identificere, hvor kommunerne har udfordringer, og dermed hvor der kan være

behov for målrettede tiltag til at imødegå disse.

Spørgsmålet ses også rettet til Ankestyrelsen.

I forlængelse heraf er der også indhentet et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet

fra Ankestyrelsen, som oplyser følgende:

”Som klagemyndighed i tvangsanbringelsessager vurderer Ankestyrelsen, om

lovens betingelser for anbringelse er opfyldt. Ankestyrelsen påser, at kommu-

nernes sagsbehandling lever op til reglerne i serviceloven og til de almindelige

forvaltningsretlige regler. Hvis kommunen har begået sagsbehandlingsfejl, påta-

ler Ankestyrelsen det over for kommunerne, og Ankestyrelsen kan give pålæg til

kommunerne om at foretage sagsbehandlingsskridt.

En sagsbehandlingsfejl vil ikke i sig selv føre til hjemgivelse af et anbragt barn,

hvis det fremgår af oplysningerne i sagen, at der er et anbringelsesgrundlag.

Det er en kerneopgave for Ankestyrelsen at tilvejebringe viden og sikre, at en

sag med samme betingelser får samme resultat uanset, hvor i landet borgeren

bor.

Ankestyrelsen understøtter de kommunale myndigheders behandling af kon-

krete sager om anbringelse af børn og unge ved flere aktiviteter ud over den

konkrete klagesagsbehandling. Udvalgte afgørelser udsendes i anonymiseret

form som principafgørelser for at fastlægge praksis på anbringelsesområdet.

Kommunerne er forpligtede til at følge principafgørelserne.

Derudover yder Ankestyrelsen telefonisk vejledning til kommunerne i den åbne

telefonvagt fra kl. 9-15.

Ankestyrelsen udbyder hvert år et antal kurser for kommunale sagsbehandlere i

udvalgte emner og har i de senere år suppleret dette med læringsteamsbesøg i

kommuner. Læringsteamsbesøg giver mulighed for en dialog mellem Ankesty-

relsens juridiske sagsbehandlere og kommunens sagsbehandlere om det faglige

niveau i kommunen med en drøftelse af og rådgivning om, hvordan reglerne skal

efterleves.

Desuden deltager Ankestyrelsen også i længerevarende analyse- og udviklings-

forløb sammen med Socialstyrelsen i udvalgte kommuner.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado