Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 18-10-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 1807770
Dok. nr.: 719273
Folketingets § 71-tilsyn har den 21. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 57
(alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 57:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan procedurerne og fristerne er i forhold til at klage til
de forskellige instanser over at være hhv. blevet tvangsindlagt og tvangsmedicineret,
herunder i tilfælde af at der ønskes en domstolsprøvelse?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Sekretariatet for Det Psykiatriske Pati-
entklagenævn i Nævnenes Hus om at bidrage til besvarelse spørgsmålet om procedu-
rerne og fristerne for at klage til de forskellige instanser over at være hhv. blevet
tvangsindlagt og tvangsmedicineret. Sekretariatet har oplyst følgende:
”Det Psykiatriske Patie tklage æv beha dler efter a od i g fra patie te (eller
en der handler på dennes vegne) klager over tvangsindgreb i psykiatrien. I praksis vil
det ofte være den patientrådgiver, som patienten får beskikket af sygehusmyndighe-
den under et tvangsindgreb, der vil klage på vegne af patienten. Der er ingen formelle
krav til klagen, og der gælder ingen formel forældelsesfrist.
Såfremt patienten eller sygehusmyndigheden ønsker at klage over en afgørelse fra
Det Psykiatriske Patientklagenævn, fremgår det af klagevejledningen i afgørelsen fra
Nævnet, at klager i alle tilfælde kan fremsendes til sekretariatet for Det Psykiatriske
Patientklagenævn.
De videre frister og procedurer er afhængige af typen af tvangsindgreb.
Tvangsindlæggelse efter psykiatrilovens § 5
Afgørelser om tvangsindlæggelse kan ifølge psykiatrilovens § 37, stk. 1, indbringes for
retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
For denne type af afgørelser gælder en særlig frist for Det Psykiatriske Patientklage-
nævn: Sekretariatet skal indbringe klagen for retten inden 5 hverdage efter modta-
gelsen af patientens anmodning, jf. tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 1 in fine.
For patientens klage gælder følgende frister, jf. § 17, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1339
af 2. december 2010 om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn:
- Som udgangspunkt er klagefristen 4 uger fra datoen på afgørelsen.
- Retten kan bestemme, at en klage modtaget indtil 6 måneder efter nævnets afgø-
relse kan indgives, såfremt der foreligger en særlig grund.