Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 08-08-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 1805227
Dok. nr.: 657220
Folketingets § 71-tilsyn har den 26. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 51 (Alm.
del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 51:
”Vil ministeren i forlængelse af § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 46, 47 og 49
oplyse, om ministeren vil sende et hyrdebrev til regionerne om, at der ikke er hjem-
mel i psykiatriloven til at anvende ”skærmning til stue?”
Svar:
I forbindelse med besvarelsen af § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 46, 47 og 49 an-
modede Sundheds- og Ældreministeriet Danske Regioner om bidrag, som jeg har hen-
holdt mig til.
Danske Regioner oplyste i denne forbindelse bl.a., at regionerne ikke anvender
”skærmning til stue” som et egentligt begreb i behandlingen, men at de derimod an-
vender psykiatrilovens muligheder for ”personlig skærmning”, afhængig af patientens
behov for ro og reducerede stimuli, hensynet til de øvrige patienter mv. Danske Re-
gioner henviste endvidere til, at skærmning ikke er et redskab til at holde en patient
på et begrænset område, og at patientstuer ikke aflåses i de situationer, hvor det vur-
deres mest hensigtsmæssigt at opfordre patienten til at trække sig tilbage på sin stue
Da regionerne ifølge Danske Regioner ikke anvender ”skærmning til stue”, men alene
anvender ”personlig skærmning”, vurderer jeg det ikke nødvendigt at sende et hyrde-
brev til regionerne om, at der ikke er hjemmel i psykiatriloven til at anvende ”skærm-
ning til stue”.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nina Fjord Fromberg
1