Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2331
Doknr.
566794
Dato
15-05-2018
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 17. april 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 31 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 31:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på § 71-tilsynet
alm. del
–
spørgsmål 20 og 23
tage initiativ til at foretage en undersøgelse i samtlige kommuner om, hvor mange
gange politiet inden for de sidste 5 år har været involveret i flytningen af et tvangsan-
bragt barn fra et opholdssted til et andet set i lyset af, at justitsministeriet ikke har mu-
lighed for at fremskaffe oplysningerne om omfanget af denne ulovlige praksis.”
Svar:
En undersøgelse af politiets eventuelle involvering, som udvalget beskriver, vil kræve
en manuel gennemgang af alle sager om ændret anbringelsessted i samtlige kommu-
ner de seneste fem år. Det vil indebære en meget omfattende arbejdsbyrde, som ikke
umiddelbart vurderes at stå mål med det, der søges opnået. Det skal ses i sammen-
hæng med, at det er ministeriets vurdering, at det alene er i et yderst begrænset antal
sager om særlig støtte efter serviceloven, at kommunerne anmoder om politiets bi-
stand.
Jeg har derfor ikke på nuværende tidspunkt planer om at tage initiativ til en sådan
undersøgelse.
Med venlig hilsen
Mai Mercado