§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om tvangsfjernelse og -flytning af børn og politiets bistand, til børne- og socialministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2017 - 5743

Doknr.

515910

Dato

09-11-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. oktober 2017 stillet følgen-

de spørgsmål nr. 52 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 52:

”Ministeren bedes redgøre for sit kendskab til kommunernes anvendelse af et såkaldt

”Clean cut” ifbm. anbragte børn, herunder give sin forståelse af begrebet i denne

sammenhæng, hvad begrebet indebærer, og sin vurdering af, hvornår kommunerne

anvender denne praksis, og hvor ofte det i givet fald er sket. Ministeren bedes desu-

den redegøre for, på hvilket regelgrundlag forvaltningen kan nå frem til en beslutning

om at foretage et såkaldt ”Clean cut”, og hvad ministerens holdning er til anvendelsen

af ”Clean cut”.

Spørgsmålet stilles som opfølgning på foretræde for udvalget ved en gruppe plejefor-

ældre den 24. oktober 2017.”

Svar:

Indledningsvist skal jeg oplyse, at ”clean cut” ikke er et begreb, der eksisterer i lovgiv-

ningen, eller som er alment kendt. På baggrund af tidligere forespørgsler fra udvalgets

medlemmer forstår jeg spørgsmålet således, at der enten refereres til kommunale

afgørelser om, at et anbragt barn hjemgives eller flyttes fra ét anbringelsessted til et

andet med meget kort varsel, eller afgørelser om, at samvær eller kontakt til det tidli-

gere anbringelsessted helt afbrydes.

Disse afgørelser indberetter kommunerne ikke til Danmarks Statistik, og der findes

derfor ingen centrale opgørelser over, hvor ofte sådanne afgørelser træffes i kommu-

nerne.

Angående reglerne for hjemgivelse af eller ændring af anbringelsessted for et anbragt

barn kan jeg oplyse, at kommunen har pligt til at føre løbende tilsyn med et barn, der

er anbragt uden for hjemmet. Kommunen skal i den forbindelse reagere, hvis barnet

ikke trives, eller hvis anbringelsesstedet ikke længere kan imødekomme barnets be-

hov. I så fald skal kommunen vurdere, om det vil være bedst for barnet at flytte an-

bringelsessted. Kommunen kan også beslutte at afbryde en anbringelse med henblik

på hjemgivelse til barnets forældre.

Når kommunen træffer afgørelse om hhv. hjemgivelse af eller ændring af anbringel-

sessted for et anbragt barn, skal kommunen være opmærksom på, at flytningen sker

på en måde, der er så skånsom for barnet som muligt. Barnet skal efter omstændig-

hederne forberedes godt på flytningen, så barnet har mulighed for at vænne sig til nye

primære voksne og nye fysiske rammer, ligesom barnet skal have mulighed for at tage

afsked med det tidligere anbringelsessted. Der kan imidlertid være situationer, hvor

§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om tvangsfjernelse og -flytning af børn og politiets bistand, til børne- og socialministeren

det er nødvendigt at handle akut. Det kan fx være tilfældet, hvis barnet mistrives i en

sådan grad, at det er bedst for barnet at blive flyttet med det samme. Kommunen skal

i så fald være opmærksom på, at det kan være indgribende for barnet at blive flyttet

øjeblikkeligt, og at det således kan have konsekvenser for barnet, uanset at det vurde-

res at være til barnets bedste.

I forhold til reglerne for samvær og kontakt med barnets tidligere anbringelsessted,

kan jeg oplyse, at i tilfælde hvor barnet har været anbragt gennem længere tid og har

fået en stærk tilknytning til børn og voksne på anbringelsesstedet, skal kommunen

overveje, om det vil være nyttigt for barnet at opretholde kontakten til disse børn og

voksne. Barnet har i udgangspunktet ret til samvær med det tidligere anbringelses-

sted, som barnet har en tilknytning til, og som efter omstændighederne kan betragtes

som barnets netværk.

Samværet skal tilrettelægges under hensyntagen til barnets bedste, og kommunalbe-

styrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet

og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommunalbestyrelsens

børn og unge-udvalg kan for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun

må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant fra kommunen, ligesom børn og

unge-udvalget kan beslutte at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail-

eller telefonforbindelse. Samvær og kontakt kan alene afbrydes, når det er nødvendigt

af hensyn til barnets sundhed eller udvikling, eller ved viden om, at den person, som

barnet skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung.

Jeg mener således, at loven på dette område er meget klar: Kommunen skal altid tage

udgangspunkt i barnets behov, når der træffes afgørelse om hhv. hjemgivelse af eller

ændring af anbringelsessted for et anbragt barn, og når det besluttes, hvorvidt det er

til barnets bedste at opretholde kontakten til det tidligere anbringelsessted eller ej.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering i den enkelte sag, og kommunen skal i

den forbindelse tale med barnet, ligesom anbringelsesstedet skal have mulighed for at

give sin mening til kende.

Endelig gælder, at forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge, der er

fyldt 12 år, har mulighed for at klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. I

Ankestyrelsens behandling af en eventuel klagesag, vil anbringelsesstedets udtalelse

indgå som en del af sagens vurderingsgrundlag. Anbringelsesstedet har endvidere

mulighed for at underrette Ankestyrelsen, hvis de mener, at kommunen ikke har

iværksat den rette støtte for barnet.

Med venlig hilsen

Mai Mercado