§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om tvangsfjernelse og -flytning af børn og politiets bistand, til børne- og socialministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del
Offentligt

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2017 - 6657

Doknr.

545317

Dato

21-03-2018

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 11. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 20 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 20:

”Ministeren bedes i forlængelse af lukket samråd i § 71-tilsynet

den 5.

december 2017 (jf. § 71-tilsynet alm. del samrådsspørgsmål A)

undersøge følgende, herunder med bistand fra Ankestyrelsen:

1) Hvor ofte politiet bistår i forbindelse med, at et barn tvangsfjernes fra

hhv. deres biologiske forældre eller deres anbringelsessted, herunder

f.eks. fra deres plejeforældre.

2) Om et barn kan risikere at blive hentet i barnets skole, daginstitution

e.l. for at skulle skifte anbringelsessted eller blive tvangsfjernet fra dets

forældre.

3) Hvornår politiets involvering i at et barn tvangsfjernes fra deres

biologiske forældre eller deres anbringelsessted, herunder f.eks. fra deres

plejeforældre, betragtes som tvang, og om det eksempelvis betragtes

som tvang, når to betjente møder om i forbindelse med en

tvangsfjernelse, og ikke anvender fysisk magt, men det implicit ligger i

situationen og det faktum, at politiet er mødt op, at barnet risikerer at blive

taget med til et nyt anbringelsessted med fysisk magt, hvis barnet ikke frivilligt følger

med.

4) Om det er inden for hjemlen i lovgivningen, når en kommune rekvirerer

politiet i forbindelse med, at et barn skal flyttes fra dets biologiske

forældre eller et anbringelsessted til et andet anbringelsessted, når der ikke er hjem-

mel i lovgivningen til at tvangsflytte et barn med magt fra et anbringelsessted til et

andet. Ministeren bedes i forlængelse heraf ligeledes bekræfte, at ministeren vil over-

sende Ankestyrelsens undersøgelse.”

Svar:

I forlængelse af mit foreløbige svar af 21. december 2017 følger her min endelige

besvarelse:

Ad 1) Når der er truffet afgørelse om en tvangsmæssig foranstaltning, skal afgørelsen

effektueres. Dette skal altid ske så skånsomt som muligt, som uddybet under pkt. 3.

§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om tvangsfjernelse og -flytning af børn og politiets bistand, til børne- og socialministeren

Servicelovens § 64 fastsætter særlige regler om effektuering af visse typer afgørelser,

herunder anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsinde-

haver og den unge, der er fyldt 15 år.

Her har kommunalbestyrelsen mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang

til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og med-

tage barnet eller den unge med henblik på at effektuere afgørelsen, jf. servicelovens §

64, stk. 2.

Kommunen kan endvidere med hjemmel i servicelovens § 64, stk. 4, anmode om poli-

tiets bistand ved udøvelsen af denne beføjelse.

Servicelovens § 64 omfatter ikke afgørelser om ændret anbringelsessted uden sam-

tykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 12 år. Der er såle-

des ikke i bestemmelsen hjemmel til, at kommunen kan anmode om politiets bistand

ved effektuering af denne type afgørelser, hvor et barn eller en ung flyttes fra ét an-

bringelsessted til et andet.

Politiet hører under justitsministerens ressortområde, og Børne- og Socialministeriet

har derfor anmodet Justitsministeriet om bidrag til brug for besvarelsen af dette punkt.

Justitsministeriet har i den forbindelse henvist til ministeriets besvarelse af 8. januar

2018 af spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra § 71-tilsynet.

Det fremgår heraf, at Rigspolitiet bl.a. har oplyst følgende:

”… det vil ikke

uden en meget ressourcekrævende manuel gennemgang af samtlige

sager være muligt at identificere de sager, der vedrører bistand til kommuner i forbin-

delse med anbringelse af børn uden for hjemmet.”

Jeg henviser i øvrigt til Justitsministeriets bidrag til besvarelsen af § 71-tilsynet alm.

del spm. 20 og 23 (folketingsåret 2017-18), som er vedlagt.

Ad 2) Effektuering af en tvangsmæssig afgørelse skal altid ske så skånsomt som mu-

ligt.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at afhente barnet eller den unge i det dagtilbud

eller den skole, som han eller hun går i. Dette bør være undtagelsen, og det bør ikke

ske, mens der er andre børn eller unge til stede.

Det er vigtigt at understrege, at kommunen ikke med hjemmel i servicelovens § 64 om

effektuering af visse typer afgørelser kan anmode om politiets bistand ved en eventuel

afhentning af barnet eller den unge i dagtilbud eller skole.

Ad 3) Som beskrevet ovenfor under pkt. 1, gælder der særlige regler i servicelovens §

64 om effektuering af afgørelser om bl.a. anbringelse uden for hjemmet uden samtyk-

ke, herunder med politibistand. Bestemmelsen omfatter ikke afgørelser om ændret

anbringelsessted.

Det er væsentligt i alle tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om at gennemføre en

foranstaltning tvangsmæssigt, at den trufne afgørelse gennemføres på en måde, der

belaster barnet eller den unge mindst muligt. Heri ligger, at det skal ske så skånsomt

og hensynsfuldt som muligt i det enkelte tilfælde. Dette gælder også i de tilfælde, hvor

der skønnes behov for at bede om politiets bistand.

I forbindelse med afhentning af barnet eller den unge hos forældremyndighedsindeha-

veren kan det blive nødvendigt med fysisk fastholdelse, men dette bør så vidt muligt

undgås og kan kun foretages af politiet.

§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om tvangsfjernelse og -flytning af børn og politiets bistand, til børne- og socialministeren

Magtanvendelsen skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation, og den må

ikke gå udover det strengt nødvendige. Det er i det hele taget vigtigt, at politiets bi-

stand skal være en støtte til kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse af afgørelsen, såle-

des at politiet kun går aktivt ind i fuldbyrdelsen, hvis situationen udvikler sig, så det er

absolut påkrævet. Politiets eventuelle anvendelse af magt har hjemmel i politiloven.

Ad 4) Som beskrevet ovenfor, kan kommunalbestyrelsen anmode om politiets bistand

ved effektuering af en afgørelse om anbringelse af et barn en eller ung uden for

hjemmet uden samtykke, jf. servicelovens § 64.

Hjemlen i servicelovens § 64 omfatter ikke afgørelser om ændret anbringelsessted

uden samtykke. Jeg henviser til mit svar på 1. pkt.

På et lukket samråd i § 71-tilsynet den 5. december 2017 om reglerne for politiets

bistand ved fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse uden for hjemmet og ændret

anbringelsessted uden samtykke blev

kommunernes brug af såkaldt ”clear-cut” i an-

bringelsessager også drøftet.

”Clear-cut” er ikke

et begreb, der eksisterer i lovgivningen, eller som er alment kendt.

Ud fra tidligere spørgsmål fra udvalget og Folketingets Social-, Indenrigs- og Børne-

udvalg forstår jeg det sådan, at der enten henvises til afgørelser om, at et anbragt

barn hjemgives eller flyttes fra ét anbringelsessted til et andet med meget kort varsel,

eller til afgørelser om, at samvær eller kontakt til det tidligere anbringelsessted helt

afbrydes, jf. SOU alm. del

–

svar på spm. 52 (folketingsåret 2017-18) og § 71-tilsynet

alm. del

–

svar på spm. 1 (folketingsåret 2017-18).

Under drøftelsen på samrådet gav jeg udtryk for, at jeg gerne ville se på mulighederne

for at få Ankestyrelsen til at undersøge kommunernes praksis vedrørende ”clear-cut”

og ikke politiets eventuelle involvering ved gennemførelse af afgørelser om anbringel-

se uden for hjemmet eller ændret anbringelsessted uden samtykke. Jeg forstår det

sådan, at det er denne undersøgelse, udvalget spørger til.

Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen er ved at gennemføre en undersøgelse af kontinuitet

i anbringelsen for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen vil

bl.a. omfatte afgørelser om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, som iværksæt-

tes med kort varsel, samt barnets eller den unges eventuelle samvær eller kontakt

med et tidligere anbringelsessted efter skift i anbringelsen.

Undersøgelsen ventes afsluttet i løbet foråret 2018 og vil blive oversendt til udvalget til

orientering i forbindelse med offentliggørelsen.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

Bilag:

Bilag 1: Justitsministeriets bidrag til besvarelsen af § 71-tilsynet alm. del spm. 20 og

23 (folketingsåret 2017-18)

Bilag 2: SOU alm. del

–

svar på spm. 52 (folketingsåret 2017-18)

Bilag 3: § 71-tilsynet alm del

–

svar på spm. 1 (folketingsåret 2017-18)