§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samråd den 5/12-17 om politiets involvering i magtanvendelse i forbindelse med at børn tvangsfjernes fra deres forældre og plejeforældre, til børne- og socialministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Ministeren er kaldt i et lukket samråd

vedrørende politiets rolle i forbindelse med

magtanvendelse ved gennemførelse af

afgørelse om anbringelse uden for

hjemmet uden samtykke og ændret

anbringelsessted. Justitsministeriet har

leveret bidrag til beredskab.

5. december 2017 kl. 09.00-10.00.

10 minutter

Folketinget

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samråd den 5/12-17 om politiets involvering i magtanvendelse i forbindelse med at børn tvangsfjernes fra deres forældre og plejeforældre, til børne- og socialministeren

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg er inviteret i dag for at gøre rede for politiets involvering i

magtanvendelse i forbindelse med, at børn eller unge bliver fjernet

fra deres forældre eller plejeforældre uden samtykke. Jeg vil

gerne takke udvalget for at tage emnet op. Jeg vil også gerne

kvittere for udvalgets forberedelse forud for samrådet, hvor der er

blevet stillet udvalgsspørgsmål.

Politiet hører jo ressortmæssigt under Justitsministeriet, som

derfor har leveret bidrag. Det betyder selvfølgelig også, at der er

grænser

for,

hvad

jeg

kan

besvare

spørgsmål

på

justitsministerens område.

I samrådsspørgsmålet bliver der henvist til en konkret sag, som er

beskrevet

i dokumentaren ”Hvem passer på Michael?”, der blev

bragt på DR1 den 25. september og 2. oktober 2017.

Det er meget rørende udsendelser. Det gør altid stort indtryk, når

vi hører børnenes og de unges egne historier. Når det er sagt, så

har jeg ikke indgående kendskab til detaljerne i den pågældende

sag. Derfor ser jeg mig heller ikke i stand til at vurdere de

nærmere omstændigheder og ønsker ikke at drøfte den konkrete

sag.

Det, jeg vil gøre, er at redegøre for de generelle regler om

henholdsvis anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og

ændret anbringelsessted uden samtykke. I min gennemgang vil

jeg beskrive reglerne for de to typer afgørelser, og hvordan de kan

effektueres, herunder reglerne for eventuel politibistand og

anvendelse af fysisk magt.

[Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke]

Lad mig starte med kort at gøre rede for reglerne om anbringelse

uden for hjemmet uden samtykke. Når et barn eller en ung bliver

anbragt

uden

for

hjemmet

uden

samtykke

fra

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,

er det en meget indgribende foranstaltning. Det kan derfor alene

ske, når en række betingelser er opfyldt.

Kommunens børn og unge-udvalg kan træffe afgørelse om at

anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, når der er

åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller

udvikling lider alvorlig skade.

Det kan fx være på grund af utilstrækkelig omsorg eller

behandling, eller fordi barnet eller den unge har været udsat for

overgreb. Det kan også skyldes, at barnet eller den unge har

misbrugsproblemer,

kriminel

adfærd

eller

andre

sociale

vanskeligheder eller adfærds- og tilpasningsproblemer.

Forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er

fyldt 12 år, kan klage over børn og unge-udvalgets afgørelse til

Ankestyrelsen og kan også indbringe Ankestyrelsens afgørelse for

byretten.

[Effektuering af en afgørelse om anbringelse uden samtykke]

Når afgørelsen er truffet, har kommunalbestyrelsen ansvaret for,

at den bliver fuldbyrdet. Dvs. at kommunen skal sørge for, at

barnet eller den unge faktisk bliver fjernet fra hjemmet og anbragt

på anbringelsesstedet.

Jeg vil gerne understrege, at afgørelsen skal effektueres så

skånsomt som muligt over for barnet eller den unge og familien.

En god information og inddragelse af barnet eller den unge og

familien i det forberedende arbejde forud for anbringelsen kan

give såvel barnet eller den unge som familien en bedre oplevelse

og forståelse af, at barnet eller den unge skal bo et andet sted. På

den måde kan selve anbringelsen blive mindre problemfyldt.

I servicelovens § 64 er der fastsat særlige regler om fuldbyrdelse

af nogen typer afgørelser, herunder anbringelse uden for hjemmet

uden samtykke.

Reglerne giver kommunen adgang til forældremyndighedens

indehavers bolig for at søge efter barnet eller den unge og tage

vedkommende med hen på anbringelsesstedet. Kommunen skal

selvfølgelig kunne legitimere sig, når de møder op hos forældrene,

men de behøver ikke en retskendelse. De samme regler giver

kommunalbestyrelsen mulighed for at anmode om politiets

bistand.

Det bringer mig til spørgsmålet om politiets eventuelle involvering.

Når kommunen anmoder politiet om bistand, bør det så vidt muligt

ske skriftligt. Det skal fremgå, hvilken bistand kommunen ønsker,

og hvorfor kommunen anser det for nødvendigt med politiets

bistand til at hente barnet eller den unge.

Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at politiet ikke optræder i

uniform eller anvender politibiler. En tvangsmæssig anbringelse er

ofte en voldsom oplevelse for et barn eller en ung, så det vil i de

fleste tilfælde være hensigtsmæssigt, hvis politiet optræder i civil.

I helt særlige tilfælde kan det i forbindelse med afhentning af

barnet eller den unge blive nødvendigt med fysisk fastholdelse.

Det bør dog så vidt muligt undgås, og det kan kun foretages af

politiet. Eventuel anvendelse af magt skal afpasses efter

forholdene i den enkelte situation og må ikke overskride det

strengt nødvendige.

Det er i det hele taget vigtigt, at politiet kun går aktivt ind i

fuldbyrdelse af afgørelsen, hvis situationen udvikler sig, så det er

absolut påkrævet.

[Afgørelse om ændret anbringelsessted]

Samrådsspørgsmålet handler også om situationer, hvor børn og

unge, der allerede er anbragt uden for hjemmet fx i en

plejefamilie, bliver flyttet til et andet anbringelsessted uden

samtykke.

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet fx i en

plejefamilie eller på en døgninstitution eller et opholdssted, har

kommunen pligt til at føre løbende tilsyn med barnet eller den

unge. Kommunen skal i den forbindelse reagere, hvis barnet eller

den unge ikke trives, eller hvis anbringelsesstedet ikke længere

kan imødekomme barnets behov. I så fald skal kommunen

vurdere,

det

vil

være

bedst

for

barnet

flytte

anbringelsessted.

I nogle tilfælde kan der opstå behov for at flytte barnet eller den

unge til et andet anbringelsessted af hensyn til barnets eller den

unges bedste. Det kan fx være fordi, barnet eller den unge har

brug for en særlig pædagogisk indsats, som ikke kan gives på det

nuværende anbringelsessted, og hvor en supplerende støtte ikke

er tilstrækkelig.

afgørelse

ændre

anbringelsessted

med

skal

som

fra

udgangspunkt

træffes

samtykke

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år.

Det er bl.a. begrundet i, at en ændring af anbringelsessted kan

opleves som et stort indgreb af forældrene og barnet eller den

unge.

Børn- og unge-udvalget kan dog i særlige tilfælde træffe afgørelse

om ændret anbringelsessted uden samtykke. Ved afgørelsen skal

der lægges vægt på hensynet til barnets eller den unges behov for

støtte og kontinuitet i opvæksten.

Forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge, der

er fyldt 12 år, kan klage til Ankestyrelsen over børn og unge-

udvalgets afgørelse om ændret anbringelsessted uden samtykke.

Ankestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene.

Plejeforældrene er ikke selvstændige parter i sagen og har derfor

ikke selvstændig klageret. Men de har jo typisk en nær relation og

et indgående kendskab til barnet eller den unge. Derfor skal de

også have mulighed for at udtale sig i forbindelse med en

afgørelse om ændret anbringelsessted uden samtykke. Udtalelsen

skal indgå i grundlaget for børn og unge-udvalgets afgørelse.

Plejeforældre kan samtidig underrette Ankestyrelsen, hvis de

mener, at barnet eller den unge ikke får den støtte, der er behov

for.

[Effektuering af en afgørelse om ændret anbringelsessted]

Når afgørelsen om ændret anbringelsessted uden samtykke er

truffet, skal den effektueres. Det skal ske med dialog og

pædagogiske metoder og med barnet eller den unges frivillige

medvirken.

Servicelovens indeholder særlige regler om fuldbyrdelse af nogen

typer afgørelser - eventuelt med bistand fra politiet. Men de regler

omfatter ikke afgørelser om ændret anbringelsessted.

[Afslutning]

For at opsummere gælder der altså forskellige regler for, hvordan

afgørelser om henholdsvis anbringelse uden for hjemmet uden

samtykke og ændret anbringelsessted uden samtykke kan træffes

og effektueres.

Jeg ser frem til en god drøftelse.

Tak for ordet.