Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del Bilag 73
Offentligt
1864742_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 392
Doknr.
553217
Dato
07-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 188 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 188:
”Ministeren
bedes redegøre for, om botilbuddet Sølund har rettet henvendelse til
kommunalbestyrelsen, i lyset at af botilbuddet ifølge Socialtilsyn Midt ikke længere må
låse havedøre og sætte hasp på havelågerne for at beskytte svært udviklingshæm-
mede beboere. Ministeren bedes desuden redegøre for, om botilbuddet i den forbin-
delse har gjort kommunalbestyrelsen opmærksom på servicelovens § 125, der b.la.
indebærer, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige dør-
åbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når der er
nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet
udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Såfremt Sølund har
haft kontakt til kommunalbestyrelsen, ønskes en redegørelse for, hvordan kommunal-
bestyrelsen har reageret på henvendelsen. Spørgsmålet stilles bl.a. på baggrund af
artiklen på TV2.dk den 14. januar 2018 ”Søstre vil have deres retarderede brødre låst
inde -
frygter for deres liv.”
Svar:
Som det fremgår af mit endelige svar på SOU alm. del spm. 186, fremgår det af det
brev, jeg har modtaget fra Skanderborg Kommune med bemærkninger til Socialtilsyn
Midts redegørelse, at kommunen og Landsbyen Sølunds ledelse aktuelt er i gang med
at efterleve de påbud, de har fået fra tilsynet. Det fremgår desuden af såvel redegø-
relsen som Landsbyen Sølunds kommentarer hertil, at Landsbyen Sølund under det
samlede tilsynsforløb har iværksat tiltag som opfølgning på spørgsmål og henstillinger
fra tilsynet.
Jeg finder derfor ikke grundlag for at gå nærmere ind i, om Landsbyen Sølund har
kontaktet handlekommunerne for de borgere, i forhold til hvem en evt. foranstaltning
efter servicelovens § 125 kunne være relevant.
Med venlig hilsen
Mai Mercado