Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del Bilag 4
Offentligt
Udkast
Fremsat den X af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt
brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1543 af 13. december 2016 og § 1 i lov nr. 660 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 137 e, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Der kan træffes afgørelse om indgreb efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, § 137 i, stk. 1,
og § 137 j, stk. 1, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse er anbragt i en boform, jf. § 108.
Stk. 2.
For personer, der er omfattet af stk. 1, og som er anbragt i en boform med sikrede
afdelinger, kan der endvidere træffes afgørelse om indgreb efter § 137 h, stk. 3-5, og § 137 j, stk. 2.
Stk. 3.
Der kan træffes afgørelse om indgreb efter § 137 h, stk. 7, over for besøgende til personer,
der er omfattet af stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2.
I
§ 137 f, stk. 1,
ændres »§ 137 g-§ 137 j« til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, §
137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
I
§ 137 f, stk. 2,
ændres »§ 137 g-§ 137 j« til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i,
stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
I
§ 137 f, stk. 4,
indsættes efter »indgreb«: »efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137
i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
I
§ 137 f, stk. 5,
indsættes efter »indgreb«: »efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137
i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
3.
I
§ 137 g
indsættes som
stk. 4
:
»Stk.
4.
Driftsherren af en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger kan beslutte, at der i hele
boformen nedlægges et generelt forbud mod besiddelse eller anvendelse af computere,
mobiltelefoner, tablets og andre enheder, såfremt enheden muliggør internetadgang. Såfremt der
nedlægges forbud efter 1. pkt., skal driftsherren sørge for, at de anbragte i boformen på anden vis
har adgang til internettet.«
1
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
4.
Overskriften
før § 137 h affattes således:
»Undersøgelser «.
5.
I
§ 137 h
indsættes som
stk. 2-8:
»Stk.
2.
I boformer, jf. § 108, med sikrede afdelinger kan der anvendes scannere for at forhindre,
at de anbragte eller besøgende til de anbragte besidder effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden eller anvendes til at begå kriminalitet med.
Stk. 3.
For anbragte i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger kan der træffes afgørelse om
undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin person, når det skønnes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der
skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen. En undersøgelse, der indebærer afklædning,
må kun foretages og overværes af to ansatte personer af samme køn som den anbragte. Det er en
forudsætning for undersøgelse efter 1. pkt., at der foreligger begrundet mistanke om, at den
anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges
til at begå ny kriminalitet, samt at målet er forsøgt opnået ved anvendelse af scanner efter stk. 2.
Stk. 4.
For anbragte i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger kan der uden retskendelse
træffes afgørelse om åbning og kontrol af post til den anbragte, når det skønnes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Indgrebet skal ske i den anbragtes påsyn. Indgrebet kan dog gennemføres uden den anbragtes påsyn,
hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Den anbragte skal orienteres
straks efter, at der er gennemført indgreb efter 3. punktum. Det er en forudsætning for indgreb efter
1. pkt., at der foreligger mistanke om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet.
Stk. 5.
Post, der af grunde, som er nævnt i stk. 4, ikke bør udleveres, skal tilbagesendes, men kan
dog tilbageholdes, så længe det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet. Afsenderen skal
gøres bekendt med tilbageholdelsen.
Stk. 6.
En anbragt person har ret til ukontrolleret brevveksling med sin værge, offentlige
myndigheder og en eventuel advokat.
Stk. 7.
Der kan træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder tasker og pakker, der
bringes ind i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger af en besøgende til en anbragt person, når
det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet. Undersøgelsen kan bl.a. omfatte den besøgendes yderbeklædning.
Afgørelsen træffes over for såvel den besøgende som den anbragte person. Det er en forudsætning
for undersøgelse efter 1. pkt., at der foreligger mistanke om, at den besøgende medbringer effekter,
der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet, samt at
målet er forsøgt opnået ved anvendelse af scanner efter stk. 2. Det er en forudsætning for
undersøgelse af effekter, som den besøgende bærer på sin krop, at der foreligger begrundet
mistanke om, at den besøgende vil foretage indsmugling.
Stk. 8.
Effekter, der af grunde, som er nævnt i stk. 7, ikke bør bringes ind i en boform, jf. § 108,
med sikrede afdelinger, kan tilbageholdes og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget og
udleveres til den besøgende, når den pågældende forlader boformen. Det samme gælder effekter,
der er fundet ved anvendelse af scanner efter stk. 2.«
6.
I
§ 137 j
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Der kan træffes afgørelse om, at anbragte i en boform efter § 108 med sikrede
afdelinger, skal anbringes i et afskærmningslokale, når der er overhængende fare for, at den
2
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
anbragte skader sig selv eller andre. Anbringelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og
må ikke udstrækkes ud over to timer. Der skal løbende føres tilsyn med en person, der er anbragt i
et afskærmningslokale.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
I
§ 137 j, stk. 2,
der bliver til stk. 3, foretages følgende ændringer:
Efter »stk. 1« indsættes: »og stk. 2«.
Efter »boligen« indsættes: »eller afskærmningslokalet«.
Efter »sin bolig« indsættes: »afskærmningslokalet«.
7.
I
§ 137 l, stk. 1,
ændres »§ 137 g-§ 137 j« til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, §
137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
8.
I
§ 137 m, stk. 1,
ændres »§ 137 g-§ 137 j« til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, §
137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
I
§ 137 m
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Registreringen, jf. stk. 1, skal for indgreb efter § 137 h, stk. 7, endvidere indeholde
oplysninger om den besøgendes navn.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§2
Loven træder i kraft den 1. april 2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Sammenhæng til det strafferetlige system
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af mulighed for nedlæggelse af forbud mod enheder, der muliggør
internetadgang
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Indførelse af mulighed for anvendelse af scannere
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte person
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for besøgende
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Indførelse af mulighed for brug af afskærmningslokale
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
4
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
1. Indledning
Regeringen har fokus på, at kommuner skal have de nødvendige indgrebsmuligheder over for
personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i en boform på det sociale område på
baggrund af en straffesag.
Med lovforslaget indføres en række indgrebsmuligheder, som kan anvendes i boformer, jf. § 108 i
lov om social service (herefter serviceloven), med sikrede afdelinger. Formålet med lovforslaget er
at opretholde ordenen og sikkerheden i boformer med sikrede afdelinger samt at forebygge ny
kriminalitet.
Forslaget omhandler udelukkende personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en
boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger i henhold til et strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse. De foreslåede indgrebsmuligheder kan således alene anvendes i boformer, der har sikrede
afdelinger. Indgrebsmulighederne kan anvendes på alle disse boformers afdelinger, dvs. også
boformernes eventuelle åbne afdelinger. Indgrebsmulighederne kan ikke anvendes i boformer, der
ikke har sikrede afdelinger.
Med vedtagelsen af lov nr. 495 af 21. maj 2013 om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område besluttede Folketinget enstemmigt at indføre
særskilt regulering i servicelovens kapitel 24 a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger
m.v. Formålet med reglerne var at sikre fuldbyrdelsen af de strafferetlige foranstaltninger, som
kommunerne udmønter på det sociale område over for personer, der er frihedsberøvet og anbragt i
boformer efter servicelovens § 108 på baggrund af en strafferetlig afgørelse. Med lovændringen
blev der indført følgende indgrebsmuligheder:
Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon, jf. servicelovens § 137 g.
Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, jf. servicelovens § 137 h.
Inddragelse af den anbragtes effekter, jf. servicelovens § 137 i.
Aflåsning af den anbragtes bolig for natten, jf. servicelovens § 137 j.
Alle fire indgrebsmuligheder kan anvendes over for anbragte i boformer efter servicelovens § 108.
Det gælder såvel boformer med sikrede afdelinger som boformer uden sikrede afdelinger.
Lovændringen var en udmøntning af satspuljeaftalen for 2013-2016.
Siden kapitel 24 a blev indført i serviceloven i 2013, har der været tilfælde, hvor personer anbragt i
en boform på baggrund af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse har været i stand
til at fortsætte deres kriminelle adfærd, f.eks. ved at en pædofilidømt anbragt, der har en dom om
overvåget adgang til internettet, har haft kontakt til mindreårige via internettet. Dertil kommer, at
institutionen Kofoedsminde er særligt udfordret på grund af målgruppen for dens sikrede afdelinger.
På denne baggrund finder regeringen, at de gældende regler i serviceloven er utilstrækkelige til at
sikre formålet med anbringelsen af domsanbragte personer, herunder til at forebygge eller forhindre,
at de pågældende begår kriminalitet under anbringelsen. Det er derfor regeringens opfattelse, at der
er behov for at supplere indgrebsmulighederne i servicelovens kapitel 24 a med yderligere
indgrebsmuligheder. Regeringen vurderer, at behovet for at supplere de gældende
indgrebsmuligheder alene eksisterer i boformer, der har sikrede afdelinger, dvs. i skrivende stund
alene i den regionale boform, Kofoedsminde. Børne- og Socialministeriet har været i dialog med
Region Sjælland, som er driftsherre for Kofoedsminde, om, hvilke indgrebsmuligheder regionen
5
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
finder det nødvendigt at føje til servicelovens kapitel 24 a for at kunne opretholde ordenen og
sikkerheden på Kofoedsminde samt forebygge ny kriminalitet.
Ifølge bemærkningerne til lov nr. 495 af 21. maj 2013 om kriminalpræventive sociale indsatser blev
det i forbindelse med loven besluttet, at virkningerne af lovændringerne for de berørte borgere og
kommunerne skulle evalueres 2 år efter, at lovændringerne trådte i kraft den 1. juli 2013, jf.
Folketingstidende 2012-13, A, L 160 som fremsat, side 16.
Rambølls rapport fra december 2015,
”Evaluering
af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.”, viser, at loven har været anvendt i begrænset
omfang, og at indgrebene er anvendt over for en snæver gruppe af borgere. Personalet i de
boformer, som har anvendt indgrebene, vurderer, at indgrebsmulighederne har øget sikkerheden og
trygheden både for personale og øvrige beboere, fordi personalet har fået mulighed for at handle
hurtigt og ikke behøver at inddrage politiet f.eks. for at konfiskere farlige effekter, hvis det er
nødvendigt.
Evalueringen viser også, at de boformer, som ikke har anvendt indgrebsmulighederne, eller kun har
anvendt dem i begrænset omfang, enten ikke oplever situationer, hvor indgreb har været
nødvendigt, eller at de opnår intentionen om at undgå indgreb gennem det socialpædagogiske
arbejde, f.eks. ved at indgå frivillige aftaler med de anbragte borgere. Dette indikerer, at boformerne
lykkes med at forebygge indgreb via det socialpædagogiske arbejde.
Endelig viser evalueringen, at ledere og medarbejdere i boformerne er bevidste om, at indgrebene
kun skal anvendes, hvis der ikke er mulighed for at anvende et mindre indgribende tiltag. Ledere og
medarbejdere i boformerne overvejer også, hvordan det gøres mest nænsomt for både den berørte
anbragte borger og personalet uden at skade eller tilbagesætte det socialpædagogiske relationelle
arbejde. Evalueringen viser også, at indgreb i nogle tilfælde kan bevirke en positiv ændring for
borgerens og personalets relation og det videre pædagogiske arbejde.
Det er hensigten med de foreslåede supplerende indgreb, at de alene skal anvendes i situationer,
hvor det er nødvendigt, og hvor den socialpædagogiske indsats har været forsøgt, men ikke har
været tilstrækkelig.
Det bemærkes, at Folketingets Ombudsmand overvåger forholdene i de pågældende boformer,
ligesom socialtilsynet fører et driftsorienteret tilsyn med boformerne efter reglerne i lov om
socialtilsyn.
2. Sammenhæng til det strafferetlige system
Det følger af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., at personer, der på gerningstidspunktet var mentalt
retarderede i højere grad, ikke straffes. Det følger endvidere af straffelovens § 16, stk. 2, at
personer, der på gerningstidspunktet var mentalt retarderede i lettere grad, ligeledes ikke straffes,
medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der på
gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.
Hvis en person fritages for straf i medfør af straffelovens § 16, kan retten efter straffelovens § 68
træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at
forebygge yderligere lovovertrædelser.
6
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Hvis mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller
arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det
ifølge straffelovens § 68, 2. pkt., bestemmes, at den pågældende skal anbringes på et hospital for
sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med
mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller
forsorg. Det kan dermed bl.a. bestemmes, at den pågældende skal anbringes i en boform, jf.
servicelovens § 108. Det kan endvidere bestemmes, at den pågældende skal under et
kriminalpræventivt tilsyn, eventuelt med mulighed for administrativ anbringelse i en boform, jf.
servicelovens § 108.
Det følger af straffelovens § 69, at retten, hvis det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf
kan træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, hvis gerningsmanden på
gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse
eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i straffelovens § 16 nævnte
beskaffenhed.
Endelig følger det af straffelovens § 73, at hvis en person, der har begået en strafbar handling, men
som efter dennes foretagelse, og før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af
den art, der er nævnt i straffelovens §§ 16 eller 69, så afgør retten, om straf skal idømmes eller
bortfalde. Hvis det findes formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter §§ 68
eller 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.
Straffelovens § 73 finder bl.a. anvendelse på personer med psykiske lidelser. Foranstaltninger over
for personer med psykiske lidelser fuldbyrdes af sygehusvæsenet, der drives af regionerne efter
sundhedslovgivningen, hvor der i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien er fastsat regler om
indgreb blandt andet i form af frihedsberøvelse, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Det er
anklagemyndighedens opgave at nedlægge påstand om den foranstaltning, der efter
anklagemyndighedens opfattelse er bedst egnet til at forebygge lovovertrædelser, der begås af
psykisk afvigende kriminelle.
Rigsadvokaten har i en meddelelse fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af
straffesager vedrørende psykisk afvigende kriminelle. Det fremgår af meddelelsens afsnit om
psykisk afvigende kriminelle, at der ved vurderingen af, hvilken foranstaltning, der bør nedlægges
påstand om, indgår en afvejning af sikkerheds- og behandlingsmæssige hensyn, men også
proportionalitetsbetragtninger under hensyntagen til kriminalitetens art og grovhed.
Det fremgår af rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psykisk afvigende kriminelle, der omfatter
personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., eller § 16, stk. 2, at anklagemyndigheden kan
nedlægge påstand om bl.a.:
1) Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap (type
1). Påstanden anvendes over for mentalt retarderede personer, der må anses som udtalt
farlige og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger.
2) Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at
domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling (type 2).
Påstanden anvendes typisk over for mentalt retarderede, der har begået personfarlig
kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at
den mentalt retarderede har behov for konstant overvågning, og at der er risiko for ny
7
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
personfarlig kriminalitet, således at den mentalt retarderede i givet fald hurtigt skal kunne
overføres til sikret afdeling.
3) Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap (type 3).
Påstanden anvendes typisk over for mentalt retarderede, der har begået personfarlig
kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at
den mentalt retarderede har behov for konstant overvågning.
4) Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens
bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe
bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap
(type 4). Påstanden anvendes i sager, hvor det må påregnes, at en social indsats i form af
tilsyn kan være tilstrækkelig, men hvor der kan opstå behov for, at den mentalt retarderede
skal anbringes i institution.
5) Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedernes
bestemmelse om ophold og arbejde (type 5). Påstanden anvendes over for mentalt
retarderede, der skønnes at have behov for social støtte i dagligdagen.
Retten træffer afgørelse om foranstaltninger efter straffelovens §§ 68, 69 eller 73 over for den
personkreds, der er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., og § 16, stk. 2. Disse afgørelser
fuldbyrdes af kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp til borgeren efter
serviceloven, herunder i boformer, der ikke har sikrede afdelinger. Tilsvarende udmøntes rettens
afgørelser, jf. retsplejelovens § 765 og § 777, om anbringelse af varetægtsarrestanter i en boform på
det sociale område i den kommune, der har pligt til at yde hjælp til borgeren efter serviceloven.
Der er fastsat regler om udgang i Justitsministeriets bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til
personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør
af farlighedsdekret. Efter denne bekendtgørelse træffes afgørelse om udgang fra boformen for
personer, der er anbragt i henhold til dom efter straffelovens § 68, § 69 og § 73.
Personer, der efter reglerne i retsplejelovens § 765 eller tvangsmæssigt efter retsplejelovens § 777
er varetægtsfængslet i surrogat, er omfattet af reglerne i retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1, og
stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v.
Det følger af servicelovens § 108, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer,
der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige
funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden
vis.
Efter servicelovens § 108, stk. 7, fastsætter børne- og socialministeren regler om særlige
sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af § 108, stk. 1, og om pligt for en region
eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når
disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller
kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller
undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for
tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat
8
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ
anbringelse.
Bemyndigelsen i servicelovens § 108, stk. 7, er anvendt til udstedelse af bekendtgørelse om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige
sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service. Det
fremgår af § 19 i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om ophold i
boformer efter servicelovens § 108, stk. 1, for personer omfattet af servicelovens § 108, stk. 7, nr. 1-
3, om ophold i særligt sikret afdeling i den udstrækning, det er fastsat af retten. Efter § 18, stk. 4, i
bekendtgørelsen har kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune pligt til at etablere tilbud i form
af en særligt sikret afdeling på Kofoedsminde og til i dette tilbud at modtage personer, som i
henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt sikret botilbud, jf. servicelovens § 108,
stk. 7, nr. 1-3. Ved en særligt sikret afdeling forstås, ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 1, en
afdeling i en boform efter servicelovens § 108, stk. 1, hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer
konstant aflåst.
En person, der er anbragt i en boform efter servicelovens § 108 på baggrund af en strafferetlig
afgørelse, kan være omfattet af servicelovens kapitel 24 a om fuldbyrdelse af strafferetlige
foranstaltninger og af servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten. Der kan klages over afgørelser om indgreb efter reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af mulighed for nedlæggelse af forbud mod enheder, der muliggør internetadgang
3.1.1. Gældende ret
Serviceloven giver ikke mulighed for, at der i boformer efter servicelovens § 108, herunder
boformer med sikrede afdelinger, kan nedlægges et generelt forbud mod besiddelse eller anvendelse
af computere, mobiltelefoner, tablets eller andre enheder.
3.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Der er kun én boform i Danmark, som har sikrede afdelinger for udviklingshæmmede -
Kofoedsminde i Lolland Kommune. Kofoedsminde huser personer, som har fået en dom, eller som
er idømt en foranstaltning i et åbent eller sikret miljø. I skrivende stund har Kofoedsminde en åben
afdeling med cirka 5 beboere og 14 sikrede afdelinger med cirka 65 beboere.
Tre af beboerne på Kofoedsminde har et vilkår i deres straffedom, som forbyder dem i at have
uovervåget adgang til telefon og internet. De resterende ca. 67 beboere har ikke et sådant
domsvilkår, og de har således ret til at være i besiddelse af telefoner, computere og andre enheder
med netværks- og internetadgang. For at forhindre at beboere med domsvilkår om overvåget adgang
til telefon og internet får fat i telefoner, smartphones eller lignende fra beboere uden et sådant
domsvilkår, er beboerne med domsvilkår om telefon og internet anbragt på en separat sikret
afdeling.
I praksis sker det dog alligevel af og til, at en beboer med domsvilkår om overvåget adgang til
telefon og internet får fat i en telefon, smartphone eller lignende via en af de andre beboere. Dette
sker, fordi beboerne omgås hinanden under beskæftigelse.
9
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
På den baggrund vurderes det, at der er behov for hjemmel til, at der i boformer med sikrede
afdelinger kan nedlægges et forbud mod enheder, der muliggør internetadgang. Dette skal især ses i
lyset af de sager, hvor pædofilidømte anbragte har haft kontakt til mindreårige piger over internettet
fra Kofoedsminde. Et andet eksempel på en situation, der kan forhindres med det pågældende
forbud, er situationer, hvor pædofilidømte anbragte bestiller voldtægter af mindreårige over nettet.
Derudover vil forbuddet også kunne forhindre de anbragte i at bestille ulovlige genstande over
internettet, som f.eks. euforiserende stoffer og våben.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at driftsherren af en boform, jf. § 108 i serviceloven, med
sikrede afdelinger kan beslutte, at der i hele boformen nedlægges et generelt forbud mod besiddelse
eller anvendelse af computere, mobiltelefoner, tablets og andre enheder, såfremt enheden muliggør
internetadgang.
Forbuddet skal sikre, at beboere, der har et vilkår i deres dom, som forbyder dem at have
uovervåget adgang til telefon og internet, ikke har mulighed for at skaffe sig dette.
Såfremt et generelt forbud nedlægges, skal driftsherren sørge for, at de anbragte i boformen på
anden vis har adgang til internettet, for eksempel ved at der etableres et lokale med computere med
internetadgang, som de anbragte kan benytte sig af i et nærmere fastsat tidsrum. De beboere, der har
domsvilkår om overvåget adgang til telefon og internet, skal overvåges manuelt, dvs. ved personligt
opsyn, af personale i boformen, når de anvender rummet. På denne måde får beboerne fortsat
adgang til f.eks. at kommunikere med deres familier eller læse nyheder.
Forbuddet vil alene omfatte computere, mobiltelefoner, tablets og andre enheder, såfremt enheden
muliggør internetadgang. Forbuddet omfatter således ikke fastnettelefoner og mobiltelefoner, som
ikke kan anvendes til at gå på internettet.
Ministeriet vil i 2021 tage stilling til, om der fortsat er behov for den foreslåede hjemmel. Dette skal
ses i lyset af, at det forventes, at der på dette tidspunkt er mulighed for at jamme internetsignalet, jf.
bekendtgørelse nr. 1431 af 1. december 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold.
3.2. Indførelse af mulighed for anvendelse af scannere
3.2.1. Gældende ret
Efter servicelovens § 137 h kan der træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum
og ejendele, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er
anbragt i en boform, jf. servicelovens § 108, på baggrund af en straffesag.
3.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a og dialog
med Region Sjælland er det ministeriets vurdering, at der er behov for at tydeliggøre, at personalet i
boformer med sikrede afdelinger efter servicelovens § 108, kan anvende scannere for at forhindre,
at de anbragte eller besøgende til de anbragte besidder effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden eller anvendes til at begå kriminalitet med, og at scanning kan foretages uden den
pågældendes informerede samtykke. Genstande, som kan opdages ved scanning er for eksempel
knive, der kan anvendes som våben, usb-stik, der indeholder børnepornografi. Scanning kan også
10
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
anvendes til at sikre, at en beboer med domsvilkår om overvåget telefon og internet ikke er i
besiddelse af mobiltelefoner, smartphones eller lignende.
Behovet for anvendelse af scannere skal især ses i lyset af de sager, hvor anbragte har fortsat deres
kriminelle adfærd, f.eks. ved at en pædofilidømt anbragt har haft kontakt til mindreårige via telefon
eller internet.
Ministeriet finder i øvrigt, at muligheden for anvendelse af scannere er en naturlig forlængelse af
den eksisterende indgrebsmulighed i servicelovens § 137 h om undersøgelse af den anbragtes
opholdsrum og ejendele.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i servicelovens § 137 h om undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele suppleres, således at der gives mulighed for at anvende scannere
for at forhindre, at de anbragte eller besøgende til de anbragte besidder effekter, der kan true
ordenen eller sikkerheden eller anvendes til at begå kriminalitet med.
Anvendelse af scannere vil efter bestemmelsen kunne ske rutinemæssigt for at undersøge, om den
anbragte eller besøgende opbevarer genstande på sin person, som kan true ordenen eller
sikkerheden eller anvendes til at begå kriminalitet med.
Forslaget om anvendelse af scannere skal ses i sammenhæng med de i afsnit 3.3. og 3.5. nævnte
forslag om personundersøgelse af den anbragte og undersøgelse af besøgendes effekter. Således er
det en betingelse for undersøgelse, at personalet først har forsøgt at nå det pågældende mål ved
anvendelse af scanner. Dette krav udspringer af en betragtning om, at det er mindre indgribende for
den anbragte eller den besøgende, at der anvendes en scanner end, at der foretages en manuel
undersøgelse.
Det foreslås, at indgrebsmuligheden omfatter personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er
anbragt i en boform, jf. servicelovens § 108, med sikrede afdelinger.
Scannere kan anvendes på hele boformens areal, dvs. såvel indendørs som udendørs, og
undersøgelsen foretages af boformens personale. Undersøgelsen kan tillige foretages af visse
eksterne personer, såfremt de er hyret til opgaven.
Hvis personalet ved hjælp af scannere finder effekter hos en anbragt, der findes behov for at
inddrage, kan der uden retskendelse træffes afgørelse efter servicelovens § 137 i om inddragelse
heraf, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet. Afgørelsen om inddragelse kan opretholdes, så længe det af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.
Hvis personalet ved hjælp af scannere finder effekter hos en besøgende, der af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn ikke bør bringes ind i boformen, kan effekterne, efter den foreslåede
bestemmelse i § 137 h, stk. 8, tilbageholdes og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget og
udleveres til den besøgende, når den pågældende forlader boformen.
3.3. Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte person
3.3.1. Gældende ret
11
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Efter servicelovens § 137 h kan der træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum
og ejendele, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er
anbragt i en boform efter servicelovens § 108 på baggrund af en straffesag.
Der er ikke regulering i serviceloven, der giver personalet i boformer efter servicelovens § 108,
herunder personalet i boformer med sikrede afdelinger, mulighed for at undersøge, om den anbragte
person har effekter på sin person, der findes behov for at inddrage af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet uden den
pågældendes informerede samtykke.
3.3.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a og dialog
med Region Sjælland er det ministeriets vurdering, at der er behov for at skabe mulighed for, at
personalet i boformer med sikrede afdelinger efter servicelovens § 108 kan undersøge, om en
anbragt person har effekter på sin person, som det er nødvendigt at inddrage af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, uden den
pågældendes informerede samtykke. Det kunne for eksempel være knive, der kan anvendes som
våben, eller usb-stik, der indeholder børnepornografi. Det kunne også være mobiltelefoner,
smartphones eller lignende, som besiddes af en beboer med domsvilkår om overvåget telefon og
internet.
Behovet skal især ses i lyset af de sager, hvor anbragte har fortsat deres kriminelle adfærd, f.eks.
ved at en pædofilidømt anbragt har haft kontakt til mindreårige via telefon eller internet.
Ministeriet finder endvidere, at personundersøgelse er en naturlig forlængelse af den eksisterende
indgrebsmulighed i servicelovens § 137 h om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og
ejendele.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende indgrebsmulighed i servicelovens § 137 h om undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele suppleres af en mulighed for, at der kan træffes afgørelse om
undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin person, når det skønnes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Det kunne for eksempel være i situationer, hvor der er mistanke om, at den anbragte opbevarer en
lommekniv i sine knæstrømper, og at den pågældende vil anvende den som våben. Det kunne også
være i situationer, hvor der er konkret mistanke om, at en anbragt, der har domsvilkår om overvåget
adgang til telefon og internet, opbevarer et simkort eller en smartphone på sin person.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen, jf. servicelovens § 137 f, stk. 1. Lederen af
boformen og lederens stedfortræder kan dog træffe foreløbige afgørelser, jf. servicelovens § 137 f,
stk. 2. Indgrebet kan udføres af ansatte i boformen, jf. servicelovens § 137 f, stk. 4.
Undersøgelse af den anbragte person kan alene foretages ved begrundet mistanke om, at den
anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges
til at begå ny kriminalitet. Ved begrundet mistanke forstås, at personalet kan begrunde sin mistanke.
12
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Der stilles således højere krav til mistanke, der kan begrunde en personundersøgelse end ved
undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele.
Forud for undersøgelse af den anbragte person skal personalet have forsøgt at nå målet ved
anvendelse af en scanner, jf. den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 2, i serviceloven.
Personundersøgelse kan således alene foretages, når der efter anvendelse af scanner (fortsat) er
begrundet mistanke om, at den anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet. Dette krav udspringer af en
betragtning om, at det er mindre indgribende for den anbragte, at der anvendes scannere end, at der
foretages en personundersøgelse.
Det foreslås, at indgrebsmuligheden omfatter personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er
anbragt i en boform efter servicelovens § 108, med sikrede afdelinger.
Undersøgelsen af, hvilke effekter en anbragt har i sin besiddelse på sin person, kan have karakter af
legemsbesigtigelse, der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller
opsmøgning af et ærme for at se efter skjulte effekter.
Derudover kan der også foretages en nærmere undersøgelse af den anbragte, der kræver afklædning,
hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Forslaget skaber ikke mulighed for, at
personalet kan undersøge den anbragte persons kropsåbninger.
Undersøgelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det
ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb
(proportionalitetsprincippet). Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader (skånsomhedsprincippet).
Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelser omfattet af den foreslåede bestemmelse.
En undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin person, skal gennemføres af to personer
af samme køn som den anbragte, hvis den indebærer afklædning. For at mindske den anbragtes
følelse af at blive krænket skal undersøgelsen foretages af den person, som det skønnes, at den
anbragte vil have det bedst med at blive undersøgt af. Således må det antages at være forskelligt fra
anbragt til anbragt, om den pågældende vil føle sig mindst krænket ved, at undersøgelsen foretages
af vedkommendes sædvanlige pædagog eller af en pædagog, som den anbragte ikke har noget at
gøre med til daglig.
Undersøgelsen kan foretages på hele boformens areal, dvs. såvel indendørs som udendørs.
Afklædning skal dog foretages indendørs. Undersøgelsen foretages af boformens personale.
Undersøgelsen kan tillige foretages af visse eksterne personer, såfremt de er hyret til opgaven.
Hvis personalet i forbindelse med personundersøgelsen finder effekter, der findes behov for at
inddrage, kan der uden retskendelse træffes afgørelse efter servicelovens § 137 i om inddragelse
heraf, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet. Afgørelsen om inddragelse kan opretholdes, så længe det er
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
13
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Der kan ikke træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes person, hvis formålet med
indgrebet kan nås ved mindre indgribende initiativer, herunder en pædagogisk indsats, jf. § 137 f,
stk. 5, i serviceloven.
3.4. Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte
3.4.1. Gældende ret
Der er ikke regulering i serviceloven, der giver personalet i boformer efter servicelovens § 108,
herunder personalet i boformer med sikrede afdelinger, mulighed for at åbne og kontrollere post til
den anbragte person uden den pågældendes informerede samtykke.
3.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Ministeriet vurderer, at det efter den nugældende retstilstand er meget svært eller umuligt for
personalet at sikre, at anbragte ikke har adgang til effekter, som det kan være nødvendigt at
inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre
kriminalitet, når de anbragte har mulighed for at få sådanne effekter tilsendt.
På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a og dialog
med Region Sjælland er det ministeriets vurdering, at der, for at sikre formålet med anbringelsen i
en boform efter servicelovens § 108 på baggrund af en strafferetlig afgørelse, er behov for
regulering i serviceloven, der skaber mulighed for, at personalet kan undersøge og kontrollere post
til den anbragte uden den anbragtes informerede samtykke.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende indgrebsmulighed i servicelovens § 137 h om undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele suppleres af en mulighed for, at der uden retskendelse kan
træffes afgørelse om åbning og kontrol af post til den anbragte, når det skønnes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Det kunne for eksempel være i situationer, hvor der er konkret mistanke om, at den anbragte får
tilsendt euforiserende stoffer eller våben, som besiddes i strid med lovgivningen, herunder
lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om våben m.v. Såfremt der er nedlagt
forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, efter den foreslåede bestemmelse i § 137 g, stk.
4, kunne det også være en smartphone eller lignende. Ellers gælder dette kun personer, der har
domsvilkår om overvåget brug af telefon og internet. Endelig kan det også være lovlige genstande,
for eksempel en urtekniv eller en lighter, som der er nærliggende risiko for, at den anbragte vil
anvende til at true ordenen eller sikkerheden med, herunder til kriminelle formål. Det foreslås, at
post, som ikke bør udleveres, skal tilbagesendes, men dog også kan tilbageholdes, så længe det af
sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen, jf. servicelovens § 137 f, stk. 1. Lederen af
boformen og lederens stedfortræder kan dog træffe foreløbige afgørelser, jf. servicelovens § 137 f,
stk. 2. Indgrebet kan udføres af ansatte i boformen, jf. servicelovens § 137 f, stk. 4.
Åbning og kontrol af post kan alene foretages ved mistanke om, at posten indeholder effekter, der
kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ved mistanke
forstås, at personalet har en rimelig grund til at formode, at posten indeholder de netop nævnte
effekter.
14
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Den foreslåede indgrebsmulighed omfatter alene fysisk post, dvs. fysiske breve og pakker. Med
forslaget gives der ikke adgang til, at personalet kan læse den anbragtes breve, men alene åbne
brevene for at tjekke om brevet indeholder ulovlige genstande, som f.eks. euforiserende stoffer.
Det foreslås, at indgrebsmuligheden omfatter personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er
anbragt i en boform efter servicelovens § 108 med sikrede afdelinger.
Hvis personalet i forbindelse med åbning og kontrol af post finder effekter, der findes behov for at
inddrage, kan der træffes afgørelse efter servicelovens § 137 i om inddragelse heraf, når det skønnes
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre
kriminalitet. Afgørelsen om inddragelse kan opretholdes, så længe det er påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Der kan ikke træffes afgørelse om åbning og kontrol af post, hvis formålet med indgrebet kan nås
ved mindre indgribende initiativer, herunder en pædagogisk indsats, jf. § 137 f, stk. 5, i
serviceloven. Det kan for eksempel være, at personalet overtaler den anbragte til selv at åbne posten
i personalets påsyn.
Forinden der foretages kontrol eller åbning af post til den anbragte, skal den anbragte høres og have
mulighed for at afvise modtagelsen af den pågældende post. Såfremt den anbragte afviser
modtagelsen, skal personalet i boformen sende posten retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt,
skal personalet destruere posten.
Efter forslaget har en anbragt person ret til ukontrolleret brevveksling med sin værge, offentlige
myndigheder og en eventuel advokat. Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til den
pågældendes retssikkerhed.
3.5. Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for besøgende
3.5.1. Gældende ret
Der er ikke regulering i serviceloven, der giver personalet i boformer efter servicelovens § 108,
herunder personalet i boformer med sikrede afdelinger, mulighed for at foretage undersøgelse af,
om besøgende bringer effekter ind i boformen, som det er nødvendigt at forhindre kommer ind i
boformen af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre
kriminalitet.
3.5.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Ministeriet vurderer, at det efter den nugældende retstilstand er meget svært eller umuligt for
personalet at sikre, at besøgende ikke bringer effekter ind, som det er nødvendigt at forhindre
kommer ind i boformen af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller
forhindre kriminalitet.
På baggrund af erfaringerne med de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a og dialog
med Region Sjælland er det ministeriets vurdering, at der, når det handler om besøgende i boformer
med sikrede afdelinger, er et særligt behov for at sikre, at de besøgende ikke bringer effekter ind,
som det er nødvendigt at forhindre kommer ind i boformen af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
3.5.3. Den foreslåede ordning
15
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at der kan træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, der
bringes ind af besøgende til anbragte i boformer med sikrede afdelinger, når det skønnes nødvendigt
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Afgørelsen træffes over for såvel den besøgende som den anbragte person, hvilket giver begge
personer klageadgang efter servicelovens § 137 l.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen, jf. servicelovens § 137 f, stk. 1. Lederen af
boformen og lederens stedfortræder kan dog træffe foreløbige afgørelser, jf. servicelovens § 137 f,
stk. 2. Indgrebet kan udføres af ansatte i boformen, jf. servicelovens § 137 f, stk. 4.
Indgreb efter bestemmelsen kan alene foretages ved mistanke om, at den besøgende medbringer
effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet.
Ved mistanke forstås, at personalet har en rimelig grund til at formode, at den besøgende
medbringer de netop nævnte effekter. Såfremt indgrebet indebærer beføling på den besøgendes
person, skal der dog foreligge begrundet mistanke, jf. nedenfor.
Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, og
nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter. Denne form for
visitation kan foretages ved at klappe og beføle uden på tøjet, hvorved det kan undersøges, om den
besøgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet. En sådan visitation
skal i givet fald foretages af personale af samme køn som den besøgende.
Visitation af den besøgendes tøj kan endvidere foretages ved, at den besøgende opfordres til at
fremvise genstande, som den pågældende har i lommer m.v. Der vil ligeledes kunne foretages en
nærmere undersøgelse af den besøgendes medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ikke
er iført. Den nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter kan
bestå i gennemsyn og undersøgelse af lommer, tasker m.v., ligesom lommer og tasker m.v. kan
tømmes med henblik på eftersyn af indholdet.
Det er forudsat, at nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning alene kan foretages,
hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage
indsmugling. Ved begrundet mistanke forstås, at personalet kan begrunde sin mistanke. Der stilles
således højere krav til mistanken ved undersøgelse af effekter, som den besøgende bærer på sin
krop, end ved undersøgelse af effekter, som den besøgende ikke bærer på sin krop.
Forud for undersøgelsen skal personalet have forsøgt at nå målet ved anvendelse af scanner efter
den foreslåede § 137 h, stk. 2. Undersøgelsen kan således alene foretages, når der efter anvendelse
af scanner (fortsat) er begrundet mistanke om, at den besøgende er i besiddelse af effekter, der kan
true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet. Dette krav
udspringer af en betragtning om, at det er mindre indgribende for den besøgende, at der anvendes
scannere end, at der foretages en manuel undersøgelse.
Hvis den besøgende nægter at lade sit tøj eller sine effekter undersøge, kan undersøgelsen ikke
gennemtvinges. Personalet kan i disse tilfælde afvise besøget.
Forslaget omfatter ikke besøgende til personer, der er anbragt i boformer, der ikke har sikrede
afdelinger.
16
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Bestemmelsen i servicelovens § 137 f, stk. 5, finder anvendelse, og der skal således foretages en
vurdering af, om formålet med indgrebet kan nås ved mindre indgribende initiativer. Personalet skal
dermed f.eks. forud for undersøgelsen tilbyde de besøgende at lade tasker stå i et aflåst rum eller
skab under besøget.
3.6. Indførelse af mulighed for brug af afskærmningslokale
3.6.1. Gældende ret
Servicelovens § 127, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende
fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at
føre denne tilbage til boligen, når der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at
forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade,
forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko, og lovens
øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Bestemmelsen omfatter personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk
bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller
aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker til foranstaltningen.
Bestemmelsen omfatter både personer, der er anbragt på en boform efter servicelovens § 108, på
baggrund af en strafferetlig afgørelse, afsagt ved dom eller kendelse, og personer, hvor dette ikke er
tilfældet.
Serviceloven indeholder ikke hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
anbringelse af personer i et afskærmningslokale.
3.6.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Personer, der anbringes i boformer med sikrede afdelinger på baggrund af en straffesag, kan nogle
gange være stærkt fysisk udadreagerende og voldsomme, og der kan opstå situationer, hvor de er til
fare for sig selv og andre, herunder andre medbeboere og personalet.
Den gældende bestemmelse i servicelovens § 127, stk. 1, om tilbageførelse til boligen indeholder
ikke hjemmel til at anbringe borgeren i et lokale med låst dør, indtil faren er ophørt. Ministeriet
finder derfor, at bestemmelsen er utilstrækkelig, når det handler om at varetage sikkerheden for
anbragte i boformer med sikrede afdelinger, samt disses medbeboere og personalet i boformerne.
Det er ministeriets vurdering, at der af hensyn til beboeren selv, andre beboere og personalet er
behov for at tilvejebringe en hjemmel til, at personalet i boformer med sikrede afdelinger kan
anbringe udadreagerende beboere i et afskærmningslokale, indtil faren er ophørt. Anbringelse i et
afskærmningslokale vil kunne forhindre, at en udadreagerende beboer påfører andre beboere eller
personalet skade, ligesom det vil kunne forhindre beboeren i at ødelægge indbo på eget værelse
eller at anvende dette indbo til at påføre sig selv skade. Endvidere vil det kunne berolige den
anbragte at blive anbragt i et lokale for sig, hvor vedkommende kan falde til ro.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at en sådan hjemmel vil kunne mindske antallet af
magtanvendelser efter servicelovens kapitel 24.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at der kan træffes afgørelse om, at anbragte i en boform efter
§ 108 med sikrede afdelinger, skal anbringes i et afskærmningslokale, når der er overhængende fare
for, at den anbragte skader sig selv eller andre.
17
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen, jf. servicelovens § 137 f, stk. 1. Lederen af
boformen og lederens stedfortræder kan dog træffe foreløbige afgørelser, jf. servicelovens § 137 f,
stk. 2. Indgrebet kan udføres af ansatte i boformen, jf. servicelovens § 137 f, stk. 4.
Forslaget skaber mulighed for anbringelse i et aflåst afskærmningslokale i op til to timer, men
anbringelsen skal bringes til ophør straks, når betingelserne for at gennemføre indgrebet ikke
længere er til stede. Der kan således være tilfælde, hvor den anbragte person ret hurtigt, for
eksempel efter en halv time, falder til ro, og der ikke længere er grundlag for at gennemføre
indgrebet.
Det er en forudsætning for anbringelse i afskærmningslokale, at indgrebet er forsvarligt og ikke
indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte, og at den anbragte ikke er selvmordstruet.
Derudover er det en forudsætning, at den anbragte har tilkaldemuligheder fra afskærmningslokalet.
Den pågældende skal være i stand til at betjene tilkaldemulighederne, og personalet skal via disse
kunne tilkaldes. Den anbragte skal endvidere have adgang til toilet og vand, og der skal iværksættes
jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst inde. Afskærmningslokalet skal
være udstyret med et vindue, så personalet kan føre tilsyn med den anbragte uden at skulle åbne
døren ind til afskærmningslokalet.
Bestemmelsen i servicelovens § 137 f, stk. 5, om, at der alene kan ske indgreb, hvis formålet med
indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initiativer, herunder en pædagogisk
indsats, finder anvendelse.
Ministeriet vil i 2021 se på udviklingen i antallet af magtanvendelser og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, da det er hensigten, at hjemlen til anbringelse af udadreagerende beboere i
afskærmningslokale skal formindske antallet af magtanvendelser og øvrige indgreb i
selvbestemmelsesretten.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Med forslaget får kommunerne supplerende indgrebsmuligheder til at sikre fuldbyrdelsen af de
strafferetlige foranstaltninger, som kommunerne udmønter på det sociale område over for personer,
der er frihedsberøvet og anbragt i boformer efter serviceloven med sikrede afdelinger. De foreslåede
indgrebsmuligheder vil lette personalets arbejde med at sikre ordenen og sikkerheden, herunder
forebygge og forhindre kriminalitet, i boformerne.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner, stat og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget kan få konsekvenser for borgerens retssikkerhed, idet kommunerne gives yderligere
beføjelser. Der er dog opstillet en række betingelser for anvendelse af beføjelserne, hvorfor
hensynet til borgernes retssikkerhed er varetaget.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
18
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
1799999_0019.png
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den X 2017 til den X 2017 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Civilstyrelsen,
Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,
Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, HK/kommunal, Institut
for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landforeningen KRIM, Landsforeningen LEV, Lægeforeningen, Politidirektørforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Region Sjælland, Retslægerådet,
Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte,
samtlige byretter, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt,
Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Socialt Lederforum, Statsforvaltningen, Vestre
Landsret og Østre Landsret.
10. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Forslaget kan få konsekvenser
for borgernes retssikkerhed,
idet kommunerne gives
yderligere beføjelser. Der er
dog opstillet en række
betingelser for anvendelse af
beføjelserne, hvorfor hensynet
til borgernes retssikkerhed er
varetaget.
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Ja
Nej
X
19
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af servicelovens § 137 e, stk. 1, at der efter reglerne i lovens kapitel 24 a kan træffes
afgørelse om indgreb, jf. §§ 137 g-137 j, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som
er anbragt i en boform efter § 108 i serviceloven, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
dom eller kendelse.
Det foreslås, at § 137, stk. 1, ophæves, og at der i stedet indsættes tre nye stykker, der tager højde
for de foreslåede bestemmelser om at indføre særlige indgrebsmuligheder vedrørende boformer
efter servicelovens § 108 med sikrede afdelinger og for besøgende til anbragte i boformer med
sikrede afdelinger. Derudover præciseres det med de nye stykker, hvilke bestemmelser der kan
træffes afgørelse om indgreb efter.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 137 e, stk. 1,
kan der træffes afgørelse om indgreb efter de
gældende bestemmelser i § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1, over
for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt
ved dom eller kendelse er anbragt i en boform, jf. § 108.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 137 e, stk. 2,
kan der træffes afgørelse om indgreb efter de
foreslåede bestemmelser i § 137 h, stk. 3-5, og § 137 j, stk. 2, over for besøgende til personer, der er
anbragt i en boform efter servicelovens § 108 med sikrede afdelinger.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 137 e, stk. 3,
kan der træffes afgørelse om indgreb efter den
foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 7, over for besøgende til personer, der er anbragt i en boform
efter servicelovens § 108 med sikrede afdelinger.
Ændringerne har til hensigt at skabe overblik over målgrupperne for de forskellige
indgrebsmuligheder i servicelovens kapitel 24 a. Dette er af særlig betydning, da der med de
foreslåede yderligere indgrebsmuligheder skelnes mellem forskellige målgrupper. Med ændringen
gøres det således for det første tydeligere, at målgruppen for indgreb efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137
h, stk. 1, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1, er personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er
anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse,
herunder i en boform med sikrede afdelinger. For det andet gøres det tydeligere, at målgruppen for
indgreb efter § 137 h, stk. 3-5, og § 137 j, stk. 2, er personer med nedsat psykisk funktionsevne,
som er anbragt i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger i henhold til en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse. Endeligt gøres det tydeligere, at målgruppen for indgreb efter § 137
h, stk. 7, er besøgende til personer, som er anbragt i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger i
henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
Til nr. 2
Det fremgår af servicelovens § 137 f, stk. 1, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de i §
137 g-§ 137 j nævnte indgreb. Det fremgår endvidere af servicelovens § 137 f, stk. 2, at lederen af
20
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
boformen og lederens stedfortræder kan træffe foreløbige afgørelser om indgreb efter § 137 g-§ 137
j.
Det foreslås, at henvisningerne i § 137 f, stk. 1 og 2, til § 137 g-§ 137 j ændres til § 137 g, stk. 1 og
2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2.
Med ændringen præciseres det, hvilke af indgrebene i servicelovens kapitel 24 a,
kommunalbestyrelsen, lederen af boformen og lederens stedfortræder kan træffe afgørelse om.
Ændringerne foretages for at tydeliggøre, at der skal træffes afgørelse om indgreb efter § 137 g, stk.
1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2, mens der ikke skal træffes
afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i § 137 g, stk. 4, og § 137 h, stk. 2.
Det fremgår af servicelovens § 137 f, stk. 4, at indgreb kan udføres af ansatte i boformer, jf. § 108.
det fremgår endvidere af servicelovens § 137 f, stk. 5, at det er en betingelse for at træffe afgørelse
om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende
initiativer.
Det foreslås, at der i § 137 f, stk. 4 og 5, indsættes en henvisning til § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h,
stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2.
Med ændringen præciseres det, at bestemmelserne alene gælder for indgreb efter § 137 g, stk. 1 og
2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2, mens de ikke gælder for de
foreslåede bestemmelser i § 137 g, stk. 4, og § 137 h, stk. 2. Grunden til dette er, at der ved § 137 g,
stk. 4, og § 137 h, stk. 2, ikke er tale om indgreb, der skal træffes afgørelse om efter opfyldelse af
en række betingelser.
Til nr. 3
Efter de gældende regler er det ikke muligt at nedlægge et generelt forbud mod besiddelse eller
anvendelse af computere, mobiltelefoner, tablets eller andre enheder i boformer, jf. servicelovens §
108.
Det foreslås med
§ 137 g, stk. 4,
i serviceloven, at driftsherren af en boform efter § 108 i
serviceloven med sikrede afdelinger kan beslutte, at der i hele boformen nedlægges et generelt
forbud mod besiddelse eller anvendelse af computere, mobiltelefoner, tablets og andre enheder,
såfremt enheden muliggør internetadgang.
Det forbud, der efter bestemmelsen kan nedlægges, omfatter alene computere, mobiltelefoner,
tablets og andre enheder, såfremt enheden muliggør internetadgang. Forbuddet omfatter således
ikke fastnettelefoner og mobiltelefoner, som ikke kan anvendes til at gå på internettet.
Forslaget omfatter udelukkende boformer, som har sikrede afdelinger. Forbuddet skal nedlægges i
hele boformen og skal således omfatte såvel de åbne som de sikrede afdelinger.
Nedlæggelse af forbud skal besluttes af driftsherren af boformen. Der er ikke tale om en afgørelse,
og der er derfor ikke klageadgang. Beslutningen forudsætter ikke opfyldelse af materielle
21
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
betingelser, ligesom der ikke knytter sig formkrav til beslutningen. Dog skal forbuddet fremgå af
boformens husregler.
Forbuddet vil indebære, at det vil være forbudt for alle anbragte i en boform, som har sikrede
afdelinger, at besidde og anvende de enheder, der er omfattet af forbuddet, mens de opholder sig
indenfor boformens rammer. Forbuddet gælder således såvel boformens indendørs- som
udendørsarealer, men ikke i forbindelse med den anbragtes eventuelle udgang.
Såfremt et generelt forbud nedlægges, skal driftsherren sørge for, at de anbragte i boformen på
anden vis har adgang til internettet, for eksempel ved at der etableres et lokale med computere med
internetadgang, som de anbragte kan benytte sig af i et nærmere fastsat tidsrum. På denne måde får
beboerne fortsat adgang til f.eks. at kommunikere med deres familier eller læse nyheder. De
beboere, der har domsvilkår om overvåget adgang til telefon og internet, skal overvåges, når de
anvender rummet. Der må ikke foretages elektronisk overvågning af de anbragtes internetaktivitet,
men overvågningen skal foretages manuelt af boformens personale, dvs. via personligt opsyn.
Ministeriet vil i 2021 tage stilling til, om der fortsat er behov for den foreslåede hjemmel. Dette skal
ses i lyset af, at det til den tid muligvis er muligt at jamme internetsignalet, jf. bekendtgørelse nr.
1431 af 1. december 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Den foreslåede overskrift er en redaktionel ændring af den gældende overskrift
Undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele.
Den foreslåede overskrift tager højde for forslaget om
supplerende undersøgelsesmuligheder i servicelovens § 137 h.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 137 h kan der uden retskendelse træffes afgørelse om
undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid
deltage mindst to ansatte ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele.
Der er ikke en selvstændig bestemmelse i serviceloven om muligheden for anvendelse af scannere
for at forhindre, at anbragte eller besøgende til anbragte besidder effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden eller anvendes til at begå kriminalitet med.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 137 h, stk. 2,
tydeliggøres det, at der i boformer med sikrede
afdelinger kan anvendes scannere for at forhindre, at anbragte eller besøgende til anbragte besidder
effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden eller anvendes til at begå kriminalitet med.
Anvendelse af scannere kan ske rutinemæssigt for at undersøge, om den anbragte eller besøgende
opbevarer genstande på sin person, som kan true ordenen eller sikkerheden eller anvendes til at
begå kriminalitet med. Det kunne f.eks. være en kniv. Det kunne også være en smartphone, som en
anbragt med domsvilkår om overvåget adgang til telefon og internet, opbevarer på sin person.
22
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Forslaget om anvendelse af scannere skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i §
137 h, stk. 3, og § 137 h, stk. 7, om personundersøgelse af den anbragte og undersøgelse af
besøgendes effekter. Således er det en betingelse for undersøgelse, at personalet først har forsøgt at
nå det pågældende mål ved anvendelse af scanner. Dette krav udspringer af en betragtning om, at
det er mindre indgribende for den anbragte eller den besøgende, at der anvendes scannere end, at
der foretages en manuel undersøgelse.
Det foreslås, at indgrebsmuligheden omfatter personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er
anbragt i en boform efter servicelovens § 108, med sikrede afdelinger.
Scannere kan anvendes på hele boformens areal, dvs. såvel indendørs som udendørs, og
undersøgelsen foretages af boformens personale. Undersøgelsen kan tillige foretages af visse
eksterne personer, såfremt de er hyret til opgaven.
Hvis personalet ved hjælp af scannere finder effekter hos en anbragt, der findes behov for at
inddrage, kan der uden retskendelse træffes afgørelse efter servicelovens § 137 i om inddragelse
heraf, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet. Afgørelsen om inddragelse kan opretholdes, så længe det af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.
Hvis personalet ved hjælp af scannere finder effekter hos en besøgende, der af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn ikke bør bringes ind i boformen, kan effekterne, efter den foreslåede
bestemmelse i § 137 h, stk. 8, tilbageholdes og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget og
udleveres til den besøgende, når den pågældende forlader boformen.
Anvendelse af scanner udgør ikke en afgørelse, og der er derfor ikke klageadgang. Anvendelsen
forudsætter ikke opfyldelse af materielle betingelser, ligesom der ikke knytter sig formkrav til
anvendelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger.
Efter de gældende regler i serviceloven er det ikke muligt uden den pågældendes informerede
samtykke at undersøge, om en anbragt har effekter på sin person, der findes behov for at inddrage af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 137 h, stk. 3,
gives der mulighed for, at der i boformer med
sikrede afdelinger kan træffes afgørelse om undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin
person, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet.
Der er tale om en afgørelse, som kan påklages efter servicelovens § 137 l.
Forslaget skaber mulighed for undersøgelse af overflader på den anbragte persons krop for effekter.
Personalet kan for eksempel undersøge, om en person har en lommekniv i strømperne eller et usb-
stik, der indeholder børnepornografi, sat fast med hæfteplaster på sin person.
For personer, som har domsvilkår om overvåget adgang til telefon og internet, skaber bestemmelsen
23
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
f.eks. mulighed for, at personalet kan undersøge, om den anbragte opbevarer en mobiltelefon eller
et simkort, så det kan sikres, at den strafferetlige afgørelse udmøntes efter sit formål.
Undersøgelsen af, hvilke effekter en anbragt har i sin besiddelse på sin person, kan have karakter af
legemsbesigtigelse, der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller
opsmøgning af et ærme for at se efter skjulte effekter.
Derudover kan der også foretages en nærmere undersøgelse af den anbragte, der kræver afklædning,
hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Forslaget skaber ikke mulighed for, at
personalet kan undersøge den anbragte persons kropsåbninger.
Undersøgelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det
ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb
(proportionalitetsprincippet). Heri ligger, at det er en betingelse for personundersøgelse, at
personalet først har forsøgt at nå det pågældende mål ved anvendelse af scanner efter den foreslåede
bestemmelse i § 137 h, stk. 2, i serviceloven. Dette krav udspringer af en betragtning om, at det er
mindre indgribende for den anbragte, at der anvendes scannere end, at der foretages en
personundersøgelse. Undersøgelsen skal endvidere foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader (skånsomhedsprincippet).
Undersøgelse af den anbragte person kan alene foretages ved begrundet mistanke om, at den
anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges
til at begå ny kriminalitet. Ved begrundet mistanke forstås, at personalet kan begrunde sin mistanke.
Der stilles således højere krav til mistanken ved personundersøgelse end ved undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele efter den gældende § 137 h i serviceloven.
Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelser omfattet af den foreslåede bestemmelse.
En undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin person, skal gennemføres af to personer
af samme køn som den anbragte, hvis undersøgelsen indebærer afklædning. For at formindske den
anbragtes følelse af at blive krænket skal undersøgelsen foretages af den person, som det skønnes,
at den anbragte vil have det bedst med at blive undersøgt af. Således må det antages at være
forskelligt fra anbragt til anbragt, om den pågældende vil føle sig mindst krænket ved, at
undersøgelsen foretages af vedkommendes sædvanlige pædagog eller af en pædagog, som den
anbragte ikke har noget at gøre med til daglig.
Undersøgelsen kan foretages på hele boformens areal, dvs. såvel indendørs som udendørs.
Afklædning skal dog foretages indendørs. Undersøgelsen foretages af boformens personale.
Undersøgelsen kan tillige foretages af visse eksterne personer, såfremt de er hyret til opgaven.
Hvis indgrebsmuligheden ikke er tilstrækkelig, f.eks. hvis den anbragte sætter sig til modværge, kan
ledelse og personale overveje at rette henvendelse til politiet. Det kan f.eks. være, hvis den anbragte
skubber til, slår ud efter eller sparker personalet i forbindelse med, at personalet vil undersøge
personen. I det enkelte tilfælde vil den nærmere håndtering da være op til politiet.
Hvis personalet i forbindelse med undersøgelsen finder effekter, der findes behov for at inddrage af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, kan
der træffes afgørelse herom, jf. servicelovens § 137 i. Afgørelsen om inddragelse kan opretholdes,
så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.
24
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at
formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Der kan
således alene foretages personundersøgelse, når en socialpædagogisk indsats er utilstrækkelig til at
varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder forebygge eller forhindre kriminalitet.
Dette indebærer, at personalet som udgangspunkt skal have forsøgt at overtale den anbragte til at
fortælle, om den pågældende har genstande omfattet af bestemmelsen på sin person, så den
pågældende får mulighed for at udlevere dem frivilligt.
Indgreb efter bestemmelsen skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen efter reglerne i
servicelovens § 137 m.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Efter de gældende regler er det ikke muligt uden retskendelse at åbne og kontrollere post til den
anbragte.
Det foreslås med
§ 137 h, stk. 4,
at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om åbning og
kontrol af post til anbragte i boformer efter servicelovens § 108 med sikrede afdelinger. Det er en
betingelse for at gennemføre indgrebet, at det skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Åbning og
kontrol af post kan således alene foretages ved mistanke om, at posten indeholder effekter, der kan
true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ved mistanke
forstås, at personalet har en rimelig grund til at formode, at posten indeholder de netop nævnte
effekter.
En afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 4, i serviceloven kan påklages efter
servicelovens § 137 l.
Den foreslåede indgrebsmulighed omfatter alene fysisk post, dvs. fysiske breve og pakker. Med
forslaget gives der ikke adgang til, at personalet kan læse den anbragtes breve, men alene åbne
brevene for at tjekke om brevet indeholder ulovlige genstande, som f.eks. euforiserende stoffer..
Indgrebet skal gennemføres i den anbragtes påsyn. Hvis den anbragte bliver voldelig i forbindelse
med indgrebet, kan ledelse og personale overveje at rette henvendelse til politiet. Det kan f.eks.
være, hvis den anbragte skubber til, slår ud efter eller sparker personalet i forbindelse med, at
personalet vil kontrollere en pakke. I det enkelte tilfælde vil den nærmere håndtering være op til
politiet.
Indgrebet kan gennemføres uden den anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn. Det kan for eksempel være i situationer, hvor der er nærliggende risiko
for, at den anbragte vil være voldelig over for personalet i forbindelse med gennemførelse af
indgrebet, eller fordi der er grund til at antage, at posten indeholder farlige genstande, hvor det kan
udgøre en sikkerhedsrisiko at åbne posten i den anbragtes påsyn. Hvis den anbragte ikke har
overværet åbningen af post, skal den pågældende orienteres straks herefter.
Forinden der foretages kontrol eller åbning af post til den anbragte, skal den anbragte høres og have
mulighed for at afvise modtagelsen af den pågældende post. Såfremt den anbragte afviser
25
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
modtagelsen, skal personalet i boformen sende posten retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt,
skal personalet destruere posten. Dette kan f.eks. være tilfælde, hvor der ikke står afsender på brevet
eller pakken.
Hvis personalet i forbindelse med undersøgelsen, jf. den foreslåede § 137 h, stk. 4, finder effekter,
der findes behov for at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet, kan der træffes afgørelse herom, jf. servicelovens § 137 i.
Afgørelsen om inddragelse kan opretholdes, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn er påkrævet.
Det er efter servicelovens § 137 f, stk. 5, en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at
formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer, f.eks. at
den anbragte overtales til at åbne posten i personalets påsyn og give mulighed for, at personalet
kontrollerer den.
Indgreb efter bestemmelsen skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen efter reglerne i
servicelovens § 137 m.
Det foreslås med
§ 137 h, stk. 5,
at post, der ikke bør udleveres til den anbragte, skal sendes tilbage
til afsenderen, men kan tilbageholdes i en periode, så længe det er påkrævet af sikkerhedsmæssige
hensyn.
Det foreslås med
§ 137 h, stk. 6,
at den anbragte har ret til ukontrolleret brevveksling med sin
værge, offentlige myndigheder og en eventuel advokat. En tilsvarende bestemmelse fremgår ikke af
de gældende regler, da åbning og kontrol af den anbragtes post ikke er reguleret.
Efter den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at åbne og
kontrollere den anbragtes brevveksling med sin værge, offentlige myndigheder og en eventuel
advokat. Den foreslåede regel er begrundet i hensynet til den pågældendes retssikkerhed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. i de almindelige bemærkninger.
Efter de gældende regler er det ikke muligt at undersøge effekter, herunder tasker og pakker, som
besøgende til anbragte bringer ind i en boform.
Det foreslås med
§ 137 h, stk. 7,
at der kan træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder
tasker og pakker, som besøgende til anbragte bringer ind i en boform med sikrede afdelinger. Det er
en betingelse for at gennemføre indgrebet, at det skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Indgreb efter
bestemmelsen kan således alene foretages ved mistanke om, at den besøgende medbringer effekter,
der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ved
mistanke forstås, at personalet har en rimelig grund til at formode, at den besøgende medbringer de
netop nævnte effekter. Såfremt indgrebet indebærer beføling på den besøgendes person, skal der
dog foreligge begrundet mistanke, jf. nedenfor.
Afgørelse om undersøgelse efter § 137 h, stk. 7, kan påklages efter servicelovens § 137 l.
Afgørelsen træffes over for såvel den besøgende som den anbragte person, som den besøgende skal
26
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
besøge. Dette giver begge personer mulighed for at klage over afgørelsen.
Undersøgelsen kan foretages på hele boformens areal, dvs. såvel indendørs som udendørs. I de
fleste tilfælde skønnes det dog mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge gennemførelsen af indgrebet,
så det sker ved den besøgendes fremmøde. Undersøgelsen foretages som udgangspunkt af
boformens personale, men kan også foretages af visse eksterne personer, såfremt de er hyret til
opgaven.
Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, og
nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter. Denne form for
visitation kan foretages ved at klappe og beføle uden på tøjet, hvorved det kan undersøges, om den
besøgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet. En sådan visitation
skal i givet fald foretages af personale af samme køn som den besøgende.
Visitation af den besøgendes tøj kan endvidere foretages ved, at den besøgende opfordres til at
fremvise genstande, som den pågældende har i lommer m.v. Der vil ligeledes kunne foretages en
nærmere undersøgelse af den besøgendes medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ikke
er iført. Den nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter kan
bestå i gennemsyn og undersøgelse af lommer, tasker m.v., ligesom lommer og tasker m.v. kan
tømmes med henblik på eftersyn af indholdet.
Det er forudsat, at nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning alene kan foretages,
hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage
indsmugling. Ved begrundet mistanke forstås, at personalet kan begrunde sin mistanke. Der stilles
således højere krav til mistanken ved undersøgelse af effekter, som den besøgende bærer på sin
krop, end ved undersøgelse af effekter, som den besøgende ikke bærer på sin krop.
Undersøgelse kan ikke indebære afklædning.
Hvis den besøgende nægter at lade sine effekter undersøge, kan undersøgelsen ikke gennemtvinges.
Personalet kan i disse tilfælde afvise besøget.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 137 h, stk. 8,
kan personalet, hvis de finder genstande i
forbindelse med indgrebet, som ikke bør bringes ind i en boform med sikrede afdelinger,
tilbageholde genstandene og opbevare dem i et aflåst rum eller skab i boformen under besøget.
Effekterne skal udleveres til den besøgende, når den besøgende forlader boformen.
Personalet kan overlade til politiet at afgøre, om genstande, som bringes ind af besøgende, besiddes
i strid med lovgivningen, herunder lovgivningen om våben eller euforiserende stoffer.
Det er efter servicelovens § 137 f, stk. 5, en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at
formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Det kan
for eksempel være, at personalet overtaler den besøgende til at lade sine tasker blive i sin bil i
forbindelse med besøget eller tilbyder den pågældende, at taskerne kan låses inde i et rum eller skab
i boformen.
27
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Indgreb efter bestemmelsen skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen efter reglerne i
servicelovens § 137 m, herunder den foreslåede bestemmelse i § 137 m, stk. 2, ifølge hvilken
registreringen skal indeholde oplysninger om den besøgendes navn.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter de gældende regler er det ikke muligt at anbringe en beboer i et afskærmningslokale, når der
er overhængende fare for, at den pågældende skader sig selv eller andre.
Det foreslås med
§ 137 j, stk. 2,
at der for anbragte i boformer med sikrede afdelinger kan træffes
afgørelse om anbringelse i et afskærmningslokale, når der er overhængende fare for, at den
pågældende skader sig selv eller andre.
Der er tale om en afgørelse, som kan påklages efter servicelovens § 137 l.
Forslaget skaber mulighed for anbringelse i et aflåst afskærmningslokale i op til to timer.
Anbringelsen skal dog bringes til ophør straks, når betingelserne for at gennemføre indgrebet ikke
længere er til stede. Der kan således være tilfælde, hvor den anbragte person ret hurtigt, for
eksempel efter en halv time, falder til ro, og der ikke længere er grundlag for at gennemføre
indgrebet.
Anbringelse efter bestemmelsen skal ske i et særskilt lokale, der er indrettet til formålet. Den
anbragtes eget værelse kan således ikke udgøre et afskærmningslokale. Lokalet skal være indrettet
således, at det er egnet til, at der kan opholde sig fysisk udadreagerende beboere. Lokalet må f.eks.
ikke indeholde effekter, som beboeren kan anvende til at skade sig selv eller andre med.
Med de foreslåede ændringer i den foreslåede
§ 137 j, stk. 3,
forudsætter gennemførelsen af
indgrebet, at indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte,
og at den anbragte ikke er selvmordstruet. Derudover er det en forudsætning, at den anbragte har
tilkaldemuligheder fra afskærmningslokalet, som den pågældende er i stand til at betjene, og at
personalet via disse kan tilkaldes, samt at den anbragte har adgang til toilet og vand, og at der
iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst inde. Jævnlig
overvågning kan f.eks. være hvert 10. minut. Afskærmningslokalet skal være udstyret med et
vindue, så personalet kan føre tilsyn med den anbragte uden at skulle åbne døren ind til
afskærmningslokalet.
Bestemmelsen i servicelovens § 137 f, stk. 5, finder anvendelse. Det er således et krav, at formålet
med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initiativer, herunder en
pædagogisk indsats.
Indgreb efter bestemmelsen skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen efter reglerne i
servicelovens § 137 m.
Ministeriet vil i 2021 se på udviklingen i antallet af magtanvendelser og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, da det er hensigten, at hjemlen til anbringelse af udadreagerende beboere i
28
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
afskærmningslokale skal formindske antallet af magtanvendelser og øvrige indgreb i
selvbestemmelsesretten.
Det vurderes, at der, af hensyn til beboeren selv, andre beboere og personalet, er behov for hjemmel
til, at personalet i boformer med sikrede afdelinger kan anbringe udadreagerende beboere i et
afskærmningslokale, indtil faren er ophørt. Anbringelse i et afskærmningslokale vil kunne
forhindre, at en udadreagerende beboer påfører andre beboere eller personalet skade, ligesom det vil
kunne forhindre beboeren i at destruere indbo på eget værelse eller at anvende dette indbo til at
påføre sig selv skade. Endvidere vil det kunne berolige den anbragte at blive anbragt i et lokale for
sig, hvor vedkommende kan falde til ro.
Det vurderes endvidere, at en sådan hjemmel vil kunne formindske antallet af magtanvendelser efter
servicelovens kapitel 24.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af servicelovens § 137 l, stk. 1, at afgørelser om indgreb efter § 137 g-§ 137 j kan
påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Det foreslås, at henvisningen i § 137 l, stk. 1, til § 137 g-§ 137 j ændres til § 137 g, stk. 1 og 2, §
137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2.
Med ændringen præciseres det, hvilke af indgrebene i servicelovens kapitel 24 a, der kan påklages
til Ankestyrelsen.
Ændringerne foretages for at tydeliggøre, at indgreb efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og
7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2, kan påklages til Ankestyrelsen, mens der ikke kan klages
over beslutninger truffet efter de foreslåede bestemmelser i § 137 g, stk. 4, og § 137 h, stk. 2.
Til nr. 8
Servicelovens § 137 m indeholder regler om registrering og indberetning af indgreb foretaget efter
servicelovens kapitel 24 a. Det fremgår af servicelovens § 137 m, stk. 1, at ethvert indgreb efter §
137 g-§ 137 j, der er eller har været iværksat, skal registreres inden for 24 timer.
Det foreslås, at henvisningen i § 137 m, stk. 1, til § 137 g-§ 137 j ændres til § 137 g, stk. 1 og 2, §
137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2.
Med ændringen præciseres det, hvilke af indgrebene i servicelovens kapitel 24 a, der skal registreres
og indberettes.
Ændringerne foretages for at tydeliggøre, at indgreb efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og
7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2, skal registreres og indberettes, mens beslutninger truffet
efter de foreslåede bestemmelser i § 137 g, stk. 4, og § 137 h, stk. 2, ikke skal registreres og
indberettes.
29
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Det fremgår af servicelovens § 137 m, stk. 1, hvilke oplysninger registreringen skal indeholde. Da
der hidtil ikke har været hjemmel til at foretage indgreb overfor besøgende til de anbragte, stilles
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 137 m, stk. 2,
at der stilles krav om, at registreringen af indgreb
efter den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 7, skal indeholde oplysninger om den besøgendes
navn.
Med ændringen bliver det et krav, at registreringen af undersøgelser af effekter, der bringes ind i en
boform med sikrede afdelinger af en besøgende til en anbragt person, indeholder oplysninger om
den besøgendes navn.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er hensynet til den besøgendes retssikkerhed.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2018.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
30
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
Bilag 1.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 988 af 17. august 2017, som ændret ved §
1 i lov nr. 1543 af 13. december 2016 og § 1 i
lov nr. 660 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 137 e.
Efter reglerne i dette kapitel kan der
træffes afgørelse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j,
over for personer med nedsat psykisk
funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf.
§ 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse.
Stk. 2.
---
1.
§ 137 e, stk. 1, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Der kan træffes afgørelse om indgreb efter §
137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, § 137 i, stk.
1, og § 137 j, stk. 1, over for personer med
nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold
til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom
eller kendelse er anbragt i en boform, jf. §
108.
Stk. 2.
For personer, der er omfattet af stk. 1,
og som er anbragt i en boform med sikrede
afdelinger, kan der endvidere træffes afgørelse
om indgreb efter § 137 h, stk. 3-5, og § 137 j,
stk. 2.
Stk. 3.
Der kan træffes afgørelse om indgreb
efter § 137 h, stk. 7, over for besøgende til
personer, der er omfattet af stk. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2.
I § 137 f, stk. 1, ændres »§ 137 g-§ 137 j«
til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5
og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
I § 137 f, stk. 2, ændres »§ 137 g-§ 137 j« til:
»§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7,
§ 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
I § 137 f, stk. 4, indsættes efter »indgreb«:
»efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5
og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
§ 137 f.
Kommunalbestyrelsen i den kommune,
der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område, træffer afgørelse om de i § 137 g-§ 137 j
nævnte indgreb.
Stk. 2.
Lederen af boformen, jf. § 108, og
lederens stedfortræder kan dog træffe foreløbige
afgørelser, jf. § 137 g-§ 137 j, om indgreb i
tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er
uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen
behandles af kommunalbestyrelsen. Foreløbige
31
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
afgørelser, jf. 1. pkt., kan træffes af ledere og
I § 137 f, stk. 5, indsættes efter »indgreb«:
lederes stedfortrædere i boformer, jf. § 108, der
»efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5
drives af kommuner, regioner og private.
og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Indgreb kan udføres af ansatte i boformer,
jf. § 108, der drives af kommuner, regioner eller
private.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at træffe afgørelse
om indgreb, at formålet med indgrebet ikke
hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre
indgribende initiativer.
§ 137 g.
---
Stk. 2-3.
---
3.
I § 137 g indsættes som stk. 4:
»Stk.
4.
Driftsherren af en boform, jf. § 108,
med sikrede afdelinger kan beslutte, at der i
hele boformen nedlægges et generelt forbud
mod besiddelse eller anvendelse af computere,
mobiltelefoner, tablets og andre enheder,
såfremt enheden muliggør internetadgang.
Såfremt der nedlægges forbud efter 1. pkt.,
skal driftsherren sørge for, at de anbragte i
boformen på anden vis har adgang til
internettet.«
Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og
ejendele
4.
Overskriften
efter § 137 g affattes således:
»Undersøgelser «.
§ 137 h.
---
5.
I § 137 h indsættes som
stk. 2-8:
»Stk.
2.
I boformer, jf. § 108, med sikrede
32
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
afdelinger kan der anvendes scannere for at
forhindre, at de anbragte eller besøgende til de
anbragte besidder effekter, der kan true
ordenen eller sikkerheden eller anvendes til at
begå kriminalitet med.
Stk. 3.
For anbragte i en boform, jf. § 108,
med sikrede afdelinger kan der træffes
afgørelse om undersøgelse af, hvilke effekter
den anbragte har på sin person, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet. Der
skal altid deltage mindst to ansatte ved
undersøgelsen. En undersøgelse, der
indebærer afklædning, må kun foretages og
overværes af to ansatte personer af samme køn
som den anbragte. Det er en forudsætning for
undersøgelse efter 1. pkt., at der foreligger
begrundet mistanke om, at den anbragte er i
besiddelse af effekter, der kan true ordenen
eller sikkerheden i boformen eller bruges til at
begå ny kriminalitet, samt at målet er forsøgt
opnået ved anvendelse af scanner efter stk. 2.
Stk. 4.
For anbragte i en boform, jf. § 108,
med sikrede afdelinger kan der uden
retskendelse træffes afgørelse om åbning og
kontrol af post til den anbragte, når det
skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet.
Indgrebet sker i den anbragtes påsyn.
Indgrebet kan dog gennemføres uden den
anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Den
anbragte orienteres straks efter, at der er
gennemført indgreb efter 3. punktum. Det er
en forudsætning for indgreb efter 1. pkt., at
der foreligger mistanke om, at posten
indeholder effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden i boformen eller bruges til at begå
ny kriminalitet.
Stk. 5.
Post, der af grunde, som er nævnt i stk.
4, ikke bør udleveres, skal tilbagesendes, men
kan dog tilbageholdes, så længe det af
sikkerhedsmæssige hensyn anses for
påkrævet. Afsenderen skal gøres bekendt med
tilbageholdelsen.
Stk. 6.
En anbragt har ret til ukontrolleret
33
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
brevveksling med sin værge, offentlige
myndigheder og en eventuel advokat.
Stk. 7.
Der kan træffes afgørelse om
undersøgelse af effekter, herunder tasker og
pakker, der bringes ind i en boform, jf. § 108,
med sikrede afdelinger af en besøgende til en
anbragt person, når det skønnes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre
kriminalitet. Undersøgelsen kan bl.a. omfatte
den yderbeklædning, som den besøgende er
iført ved fremmødet. Afgørelsen træffes over
for såvel den besøgende som den anbragte
person. Det er en forudsætning for
undersøgelse efter 1. pkt., at der foreligger
mistanke om, at den besøgende medbringer
effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden i boformen eller bruges til at begå
ny kriminalitet, samt at målet er forsøgt
opnået ved anvendelse af scanner efter stk. 2.
Det er en forudsætning for undersøgelse af
effekter, som den besøgende bærer på sin
krop, at der foreligger begrundet mistanke om,
at den besøgende vil foretage indsmugling.
Stk. 8.
Effekter, der af grunde, som er nævnt i
stk. 7, ikke bør bringes ind i en boform, jf. §
108, med sikrede afdelinger, kan tilbageholdes
og opbevares i et aflåst rum eller skab under
besøget og udleveres til den besøgende, når
den pågældende forlader boformen. Det
samme gælder effekter, der er fundet ved
anvendelse af scanner efter stk. 2.«
6.
I § 137 j indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk.
2.
Der kan træffes afgørelse om, at
anbragte i en boform efter § 108 med sikrede
afdelinger, skal anbringes i et
afskærmningslokale, når der er overhængende
fare for, at den anbragte skader sig selv eller
andre. Anbringelsen skal være så kortvarig og
skånsom som muligt og må ikke udstrækkes
ud over to timer. Der skal løbende føres tilsyn
med en person, der er anbragt i et
afskærmningslokale.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 137 j.
---
Stk. 2.
Afgørelse om indgreb efter stk. 1
forudsætter, at
1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer
en sundhedsmæssig risiko for den anbragte,
2) den anbragte ikke er selvmordstruet,
3) den anbragte har tilkaldemulighed fra
boligen, som den pågældende er i stand til at
betjene, og at personalet via den kan tilkaldes,
4) den anbragte har adgang til toilet og vand i
sin bolig og
5) der iværksættes jævnlig overvågning i det
tidsrum, hvor den pågældende er låst inde.
34
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Kopi til orientering af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede afdelinger), fra børne- og socialministeren
I § 137 j, stk. 2, der bliver til stk. 3, foretages
følgende ændringer:
Efter »stk. 1« indsættes: »og stk. 2«.
Efter »boligen« indsættes: »eller
afskærmningslokalet«.
Efter »sin bolig« indsættes:
»afskærmningslokalet«.
§ 137 l.
Afgørelser om indgreb, jf. § 137 g-§ 137
j, kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 2.
---
7.
I § 137 l, stk. 1, ændres »§ 137 g-§ 137 j«
til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5
og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
§ 137 m.
Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, der
er eller har været iværksat, skal registreres inden
for 24 timer. Registreringen indberettes herefter
uden ugrundet ophold af lederen af boformen, jf.
§ 108, eller lederens stedfortræder til den
kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde
hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Registreringen skal indeholde oplysninger om
1) den anbragtes navn,
2) tidspunktet for indgrebet,
3) indgrebets varighed,
4) indgrebets art og
5) begrundelse for indgrebet.
Stk. 2-3. ---
8.
I § 137 m, stk. 1, ændres »§ 137 g-§ 137 j«
til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5
og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
I § 137 m indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk.
2.
Registreringen, jf. stk. 1, skal for
indgreb efter § 137 h, stk. 7, endvidere
indeholde oplysninger om den besøgendes
navn.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§2
Loven træder i kraft den 1. april 2018.
35

36