Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del Bilag 19
Offentligt
1823937_0001.png
Folketingets § 71-tilsyn
Christiansborg
1240 København K
Administrationen
Kontakt: [email protected]
Direkte tlf.: 99 44 48 82
Dato: 14. november 2017
Journal nr.: 17/39059
Vedr. opfølgning på tilsynsbesøg hos Børne- og Ungdomspsykiatri
Kolding, Ungdomspsykiatrisk afsnit U1 og Børnepsykiatrisk afsnit
U2
§ 71-tilsynet aflagde den 30. januar 2015 anmeldt tilsynsbesøg hos Børne- og
Ungdomspsykiatri Kolding, afsnit U1 og U2. Den 23. oktober 2015 afgav § 71-tilsynet en
rapport om besøget.
§ 71-tilsynet har den 25. oktober 2017 på baggrund af besøget anmodet Psykiatrien i Region
Syddanmark om at besvare spørgsmål om udviklingen på forskellige områder siden
tilsynsbesøget.
Siden tilsynsbesøget i januar 2015 har Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding gennemgået
organisatoriske ændringer, der er væsentlige at bemærke især i forhold til udviklingen i
anvendelse af tvang. De dele af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark, der
har placering i Jylland, er blevet samlet under Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland.
Afdelingens optageområde er den jyske del af Region Syddanmark. Døgnafsnit U1 i Kolding
flyttede i forbindelse hermed i oktober 2015 til Aabenraa, hvor afsnittet blev sammenlagt med
afsnittet i Augustenborg, mens pladserne i afsnit U2 delvist blev flyttet til den børne- og
ungdomspsykiatriske afdeling i Odense. Esbjerg Psykiatrisk Akutmodtagelse har siden
september 2015 fungeret som akutmodtagelse for børn og unge i Jylland.
1. Procedure for opfølgning i forhold til patienter, der bliver vidne til tvang mod andre
patienter
Praksis i afsnittene er, at der i forbindelse med en tvangssituation afsættes en
medarbejder til at tage hånd om eventuelle patienter, der er vidne til udøvelse af tvang
mod andre patienter. Efter tvangsanvendelsen og når der igen er roligt på afsnittet, taler
medarbejderen med hver enkelt patient og er opmærksom på, at det kan være voldsomt
at overvære andre blive udsat for tvang. Arbejdsgangen er for nuværende ikke nedfældet
skriftligt.
Børne- og ungdomspsykiatrien modtog i oktober nyt informationsmateriale om tvang fra
Sundheds- og Ældreministeriet. Materialet består af en film og to pjecer: en til børn og
unge op til 14 år og en til børn og unge fra 15 -17 år jf.
www.sum.dk/tvang.
Materialet
bruges til at understøtte den lokale dialog og det daglige arbejde med at informere og
inddrage børn og unge i forhold til brugen af tvang. Det nye materiale er udleveret og
Side 1 af 5
Teglgårdsparken 26,
5500 Middelfart
Tlf.nr.: 94 44 48 00
www.psykiatrienisyddanmark.dk
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Henvendelse af 24/11-17 fra Psykiatrien i Region Syddanmark om svarbrev på 1-års opfølgning på § 71-tilsynets anmeldte besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding, Ungdomspsykiatrisk afsnit U1 og Børnepsykiatrisk afsnit U2, fredag den 30/1-2015
1823937_0002.png
gennemgået på døgnafsnittene samt gjort tilgængeligt på både intranet og afdelingens
hjemmeside. Som anbefalet af Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder afdelingen med at
fastlægge en procedure for, hvornår og hvordan børn og unge i psykiatrien og deres
pårørende bliver introduceret til materialet om tvang og deres rettigheder under en
indlæggelse.
2. Udviklingen i tvang siden tilsynsbesøget samt brug af vagtordning og fortsat
tendens til flere tilfælde af tvangsanvendelser i weekender og på helligdage
Udviklingen i anvendelsen af tvang i Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland ses i
nedenstående tabel. Opmærksomheden skal henledes på de organisatoriske ændringer
beskrevet i indledningen. Det besværliggør beskrivelsen af udviklingen, idet både
personale, fysiske rammer og patientsammensætning ikke længere er den samme. På
den baggrund er udviklingen for hele afdelingen medtaget. På baggrund af de
organisatoriske ændringer er der også medtaget tabeller for antallet af
tvangsanvendelser i 2017 herunder antallet af patienter, der har været udsat for tvang i
form af beroligende medicin eller bæltefiksering, samt tvangsanvendelser fordelt på
månedsbasis.
Tabel 1: Antal tvangshændelser på Børne- og
Ungdomspsykiatri Sydjylland 2015-2017
2015
2016
2017
Beroligende
52
97
106
medicin
Bæltefikseringer
48
102
89
Tal fra Psykiatri NemKvalitet. Tallene for 2017 dækker for perioden 1. januar til 17. november.
I tabel 1 ses en stigning i brug af beroligende medicin med tvang fra 2015 til 2017. For
bæltefikseringer ses til gengæld et fald i anvendelsen fra 2016 til opgørelsen den 17.
november 2017.
En del af forklaringen på stigningen i brugen af tvang fra 2015 til 2016 er, at
psykiatriloven blev ændret midt i 2015. Tidligere skulle tvang, hvor forældrene gav
samtykke ikke registreres, hvilket det med lovændringen skal.
Tabel 2: Antal tvangshændelser og antal patienter berørt
af tvang ved Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland
2017
Antal hændelser
Antal patienter
Beroligende
medicin
106
13
Bæltefikseringer
89
22
Tal fra Psykiatri NemKvalitet. Tallene for 2017 dækker for perioden 1. januar til 17. november.
www.psykiatrienisyddanmark.dk
Side 2 af 5
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Henvendelse af 24/11-17 fra Psykiatrien i Region Syddanmark om svarbrev på 1-års opfølgning på § 71-tilsynets anmeldte besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding, Ungdomspsykiatrisk afsnit U1 og Børnepsykiatrisk afsnit U2, fredag den 30/1-2015
1823937_0003.png
Tabel 3: Antal tvangshændelser ved Børne- og
Ungdomspsykiatri Sydjylland 2017 fordelt pr. måned
Beroligende
Bæltefikseringer
medicin
Januar
34
28
Februar
1
20
Marts
1
24
April
7
3
Maj
10
0
Juni
18
3
Juli
21
2
August
6
2
September
2
1
Oktober
2
5
November
0
0
Tal fra Psykiatri NemKvalitet. Tallene for 2017 dækker perioden 1. januar til 2. november opgjort i antal hændelser.
Udviklingen i anvendelse af tvang på afdelingen i indeværende år, der ses i tabel 2
ovenfor, er utilfredsstillende. Det er dog værd at hæfte sig ved, at tvangsanvendelserne i
2017 især har fundet sted i de første tre måneder af året, og at den negative udvikling
således er vendt (se tabel 3).
I 2017 har anvendelsen af beroligende medicin med tvang været anvendt i forhold til 13
patienter, hvoraf fire af disse patienter samlet har fået beroligende medicin med tvang 53
gange. Det er fire patienter, hvor det i forbindelse med psykotiske udbrud ikke har været
tilstrækkeligt at gøre brug af diverse alternative forbyggende foranstaltninger, og hvor
hensynet til patientsikkerhed og et sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne har gjort sig
gældende.
Tilsvarende udvikling ses i forhold til antal bæltefikseringer. Her gør to patienter sig
gældende for 49 anvendelser af bæltefiksering i løbet af de første tre måneder i 2017.
Tabel 4: Brug af tvang fordelt på ugedage ved Børne- og Ungdomspsykiatri
Sydjylland 2015-2017 fordelt i procent på ugedage
2015
2016
2017
Mandag
17 %
13 %
8%
Tirsdag
14 %
15 %
15 %
Onsdag
13 %
20 %
14 %
Torsdag
19 %
15 %
10 %
Fredag
14 %
10 %
11 %
Lørdag
7%
10 %
24 %
Søndag
16 %
19 %
19 %
Total
100 %
100 %
100 %
Psykiatri NemKvalitet, tvang i psykiatrien 2.november 2017. Antal hændelser.
For 2017 ses en procentvis større anvendelse af tvang lørdag og søndag, hvilket er en
utilfredsstillende tendens. En vigtig del i forhold til at ændre udviklingen er, at afdelingen
www.psykiatrienisyddanmark.dk
Side 3 af 5
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Henvendelse af 24/11-17 fra Psykiatrien i Region Syddanmark om svarbrev på 1-års opfølgning på § 71-tilsynets anmeldte besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding, Ungdomspsykiatrisk afsnit U1 og Børnepsykiatrisk afsnit U2, fredag den 30/1-2015
1823937_0004.png
har planlagt lørdagsstuegang i afsnittet i Aabenraa (se bilag 3). Formålet er at sikre
indlagte patienter høj kvalitet, patientsikkerhed og effektiv behandling i weekender såvel
som på hverdage. På grund af et stigende antal af unge med sociale problemstillinger i
afdelingen, deltager nu endvidere en socialrådgiver ved alle sagsgennemgange med
henblik på at sikre opmærksomhed på denne gruppe unge og deres problemstillinger.
Fordi denne gruppe unge efter endt weekendorlov kan have svært ved at vende tilbage til
afdelingen, er der risiko for hyppigere tvangsanvendelse. Som følge af dette er
normeringen af personale i aftenvagt søndag nu øget ved behov.
Udover lørdagsstuegang og opnormering af personale søndag aften bruges Den
Regionale Fælles Bagvagt i børne- og ungdomspsykiatrien (RFBV) som redskab til at
nedbringe tvangsanvendelsen (se bilag 1). Formålet med RFBV er at
sikre behandlingskvalitet og koordinering samt patient- og personalesikkerhed i
forbindelse med akutte vurderinger af børne- og ungdomspsykiatriske patienter i kontakt
med Psykiatrien i Region Syddanmark udenfor dagarbejdstiden (dvs. hverdage fra kl.
18.00 - kl. 08.00 samt weekender og helligdage). Tilsvarende samarbejder
Ungdomspsykiatrisk Døgnafsnit med Psykiatrisk Akutmodtagelse med akut lægehjælp på
hverdage fra kl 18.00-8.00 samt weekender og helligdage (se bilag 2).
Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland arbejder kontinuerligt og intensivt på flere fronter
for at forebygge anvendelsen af tvang. I januar 2015 indgik afdelingen en lokal
partnerskabsaftale med Psykiatrisygehusets ledelse (se bilag 4 og 5), som danner
grundlaget for indsatsen. Hver uge drøftes udviklingen i tvangsanvendelse på tavlemøder
med medarbejderne, og der arbejdes med vidensdeling med øvrige børneafdelinger for
eksempel på fælles temadage. Afdelingens to døgnafsnit anvender desuden en bæltefri
tilgang, hvilket i udgangspunktet betyder, at der ikke anvendes bæltefiksering og i det
hele taget kun bruges et minimum af tvang. Af hensyn til både patienternes og
medarbejdernes sikkerhed kan tvangsanvendelse dog i yderste konsekvens være
uundgåelig. Derfor kan bæltefiksering være sidste udvej på et bæltefrit afsnit, hvor andre
alternativer ikke hjælper.
3. Samarbejde med kommunerne om udskrivning af patienter
Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland samarbejder med kommunerne med baggrund i
en gensidig interesse i at etablere rammer for et smidigt, effektivt og tillidsfuldt
samarbejde til gavn for børn, unge og pårørende.
I foråret 2017 har afdelingen afholdt samarbejdsmøder omkring den koordinerede indsats
mellem døgnafsnittene, patienternes opholdssted samt øvrige netværk af personer
omkring patienten. Formålet er at sikre sammenhæng og koordinering af behandling for
på den måde at forebygge anvendelsen af tvang. Den koordinerende indsats medvirker
til at styrke samarbejdet på flere niveauer mellem døgnafsnittene og patienternes
opholdssted. Initiativet bidrager derudover til at skabe bedre forudsætninger for
sammenhængende forløb for den unge, pårørende og personale i overgange mellem
sektorerne.
I komplekse forløb har afdelingen succes med at tilbyde, at en medarbejder fra
døgnafsnittene har opsøgende besøg på en given patients bosted i en periode efter
www.psykiatrienisyddanmark.dk
Side 4 af 5
§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Henvendelse af 24/11-17 fra Psykiatrien i Region Syddanmark om svarbrev på 1-års opfølgning på § 71-tilsynets anmeldte besøg hos Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding, Ungdomspsykiatrisk afsnit U1 og Børnepsykiatrisk afsnit U2, fredag den 30/1-2015
1823937_0005.png
udskrivelse. Formålet med opsøgende besøg har været vejledning og kollegial
supervision.
Afdelingen har iværksat en proces med henblik på udarbejdelse af individuelle
forhåndstilkendegivelser fra alle patienter i forhold til brug af andre beroligende midler i
situationer, hvor det ellers kunne ende med tvangsanvendelse. Indsatsen er særligt
fokuseret i forhold til patienter, der indlægges fra bosteder og tidligere har været udsat for
tvang. Forhåndstilkendegivelser kan i den sammenhæng påbegyndes i ambulant forløb
eventuelt forud for en indlæggelse, såfremt en indlæggelse vurderes nært forestående.
De to børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmark har
desuden tilsammen fået bevilget 11,7 mio. kr. til et projekt om styrket rådgivning. Det
overordnede formål med projektet er, at styrke psykiatrisygehusets børne- og
ungdomspsykiatriske behandling af borgere på botilbud, så de unge borgere følger og
opsøger den behandling, de har brug for, og at understøtte medarbejdernes arbejde på
kommunale og regionale bosteder. Dette gøres via en udbygning af den ambulante
indsats på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger med særligt fokus på
samarbejde med kommunale og regionale bosteder. I projektet udbygges den ambulante
indsats på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger med særligt fokus på
samarbejde med kommunale og regionale bosteder. Et tæt samarbejde med
kommunerne skal sikre, at patientens forløb er koordineret. Samtidig handler det om
gensidigt at øge viden og indsigt blandt medarbejdere i både Psykiatrisygehuset og på
botilbud.
Vedlagte bilag:
Bilag 1
Regional Fællesbagvagt i børne- og ungdomspsykiatrien (RFBV)
Bilag 2
Samarbejdsaftale mellem Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg og
Psykiatrisk afdeling Esbjerg
Bilag 3
BU Aabenraa - lørdagsstuegang
Bilag 4
Lokal Partnerskabsaftale, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling
Kolding-Augustenborg
Bilag 5
Lokal Partnerskabsaftale, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling
Esbjerg
Med venlig hilsen
på vegne af sygehusledelsen
Charlotte Rosenkrantz Josefsen
Administrerende sygehusdirektør
www.psykiatrienisyddanmark.dk
Side 5 af 5