§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Udkast til lovforslag om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og udkast til lovforslag om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (børn og unge i risikozonen og deres forældre, ensrettet indsats for anbragte kriminalitets-truede unge, styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgn-institutioner, og konsekvensændringer som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet), (lovudkast), fra børne- og socialministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del Bilag 162
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2018

Forebyggelseskontoret

TEV/MSH

2017-186-0017

845774

UDKAST

Forslag

til

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

§ 1.

Formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet gennem etab-

leringen af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede in-

dividuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10-17 år, og en

ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres.

§ 2.

Loven finder anvendelse for unge på 15 til 17 år, som har opholdstilla-

delse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark og som er

1) idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet, eller

2) idømt fængselsstraf for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af

straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven,

og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere

kriminalitet.

Stk. 2.

Loven finder tillige anvendelse for børn og unge på 10 til 14 år,

som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og

som er

1) mistænkt for personfarlig kriminalitet eller

2) mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffe-

loven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og

som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere

kriminalitet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

§71, Alm.del - 2017-18 - Bilag 162: Udkast til lovforslag om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og udkast til lovforslag om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (børn og unge i risikozonen og deres forældre, ensrettet indsats for anbragte kriminalitets-truede unge, styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgn-institutioner, og konsekvensændringer som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet), (lovudkast), fra børne- og socialministeren

Kapitel 2

Ungdomskriminalitetsnævnet

§ 3.

Ungdomskriminalitetsnævnet består af en formand og et antal næstfor-

mænd (formandskabet) og andre medlemmer. Ungdomskriminalitetsnæv-

nets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion

fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation.

Stk. 2.

Formanden skal være landsdommer, og næstformændene skal

være dommere. De andre medlemmer udgøres af ansatte i politiet med ind-

sigt i kriminalitetsforebyggende arbejde og kommunalt ansatte med indsigt

i sager om social støtte til udsatte børn og unge.

Stk. 3.

Ungdomskriminalitetsnævnet sættes i hver politikreds.

§ 4.

Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer beskikkes af nævnets for-

mandskab. Dommerne beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. De

øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Rigspolitiet

og KL (Kommunernes Landsforening).

Stk. 2.

Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år. Et medlem har

ret til genbeskikkelse. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlem-

mets beskikkelse ikke længere er opfyldt.

Stk. 3.

Ungdomskriminalitetsnævnets formand vælges af nævnets for-

mandskab.

Stk. 4.

Ved etablering af Ungdomskriminalitetsnævnet beskikkes næv-

nets formandskab af justitsministeren efter indstilling fra Domstolsstyrel-

sen.

§ 5.

Ved Ungdomskriminalitetsnævnets behandling af en sag medvirker for-

manden eller en næstformand og to andre medlemmer, der er beskikket ef-

ter indstilling fra henholdsvis Rigspolitiet og KL.

Stk. 2.

Nævnets afgørelser træffes på et møde ved stemmeflerhed, med-

mindre sagen kan afgøres af formanden eller næstformanden, jf. § 21, stk.

3, § 30 stk. 3, og § 51, stk. 3.

§ 6.

I sager vedrørende børn og unge mellem 10 og 14 år bistås Ungdom-

skriminalitetsnævnet af en børnesagkyndig.

§ 7.

Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for ungdomskri-

minalitetsnævnets arbejde mv. sker i nævnets koordinationsudvalg, der be-

står af nævnets formand, et medlem indstillet af Rigspolitiet og et medlem

indstillet af KL. Udvalgets medlemmer er så vidt muligt faste og udpeges af

den indstillende myndighed eller organisation.

§ 8.

Justitsministeren fastsætter Ungdomskriminalitetsnævnets forretnings-

orden.

§ 9.

Politiet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Ungdomskriminali-

tetsnævnet.

Kapitel 3

Henvisning af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet

§ 10.

Retten tager stilling til, om en ung mellem 15 og 17 år, som opfylder

betingelserne i § 2, stk. 1, skal have sin sag behandlet i Ungdomskriminali-

tetsnævnet.

Stk. 2.

Politiet henviser snarest muligt en sag vedrørende et barn eller

en ung mellem 10 og 14 år, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, til be-

handling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Kapitel 4

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

Straksreaktioner og forbedringsforløb

§ 11.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om straksreaktio-

ner, jf. § 12, og forbedringsforløb, jf. §§ 13-17. Ungdomskriminalitetsnæv-

net kan endvidere træffe afgørelse om ophør eller ændring af de fastsatte

foranstaltninger, jf. § 21, og forhold vedrørende anbringelser som led i for-

bedringsforløb, jf. §§ 22, stk. 1, § 23 og 24, stk. 1.

§ 12.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge barnet eller den unge en

straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade el-

ler deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre

samfundsnyttigt arbejde.

Stk. 2.

Det er en betingelse for pålæg af en straksreaktion efter stk. 1, at

der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproble-

mer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at

barnets eller den unges udvikling er i fare.

§ 13.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb i form

af en handleplan med en varighed af op til to år. For børn og unge mellem

10 og 14 år kan varigheden i helt særlige tilfælde fastsættes til op til fire år.

Handleplanen skal angive en eller flere konkrete foranstaltninger for barnet

eller den unge, som vurderes egnede i forhold til barnets eller den unges pro-

blemer og behov. Det kan fastsættes, at barnet eller den unge skal

1) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

2) tage ophold i ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.,

3) modtage praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,

4) modtage familiebehandling eller behandling af barnets eller den un-

ges problemer,

5) indgå i et døgnophold, jf. § 55 i lov om social service, for både for-

ældremyndighedsindehaverne, barnet eller den unge og andre med-

lemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på

et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1,

nr. 1, 2, 5 og 6, i lov om social service,

6) indgå i en aflastningsordning, jf. § 55 i lov om social service, i en

plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller

på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5

og 6, i lov om social service,

7) have udpeget en fast kontaktperson,

8) have formidlet praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgi-

ver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til

den unge, eller

9) modtage anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behand-

ling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 2.

Foranstaltningerne efter stk. 1 kan fastsættes, når det må anses

for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges sær-

lige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaverne, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Foranstaltninger efter stk. 1, nr. 2, nr. 4, for så vidt angår behand-

ling af barnets eller den unges problemer, og nr. 7, kan fastsættes uden for-

ældremyndighedsindehavernes samtykke, når det må anses for at være af

væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for

støtte, og formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det

manglende samtykke.

Stk. 4.

Foranstaltninger efter stk. 1, nr. 1, 8 og 9, kan fastsættes uden

forældremyndighedsindehavernes samtykke, når barnet eller den unge har

adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der

er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes,

at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndig-

hedsindehaverne ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges

problemer.

Stk. 5.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan i afgørelsen henstille til den

ansvarlige kommune at vurdere, om der er grundlag for at meddele et for-

ældrepålæg som opfølgning til nævnets afgørelse, jf. § 57 a i lov om social

service.

§ 14.

Når det af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte

må anses for at være af væsentlig betydning, kan Ungdomskriminali-

tetsnævnet som led i forbedringsforløbet træffe afgørelse om, at barnet eller

den unge anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66 i lov

om social service. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2.

Der kan ske anbringelse uden for hjemmet efter stk. 1 uden

samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år,

når der er begrundet formodning for, at barnets eller den unges problemer

ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet, og

der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvik-

ling lider alvorlig skade på grund af

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,

2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,

3) misbrugsproblemer eller andre svære sociale vanskeligheder hos

barnet eller den unge eller

4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den

unge.

Stk. 3.

Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for

det, kan Ungdomskriminalitetsnævnet træffe afgørelse om, at barnet eller

den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 2, selv om forældre-

myndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år, giver samtykke til

anbringelse efter stk. 1.

Stk. 4.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan uanset betingelserne i stk. 2 an-

bringe en ung, der er fyldt 15 år, uden for hjemmet efter stk. 1, hvis den

unge giver samtykke til anbringelsen, og anbringelsen må anses for at være

af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov, og proble-

merne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 5.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal i alle sager vedrørende grovere

personfarlig kriminalitet overveje, om der er grundlag for at anbringe bar-

net eller den unge uden for hjemmet, jf. stk. 1-4.

§ 15.

Anbringelse efter § 14 kan for unge mellem 12 og 17 år ske på en

delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitu-

tion, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, når

1) det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne

aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde den

unge fysisk, og

2) der er risiko for, at den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig

skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre

adfærds- eller tilpasningsproblemer hos den unge.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 63 a, stk. 3, i lov om social service finder tilsva-

rende anvendelse.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om an-

vendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgnin-

stitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, herunder at

Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om at dispensere fra al-

dersgrænsen i stk. 1 i særlige situationer i forhold til børn under 12 år.

§ 16.

Anbringelse efter § 14 kan for unge mellem 12 og 17 år ske på en

sikret døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, når

1) det er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv

eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan af-

værges ved andre mere lempelige forholdsregler,

2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at

tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behand-

ling, eller

3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode fastslås, at

det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende be-

handlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 63 b, stk. 4, i lov om social service finder til-

svarende anvendelse.

Stk. 3.

Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om an-

vendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbestyrelsens

adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete an-

bringelse, og om at Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om

at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 1 i særlige situationer i forhold til børn

under 12 år.

§ 17.

Anbringelse efter § 14 kan for unge mellem 12 og 17 år ske på en sær-

ligt sikret afdeling, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, når den unge

opfylder betingelserne for anbringelse efter § 13, men anbringelse på en sik-

ret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet den unge ved en

forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold

eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og

der i forhold til den unge med psykisk afvigende adfærd foreligger en skrift-

lig lægefaglig vurdering af, at den unge udviser aktuelle symptomer på en

diagnose.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 63 c, stk. 4, i lov om social service finder til-

svarende anvendelse.

§ 18.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med en afgørelse om

anbringelse, jf. § 14, træffe afgørelse om tilbageholdelse i forbindelse med

anbringelsen efter reglerne i § 11 i lov om voksenansvar for anbragte børn

og unge.

§ 19.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om valg af konkret anbringel-

sessted i overensstemmelse med afgørelsen om anbringelse, jf. §§ 14-17.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 68 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 68, stk. 2-4, i

lov om social service finder tilsvarende anvendelse.

Ophør eller ændring af foranstaltninger

§ 20.

Foranstaltninger efter §§ 12-14 ophører, når den unge fylder 18 år, el-

ler når foranstaltningerne er gennemført, jf. dog § 21.

Stk. 2.

Foranstaltninger efter §§ 12-14 ophører endvidere, hvis den unge

idømmes en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a.

§ 21.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter anmodning fra ungekriminal-

forsorgen, den ansvarlige kommune, den unge, der er fyldt 12 år, eller for-

ældremyndighedsindehaverne, træffe afgørelse om ophør eller ændring af

foranstaltninger fastsat efter §§ 12-14, når der foreligger nye oplysninger,

der har væsentlig betydning for indsatsen over for barnet eller den unge.

Den fornyede behandling af sagen sker på et mundtligt nævnsmøde, jf. dog

stk. 3.

Stk. 2.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan til brug for behandlingen af en

anmodning om fornyet behandling efter stk. 1 fra den unge eller forældre-

myndighedsindehaverne anmode om en udtalelse fra den ansvarlige kom-

mune og ungekriminalforsorgen.

Stk. 3.

Anmodninger om fornyet behandling af en afgørelse truffet af

Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. stk. 1, kan afgøres skriftligt af formanden

eller en næstformand, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil æn-

dre sin afgørelse, eller når betingelserne for ændring eller ophør af foran-

staltningerne åbenbart må anses for opfyldt.

Stk. 4.

Formanden eller næstformanden kan uanset stk. 3 ikke træffe af-

gørelse om anbringelse af et barn eller en ung, jf. §14, hjemgivelse af et barn

eller en ung, jf.§ 22, opretholdelse af en anbringelse, jf. § 23, eller ændring

af anbringelsessted uden samtykke, jf. § 24.

Afgørelser under et forbedringsforløb

§ 22.

Afgørelser om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14,

stk. 2 eller stk. 3, jf. stk. 2, træffes af Ungdomskriminalitetsnævnet efter fo-

relæggelse fra kommunalbestyrelsen. Forelæggelsen kan ske efter begæring

fra forældremyndighedsindehaverne, den unge, der er fyldt 15 år, eller på

kommunalbestyrelsens initiativ.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens forelæggelse efter stk. 1 skal indeholde

kommunalbestyrelsens begrundede stillingtagen til, om der bør ske hjemgi-

velse, hjemgivelsesperiodens længde og indsatsen under og efter hjemgivel-

sesperioden, jf. § 68, stk. 4, i lov om social service. Kommunalbestyrelsen

skal inden forelæggelsen af sagen indhente en udtalelse fra det aktuelle an-

bringelsessted.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en begæring fra

forældremyndighedsindehaverne om hjemgivelse af et barn eller en ung, der

er anbragt efter § 14, stk. 2, med en længere genbehandlingsfrist efter § 21,

stk. 2, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos foræl-

dremyndighedsindehaverne, anbringelsesstedet eller barnet eller den unge.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en begæring

om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankesty-

relsen, jf. § 55, eller ved retten, jf. § 56.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i § 68, stk. 1-4, i lov

om social service træffe afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung an-

bragt efter § 14, stk. 1, hvis forældremyndighedsindehaverne og den unge,

der er fyldt 15 år, samtykker hertil. Kommunalbestyrelsen skal straks orien-

tere Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis der træffes afgørelse om hjemgi-

velse. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelsen af længden af hjemgi-

velsesperioden, jf. § 68, stk. 4, i lov om social service endvidere tage hen-

syn til, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal have mulighed for at gennemgå

kommunalbestyrelsens orientering om hjemgivelse med samtykke. Hvis der

ikke foreligger samtykke fra både forældremyndighedsindehaverne og den

unge, der er fyldt 15 år, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen for Ung-

domskriminalitetsnævnet, jf. stk. 1.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i § 68, stk. 1-4 i lov om

social service træffe afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung an-

bragt efter § 14, stk. 4, hvis barnet eller den unge giver samtykke til hjem-

givelsen. Kommunalbestyrelsen skal straks orientere Ungdomskriminali-

tetsnævnet, hvis der træffes afgørelse om hjemgivelse. Kommunalbestyrel-

sen skal ved fastsættelsen af længden af hjemgivelsesperioden, jf. § 68, stk.

4, i lov om social service endvidere tage hensyn til, at Ungdomskriminali-

tetsnævnet skal have mulighed for at gennemgå kommunalbestyrelsens ori-

entering om hjemgivelse med samtykke. Hvis den unge, der er fyldt 15 år,

ikke samtykker til hjemgivelsen, skal sagen forelægges for Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, jf. stk. 1.

§ 23.

Opretholdelse af en anbringelse efter § 14, stk. 2-4, ud over 1 år fra

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse forudsætter fornyet afgørelse i

nævnet, jf. dog stk. 2. Sagen forelægges af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet

inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter

opretholdelse af en foranstaltning efter § 14, stk. 2-4, ud over 2 år fra Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelse fornyet afgørelse i nævnet.

Stk. 3.

Er sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene,

regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset bestemmelsen i

stk. 1 eller 2, kan Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen eller retten

fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i Ungdomskriminalitetsnæv-

net.

Stk. 4.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan ved afgørelser efter § 14, stk.

2-4, undtagelsesvis fastsætte en længere frist end fastsat i stk. 1-3, når de

forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed

må antages at vedvare ud over fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen

og domstolene.

§ 24.

Hvis det under hensyn til formålet med anbringelsen anses for nød-

vendigt at ændre anbringelsesstedet, og samtykke hertil ikke kan opnås, skal

kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller

den unge på anbringelsesstedet forelægge sagen for Ungdomskriminali-

tetsnævnet med henblik på, at nævnet kan træffe afgørelse herom. Afgørel-

sen om konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen,

jf. § 19, stk. 1.

Stk. 2.

Til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om ændring

af anbringelsessted skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der

indeholder

1) barnets eller den unges holdning til ændringen, jf. § 48 i lov om social

service,

2) en beskrivelse af, hvorfor supplerende støtte til barnet eller den unge, jf.

§ 13, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted ikke kan

imødekomme barnets eller den unges behov for støtte,

3) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at

imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og nære og sta-

bile voksenrelationer,

4) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted og

5) øvrige nødvendige oplysninger.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal straks orientere Ungdomskriminali-

tetsnævnet, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ændret anbrin-

gelsessted med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge,

der er fyldt 15 år, herunder om begrundelsen for ændringen af anbringelses-

stedet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilrettelægge den konkrete æn-

dring af anbringelsessted, jf. § 68 b, stk. 1, i lov om social service således,

at Ungdomskriminalitetsnævnet har mulighed for at gennemgå kommunal-

bestyrelsens orientering om hjemgivelse med samtykke.

Kapitel 5

Behandling af sager og afvikling af nævnsmøder

Sagernes behandling

§ 25.

Sager for Ungdomskriminalitetsnævnet skal fremmes med den for-

nødne hurtighed.

§ 26.

Sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet i den politikreds, hvor

den kommune, som er ansvarlig for barnets eller den unge, er beliggende.

Stk. 2.

Nævnets formand kan efter anmodning fra den ansvarlige kom-

mune beslutte, at sagen skal behandles ved nævnet i en anden politikreds,

hvis dette skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til barnet eller den unge. Den

ansvarlige kommune kan alene fremsætte en sådan anmodning, hvis der fo-

religger accept fra den kommune, der fremover forventes at være ansvarlig

kommune for barnet eller den unge. Fremsættes anmodningen om, at sagen

behandles i en anden politikreds, under nævnsmødet, behandles anmodnin-

gen af nævnet.

§ 27.

Kommunalbestyrelsen skal forelægge en sag henvist til nævnet af po-

litiet, jf. § 10, stk. 2, for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal indbringe og forelægge en sag hen-

vist til Ungdomskriminalitetsnævnet af domstolene, jf. § 10, stk. 1, for Ung-

domskriminalitetsnævnet, når der foreligger endelig dom.

§ 28.

Ungdomskriminalitetsnævnet indkalder barnet eller den unge og for-

ældremyndighedsindehaverne og eventuel bisidder og partsrepræsentant til

nævnsmødet.

Stk. 2.

Indkaldelsen skal indeholde oplysning om mødepligt og vejled-

ning om reglerne om advokatbistand, partsrepræsentation og bisidder, jf. §§

37, 45 og 46. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal

samtidig gøres bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at ud-

tale sig, inden der træffes afgørelse i sagen. De relevante sagsakter fremsen-

des sammen med indkaldelsen.

Stk. 3.

Nævnet indkalder ungekriminalforsorgen og den ansvarlige

kommune til mødet i nævnet.

Stk. 4.

Nævnet underretter eventuelle forurettede og, hvis forurettede er

under 18 år, forældremyndighedsindehaverne om mødet i nævnet.

§ 29.

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig undersøgelse, jf.

§ 31, når barnet eller den unge er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet,

jf. § 10, stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder den ungefaglige undersø-

gelse efter anmodning fra Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 2.

Undersøgelsen efter stk. 1 skal afsluttes senest tre uger efter mod-

tagelsen af en anmodning fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Hvis undersø-

gelsen ikke kan afsluttes inden tre uger, skal der udarbejdes en foreløbig

vurdering, og undersøgelsen skal snarest herefter afsluttes. Den foreløbige

vurdering skal redegøre for, hvilke oplysninger der mangler at blive indhen-

tet og tidspunktet for, hvornår undersøgelsen kan afsluttes. Den foreløbige

vurdering sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet, barnet eller den unge,

forældremyndighedsindehaverne og deres eventuelle partsrepræsentanter.

Stk. 3.

Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en næstformand

kan træffe afgørelse om at udsætte en sag efter modtagelsen af en foreløbig

vurdering, jf. stk. 2.

§ 30.

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig undersøgelse, jf.

§ 31, når den unge ved dom er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf.

§ 10, stk. 1. Kommunalbestyrelsen iværksætter af egen drift om nødvendigt

en ungefaglig undersøgelse til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgø-

relse.

Stk. 2.

Undersøgelsen efter stk. 1 skal afsluttes tids nok til, at der kan

fremsendes en indstilling til nævnet, jf. § 34, senest en uge før nævnsmødet.

Hvis undersøgelsen ikke kan afsluttes tids nok, skal der udarbejdes en fore-

løbig vurdering, og undersøgelsen skal snarest herefter afsluttes. Den fore-

løbige vurdering skal redegøre for, hvilke oplysninger der mangler at blive

indhentet og tidspunktet for, hvornår undersøgelsen kan afsluttes. Den fore-

løbige vurdering sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet, barnet eller den

unge, forældremyndighedsindehaverne og deres eventuelle partsrepræsen-

tanter.

Stk. 3.

Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en næstformand

kan træffe afgørelse om at udsætte en sag efter modtagelsen af en foreløbig

vurdering, jf. stk. 2.

§ 31.

Den ungefaglige undersøgelse, jf. § 29-30, gennemføres så vidt mu-

ligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den

unge. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tilla-

der, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2.

Undersøgelsen skal anlægge en helhedsvurdering, der, medmin-

dre konkrete forhold tilsiger, at det ikke er relevant, skal omfatte barnets el-

ler den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundheds-

forhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold.

Stk. 3.

Undersøgelsen skal endvidere afdække ressourcer og problemer

hos barnet eller den unge, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15

år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg

af indsats for denne aldersgruppe.

Stk. 4.

Som led i undersøgelsen skal der indhentes oplysninger fra fag-

folk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens for-

hold. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge un-

dersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 5.

Som led i undersøgelsen skal der endvidere finde en samtale sted

med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, hvis særlige grunde ta-

ler afgørende imod. I så fald skal oplysninger om barnets eller den unges

synspunkter søges tilvejebragt på anden vis. Samtalen kan finde sted uden

samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og uden dennes tilstedevæ-

relse, når hensynet til barnet eller den unge taler herfor.

Stk. 6.

Som led i undersøgelsen skal barnet eller den unge og forældre-

myndighedsindehaverne spørges, om de ønsker bestemte ressourcepersoner

indkaldt til nævnsmødet, herunder om grundene hertil.

§ 32.

Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar ri-

siko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling,

kan Ungdomskriminalitetsnævnet uden samtykke fra forældrene og den

unge, der er fyldt 15 år, beslutte, at den ungefaglige undersøgelse skal gen-

nemføres under ophold på en institution, ved benyttelse af et børnehus, jf. §

50 a i lov om social service, eller indlæggelse på et sygehus, herunder en

psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet snarest mu-

ligt og senest inden to måneder efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgø-

relse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen forelægger sager efter stk. 1 for Ungdom-

skriminalitetsnævnet.

§ 33.

Undersøgelsen efter § 31 skal resultere i en begrundet indstilling om,

hvorvidt der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i bekræftende

fald af hvilken art, disse bør være, jf. 34. Hvis barnet eller den unge i for-

vejen er underlagt foranstaltninger efter § 52 i lov om social service, skal

der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger bør videreføres. Der

skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaverne og

barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om forhold i fami-

lien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at bringe barnet eller den

unge tilbage i trivsel.

§ 34.

Indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet skal omfatte den unge-

faglige undersøgelse, jf. § 31, herunder en beskrivelse af de foranstaltnin-

ger, jf. §§ 12-14, som foreslås iværksat.

Stk. 2.

En indstilling om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 14, skal ud

over det i stk. 1 anførte, tillige indeholde

1) en beskrivelse af, at betingelserne i § 14 anses for opfyldt, og af de res-

sourcer hos barnet eller den unge, familien og netværket, som kan bi-

drage til at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel under anbrin-

gelsen,

2) en beskrivelse af den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet

eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet

og i tiden derefter, og

3) barnets eller den unges holdning til den påtænkte anbringelse.

Stk. 3.

Indstillingen skal endvidere indeholde oplysning om, hvorvidt

kommunen indstiller, at der skal indkaldes ressourcepersoner til mødet og

barnets eller den unges og forældremyndighedsindehavernes holdning her-

til. Hvis barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne har an-

modet om deltagelse af ressourcepersoner, som kommunen ikke indstiller,

skal dette og begrundelsen herfor fremgå af indstillingen.

§ 35.

Senest en uge før mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet sender den an-

svarlige kommune sagens akter og indstillingen, jf. § 34, til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaverne og

en eventuel partsrepræsentant. Dokumentation for fremsendelsen til par-

terne sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 2.

Hvis det indstilles, at der skal indkaldes ressourcepersoner til

mødet, jf. § 31, stk. 6, skal den ansvarlige kommune samtidig underrette de

pågældende ressourcepersoner herom samt om tidspunkt for mødet.

Stk. 3.

Hvis den ungefaglige undersøgelse peger på, at barnet eller den

unge bør anbringes uden for hjemmet, skal den ansvarlige kommune samti-

dig med fremsendelsen af indstillingen oplyse barnet eller den unge og for-

ældremyndighedsindehaverne om retten til gratis advokatbistand under sa-

gens behandling.

§ 36.

Kommunalbestyrelsen skal til brug for en fornyet behandling af en

sag, jf. § 21, stk. 1, udarbejde en begrundet indstilling om, hvorvidt der er

grundlag for at ændre eller iværksætte foranstaltninger og i bekræftende fald

af hvilken art, disse bør være, eller om de fastsatte foranstaltninger bør op-

høre. Hvis barnet eller den unge i forvejen er underlagt foranstaltninger ef-

ter § 52 i lov om social service, skal der desuden tages stilling til, om disse

foranstaltninger bør videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan

forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge stiller sig til for-

anstaltningerne, og om forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan

bidrage til at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel. Kommunalbesty-

relsen udarbejder om nødvendigt en ny ungefaglig undersøgelse, jf. §§ 29-

31.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 25-26 og 28, § 29, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk.

1, 2. pkt., og §§ 31-35 finder tilsvarende anvendelse ved fornyet behandling

af en sag.

Nævnsmødet

§ 37.

Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal være

til stede under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

§ 38.

Udebliver barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne

fra mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet, eller forlader den unge eller for-

ældremyndighedsindehaverne nævnsmødet uden tilladelse fra nævnet, og

kan den eller de pågældende ikke straks bringes til stede, udsættes sagen.

Stk. 2.

Nævnet kan dog under særlige omstændigheder fremme en sag,

hvis sagen anses for tilstrækkeligt oplyst, og den unge eller forældremyn-

dighedsindehaverne er udeblevet uden lovligt forfald eller har forladt

nævnsmødet uden nævnets tilladelse.

Stk. 3.

Nævnet kan endvidere under særlige omstændigheder fremme en

sag, hvor barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne har

lovligt forfald, hvis sagen anses for tilstrækkeligt oplyst, og barnets eller den

unges eller forældremyndighedsindehavernes forhold taler for, at sagen be-

handles uden barnets eller den unges eller forældremyndighedsindehaver-

nes tilstedeværelse.

Stk. 4.

Politiet yder bistand til nævnet med henblik på at sikre barnets

eller den unges og forældremyndighedsindehavernes tilstedeværelse ved

nævnsmødet.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om politiets bistand til

Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. stk. 4.

§ 39.

Bisiddere og ressourcepersoner har ikke mødepligt, og manglende

fremmøde kan kun føre til udsættelse af sagen i tilfælde af, at bisidderen har

lovligt forfald, jf. dog § 45, eller at ressourcepersonens tilstedeværelse er af-

gørende for, at nævnet kan træffe afgørelse.

§ 40.

Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en af næstformændene

leder mødet.

§ 41.

Repræsentanten fra den kommune, som har udarbejdet indstillingen,

jf. § 33, redegør for sagen, herunder indstillingen til nævnet. Herefter drøf-

ter nævnet sagen med barnet eller den unge, forældremyndighedsindeha-

verne og eventuelle øvrige tilstedeværende.

§ 42.

Ungdomskriminalitetsnævnet afviser en sag, hvis nævnet finder, at

barnet eller den unge ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 2. Nævnet afvi-

ser endvidere en sag, hvis den unge vil fylde 18 år før sagens behandling i

nævnet eller senest én måned efter sagens behandling i nævnet.

Stk. 2.

Ungdomskriminalitetsnævnet sendes herefter sagen til den kom-

mune, der er ansvarlig for barnet eller den unge til videre foranstaltning.

§ 43.

Ungdomskriminalitetsnævnet beslutter, om en sag er tilstrækkeligt op-

lyst og kan udsætte en sag med henblik på indhentelse af yderligere oplys-

ninger.

Stk. 2.

Den ansvarlige kommune skal snarest muligt indhente de yder-

ligere oplysninger, jf. stk. 1. Foreligger oplysningerne ikke inden syv dage,

skal den ansvarlige kommune oplyse Ungdomskriminalitetsnævnet om,

hvornår oplysningerne forventes at foreligge.

§ 44.

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse under mødet. Forman-

den eller en af næstformændene redegør mundtligt for afgørelsens indhold,

og om der har været enighed om afgørelsen. Hvis afgørelsen ikke kan udle-

veres skriftligt under nævnsmødet, udfærdiges denne snarest muligt efter-

følgende og sendes til barnet eller den unge, forældremyndighedsindeha-

verne, en eventuel partsrepræsentant, den ansvarlige kommune og ungekri-

minalforsorgen.

Bisidder og advokatbistand m.v.

§ 45.

Barnet eller den unge har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret

til at lade sig bistå af andre.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis barnets eller den unges

interesse i at kunne lade sig bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn

til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Bar-

nets eller den unges valg af bisidder kan endvidere tilsidesættes, hvis der er

bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end

barnets eller den unges.

Stk. 3.

En bisidder kan udelukkes helt eller delvis fra et møde, hvis det

skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening

belyst.

Stk. 4.

En bisidder skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens

§ 152 om tavshedspligt.

§ 46.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal tilbyde forældremyndighedsinde-

haverne og den unge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand under en sag

1) gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse under ophold på en in-

stitution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf.

§ 32,

2) anbringelse uden for hjemmet, jf. § 14-17,

3) tilbageholdelse under en anbringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. § 18,

4) opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23, og

5) ændring af anbringelsessted, jf. § 24.

Stk. 2.

Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme

regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens ka-

pitel 31.

Kapitel 6

Ungekriminalforsorgen

§ 47.

Der oprettes en ungekriminalforsorg, som fører tilsyn med, at barnet

eller den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Stk. 2.

Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale ledelse

og administration af arbejdet i ungekriminalforsorgen.

§ 48.

Ungekriminalforsorgens tilsyn efter § 47, indebærer, at barnet eller

den unge og forældremyndighedsindehaverne skal holde sig i kontakt med

ungekriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde

hos ungekriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Barnet eller den unge

og forældremyndighedsindehaverne skal give ungekriminalforsorgen oplys-

ning om barnets eller den unges bopæl og eventuelle beskæftigelse.

Stk. 2.

Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal i

øvrigt overholde de forskrifter, som ungekriminalforsorgen fastsætter til

gennemførelse af tilsynet. Barnet eller den unge og forældremyndighedsin-

dehaverne skal give ungekriminalforsorgen sådanne oplysninger, som gen-

nemførelse af forskrifterne nødvendiggør.

§ 49.

Ungekriminalforsorgen skal i forbindelse med iværksættelse af tilsyn

efter § 47, vejlede barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne

om de rettigheder og pligter, som tilsynet indebærer, herunder virkninger af

manglende efterlevelse af ungekriminalforsorgens forskrifter og Ungdom-

skriminalitetsnævnets afgørelse.

§ 50.

Hvis barnet eller den unge unddrager sig tilsynet efter § 47 eller ikke

efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. §§ 12-14, skal unge-

kriminalforsorgen træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere til-

synet og sikre, at barnet eller den unge efterlever Ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelse.

Stk. 2.

Fører foranstaltningerne efter stk. 1 ikke til, at tilsynet genetab-

leres, eller undlader barnet eller den unge fortsat at efterleve Ungdomskri-

minalitetsnævnets afgørelse, skal ungekriminalforsorgen indberette sagen

til nævnet og underrette barnets eller den unges opholdskommune. Hvis den

unge ved dom eller som vilkår for prøveløsladelse er underlagt vilkår om at

efterleve ungdomskriminalitetsnævnet afgørelse, jf. straffelovens § 57, nr.

10, skal ungekriminalforsorgen ligeledes foretage indberetning til anklage-

myndigheden og kriminalforsorgen.

§ 51.

Hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnæv-

nets afgørelse, jf. §§ 12-14, og den ansvarlige kommune ikke træffer de for-

nødne foranstaltninger med henblik på at sikre dette, indberetter ungekrimi-

nalforsorgen dette til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 2.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan på baggrund af en indberet-

ning, jf. stk. 1, pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen in-

den for en nærmere angivet tidsfrist og henstille til, at dette om nødvendigt

sker ved politiets bistand, jf. § 64 i lov om social service.

Stk. 3.

Afgørelse efter stk. 2 kan træffes af nævnets formand eller næst-

formand på skriftligt grundlag efter høring af den ansvarlige kommune. Den

ansvarlige kommune skal fremkomme med sine bemærkninger til indberet-

ningen inden for syv dage efter modtagelsen heraf.

§ 52.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse af ungekriminal-

forsorgens tilsyn efter § 47, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakt-

hyppighed, kontrolbesøg, underretning af ungekriminalforsorgen mv., og

om behandlingen af sager om manglende efterlevelse af ungekriminal-

forsorgens forskrifter og Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Kapitel 7

Kommunens tilsyn og ansvar

§ 53.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at indbringe og bidrage til, at

sagerne for Ungdomskriminalitetsnævnet oplyses, jf. §§ 27 og 29-32, § 41

og § 54, og at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efter §§ 12-14 fuld-

byrdes.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 64 i lov om social service finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Den ansvarlige kommune fastlægges efter reglerne i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område §§ 9-9 b.

§ 54.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med børn og unge, der er underlagt

en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder med at de straksre-

aktioner og forbedringsforløb som Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§

12-14 har truffet afgørelse om, til stadighed opfylder deres formål i forhold

til det enkelte barn eller den unge, jf. §§ 70 og 148 i lov om social service.

Stk. 2.

Vurderer kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet, at ind-

satsen bør revideres, forelægges sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet ef-

ter § 21, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan under et barns eller en ungs forbed-

ringsforløb træffe afgørelse om supplerende foranstaltninger efter § 52, stk.

3, nr. 1-6 og nr. 8-9, i lov om social service, når det anses for at være af væ-

sentlig betydning af hensyn til et barnets eller den unges særlige behov for

støtte, og der kan opnås samtykke hertil fra forældremyndighedsindeha-

verne. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, der

er bedst egnede i forhold til barnets eller den unges problemer og behov.

Kapitel 8

Klageregler m.v.

§ 55.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for an-

den administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Følgende afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4

uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen:

1) Gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse under ophold på en in-

stitution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf.

§ 32,

2) anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4,

3) anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger efter

§ 15,

4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16,

5) anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17,

6) tilbageholdelse under en anbringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. § 18,

7) opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23, og

8) ændring af anbringelsessted, jf. § 24.

Stk. 3.

En klage, jf. stk. 2, kan indgives af en af forældremyndighedsin-

dehaverne og den unge, der er fyldt 12 år.

Stk. 4.

Afgørelser om bisidder til barnet eller den unge efter § 45 kan af

barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at bar-

net eller den unge har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 5.

Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen har ikke opsættende

virkning. Dog kan Ankestyrelsens direktør under ganske særlige omstæn-

digheder bestemme, at en afgørelse efter §§ 12-14 ikke må iværksættes, før

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 6.

Ved behandlingen i Ankestyrelsen, jf. stk. 2 og 4, har barnet el-

ler den unge og forældremyndighedsindehaverne ret til at gøre sig bekendt

med sagens dokumenter og udtale sig. I sager efter stk. 2 er der endvidere

ret til gratis advokatbistand, jf. § 46. Bestemmelsen i § 168, stk. 5, i lov om

social service finder tilsvarende anvendelse.

§ 56.

Ankestyrelsens afgørelser efter § 55, stk. 2, kan ved henvendelse til

Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at forældremyndighedsindehaverne eller

den unge, der er fyldt 12 år, har fået meddelelse om afgørelsen, kræves fo-

relagt for retten.

Stk. 2.

Er Ankestyrelsens afgørelse opretholdt ved dom, kan fornyet

prøvelse for retten, jf. stk. 1, kun kræves, hvis sagen på ny har været fore-

lagt Ankestyrelsen til afgørelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne i §§ 170-172 i lov om social service finder til-

svarende anvendelse.

§ 57.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre an-

det er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Administrative bestemmelser

§ 58.

Politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og kommunale myn-

digheder kan indbyrdes udveksle oplysninger om enkeltpersoners rent pri-

vate forhold, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til be-

handlingen af en sag efter denne lov.

Stk. 2.

Politiet og ungekriminalforsorgen kan anvende digital kommu-

nikation til at påminde den, der er indkaldt til et møde i Ungdomskriminali-

tetsnævnet eller hos ungekriminalforsorgen, om tid og sted for fremmøde

mv.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 59.

Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt

uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne

skjult, straffes med fængsel i indtil 2 år eller under formildende omstændig-

heder med bøde.

Kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.

§ 60.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§ 61.

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018, foretages følgende ændring:

§ 55, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nr.:

»3) Afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet i medfør af §§ 12-

14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

§ 62.

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, som æn-

dret senest ved lov nr. 718 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1,

indsættes efter »73«: », 74 b«.

§ 57

indsættes efter nr. 9 som nyt nr.:

»10) efterkommer en eventuel afgørelse efter § 12-14 i lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet.«

Efter

§ 74 a

indsættes:

§ 74 b.

Retten kan bestemme, at en person under 18 år som tillægsfor-

anstaltning til en ubetinget fængselsstraf skal efterkomme en eventuel afgø-

relse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis den

pågældende

1) dømmes for at have begået personfarlig kriminalitet eller

2) dømmes for at have begået anden alvorlig kriminalitet, og samtidig vur-

deres at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

§ 63.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge mellem 10 og 17

år

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Politiets behandling af sagerne

2.1.1.2. Anklagemyndighedens behandling af sagerne

2.1.1.3. Kommunens behandling af sagerne

2.1.1.3.1. Kommunens forelæggelse af sager for børn- og ungeudvalget

2.1.1.3.2 Klage til Ankestyrelsen og domstolsprøvelse

2.1.1.4. Foranstaltninger og pålæg efter lov om social service

2.1.1.4.1. Netværkssamråd

2.1.1.4.2. Børnefaglig undersøgelse

2.1.1.4.3. Handleplaner

2.1.1.4.4. Støtteforanstaltninger

2.1.1.4.5. Ungepålæg

2.1.1.4.6. Anbringelse uden for hjemmet

2.1.1.4.6.1 Anbringelse uden for hjemmet med samtykke

2.1.1.4.6.2. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

2.1.1.4.6.3. Ændret anbringelsessted

2.1.1.4.6.4. Hjemgivelse

2.1.1.5. Strafferetlig forfølgning af unge mellem 15 og 17 år

2.1.1.5.1. Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt

2.1.1.5.2. Betingede domme med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter §

52 i lov om social service

2.1.1.5.3. Ungdomssanktion

2.1.2. Lovforslagets udformning

2.1.2.1. Oprettelse af Ungdomskriminalitetsnævnet

2.1.2.2. Ungdomskriminalitetsnævnets sammensætning

2.1.2.3. Ungdomskriminalitetsnævnets beskikkelsesordning

2.1.2.4. Ungdomskriminalitetsnævnets uafhængighed

2.1.2.5. Ungdomskriminalitetsnævnets koordinationsudvalg

2.1.2.6. Ungdomskriminalitetsnævnets behandling af sagerne

2.1.2.6.1. Henvisning af sager

2.1.2.6.2. Virkningstidspunkt

2.1.2.6.3. Forberedelse af sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet

2.1.2.6.3.1. Indkaldelse til nævnsmøde

2.1.2.6.3.2. Oplysning af sagen

2.1.2.6.4. Mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet

2.1.2.6.4.1 Lokaler og mødepligt

2.1.2.6.4.2 Afvikling af nævnsmødet

2.1.2.7. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

2.1.2.7.1. Straksreaktion

2.1.2.7.2. Forbedringsforløb

2.1.2.7.2.1. Anbringelser som led i forbedringsforløb

2.1.2.8. Retsmidler mod Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

2.1.2.8.1. Administrativ rekurs

2.1.2.8.2. Domstolsprøvelse

2.1.2.9. Forholdet til de strafferetlige sanktioner

2.1.2.9.1. Samspillet med ungdomssanktionen

2.1.2.9.2. Samspillet med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt el-

ler andre hjælpeforanstaltninger

2.1.2.9.3. Samspillet med betinget straf med vilkår om hjælpeforanstaltnin-

ger efter § 52 i lov om social service

2.1.2.9.4. Samspillet med ubetinget straf

2.1.2.10. Forholdet til den sociale lovgivning

2.1.2.10.1. Netværkssamråd

2.1.2.10.2.Børnefaglige undersøgelser efter § 50 i lov om social service

2.1.2.10.3. Afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen og børn- og

ungeudvalget

2.1.2.10.3.1. Kommunalbestyrelsen

2.1.2.10.3.2. Børn- og ungeudvalget

2.1.2.10.3.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde

2.2. Styrket opfølgning over for børn og unge mellem 10 og 17 år

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Kommunens tilsyn mv. over for børn og unge mellem 10 og 17 år

2.2.1.1.1. Børn og unge underlagt foranstaltninger efter lov om social ser-

vice

2.2.1.1.2. Særligt om unge underlagt strafferetlige foranstaltninger

2.2.1.2. Kriminalforsorgens tilsyn med unge underlagt strafferetlige foran-

staltninger

2.2.2. Lovforslagets udformning

2.2.2.1. Oprettelse af en ungekriminalforsorg

2.2.2.2. Ungekriminalforsorgens tilsyn

2.2.2.3. Ungekriminalforsorgens reaktionsmuligheder

2.2.2.4. Kommunens tilsynsforpligtelse

2.2.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-

kel 6 om ret til en retfærdig rettergang

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Ungdomskriminaliteten har i en årrække været faldende. Antallet af sigtel-

ser og mistanker for straffelovsovertrædelser mod børn og unge mellem 10

og 17 år er således mere end halveret de seneste 10 år. Der er dog stadig en

lille del af en ungdomsårgang, som står for en uforholdsmæssig og alt for

stor andel af den samlede ungdomskriminalitet.

Den kriminelle lavalder er 15 år, og børn skal ikke i fængsel, men når børn

og unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan det være starten på en kriminel

løbebane, som kan ende med omfattende og alvorlig kriminalitet.

I den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet mangler der fælles ret-

ning og konsekvens. Hverken det sociale system eller retssystemet evner at

gribe tidligt nok ind og hjælpe de unge, inden de havner på samfundets skyg-

geside. De unge oplever ikke at blive stillet til ansvar for deres kriminelle

handlinger.

Der er ikke behov for en helt ny værktøjskasse med sociale foranstaltninger

for børn og unge, men indsatsen skal løftes og fokuseres. Det skal ske gen-

nem skræddersyede og længerevarende indsatser på grundlag af den eksi-

sterende sociale værktøjskasse, hvor barnets eller den unges udvikling føl-

ges tæt, og der skal være en hurtig reaktion, hvis barnet eller den unge igen

kommer på afveje. Det skal sikres, at kommunerne iværksætter de nødven-

dige indsatser, så børn og unge kommer ud af kriminalitet.

Der er derfor behov for en ny og helhedsorienteret indsats, der har et klart

mål: Børn og unge skal bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.

Det er af afgørende betydning for det enkelte barns og den enkelte unges

muligheder i livet. Det er samtidig afgørende for, at Danmark også på langt

sigt vil være et trygt og sikkert land.

Med afsæt i regeringens udspil ”Alle handlinger har konsekvenser” fra ok-

tober 2017 har regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået

en politisk aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Reformen har fem fokusområder:

1. Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes

2. Børn og unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig

konsekvens af kriminel adfærd

3. Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge

4. En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge

5. Effektiv implementering og opfølgning

Dette lovforslag har til formål at gennemføre de initiativer i aftalen, der ved-

rører indsatsen over for unge kriminelle mellem 10 og 17 år, som begår al-

vorlig eller omfattende kriminalitet (fokusområde 1).

Det skal sikres, at der er en helhedsorienteret indsats med mærkbar og hur-

tig konsekvens, og at børn og unge bliver stillet til ansvar, når de begår kri-

minalitet, samtidig med at de understøttes i en kriminalitetsfri tilværelse

fremover.

Med lovforslaget oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, som skal be-

handle sager vedrørende børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt

eller dømt for alvorlig eller omfattende kriminalitet.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil kunne fastsætte en straksreaktion af opdra-

gende og genoprettende karakter. Nævnet vil endvidere kunne fastsætte et

skræddersyet forbedringsforløb for barnet eller den unge af op til to års va-

righed med henblik på at få bragt barnet eller den unge ud af kriminalitet. I

særlige tilfælde kan der for de 10-14-årige fastsættes et forbedringsforløb

på op til fire år. Nævnets afgørelser vil være bindende for kommunerne, som

dermed bliver forpligtet til at iværksætte og gennemføre de indsatser, som

nævnet træffer afgørelse om.

Med lovforslaget oprettes desuden en ungekriminalforsorg. Ungekriminal-

forsorgen vil organisatorisk høre under Direktoratet for Kriminalforsorgen

og skal i samarbejde med den unges opholdskommune føre tilsyn med, at

den unge efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Lovforslaget indeholder enkelte konsekvensændringer i anden lovgivning

på henholdsvis Justitsministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets

område.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag

til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for an-

bragte børn og unge og lov om socialtilsyn, som har til formål at udmønte

andre dele af den politiske aftale, herunder navnlig fokusområde 2 om børn

og unge i risikozonen og deres forældre og fokusområde 3 om en ensrettet

indsats for anbragte kriminalitetstruede unge.

De øvrige initiativer i den politiske aftale, herunder navnlig initiativerne i

fokusområde 4 om den tidlige forebyggende indsats over for alle børn og

unge og fokusområde 5 om effektiv implementering og opfølgning, vil blive

gennemført administrativt med henblik på ikrafttræden samtidig med de to

fremsatte lovforslag.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge mellem 10 og 17 år

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Politiets behandling af sagerne

Det følger af straffelovens § 15, at handlinger foretaget af børn og unge un-

der 15 år ikke straffes.

Politiet har dog mulighed for at efterforske sager, hvor børn og unge under

15 år mistænkes for at have begået en strafbar handling, bl.a. for at klar-

lægge kriminaliteten, for at konstatere om andre personer kan mistænkes og

for at få eventuelle koster tilbagegivet. I den forbindelse kan politiet an-

vende visse straffeprocessuelle indgreb over for de pågældende, jf. retspleje-

lovens §§ 821 a-821 g. Det kan f.eks. være tilbageholdelse af den unge, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Når politiet modtager en anmeldelse om kriminalitet begået af et barn eller

en ung under 15 år, vil politiet derfor som udgangspunkt foretage samme

indledningsvise efterforskningsskridt som i sager vedrørende unge over den

kriminelle lavalder. Politiet vil således i første omgang foretage afhøringer

af sagens parter, herunder barnet eller den unge, som anmeldelsen drejer sig

om, forurettede samt eventuelle andre vidner.

Tilbageholder politiet en mistænkt under 15 år, eller vil politiet foretage af-

høring af den mistænkte, og mistanken vedrører en overtrædelse af straffe-

loven eller et forhold, der efter anden lov kan medføre fængselsstraf, skal

kommunen snarest muligt underrettes med henblik på, at en repræsentant

fra kommunen kommer til stede, jf. retsplejelovens § 821 d, stk. 1.

Politiet skal tilsvarende i sager om unge mellem 15 og 17 år underrette kom-

munen, når en ung, der er sigtet for overtrædelse af straffeloven eller for-

hold, som efter anden lovgivning kan medføre frihedsstraf, skal afhøres, jf.

§ 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 803 af 28. juni 2010 om underretning af kom-

munen om afhøring af sigtede under 18 år.

Underretning kan dog undlades om afhøringer, der foretages i direkte for-

bindelse med, at en mistænkt under 15 år eller en sigtet mellem 15 og 17 år

træffes af politiet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et

strafbart forhold, for hvilket der ikke bliver spørgsmål om højere straf end

bøde, jf. retsplejelovens § 821 d, stk. 2, 2. pkt., og § 1, stk. 2, i bekendtgø-

relse nr. 803 af 28. juni 2010 om underretning af kommunen om afhøring af

sigtede under 18 år.

Foretages der underretning om afhøring, skal en repræsentant fra kommu-

nen så vidt muligt have adgang til at overvære afhøringen, jf. retsplejelovens

§ 821 d, stk. 1, 3. pkt., og § 3 i bekendtgørelse nr. 803 af 28. juni 2010 om

underretning af kommunen om afhøring af sigtede under 18 år.

Politiet skal i alle tilfælde foretage underretning, hvis politiets oplysninger

giver grundlag for at antage, at den unge har behov for særlig støtte. Det vil

f.eks. kunne være tilfældet, hvis der foreligger oplysninger om, at den unge

er ude i misbrug, udviser kriminel adfærd eller har andre svære sociale van-

skeligheder. Pligten hertil findes i retsplejelovens § 821 d, stk. 2, 3. pkt., og

§ 153, stk. 1, i lov om social service.

Skønnes sagen ikke tilstrækkeligt oplyst efter de indledende afhøringer, vil

der kunne foretages andre relevante efterforskningsskridt som f.eks. ind-

hentning af videoovervågning, teleoplysninger mv. Efterforskningen kan

dog indstilles tidligere, hvis sagen anses for fuldt oplyst, og eventuelle er-

statningskrav er afklaret.

2.1.1.2. Anklagemyndighedens behandling af sagerne

Når sagen er tilstrækkeligt oplyst, og mistanken mod barnet eller den unge

under 15 år eller sigtelsen mod den unge mellem 15 og 17 år opretholdes,

vil sagen almindeligvis blive overgivet fra politiet til anklagemyndigheden,

der herefter vurderer sagens videre forløb i det strafferetlige system.

Da unge under 15 år ikke kan straffes, vil sagen blive afsluttet med henvis-

ning til, at den mistænkte er under 15 år, hvilket skriftligt meddeles den

mistænktes værge og eventuelle forurettede. I visse tilfælde kan der være

anledning til at foretage en vurdering af, om sagen er tilstrækkeligt oplyst,

f.eks. i situationer, hvor kriminaliteten er begået i forening med personer

over den kriminelle lavalder, eller hvor der kan være tale om at få eventu-

elle koster tilbageleveret. Herudover kan helt særlige hensyn tilsige, at der i

meddelelsen til forurettede gives en mere udførlig beskrivelse af politiets ef-

terforskning, men uden at der som sådan angives en endelig bevismæssig

vurdering af sagen. Det vil typisk gøre sig gældende i sager af grovere ka-

rakter.

Politiet indberetter herefter sagen til kommunen med henblik på vurdering

af det videre forløb i det sociale system. Dette gør sig gældende både i sa-

ger om børn og unge under 15 år og unge mellem 15 og 17 år.

Det videre forløb i det sociale system vil – uanset om den unge er over eller

under den kriminelle lavalder – f.eks. kunne omfatte indkaldelse til net-

værkssamråd, udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse og en handleplan

og herefter iværksættelse af forskellige foranstaltninger som f.eks. udpeg-

ning af en kontaktperson, misbrugsbehandling eller anbringelse uden for

hjemmet. Der henvises herom til beskrivelsen under pkt. 2.1.1.3.

De sociale myndigheder kan af egen drift både før, under og efter straffesa-

gens behandling iværksætte sociale foranstaltninger over for den unge. De

sociale foranstaltninger kan også fastsættes på baggrund af straffesagen, og

f.eks. ske som led i et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt eller en

betinget dom med vilkår om støtteforanstaltninger efter § 52 i lov om social

service. Der henvises herom til beskrivelsen under pkt. 2.1.1.4.

Det bemærkes, at de sociale myndigheder ikke er udelukket fra at iværk-

sætte en social indsats over for en ung mellem 15 og 17 år, som har en ver-

serende straffesag.

2.1.1.3. Kommunens behandling af sagerne

Kommunen vil almindeligvis blive bekendt med kriminalitet begået af børn

og unge mellem 10 og 17 år gennem politiets underretninger, jf. herom

ovenfor under pkt. 2.1.1.1.

Når børn og unge mellem 10 og 17 år begår kriminalitet, vil det ofte være

udtryk for, at barnet eller den unge har sociale problemer, som ikke alene er

knyttet til kriminaliteten. Det kan f.eks. være problemer i hjemmet eller i

skolen, misbrug mv. Derfor vil kriminalitet begået af børn og unge i de fle-

ste tilfælde give anledning til at antage, at barnet eller den unge har behov

for særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service.

Kommunen skal derfor på samme måde som for andre børn og unge, der

ikke begår kriminalitet, men hvor der af andre årsager er grund til at antage,

at de har behov for særlig støtte, foretage en undersøgelse efter § 50 i lov

om social service (børnefaglig undersøgelse) for at afdække barnets eller

den unges støttebehov og tage stilling til, hvilke foranstaltninger der måtte

være behov for. Reglerne for udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser er

beskrevet under pkt. 2.1.1.4.2.

På baggrund af den børnefaglige undersøgelse udarbejder kommunen en

handleplan, der skal danne grundlag for eventuelle foranstaltninger, der som

udgangspunkt iværksættes efter § 52 i lov om social service med samtykke

fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, hvis denne er fyldt 15 år.

Reglerne for udarbejdelse af handleplaner og iværksættelse af foranstaltnin-

ger efter § 52 i lov om social service er beskrevet under pkt. 2.1.1.4.3 og

2.1.1.4.4.

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte visse foranstaltninger efter § 52 i lov

om social service uden samtykke, ligesom der – også uden samtykke – kan

meddeles ungepålæg i medfør af § 57 b i lov om social service.

Hvis underretningen vedrører alvorlig kriminalitet, skal kommunen i første

omgang tage stilling til, om der skal indkaldes til et netværkssamråd. Reg-

lerne herom er beskrevet under pkt. 2.1.1.4.1.

2.1.1.3.1. Kommunens forelæggelse af sager for børn- og ungeudvalget

Der er et børn- og ungeudvalg i hver kommune. Børn- og ungeudvalget be-

står af i alt fem medlemmer, heraf to medlemmer valgt af og blandt kom-

munalbestyrelsens medlemmer, en dommer og to pædagogisk-psykologisk

sagkyndige. Børn- og ungeudvalget vælger selv sin formand og næstfor-

mand blandt de politisk valgte medlemmer.

Der findes en række foranstaltninger, som kan iværksættes for børn og unge

uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, hvis

denne er fyldt 15 år, hvor kommunalbestyrelsen ikke har kompetencen til at

træffe afgørelse. Kommunalbestyrelsen skal i stedet forelægge sagen for

børn- og ungeudvalget. Det gør sig bl.a. gældende for følgende foranstalt-

ninger:



Gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse under ophold på en

institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus,

jf. § 51 i lov om social service,



anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 58 i lov om so-

cial service,



opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 62 i lov om so-

cial service, eller anbringelse uden for hjemmet, jf. § 58 i lov om so-

cial service,



anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger ef-

ter § 63 a, stk. 1, i lov om social service,



anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, i lov om

social service,



anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1, i lov om

social service,



videreførelse af en anbringelse ud over 3 år, jf. § 68 a i lov om so-

cial service,



ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, i lov om social ser-

vice, og



tilbageholdelse under en anbringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge.

Reglerne herom er beskrevet under pkt. 2.1.1.4.5 og 2.1.1.4.6.

En del af de afgørelser, børn- og ungeudvalget kan træffe efter indstilling

fra kommunalbestyrelsen, kan også træffes akut af formanden eller næstfor-

manden for børn- og ungeudvalget alene (formandsafgørelser).

Efter § 75 i lov om social service kan børn- og ungeudvalgets formand eller

næstformand bl.a. træffe en foreløbig afgørelse om gennemførelse af under-

søgelse efter § 51 i lov om social service, anbringelse uden for hjemmet, jf.

§ 58 lov om social service, videreførelse af en anbringelse, jf. § 68 a lov om

social service, anbringelse på delvist lukkede, sikrede eller særlig sikrede

døgninstitutioner eller afdelinger, jf. § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk.

1 og 3, i lov om social service og tilbageholdelse under en anbringelse efter

§ 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

En af betingelserne for at træffe en formandsafgørelse er, at hensynet til bar-

nets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente en ordinær møde-

behandling i børn- og ungeudvalget. Det øjeblikkelige behov beror altid på

en konkret vurdering i hver enkelt sag. Herudover skal betingelserne i den

bestemmelse, som den foreløbige afgørelse angår, være opfyldt.

En formandsafgørelse er alene en foreløbig afgørelse. For at den kan have

gyldighed, skal den godkendes af børn- og ungeudvalget snarest muligt og

inden 7 dage efter iværksættelsen. En formandsafgørelse der er godkendt af

børn- og ungeudvalget har som udgangspunkt gyldighed i 1 måned. En akut

afgørelse om undersøgelse uden samtykke, jf. § 51 i lov om social service,

har dog gyldighed indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højest 2 måneder.

Finder kommunalbestyrelsen, at der fortsat er grundlag for den afgørelse,

der blev truffet som formandsafgørelse, skal forvaltningen forelægge sagen

for børn- og ungeudvalget til endelig afgørelse inden 1 måned efter iværk-

sættelsen.

2.1.1.3.2 Klage til Ankestyrelsen og domstolsprøvelse

Klagesystemet på børne- og ungeområdet er grundlæggende bygget op om-

kring to forskellige ankeinstanser: Ankestyrelsen og domstolene.

Forældremyndighedsindehaverne og børn og unge over 12 år kan bl.a. ind-

bringe kommunalbestyrelsens afgørelser om iværksættelse af en børnefag-

lig undersøgelse efter § 50 i lov om social service for Ankestyrelsen, jf. pkt.

2.1.14.2 nedenfor.

Forældremyndighedsindehaverne eller den unge, der er fyldt 12 år, kan end-

videre indbringe følgende afgørelser for Ankestyrelsen:



Afgørelser om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov om social

service,



afgørelser om ungepålæg efter § 57 b i lov om social service,



afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk.

2, i lov om social service,



afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, i lov om

social service, og



afgørelser om ændret anbringelsessted, jf. § 69, stk. 1, i lov om so-

cial service.

Ankestyrelsen har mulighed for at afvise, stadfæste, hjemvise, ophæve eller

ændre en kommunal afgørelse, der er klaget over. Ankestyrelsen efterprø-

ver dog i ovenstående sager alene de retlige spørgsmål, jf. § 69 i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger af § 72, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område, at klager ikke har opsættende virkning.

Dog har klager over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode ef-

ter § 68, stk. 2, i lov om social service, om valg af konkret anbringelsessted

efter § 68 b, stk. 1, i lov om social service, og om ændret anbringelsessted

efter § 69, stk. 1, i lov om social service, opsættende virkning, jf. § 72, stk.

2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En sådan

afgørelse kan derfor som udgangspunkt ikke iværksættes, førend klagen har

været behandlet ved Ankestyrelsen.

Hvis særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen dog sam-

tidig med afgørelse om valg af anbringelsessted eller ændret anbringelses-

sted, træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, jf. § 72, stk. 2, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det kan være

tilfældet, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sund-

hed og udvikling f.eks. ved akutte førstegangsanbringelser, hvor der er ri-

siko for overgreb eller alvorlige omsorgssvigt. Der bør lægges vægt på, om

det vil være i modstrid med formålet med anbringelsen, hvis en eventuel

klage får opsættende virkning. Afgørelsen om, at en afgørelse iværksættes

straks, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsens afgørelse i en klagesag over en kommunal afgørelse kan ind-

bringes for domstolene efter grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt.

Forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 12 år, kan efter

§ 168 i lov om social service indbringe afgørelser truffet af børn- og unge-

udvalget for Ankestyrelsen, jf. § 74 i lov om social service.

Ankestyrelsens prøvelse af børn- og ungeudvalgets afgørelser er ikke be-

grænset af § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde Ankestyrelsen har derfor mulighed for fuld efterprøvelse af børn- og

ungeudvalgets afgørelser.

En klage til Ankestyrelsen over en afgørelse truffet af børn- og ungeudval-

get kan kun under ganske særlige omstændigheder tillægges opsættende

virkning.

Ankestyrelsens afgørelser i sager, hvor børn- og ungeudvalget har truffet af-

gørelse i henhold til§ 74 i lov om social service, kan indbringes for domsto-

lene efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af ad-

ministrativt bestemt frihedsberøvelse med de tilpasninger, der følger af §§

170-171 i lov om social service. Sagen skal forelægges retten inden 5 søg-

nedage (hverdage), hvis den administrativt frihedsberøvede begærer det.

Det er den myndighed, som har besluttet anbringelsen, der skal forelægge

sagen for retten. Forelæggelse for retten er ikke til hinder for gennemførelse

af anbringelsen.

Den særlige adgang til domstolsprøvelse af Ankestyrelsens afgørelse gæl-

der for følgende typer af afgørelser:



Gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse under ophold på en

institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus,

jf. § 51 i lov om social service,



anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 58 i lov om so-

cial service,



opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 62 i lov om so-

cial service,



gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter §

63, i lov om social service



anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger ef-

ter § 63 a, stk. 1, i lov om social service,



anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, i lov om

social service,



anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1, i lov om

social service,



videreførelse af en anbringelse ud over 3 år, jf. § 68 a i lov om so-

cial service,



godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, i lov om so-

cial service



ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, i lov om social service



afbrydelse af forbindelsen mv. efter § 71, stk. 3-5, i lov om social

service,



flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4, i lov om social service,



tilbageholdelse under en anbringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge,



brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for

anbragte børn og unge.

Efter reglerne om domstolsprøvelse i §§ 170-171 i lov om social service skal

byretten under hovedforhandlingen tiltrædes af et retsmedlem, der er sag-

kyndig i børneforsorg, og et retsmedlem der er sagkyndig i børne- eller ung-

domspsykiatri eller i psykologi. Byrettens afgørelse kan endvidere ikke ind-

bringes for landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Den særlige adgang til domstolsprøvelse skal ses i lyset af afgørelsernes ind-

gribende karakter.

2.1.1.4. Foranstaltninger og pålæg efter lov om social service

2.1.1.4.1. Netværkssamråd

Efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service, skal kommunen senest 7 dage

efter, den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år

er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, indkalde den unge, for-

ældremyndighedsindehaverne, eventuelt relevante personer fra netværket

og relevante fagpersoner til et netværkssamråd. Der er ingen formel alders-

grænse for anvendelse af netværkssamråd, og disse kan således også finde

anvendelse i forhold til børn og unge under den kriminelle lavalder.

Ved alvorlig kriminalitet forstås eksempelvis vold, voldtægt, røveri, grovere

former for hærværk og tyveri samt forsøg på sådanne forbrydelser.

På baggrund af drøftelser på netværkssamrådet skal kommunen efterføl-

gende udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der

kan modvirke yderligere kriminalitet, jf. § 57 c, stk. 2, i lov om social ser-

vice. Der er ikke tale om juridisk forpligtende aftaler, men om aftaler, hvor

alle involverede parter gensidigt aftaler at støtte den unge.

Det afhænger af en konkret vurdering af kriminalitetens omfang og karak-

ter sammenholdt med de øvrige oplysninger om den unge og den unges si-

tuation, herunder oplysninger fra eksisterende børnefaglige undersøgelser,

øvrige forebyggende indsatser, der allerede måtte være igangsat mv., om der

er grundlag for at træffe afgørelse om eventuelt yderligere foranstaltninger

over for den unge. Det kan f.eks. være en beslutning om, at der skal udar-

bejdes en børnefaglig undersøgelse, eller at en eksisterende undersøgelse

skal opdateres. Kommunen kan også træffe afgørelse om støtteforanstalt-

ninger eller et ungepålæg efter henholdsvis § 52 eller § 57 b i lov om social

service, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ordningen er baseret på, at den unge og familien frivilligt deltager i net-

værkssamrådet. Der er ingen reaktionsmuligheder i det sociale system, hvis

den unge og familien udebliver fra netværkssamrådet. Netværkspersoner er

desuden ikke forpligtet til at møde op, ligesom deres deltagelse kræver

samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, hvis denne er

fyldt 15 år.

2.1.1.4.2. Børnefaglig undersøgelse

Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herun-

der pga. kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den

unges forhold ved en såkaldt børnefaglig undersøgelse. Hjemlen hertil fin-

des i § 50 i lov om social service.

Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning om iværksættelse af en

børnefaglig undersøgelse, jf. § 50 i lov om social service, da denne beslut-

ning i forvaltningsretlig forstand er en afgørelse. Det er derfor også muligt

for forældremyndighedsindehaverne eller den unge over 15 år at klage over

kommunalbestyrelsens iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse til An-

kestyrelsen.

Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyn-

dighedsindehaverne og den unge, som er fyldt 15 år, jf. § 50, stk. 1. Under-

søgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke

være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Baggrunden for, at det ikke er en betingelse, at forældrene samtykker til un-

dersøgelsen, er navnlig, at forældrenes manglende samarbejde ikke må blive

en hindring for at undersøge barnets eller den unges forhold og dermed give

barnet eller den unge den nødvendige støtte.

Hvis det er nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig

skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan det uden

samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, som er fyldt 15

år, også besluttes at gennemføre en undersøgelse under ophold på en insti-

tution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling, jf. § 51,

stk. 1, i lov om social service, eller ved benyttelse af det børnehus, som kom-

munen er tilknyttet, jf. § 50 a, jf. § 51, stk. 2, i lov om social service. Afgø-

relsen træffes af kommunens børn- og ungeudvalg.

Kommunen har desuden efter § 64, stk. 3, i lov om social service mod be-

hørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedsin-

dehavernes bolig og rum, når adgangen til hjemmet sker som led den bør-

nefaglige undersøgelse og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er

åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller ud-

vikling, og forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den

unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstalt-

ninger.

Den børnefaglige undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtning, der i

det omfang, det er relevant, skal omfatte oplysninger om barnets eller den

unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold,

fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold, jf. § 50, stk. 2, i lov

om social service.

Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den

unge, jf. § 50, stk. 3, i lov om social service. Samtalen kan dog undlades, i

det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgø-

rende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennem-

føres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilve-

jebragt på anden vis. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældre-

myndighedsindehaverne og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til

barnet eller den unge taler herfor.

I undersøgelsen skal kommunen afdække ressourcer og problemer hos bar-

net eller den unge, familien og netværket, jf. § 50, stk. 4, i lov om social ser-

vice.

Der skal endvidere efter § 50, stk. 5, i lov om social service, inddrages fag-

folk, herunder f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer og lærere

eller andre, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens

forhold. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge

undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til,

om der er grundlag for iværksætte foranstaltninger og i bekræftende fald af

hvilken art, disse bør være, jf. § 50, stk. 6, i lov om social service. Hvis der

er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemfø-

res, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videre-

føres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindeha-

verne og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de for-

hold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare van-

skelighederne.

Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrel-

sen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig

støtte, jf. § 50, stk. 7, i lov om social service. Hvis undersøgelsen undtagel-

sesvist ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udar-

bejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der

skal foretages undersøgelse af eventuelle andre børn i familien, jf. § 50, stk.

8, i lov om social service. En undersøgelse kan gennemføres som én samlet

undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for bør-

nenes individuelle forhold.

Kommunernes pligt til at udarbejde børnefaglige undersøgelser omfatter

som udgangspunkt alle børn og unge op til 18 år, der har behov for særlig

støtte. Det gælder, uanset om behovet for særlig støtte skyldes fysiske eller

psykiske funktionsnedsættelser, kriminalitet, omsorgssvigt eller noget helt

fjerde.

I udlændingelovens § 62 q findes hjemmel til at iværksætte en ”faglig un-

dersøgelse”, som er en variant af den børnefaglige undersøgelse. Den fag-

lige undersøgelse er målrettet uledsagede mindreårige udlændinge med ad-

færds- eller tilpasningsproblemer, der enten har processuelt ophold eller in-

tet lovligt opholdsgrundlag i Danmark.

2.1.1.4.3. Handleplaner

Hvis der efter udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse lægges op til

at iværksætte sociale foranstaltninger over for den unge, skal kommunen

som udgangspunkt udarbejde en handleplan, jf. § 140, stk. 1, i lov om so-

cial service. Udarbejdelse af handleplan skal f.eks. ske, inden der træffes af-

gørelse om støtteforanstaltninger efter § 52 i lov om social service, herun-

der med samtykke, eller om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

efter § 58 i lov om social service.

Formålet med handleplanen er at sikre, at formålet med foranstaltningen er

beskrevet, og at der er klare mål for indsatsen. Handleplanen skal tage ud-

gangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse og skal i forhold

til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål

for barnets eller den unges trivsel og udvikling.

2.1.1.4.4. Støtteforanstaltninger

Hvis det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets

eller den unges særlige behov for støtte, herunder som følge af kriminel ad-

færd, skal kommunen træffe afgørelse om foranstaltninger efter § 52 i lov

om social service. Kommunen kan i den forbindelse iværksætte hjælp inden

for følgende typer af tilbud:

Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted

el.lign. (§ 52, nr. 1),

praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§ 52, nr. 2),

familiebehandling eller behandling af den unges problemer (§ 52,

nr. 3),

døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren den unge og

andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal ple-

jefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution,

eller i et botilbud (§ 52, nr. 4),

aflastningsordning i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller

netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitu-

tion (§ 52, nr. 5),

udpegning af en fast kontaktperson for den unge eller for hele fa-

milien (§ 52, nr. 6),

anbringelse af den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted,

formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver

for den unge (§ 52, nr. 7), og

anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og

praktisk og pædagogisk støtte (§ 52, nr. 8).

Kommunens valg af foranstaltninger skal som nævnt ovenfor under pkt.

2.1.1.4.2 og 2.1.1.4.3 ske på grundlag af den forinden udarbejdede børne-

faglige undersøgelse og handleplan.

Foranstaltningerne iværksættes som udgangspunkt med forældremyndig-

hedsindehaverens samtykke, jf. § 52, stk. 1, 3. pkt. Er der tale om anbrin-

gelse uden for hjemmet, skal både forældremyndighedsindehaverne og den

unge, som er fyldt 15 år, samtykke til både anbringelsen og formålet her-

med, jf. § 52, stk. 1, 4. pkt.

Kommunen kan dog uden forældremyndighedsindehavernes samtykke

træffe afgørelse om ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddan-

nelsessted el. lign., behandling af den unges problemer, eller udpegning af

en fast kontaktperson for den unge eller for hele familien, hvis formålet med

foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke,

jf. § 56. Afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke træf-

fes af børn- og ungeudvalget, jf. nærmere herom nedenfor pkt. 2.1.4.6.2.

Uanset om foranstaltningerne er iværksat med eller uden samtykke, skal for-

anstaltningerne ophøre, når formålet med foranstaltningerne er nået, når de

ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. § 68,

stk. 1.

2.1.1.4.5. Ungepålæg

Kommunen skal efter § 57 b i lov om social service, meddele en ung mel-

lem 12 og 17 år et ungepålæg, når den unge har adfærdsproblemer eller ud-

viser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at den unges

udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med den

unge og forældremyndighedsindehaverne om støtteforanstaltninger efter §

52 ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe den unges problemer.

I § 57 b, stk. 2, i lov om social service, opregnes de problemstillinger, som

skal være tilstede hos den unge, for at der kan træffes afgørelse om et un-

gepålæg, og som vil indikere, at den unges udvikling er i fare. Det vil f.eks.

kunne være, at den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en

vis grovhed, jf. stk. 2, nr. 2. Bestemmelsen er her navnlig tiltænkt de tidlige

faser, hvor den unge er på vej ud i en kriminel løbebane, og den har således

til formål at forebygge, at den unge ender i alvorligere kriminalitet.

Om de konkrete forhold tilsiger, at der som følge af den unges kriminalitet

er risiko for, at den unges udvikling er i fare, vil altid bero på en konkret

vurdering, der foretages på baggrund af den børnefaglige undersøgelse.

Den unge kan i medfør af § 57 b, stk. 3, nr. 1, i lov om social service, f.eks.

pålægges at tage imod et klubtilbud eller deltage i et kursus i vredeshåndte-

ring, hvis den unge udviser udadreagerende adfærd og ikke kan udtrykke el-

ler håndtere sine følelser på anden vis. Den unge kan endvidere pålægges at

deltage i et relevant socialpædagogisk behandlingstilbud, f.eks. i tilfælde

hvor der er behov for en samlet indsats i familien for at undgå anbringelse,

men hvor den unge ikke gider at deltage, selvom forældrene er indstillede

på det. Den unge vil også kunne pålægges at tage imod en kontaktperson,

hvis den unge har behov for stabil og vedvarende voksenkontakt at støtte sig

til for at holde fokus på de rette ting, f.eks. uddannelse og beskæftigelse,

men ikke umiddelbart ønsker at samarbejde med en kontaktperson. Der vil

også kunne blive tale om et pålæg om at tage imod et praktiktilbud, hvis den

unge vurderes i øvrigt at være klar til arbejdsmarkedet, men ikke umiddel-

bart er motiveret til at arbejde.

Den unge kan endvidere i medfør af § 57 b, stk. 3, nr. 2, i lov om social ser-

vice, pålægges at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, hvis den

unge flere gange har begået småkriminalitet eller udvist negativ adfærd i be-

stemte tidsrum, f.eks. fredag og lørdag aften.

Den unge kan desuden pålægges at bidrage til at genoprette forrettet skade,

f.eks. ved at deltage i oprydning i lokalområdet efter hærværk eller lignende,

så det bliver tydeligt, at den unges handlinger har negative konsekvenser for

lokalområdet, jf. § 57 b, stk. 3, nr. 3, i lov om social service.

Der er mulighed for at lade ungepålægget indeholde flere handlepligter, hvis

det konkret vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til formålet.

Et ungepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneder med mu-

lighed forlængelse med højst 6 måneder ad gangen, jf. § 57 b, stk. 5, jf. § 57

a, stk. 5, i lov om social service.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af ungepålægget,

hvis forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller ungepå-

lægget ikke længere er egnet til at løse den unges problemer, jf. § 57 b, stk.

5, jf. § 57 a, stk. 8, i lov om social service.

2.1.1.4.6. Anbringelse uden for hjemmet

2.1.1.4.6.1 Anbringelse uden for hjemmet med samtykke

Efter § 52, stk. 1, i lov om social service, kan kommunalbestyrelsen an-

bringe et barn uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 66, i lov om

social service, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hen-

syn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. En afgørelse efter §

52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service kræver ud over samtykke fra foræl-

dremyndighedsindehaverne tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år,

jf. § 52, stk. 1, 3. pkt., i lov om social service. Samtykket fra forældremyn-

dighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år, skal omfatte formålet

med anbringelsen, jf. § 53 i lov om social service.

Forud for anbringelsen skal kommunen udarbejde en handleplan for barnets

eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Handleplanen skal skabe

klarhed over, hvad der gives samtykke til. Inden der træffes afgørelse om

foranstaltninger efter § 52 i lov om social service, herunder også anbringelse

uden for hjemmet med samtykke, skal der som udgangspunkt afholdes en

samtale med barnet eller den unge, hvor dennes holdning til foranstaltnin-

gen gennemgås, jf. § 48 i lov om social service.

2.1.1.4.6.2. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

Som den mest indgribende foranstaltning kan kommunens børn- og unge-

udvalg efter § 58 i lov om social service, uden samtykke fra forældrene og

den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en

ung uden for hjemmet. Det er en betingelse, at der er åbenbar risiko for, at

den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade f.eks. pga. misbrugs-

problemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos

den unge, og at der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan

løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Anbringelsessteder for unge kan være forskellige former for plejefamilier,

opholdssteder og døgninstitutioner, jf. § 66 i lov om social service. For kri-

minalitetstruede unge kan det ofte være relevant at overveje anbringelse på

enten delvis lukkede eller sikrede døgninstitutioner eller afdelinger.

De åbne døgninstitutioner anvendes typisk til længerevarende ophold for en

ung, som er anbragt uden for hjemmet. Anbringelsen kan have baggrund i

meget forskelligartede årsager. Der kan f.eks. være tale om børn og unge,

der har været udsat omsorgssvigt, som har adfærds- eller tilpasningsproble-

mer eller som har behandlingskrævende behov. De anbragte unge kan som

udgangspunkt færdes frit på institutionerne, og der er ingen øvre grænse for

tidsperioden for et ophold på en åben døgninstitution.

Delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger anvendes typisk til anbrin-

gelser af unge, der pga. en negativ og udadreagerende adfærd (f.eks. med

kriminalitets- eller misbrugsproblematikker) har brug for socialpædagogisk

behandling. På delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger er det muligt

periodisk at aflåse yderdøre og vinduer. Udgangspunktet er, at de anbragte

unge kan færdes frit på institutionerne, og indgreb i form af tilbageholdelse

begrænses til, når det er nødvendigt for at fastholde en ung i behandlingen.

Der er således tale om en mindre indgribende indsats, end på en sikret døg-

ninstitution eller afdeling.

Sikrede døgninstitutioner og afdelinger og særligt sikrede afdelinger anven-

des primært til kortvarige anbringelser af unge, der er til fare for sig selv el-

ler andre, eller som anbringes af strafferetlige årsager. Sikrede døgninstitu-

tioner og afdelinger og særligt sikrede afdelinger har konstant aflåste yder-

døre og vinduer og kan efter tilladelse fra socialtilsynet aflåse dørene til væ-

relserne om natten, når det sker af sikkerheds- eller ordensmæssige hensyn.

De anbragte børn og unges personlige frihed er således væsentligt indskræn-

ket i den periode, de bor der. Varigheden af ophold på en sikret døgninsti-

tution eller afdeling eller en særlig sikret afhænger af barnets eller den un-

ges udvikling, alder og anbringelsesgrundlaget.

I alle tilfælde, hvor børn- og ungeudvalget træffer afgørelse om anbringelse

uden for hjemmet uden samtykke, skal udvalget også tage stilling til genbe-

handlingsfristen i overensstemmelse med § 62 i lov om social service. Ved

genbehandlingsfristen forstås den frist, inden for hvilken børn- og ungeud-

valget skal genbehandle anbringelsen af barnet eller den unge med henblik

på at sikre, at betingelserne for anbringelsen fortsat er gældende. For at et

barn eller en ung kan anbringes uden for hjemmet i længere tid end genbe-

handlingsfristen, kræver det derfor som udgangspunkt en fornyet afgørelse

i børn- og ungeudvalget.

Genbehandlingsfristen afhænger af, om barnet eller den unge har været an-

bragt uden for hjemmet inden for det seneste år før den aktuelle anbringelse.

Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden

for det seneste år før den aktuelle anbringelse, er genbehandlingsfristen 1 år

fra datoen for børn- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse uden for

hjemmet, jf. § 62, stk. 1, i lov om social service.

Hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det

seneste år før den aktuelle anbringelse, er genbehandlingsfristen 2 år fra da-

toen for børn- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse uden for hjem-

met, jf. § 62, stk. 2 i lov om social service.

Hvis kommunalbestyrelsens eller børn- og ungeudvalgets afgørelse om an-

bringelse uden for hjemmet er blevet indbragt for Ankestyrelsen eller fore-

lagt domstolene, regnes genbehandlingsfristen ikke fra kommunalbestyrel-

sens eller børn- og ungeudvalgets afgørelse, men derimod fra den endelige

afgørelse eller dom, jf. § 62, stk. 3, 1. pkt., i lov om social service.

Både kommunalbestyrelsen, børn- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og dom-

stolene kan fastsætte en kortere frist end fristen angivet i § 62, stk. 1 og 2,

jf. § 62, stk. 3, 2. pkt., i lov om social service, hvis der er begrundet tvivl

om, at anbringelsesgrundlaget fortsat vil være gældende henholdsvis 1 eller

2 år efter anbringelsen.

Omvendt kan kommunalbestyrelsen, børn- og ungeudvalget, Ankestyrelsen

og domstolene efter omstændighederne også fastsætte en længere genbe-

handlingsfrist, jf. § 62, stk. 4, i lov om social service. For at fastsætte en

længere frist er det et krav, at det med overvejende sandsynlighed må anta-

ges, at de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, vil vare ved ud over

fristen på henholdsvis 1 og 2 år.

Når der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, er det kom-

munalbestyrelsen, der efter § 68 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service,

træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted.

2.1.1.4.6.3. Ændret anbringelsessted

Kommunalbestyrelsen skal løbende føre tilsyn med barnet eller den unge på

anbringelsesstedet, jf. § 70, stk. 2, og § 148 i lov om social service. Hvis

kommunalbestyrelsen som led i tilsynet finder det nødvendigt af hensyn til

formålet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om

ændring af anbringelsesstedet, behandlingen, uddannelsen mv. under ophol-

det, jf. § 69, stk. 1, i lov om social service. En ændring af anbringelsesste-

det kræver samtykke fra forældremyndighedshaveren og den unge, der er

fyldt 12 år, jf. § 69, stk. 2, i lov om social service.

Hvis forældremyndighedsindehaverne eller den unge ikke vil give samtykke

til ændring af anbringelsesstedet, skal kommunalbestyrelsen lave en indstil-

ling til børn- og ungeudvalget. Indstillingen skal indeholde 1) den seneste

handleplan, jf. § 140, 2) barnets eller den unges holdning til ændringen af

anbringelsesstedet, jf. § 48, 3) en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte

til barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på det

aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov

for støtte, 4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed

til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og

stabile voksenrelationer, 5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf.

stk. 5 og 6) øvrige nødvendige oplysninger, jf. § 69, stk. 4, i lov om social

service.

På baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling skal børn- og ungeudval-

get træffe afgørelse om ændring af anbringelsesstedet, jf. § 69, stk. 3, 1. pkt.,

i lov om social service. Ved afgørelsen skal børn- og ungeudvalget under

hensyntagen til anbringelsens formål og barnets eller den unges behov for

kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte

bedst imødekommes ved ændring af anbringelsesstedet, jf. § 69, stk. 3, 2.

pkt., i lov om social service. Hvis børn- og ungeudvalget træffer afgørelse

om, at anbringelsesstedet skal ændres, er det herefter kommunalbestyrelsens

opgave at træffe afgørelse om, hvilket nyt anbringelsessted barnet eller den

unge skal flyttes til, jf. § 69, stk. 3, 3. pkt., i lov om social service.

2.1.1.4.6.4. Hjemgivelse

Når formålet med en anbringelse uden for hjemmet er opnået, anbringelsen

uden for hjemmet ikke længere er formålstjenlig, eller den unge fylder 18

år, jf. dog § 76 i lov om social service om efterværn, skal anbringelsen uden

for hjemmet ophøre, jf. § 68 i lov om social service.

I tilfælde, hvor barnet eller den unge er blevet tvangsmæssigt anbragt uden

for hjemmet, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hjemgivelsen og

hjemgivelsesperioden, jf. § 68, stk. 2, i lov om social service.

Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af barnet el-

ler den unge, skal kommunalbestyrelsen tilbyde barnet eller den unge en

samtale, hvor barnet eller den unge får mulighed for at give sin mening om

hjemgivelsen til kende. Hvis barnet eller den unge modsætter sig forældre-

myndighedshavernes anmodning, skal kommunen være opmærksom på, at

barnets eller den unges behov tilgodeses.

Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn el-

ler en ung, der er anbragt uden for hjemmet uden samtykke, skal kommu-

nalbestyrelsen orientere børn- og ungeudvalget herom umiddelbart efter af-

gørelsen, jf. § 68, stk. 6, i lov om social service.

I tilfælde, hvor barnet eller den unge er blevet anbragt frivilligt uden for

hjemmet, og hvor forældremyndighedshaverne anmoder om at få hjemgivet

barnet eller den unge, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse herom in-

den for 7 dage, jf. § 68, stk. 3, i lov om social service.

Hvis den unge er fyldt 15 år og ikke ønsker at tilbagekalde sit samtykke til

anbringelsen, men forældremyndighedshaverne har anmodet om hjemgi-

velse af den unge, bør kommunalbestyrelsen henvise sagen til børn- og un-

geudvalget, som kan træffe afgørelse om fornyet anbringelse uden samtykke

fra forældremyndighedshaverne.

I alle tilfælde hvor et barn eller en ung hjemgives, skal kommunalbestyrel-

sen fastsætte længden af hjemgivelsesperioden, jf. § 68, stk. 4, i lov om so-

cial service. Formålet er at sikre, at hjemgivelsen bliver tilstrækkelig forbe-

redt, og at forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge er pa-

rate til forandringen.

Hjemgivelsesperioden kan vare fra få dage og op til seks måneder afhængig

af behovet. Hjemgivelsesperioden skal fastsættes under hensyn til 1) mulig-

heden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet eller den

unge, 2) forberedelse af eventuel støtte til barnet eller den unge eller foræl-

drene efter hjemgivelsen, og 3) kommunens mulighed for at foretage en vur-

dering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse om anbringelse uden

samtykke i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en

frivillig anbringelse, jf. § 68, stk. 4, i lov om social service.

Afgørelser om hjemgivelsesperioder kan påklages til Ankestyrelsen, jf. §

166 i lov om social service.

Forud for enhver hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere handle-

planen, så den fortsat passer med barnets eller den unges videre forløb, jf. §

68, stk. 11, i lov om social service.

2.1.1.5. Strafferetlig forfølgning af unge mellem 15 og 17 år

I forhold til unge mellem 15 og 17 år, der begår kriminalitet, vil anklage-

myndigheden, når sagen er overgivet fra politiet, jf. pkt. 2.1.1.1, vurdere til-

talespørgsmålet.

Anklagemyndigheden vurderer i den forbindelse på baggrund af den unges

personlige forhold, karakteren af den udøvede kriminalitet samt den unges

indstilling til sigtelsen, om sagen kan afgøres med en bøde, tiltalefrafald

med eller uden vilkår, betinget dom med eller uden vilkår, ubetinget straf

eller en ungdomssanktion.

Til brug for anklagemyndighedens vurdering kan der foretages høring af de

sociale myndigheder eller kriminalforsorgen, ligesom sagerne også vil

kunne drøftes i ungesamråd, jf. nedenfor.

Høring af de sociale myndigheder vil som udgangspunkt ske i alle sager

med henblik på indhentning af personlige oplysninger og oplysninger om,

hvorvidt kommunen finder, at der som led i straffesagens afgørelse bør fast-

sættes foranstaltninger efter § 52 i lov om social service, eller, hvis sagen er

egnet til at blive afgjort med tiltalefrafald, tilbydes en ungdomskontrakt.

Høring af kriminalforsorgen med henblik på udarbejdelse af en undersø-

gelse efter § 808 i retsplejeloven skal ske i sager, hvor det overvejes at knytte

tilsyn af kriminalforsorgen som vilkår til en helt eller delvist betinget dom,

eller hvor der kan blive tale om samfundstjeneste eller vilkår om ”anger ma-

nagement”. Det samme gælder, hvis der i øvrigt er behov for personlige op-

lysninger, som ikke kan fremskaffes gennem de sociale myndigheder.

Der er i politikredsene etableret ungesamråd, som bl.a. udarbejder indstil-

linger til brug for anklagemyndighedens sanktionspåstand og rettens sank-

tionsvalg i konkrete straffesager mod unge. Ungesamrådene udarbejder

også indstillinger om det mest hensigtsmæssige anbringelsessted, hvis den

unge idømmes en ubetinget frihedsstraf, og om idømmelse af ungdomssank-

tion i medfør af straffelovens § 74 a, jf. nærmere herom nedenfor under pkt.

2.1.1.5.3.

Det er fastsat i lokale aftaler, hvilke typer sager der skal behandles i unge-

samråd, samt hvordan behandlingen af sagerne i samrådet nærmere skal fo-

regå. Organiseringen af de enkelte ungesamråd er ligeledes aftalt lokalt.

Ungesamrådene består i de fleste tilfælde af faste repræsentanter fra de be-

rørte kommuner, regionen og de sikrede institutioner og eventuelt sagkyn-

dige. Anklagemyndigheden/politiet i de pågældende politikredse og Krimi-

nalforsorgen i Frihed deltager endvidere fast i samrådenes møder.

Som følge af at aftalerne om behandlingen af sager i ungesamråd er fastsat

lokalt, er det forskelligt, hvilken myndighed der kan tage initiativ til, at en

sag mod en ung lovovertræder skal behandles i ungesamråd.

Om ungesamråd henvises der i øvrigt til pkt. 3.1.3 i Rigsadvokatmeddele-

sen om behandling af sager mod unge lovovertrædere.

2.1.1.5.1. Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt

Anklagemyndigheden har mulighed for i medfør af retsplejelovens § 722,

stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1, og § 52 i lov om social service at meddele

tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt.

Ungdomskontrakten kan især tilbydes unge mellem 15 og 17 år, der ikke er

kommet ind i et mere fast kriminalitetsmønster. Der vil således typisk være

tale om unge, der er dømt for berigelseskriminalitet, herunder f.eks. ind-

brudstyveri eller andet tyveri og visse grovere hærværksforhold.

Det er udelukket at anvende ungdomskontrakt ved vold, eller hvis vold ind-

går i kriminaliteten. Det er ligeledes udelukket at anvende ungdomskontrakt

ved røveri, groft hærværk og narkotikakriminalitet, der ikke isoleret set ville

kunne afgøres med advarsel eller bøde. Ungdomskontrakt kan heller ikke

anvendes ved brugstyveri af bil eller motorcykel.

Det er en forudsætning for anvendelsen af ungdomskontrakt, at den unge

var mellem 15 og 17 år på gerningstidspunktet, at de sociale myndigheder

efter en undersøgelse af den unges forhold skønner, at der kan anvendes en

ungdomskontrakt, og at den unge i retten afgiver en uforbeholden tilståelse,

hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende omstændigheder.

Selve ungdomskontrakten er en aftale, hvor den unge med samtykke fra for-

ældremyndighedsindehaverne forpligter sig til at deltage i nærmere opreg-

nede aktiviteter mv., mod at anklagemyndigheden afstår fra yderligere rets-

forfølgning.

Kontrakten skal udarbejdes således, at den afspejler den unges situation og

den begåede kriminalitet. Kontrakten skal indeholde en målrettet plan, som

specifikt fastlægger de initiativer, som inden for et bestemt tidsrum skal ud-

gøre en samlet indsats og en konkret forpligtelse for den unge.

Kontrakten kan f.eks. indeholde en forpligtelse for den unge til at søge skole

eller andet uddannelsessted, en ungdomsklub eller andre foreningsaktivite-

ter, f.eks. sportsforeninger. Herudover kan kontrakten indeholde en forplig-

telse til at passe et fritidsjob. Endvidere kan kontrakten indeholde vilkår om,

hvor den unge skal bo, herunder hos familie eller et sted, der er anvist af de

sociale myndigheder, eventuelt i forbindelse med en anbringelse uden for

hjemmet. Der kan også i særlige tilfælde fastsættes vilkår om behandling

mod alkohol- eller narkotikamisbrug.

Ungdomskontraktens vilkår bør normalt ikke løbe i mere end et år og ikke i

kortere tid end tre måneder.

Et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt skal i alle tilfælde inde-

holde vilkår om sociale foranstaltninger, tilsyn med overholdelse af disse

foranstaltninger, vilkår om straffri vandel i en prøvetid, og oplysning om

konsekvensen af, at kontrakten ikke overholdes.

De sociale myndigheder fører tilsyn med, at de aktiviteter, der er fastsat i

kontrakten, overholdes. Ved tilsidesættelse af vilkår i kontrakten og ved

eventuelt behov for ændringer i kontrakten, skal de sociale myndigheder un-

derrette politiet, hvorefter anklagemyndigheden afgør, om sagen skal ind-

bringes for retten.

2.1.1.5.2. Betingede domme med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter §

52 i lov om social service

Hvis de sociale myndigheder ud fra deres kendskab til den unge og foræl-

drene vurderer, at der ikke er grundlag for at anvende en ungdomskontrakt,

vil sagen blive søgt afgjort ved dom eventuelt med vilkår om hjælpeforan-

staltninger efter § 52 i lov om social service. Det samme gælder, hvis betin-

gelserne for at anvende tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt er op-

fyldt, men den unge nægter sig skyldig, idet tiltalefrafald forudsætter, at den

unge afgiver en uforbeholden tilståelse.

Fører sagen herefter til, at den unge domfældes og idømmes en betinget

straf, kan retten i medfør af straffelovens § 57 fastsætte vilkår, som findes

formålstjenstlige.

Det vil f.eks. kunne være, at den unge efter kommunens afgørelse undergi-

ves foranstaltninger efter § 52 i lov om social service, eventuelt af nærmere

angiven art, og efterkommer de forskrifter, som kommunen meddeler den

unge, jf. straffelovens § 57, nr. 9. Hvis den unge overtræder disse vilkår, kan

retten, jf. straffelovens § 60, stk. 1, tildele en advarsel, ændre vilkårene og

forlænge prøvetiden eller træffe afgørelse om fuldbyrdelse af fængselsstraf-

fen.

Afhængig af kriminalitetens karakter kan sagen f.eks. afgøres med en betin-

get dom med vilkår om samfundstjeneste eller vilkår om behandling i vre-

deshåndtering. Vilkår om samfundstjeneste vil f.eks. kunne komme på tale

i sager om brugstyveri af motorkøretøj, mens vilkår om ”anger manage-

ment” typisk vil kunne komme på tale i sager om voldskriminalitet eller lig-

nende, der er udtryk for en ringe evne til at kontrollere egen aggressivitet.

2.1.1.5.3. Ungdomssanktion

Er der tale om en sag, der kan medføre en ubetinget fængselsstraf, kan dom-

stolene under visse betingelser bestemme, at den unge i stedet skal idøm-

mes en ungdomssanktion. Hjemlen hertil findes i straffelovens § 74 a.

Efter straffelovens § 74 a, stk. 1, kan retten bestemme, at en ung, der på ger-

ningstidspunktet var fyldt 15 år, men ikke 18 år, og som har begået grovere

personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal undergives

en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to års varighed,

hvis dette må anses for formålstjenstligt for at forebygge yderligere lovover-

trædelser (ungdomssanktion). Retten kan i den forbindelse give den dømte

pålæg svarende til de vilkår, der kan fastsættes efter straffelovens § 57 om

betingede domme, jf. § 74 a, stk. 2.

Bestemmelsen i straffelovens § 74 a blev indført ved lov nr. 469 af 7. juni

2001. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.2 og

4.3.1, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 6492-6498, at målgrup-

pen for en ungdomssanktion er kendetegnet ved, at der er tale om unge med

markante tilpasningsproblemer, dvs. unge med en mangelfuldt udviklet

evne til at skabe normale sociale relationer, besvær med at orientere sig i

normale sociale sammenhænge og ofte præget af et højt angstniveau med

deraf følgende uhensigtsmæssige og grænseoverskridende reaktionsformer,

herunder kriminelle handlinger af særlig voldsom eller voldelig karakter.

For så vidt angår kriminalitetens art skal ungdomssanktionen anvendes ved

grovere personfarlig kriminalitet, f.eks. vold, røveri og voldtægt. Ungdoms-

sanktionen kan endvidere anvendes i tilfælde af anden alvorlig kriminalitet,

herunder mere omfattende berigelseskriminalitet, brugstyverier eller hær-

værk.

Et ungdomssanktionsforløb indledes med et ophold i en døgninstitution. Det

bør som udgangspunkt være på en sikret afdeling. Opholdet fastsættes nor-

malt af retten til 2 måneder svarende til den normale varighed af en social-

pædagogisk observation efter den sociale lovgivning, men kan efter om-

stændighederne fastsættes til ”indtil 2 måneder” eller ”indtil 4 måneder”.

Herefter skal den unge normalt anbringes i en åben døgninstitution eller i et

andet egnet opholdssted og beskæftiges med undervisning eller arbejde.

Dette ophold bør vare 12 måneder, hvorefter den samlede varighed af insti-

tutionsopholdene typisk er 14 måneder.

Den resterende tid – normalt 10 måneder – skal den unge undergives anden

socialpædagogisk behandling.

En ungdomssanktion kan som udgangspunkt idømmes i sager, hvor dom-

stolene ellers ville idømme en ubetinget fængselsstraf i intervallet fra 30

dage op til et år. Det er dog ikke udelukket at anvende ungdomssanktion

over for unge, der står til en fængselsstraf af lidt længere varighed, f.eks. et

år og seks måneder, hvis ungdomssanktionen anses for mere formålstjenst-

lig end almindelig fængselsstraf. Foranstaltningen, herunder længden af op-

holdet i en døgninstitution, kan forlænges med op til seks måneder i tilfælde

af ny kriminalitet. Hvis sagen kan afgøres med bøde, tiltalefrafald (eventu-

elt med ungdomskontrakt), betinget dom eller dom til samfundstjeneste, vil

ungdomssanktionen som udgangspunkt ikke kunne træde i stedet.

2.1.2. Lovforslagets udformning

2.1.2.1. Oprettelse af Ungdomskriminalitetsnævnet

Der er børn, som fra 10-års alderen har så negativ og kriminel adfærd, at de

begår personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, f.eks. voldelige over-

fald, seksuelle overgreb mv. Unge, der ender i den hårde kerne, er netop

kendetegnet ved, at de ofte har deres kriminelle debut tidligere end andre

kriminelle unge.

Kommunerne har en afgørende rolle og et klart ansvar i forhold til at bringe

børn og unge ud af kriminalitet, og det skal de fortsat have. Kommunerne

har således pligt til at gribe ind, uanset alder.

Der er ikke behov for en helt ny værktøjskasse med sociale foranstaltninger

for børn og unge, men indsatsen skal løftes og fokuseres. Det skal ske gen-

nem skræddersyede og længerevarende indsatser på grundlag af den eksi-

sterende sociale værktøjskasse, hvor barnets eller den unges udvikling føl-

ges tæt, og der skal være en hurtig reaktion, hvis barnet eller den unge igen

kommer på afveje. Det skal sikres, at kommunerne iværksætter de nødven-

dige indsatser, så børn og unge kommer ud af kriminalitet.

Det fremgår af den politiske aftale af 29. juni 2018 om en reform af indsat-

sen mod ungdomskriminalitet, at aftalepartierne grundlæggende vil ændre

måden, hvorpå kriminelle børn og unge mellem 10 og 17 år håndteres og

sikre, at de gode redskaber, som allerede eksisterer, bruges målrettet og kon-

sekvent. Det skal sikres, at der er en helhedsorienteret indsats med mærkbar

og hurtig konsekvens, og at børn og unge bliver stillet til ansvar, når de be-

går kriminalitet, samtidig med at de understøttes i en kriminalitetsfri tilvæ-

relse fremover.

Det foreslås derfor, at der oprettes et nyt nævn, Ungdomskriminalitetsnæv-

net. Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelse i sager om børn og

unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig krimina-

litet, og som samtidig er særligt udsat for at ende i den hårde kerne af kri-

minelle unge. Nævnet skal endvidere træffe afgørelse i sager om børn og

unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt eller dømt for personfarlig kri-

minalitet.

Herved løftes ansvaret for at behandle sådanne sager i det sociale system

væk fra kommunerne og over i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil kunne sættes i hver politikreds og skal i

sine afgørelser kunne fastsætte en straksreaktion, der skal have en opdra-

gende og genoprettende karakter. Nævnet skal endvidere kunne fastsætte et

længerevarende forbedringsforløb i op til 2 år – undtagelsesvis for de 10-

14-årige op til 4 år – der skræddersys på baggrund af den unges situation og

sagens omstændigheder. Alt dette med det formål at sikre, at der går kort tid

fra et barn eller en ung udviser alvorlig kriminel adfærd, til der opleves en

konsekvens, samtidig med at barnet eller den unge understøttes i en krimi-

nalitetsfri tilværelse fremover.

2.1.2.2. Ungdomskriminalitetsnævnets sammensætning

Nævnet skal sammensættes på en sådan måde, at det besidder den nødven-

dige sagkundskab for at sikre barnet eller den unge en grundig og fair be-

handling af sin sag og de bedst mulige betingelser for at blive bragt ud af

kriminalitet. Nævnet skal derfor besidde såvel generel juridisk ekspertise

som social- og politifaglig ekspertise inden for kriminalitetsforebyggelse.

Det foreslås på den baggrund, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal ledes af

en dommer. Dommerne skal bidrage til at sikre en høj juridisk faglighed i

nævnet, herunder at alle lovmæssige sagsbehandlingsskridt i forbindelse

med oplysning af sagen, partshøring, vejledning af barnet og den unge og

forældremyndighedsindehaverne er korrekt varetaget.

Nævnet vil i sager vedrørende børn i alderen 10-11 år blive ledt af en dom-

mer, der har gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet håndtering af

sager vedrørende denne yngre del af målgruppen.

De øvrige medlemmer foreslås at være henholdsvis ansatte i politiet med

indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde og kommunalt ansatte med ind-

sigt i sager om social støtte til udsatte unge. Det er i den forbindelse ikke af-

gørende, hvilken stillings- og uddannelsesmæssig baggrund, de enkelte

medlemmer har, så længe medlemmerne besidder de fornødne faglige kom-

petencer til at behandle sager om kriminalitetstruede unge.

Nævnsmedlemmerne, som er ansat i politiet, skal udpeges på baggrund af

deres viden om og indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde, herunder kri-

minalitetsmønstre og tilbud til kriminalitetstruede unge i politikredsen.

Nævnsmedlemmerne ansat i politiet forventes i vidt omfang at være medar-

bejdere fra de særlige forebyggelsesenheder, der skal oprettes i alle politik-

redse. Det er således ikke udelukkende politiuddannede, der kan udpeges til

medlemmer af nævnet, men også forebyggelsesmedarbejdere med anden

uddannelsesmæssige baggrund, så længe medlemmerne har de fornødne

kompetencer. Det bemærkes dog, at nævnsmedlemmer med politiuddan-

nelse ikke bør give møde i nævnet i uniform. Baggrunden herfor er, at Ung-

domskriminalitetsnævnet skal være og fremstå neutralt.

For så vidt angår de kommunalt ansatte nævnsmedlemmer vil det ikke være

afgørende, hvilken stilling de til daglig bestrider, så længe de pågældende

personer har erfaring med og indsigt i sager om social støtte til udsatte unge.

Med sager om social støtte til udsatte unge sigtes her til sager, der behand-

les efter kapitel 11 i lov om social service.

Organisatorisk vil Ungdomskriminalitetsnævnet bestå af en formand, et an-

tal næstformænd og øvrige medlemmer, således at nævnet vil kunne sættes

med tre medlemmer i alle landets politikredse samtidigt. Ved behandlingen

af en sag medvirker enten formanden eller en af næstformændene samt to

øvrige medlemmer, medmindre sagen kan afgøres af formanden eller næst-

formanden alene. Formanden skal være landsdommer, mens næstformæn-

dene skal være dommere.

I sager vedrørende børn og unge mellem 10 og 14 år vil Ungdomskrimina-

litetsnævnet blive bistået af en børnesagkyndig. Den børnesagkyndige vil

ikke tiltræde nævnet som nævnsmedlem og vil således ikke have stemme-

ret. Den børnesagkyndiges opgave vil være at sikre en yderligere faglig ind-

sigt i forhold til børn og unge i alderen 10-14 år, som alt andet lige ikke be-

sidder den samme modenhed og forståelse for deres egen situation som en

ung på 15-17 år.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3, 5 og 6 og bemærkningerne her-

til.

2.1.2.3. Ungdomskriminalitetsnævnets beskikkelsesordning

Ungdomskriminalitetsnævnets formandskab består af nævnets formand og

næstformænd. Formanden og næstformændene beskikkes efter indstilling

fra Domstolsstyrelsen.

Med henblik på at styrke Ungdomskriminalitetsnævnets uafhængighed fo-

reslås det, at de øvrige medlemmer af nævnet beskikkes af formandskabet

efter indstilling fra henholdsvis KL og Rigspolitiet. KL indstiller de med-

lemmer, som er kommunalt ansatte med indsigt i sager om social støtte til

udsatte unge, mens Rigspolitiet indstiller de medlemmer, som er ansat i poli-

tiet og har indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde.

Beskikkelsesperioden foreslås at være 4 år med ret til genbeskikkelse. Her-

ved sikres det i videst mulige omfang, at nævnet kan opbygge og bevare en

stærk faglighed på det kriminalitetsforebyggende område. Beskikkelsen vil

bortfalde, når medlemmet enten ikke længere organisatorisk har den tilknyt-

ning, som var baggrunden for beskikkelsen, eller anmoder om afbeskikkelse

af andre grunde.

Det bør tilstræbes, at der beskikkes medlemmer fra samtlige politikredse.

Derudover skal der beskikkes et passende antal repræsentanter fra politik-

redsens kommuner. Der skal indstilles et passende antal repræsentanter på

tværs af politikredsens kommuner. Det er således ikke nødvendigt, at der

beskikkes et medlem fra hver af politikredsens kommuner. Dette vil dels

være med til at sikre, at nævnet sættes med medlemmer, der besidder lokal-

kendskab i forhold til kriminalitetsmønstre og relevante tilbud til udsatte

børn og unge, dels begrænse rejseafstanden for nævnsmedlemmerne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.4. Ungdomskriminalitetsnævnets uafhængighed

For at sikre at sagerne i Ungdomskriminalitetsnævnet behandles og afgøres

på et sagligt og objektivt grundlag, foreslås det, at nævnet skal være uaf-

hængigt. Nævnet vil således fungere uafhængigt af den politiske proces og

vil hverken kunne modtage instruktioner fra den siddende regering eller fra

Folketinget. Nævnets medlemmer er ligeledes funktionelt uafhængige og vil

ikke kunne modtage eller søge instruktioner eller henstillinger fra den be-

skikkende eller indstillende myndighed eller organisation.

Medlemmerne af Ungdomskriminalitetsnævnet skal således alene bedømme

den enkelte sag ud fra deres personlige vurdering og faglige indsigt, og de

må ikke drøfte konkrete sager med den beskikkende eller indstillende myn-

dighed forud for sagens behandling i nævnet.

Nævnets medlemmer vil endvidere være underlagt forvaltningslovens reg-

ler, herunder om bl.a. inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3. Medlemmerne

vil på denne baggrund ikke kunne deltage i behandlingen af andre sager ved-

rørende samme person i den offentlige forvaltning eller ved domstolene.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, stk. 1 og bemærkninger hertil.

2.1.2.5. Ungdomskriminalitetsnævnets koordinationsudvalg

For at sikre en ensartet praksis foreslås der under Ungdomskriminali-

tetsnævnet oprettet et koordinationsudvalg, der sammensættes af formanden

for nævnet samt to andre medlemmer. Koordinationsudvalget vil løbende

drøfte spørgsmål om almindelige retningslinjer for ungdomskriminali-

tetsnævnenes arbejde. Det vil f.eks. kunne være mulige kriterier og faktiske

forhold, der kan indgå i nævnets afgørelser, betydningen af nye domme el-

ler regulering på området, nævnets sagsbehandlingstider mv.

Koordinationsudvalget vil ikke have beføjelse til at gribe ind i det enkelte

nævns afgørelse, ligesom nævnet i øvrigt ikke vil kunne udsætte en sag på

drøftelser i koordinationsudvalget.

Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer skal gøres bekendt med koordi-

nationsudvalgets beslutninger ved tilsendelse af referatet fra udvalgets mø-

der. For at medlemmernes hverv som medlemmer af et kollegialt organ va-

retages bedst muligt, forudsættes det endvidere, at nævnets medlemmer lø-

bende skal gøres bekendt med nævnets praksis.

Koordinationsudvalgets opgaver og aktiviteter vil blive nærmere fastlagt i

Ungdomskriminalitetsnævnets forretningsorden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 7 og 8 og bemærkninger hertil.

2.1.2.6. Ungdomskriminalitetsnævnets behandling af sagerne

2.1.2.6.1. Henvisning af sager

Kommunerne kan i dag mangle fokus på børn og unges kriminalitet. Det

gælder særligt i de tilfælde, hvor sagen ud over mistanken om kriminalitet

omhandler sociale problemstillinger. I sådanne sager kan der være en ten-

dens til, at de sociale problemstillinger kommer til at fylde mere end krimi-

naliteten.

Det er vigtigt, at der er en hurtig og mærkbar reaktion, når børn og unge be-

går kriminalitet, så de bliver ansvarliggjort og oplever, at kriminel adfærd

har konsekvenser. En forudsætning herfor er, at myndighederne reagerer

konsekvent efter klare og faste retningslinjer, når der opnås kendskab til, at

et barn eller en ung har begået kriminalitet.

Det foreslås på den baggrund, at det er politiet, som i sager om børn og unge

mellem 10 og 14 år, der mistænkes for kriminalitet, skal vurdere og beslutte,

om sagen skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Beslutningen skal

som udgangspunkt træffes senest 10 dage efter, den unge er mistænkt. Der

vil blive udviklet et særligt screeningsværktøj, som politiet vil kunne an-

vende med henblik på at udfinde de børn og unge, som opfylder betingel-

serne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

For så vidt angår unge mellem 15 og 17 år, som begår kriminalitet, foreslås

det, at beslutningen om at henvise sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet

træffes af domstolene efter anklagemyndighedens påstand som led i dom-

men. Denne rækkefølge sikrer det mest effektive samspil mellem domstole-

nes sanktioner og Ungdomskriminalitetsnævnets reaktioner. Det vil f.eks.

kunne betyde, at den unge vil kunne få udløst en eventuel betinget fængsels-

straf fra sin straffesag, hvis den unge ikke overholder sit forbedringsforløb.

Dertil kommer, at formålet med nævnsprocessen er at bringe den unge ud af

sin kriminelle løbebane og ikke at placere et strafferetligt ansvar. Derfor er

det ikke hensigtsmæssigt – eller fremmende for processen i nævnet – hvis

skyldsspørgsmålet vedrørende en ung, som er over den kriminelle lavalder

og dermed kan ifalde strafferetligt ansvar, ikke er afklaret, inden sagen be-

handles i nævnet.

For unge mellem 15 og 17 år vil pligten til at efterleve en afgørelse fra Ung-

domskriminalitetsnævnet kunne blive fastsat som et vilkår til en betinget

dom eller som tillægsforanstaltning til en ubetinget dom, jf. lovforslagets §

62. nr. 2 og 3. Idømmes den unge en ubetinget dom, vil den unge få sin sag

behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet efter endt afsoning. Der henvises

i øvrigt til pkt. 2.1.2.9 om forholdet mellem Ungdomskriminalitetsnævnet

og de strafferetlige sanktioner. Det bemærkes, at det endvidere vil være mu-

ligt for kriminalforsorgen, at tilknytte vilkår om, at den unge efterlever en

afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, til en prøveløsla-

delse. Der henvises til pkt. 2.1.2.9.4 og bemærkninger til § 62, nr. 3.

For at der ikke går for lang tid fra den unges kriminalitet til samfundets re-

aktion, skal der sikres en særlig hurtig sagsbehandling i retssystemet (”fast-

track”-procedure) af de sager, som skal i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Fast-track proceduren for de 15-17-årige indrettes således, at det for politiet

og anklagemyndigheden er målsætningen, at det samlede tidsforbrug, fra

sigtelsen (identifikation af gerningsmand) til sagen sendes i retten, ikke bør

overstige 30 dage dog 60 dage i voldtægtssager. Skal der foretages en men-

talundersøgelse af sigtede vil målsætningen dog være 4 mdr. For domsto-

lene er målsætningen for sagsbehandlingstiden fastsat til 37 dage. Heraf ud-

gør berammelsestiden, dvs. tiden fra sagen modtages i retten, til hovedfor-

handlingen kan indledes, 30 dage, mens der er afsat 7 dage til hovedfor-

handling og domsafsigelse.

Politiets eller domstolenes henvisning af en sag – og anklagemyndighedens

påstand om henvisning – til Ungdomskriminalitetsnævnet vil i alle sager

skulle ske med udgangspunkt i karakteren af kriminaliteten og barnets eller

den unges udsathed i forhold til at begå yderligere kriminalitet.

I forhold til børn og unge, der begår personfarlig kriminalitet som f.eks. vold

eller røveri, vil kriminalitetens karakter som det klare udgangspunkt alene

kunne begrunde henvisningen, da denne form for kriminalitet i sig selv vil

tale for iværksættelse af en særlig kriminalitetsforebyggende indsats over

for barnet eller den unge.

I forhold til børn og unge, der begår anden alvorlig (ikke-personfarlig) kri-

minalitet, vil sagen skulle henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis

barnet eller den unge i øvrigt har særlige risikofaktorer, der gør vedkom-

mende særligt udsat for at begå yderligere kriminalitet. Ved anden alvorlig

kriminalitet forstås i denne sammenhæng overtrædelser af straffeloven, lov

om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, der har haft en sådan

grovhed, at det har begrundet fængselsstraf for den unge. Kriminalitetskra-

vet vil således som udgangspunkt ofte være opfyldt ved forskellige former

for formueforbrydelser, herunder f.eks. indbrudstyveri, brugstyveri af mo-

torkøretøjer og bedrageri, men også andre forbrydelser som f.eks. groft hær-

værk, trusler, brandstiftelse, salg af euforiserende stoffer og overtrædelser

af våbenlovgivningen. Risikofaktorer kan f.eks. være, at barnet eller den

unge tidligere har været mistænkt eller dømt for kriminalitet, har søskende

eller forældre, der er dømt for kriminalitet, har misbrugsproblemer eller an-

dre sociale problemer, jf. nedenfor. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §

10 og bemærkningerne hertil.

Domstolene vil endvidere ved vurderingen af, om en sag skal henvises til

Ungdomskriminalitetsnævnet tage hensyn til den unges alder. Dette skal ses

i lyset af, at foranstaltninger efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

ophører, når den unge fylder 18 år, jf. lovforslaget § 20, stk. 1.

Der vil på denne baggrund forekomme sager, hvor en henvisning til nævnet

slet ikke ville kunne nå at blive effektueret eller vil være unødigt ressource-

tung i forhold til, hvad der kan nå at iværksættes over for den unge.

Domstolene skal på denne baggrund vurdere, om der er mulighed for, at den

unge henset til sin alder kan nå at gennemføre et meningsfuldt forløb pålagt

af Ungdomskriminalitetsnævnet.

For så vidt angår betingede domme er udgangspunktet, at sagen ikke henvi-

ses til nævnet, hvis der på domstidspunktet er mindre end 3 måneder til, at

den unge fylder 18 år. Det bemærkes, at der vil gå omkring 14 dage fra en-

delig dom til behandling af sagen i nævnet, og at der herefter må påregnes

et vist tidsrum til, at den ansvarlige kommune kan iværksætte de pålagte for-

anstaltninger.

For så vidt angår ubetingede domme er udgangspunktet, at sagen ikke hen-

vises til nævnet, hvis der fra det forventede prøveløsladelses- eller løsladel-

sestidspunkt ikke må være mindre end 3 måneder til, at den unge fylder 18

år. Det bemærkes, at der vil gå omkring 14 dage fra løsladelsen til behand-

ling af sagen i nævnet, og at der herefter må påregnes et vist tidsrum til, at

den ansvarlige kommune kan iværksætte de pålagte foranstaltninger.

Hvis den unge er blevet prøveløsladt, men genindsættes før sagen kan be-

handles i nævnet, kan nævnet senere afvise at behandle sagen, hvis den unge

er fyldt 18 år, jf. lovforslagets § 42, stk. 1, 2. pkt.

Det bemærkes, at anklagemyndigheden kan undlade at nedlægge påstand

om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis den unge under straf-

fesagens behandling er fyldt 18 år, eller vil fylde 18 år senest 3 måneder

efter den dato, hvor der forventes at falde dom i sagen, jf. herom ovenfor

om domstolenes hensyntagen til den unges alder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 10 og 62 og bemærkningerne her-

til.

2.1.2.6.2. Virkningstidspunkt

Politiet vil kunne henvise sager til behandling i Ungdomskriminalitetsnæv-

net fra lovens ikrafttræden, uanset om den handling, som ligger til grund for

henvendelsen, er foretaget før lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ændring af straffelovens § 57, hvor der skabes mulighed for

at knytte vilkår om efterlevelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

til en betinget dom, kan anvendes i straffesager, der påkendes efter lovens

ikrafttræden, jf. straffelovens § 4, stk.1. Det afgørende for brugen er således

ikke handlingstidspunktet, men påkendelsestidspunktet.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af straffelovens § 4, stk. 1,

hvorefter den foreslåede nye § 74 b i straffeloven om tillægsforanstaltning

til en ubetinget dom vil kunne anvendes i sager, der påkendes efter lovens

ikrafttræden. Herefter vil det afgørende i forhold ril anvendelse af § 74 b

være påkendelsestidspunktet, og ikke handlingstidspunktet.

Det følger af straffelovens § 4, stk. 1, at spørgsmålet om, hvorvidt den straf-

bare handling skal medføre retsfølger af en sådan art som nævnt i straffe-

lovens §§ 56-61, 62-70, 73 og 79, afgøres efter den ved handlingens påken-

delse gældende lovgivning.

Straffelovens § 4, stk. 1, omhandler betinget fængsel, samfundstjeneste og

visse andre retsfølger af den strafbare handling, som er særligt karakterise-

ret ved to forhold.

For det første er de i modsætning til straf fremadrettede forholdsregler. Det

bestemmende for deres anvendelse er ikke en vurdering af den straf, der er

forskyldt, men en forudsigelse om hvilket indgreb der mest formålstjenst-

ligt hindrer ny kriminalitet.

For det andet er der tale om retsfølger, der ikke egner sig til at indgå i en

sammenligning, der går på strengheden i forhold til anden straf, idet de over-

vejende har et behandlingsmæssigt og resocialiserende sigte.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at retsfølger efter den

foreslåede § 74 b er sammenlignelige med de øvrige retsfølger, der er om-

fattet af straffelovens § 4, stk. 1.

Begge de ovennævnte forhold gør sig således gældende i forhold til den fo-

reslåede § 74 b, hvorefter retten kan bestemme, at en person under 18 år som

tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf skal efterkomme en even-

tuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Formålet med den foreslåede § 74 b i straffeloven er at sikre, at unge, der

idømmes en ubetinget fængselsstraf, efterfølgende kan få deres sag behand-

let i Ungdomskriminalitetsnævnet, så de kan indgå i et længerevarende for-

løb med henblik på at komme tilbage i en kriminalitetsfri hverdag, hvor de

under forløbet følges og støttes tæt af både den ansvarlige kommune og un-

gekriminalforsorgen.

2.1.2.6.3. Forberedelse af sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet

2.1.2.6.3.1. Indkaldelse til nævnsmøde

Når en sag er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, vil nævnets sekreta-

riat indkalde barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaverne, en

eventuel bisidder og/eller partsrepræsentant, den ansvarlige kommune, en

ungetilsynsførende og eventuelle andre ressourcepersoner for barnet eller

den unge til et nævnsmøde.

Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne vil i samme for-

bindelse blive vejledt om mulighederne for at få en bisidder, partsrepræsen-

tation og advokatbistand, retten til at gøre sig bekendt med sagens akter og

til at udtale sig.

Det forudsættes, at indkaldelse vil ske ved brug af digital post. Det samme

gør sig gældende for fremsendelse af sagens akter mv. For så vidt angår børn

og unge under 15 år, der ikke har en e-boks, vil indkaldelsen og sagsakter

mv. blive fremsendt til forældremyndighedsindehavernes e-boks.

Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne har mødepligt,

og de vil blive oplyst herom i forbindelse med indkaldelsen. De vil endvi-

dere blive oplyst om konsekvenserne ved udeblivelse uden lovligt forfald,

som enten vil være afhentning ved politiet, eller at nævnet træffer afgørelse

uden deres tilstedeværelse (udeblivelsesafgørelse). De vil videre blive op-

lyst om, at der afholdes et møde mellem dem og den ungetilsynsførende se-

nest 7 dage efter mødet i nævnet. Herudover vil en eventuel forurettet – og

dennes forældre, hvis den forurettede er mindreårig – blive underrettet om

mødet.

Politiet og ungekriminalforsorgen vil forud for et nævnsmøde eller et møde

hos ungekriminalforsorgen kunne sende en sms-påmindelse til forældre-

myndighedsindehaverne og barnet eller den unge. Det forudsættes med for-

slaget, at beskeden alene indeholder de oplysninger om tid og sted, som sæt-

ter den indkaldte i stand til at møde i nævnet. Det er en forudsætning for et

effektivt tilsyn, at barnet eller den unge rent faktisk møder op. Sms-påmin-

delsen har således – på samme måde som den hurtige afklaring i nævnet –

til formål at varetage barnets eller den unges tarv.

Politiets og ungekriminalforsorgens anvendelse af digital kommunikation er

en behandling af personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2,

stk. 2, litra d, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., modsætningsvist.

Der vil med forslaget alene være tale om behandling af ikke-følsomme per-

sonoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Efter

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af personop-

lysninger kun lovlig, hvis mindst et af de i artikel 6, stk. 1, litra a-f, nævnte

forhold gør sig gældende. Behandling er f.eks. lovlig, hvis behandling er

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige

har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse udgør en national særregel for

behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at der er mulighed for

at indføre denne i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og

dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Vurde-

ringen af den foreslåede bestemmelse har taget udgangspunkt i de kriterier,

som er anbefalet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen –

og de retlige rammer for dansk lovgivning i forhold til indførelse af nye na-

tionale særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse og behandlingen af ikke-føl-

somme personoplysninger i medfør heraf er det vurderingen, at der er hjem-

mel hertil i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet ud-

veksling af personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse vil ske med

henblik på, at antallet af udeblivelser fra nævnsmøder begrænses, og såle-

des at sagerne behandles hurtigere, hvorfor udvekslingen er nødvendig af

hensyn til en opgave i samfundets interesse.

Den foreslåede bestemmelse vil gå forud for reglerne i databeskyttelseslo-

vens § 6, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige bestemmelser i databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven også skal iagttages, når personop-

lysninger behandles af kommunale myndigheder efter den foreslåede be-

stemmelse.

2.1.2.6.3.2. Oplysning af sagen

Når sager vedrørende børn og unge på 10-14 år modtages fra politiet, orien-

terer Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat straks den relevante kom-

mune og anmoder om, at kommunen udarbejder en ungefaglig undersø-

gelse. Den ungefaglige undersøgelse er en redegørelse om barnets eller den

unges personlige forhold. Kommunen udarbejder herudover en indstilling

til nævnet om, hvilke foranstaltninger der bør iværksættes. Indstillingen sva-

rer i det væsentlige til de handleplaner, som kommunalbestyrelsen i dag skal

udarbejde, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. § 140 i lov

om social service og pkt. 2.1.1.4.3 ovenfor. Indstillingen skal endvidere in-

deholde oplysning om, hvorvidt kommunen indstiller, at der skal indkaldes

ressourcepersoner for barnet eller den unge til mødet og barnets eller den

unges og forældremyndighedsindehavernes holdning hertil. Hvis barnet el-

ler den unge eller forældremyndighedsindehaverne har anmodet om delta-

gelse af ressourcepersoner, som kommunen ikke indstiller, skal dette endvi-

dere fremgå af indstillingen. Indstillingen er ikke bindende for Ungdomskri-

minalitetsnævnet.

For så vidt angår de 15-17-årige vil domstolene træffe afgørelse om henvis-

ning til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det vil herefter være kommunalbestyrelsen, som sikrer, at dommen og an-

dre relevante sagsakter fremsendes til Ungdomskriminalitetsnævnet med

henblik på sagens behandling i nævnet. Andre relevante sagsakter kan bl.a.

bestå af en redegørelse om den unges situation til brug for straffesagens be-

handling, en personundersøgelse efter retsplejelovens § 808 eller en indstil-

ling fra et ungesamråd. Anklagemyndigheden sikrer umiddelbart efter

domsafsigelsen, at dommen og andre relevante sagsakter fremsendes til den

ansvarlige kommune. Hvis sagen ankes i forbindelse med domsafsigelsen,

underrettes den ansvarlige kommune herom. Anklagemyndigheden under-

retter endvidere straks den ansvarlige kommune, hvis sagen ankes inden for

ankefristen. Hvis sagen ankes, skal kommunalbestyrelsen afvente endelig

dom, før sagen eventuelt skal indbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Er sagen allerede indbragt for Ungdomskriminalitetsnævnet, underretter

kommunalbestyrelsen straks nævnet om anken, hvorefter nævnet udsætter

behandlingen af sagen. Frifindes den unge under ankesagen, underrettes

nævnet herom, hvorefter sagen lukkes.

Den ansvarlige kommune kan under straffesagens behandling iværksætte

foranstaltninger for den unge efter lov om social service.

Sagen skal som udgangspunkt fremsendes til nævnet straks efter endelig

dom, så sagen kan behandles senest 14 dage senere. Dette udgangspunkt kan

dog fraviges, hvis den unge idømmes en ubetinget fængselstraf, hvorefter

behandlingen af sagen i Ungdomskriminalitetsnævnet skal ske senest 14

dage før endt afsoning. Det vil i sådanne sager være kommunalbestyrelsens

ansvar at sikre, at sagen fremsendes til nævnet før endt afsoning. Dette skal

ske i god tid og senest fire uger før nævnsmødet, så sagen kan oplyses forud

for nævnsmødet. Kommunalbestyrelsen skal orientere ungekriminalforsor-

gen om fremsendelsen af sagen til nævnet.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere af egen drift iværksætte en ungefag-

lig undersøgelse i det omfang, sagen ikke foreligger tilstrækkeligt oplyst på

baggrund af straffesagen. I sager hvor den unge først skal afsone en længere

fængselsstraf, kan der dog være behov for en fuld ungefaglig undersøgelse,

hvis oplysningerne om den unges forhold indhentet under straffesagen ikke

længere kan anses for retvisende.

Kommunen fremsender den ungefaglige undersøgelse, indstillingen og an-

dre relevante sagsakter til Ungdomskriminalitetsnævnet senest en uge før

nævnsmødet. Kommunen fremsender samtidig hermed materialet til barnet

eller den unge, forældremyndighedsindehaverne og en eventuel partsrepræ-

sentant. Fremsendelsen vil i videst muligt omfang ske ved brug af digital

post.

Hvis den ungefaglige undersøgelse peger på, at barnet eller den unge bør

anbringes uden for hjemmet, skal kommunen samtidig med fremsendelsen

oplyse barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne om retten

til gratis advokatbistand under sagens behandling med henvisning til den

tidligere vejledning herom fra Ungdomskriminalitetsnævnet. For at sikre, at

alt relevant materiale fremsendes til barnet eller den unge, forældremyndig-

hedsindehaverne og en eventuel partsrepræsentant, skal kommunen doku-

mentere fremsendelsen af materialet for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat vil efter en gennemgang af sagens

akter fremsende sagen til det konkrete nævns medlemmer og ungekriminal-

forsorgen. Sekretariatet vil endvidere indkalde eventuelle ressourceperso-

ner, som fremgår af kommunens indstilling.

2.1.2.6.4. Mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet

2.1.2.6.4.1 Lokaler og mødepligt

Rammerne for afviklingen af mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet skal

være egnede til at signalere sagens alvor over for den unge. På den anden

side bør rammerne heller ikke være så formelle, at der skabes for stor af-

stand mellem barnet eller den unge, nævnet og de øvrige mødedeltagere.

Møderne i Ungdomskriminalitetsnævnet afvikles på den baggrund i møde-

lokaler ved domstolene og ikke i retssalene. Møderne skal endvidere under

hensyntagen til karakteren af de oplysninger, som vil kunne fremkomme un-

der møderne, ikke være åbne for offentligheden. Det forhold, at møderne af-

holdes ved domstolene, vil – udover at signalere sagens alvor over for den

unge – endvidere varetage praktiske hensyn i forhold til at begrænse rejse-

afstanden for mødedeltagerne, herunder dommeren der som udgangspunkt

vil komme fra den ret, hvor mødelokalet er beliggende.

Det foreslås endvidere, at barnet eller den unge skal have pligt til at give

møde i Ungdomskriminalitetsnævnet. Da forældremyndighedsindehaverne

vil kunne spille en afgørende rolle i forhold til at få barnet eller den unge ud

af kriminalitet, skal forældremyndighedsindehaverne også have mødepligt.

Hvis barnet eller den unge udebliver fra mødet, skal Ungdomskriminali-

tetsnævnet derfor kunne beslutte, at der skal ske afhentning af barnet eller

den unge ved politiet med det samme eller forud for næste møde i nævnet.

Udgangspunktet vil være, at nævnet først vil vurdere, om det er muligt at

håndhæve mødepligten ved politiets bistand med det samme, det konstate-

res, at barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne ikke mø-

der som indkaldt.

Det bemærkes, at barnet eller den unge i forbindelse med indkaldelsen til

nævnsmødet er blevet oplyst mødepligten, herunder om konsekvenserne

ved udeblivelse uden lovligt forfald, som enten vil være afhentning ved poli-

tiet, eller at nævnet træffer afgørelse uden deres tilstedeværelse (udeblivel-

sesafgørelse)

Nævnets beslutning om, hvorvidt et barn eller en ung eller en forældremyn-

dighedsindehaver skal søges afhentet straks vil bl.a. skulle afhænge af, om

nævnet vurderer, at det tidsmæssigt er realistisk at gennemføre mødet

samme dag, hvis politiet kan lokalisere barnet eller den unge eller forældre-

myndighedsindehaverne. Hvis dette er ikke er muligt, kan nævnet udsætte

sagen og træffe afgørelse om, at barnet eller den unge eller forældremyn-

dighedsindehaverne skal afhentes forud for næste møde i nævnet.

Hvis barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne har lovligt

forfald – f.eks. sygdom – vil nævnet ikke træffe beslutning om afhentning

ved politiet.

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om afhentning ved politiet

på baggrund af en konkret vurdering, herunder en vurdering af, om afhent-

ning ved politiets bistand må anses for at være proportional i forhold til det

formål, som søges opnået.

Hvis nævnet træffer afgørelse om, at barnet eller den unge eller forældre-

myndighedsindehaverne skal afhentes af politiet, vil politiet enten med det

samme eller umiddelbart før næste møde i nævnet skulle afhente vedkom-

mende enten på bopælen, i skolen eller et andet sted, hvor politiet har op-

lysning om, at barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne

befinder sig. Ungdomskriminalitetsnævnet vil, som det fremgår oven for

have de samme beføjelser i forhold til forældremyndighedsindehaverne,

hvis de ikke møder op til nævnsmødet.

Politiets afhentning af et barn på 10-11 år vil skulle ske sammen med foræl-

drene. Er det ikke muligt at få forældrene til at deltage, skal politiet afhente

barnet sammen med en medarbejder fra socialforvaltningen. Afhentes bar-

net i f.eks. skolen eller i forbindelse med en fritidsaktivitet, vil det være for-

ældrene/socialforvaltningen, som henter barnet i klassen e.l. og bringer bar-

net ud til politiet.

Det er forventningen, at muligheden for, at nævnet kan træffe afgørelse om

afhentning ved politiet, vil have en præventiv effekt, idet det vurderes, at

den blotte viden herom vil få flere børn og unge – og forældremyndigheds-

indehaverne – til at møde op til nævnsmødet.

Der kan foreligge særlige omstændigheder, hvor nævnet kan fremme sagen

til afgørelse uden barnets eller den unges tilstedeværelse (udeblivelsesafgø-

relse).

Dette kan bl.a. ske i sager, hvor der foreligger oplysninger om, at barnet

eller den unge – f.eks. ved at skjule sig – forsøger at unddrage sig mødet og

en fremtidig afgørelse fra nævnet, og hvor det dermed ikke er sandsynligt,

at politiet kan gennemføre en afhentning, idet barnets eller den unges op-

holdssted ikke er kendt, og der samtidig er et behov for, at der fastsættes de

nødvendige foranstaltninger for barnet eller den unge uden udsættelse. Det

kan endvidere ske i sager, hvor mødet forlades i utide, men hvor mødet er

så fremskredent, at barnet eller den unge har haft mulighed for at udtale sig

om sagen, men drøftelserne ikke er færdiggjort, og det må anses for formål-

stjenstligt, at nævnet træffer afgørelse samme dag. Hvis barnet eller den

unge eller forældremyndighedsindehaverne forlader mødet, mens nævnet

har trukket sig tilbage for at træffe afgørelse, vil der ikke være tale om en

udeblivelsesafgørelse, idet barnet eller den unge har været til stede under

drøftelserne på mødet.

Nævnet kan endvidere under særlige omstændigheder træffe afgørelse uden

tilstedeværelsen af et barn eller en ung eller en forældremyndighedsindeha-

ver, hvis barnets eller den unges forhold taler herfor. Dette kan bl.a. gøre sig

gældende i sager, hvor f.eks. manglende modenhed eller psykiatriske diag-

noser afgørende taler for, at barnet eller den unge ikke afhentes af politiet –

men som ikke har en karakter, der kan begrunde lovligt forfald – og hvor

det må anses for formålstjenstlig, at nævnet træffer afgørelse samme dag,

frem for at udsætte nævnsmødet med henblik på, at forældremyndighedsin-

dehaverne kan formå barnet eller den unge til at møde.

Nævnet kan endvidere under særlige omstændigheder træffe afgørelse i en

sag, hvor der foreligger lovligt forfald, og sagen derfor burde udsættes.

Dette kan ske, når barnets eller den unges eller forældremyndighedsindeha-

vernes lovlige forfald har en sådan karakter eller forventet varighed, at det

må anses for udsigtsløst at gennemføre et nævnsmøde inden for en oversku-

elig tidsperiode. Barnet eller den unge kan imidlertid have behov for, at der

træffes afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger uden yderligere ud-

sættelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 37 og 38 og bemærkningerne her-

til.

2.1.2.6.4.2 Afvikling af nævnsmødet

Dommerens opgave under mødet vil udover at fungere som mødeleder bl.a.

være at bidrage til at påse, at sagen er tilstrækkelig oplyst, til at der kan fo-

retages en helhedsvurdering af barnets eller den unges situation. Dommeren

skal endvidere sikre sig, at de retsgarantier, som skal tilbydes barnet eller

den unge og forældremyndighedsindehaverne er iagttaget. Det drejer sig

navnlig om retten til forud for mødet at gøre sig bekendt med sagens akter,

retten til at udtale sig under mødet, retten til en bisidder, retten til partsre-

præsentation og – afhængig af sagens karakter – retten til gratis advokatbi-

stand.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter lovforslagets §§ 42 og 43 afvise sa-

ger, der ikke falder under nævnets kompetence, og udsætte sager med hen-

blik på indhentelse af yderligere oplysninger, hvis sagerne ikke er tilstræk-

keligt oplyst.

Formålet med mødet er, at der med udgangspunkt i konklusionerne i den

ungefaglige undersøgelse og kommunens indstilling er en dialog mellem

nævnet, barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaverne og andre

ressourcepersoner om barnets eller den unges situation og de fremadrettede

muligheder. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne har

således mulighed for at redegøre for deres opfattelse af barnet eller den un-

ges og familiens forhold og deres ønsker for fremtiden. På mødet vil endvi-

dere deltage en repræsentant fra den kommune, der har udarbejdet den un-

gefaglige undersøgelse, som eventuelt kan fremkomme med uddybende el-

ler supplerende oplysninger. Hvis barnet eller den unge eller forældremyn-

dighedsindehaverne har bemærkninger til indholdet af den ungefaglige un-

dersøgelse, kan disse også fremsættes på mødet. Formålet med dialogen er

at nå frem til en straksreaktion og et forbedringsforløb for barnet eller den

unge, som er tilpasset den konkrete situation.

Der skal især fokuseres på de områder, hvor der er behov for at få barnet el-

ler den unge til at arbejde med at ændre sin holdning og adfærd, og hvor der

er behov for at støtte den unges udvikling af et positivt forløb. Den sociale

indsats bør være fremadrettet og behøver ikke at relatere sig til den krimi-

nelle adfærd.

For bedst muligt at understøtte den unge i at tage ansvar for sine handlinger

og medvirke til et fremadrettet forbedringsforløb, skal der på mødet så vidt

muligt søges opnået samtykke til foranstaltningerne. Er det ikke muligt at

opnå samtykke, vil nævnet – på samme betingelser som gælder for kommu-

nen og børn- og ungeudvalget i dag – kunne træffe afgørelser uden samtykke

fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år.

Justitsministeriet er opmærksom på, at der i Ungdomskriminalitetsnævnet –

ligesom i det eksisterende sociale system, der i dag behandler denne type

sager – vil kunne være tilfælde, hvor barnet eller den unge nægter at have

begået den kriminalitet, som har begrundet henvisningen af sagen til næv-

net. Det kan i princippet også gøre sig gældende i forhold til unge mellem

15 og 17 år, som forinden ved domstolene er dømt for kriminalitet mod de-

res benægtelse.

Foreligger en sådan situation, vil nævnet på samme måde, som det sker i

kommunerne i dag, på baggrund af en helhedsvurdering af alle sagens op-

lysninger tage stilling til, om der er det tilstrækkelige grundlag for at fast-

sætte reaktioner over for barnet eller den unge.

Det er ikke nævnets – ligesom det ikke er hverken kommunens eller børn-

og ungeudvalgets – opgave eller formål at tage stilling til, om et barn eller

en ung er skyldig i en bestemt strafbar handling. Nævnet skal foretage en

helhedsvurdering af barnets eller den unges situation med henblik på at fast-

sætte et længerevarende forløb for barnet eller den unge med en række for-

anstaltninger, der kan bidrage til, at barnet eller den unge kommer tilbage i

trivsel og ikke ender i en kriminel løbebane.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil træffe afgørelse på baggrund af drøftel-

serne på mødet. Dommeren vil herefter meddele afgørelsen til barnet eller

den unge, forældremyndighedsindehaverne, kommunen, den ungetilsyns-

førende og eventuelle andre relevante parter. Dommeren vil endvidere re-

degøre for mulighederne for at påklage nævnets afgørelse.

2.1.2.7. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

De sociale myndigheder har i dag en bred vifte af reaktionsmuligheder, når

det kommer til foranstaltninger over for unge med behov for særlig støtte,

herunder som følge af kriminalitet, jf. pkt. 2.1.1.4.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal som udgangspunkt have reaktionsmulig-

heder svarende til de eksisterende i det sociale system til rådighed og under

samme betingelser. Nævnet vil således i sine afgørelser f.eks. kunne fast-

sætte en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, herun-

der at barnet eller den unge skal være hjemme på bestemte tidspunkter, bi-

drage til at genoprette forrettet skade, underlægge sig forskellige former for

behandling, anbringes uden for hjemmet mv., som det kendes fra bl.a. §§ 52

og 57 b i lov om social service.

Der er ikke tale om en strafferetlig proces. Ungdomskriminalitetsnævnet vil

ikke kunne idømme barnet eller den unge sanktioner, og nævnet skal – lige-

som kommunerne og børn- og ungeudvalget i dag – derfor heller ikke tage

stilling til, om barnet eller den unge er skyldig i at have begået en bestemt

strafbar handling.

Det udelukker imidlertid ikke, at Ungdomskriminalitetsnævnets reaktioner

skal være mærkbare og konsekvente, så barnet eller den unge tydeligt for-

står, at grænsen for acceptabel adfærd er krydset, og indebærer en konse-

kvent opfølgning over for barnet eller den unge med henblik på at under-

støtte en kriminalitetsfri tilværelse.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse skal kunne indeholde to elementer:

En straksreaktion, jf. pkt. 2.1.2.7.1., som skal være af opdragende og genop-

rettende karakter, og et længerevarende forbedringsforløb, jf. pkt. 2.1.2.7.2.,

der skræddersys på baggrund af barnets eller den unges situation og sagens

omstændigheder.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil i alle sager skulle foretage en konkret, in-

dividuel vurdering med inddragelse af alle sagens oplysninger med henblik

på at fastsætte den reaktion, som vurderes bedst egnet til at få barnet eller

den unge ud af en kriminel løbebane.

For bedst muligt at understøtte barnet eller den unge i at tage ansvar for sine

handlinger og medvirke til et fremadrettet forbedringsforløb, vil Ungdom-

skriminalitetsnævnets afgørelser som udgangspunkt skulle søges truffet

med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og i visse tilfælde den

unge, hvis denne er fyldt 15 år. Vil barnet eller den unge eller forældrene

imidlertid ikke samarbejde, kan Ungdomskriminalitetsnævnet træffe afgø-

relse uden samtykke, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Reglerne for reaktioner, der kan fastsættes uden samtykke, og betingelserne

herfor svarer til reglerne herom i lov om social service.

Det vil endvidere fremgå af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, at bar-

net eller den unge vil være undergivet tilsyn fra ungekriminalforsorgen un-

der sit forbedringsforløb, jf. lovforslagets § 47.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.7.1. Straksreaktion

Straksreaktionen skal som udgangspunkt fastsættes ud fra principperne om

”restorative justice” (genoprettende ret).

Genoprettende ret er ikke et entydigt begreb, men grundlæggende betragtes

overtrædelsen ifølge denne tankegang som en overtrædelse begået mod

mennesker eller afgrænsede fællesskaber. Overtrædelsen har på forskellig

måde og i forskelligt omfang påført disse mennesker skade. Formålet med

reaktionen er at gøre den skete skade god igen, og den der primært skal for-

pligtes hertil er ligeledes en konkret person, nemlig gerningsmanden, jf. be-

tænkning nr. 1508/2009 om indsatsen mod ungdomskriminalitet afgivet af

kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet, side 184ff.

Hvis et barn eller ung eksempelvis har begået groft hærværk på skolen, vil

en straksreaktion f.eks. kunne bestå i at rydde op efter hærværket eller lig-

nende sammen med en lærer eller en pædagog, så det bliver tydeligt, at bar-

nets eller den unges handlinger har haft negative konsekvenser for lokalom-

rådet. Har et barn eller en ung udøvet vold mod en anden, vil en straksreak-

tion eksempelvis kunne bestå i konfliktmægling, hvor den forurettede og

barnet eller den unge mødes under tilstedeværelsen af en neutral mægler.

Dette forudsætter dog, at alle parter, herunder forurettede, giver samtykke

til konfliktmægling, og at der foreligger en tilståelse fra barnet eller den

unge.

Vurderes det mere hensigtsmæssigt, kan Ungdomskriminalitetsnævnet fast-

sætte, at barnet eller den unge skal udføre andre aktiviteter med et mere

bredt genoprettende formål, herunder samfundsnyttigt arbejde. Det vil f.eks.

kunne være relevant, hvis der er tale om voldskriminalitet, og den foruret-

tede eller barnet eller den unge ikke ønsker at deltage i konfliktmægling.

Straksreaktionen vil f.eks. kunne bestå i at vaske brandbiler eller gøre rent i

offentlige parker. Det afgørende er, at reaktionen er af opdragende karakter

over for barnet eller den unge. Det opdragende og genoprettende element i

sådanne aktiviteter skal ses i en bredere samfundsmæssig kontekst, hvor

barnet eller den unge skal opleve at bidrage til et trygt og ordentligt sam-

fund.

Straksreaktionen vil skulle udføres hurtigst muligt efter Ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelse, og vil have en kortere varighed.

Formålet er således, at straksreaktionen skal have en opdragende og genop-

rettende karakter, og dermed have et socialpædagogisk formål. Straksreak-

tionen har ligesom ungepålægget, jf. § 57 b i lov om social service, et fore-

byggende sigte og skal således ses som et supplement til den forebyggende

indsats. Det betyder også, at pålægget skal ses i sammenhæng med den sam-

lede indsats over for barnet eller den unge.

Efter lovforslaget kan straksreaktionen pålægges, når der foreligger oplys-

ninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser ne-

gativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at den unges udvik-

ling er i fare. Der skal foretages en konkret vurdering af barnets eller den

unges forhold. Det er centralt, at straksreaktionen har et klart opdragende og

dermed udviklingsmæssigt sigte, herunder at barnet eller den unge bringes

til at forstå konsekvenserne af sine handlinger.

Der er ikke tale om, at barnet eller den unge pålægges en straksreaktion som

straf eller sanktion i anledning af sin adfærd. Ligesom der ikke kan knyttes

egentlige sanktioner til manglende efterlevelse af straksreaktionen. Straks-

reaktionen indgår i den forebyggende indsats og skal støtte barnet eller den

unge i at ændre adfærd.

Der er således heller ikke tale om arbejde for en arbejdsgiver i arbejdsmil-

jølovgivningens forstand. Ved fastsættelsen af straksreaktionen vil der imid-

lertid blive taget hensyn til de gældende regler for børn og unges mulighe-

der for at udføre arbejde for en arbejdsgiver, herunder i forhold til varighed

og tyngden af arbejdet.

Der kan ikke opregnes en udtømmende liste over de straksreaktioner, som

vil kunne anvendes, idet det ikke på forhånd er muligt at forudse, hvilken

konkret reaktion der vil være bedst egnet i en konkret sag i forhold til bar-

net eller den unge og under hensyn til de lokale forhold. Straksreaktionen

skal dog i alle tilfælde angive en eller flere konkrete handlepligter for bar-

net eller den unge, som vurderes egnede til at bidrage til løsningen af bar-

nets eller den unges problemer. Straksreaktionen skal endvidere være klart

formuleret, så det er tydeligt, hvad barnet eller den unge skal gøre for at ef-

terleve reaktionen.

Der skabes endvidere hjemmel til, at politiet kan bistå kommunen med at

hente og bringe børn og unge til det sted, hvor straksreaktionen skal udfø-

res. Politiets bistand til gennemførelse af en straksreaktion rekvireres på

baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, herunder en vurde-

ring af, om afhentning ved politiets bistand må anses for at være proportio-

nal i forhold til det formål, som søges opnået. Det er forventningen, at mu-

ligheden for at kunne rekvirere politiets bistand vil have en præventiv ef-

fekt, idet det vurderes, at den blotte viden herom i sig selv vil få flere børn

og unge til at møde op til udførelsen af deres straksreaktion.

Det bemærkes, at kommunen efter § 64 i lov om social service allerede i dag

kan rekvirere politiets bistand til håndhævelse af en række forskellige afgø-

relser, herunder et ungepålæg, som kan indeholde en række tilsvarende

handlepligter af genoprettende karakter.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil som nævnt skulle foretage en helhedsvur-

dering af alle sagens oplysninger med henblik på at fastsætte den straksre-

aktion, som vurderes bedst egnet til at få barnet eller den unge til at indse

konsekvenserne af sine handlinger og understøtte den unge i at komme væk

fra den kriminelle løbebane.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12 og bemærkninger hertil.

2.1.2.7.2. Forbedringsforløb

Forbedringsforløbet er et struktureret og kontrolleret fremadrettet forløb,

som skal have til formål at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel og

positiv udvikling og væk fra sin kriminelle løbebane.

Forbedringsforløbet fastsættes i form af en handleplan med en varighed på

op til 2 år. For børn og unge mellem 10 og 14 år kan der dog undtagelses-

vist fastsættes et forløb af op til 4 års varighed, hvis det vurderes, at barnet

eller den unge har et så massivt behov for støtte, at et forløb på 2 år må an-

tages at være utilstrækkeligt.

Varigheden af forløbet vil blive fastsat ud fra en vurdering af, hvor stort et

behov for opfølgning og opsyn barnet eller den unge vurderes at have. Det

er således ikke afgørende, hvilken type kriminalitet barnet eller den unge er

mistænkt eller dømt for at have begået, men hvilken grad af støtte barnet el-

ler den unge har brug for, hvis det skal sikres, at barnet eller den unge brin-

ges ud af en potentiel kriminel løbebane og tilbage i trivsel. Meget alvorlig

kriminalitet som f.eks. grov vold, røveri og voldtægt vil dog efter omstæn-

dighederne i sig selv kunne tale for et længerevarende forbedringsforløb

henset til, at karakteren af kriminaliteten indikerer, at barnet eller den unge

har problemer af et sådant omfang, at der er behov for støtte i en vis peri-

ode.

Sammensætningen af foranstaltninger i de enkelte sager vil bero på en kon-

kret og individuel vurdering af sagens omstændigheder og oplysningerne

om barnets eller den unges forhold i øvrigt. Eksempler på de foranstaltnin-

ger og pålæg, som kan indgå i forløbet, er nærmere beskrevet i lovforslagets

§§ 13-17 og bemærkningerne hertil.

Generelt kan det dog anføres, at det er afgørende, at forbedringsforløbet

sammensættes af foranstaltninger og pålæg, som er

egnede

til at understøtte

barnets eller den unges vej ud af kriminalitet og tilbage i trivsel, og at for-

anstaltningerne ikke er mere

indgribende,

end formålet tilsiger.

At foranstaltningerne og pålæggene skal være

egnede

indebærer, at der skal

være en sammenhæng mellem pålæggenes indhold og den ændring af ad-

færd, som ønskes hos barnet eller den unge. Det kan i den forbindelse gene-

relt anføres, at et forbedringsforløb altid bør indeholde pålæg om, at barnet

eller den unge afholder sig fra at begå kriminalitet under forløbet, da dette i

sagens natur vil være egnet til at understøtte formålet med at få den unge

bragt ud af kriminalitet.

Af andre relevante pålæg over for barnet eller den unge kan bl.a. fremhæ-

ves psykologbehandling vedrørende vredeshåndtering, hvis barnet eller den

unge udviser udadreagerende adfærd, eller pålæg om at barnet eller den

unge afholder sig fra at bruge euforiserende stoffer eller – i tilfælde af reelt

misbrug – pålæg om at deltage i misbrugsbehandling. Barnet eller den unge

vil endvidere kunne pålægges at tage imod tildeling af en kontaktperson,

hvis barnet eller den unge har behov for stabil og vedvarende voksenkon-

takt at støtte sig til for at holde fokus på de rette ting, som f.eks. uddannelse

og beskæftigelse frem for kriminalitet, eller pålægges at være hjemme på

bestemte tidspunkter f.eks. fredag og lørdag aften, hvis barnet eller den unge

flere gange har begået kriminalitet eller udvist negativ eller asocial adfærd i

disse tidsrum.

For at sikre at Ungdomskriminalitetsnævnet i sine afgørelser tager tilstræk-

keligt hensyn til karakteren af den unges kriminelle adfærd ved valget af

foranstaltninger, skal Ungdomskriminalitetsnævnet i sager om grovere per-

sonfarlig kriminalitet altid overveje, om der er behov for at anbringe barnet

eller den unge uden for hjemmet.

Dette foreslås at være tilfældet i sager om vold mod en person i offentlig tje-

neste eller hverv (straffelovens § 119, stk. 1), ildspåsættelse (straffelovens

§ 180), voldtægt (straffelovens § 216, herunder, jf. § 225), seksuelt forhold

til et barn under 15 år (straffelovens § 222, herunder, jf. § 225), forsætligt

drab (straffelovens §§ 237-239), uagtsomt manddrab under særligt skær-

pende omstændigheder (straffelovens § 241, 1. pkt., 2. led), grov vold og

særlig grov vold (straffelovens §§ 245-246), uagtsom legemsbeskadigelse

under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 1. pkt., 2.

led), hensættelse i hjælpeløs tilstand (straffelovens § 250), frihedsberøvelse

og menneskehandel (straffelovens §§ 261 og 262 a), afpresning af særligt

grov beskaffenhed (straffelovens § 281, jf. § 286) og røveri (straffelovens §

288). Nævnet vil i sagens natur kun kunne træffe afgørelse herom, hvis be-

tingelserne for at anbringe den unge uden for hjemmet er opfyldt. Nævnet

er ikke forpligtet til at overveje anbringelse i sager om simpel vold, som

f.eks. et knytnæveslag i nattelivet. Nævnet kan dog også i disse sager træffe

afgørelse om anbringelse, hvis det konkret vurderes at være relevant, og be-

tingelserne for anbringelse er opfyldt.

At foranstaltningerne og pålæggene i forbedringsforløbet ikke må være

mere

indgribende,

end formålet tilsiger, indebærer bl.a., at den tidsmæssige

udstrækning af forbedringsforløbet, herunder de indeholdte foranstaltninger

og pålæg, skal stå i rimeligt forhold til de problemer hos den unge, som for-

løbet tilsigter at løse. Forbedringsforløbet skal derfor indeholde en beskri-

velse af den forventede varighed af de enkelte foranstaltninger og pålæg.

Visse foranstaltninger og pålæg vil kunne tidsfæstes til bestemte perioder.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om pålæg om at færdiggøre fol-

keskolen eller pålæg om at deltage i misbrugsbehandling med henblik på at

blive stoffri. I sådanne tilfælde vil foranstaltningen ophøre, når den unge har

færdiggjort folkeskolen eller har gennemført misbrugsbehandlingen og er

stoffri.

I andre tilfælde, som f.eks. ved anbringelse uden for hjemmet eller pålæg

om at være hjemme på bestemte tidspunkter, er det imidlertid ikke muligt

på forhånd at vide, hvornår formålet med foranstaltningen er opnået. I disse

tilfælde må forbedringsforløbet tilrettelægges ud fra, at barnet eller den unge

vil være anbragt i en periode og angive, hvilke reaktioner der skal iværksæt-

tes henholdsvis under og efter endt anbringelse. Det vil herefter i forbin-

delse med kommunens løbende tilsyn med barnet eller den unge blive vur-

deret, om det fortsat er relevant at opretholde anbringelsen. Vurderer kom-

munen, at en anbringelse uden samtykke ikke længere varetager formålet,

skal kommunen indbringe sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet, med

henblik på at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt foranstaltningen skal

opretholdes eller om forbedringsforløbet skal ændres. Om tilsynet med bar-

net eller den unge under forbedringsforløbet henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2

og 2.2.2.4.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 12-17 og bemærkninger hertil.

Det foreslås endvidere, at barnet eller den unge skal underlægges tilsyn fra

både ungekriminalforsorgen og kommunen for at sikre, at barnet eller den

unge efterlever nævnets afgørelse.

Efterlever barnet eller den unge ikke nævnets afgørelse kan både ungekri-

minalforsorgen og kommunalbestyrelsen indbringe sagen for nævnet på ny

med henblik på, at nævnet kan fastsætte andre og eventuelt skærpede foran-

staltninger for barnet eller den unge. I sager, hvor barnet eller den unge ikke

kan bringes til at efterleve Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, og hvor

forældremyndighedsindehaverne heller ikke ses at have den tilstrækkelige

evne og motivation til at bidrage til, at barnet eller den unge bringes ud af

kriminalitet og tilbage i trivsel, vil det ofte være relevant at anbringe barnet

eller den unge uden for hjemmet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2

og §§ 50 og 54 og bemærkninger hertil.

2.1.2.7.2.1. Anbringelser som led i forbedringsforløb

I alvorligere sager, hvor det vurderes, at barnets eller den unges problemer

ikke kan afhjælpes i hjemmet, kan nævnet anbringe barnet eller den unge

uden for hjemmet i en periode, herunder på åbne, delvist lukkede og sikrede

døgninstitutioner.

Der ændres ikke på kriterierne for, hvornår et barn eller en ung kan anbrin-

ges uden for hjemmet, herunder med eller uden samtykke eller på en delvist

lukket døgninstitution, sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling.

Kriterierne for anbringelse i lovforslagets §§ 14-17 svarer til kriterierne her-

for i lov om social service og forudsættes administreret i overensstemmelse

hermed. En anbringelse vil således altid ske med udgangspunkt i, hvad der

er bedst for barnet eller den unge, idet anbringelsens formål er at hjælpe bar-

net eller den unge tilbage i trivsel.

Det bemærkes, at det fremgår af den politiske aftale af 29. juni 2018 om en

reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, at aftalepartierne vil skabe

ensartede rammer og regler på sikrede døgninstitutioner og delvis lukkede

døgninstitutioner, så det sikres, at de unge mødes med en forudsigelig og

tryg hverdag, der understøtter, at den unge kommer tilbage på ret kurs.

Det følger bl.a. af aftalen, at der skal lovfæstes klare krav til en virksom ind-

sats, herunder krav om at der skal arbejdes målrettet med at forebygge ny

kriminalitet. Der skal endvidere indføres en pligt til at fastsætte husordener,

som skal ensrettes i videst muligt omfang på tværs af henholdsvis de delvis

lukkede og sikrede døgninstitutioner, at der vil blive fastsat en række ob-

ligatoriske krav til husordenernes indhold på bekendtgørelsesniveau, og at

der skal være klare og mærkbare konsekvenser forbundet med overtrædelse

af husordenen – der indføres i den forbindelse mulighed for at anvende fy-

sisk magt for bringe overtrædelser af husordenen til ophør. Herudover skal

sikkerheden styrkes gennem bl.a. videoovervågning af indendørs fællesare-

aler og døralarmer på de unges værelser.

Den indsats og de rammer, som unge, der anbringes på en sikret eller delvis

lukket døgninstitutioner, som led i deres forbedringsforløb, møder under de-

res anbringelse vil således også blive styrket.

2.1.2.8. Retsmidler mod Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

2.1.2.8.1. Administrativ rekurs

Det er afgørende – ikke mindst af hensyn til barnets eller den unges tarv –

at sagerne kan afgøres hurtigt, så der kan opnås en hurtig afklaring på situ-

ationen.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser bør derfor som udgangspunkt

være endelige administrative afgørelser, der ikke kan indbringes for en an-

den administrativ myndighed. Der er herved lagt vægt på, at afgørelserne –

i modsætning til f.eks. kommunernes afgørelser om støtteforanstaltninger

eller ungepålæg i dag – i alle sager bliver truffet af et uafhængigt nævn.

Følgende afgørelse vil dog – henset til deres indgribende karakter – kunne

indbringes for Ankestyrelsen:



Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en

institution, indlægges på et sygehus eller benyttelse af et børnehus,

jf. lovforslagets § 32.



Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. lovforslagets § 14,

stk. 2-4.



Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. lovforslagets §

22.



Anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger, jf.

lovforslagets § 15.



Anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. lovforslagets § 16.



Anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. lovforslagets § 17.



Ændring af anbringelsessted, jf. lovforslagets § 24.



Tilbageholdelse under en anbringelse, jf. § 11, stk. 1 og 2, i lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovforslagets § 18.

Sådanne afgørelser træffes i det eksisterende system af børn- og ungeudval-

get med klageadgang til Ankestyrelsen. Det vil de også blive fremadrettet i

sager vedrørende børn og unge, der er ikke underlagt en afgørelse fra Ung-

domskriminalitetsnævnet. Der skabes således parallelitet i forhold til klage-

mulighederne for denne type afgørelser.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser vil herudover kunne påklages til

Folketingets Ombudsmand, hvis betingelserne i ombudsmandsloven i øv-

rigt er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at ombudsmanden ikke har

kompetence til at ændre en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed,

men kan fremsætte kritik, angive henstillinger til sagens behandling samt i

øvrigt fremsætte sin opfattelse af sagen, jf. ombudsmandsloven § 22.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 55 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.8.2. Domstolsprøvelse

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, jf.

grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt. Domstolsprøvelse af en afgørelse fra Ung-

domskriminalitetsnævnet vil være undergivet de almindelige regler for

domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser.

Ligesom i det eksisterende system (se pkt. 2.1.3.2 ovenfor) vil der herud-

over gælde en særlig adgang til domstolsprøvelse af Ankestyrelsens afgø-

relser efter den foreslåede § 55 i forbindelse med en klage over nævnets af-

gørelse. Det er således en forudsætning for denne lettere domstolsprøvelse,

at muligheden for at klage til Ankestyrelsen forinden er udnyttet.

Ankestyrelsens afgørelser efter § 55 vil kunne indbringes for domstolene ef-

ter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admini-

strativt bestemt frihedsberøvelse med de tilpasninger, der følger af §§ 170-

172 i lov om social service, Sagen vil således skulle forelægges retten inden

5 søgnedage (hverdage), hvis den administrativt frihedsberøvede begærer

det. Det er den myndighed, som har besluttet anbringelsen, der skal fore-

lægge sagen for retten. Forelæggelse for retten er ikke til hinder for gennem-

førelse af anbringelsen.

Hvis Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse har været for Ankestyrelsen,

og Ankestyrelsens afgørelse herefter indbringes for domstolene, vil behand-

lingen heraf ved domstolene være identisk med behandlingen efter §§ 170-

172 i lov om social service. Byretten skal således under hovedforhandlin-

gen tiltrædes af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et rets-

medlem der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi,

og byrettens dom kan ikke indbringes for landsretten uden Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 56 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.9. Forholdet til de strafferetlige sanktioner

Det foreslås, at domstolene i straffesager vedrørende unge i alderen 15-17

år som vilkår til en betinget dom eller som tillægsforanstaltning til ubetin-

get dom skal kunne bestemme, at den unge skal efterleve en eventuel afgø-

relse fra Ungdomskriminalitetsnævnet.

Domstolene vil ved vurderingen af, om der skal fastsættes et sådant vilkår

eller en sådan tillægsforanstaltning foretage en vurdering af, om den unge

er i nævnets målgruppe. Domstolene skal endvidere tage hensyn til den un-

ges alder.

2.1.2.9.1. Samspillet med ungdomssanktionen

Ungdomssanktionen giver domstolene mulighed for at bestemme, at en ung,

der er over den kriminelle lavalder, men ikke var fyldt 18 år på gernings-

tidspunktet, og som har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden

alvorlig kriminalitet, skal undergive sig struktureret, kontrolleret socialpæ-

dagogisk behandling af 2 års varighed, herunder bestemme at den unge skal

anbringes uden for hjemmet i en periode, jf. straffelovens § 74 a.

Ungdomssanktionsforløbet har således ligesom det foreslåede forbedrings-

forløb fokus på at fastsætte et længerevarende socialpædagogisk forløb for

den unge, og forfølger dermed i vidt omfang det samme formål.

Ungdomssanktionen har imidlertid en smallere målgruppe end Ungdom-

skriminalitetsnævnet, idet den bl.a. alene kan benyttes til unge i alderen 15-

17 år og stiller højere krav til den unges sociale profil og krav til den for-

ventede straf. En anbringelse på en døgninstitutioner som led i en idømt

ungdomssanktion sker endvidere på andre betingelser end de, der vil finde

anvendelse, når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om anbrin-

gelse med eller uden samtykke. Anbringelsen som led i ungdomssanktionen

er således ikke baseret på de kriterier, som kendes fra lov om social service

§§ 52 og 58. Det skyldes, at ungdomssanktionen er en sanktion, som pålæg-

ges den unge som følge af begået kriminalitet og ikke som en social foran-

staltning.

Ungdomssanktionen giver således domstolene mulighed for som et led i

dommen at sætte hurtigt og konsekvent ind over for unge mellem 15 og 17

år, der har begået alvorlig kriminalitet og samtidig har massive sociale pro-

blemer. Det foreslås at denne sanktionsmulighed bevares.

Domstolene skal således også fremadrettet idømme en ung en ungdoms-

sanktion, hvis den unge findes egnet til hertil. Gennemførelse af ungdoms-

sanktionen og den forudsatte socialpædagogiske indsats kan iværksættes

umiddelbart efter dommen.

Idømmes den unge en ungdomssanktion, vil den unge ikke også skulle hen-

vises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det samme gør sig gældende, hvis

den unge begår ny kriminalitet i den periode, hvor den unge er pålagt ung-

domssanktionen, idet domstolene i stedet vil have mulighed for at forlænge

den unges ungdomssanktionsforløb.

Idømmelse af en ungdomssanktion vil endvidere absorbere et eventuelt for-

bedringsforløb fastlagt af Ungdomskriminalitetsnævnet, som den unge alle-

rede er underlagt. Forbedringsforløbet vil herefter blive anset for afsluttet,

og den socialpædagogiske indsats vil fortsætte som led i det 2-årige ung-

domssanktionsforløb.

Ovenstående skal navnlig ses i lyset af to forhold. For det første kan en ung

alene idømmes ungdomssanktion eller pålægges et forbedringsforløb for

kriminalitet begået fra det fyldte 15. år til fyldte 18. år, og forløbene er nor-

malt af to års varighed. Der er derfor reelt ikke tidsmæssig mulighed for, at

foranstaltningerne meningsfuldt kan ligge i forlængelse af hinanden. For det

andet ville det modsatte – hvor forbedringsforløbet ville træde i stedet for

en ungdomssanktion – betyde, at retten i stedet ville skulle idømme den unge

en ubetinget straf (som er alternativet til en ungdomssanktion) og henvise

sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet. Den unge ville dermed først kunne

få sit forbedringsforløb efter endt afsoning frem for, at den unge, hvis han

eller hun idømmes en ungdomssanktion, med det samme ville påbegynde et

forløb med en socialpædagogisk indsats.

Findes den unge ikke egnet til at blive idømt en ungdomssanktion, vil dom-

stolene idømme den unge en ubetinget fængselsstraf. Efter endt afsoning vil

den unge efter domstolens henvisning få sin sag behandlet i Ungdomskri-

minalitetsnævnet.

2.1.2.9.2. Samspillet med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt el-

ler andre hjælpeforanstaltninger

En ungdomskontrakt er en aftale, som indebærer, at en ung forpligter sig til

at holde sig kriminalitetsfri i en periode og deltage i nærmere definerede ak-

tiviteter, mod at anklagemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning.

Et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt har således ligesom det fo-

reslåede forbedringsforløb fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet fokus på

at fastsætte et socialpædagogisk forløb for den unge, og forfølger dermed i

vidt omfang det samme formål.

Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt anvendes typisk i sager ved-

rørende unge på 15-17 år, der har begået berigelseskriminalitet, herunder

f.eks. indbrudstyveri eller andet tyveri og visse grovere hærværksforhold.

Det er udelukket at anvende ungdomskontrakt ved vold, eller hvis vold ind-

går i kriminaliteten. Det er ligeledes udelukket at anvende ungdomskontrakt

ved røveri, groft hærværk og narkotikakriminalitet, der ikke isoleret set ville

kunne afgøres med advarsel eller bøde. Ungdomskontrakt kan heller ikke

anvendes ved brugstyveri af bil eller motorcykel.

Det er en forudsætning for anvendelsen af ungdomskontrakt, at den unge er

15-17 år på gerningstidspunktet, at de sociale myndigheder efter en under-

søgelse af den unges forhold skønner, at der kan anvendes en ungdomskon-

trakt, og at den unge i retten afgiver en uforbeholden tilståelse, hvis rigtig-

hed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende omstændigheder.

Målgruppen for tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt kan have et

vist sammenfald med målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det afgørende ved vurderingen af, om en ung skal have et tiltalefrafald med

vilkår om ungdomskontrakt eller i stedet skal have sin sag behandlet ved

domstolene med påstand om henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet vil

således være, om den unge må anses for at være kommet ind i et mere fast

kriminalitetsmønster. Det vil i praksis sige, om den unge er kendetegnet ved

en række særlige risikofaktorer, der gør vedkommende særligt udsat for at

begå yderligere kriminalitet. Politiet vil ved oversendelsen af sagen til an-

klagemyndigheden tilkendegive, om disse risikofaktorer – efter politiets op-

fattelse – gør sig gældende for den unge, og derfor er omfattet af Ungdom-

skriminalitetsnævnets kompetence.

Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt bør således fremadrettet

alene benyttes i sager, hvor den unge ikke er kendetegnet ved en række sær-

lige risikofaktorer, der gør vedkommende særligt udsat for at begå yderli-

gere kriminalitet. Hvis den unge er omfattet af Ungdomskriminalitetsnæv-

nets kompetence, vil sagen som udgangspunkt skulle behandles i nævnet –

og dermed også som en straffesag ved domstolene.

Det skal dog bemærkes, at der ved vurderingen endvidere skal tages hensyn

til den unges alder, idet der kan forekomme sager, hvor en henvisning til

nævnet ikke ville kunne nå at blive effektueret eller vil være unødigt res-

sourcetung i forhold til, hvad der kan nå at iværksættes over for den unge.

Det skal således vurderes, om der er mulighed for, at den unge henset til sin

alder kan nå at gennemføre et meningsfuldt forløb pålagt af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet. Udgangspunktet for anklagemyndighedens vurdering er, om

den unge på det forventede domstidspunkt vil være fyldt 18 år eller vil fylde

18 år senest 3 måneder efter den dato, hvor der forventes at falde dom i sa-

gen.

Tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt vil endvidere ikke kunne

bruges i sager, hvor den unge allerede er pålagt et forbedringsforløb af Ung-

domskriminalitetsnævnet. I sådanne sager skal sagen indbringes for retten

og vil endvidere blive genindbragt for Ungdomskriminalitetsnævnet, der vil

tage stilling til, om forbedringsforløbet skal ændres.

Tiltalefrafald med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om so-

cial service, anvendes kun undtagelsesvist, hvis de sociale myndigheder

indstiller dette.

2.1.2.9.3. Samspillet med betinget straf med vilkår om hjælpeforanstaltnin-

ger efter § 52 i lov om social service

Hvis en straffesag mod en ung mellem 15 og 17 år kan afgøres med en be-

tinget dom med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social

service, skal det fremover vurderes, om sagen i stedet bør afgøres med en

betinget dom med vilkår om at efterleve en afgørelse fra Ungdomskrimina-

litetsnævnet.

Sagen bør henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, når den unge vurderes

at være omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence. Der vil så-

ledes som udgangspunkt skulle ske henvisning i alle sager vedrørende per-

sonfarlig kriminalitet samt i sager om anden alvorlig kriminalitet, hvor den

unge samtidig er kendetegnet ved en række særlige risikofaktorer, der gør

vedkommende særligt udsat for at begå yderligere kriminalitet.

Domstolene skal ved vurderingen af, om en sag skal henvises til Ungdom-

skriminalitetsnævnet tage hensyn til den unges alder. Der vil således kunne

være tilfælde, hvor det – fordi den unge er tæt på at fylde 18 år – ikke vil

give mening at henvise sagen til nævnet med henblik på fastsættelse af for-

anstaltninger, henset til at foranstaltningerne vil ophøre, når den unge fyl-

der 18 år.

Udgangspunktet er, at sagen ikke skal henvises til Ungdomskriminali-

tetsnævnet som en del af den betingede dom, hvis der på domstidspunktet

er mindre end 3 måneder til, at den unge fylder 18 år. Det bemærkes, at der

vil gå omkring 14 dage fra endelig dom til behandling af sagen i nævnet, og

at der herefter må påregnes et vist tidsrum til at den ansvarlige kommune,

kan iværksætte de pålagte foranstaltninger.

Der henvises til lovforslaget §§ 10 og 62, nr. 2, samt bemærkningerne her-

til.

Henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet vil være en del af anklage-

myndighedens påstand.

Hvis den unge ikke overholder vilkårene for den betingede dom, herunder

efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, vil ungekriminalforsor-

gen underrette anklagemyndigheden herom med henblik på at der tages stil-

ling til, om der skal ske udløsning af reststraffen. Den unge vil også fortsat

være underlagt Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse efter at have ud-

stået sin reststraf. Der er tale om en bindende forvaltningsretlig afgørelse,

hvis gyldighed ikke påvirkes af udløsning af reststraffen. En efterfølgende

manglende overholdelse af nævnets afgørelse vil imidlertid i sagens natur

ikke længere kunne føre til udløsning af den betingede fængselsstraf, men

ville skulle håndteres med en genindbringelse af sagen for nævnet, jf. den

foreslåede § 21 og bemærkningerne hertil.

2.1.2.9.4. Samspillet med ubetinget straf

En straffesag ved domstolene og behandlingen af en sag i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet har to forskellige formål. En straffesag skal fastlægge ansvar

for en kriminel handling og fastsætte straf. En afgørelse fra Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet har til formål at understøtte den unge i en kriminalitetsfri til-

værelse fremrettet. Der kan således være behov for, at den unge efter endt

afsoning underlægges et længerevarende forløb med henblik på at under-

støtte en kriminalitetsfri tilværelse fremadrettet.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens kapi-

tel om andre retsfølger, hvoraf det fremgår, at retten kan bestemme, at en

person under 18 år som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf

skal efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet, hvis den pågældende dømmes for at have begået

personfarlig kriminalitet eller dømmes for at have begået anden alvorlig kri-

minalitet, og samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere

kriminalitet.

Formålet med den nye bestemmelse er at sikre, at unge, der idømmes en

ubetinget fængselsstraf, kan få deres sag behandlet i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, så de kan indgå i et længerevarende forløb med henblik på at

komme tilbage i en kriminalitetsfri hverdag, hvor de under forløbet følges

og støttes tæt af både den ansvarlige kommune og ungekriminalforsorgen.

Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 64, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Sagen bør henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, når den unge vurderes

at være omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence. Der vil så-

ledes som udgangspunkt skulle ske henvisning i alle sager vedrørende per-

sonfarlig kriminalitet samt i sager om anden alvorlig kriminalitet, hvor den

unge samtidig er kendetegnet ved en række særlige risikofaktorer, der gør

vedkommende særligt udsat for at begå yderligere kriminalitet.

Domstolene skal ved vurderingen af, om en sag skal henvises til Ungdom-

skriminalitetsnævnet, tage hensyn til den unges alder. Der vil således kunne

være tilfælde, hvor det – fordi den unge er tæt på at fylde 18 år – ikke vil

give mening at henvise sagen til nævnet med henblik på fastsættelse af for-

anstaltninger, henset til at foranstaltningerne vil ophøre, når den unge fyl-

der 18 år.

Udgangspunktet er, at sagen ikke skal henvises til nævnet som en del af den

ubetingede dom, hvis der fra det forventede prøveløsladelses- eller løsladel-

sestidspunkt er mindre end 3 måneder til, at den unge fylder 18 år.

Hvis den unge prøveløslades, men genindsættes før sagen kan behandles i

nævnet, kan nævnet senere afvise at behandle sagen, hvis den unge er fyldt

18 år, jf. lovforslagets § 42, stk. 1, 2. pkt.

Henvisningen til Ungdomskriminalitetsnævnet vil være en del af anklage-

myndighedens påstand. Der henvises til lovforslagets § 10 og bemærknin-

ger hertil.

Efter straffelovens § 39, stk. 2, kan det fastsættes som vilkår for prøveløsla-

delse, at den prøveløsladte i hele prøvetiden eller en del af denne undergi-

ves tilsyn. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i straffelovens §

57. Kriminalforsorgen kan således fremadrettet som et vilkår for prøveløsla-

delse fastsætte vilkår om, at den unge skal efterleve ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelse.

Hvis en ung, der er prøveløsladt, ikke overholder vilkårene for prøveløsla-

delsen – f.eks. et vilkår om at efterleve Ungdomskriminalitetsnævnets afgø-

relse – kan kriminalforsorgen tildele en advarsel, ændre vilkårene eller for-

længe prøvetiden inden for længstetiden, jf. straffelovens § 39. Kriminal-

forsorgen kan endvidere under særlige omstændigheder bestemme, at den

unge skal indsættes til udståelse af reststraffen, jf. straffelovens § 40, stk. 2

og 3.

Se nærmere herom i de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2 og 2.2.2.3 og

bemærkninger til § 49.

2.1.2.10. Forholdet til den sociale lovgivning

2.1.2.10.1. Netværkssamråd

Netværkssamrådet, jf. § 57 c i lov om social service, har i vidt omfang

samme målgruppe som Ungdomskriminalitetsnævnet.

Behandlingen af en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet vil træde i stedet for

afholdelse af et netværkssamråd.

2.1.2.10.2.Børnefaglige undersøgelser efter § 50 i lov om social service

Når en sag behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, skal kommunalbesty-

relsen udarbejde en ungefaglig undersøgelse, jf. lovforslagets § 29. Den un-

gefaglige undersøgelse vil i disse sager erstatte den børnefaglige undersø-

gelse, jf. § 50 i lov om social service.

Hvis der under barnets eller den unges forbedringsforløb viser sig forhold,

som kommunen mener giver behov for nye undersøgelser af et barns eller

en ungs forhold, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en børnefaglig un-

dersøgelse efter reglerne i § 50 i lov om social service. Vurderingen af, om

der er behov for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse i sager vedrø-

rende børn eller unge, hvor der tidligere er udarbejdet en ungefaglig under-

søgelse, vil være identisk med den vurdering, som kommunerne i dag fore-

tager af, hvorvidt der er behov for en ny børnefaglig undersøgelse i sager,

hvor der allerede foreligger en børnefaglig undersøgelse.

Den nye børnefaglige undersøgelse kan herefter danne grundlag for en even-

tuel ny forelæggelse af sagen for Ungdomskriminalitetsnævnets, jf. lovfor-

slagets § 21.

For så vidt angår kommunens muligheder for at træffe afgørelser vedrørende

et barn eller en ung, der er underlagt et forbedringsforløb, henvises til pkt.

2.1.2.10.3.1 og lovforslagets § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 1, samt bemærk-

ningerne hertil.

2.1.2.10.3. Afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen og børn- og un-

geudvalget

Ungdomskriminalitetsnævnet er et nævn målrettet længerevarende krimina-

litetsforbyggende indsatser med fokus på at bringe et barn eller en ung til-

bage i trivsel. For at sikre fleksibilitet i forhold til det enkelte barn eller ung,

er der herudover behov for, at der bibeholdes en vis autonomi i forhold til

kommunalbestyrelsens indsats over for et barn eller ung i forhold til afgø-

relser, som på grund af deres mindre indgribende karakter ikke kræver fo-

relæggelse for Ungdomskriminalitetsnævnet. Hertil kommer, at der findes

tilbud i lov om social service med et indhold, som ikke er sammenfaldende

med indholdet af afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, og som derfor

skal bibeholdes.

Der er af denne årsag en visse afgørelser vedrørende målgruppen, som fort-

sat vil blive truffet af enten kommunalbestyrelsen eller børn- og ungeudval-

get.

2.1.2.10.3.1. Kommunalbestyrelsen

Efter § 57 d i lov om social service skal kommunalbestyrelsen i forbindelse

med løsladelse af unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været vare-

tægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, give den unge et tilbud om

udslusning. Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden

løsladelsen, have en varighed på mindst 6 måneder samt have et omfang,

der mindst svarer til en kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6, i lov om social

service. Etablering af tilbuddet inden løsladelse skal så vidt muligt sikre, at

den unge ikke står uden relevant støtte i forbindelse med løsladelse. Udslus-

ningsordningen kan bl.a. støtte den unge i at finde bolig, skabe en struktu-

reret hverdag, finde uddannelse eller arbejde, administrere sin økonomi,

styrke sit netværk eller finde fritidstilbud. Udslusningsordningen har såle-

des et bredere sigte end foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov om social

service. Forpligtelsen til at tilbyde udslusning erstatter ikke kommunens for-

pligtelse til at iværksætte støtte efter lov om social service i øvrigt.

Med lovforslaget ændres der ikke på kommunens pligt til at tilbyde udslus-

ning til unge, der løslades fra frihedsstraf, varetægtsfængsling eller vare-

tægtssurrogat. Forbedringsforløbet træder ikke i stedet for et udslusningstil-

bud, men fastsætter yderligere støtte til den unge i tillæg til udslusningen,

der har et bredere sigte end støtte efter § 52 i lov om social service. Er der i

forbindelse med et udslusningsforløb fastsat foranstaltninger, skal det

fremgå af kommunens indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. lov-

forslagets § 33, om disse bør videreføres.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser vil have fokus på barnet eller den

unge og dennes familie, dog således at det primære fokus er på barnet eller

den unge, som afgørelsen vedrører. Det vil derfor fortsat være kommunal-

bestyrelsen, der skal træffe afgørelse vedrørende et eventuelt forældrepålæg

til forældrene, jf. § 57 a i lov om social service. Ungdomskriminalitetsnæv-

net kan efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5, henstille til kommu-

nen, at kommunen skal overveje, om nævnets afgørelse skal suppleres med

et forældrepålæg. Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at kommu-

nerne allerede i dag skal overveje anvendelsen af forældrepålæg i de sager,

hvor Ungdomskriminalitetsnævnet fremover vil give en henstilling til kom-

munen herom.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere fortsat træffe afgørelse om hjemgivelse

i sager, hvor barnet eller den unge er anbragt med samtykke, jf. lovforsla-

gets § 22, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal straks orientere Ungdomskri-

minalitetsnævnet, hvis kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse. Hjem-

givelse i sager, hvor barnet eller den unge er anbragt uden samtykke, be-

handles af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. lovforslagets § 22, stk. 1.

Det vil endvidere fortsat være kommunalbestyrelsen, der efter § 68 b, stk.

1, i lov om social service, træffer afgørelse om valg om konkret anbringel-

sessted i overensstemmelse med forbedringsforløbet, jf. lovforslagets § 19.

Der ændres ikke på myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption, jf.

§§ 68 d-68 g i lov om social service, eller samvær og kontakt, jf. § 71 i lov

om social service.

Kommunalbestyrelsen vil herudover fortsat træffe afgørelse om ændret an-

bringelsessted, jf. § 69 i lov om social service, hvis der er tale om samtyk-

kebaseret afgørelse. Foreligger der ikke samtykke, skal sagen indbringes for

Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. lovforslaget § 24, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen bibeholder uændret adgangen til at træffe afgørelse

om behandling, uddannelse mv. under en anbringelse, jf. § 69 i lov om so-

cial service.

Kommunalbestyrelsen bibeholder endvidere uændret adgangen til at træffe

afgørelse om fastholdelse og tilbageholdelse under en anbringelse på delvist

lukkede døgninstitutioner og afdelinger, jf. §§ 12-13 i lov om voksenansvar

for anbragte børn og unge.

Kommunalbestyrelsen vil herudover fortsat kunne træffe en række samtyk-

kebaserede afgørelser om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, i lov om social

service, som supplerer Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Der henvi-

ses til lovforslagets § 54, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

2.1.2.10.3.2. Børn- og ungeudvalget

Børn- og ungeudvalget vil fortsat træffe afgørelse om lægelig undersøgelse

og behandling uden samtykke, jf. § 63 i lov om social service.

Der ændres ikke på myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption, jf.

§§ 68 d-68 g i lov om social service, eller samvær og kontakt, jf. § 71 i lov

om social service.

Børn- og ungeudvalget beholder endvidere uændret sin kompetence til at

træffe foreløbige afgørelser, jf. § 75 i lov om social service. Børn- og unge-

udvalget skal underrette Ungdomskriminalitetsnævnet om foreløbige afgø-

relser, som vedrører:



Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en

institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus,

jf. § 51 i lov om social service,



anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 58 i lov om so-

cial service,



anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger, jf.

§ 63 a, stk. 1, i lov om social service,



anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 63 b, stk. 1, i lov om

social service,



anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 63 c, stk.1 og 3, i lov

om social service,



videreførelse af en anbringelse ud over 3 år, jf. § 68 a i lov om so-

cial service,



ændring af anbringelsessted, jf. § 69, stk. 3 i lov om social service,



tilbageholdelse under en anbringelse, jf. § 11, stk. 1 og 2, i lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge.

En foreløbig afgørelse (formandsafgørelse) har efter godkendelse af børn-

og ungeudvalget gyldighed i 1 måned – dog 2 måneder for ungefaglige un-

dersøgelser. Hvis kommunalbestyrelsen mener, at der herudover fortsat er

grundlag for den afgørelse, som blev truffet foreløbigt, skal kommunalbe-

styrelsen forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet inden 1 måned

efter iværksættelsen.

2.1.2.10.3.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder

regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndig-

heder på det sociale område (statsforvaltningen og Ankestyrelsen) skal be-

handle sager på det sociale område.

Loven har bl.a. til formål at sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når

de sociale myndigheder behandler sager, samt at fastlægge struktur og

grundlæggende principper for administration af sociale sager, jf. § 1 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område. Loven indehol-

der bl.a. regler om borgerens rettigheder, fastlæggelse af opholdskommu-

nen, oplysningspligter og klageregler mv. Loven finder bl.a. anvendelse på

kommunalbestyrelsens og Ankestyrelsens sagsbehandling efter lov om so-

cial service.

Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling og borgernes rettigheder i

sager, der behandles af Ungdomskriminalitetsnævnet, vil ikke være regule-

ret af lov om retssikkerhed på det sociale område, men vil i stedet blive re-

guleret af den foreslåede nye lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

som i vidt omfang indeholder regler svarende til reglerne i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område. Herudover reguleres næv-

nets sagsbehandling af de almindelige regler i forvaltningsloven, lov om of-

fentlighed i forvaltningen mv., samt af administrative forskrifter på områ-

det, herunder nævnets forretningsorden, jf. den foreslåede § 8.

Kommunalbestyrelsens og Ankestyrelsens behandling af sager omfattet af

den foreslåede nye lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil fortsat

være reguleret i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde. Kommunalbestyrelsen og Ankestyrelsen vil således skulle behandle

disse sager efter samme regler, som gælder for disse myndigheders behand-

lingen af sager omfattet af lov om sociale service. Forvaltningsloven og lov

om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse for behand-

lingen af sådanne sager.

2.2. Styrket opfølgning over for børn og unge mellem 10 og 17 år

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Kommunens tilsyn mv. over for børn og unge mellem 10 og 17 år

2.2.1.1.1. Børn og unge underlagt foranstaltninger efter lov om social ser-

vice

Kommunernes generelle forpligtelse til opfølgning i forhold til foranstalt-

ninger iværksat efter lov om social service er reguleret i lovens § 70, stk. 1.

Efter bestemmelsen skal kommunen senest 3 måneder efter, at der er iværk-

sat en foranstaltning over for et barn eller en unge, vurdere, om indsatsen

skal ændres, og om handleplanen, jf. pkt. 2.1.1.4.3, skal revideres. Efter de

første 3 måneder af forløbet skal kommunen med højst 6 måneders mellem-

rum vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres.

Bestemmelsen i § 70 er en minimumsregel, hvilket indebærer at kommunen

som minimum skal vurdere den enkelte sag mindst to gange årligt. Kommu-

nen er således forpligtet til at foretage den opfølgning, som er nødvendig,

hvilket i nogle sager vil nødvendiggøre hyppigere opfølgning end to gange

årligt.

Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med, at foranstaltninger efter §

52, stk. 3, i lov om social service, som udgangspunkt skal ophøre, når for-

målet med foranstaltningen er nået, når foranstaltningen ikke længere op-

fylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. § 68, stk. 1, i lov om

social service.

Særligt for så vidt angår børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, føl-

ger det af § 70, stk. 2, jf. stk. 1, og § 148, stk. 1, i lov om social service, at

vurderingen af indsatsen og behovet for revidering af handleplanen skal ske

på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge og efter kon-

takt med forældremyndighedsindehaverne. Dette tilsyn skal omfatte mindst

to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med bar-

net eller den unge. Forud for hjemgivelse skal kommunen revidere handle-

planen på ny og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen,

jf. § 68, stk. 11, 1. pkt., i lov om social service.

Vurderer kommunen, at en indsats skal ændres (eller helt ophøre), kan kom-

munen som udgangspunkt træffe afgørelse herom, hvis betingelserne for

iværksættelse af den ændrede foranstaltning, f.eks. en anbringelse uden for

hjemmet eller et ungepålæg, er til stede.

Visse ændringer skal dog altid forelægges kommunens børn- og ungeudvalg

til afgørelse. Det gælder f.eks. ændringer, der indebærer anbringelse uden

for hjemmet uden samtykke, jf. § 58, stk. 1, i lov om social service, anbrin-

gelse på delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger, sikrede døgninsti-

tutioner eller særligt sikrede afdelinger, jf. §§ 63 a-c i lov om social service,

eller ændring af anbringelsessted, når der ikke kan opnås samtykke, jf. § 69,

stk. 3, i lov om social service.

Hvis et barn eller en ung modsætter sig foranstaltninger iværksat efter lov

om social service, må kommunen overveje at iværksætte andre foranstalt-

ninger, herunder eventuelt anbringe den unge uden for hjemmet, hvis betin-

gelserne herfor er opfyldt.

Ungepålæg kan søges gennemført i medfør af § 64, stk. 4, jf. stk. 2, 2. pkt.,

hvorefter politiet yder bistand til kommunerne i forbindelse med at hente og

bringe den unge til stedet, hvor ungepålægget skal opfyldes.

2.2.1.1.2. Særligt om unge underlagt strafferetlige foranstaltninger

Kommunernes har ved siden af pligten til at følge op på foranstaltninger

iværksat efter lov om social service også visse pligter relateret til opfølg-

ning over for unge, der er idømt strafferetlige foranstaltninger. Det drejer

sig om unge, der er varetægtsfængslet, idømt betingede domme, idømt ung-

domssanktion, har modtaget tiltalefrafald med vilkår eller prøveløslades.

Kommunen har over for unge, der er meddelt tiltalefrafald med vilkår om

ungdomskontrakt, det overordnede ansvar for, at de foranstaltninger, som

følger af kontrakten, bliver iværksat, ligesom kommunen fører tilsyn med,

at den unge overholder de forpligtelser, som følger af foranstaltningerne.

Kommunen varetager desuden i almindelighed tilsynet med unge under 18

år, der er idømt en betinget straf, når der til dommen er knyttet vilkår om til-

syn.

For så vidt angår unge, der er idømt en ungdomssanktion, skal kommunens

vurdering af indsats og handleplan, jf. ovenfor under pkt. 2.2.1.4.1. særligt

vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæf-

tigelse, jf. § 70, stk. 3, i lov om social service. Forud for hjemgivelse fra an-

bringelse skal kommunen endvidere revidere handleplanen særligt i relation

til, hvordan mål om uddannelse eller beskæftigelse nås, jf. § 68, stk. 11, 2.

pkt., i lov om social service. Den unge skal desuden under hele forløbet være

tilknyttet en koordinator, som fungerer som den unges rådgiver, sikrer sam-

menhængen i forløbet og afholder møder med den unge, forældrene og an-

dre relevante parter med henblik på at fastholde de målsætninger, der er fast-

lagt i handleplanen, jf. § 54 a i lov om social service.

Endelig skal kommunen tilbyde såkaldt udslusning til unge under 18 år, der

har afsonet en ubetinget frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt

i varetægtssurrogat, jf. § 57 d, stk. 1, i lov om social service. Udslusningen

skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen, have en varighed på mindst

6 måneder og mindst antage et omfang svarende til en kontaktperson.

2.2.1.2. Kriminalforsorgens tilsyn med unge underlagt strafferetlige foran-

staltninger

Reglerne for kriminalforsorgens gennemførelse af tilsyn og vilkår i forbin-

delse med betingede domme og prøveløsladelse findes i lov om fuldbyrdelse

af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, samt i

bekendtgørelse nr. 1013 af 9. august 2017 om kriminalforsorgens tilsyn med

prøveløsladte, betinget dømte m.v. (tilsynsbekendtgørelsen), bekendtgø-

relse nr. 590 af 30. april 2015 om kriminalforsorgens reaktioner ved over-

trædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom mv., cirkulære

nr. 9842 af 4. september 2017 om kriminalforsorgens tilsyn med prøve-

løsladte, betinget dømte m.v. (tilsynscirkulæret) og vejledning nr. 9843 af

4. september 2017 om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betin-

get dømte m.v. (tilsynsvejledningen).

Efter disse regler er udgangspunktet, at kriminalforsorgen gennemfører til-

syn og andre vilkår, som er knyttet til en betinget dom eller en prøveløsla-

delse.

Kommunen varetager imidlertid i almindelighed tilsynet med unge under 18

år, der er idømt en betinget dom, når der til dommen er knyttet vilkår om til-

syn, jf. pkt. 2.2.1.1.

Er den unge under 18 år idømt en betinget dom med vilkår om ”anger ma-

nagement”, hvilket kan være relevant i sager om vold eller trusler, vil der

normalt tillige blive fastsat vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i 1 år. Kri-

minalforsorgens tilsyn i disse sager er således et supplement til det tilsyn,

som varetages af kommunen.

Hvis den unge under 18 år idømmes en betinget dom med vilkår om sam-

fundstjeneste, f.eks. i forbindelse med brugstyveri af motorkøretøj, vil der

tillige blive fastsat vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen.

Over for unge mellem 15 og 25 år, der afsoner en frihedsstraf, skal krimi-

nalforsorgen efter tilsynscirkulærets § 7 overveje, om den unge skal tilknyt-

tes en mentor, hvis dette ikke allerede er sket. Mentoren kan tilknyttes i for-

bindelse med en prøveløsladelse evt. i udslusningsfasen af afsoningen, eller

i forbindelse med en betinget dom, hvor kriminalforsorgen fører tilsynet, jf.

tilsynsvejledningens pkt. 27.

Formålet med mentorordningen er at knytte en voksen, der kan fungere som

en positiv rollemodel, til den unge. Det er hensigten, at mentorerne i samar-

bejde med kriminalforsorgen skal støtte og vejlede de unge til en mere struk-

tureret hverdag og en acceptabel kontakt til det omgivende samfund, f.eks.

skole, arbejdsplads, offentlige myndigheder og institutioner, foreninger, fa-

milie, venner mv. Formålet er, at den unge skal blive bedre til selv at tackle

problemer og tage ansvar for sit liv.

Det bemærkes i den forbindelse, at mentorordningen som led i aftalen om

Kriminalforsorgens økonomi 2018-2021 i øjeblikket er under revision.

Manglende efterlevelse af vilkår for et tiltalefrafald, f.eks. vilkår i en ung-

domskontrakt, vil kunne føre til, at straffesagen mod den unge genoptages,

jf. retsplejelovens § 723, stk. 4.

Hvis en ung, der er prøveløsladt, ikke overholder vilkårene for prøveløsla-

delsen, kan kriminalforsorgen tildele en advarsel, ændre vilkårene eller for-

længe prøvetiden inden for længstetiden, jf. straffelovens § 39. Kriminal-

forsorgen kan endvidere under særlige omstændigheder bestemme, at den

unge skal indsættes til udståelse af reststraffen, jf. straffelovens § 40, stk. 2

og 3, jf. bekendtgørelse nr. 590 af 30. april 2015 om kriminalforsorgens re-

aktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom

mv.

Overtræder en prøveløsladt eller betinget benådet et vilkår, skal kriminal-

forsorgen umiddelbart herefter træffe foranstaltninger med henblik på at

sikre overholdelsen af vilkåret, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Er der risiko

for, at den prøveløsladte eller betinget benådede begår alvorlig kriminalitet,

skal kriminalforsorgen overveje straks at anmode om anholdelse eller vare-

tægtsfængsling uden forinden at kontakte personen, jf. bekendtgørelsens §

3, stk. 2.

Består vilkårsovertrædelsen i, at den prøveløsladte eller betinget benådede

unddrager sig tilsynet, skal kriminalforsorgen på udeblivelsesdagen eller

umiddelbart derefter ved brev pålægge klienten snarest at tage personlig

kontakt til kriminalforsorgen. Reageres der ikke på dette brev, skal krimi-

nalforsorgen aflægge besøg på bopælen eller opholdsstedet, hvis det findes

formålstjenligt. I modsat fald erstattes besøget af et skriftligt pålæg, jf. be-

kendtgørelsens § 4. Medfører dette ikke, at tilsynet genetableres, eller over-

træder den prøveløsladte eller betinget benådede i øvrigt vilkåret om tilsyn

eller særvilkår, og må vilkårsovertrædelsen antages at medføre en nærlig-

gende risiko for kriminalitet, skal kriminalforsorgen overveje at anmode om

anholdelse eller varetægtsfængsling.

Overtræder den prøveløsladte eller betinget benådede forskrifter eller vil-

kår, uden at overtrædelsen antages at medføre en afgørelse om genindsæt-

telse, kan kriminalforsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne og

vilkårene, jf. bekendtgørelsens § 5. Omfatter overtrædelsen alene vilkåret

om ikke at begå strafbart forhold, og er den prøveløsladte eller betinget

benådede sigtet, men ikke varetægtsfængslet, skal kriminalforsorgen så vidt

muligt sørge for, at tilsyn og vilkår fortsat gennemføres, jf. bekendtgørel-

sens § 6.

Det følger af bekendtgørelsens § 7, at kriminalforsorgen kan anmode poli-

tiet om en anholdelse efter retsplejelovens § 756, hvis den prøveløsladte el-

ler betinget benådede overtræder vilkår, og kriminalforsorgen ikke kan

komme i kontakt med denne. Er vilkårsovertrædelsen af en sådan karakter,

at genindsættelse kan blive aktuelt, kan kriminalforsorgen anmode politiet

om varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 763. Forud for genindsættelse

skal den prøveløsladte eller betinget benådede gøres bekendt med sagens

faktiske omstændigheder samt have mulighed for at udtale sig, jf. bekendt-

gørelsens § 8.

Kriminalforsorgens mulige reaktioner over for betinget dømte, som over-

træder vilkår, følger ligeledes af bekendtgørelse nr. 590 af 30. april 2015 om

kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøve-

løsladelse, betinget dom mv.

Hvis den unge ikke efterlever vilkårene for en betinget dom, og hvis de for-

anstaltninger, kriminalforsorgen træffer, ikke kan sikre overholdelsen af vil-

kårene, kan anklagemyndigheden indbringe sagen for domstolene med hen-

blik på at opnå en afgørelse om at tildele den unge en advarsel, ændre vil-

kårene eller forlænge prøvetiden inden for længstetiden, eller om fuldbyr-

delse af fængselsstraffen, jf. straffelovens § 60, stk. 1. Anklagemyndighe-

den vil typisk få kendskab til vilkårsovertrædelser gennem indberetninger

fra kriminalforsorgen.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, at kriminalforsorgen umiddelbart efter,

at en betinget dømt overtræder vilkår fastsat af retten, skal træffe foranstalt-

ninger med henblik på at sikre overholdelsen af vilkåret. Forud for afgivelse

af indberetning til anklagemyndigheden skal den betinget dømte gøres be-

kendt med denne samt have lejlighed til at udtale sig. Er der risiko for, at

den betinget dømte begår alvorlig kriminalitet, skal kriminalforsorgsområ-

det overveje straks at afgive indberetning til anklagemyndigheden eller an-

mode om anholdelse eller varetægtsfængsling uden forinden at kontakte den

betinget dømte.

Består vilkårsovertrædelsen i, at den betinget dømte unddrager sig tilsynet,

skal kriminalforsorgen på udeblivelsesdagen eller umiddelbart derefter ved

brev pålægge klienten snarest at tage personlig kontakt med kriminalforsor-

gen. Reageres der ikke på dette brev, skal kriminalforsorgen aflægge besøg

på bopælen eller opholdsstedet, hvis det findes formålstjenligt. I modsat fald

erstattes besøget af et skriftligt pålæg, jf. bekendtgørelsens § 12. Medfører

dette ikke, at tilsynet genetableres, eller overtræder den betinget dømte i øv-

rigt vilkåret om tilsyn eller særvilkår, og må vilkårsovertrædelsen antages

at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet, skal kriminalforsorgen

omgående afgive indberetning til anklagemyndigheden eller anmode om an-

holdelse eller varetægtsfængsling.

Overtræder den betinget dømte forskrifter eller vilkår, uden at vilkårsover-

trædelsen antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet, kan kri-

minalforsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Er

der tidligere givet pålæg i anledning af en tilsvarende overtrædelse, skal der

senest en måned efter, at vilkårsovertrædelsen på ny er konstateret, afgives

indberetning til anklagemyndigheden, jf. bekendtgørelsens § 13. Overtræ-

der den betinget dømte alene vilkåret om ikke at begå strafbart forhold, kan

afgivelse af indberetning til anklagemyndigheden undlades, hvis den pågæl-

dende allerede er sigtet for det strafbare forhold, og vilkårsovertrædelsen vil

blive inddraget i straffesagen. Hvis den pågældende ikke bliver varetægts-

fængslet, skal kriminalforsorgen så vidt muligt sørge for, at tilsyn og sær-

vilkår fortsat gennemføres, jf. bekendtgørelsens § 14.

Det følger af bekendtgørelsens § 16, at kriminalforsorgen kan anmode poli-

tiet om at anholde en betinget dømt, der overtræder vilkår, og som kriminal-

forsorgen ikke kan komme i kontakt med, jf. retsplejelovens § 756. Er vil-

kårsovertrædelsen af en sådan beskaffenhed, at fuldbyrdelse af fængsels-

straf kan blive aktuelt, kan kriminalforsorgen anmode politiet om varetægts-

fængsling, jf. retsplejelovens § 763.

For så vidt angår vilkår om samfundstjeneste følger det endvidere af be-

kendtgørelsen, at kriminalforsorgen ved klientens udeblivelse fra en aftale

om at udføre samfundstjeneste samme dag eller umiddelbart derefter ved

brev skal pålægge den pågældende snarest at tage personlig kontakt til kri-

minalforsorgen. Reageres der ikke på dette brev, skal kriminalforsorgen af-

lægge besøg på bopælen eller opholdsstedet, hvis det findes formålstjenligt.

I modsat fald erstattes besøget af et skriftligt pålæg. Fører dette ikke til, at

kriminalforsorgen får kontakt med den pågældende, afgiver kriminalforsor-

gen indberetning til anklagemyndigheden senest en måned efter udeblivel-

sen. Hvis vilkåret er ved at udløbe, skal kriminalforsorgen, hvis det er på-

krævet, afgive indberetning hurtigere.

Kommer den pågældende gentagne gange for sent, afviser at udføre sam-

fundstjenesten eller på anden måde overtræder vilkåret om samfundstjene-

ste eller de forskrifter, kriminalforsorgen har givet, skal der gives pålæg om

at overholde vilkåret og forskrifterne.

Hvis en betinget dømt efter pålæg herom fortsat ikke overholder vilkåret om

samfundstjeneste, skal kriminalforsorgen afgive indberetning til anklage-

myndigheden senest en måned efter, at vilkårsovertrædelsen på ny er kon-

stateret. Overtræder den pågældende vilkåret om ikke at begå strafbart for-

hold, uden at det medfører varetægtsfængsling, skal kriminalforsorgen sørge

for, at den pågældende får mulighed for at fortsætte samfundstjenesten.

Hvis en prøveløsladt overtræder et vilkår om samfundstjeneste, og fører på-

læg herom ikke til, at vilkåret overholdes, skal kriminalforsorgen straks

træffe afgørelse om eventuel reaktion efter straffelovens § 40, stk. 2, nr. 3

(om genindsættelse), uanset vurderingen af risikoen for ny kriminalitet.

2.2.2. Lovforslagets udformning

2.2.2.1. Oprettelse af en ungekriminalforsorg

Børn og unge, der enten er i fødekæden til eller allerede en del af den hårde

kerne, er ofte socialt belastede og færdes i kriminelle miljøer. Disse børn og

unge kan mangle motivation til at overholde de fastlagte forløb og til at sam-

arbejde med myndighederne om at komme ud af kriminalitet.

Det er vigtigt, at der sikres en effektiv, tæt og ensartet opfølgning på Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelser, så ingen børn og unge tabes på gulvet

af systemet.

Det foreslås på den baggrund, at der oprettes en ungekriminalforsorg, der

skal forestå tilsyn med, at de børn og unge, hvis sag har været behandlet i

Ungdomskriminalitetsnævnet, efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets af-

gørelse. Det gælder for hele nævnets målgruppe. Ungekriminalforsorgen vil

således skulle føre tilsyn med, at betingelserne i et forbedringsforløb over-

holdes. Det omfatter bl.a., at ungekriminalforsorgen skal sikre, at barnet el-

ler den unge overholder en forpligtelse til at møde til undervisning i skolen,

eller at barnet eller den unge deltager i et pålagt misbrugsbehandlingsfor-

løb. Ungekriminalforsorgen vil således f.eks. skulle holde sig i kontakt med

barnets eller den unges skole eller behandlingssted for at føre tilsyn med, at

barnet eller den unge møder op.

Ungekriminalforsorgen oprettes som en del af kriminalforsorgen. Den cen-

trale ledelse og administration varetages af Direktoratet for Kriminalforsor-

gen. Som led i oprettelsen af ungekriminalforsorgen etableres der en central

enhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen, der skal stå for den overordnede

tilrettelæggelse af arbejdet. Til at føre tilsyn med den enkelte unge oprettes

der endvidere et antal selvstændige lokale ungekriminalforsorgsenheder,

som forankres i Kriminalforsorgen i Frihed (KIF).

2.2.2.2. Ungekriminalforsorgens tilsyn

Ungekriminalforsorgen skal sammen med kommunen sørge for, at barnet

eller den unge gennemfører den straksreaktion og det forbedringsforløb,

som er bestemt af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Kriminalforsorgen fører i dag tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte mv.

Det er således efter Justitsministeriets vurdering hensigtsmæssigt ligeledes

at benytte kriminalforsorgens kompetencer, erfaringer og struktur i tilsynet

med de børn og unge, hvis sag har været behandlet i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, uanset at en del af Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe er

under den kriminelle lavalder på 15 år og ikke er dømt i en straffesag.

Ungekriminalforsorgens tilsyn med overholdelsen af Ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelser indpasses således i kriminalforsorgens eksisterende

tilsyn med de nødvendige justeringer.

Det foreslås, at barnet eller den unge skal have tilknyttet en ungetilsynsfør-

ende fra ungekriminalforsorgen, som skal følge barnet eller den unge under

hele forbedringsforløbet.

Ungekriminalforsorgens tilsyn vil omfatte børn og unge i alderen 10-17 år,

hvis sag har været behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Der vil således

i en række tilfælde være tale om børn og meget unge mennesker, og derfor

er det relevant også at sikre forældremyndighedsindehavernes deltagelse.

Det foreslås på den baggrund, at ungekriminalforsorgens tilsyn indebærer,

at både barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne efter un-

gekriminalforsorgens nærmere bestemmelse skal holde sig i kontakt med

ungekriminalforsorgen. Det indebærer bl.a., at både barnet eller den unge

og forældremyndighedsindehaverne skal møde, når de bliver indkaldt af un-

gekriminalforsorgen, samt at de skal modtage besøg fra ungekriminalforsor-

gen, når dette er bestemt. Samtidig foreslås det, at forældremyndighedsin-

dehaverne og barnet eller den unge skal give ungekriminalforsorgen oplys-

ninger om barnets eller den unges bopæl og eventuelle beskæftigelse.

Ungekriminalforsorgen skal ved iværksættelsen af tilsynet med overholdel-

sen af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser vejlede barnet eller den

unge og forældremyndighedsindehaverne om de rettigheder og pligter, som

tilsynet indebærer. Heri indgår bl.a., at indholdet i Ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelse gennemgås. Derudover skal der vejledes om konse-

kvensen af ikke at overholde ungekriminalforsorgens forskrifter og de for-

pligtelser, der følger af nævnets afgørelse.

Som beskrevet oven for under pkt. 2.2.1.2 fører kriminalforsorgen i dag et

begrænset tilsyn med unge, der er dømt for kriminalitet. Tilsynet gennem-

føres således i overvejende grad af kommunen. Kriminalforsorgens eksiste-

rende tilsyn er rettet mod unge, der er dømt for kriminalitet hvilket indebæ-

rer, at vilkårene er fastsat ved dom eller i forbindelse med prøveløsladelse.

Ungekriminalforsorgens tilsyn vil således fremadrettet stå ved siden af kom-

munens tilsyn, og der er dermed tale om en samlet styrkelse af tilsynet.

For de 15-17-årige vil ungekriminalforsorgen – på samme måde som krimi-

nalforsorgen i dag – endvidere føre et sideløbende tilsyn med overholdelse

af vilkår fastsat ved dom, f.eks. i forbindelse med en betinget straf, herun-

der et vilkår om, at nævnets afgørelse skal efterleves. Dette tilsyn vil følge

de eksisterende regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 590 af 30. april

2015 om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat

ved prøveløsladelse, betinget dom mv., jf. pkt. 2.2.1.2 oven for.

De nærmere regler for ungekriminalforsorgens tilsyn med børn og unge,

hvis sag har været behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, fastsættes ved

bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 52. Der vil bl.a. blive fastsat regler om

kontakthyppighed, kontrolbesøg, pligt til indberetning mv.

2.2.2.3. Ungekriminalforsorgens reaktionsmuligheder

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter ungekriminalforsor-

gen skal træffe foranstaltninger med henblik på at genetablere tilsynet, hvis

barnet eller den unge unddrager sig ungekriminalforsorgens tilsyn eller i øv-

rigt ikke efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Ungekriminal-

forsorgen skal indberette sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis tilsy-

net ikke kan genetableres. Det forudsættes med bestemmelsen, at ungekri-

minalforsorgen altid vil skulle reagere i disse situationer, f.eks. ved at for-

søge at kontakte den unge telefonisk, ved fremsendelse af digital post eller

anbefalet brev eller ved aflæggelse af husbesøg.

De nærmere regler for behandlingen af sager om manglende efterlevelse

fastsættes ved bekendtgørelse, jf. oven for pkt. 2.2.2.2. De administrativt

fastsatte regler vil tage udgangspunkt i, at reaktionerne skal være stigende i

intensitet, hvis barnet eller den unge gentagne gange overtræder Ungdom-

skriminalitetsnævnets afgørelse.

2.2.2.4. Kommunens tilsynsforpligtelse

Lovforslaget indebærer, at ungekriminalforsorgen skal føre tilsyn med bar-

nets eller den unges overholdelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgø-

relse. Ungekriminalforsorgen vil således skulle føre tilsyn med overholdel-

sen af forpligtelserne. Det omfatter f.eks., om barnet eller den unge er an-

bragt i overensstemmelse med nævnets afgørelse, om barnet eller den unge

opfylder krav om at deltage i undervisning, og om barnet eller den unge del-

tager i tilsynet. Det foreslås således, at ungekriminalforsorgen fører det ge-

nerelle tilsyn med, at barnet eller den unge overholder sine forpligtelser.

Hvis barnet eller den unge ikke kan motiveres til at efterleve nævnets afgø-

relse, vil ungekriminalforsorgen skulle indberette sagen til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet med henblik på, at der kan fastsættes nye foranstaltninger.

Med lovforslaget ændres der ikke på indholdet af det personrettede tilsyn,

kommunerne skal føre med det enkelte barn, jf. lovforslagets § 54. Kommu-

nerne vil derfor på samme måde som i dag føre tilsyn med de foranstaltnin-

ger, der er iværksat over for barnet eller den unge, uagtet om disse foran-

staltninger er fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Kommunen vil således fortsat skulle stå for den løbende vurdering af foran-

staltningernes egnethed, det løbende tilsyn med anbringelser osv. Det per-

sonrettede tilsyn har til formål at sikre, at de foranstaltninger, der er truffet

afgørelse om, fortsat opfylder deres formål. Det indebærer, at kommunalbe-

styrelsen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig dette.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal have ansvaret for at

fuldbyrde Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Det vil således være

kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at sikre gennemførelsen af even-

tuelle straksreaktioner og forbedringsforløb – ligesom det i dag er kommu-

nen, der iværksætter de foranstaltninger, der skal iværksættes over for et

barn eller en ung efter lov om social service.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal have de beføjelser som

følger af § 64 i lov om social service, når kommunen skal fuldbyrde Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelser.

Det indebærer, at kommunen – på samme måde som i dag – mod behørig

legitimation og uden retskendelse vil have adgang til forældremyndigheds-

indehavernes bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn

eller en ung med henblik på fuldbyrdelse af afgørelser, hvilket fremover

også vil omfatte afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet. Det in-

debærer endvidere, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om,

at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til

forældremyndighedsindehavernes bolig og rum, når adgangen til hjemmet

sker som led i en ungefaglig undersøgelse, jf. lovforslagets § 53, stk. 2, og

adgangen må anses som nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko

for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og for-

ældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støtte-

behov, kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger. Poli-

tiet vil – på samme måde som i dag – kunne yde bistand til kommunen ved

udøvelsen af de ovenstående beføjelser.

Kommunerne vil således været retlig forpligtet til at iværksætte fuldbyrdel-

sen af en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet med det samme afgø-

relsen foreligger. For at imødegå, at fuldbyrdelsen ikke iværksættes med den

fornødne hurtighed, er der i lovforslagets § 51 fastsat regler om, at ungekri-

minalforsorgen underretter nævnet herom med henblik på, at nævnet pålæg-

ger kommunen at fuldbyrde afgørelsen inden for en fastsat tidsfrist. Nævnet

vil i den forbindelse endvidere kunne henstille, at fuldbyrdelse skal ske med

bistand fra politiet.

2.2.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

6 om ret til en retfærdig rettergang

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6,

stk. 1, har enhver ret til en retfærdig rettergang for en uafhængig og upar-

tisk domstol, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om den pågæl-

dendes borgerlige rettigheder og forpligtelser (en civil sag) eller angående

en mod den pågældende rettet anklage for en forbrydelse (en straffesag). Be-

stemmelsens stk. 2 og 3 sikrer enhver en række processuelle retsgarantier,

der gælder, når der skal træffes afgørelse i en straffesag.

Ved afgrænsningen af, hvornår der er tale om en straffesag i konventionens

forstand, lægges der navnlig vægt på de generelle kriterier, som er fastlagt i

Menneskerettighedsdomstolens praksis, jf. bl.a. dom af 8. juni 1976 i sagen

Engel m.fl. mod Holland. Disse kriterier er for det første, hvorledes de be-

stemmelser, der udgør grundlaget for sanktionen, er klassificeret i det natio-

nale retssystem, for det andet karakteren af den omhandlede forseelse, her-

under navnlig om den pågældende forskrift er en almen norm eller kun ret-

ter sig mod bestemte persongrupper, og for det tredje karakteren og intensi-

teten af den sanktion, der er mulighed for at ikende.

I sagen Blokhin mod Rusland, dom af 23. marts 2016, var en 12-årig rus-

sisk dreng, som var diagnosticeret med ADHD, blevet tilbageholdt i en til-

bageholdelsesfacilitet for unge lovovertrædere. Drengen var blevet anholdt

af politiet under mistanke for afpresning af et 9-årigt barn, men da drengen

var under den kriminelle lavalder, blev der ikke indledt en straffesag. Dren-

gen blev i stedet stillet for en domstol, der på baggrund af myndighedernes

indstilling herom besluttede, at drengen skulle anbringes i en tilbageholdel-

sesfacilitet for unge lovovertrædere i 30 dage for at korrigere hans opførsel

og forhindre ny kriminalitet.

Menneskerettighedsdomstolen brugte de ovennævnte Engel-kriterier til at

fastslå, om der i den konkrete sag var tale om en straffesag i EMRK’s for-

stand. Domstolen lagde bl.a. vægt på, at anbringelsen af drengen var en di-

rekte konsekvens af den kriminalitet, som myndighederne påstod, at han

havde begået. Domstolen lagde endvidere vægt på, at selv om der ikke for-

melt i national ret var tale om en straffesag, indeholdt sanktionen klare ele-

menter af både at skulle tjene til afskrækkelse og straf, og anbringelsen for-

fulgte ikke et uddannelsesmæssigt formål. Domstolen bemærkede bl.a., at

tilbageholdelsesfaciliteten var lukket og bevogtet, så beboerne ikke kunne

forlade den, og at beboerne var underlagt konstant overvågning og et strengt

disciplinært regime. Domstolen fandt efter en samlet vurdering, at der var

tale om en straffesag i EMRK’s forstand, og at det forhold, at der ikke var

ført en straffesag med de påkrævede retsgarantier, derfor var en krænkelse

af artikel 6 i EMRK.

Med lovforslaget oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, som fremover

skal behandle nogle af de sager, som i dag behandles af kommunerne og de

kommunale børn- og ungeudvalg. Det drejer sig om sager vedrørende børn

og unge mellem 10 og 17 år, som er enten mistænkt eller idømt fængsels-

straf for personfarlig kriminalitet eller mistænkt eller idømt fængselsstraf

for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om eu-

foriserende stoffer, våbenloven eller knivloven og samtidig vurderes at være

i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. For børn i alderen 10-14

år er det politiet, der henviser sagen til behandling i Ungdomskriminali-

tetsnævnet. For unge, som er fyldt 15 år på tidspunktet for gerningen, vil

henvisningen af sagen til nævnet ske ved dom efter påstand herom fra an-

klagemyndigheden.

100

Politiets eller domstolenes henvisning af en sag til Ungdomskriminali-

tetsnævnet vil i alle sager skulle ske med udgangspunkt i karakteren af kri-

minaliteten og barnets eller den unges udsathed i forhold til at begå yderli-

gere kriminalitet. I forhold til børn og unge, der begår personfarlig krimina-

litet som f.eks. vold, voldtægt eller røveri, vil kriminalitetens karakter alene

kunne begrunde henvisningen, da denne form for kriminalitet i sig selv ta-

ler for iværksættelse af en særlig kriminalitetsforebyggende indsats over for

barnet eller den unge. I forhold til børn og unge, der begår anden alvorlig

kriminalitet, vil sagen skulle henvises til nævnet, hvis barnet eller den unge

i øvrigt har særlige risikofaktorer, der gør vedkommende særligt udsat for

at begå yderligere kriminalitet.

Ligesom i det eksisterende sociale system, der i dag behandler denne type

sager, vil der i Ungdomskriminalitetsnævnet kunne være tilfælde, hvor bar-

net eller den unge nægter at have begået den kriminalitet, som har begrun-

det henvisningen af sagen til nævnet. Foreligger en sådan situation, vil næv-

net på samme måde, som det sker i kommunerne i dag, på baggrund af en

helhedsvurdering af alle sagens oplysninger tage stilling til, om der er det

tilstrækkelige grundlag for at fastsætte reaktioner over for barnet eller den

unge. Der er imidlertid ikke tale om, at nævnet herved tager stilling til, om

barnet eller den unge er skyldig i en bestemt strafbar lovovertrædelse.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil som udgangspunkt have de samme reak-

tionsmuligheder til rådighed, som de sociale myndigheder har i dag, og un-

der samme betingelser som efter gældende ret på det sociale område.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil kunne fastsætte et skræddersyet forbed-

ringsforløb for barnet eller den unge af op til to års varighed med henblik på

at få bragt barnet eller den unge ud af kriminalitet. I særlige tilfælde kan der

for de 10-14-årige fastsættes et forbedringsforløb på op til fire år. Formålet

er at sikre, at barnet eller den unge slår ind på en konstruktiv livsbane uden

kriminalitet. Forbedringsforløbet kan eksempelvis indebære, at barnet eller

den unge forpligtes til at deltage i behandling for hashmisbrug, eller at der

stilles krav om, at den unge færdiggør folkeskolen. I alvorligere sager, hvor

det vurderes, at barnets eller den unges problemer ikke kan afhjælpes i hjem-

met, kan nævnet bl.a. anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet i en

periode, herunder på åbne, delvist lukkede og sikrede døgninstitutioner.

Der ændres ikke på kriterierne for, hvornår et barn eller en ung kan anbrin-

ges uden for hjemmet, herunder med eller uden samtykke eller på en delvist

101

lukket døgninstitution, sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling.

Kriterierne for anbringelse i lovforslagets §§ 14-17 svarer til kriterierne her-

for i lov om social service og forudsættes administreret i overensstemmelse

hermed. En anbringelse vil således altid ske med udgangspunkt i, hvad der

er bedst for barnet eller den unge, idet anbringelsens formål er at hjælpe bar-

net eller den unge tilbage i trivsel.

Foruden et forbedringsforløb vil Ungdomskriminalitetsnævnet kunne fast-

sætte en straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet

skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder

udføre samfundsnyttigt arbejde. En straksreaktion vil f.eks. kunne bestå i at

rydde op efter hærværk, som barnet eller den unge har begået på sin skole.

Straksreaktionen vil dog også kunne have et mere bredt genoprettende for-

mål, herunder samfundsnyttigt arbejde. Reaktionen vil f.eks. kunne bestå i

at gøre rent i offentlige parker. Formålet med straksreaktionen er socialpæ-

dagogisk, og reaktionen skal ligesom ungepålæg efter de gældende regler

have et forebyggende sigte.

Der er ikke tale om, at barnet eller den unge pålægges en straksreaktion som

straf eller sanktion i anledning af sin adfærd, ligesom der ikke kan knyttes

egentlige sanktioner til manglende efterlevelse af straksreaktionen. Straks-

reaktionen indgår i den forebyggende indsats og skal støtte barnet eller den

unge i at ændre adfærd.

Som der er redegjort for ovenfor, vil Ungdomskriminalitetsnævnet ikke

skulle tage stilling til, om barnet eller den unge er skyldig i at have begået

en bestemt strafbar handling. Nævnet vil heller ikke som domstolene kunne

idømme barnet eller den unge sanktioner såsom betingede eller ubetingede

fængselsstraffe. Nævnet vil – ligesom kommunerne gør i dag – på baggrund

af en helhedsvurdering af barnets eller den unges situation skulle træffe af-

gørelse om iværksættelse af reaktioner, der skal hjælpe barnet eller den unge

tilbage i trivsel og bidrage til at sikre, at den pågældende ikke ender i en kri-

minel løbebane.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der på den baggrund ikke tale om en

straffesag i EMRK artikel 6’s forstand, og Ungdomskriminalitetsnævnets

sagsbehandling vil derfor ikke skulle opfylde de processuelle retsgarantier,

der ifølge denne bestemmelse gælder i straffesager.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

102

Lovforslaget indebærer oprettelse af nye statslige myndigheder. Med lov-

forslaget oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, som organisatorisk

placeres i hver politikreds. Nævnet består af en dommer og repræsentanter

fra henholdsvis politiets og kommunerne og skal træffe afgørelse om krimi-

nalitetsforebyggende tiltag over for kriminalitetstruede unge i målgruppen

for det nye system. Ungdomskriminalitetsnævnet sekretariatsbetjenes af po-

litiet, og nævnets møder afholdes i lokaler ved domstolene. Kommunerne

bistår nævnet i forhold til sagsoplysning.

Lovforslaget indebærer endvidere oprettelse af en ungekriminalforsorg, som

organisatorisk skal henhøre under kriminalforsorgen.

Hertil kommer, at der med lovforslagets fastsættes særlige tidsfrister for be-

handlingen af visse straffesager vedrørende unge mellem 15 og 17 år.

Lovforslaget medfører på den baggrund udgifter for politiet, anklagemyn-

digheden, domstolene, kriminalforsorgen og kommunerne.

For så vidt angår politiet vil politiet skulle varetage sekretariatsfunktioner i

relation til nævnene, herunder indkaldelse, koordinering og forberedelse af

nævnsmøderne.

Lovforslaget indebærer derudover, at politiet vil skulle foretage en scree-

ning af sager vedrørende unge, der har begået alvorlig kriminalitet, for sær-

lige risikofaktorer med henblik på henvisning af sager til behandling i Ung-

domskriminalitetsnævnet.

Politiet vil endvidere have transportopgaver i forbindelse med afhentning af

unge, der udebliver fra nævnsmøder samt straksreaktioner og forbedrings-

forløb.

Det er forventningen, at lovforslaget vil indebære udgifter for politiet på ca.

20 mio. kr. i 2018 og ca. 78 mio. kr. årligt i 2019 og frem.

For så vidt angår domstolene, vil nævnsmøderne skulle ledes af en dommer,

hvilket vil medføre udgifter for domstolene. Dertil vil der være udgifter i

forbindelse med efteruddannelse af dommere til at håndtere den yngre del

af målgruppen.

Domstolene skal endvidere stille lokaler til rådighed for nævnsmøderne,

hvilket medfører behov for at foretage visse tilretninger af lokaler og it-sy-

103

stemer. Det er endvidere forventningen, at der vil være mindre merudgifter

forbundet med, at nævnets afgørelser indbringes for domstolene.

Det er forventningen, at lovforslaget vil indebære udgifter for domstolene

på ca. 4 mio. kr. i 2018, ca. 8 mio. kr. i 2019 og ca. 9 mio. kr. årligt i 2020

og frem, hvortil der hvert fjerde år vil være mindre merudgifter til efterud-

dannelse af dommere.

For så vidt angår anklagemyndigheden er det forventningen, at anklagemyn-

digheden vil have mindre merudgifter på i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. år-

ligt i forbindelse med etableringen af en fast-track ordning for straffesager

vedrørende unge mellem 15 og 17 år.

For så vidt angår kriminalforsorgen indebærer lovforslaget etableringen af

en ungekriminalforsorg, hvilket medfører lønomkostninger mv. forbundet

med ansættelsen af ungetilsynsførende. Der vil endvidere være udgifter for-

bundet med kompetenceudvikling for medarbejdere, der skal håndtere den

nye målgruppe i kriminalforsorgen.

Dertil er der merudgifter forbundet med ansættelse af medarbejdere i Direk-

toratet for Kriminalforsorgen, der bl.a. skal varetage opgaver forbundet med

koordineringen, ledelsen, kompetenceudviklingen samt erfaringsudvekslin-

gen for de nye medarbejdere i ungekriminalforsorgen.

Derudover medfører lovforslaget forskellige administrative udgifter til it-

systemer, udvidelse af lejemålsfaciliteter og indkøb af transportmidler mv.

Det er forventningen, at lovforslaget vil indebære udgifter for kriminal-

forsorgen på 11 mio. kr. i 2018, 17,0 mio. kr. i 2019 og 31 mio. kr. årligt i

2020 og frem.

Lovforslaget vurderes at medføre udgifter for kommunerne. Omfanget af de

økonomiske konsekvenser drøftes med KL frem mod tidspunktet for lovfor-

slagets fremsættelse for Folketinget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører både indskrænkninger og forbedringer for borgerne.

104

Med lovforslaget flyttes kompetencen til at træffe afgørelser i sager omfat-

tet af lovforslaget fra kommunen eller børn- og ungeudvalget til det nyop-

rettede Ungdomskriminalitetsnævn. Ændringen indebærer, at det ikke læn-

gere vil være muligt at klage over visse afgørelser om foranstaltninger, der

tidligere blev truffet af kommunen eller børn- og ungeudvalget, men som

med lovforslaget fremover skal træffes af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det vil dog fortsat være muligt at klage over afgørelser, som indebærer ad-

ministrativt bestemt frihedsberøvelse, f.eks. anbringelse uden samtykke.

Med lovforslaget ændres systemet for behandling af sager om børn og unge,

der mistænkes eller dømmes for kriminalitet. Ændringen indebærer en

række positive konsekvenser for borgeren. Det med lovforslaget foreslåede

system indeholder en række korte frister, der tilsammen skal sikre, at så-

danne sager fremover kan afgøres hurtigere, så børn og unge hurtigst muligt

kan få den nødvendige støtte til at komme ud af en kriminel løbebane. Der

oprettes endvidere en ungekriminalforsorg, der sammen med kommunen

skal føre tilsyn med de børn og unge, hvis sag har været behandlet i Ung-

domskriminalitetsnævnet. Med lovforslaget indføres der således et tættere

tilsyn med denne gruppe af børn og unge.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. september 2018 til den 1.

oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Amnesty International, BUPL,

Børn og Familie, Børnehjælpsdagen, Børne- og Kulturchefforeningen,

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Dansk Børne- og Ungdoms-

psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Data-

105

tilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Fabu, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud (FADD), Foreningen af Institu-

tionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af Socialchefer, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Forsete, Forældrelandsforeningen (FBU), Frede-

riksberg Kommune 8Socialtilsyn Hovedstaden), Fængselsforbundet i Dan-

mark, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd) High:five, Hjørring

Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), HK

Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen,

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Socialpædago-

ger, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af Socialrådgivere ansat i Kri-

minalforsorgen, Livsværk – Børn med vilje, LOS – De Private Sociale Til-

bud, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet i Danmark, Red Bar-

net, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt

Udsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Soci-

alpædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet, TABUKA, og Ungdom-

mens Røde Kors.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreud-

gifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konse- [Under udarbejdelse]

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative kon- [Under udarbejdelse]

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative kon- Det med lovforslaget fo-

sekvenser for er- reslåede system indehol-

hvervslivet

der en række korte frister,

der tilsammen skal sikre,

at sager omfattet af forsla-

get, fremover kan afgøres

hurtigere, så børn og unge

hurtigst muligt kan få den

nødvendige støtte til at

komme ud af en kriminel

løbebane og tilbage i triv-

sel.

Negative

konsekvenser/merudgif-

ter

(hvis ja, angiv omfang)

[Under udarbejdelse]

Ingen

Det vil ikke længere

være muligt at klage

over visse afgørelser om

foranstaltninger, der tid-

ligere blev truffet af

kommunen eller børn-

og ungeudvalget, men

som med lovforslaget

fremover skal træffes af

Ungdomskriminali-

tetsnævnet.

106

Med lovforslaget indføres

der et tættere tilsyn med

børn og unge, hvis sag be-

handles i det nye system.

Administrative kon- [Under udarbejdelse]

[Under udarbejdelse]

sekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem

Nej

principper for imple-

mentering af er-

hvervsrettet EU-re-

gulering /Går videre

end minimumskrav i

EU-regulering (sæt

107

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse omhandler formålet med loven. Bestemmelsen

slår fast, at formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet gen-

nem etableringen af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge mål-

rettede individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10-

17 år, og en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med at indsatserne

gennemføres.

Loven gennemfører dele af den politiske aftale af 29. juni 2018 mellem re-

geringens (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), So-

cialdemokratiet og Dansk Folkeparti om en reform af indsatsen mod ung-

domskriminalitet.

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal oprettes et Ungdomskrimina-

litetsnævn, der skal behandle sager vedrørende børn og unge i alderen 10-

17 år, der enten er idømt fængselsstraf eller mistænkt for personfarlig kri-

minalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig vurderes at være

i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal træffe afgørelser om individuelle og mål-

rettede kriminalitetsforebyggende indsatser for det enkelte barn eller unge.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at der skal etableres en unge-

kriminalforsorg, som sammen med kommunen skal sørge for, at barnet gen-

nemfører de indsatser, som Ungdomskriminalitetsnævnet har fastsat.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse omhandler lovens anvendelsesområde.

Bestemmelsens

stk. 1

slår fast, at loven finder anvendelse for unge på 15 til

17 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark

og som er 1) idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet, eller 2) idømt

fængselsstraf for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffe-

loven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og som

samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

108

Bestemmelsen indeholder således et alderskriterium, et opholdskriterium og

et kriminalitetskriterium.

Den unge skal være fyldt 15 år på gerningstidspunktet. Den unge må endvi-

dere ikke være fyldt 18 år på tidspunktet for endelig dom, hvor den pågæl-

dende idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf, jf. endvidere be-

mærkningerne nedenfor vedrørende stk. 2.

Ved fast lovligt ophold forstås danske statsborgere og personer, der har lov-

ligt ophold efter § 5, stk. 2, § 6 i medfør af EU-reglerne, eller en ophold-

stilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q i udlændingeloven. Loven fin-

der således ikke anvendelse på børn og unge, der er i alderen 15-17 år, men

har ulovligt ophold, visumfrit ophold, ophold på grundlag af et visum eller

processuelt – og dermed midlertidigt – ophold i Danmark. Disse børn og

unge er omfattet af reglerne i lov om social service og straffeloven.

Kriteriet om fast lovligt ophold skal ses i lyset af, at unge uden fast lovligt

ophold alene opholder sig midlertidigt i Danmark, og at Ungdomskrimina-

litetsnævnet skal fastsætte længerevarende forløb med en varighed på op til

2 år.

Det følger af bestemmelsens

stk. 1, nr. 1,

at den unge skal være idømt

fængselsstraf for personfarlig kriminalitet.

Ved personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng overtrædelse (og

forsøg på overtrædelse) af bestemmelser omfattet af straffelovens kapitel 25

om forbrydelser mod liv og legeme, kapitel 26 om forbrydelse mod den per-

sonlige frihed, § 119 om vold og trusler mod en person i offentlig tjeneste

eller hverv, § 123 om vidnetrusler, § 180 om ildspåsættelse under skærpende

omstændigheder, seksualforbrydelser omfattet af §§ 216-225, § 266 om

trusler, § 281 om afpresning og § 288 om røveri.

Det følger af bestemmelsens

stk. 1, nr. 2,

at den unge skal være idømt

fængselsstraf for anden alvorlig kriminalitet, og samtidig vurderes at være i

særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet. Der er således tale om to

kriterier.

Ved anden alvorlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng overtrædelser

af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven,

der har haft en sådan grovhed, at det har begrundet fængselsstraf for den

unge.

109

Hvis den unge idømmes ubetinget eller betinget fængselsstraf for en række

kriminelle forhold, finder loven anvendelse, hvis minimum ét af forholdene

vedrører en overtrædelse af enten straffeloven, lov om euforiserende stof-

fer, våbenloven eller knivloven. Det gælder, uanset om dette forhold pådømt

alene ikke ville have udløst en betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Kriminalitetskravet vil således som udgangspunkt ofte være opfyldt ved for-

skellige former for formueforbrydelser, herunder f.eks. indbrudstyveri,

brugstyveri af motorkøretøjer og bedrageri, men også andre forbrydelser

som f.eks. groft hærværk, trusler, brandstiftelse, salg af euforiserende stof-

fer og overtrædelser af våbenlovgivningen.

Betingelsen vil derimod normalt ikke være opfyldt ved eksempelvis butiks-

tyveri, brugstyverier af cykler, besiddelse af hash til eget forbrug eller førs-

tegangsovertrædelser af knivloven, medmindre forholdene undtagelsesvis

er af en sådan karakter, at der i en straffesag ville skulle idømmes en fri-

hedsstraf.

Er betingelsen om, at den unge er idømt fængselsstraf for anden alvorlig kri-

minalitet opfyldt, vil der skulle tages stilling til, om den unge er i særlig ri-

siko for at begå yderligere kriminalitet.

Denne vurdering vil skulle foretages konkret for hver enkelt ung, og vil

navnlig skulle baseres på forekomsten af faktorer, der øger risikoen for at

ende i den hårde kerne af kriminelle unge. Overordnet kan de faktorer, der

kan tale for en øget risiko for fremtidig kriminalitet, opdeles i individuelle,

familiemæssige og miljømæssige faktorer.

I forhold til de

individuelle faktorer

vil det f.eks. kunne indgå i risikovurde-

ringen, at barnet eller den unge tidligere været mistænkt for alvorlig krimi-

nalitet, at barnet eller den unge har været i kontakt med psykiatrien, har et

stofmisbrug, har skiftet skole, eller ikke er i gang med et skoleforløb eller

ungdomsuddannelse.

I forhold til

familiemæssige faktorer

vil det f.eks. kunne indgå i risikovur-

deringen, at barnets eller den unges mor eller far har været i kontakt med

psykiatrien, eller at der er indikatorer på, at en af forældrene har et misbrug

af alkohol eller euforiserende stoffer. Det vil endvidere kunne indgå i vur-

deringen, at en af forældrene eller en af den unges søskende tidligere er dømt

for alvorlig kriminalitet, f.eks. i form af en ubetinget dom.

110

Endelig i forhold til

miljømæssige faktorer

kan bl.a. indgå, at barnet eller

den unge omgås andre kriminelle børn og unge (kriminelle miljøer), eller at

barnet eller den unge ikke bor sammen med sine forældre. Dette vil f.eks.

navnlig være tilfældet, hvis barnet eller den unge er anbragt uden for hjem-

met.

Det er ikke muligt at opliste kombinationer af risikofaktorer, der uden vi-

dere vil føre til, at betingelsen om øget risiko for fremtidig kriminalitet, vil

være opfyldt. Tilsvarende er det ikke muligt at sige, at et bestemt antal risi-

kofaktorer vil medføre, at betingelsen anses for opfyldt, da de forskellige

forhold vil kunne indgå i vurderingen med forskellig vægt. Det kan dog på-

peges, at det

vides fra forskning, at jo flere risikofaktorer, der gør sig gældende,

desto større risiko for kriminalitet.

Der vil således som nævnt skulle foreta-

ges en konkret, individuel vurdering i hver enkelt sag.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. lovforslagets pkt.

2.1.2.6.1.

Det følger af bestemmelsens

stk. 2,

at loven tillige finder anvendelse for

børn og unge på 10 til 14 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast,

lovligt ophold i Danmark og som er 1) mistænkt for personfarlig kriminali-

tet, eller 2) mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af

straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og

som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere krimi-

nalitet.

Bestemmelsen indeholder således et alderskriterium, et opholdskriterium og

et kriminalitetskriterium.

Barnet eller den unge skal være fyldt 10 år på tidspunktet for den gerning,

som han eller hun er mistænkt for. Hvis barnet eller den unge er fyldt 15 år

på tidspunktet for gerningen, anvendes den foreslåede § 2, stk. 1. Et barn el-

ler en ung anses for ”mistænkt” efter denne lov, på det tidspunkt, hvor poli-

tiet, hvis den pågældende var fyldt 15 år, ville have sendt tiltalespørgsmålet

i sagen til vurdering i anklagemyndigheden.

Ved fast lovligt ophold forstås danske statsborgere og personer, der har lov-

ligt ophold efter §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, § 6 i medfør af EU-reglerne,

eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p i udlændingeloven.

Loven finder således ikke anvendelse på børn og unge, der er i alderen 10-

111

14 år, men har ulovligt ophold eller processuelt – og dermed midlertidigt –

ophold i Danmark. Disse børn og unge er omfattet af reglerne i udlændin-

geloven, lov om social service og straffeloven.

Kriteriet om fast lovligt ophold skal ses i lyset af, at børn og unge uden fast

lovligt ophold alene opholder sig midlertidigt i Danmark, og Ungdomskri-

minalitetsnævnet skal fastsætte længerevarende forløb med en varighed på

op til 2 år – for børn og unge mellem 10 og 14 år kan varigheden også un-

der ganske særlige omstændigheder fastsættes til op til fire år.

Det følger af bestemmelsens

stk. 2, nr. 1,

at barnet eller den unge skal være

mistænkt for personfarlig kriminalitet.

Bestemmelsen indebærer, at betingelserne for at indstille en sag til behand-

ling i Ungdomskriminalitetsnævnet altid vil være opfyldt i de sager, hvor

barnet eller den unge er mistænkt for at have begået personfarlig kriminali-

tet.

Ved personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng overtrædelse (og

forsøg på overtrædelse) af bestemmelser omfattet af straffelovens kapitel 25

om forbrydelser mod liv og legeme, kapitel 26 om forbrydelse mod den per-

sonlige frihed, § 119 om vold og trusler mod en person i offentlig tjeneste

eller hverv, § 123 om vidnetrusler, § 180 om ildspåsættelse under skærpende

omstændigheder, seksualforbrydelser omfattet af §§ 216-225, § 266 om

trusler, § 281 om afpresning og § 288 om røveri.

Det følger af bestemmelsens

stk. 2, nr. 2,

at en sag vedrørende et barn eller

ung skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis barnet eller den

unge er mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straf-

feloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og sam-

tidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet

Ved anden alvorlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng kriminalitet,

der, hvis sagen blev behandlet i det strafferetlige system, ville kunne udløse

en frihedsstraf (betinget eller ubetinget).

Det afgørende ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, er, om den el-

ler de pågældende kriminelle handlinger efter praksis ville kunne udløse en

frihedsstraf, hvis sagen blev behandlet som en straffesag mod en mindre-

årig. Vurderingen skal således ikke ske på baggrund af strafferammerne i de

relevante strafbestemmelser, men på baggrund af en konkret vurdering. Det

112

forudsættes dog, at der i alle tilfælde skal være tale om overtrædelser af

straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

Kriminalitetskravet vil således som udgangspunkt ofte være opfyldt ved for-

skellige former for formueforbrydelser, herunder f.eks. indbrudstyveri,

brugstyveri af motorkøretøjer og bedrageri, men også andre forbrydelser

som f.eks. groft hærværk, trusler, brandstiftelse, salg af euforiserende stof-

fer og overtrædelser af våbenlovgivningen.

Betingelsen vil derimod normalt ikke være opfyldt ved eksempelvis butiks-

tyveri, brugstyverier af cykler, besiddelse af hash til eget forbrug eller førs-

tegangsovertrædelser af knivloven, medmindre forholdene undtagelsesvis

er af en sådan karakter, at der i en straffesag ville skulle idømmes en fri-

hedsstraf.

Er betingelsen om, at barnet eller den unge er mistænkt for alvorlig krimi-

nalitet opfyldt, vil der skulle tages stilling til, om barnet eller den unge er i

særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Denne vurdering skal foretages konkret for hvert enkelt barn eller ung, og

vil skulle baseres navnlig på forekomsten af faktorer, der øger risikoen for

at ende i den hårde kerne af kriminelle unge.

Der er tale om de samme faktorer, som vil skulle indgå ved vurderingen af,

om en ung i alderen 15-17 år er i særlig risiko for at begå yderligere krimi-

nalitet, jf. det foreslåede stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til denne

bestemmelse ovenfor.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse omhandler Ungdomskriminalitetsnævnets

sammensætning.

Efter bestemmelsens i

stk. 1, 1. pkt.,

består Ungdomskriminalitetsnævnet af

en formand og et antal næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer.

Bestemmelsen fastsætter ikke et fast antal medlemmer af Ungdomskrimina-

litetsnævnet. Dette skal ses i lyset af, at antallet af sager, som nævnet skal

behandle, kan variere. Der skal således til enhver tid være det antal nævns-

113

medlemmer (dommere, ansatte i politiet og kommunalt ansatte), det kræver

at kunne behandle sagerne med den fornødne hurtighed.

Bestemmelsens

stk. 1, 2. pkt.,

fastslår, at Ungdomskriminalitetsnævnets

medlemmer er uafhængige og ikke kan modtage eller søge instruktion fra

den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Dette in-

debærer, at medlemmerne alene skal bedømme sagerne ud fra deres egen

faglige vurdering og på grundlag af sagens faktiske omstændigheder og re-

levante retsgrundlag.

Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer er endvidere underlagt forvalt-

ningslovens regler, herunder om bl.a. inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3.

Medlemmerne kan på denne baggrund ikke deltage i behandlingen af andre

sager vedrørende samme person i den offentlige forvaltning eller ved dom-

stolene.

Bestemmelsens

stk. 2, 1. pkt.,

fastslår, at Ungdomskriminalitetsnævnets for-

mand skal være landsdommer, og at næstformændene skal være dommere.

Dommerne skal bidrage til at sikre en høj juridisk faglighed i nævnet, og det

er et krav, at den pågældende er udnævnt dommer. Dommerfuldmægtige

kan således ikke varetage hvervet som nævnsmedlem.

Ungdomskriminalitetsnævnets formand skal repræsentere Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet og bl.a. underskrive nævnets årsberetning, jf. bemærknin-

gerne til § 8, bidrag til besvarelser af høringer, spørgsmål fra Folketinget

mv. på Ungdomskriminalitetsnævnets vegne. Herudover tilrettelægger for-

manden med bistand fra sekretariatet nævnets arbejde og fastlægger møde-

dagene. Nævnets formand er endvidere formand for koordinationsudvalget.

Nævnets formand eller en af næstformændene leder de enkelte nævnsmø-

der.

Nævnets formand og næstformændene udgør nævnets formandskab. For-

mandsskabet drøfter løbende spørgsmål af betydning for nævnets arbejde,

og det er endvidere formandsskabet der beskikker nævnets medlemmer, jf.

den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1.

Ungdomskriminalitetsnævnets formand eller en af næstformændene har

endvidere kompetence til at træffe afgørelse i alene i visse typer sager, jf.

lovforslagets § 4, stk. 2.

114

Det følger af bestemmelsens

stk. 2, 2. pkt.,

at nævnets øvrige medlemmer

skal udgøres af henholdsvis ansatte i politiet med indsigt i kriminalitetsfore-

byggende arbejde og kommunalt ansatte med indsigt i sager om social støtte

til udsatte unge. I forhold til disse nævnsmedlemmer er det – i modsætning

til formanden og næstformændene – således ikke afgørende, hvilken stil-

lings- og uddannelsesmæssig baggrund, de enkelte medlemmer har, men

derimod om medlemmerne besidder de fornødne faglige kompetencer til at

behandle sager om kriminalitetstruede unge.