Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. januar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Aktstykke nr. 53) af 24.
januar 2018
Spørgsmål
Hvilken betydning har renteændringer for opgørelsen af det offentlige underskud
(faktisk og strukturelt) med dels de gældende, dels de nye regler, herunder ønskes
præciseret om det er faktiske eller forventede ændringer i renterne?
Svar
De ændringer til regnskabsprincipperne, der gennemføres med aktstykket, vil ge-
nerelt ikke påvirke opgørelsen af renteindtægter og -udgifter i hverken statsregn-
skabet eller de offentlige finanser. Dermed vil renteændringer generelt have den
samme påvirkning af den offentlige sektors saldo (både faktisk og strukturelt) med
de gamle og de nye principper.
I forhold til principperne for restancerne vil en rentestigning medføre, at inddri-
velsesrenterne stiger, og dermed at statens samlede restante tilgodehavende stiger.
Hvor stor en del af dette øgede tilgodehavende der faktisk vil kunne inddrives,
afhænger af skyldnernes betalingsevne. Hvis betalingsevneberegningen viser, at
det ikke forventes, at hele stigningen i tilgodehavenderne vil kunne inddrives, vil
det nye regnskabsprincip føre til en ændret periodisering af dette tab i statsregn-
skabet, der ligeledes vil kunne påvirke opgørelsen af den offentlige saldo. Den
ændrede periodisering forventes som udgangspunkt at kunne indebære en svæk-
kelse af den offentlige sektors saldo på kort sigt og en forbedring af den offentlige
saldo på et senere tidspunkt, hvor tabet ville være registreret iht. det hidtidige
regnskabsprincip.
Det bemærkes, at de statistiske principper for opgørelsen af den offentlige saldo i
nationalregnskabet fsva. skatte- og afgiftsrestancer indeholder et princip, der sva-
rer til det nye princip i statsregnskabet, og at renteændringer med konsekvenser
for inddrivelsesrenterne i tilknytning til skatte- og afgiftsrestancer således ikke
vurderes at have konsekvenser for opgørelsen af den offentlige saldo,
jf. også svar
på finansudvalgets spørgsmål 2.