Finansudvalget 2017-18
Aktstk. 52
Offentligt
1854462_0001.png
Tale ved samråd
Tale til besvarelse af spørgsmål A fra den 18. januar
2018
Vil [ministrene] i forlængelse af svarene på spørgsmål
1-3 nærmere redegøre for aktstykkets konsekvenser for
implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem?
24. januar 2018
Det talte ord gælder:
Tak for muligheden for at uddybe svarene til de tre
spørgsmål om aktstykke 52 om en ny tidsplan for
ejendomssporet og adressesporet i grunddataprogrammet.
Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget i sidste uge, og
grunddataprogrammet arbejder derfor nu efter den nye
tidsplan.
Det er altså ikke selve aktstykket, vi skal drøfte i dag, men
konsekvenserne for det nye ejendomsvurderingssystem.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 52 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 25. januar 2018 om ejendomsvurderingssystem, til ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 7
Jeg vil starte med en præsentation af sagen og mine
kommentarer til samrådsspørgsmålet.
- Derefter vil skatteministeren få ordet, og der vil være
mulighed for at stille spørgsmål.
Først og fremmest vil jeg gerne korrigere den opfattelse, der
ses i pressens tolkning af svarene fra Skatteministeriet på
spørgsmål 1 og 3.
Det er en misforståelse, at en ny tidsplan for
grunddataprogrammets ejendomsspor skaber mere
usikkerhed om ejendomsvurderingssystemet end tidligere.
- Tværtimod er implementeringen af dele af
ejendomssporet udsat i 12 måneder for at
mindske
risikoen i forhold til implementeringen af det nye
ejendomsvurderingssystem.
Udkastet til den tidsplan, som Finansudvalget har tiltrådt, er
lavet sammen med Skatteministeriet, KL og resten af
parterne i grunddataprogrammet.
Aktstk. 52 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 25. januar 2018 om ejendomsvurderingssystem, til ministeren for offentlig innovation
Side 3 af 7
- Målet med den nye tidsplan er dermed at skabe mest
mulig ro om opkrævningen af ejendomsskat.
Grunddataprogrammet er et fællesoffentligt program, der
blandt andet skaber markante ændringer i data på
ejendomsområdet.
- Blandt andet er grunddataprogrammet medvirkende til,
at staten og kommunerne kan udfase brugen af
Ejendomsstamregistret (ESR).
o
ESR er i dag ejet af KMD, og udfasningen indgår
som en del af KL’s monopolbrudsplaner.
ESR fungerer i dag som en central motor i beregningen og
opkrævningen af ejendomsskat.
- Denne centrale motor skal skiftes, samtidig med at
opkrævningen af ejendomsskat fungerer optimalt.
Grunddataprogrammet indeholder således en ambitiøs plan
for forbedring af data for hele den offentlige sektor, og der er
allerede gennemført store ændringer og kvalitetsforbedringer
af data på ejendomsområdet.
Aktstk. 52 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 25. januar 2018 om ejendomsvurderingssystem, til ministeren for offentlig innovation
Side 4 af 7
Grunddataprogrammets implementering tilrettelægges på en
måde, så der kan høstes store gevinster fremadrettet i
forbindelse med blandt andet:
- Udfasning af registre.
- Forbedring af data.
- Og afskaffelsen af unødvendige, manuelle arbejdsgange.
Et eksempel på en forbedring på ejendomsdataområdet
vedrører administration af matrikeloplysninger.
- Med grunddataprogrammet bliver manuelle
registreringsopgaver i kommunerne ved matrikulær
udstykning gjort overflødige.
Grunddataprogrammet oplevede over sommeren 2017 en
forsinkelse på tre måneder i programmets ejendomsspor og
adressespor.
Forsinkelsen skyldtes, at testforløbet ikke havde den
forventede fremdrift.
Aktstk. 52 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 25. januar 2018 om ejendomsvurderingssystem, til ministeren for offentlig innovation
Side 5 af 7
- Testene var mere komplicerede og afslørede flere fejl
end forventet og tog derfor længere tid at gennemføre
end planlagt.
o
Blandt andet var der udfordringer med koblingen
mellem de forskellige registre og data på tværs af
myndighederne.
Fejlene blev dog fundet og løst, og testen
blev efterfølgende gennemført med succes.
Det er normalt med mindre forsinkelser i et så komplekst og
stort program som grunddataprogrammet.
- Tre måneders forsinkelse i løbet af et testforløb er
derfor ikke alarmerende i forhold til, at programmet
nok skal komme til at fungere.
En forsinkelse på tre måneder ville føre til, at
grunddataprogrammets ejendomsspor skulle implementeres
lige op til, at data til det nye ejendomsvurderingssystem skulle
fastlåses.
Aktstk. 52 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 25. januar 2018 om ejendomsvurderingssystem, til ministeren for offentlig innovation
Side 6 af 7
For at minimere risikoen for implementeringen af det nye
ejendomsvurderingssystem, besluttede grunddataprogrammet
at udskyde implementering af dele af grunddataprogrammets
ejendomsspor i 12 måneder.
På den måde skabes der mest mulig ro om beregningen og
opkrævningen af ejendomsskat i 2018.
Derfor bør den nye tidsplan for grunddataprogrammet
isoleret set
ikke have indflydelse på ejendomsvurderingen i
2018.
Programmet er organiseret med en grunddatabestyrelse, der
består af flere statslige myndigheder, KL, Danske Regioner
og ATP.
Skatteministeriet sidder med i bestyrelsen, hvor
Finansministeriet v. Digitaliseringsstyrelsen er formand.
Skatteministeriet og Finansministeriet har derfor sammen
med resten af grunddatabestyrelsen udarbejdet det nye udkast
til tidsplan for implementeringen af dele af ejendomssporet i
grunddataprogrammet, som indgik i det aktstykke, som
Finansudvalget tiltrådte i sidste uge.
Aktstk. 52 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 25. januar 2018 om ejendomsvurderingssystem, til ministeren for offentlig innovation
Side 7 af 7
Skatteministeriet og Finansministeriet skaber med den nye
tidsplan derfor mest mulig ro for at sikre stabilitet i
beregningen og opkrævningen af ejendomsskat.
Nu vil jeg give ordet til skatteministeren, der vil uddybe
svaret på samrådsspørgsmålet.