Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til aktstk. 107 om overførsel fra TB-
reserven til indsats mod afrikansk svinepest stillet 22. maj 2018 efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
Spørgsmål nr. 1
”Hvilke
overvejelser har ministeren gjort sig om den fremtidige vedligeholdelse af og ansvar for
vildsvinehegnet? Spørgsmålet stilles i lyset af, at det hegn der siden 1988 har været etableret langs
grænsen med henblik på sikre at danske kreaturer ikke havde mund- og klovsyge, igennem de seneste
15 år ikke har været vedligeholdt og nu skal pilles ned.”
Svar
Jeg kan henvise til bemærkningerne til L 228, forslag til lov om projektering og anlæg af et
vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse, hvor det fremgår, at vildsvinehegnet er en
midlertidig foranstaltning, og at miljø- og fødevareministeren kan beslutte, at hegnet skal nedtages,
hvis afrikansk svinepest kommer under kontrol i Europa, og der således ikke længere er behov for at
forhindre, at vildsvin fra Tyskland kommer til Danmark som led i den forebyggende indsats for at
forhindre afrikansk svinepest i at komme til Danmark.
Der forventes afsat 3,5 mio. kr. i 2019 og 4,5 mio. kr. årligt herefter til drift og vedligeholdelse af
vildsvinehegnet.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Kasper Rise
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk