MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. marts 2018
2018-1321
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 28. februar 2018 stillet mig følgende spørgsmål 3
til aktstykke 68, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Benny Engelbrecht (S).
Spørgsmål 3
Vil ministeren i forlængelse af svarene på spørgsmål 1 og 2 oversende en status
på de omhandlede anlægsprojekter, der overflyttes til Vejdirektoratet, og her-
under oplyse den forventede forsinkelse for projekterne?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Siden januar 2018 er der foretaget en række analyser af projekternes risici og
økonomi i overensstemmelse med Vejdirektoratets standarder. Ligeledes er
den daglige projektstyring tilpasset Vejdirektoratets rutiner. Dette arbejde og
overflytningen medfører ingen forsinkelser af projekterne.
Indtil endelig vedtagelse af aktstykke 68 ligger beslutningskompetencen fortsat
i Bygningsstyrelsen.
Status for Niels Bohr Bygningen:
Efter ophævelsen af kontrakten med VVS- og ventilationsentreprenøren
Inabensa blev der indledt en proces med staderegistreringer og skønsforretnin-
ger. Der udestår stadig nogle resultater af skønsforretninger ift. voldgiftsagen
imod Inabensa, men dette har ingen indflydelse på tidsplanen og fremdriften.
Der har været drøftelser mellem Vejdirektoratet, Bygningsstyrelsen og Køben-
havns Universitet om valg og indbygning af stinkskabe. Disse drøftelser er til-
endebragt umiddelbart efter årsskiftet 2018. Konsekvenserne af disse drøftelser
har påvirket tidsplanen og dermed tidspunktet for AB92 afleveringen af hele
byggeriet.
Ifølge tidsplanen udarbejdet efter afklaringen forventes aflevering af byggeriet
fra entreprenøren afholdt medio 2019.