Finansudvalget 2017-18
Aktstk. 53
Offentligt
1850740_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. januar 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 53) af 24.
januar 2018
Spørgsmål
Er det korrekt forstået, at de nye regler ikke kan påvirke det strukturelle under-
skud (fordi de er neutrale i en ”ligevægtssituation”) og i benægtende fald: Hvordan
kan det strukturelle underskud påvirkes, og hvor stor kan denne påvirkning tæn-
kes at være (gerne belyst med relevante eksempler)?
Svar
Det nye regnskabsprincip for tilgodehavender vedrører, hvornår et tab registreres
i statsregnskabet. Generelt vil der være tale om en fremrykning af tidspunktet for,
hvornår tabet registreres, da langt hovedparten af tilgodehavenderne udgøres af
skatte- og afgiftsrestancer, som i dag er opgjort til en kursværdi på 100. Der er i
tabel 1 givet en beskrivelse af det hidtidige og det nye regnskabsprincip for de 4
beløbsmæssigt væsentligste typer af restancer.
Tabel 1
Nuværende og nyt regnskabsprincip for restancer i statsregnskabet
Restancetype
Skatterestancer 66,9 mia.
kr.)
Forskudsvise
underholdsbidrag (8,5
mia. kr.)
Nuværende regnskabsprincip
Skatterestancer nedskrives, når de ikke
længere er retskraftige.
Tilgodehavende underholdsbidrag
registreres først som indtægter, når de
betales
Nyt regnskabsprincip
Der sker nedskrivning af
skattetilgodehavenderne, når de bliver
restante, med det forventede tab.
Tilgodehavende underholdsbidrag
registreres som indtægt, når
tilgodehavendet opstår. For restante
betalinger registreres endvidere det
forventede tab.
Ved overdragelse til restanceinddrivelse
skal udelukkende tabsafskrives det
forventede tab.
Der vil ske nedskrivning af restante SU-lån
med det forventede tab
Rigspolitiets restancer,
bøder m.m (8,5 mia. kr.)
SU lån (4,6 mia. kr.)
Bøder m.m. tabsafskrives i dag ved
overdragelse til restanceinddrivelse.
Efterfølgende genoptages indtægten, hvis
den bliver betalt.
SU-lån nedskrives først, når der gives
gældseftergivelse eller restanceinddrivelse
opgives.
Opgørelsen af den faktiske offentlige saldo
som ligger til grund for beregningen
af den strukturelle saldo
følger de statistiske principper i nationalregnskabet.
De statistiske principper for opgørelsen af den offentlige saldo i nationalregnska-
bet indeholder for skatte- og afgiftsrestancerne et princip, der svarer til det nye
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 53 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan det strukturelle underskud påvirkes, til finansministeren
Side 2 af 2
princip i statsregnskabet. Danmarks Statistik har således siden efteråret 2015 med-
taget de forventede tab på skatterestancerne på baggrund af Skatteministeriets
opgørelser, senest med udgangspunkt i PwC-rapporten. Disse tab har ekstraordi-
nært påvirket den offentlige sektors saldo negativt og svarer til den primokorrek-
tion af skattetilgodehavenderne, der vil blive optaget i statsregnskabet. De ændre-
de regnskabsprincipper i statsregnskabet for så vidt angår skatte- og afgiftsrestan-
cer vurderes således ikke at have konsekvenser for den faktiske og strukturelle
saldo.
I en ligevægtssituation vil tilgangen af nye restancer svare til afgangen i form af
betalte eller tabte eksisterende restancer. I det tilfælde vil der ikke være forskel på
de forventede og faktiske tab, hvorfor der ikke vil være forskel på påvirkningen af
DAU-saldoen ved det eksisterende og nye regnskabsprincip. I en periode, hvor
restancerne stiger, vil det nye princip føre til, at de forventede tab på nye restancer
er højere end de faktiske tab på eksisterende restancer med den konsekvens, at
DAU-saldoen belastes mere ved det nye princip end det eksisterende. Når restan-
ceinddrivelsen bliver genoptaget i fuldt omfang, er det muligt, at der indtil lige-
vægtssituationen genopstår, vil være en periode, hvor de samlede restancer ned-
bringes, og hvor der med det nye princip vil være lavere tab i statsregnskabet for-
di, der allerede er hensat til tabene. Nyt regnskabsprincip medfører alene ændret
periodisering af tabene.
For øvrige typer restancer end skatte-og afgiftsrestancer vurderes de ændrede
principper i statsregnskabet potentielt at kunne medføre ændringer i periodiserin-
gen af det opgjorte tab, der indgår i den nationalregnskabsmæssige opgørelse af
den offentlige saldo. Henset til størrelsen af den årlige tilgang af øvrige tilgodeha-
vender, er det dog vurderingen, at eventuelle ændringer i opgørelsen af den of-
fentlige saldo vil være meget begrænsede og samlet set ikke have en påvirkning af
hverken den faktiske eller den strukturelle saldo målt i procent af BNP.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister