Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
13. december 2017
Folketingets Finansudvalg har den 8. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 9 vedr. §
12 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (DL).
Spørgsmål nr. 9:
”Ministeren
bedes i tabelform oversende en oversigt over prisen for henholdsvis anskaffel-
sen, merudgifter, de samlede udgifter samt levetidsomkostningerne i forbindelse med kamp-
flykøbet opgivet i henholdsvis 2017-PL, den almindelige pris- og lønregulering (hvis denne
afviger fra 2017-pl), samt i den pris- og lønregulering, som anvendes i dimensioneringsrap-
porten?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at udgifterne oplyst i aktstykke 31 ønskes opgjort efter for-
skellige beregningstekniske forudsætninger.
I opgørelsen af udgifterne til brug for den politiske aftale samt aktstykke 31 er det vurderin-
gen, at den løbende pris- og lønregulering af Forsvarets bevillinger over tid opretholder kø-
bekraften. De levetidsomkostninger, som præsenteres i aktstykket, er baseret på de opdate-
rede estimater, som Forsvarsministeriet siden den politiske aftale har arbejdet med at kvali-
ficere og præcisere, og er således det bedste estimat på, hvad kampflyene vil koste over de
næste 30 år, med de usikkerheder som knytter sig til estimering over en så lang periode.
For så vidt angår opgørelsen i prisniveau 2017 følger denne den almindelige pris- og lønre-
gulering som Forsvarsministeriets bevillinger årligt reguleres med og det er fast praksis, at
udgifterne i et anlægsaktstykke opføres i finansårets prisniveau. Aktstykke 31 er opgjort
under samme forudsætninger og fremgår af tabel 1 (kolonne A).
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200