Finansudvalget 2017-18
Aktstk. 148
Offentligt
1913680_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Aktstykke nr. 148) af
14. juni 2018
Spørgsmål
Vil ministeren sende en tabel der dels for kommuner, dels for regioner sammen-
holder udviklingen i servicerammen med udviklingen i det demografiske udgifts-
behov fra 2018 til 2019? Tallene bedes angivet i procent og mia. kr. med mindst to
decimaler.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at kommunernes serviceudgifter hhv. regionernes
driftsudgifter opgøres på budgetform, mens det demografiske udgiftstræk opgøres
på baggrund af det offentlige forbrug på nationalregnskabsform. Tallene er såle-
des ikke direkte sammenlignelige, idet der ikke er 1:1 overensstemmelse mellem
det offentlige forbrug og de kommunale og regionale service- hhv. driftsudgifter.
Besvarelsen er derfor angivet med særskilte tabeller.
Aftalte kommunale serviceudgifter
Udgangspunktet for aftale om kommunernes økonomi for 2019 var, at der med
det fælles moderniserings- og effektiviseringsprogrammet frigøres 1 mia. kr. i
2019. Heraf kan �½ mia. kr. prioriteres bredt i den offentlige sektor, hvilket var
afspejlet i det kommunale udgiftsloft for 2019.
Med aftalen er regeringen og KL enige om et løft af kommunernes serviceudgifter
med 1,7 mia. kr. i forhold til det kommunale udgiftsloft for 2019. Midlerne mål-
rettes styrket velfærd, herunder for at understøtte den nære sundhedsindsats og
kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere.
Derudover målrettes 0,6 mia. kr. i 2019, som frigjort med moderniserings- og
effektiviseringsprogrammet og konsolidering af kommunernes opgaver til er-
hvervsservice, til borgernær velfærd.
Herudover skal udviklingen i de aftalte serviceudgifter bl.a. ses i lyset af, at kom-
munernes serviceudgifter i 2018 er løftet som følge af aftalen om kommunernes
økonomi for 2019, samt at puljen under det statslige delloft for driftsudgifter til
klippekort til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere på 380 mio. kr. årligt omlægges til
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 148 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om udviklingen i servicerammen, til finansministeren
1913680_0002.png
Side 2 af 5
bloktilskud og dermed indgår i kommunernes serviceramme i 2019 og frem. Dette
påvirker udviklingen i kommunernes serviceudgifter fra 2018 til 2019.
Det indebærer samlet set, at kommunernes serviceramme i 2019 udgør 252,3 mia.
kr., når der korrigeres for reguleringer i medfør af DUT-princippet mv. Det svarer
til, at den aftalte kommunale serviceramme øges med 1,4 mia. kr. fra 2018 til 2019,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Aftalte kommunale serviceudgifter, 2018-2019
Mia. kr., 2019-pl
B2019-opgaveniveau
Aftalte serviceudgifter
2018
250,86
2019
252,26
Udvikling fra 2018
til 2019
(mia. kr.)
1,40
Udvikling fra 2018
til 2019
(pct.)
0,56
Anm.: Serviceudgifter er defineret som kommunernes nettodriftsudgifter eksklusive udgifter vedrørende forsy-
ningsvirksomheder, almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sund-
hedsvæsen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder, udgifter vedrørende forsikrede ledige samt
ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning.
Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2019-opgaveniveau samt ændrede pris- og
lønforudsætninger til 2019-niveau.
Kilde: Aftale om kommunernes økonomi 2018 og 2019, Aftaler om Finanslov for 2016-2018, Finansministeriets
meropgavedatabase samt egne beregninger.
Det bemærkes afslutningsvis, at aftalen indebærer, at kommunerne vil kunne af-
holde ca. 3,3 mia. kr. mere til kommunal service i 2019, end hvad kommunerne
anvendte i 2017, som er det seneste regnskabsår.
Aftalte regionale driftsudgifter
Udgangspunktet for aftale om regionernes økonomi for 2019 er det regionale
udgiftsloft for 2019, herunder delloft for sundhedsområdet samt delloft for regio-
nale udviklingsopgaver.
Med økonomiaftalen er regeringen og Danske Regioner enige om, at sundheds-
området løftes med 1 mia. kr. i 2019 til forsat udvikling af sundhedsvæsnet, her-
under 0,2 mia. kr. til løft af psykiatrien. Hertil kommer løft af sundhedsområdet,
der følger af tidligere vedtagne prioriteringer, hvilket også påvirker udviklingen i
regionernes driftsudgifter på sundhedsområdet fra 2018 til 2019.
Det følger ligeledes af økonomiaftalen, at regionerne frigør 500 mio. kr. i 2019 i
form af et teknologibidrag. Midlerne forbliver i regionerne og prioriteres til finan-
siering af øget behandlingskapacitet i lyset af den demografiske udvikling.
Det indebærer samlet set, at regionernes driftsudgifter til sundhedsområdet i 2019
udgør 114,5 mia. kr., når der korrigeres for reguleringer i medfør af DUT-
princippet mv. Det svarer til, at driftsudgifterne kan øges med ca. 1,1 mia. kr. fra
2018 til 2019,
jf. tabel 2.
 Aktstk. 148 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om udviklingen i servicerammen, til finansministeren
1913680_0003.png
Side 3 af 5
Det bemærkes, at aftalen indebærer, at regionerne vil kunne afholde ca. 2,0 mia.
kr. mere til sundhedsområdet i 2019, end hvad regionerne anvendte i 2017, som er
det seneste regnskabsår.
Tabel 2
Aftalte regionale nettodriftsudgifter, 2018-2019
Mia. kr., 19-pl og
B2019-opgaveniveau
Aftalte driftsudgifter
Sundhed
Udvikling
1
113,42
3,12
114,52
3,14
1,10
0,02
0,97
0,64
2018
2019
Udvikling fra 2018
til 2019
(mia. kr.)
Udvikling fra 2018
til 2019
(pct.)
Anm.: Der er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveændringer i medfør af DUT mv.
(opgjort i budget 2019-opgavenivau). 1) Der er ikke taget højde for udmøntningen af Aftale om forenkling af
erhvervsfremmesystemet, hvilket indebærer opgaveændringer svarende til en reduktion på 600 mio. kr.
Beløbet optages på lov- og cirkulæreprogrammet for 2018/2019.
Kilde: Aftale om regionernes økonomi 2018 og 2019, Finansministeriets meropgavedatabase samt egne beregninger.
Samtidig er der er med regionernes økonomiaftale enighed om, at udviklingsom-
rådet løftes med 50 mio. kr. i 2019 til at understøtte de regionale busruter under
den kollektive trafik.
Det indebærer, at regionernes driftsudgifter til udviklingsområdet i 2019 udgør 3,1
mia. kr., når der korrigeres for reguleringer i medfør af DUT-princippet mv. Det
svarer til, at driftsudgifterne kan øges med ca. 0,02 mia. kr. fra 2018 til 2019,
jf.
tabel 2.
Det bemærkes, at der endnu ikke er taget højde for udmøntningen af Aftale om
forenkling af erhvervsfremmesystemet, hvilket indebærer opgaveændringer sva-
rende til en reduktion på 600 mio. kr. Beløbet optages på lov- og cirkulærepro-
grammet for 2018/2019, og udmøntes som følge heraf på bloktilskudsaktstykket
2019 vedrørende 2020.
Beregning af demografisk udgiftstræk
Væksten i det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det samlede offentli-
ge forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale
udgift pr. bruger fastholdes uændret. Det offentlige forbrug opdeles overordnet i
individuelt og kollektivt offentligt forbrug, hvor det individuelle forbrug dækker
over sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler, plejehjem), social beskyttelse (dagin-
stitutioner og hjemmehjælp) samt fritid og kultur. Det kollektive offentlige for-
brug dækker over forsvar, politi, centraladministration mv.
Som udgangspunkt er væksten i det demografiske træk ikke sektorfordelt på
kommuner, regioner og stat. Der kan imidlertid med usikkerhed foretages en grov
fordeling af udgiftsområder for det individuelle offentlige forbrug:
 Aktstk. 148 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om udviklingen i servicerammen, til finansministeren
1913680_0004.png
Side 4 af 5
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-
indsats.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring og medicin.
Stat:
Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.
folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug opdeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommuner-
ne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale sektor.
Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk
fordelt mellem sektorerne.
Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk
karakter og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk indgår primært
som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning. Det demografiske træk er
således ikke møntet på at foretage beregninger af det præcise udgiftstræk i de en-
kelte år eller på forskellige sektorer. I beregningen tages der fx ikke højde for, at
omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkost-
ninger pr. bruger. Det demografiske træk anvendes kun som ét blandt mange in-
puts i grundlaget for udgiftspolitikken.
Det bemærkes, at der ikke indregnes adfærdsændringer som fx ændret træk på
sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder samt offentlige produktivi-
tetsforbedringer som følge af ny teknologi, bedre organisering af arbejdet mv.
Beregningen af det demografiske træk korrigeres for, at den ventede sundhedstil-
stand i befolkningen skønnes at blive forbedret fremadrettet, såkaldt sund aldring.
Dette mindsker isoleret set det demografisk betingede pres på de offentlige udgif-
ter. Korrektionen for sund aldring foretages for helbredsrelaterede udgifter som
fx udgifter til hospitaler, medicin, plejehjem og hjemmehjælp.
Set i lyset af de nævnte forhold går det udover beregningens præcision at opgøre
væksten i det demografiske træk med to decimaler, hvorfor nedenstående, på linje
med i tidligere besvarelser, er afrundet til halve mia. kr. og pct. med én decimal.
Væksten i det demografiske træk fra 2018 til 2019 kan beregnes til 0,6 pct. i kom-
munerne efter den ovenstående grove fordeling af udgiftsområder. Den tilsvaren-
de vækst i regionerne kan beregnes til 0,9 pct.,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Mekanisk beregnet vækst i det demografiske træk fra 2018 til 2019
Pct.
Kommuner
Regioner
0,6
0,9
Mia. kr. (2018-priser)
1�½
1
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 Aktstk. 148 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om udviklingen i servicerammen, til finansministeren
Side 5 af 5
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister