V 81 Om at sikre demente en bedre og mere sammenhængende sagsbehandling på socialområdet.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
20-04-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at borgere med en række progredierende sygdomme, herunder demenssygdomme, har forskelligartede udfordringer, der stiller store krav til en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Tidlig indsats og udredning er helt afgørende for at støtte og bevare helbredstilstanden bedst muligt. Folketinget konstaterer, at der stadig er store udfordringer forbundet med at give mennesker med disse sygdomme, bl.a. demens, en tidlig og sammenhængende indsats. Folketinget konstaterer, at både kommuner og regioner spiller en væsentlig rolle i at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for disse borgere. Udredningen skal ske af sundhedsvæsenet, og kommunen skal følge op med en håndholdt indsats. Folketinget opfordrer regeringen til at inddrage borgere med demens og andre progredierende sygdomme og deres særlige problemstillinger i arbejdet med det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Folketinget opfordrer regeringen til at drøfte med KL og regionerne, hvordan opmærksomheden på generelt at sikre en bedre, enklere og mere sammenhængende sagsbehandling kan øges.
Fremsat under: