V 80 Om at sikre demente en bedre og mere sammenhængende sagsbehandling på socialområdet.

Samling: 2016-17
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
20-04-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget finder, at borgere med demens kan have forskelligartede udfordringer, der stiller krav til en sammenhængende, helhedsorienteret og individuel sagsbehandling. Folketinget noterer sig med tilfredshed, at regeringen har særligt fokus på borgere med demens og deres pårørende og at der i den nationale demenshandlingsplan er afsat midler til et markant løft af området. Folketinget er enig i, at ansvaret for sagsbehandlingens tilrettelæggelse fastholdes kommunalt, og mener, at demenskoordinatorer spiller en afgørende rolle i koordineringen af kommunernes demensindsats. Folketinget har med tilfredshed noteret sig, at der for at understøtte en enkel og forståelig sagsbehandling løbende udvikles redskaber, som kommunerne kan anvende. De demente og deres pårørende skal oplyses om alle valgmuligheder for hjælp og behandling – private som offentlige – så det frie valg styrkes. Folketinget er derfor tilfreds med, at regeringen vil drøfte med KL, hvordan kommunernes opmærksomhed på generelt at sikre en bedre, enklere og mere sammenhængende sagsbehandling kan øges.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 54 (DF, V, LA og KF), imod stemte 52 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 1 (T).
Fremsat under: