V 35 Om tilstanden i sygehusvæsenet.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
03-02-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at der er områder, hvor der er geografisk ulighed i sundhed. Folketinget imødeser derfor statusrapporten om de nationale mål til foråret, som følger tilstanden i sundhedsvæsenet og udviklingen i den geografiske ulighed. Folketinget konstaterer, at der opleves store udfordringer med travlhed generelt i sundhedsvæsenet, og det vækker bekymring, at de største sundhedsfaglige organisationer på landets hospitaler vurderer, at muligheden for at løse deres kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau altid eller ofte er under pres. Folketinget anerkender, at de sundhedsprofessionelle hver dag yder en stor indsats for at skabe kvalitet for borgerne. Folketinget tager de sundhedsprofessionelles bekymring til efterretning og pålægger regeringen at fjerne 2-pct.-produktivitetskravet uden økonomisk kompensation fra økonomiaftalen for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner og at indlede forhandlinger med Danske Regioner samt de sundhedsfaglige organisationer om at udvikle et nyt styringsredskab for sundhedsvæsenet.
Fremsat under: