V 20 Om statsministerens redegørelse i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 2.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
05-12-2016
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at der er brug for aktiv handling for at skabe et bæredygtigt samfund, hvor vi mindsker uligheden, bevarer og udvikler en stærk kollektiv og demokratisk styret velfærd, forsyning og infrastruktur samt beskytter vores natur og øger biodiversiteten. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for: - Et samfund fri for fattigdom, med øget økonomisk og social bæredygtighed – med ordentlige vilkår for mennesker ramt af ledighed og sygdom og et opgør med kontrolregimet. - Gode økonomiske rammer for velfærden og erstatning af konkurrencestatens ensretning – med tillid til medarbejdere og fokus på den enkelte borgers behov og rettigheder. - En bæredygtig økonomi baseret på FN's 17 verdensmål – deling af arbejdet, cirkulær ressourceanvendelse, deleøkonomi og understøttelse af nye grønne og demokratiske virksomhedsformer. - Internationale aftaler og tiltag, der værner mod spekulation, skatteunddragelse og social dumping. - Et samfund, der understøtter kreativitet igennem hele livet. - At Danmark tager globalt ansvar og fører udenrigspolitik baseret på konfliktforebyggelse og fredsskabelse.
Fremsat under: