V 15 Om konsekvenser af Danmarks udtrædelse af Europol.

Samling: 2016-17
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
01-12-2016
Forslag til vedtagelse:
Folketinget anerkender, at det vil have alvorlige konsekvenser for dansk politi, hvis Danmark må udtræde af Europol. Det skyldes bl.a., at Danmark ved en udtræden af Europol vil miste adgang til oplysninger, som i dag har stor betydning for politiets indsats mod grænseoverskridende kriminalitet. Danmark vil desuden miste muligheden for at deltage i et styrket samarbejde i Europol om terrorbekæmpelse. Folketinget noterer sig samtidig, at regeringen har anmodet Rigspolitiet om at tage de nødvendige skridt, så dansk politi så godt som muligt er forberedt på en eventuel udtræden af Europol. Folketinget noterer sig desuden, at regeringen vil fortsætte med at arbejde for at indgå en aftale med Den Europæiske Union, som skal sikre Danmark den tættest mulige tilknytning til Europol efter den 1. maj 2017.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 80 (S, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 29 (DF og EL), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: