Spm. nr. US 58

Tak. Først tak til regeringen for at være imødekommende i forhold til at lave en kommission på skatteområdet. Det bliver der brug for. Jeg tror, at det, danskerne forventer af os politikere, er også, at vi har styr på SKAT, og at den skat, de faktisk betaler, bliver brugt til noget fornuftigt. Vi har brug for at genopbygge tilliden, så jeg vil gerne igen takke for det. Jeg ser frem til arbejdet med et kommissorium osv., for jeg synes, det er ret afgørende, at vi så bredt som muligt i Folketinget kan stå bag det indhold, som kommissionen kommer med.

Men jeg vil gerne snakke om noget af det, vi bruger vores skattekroner på, og derfor vil jeg gerne spørge statsministeren om hverdagen på vores danske sygehuse. Regeringen er jo i gang med at drøfte næste års budget med landets regioner og dermed også penge til landets sygehuse. Det såkaldte produktivitetskrav på 2 pct. om året på vores sygehuse har været til en del debat – hvis jeg skal sige det på jysk – i den senere tid. Regionsformænd, personalegrupper og patientforeninger, ja, der er nærmest ikke nogen af dem, der er involveret i vores sygehuse, der ikke har råbt vagt i gevær, og tiden er ganske enkelt løbet fra den nuværende meget rigide regnemodel. Det er vigtigt at arbejde med vores sundhed, og det tror jeg faktisk statsministeren og jeg er enige om, altså at det nu foregår i så højt et tempo, at vi risikerer, at det går ud over kvaliteten i behandlingen, arbejdsmiljøet og ikke mindst patienternes tryghed.

Jeg mener, at der er grænser for, hvor hurtigt arbejdet med syge mennesker kan foregå, hvor man løber mellem medicinskabet og sengen og computeren, uden at vi også samtidig risikerer at forøge risikoen for fejl og uholdbart arbejdsmiljø. Virkeligheden er jo, at vores portører og SOSU-assistenter, læger og sygeplejersker på vores sygehuse bare ikke fysisk kan løbe hurtigere. Jeg tror, nogle af dem har efterladt deres løbesko hos finansministeren for at understrege den pointe. Jeg er enig i at gøre brug af ny teknologi, digitale løsninger osv., forebyggelse og bedre arbejdsgange, når vi har brug for det, men jeg vil gerne spørge statsministeren, om ikke han er enig i, at tiden er løbet fra det meget rigide krav på 2 pct. til sygehusene. Medarbejderne kan ikke løbe hurtigere, og patientsikkerheden bliver sat over styr, hvis vi fortsætter som nu.

Værsgo til statsministeren.

Jeg er ikke enig i, at det er et meget rigidt krav. Hvis det var så åbenlyst, at det var meget rigidt og helt forkert, er det underligt, at det blev opretholdt i alle de år, hvor fru Pia Olsen Dyhrs parti sad i regering, og i øvrigt også efter SF forlod den tidligere socialdemokratisk ledede regering, for på det tidspunkt var det jo en kendt mekanisme, og der blev det heller ikke formidlet som en rigid ting. Det er jo ikke et signal om, at man på alle landets sygehusafdelinger skal løbe 2 pct. hurtigere. Det er en udfordring til det samlede sundhedsvæsen om, at man hele tiden skal se på arbejdsgange, man skal se på ibrugtagning af ny teknologi og andet med det sigte at frigøre, hvad der svarer til 2 pct., som i øvrigt bliver på området. Så det er en mekanisme for at sikre, at der hele tiden er en udvikling, som jeg så i øvrigt så forstår vi er enige i bør være der.

Når man f.eks. kan tage ny teknologi i brug, der aflaster nogle manuelle arbejdsprocesser, når man får supercomputere, som kan være med til at diagnosticere og aflaste noget lægeligt arbejde, får man mere for pengene. Det er jo det, det er et udtryk for. Og jeg er ked af, at det bliver oversat til, at nu skal alle kridte løbeskoene, og at den eneste måde, man kan nå det her krav på, er ved at løbe hurtigere eller bevæge sig hurtigere eller lave stingene på operationssåret med en højere hastighed. Det er jo ikke sådan, det er tænkt, og det var heller ikke sådan, det blev udlevet, da SF sad i regering.

Værsgo til fru Pia Olsen Dyhr.

Tak for svaret. Jeg synes dog ikke rigtig, at statsministeren svarer på konkret på, om kravet på 2 pct. bliver fjernet eller suspenderet eller kompenseret i aftalen med regionerne. Jeg synes faktisk ikke rigtigt, at der kom et svar. For jeg er ikke uenig med statsministeren, når det gælder om, at man godt kan bruge digitale løsninger. Man har robotter på nogle sygehuse, men det behøver jo ikke at betyde, at operationerne er hurtigere overstået eller med færre hænder. På Kolding Sygehus, hvor man fjerner brok, er der jo præcis lige så mange mennesker til stede på operationsstuen med robotten, men pointen er bare, at operationen og indgrebet foregår meget mere præcist for den enkelte patient, men der er ikke færre medarbejdere til stede.

Finansministeren svarede i onsdags i Folketingssalen følgende på SF's sundhedsordførers spørgsmål om arbejdet med de 2 pct. eller et nyt styringssystem, at det er noget, der kommer til at tage tid, og at han i dag hverken havde et bud på slutdato eller på endeligt indhold.

Jeg vil derfor sige, at jeg synes, det er lidt forvirrende, hvad regeringens plan er på det her meget afgørende område, ikke mindst fordi man er midt i forhandlinger med regionerne. Er det en syltekrukke, som finansministeren lægger op til, er det noget, som regeringen vil finde en holdbar løsning på i forhandlinger med regionerne, eller skal vi vente længe, og bliver det nuværende system suspenderet, indtil et nyt kommer på plads, eller har regeringen bare tænkt sig at køre videre, som om der ikke er noget galt?

Værsgo til statsministeren.

Vi kører aldrig videre, som om der ikke er noget, der er galt. Tværtimod, vi står op hver morgen og går på arbejde med den ambition at gøre det hele lidt bedre, end vi gjorde i går. Det er også det, der har drevet regeringens sundhedspolitik både hos den regering, der er nu, og alle tidligere regeringer. Det er også derfor, vi er stolte over, at sundhedsvæsenet har undergået en så positiv forandring, som tilfældet faktisk er, med flere patienter, der bliver behandlet, med højere overlevelseschance i forhold til alvorlige sygdomme etc. Og en af metoderne til det har været det system, som så i øvrigt blev opretholdt i de 4 år, vi havde en socialdemokratisk ledet regering, hvor SF indgik, nemlig at der i den aftale, som staten har med sygehusejerne, er det her pres på, at man hele tiden skal se på, om pengene kan række lidt længere. Og det er så kravet på 2 pct., som jo aldrig har været tænkt på en sådan måde, at det så bare mekanisk skal oversættes fra sygehusejeren til den enkelte ansatte. Det er jo ikke et krav om, at nu skal sygeplejerske Hansen og portør Jensen hver især løbe 2 pct. hurtigere. Det er et systemkrav.

Jeg er ikke i stand til her i dag at stå og opfinde en anden model, der er bedre, og så længe vi ikke har en anden model, der er bedre, og som sikrer, at vi får den udvikling, som fru Pia Olsen Dyhr selv taler sig ind i, med digitalisering og udvikling og patienttilfredshed og kvalitet i behandlingen, opretholder vi selvfølgelig det, vi har, hvis vi kan komme igennem med det aftalemæssigt.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg får sådan fornemmelsen af, at statsministeren har en dårlig dag, for det, statsministeren udtrykker, er lidt halvgnavent. Jeg skal ikke vide, hvad det handler om, men jeg vil blot sige, at jeg tror, det er afgørende for patienterne, at de oplever, at der er mere tid til dem ude på vores sygehuse, og det oplever de ikke i dag. Nå, men tak for svaret til den del. Jeg tror ikke, vi kommer den del nærmere i dag, det er der i hvert fald noget, der tyder på.

Derfor vil jeg gerne bruge min sidste taletid på noget, som jeg ved optager rigtig mange studerende, nemlig uddannelsesloftet. Nu gør jeg ikke som min kollega i Alternativet, altså spørger sådan bredt ud, men jeg lytter lidt til, hvad vælgerne siger. Og der er rigtig mange studerende, der lige nu står og skal vælge, om de vil aflevere deres bacheloropgave og dermed færdiggøre deres studie, eller om de skal droppe det, fordi de måske gerne vil læse noget andet og måske får bedre jobmuligheder med en anden uddannelse, og som så for at undgå at komme i karantæne på grund af kontanthjælpsloftet dropper at gøre deres uddannelse færdig.

Jeg vil gerne høre, hvad statsministerens råd er til de mange studerende, som lige præcis er i de her overvejelser i de her dage. Skal de gøre deres uddannelse færdig, skal de skynde sig at søge over i andre uddannelser, måske med bedre jobmuligheder, inden de rammer uddannelsesloftet, og hvor klogt vurderer statsministeren uddannelsesloftet er for de studerende og den løbende tilpasning til et arbejdsmarked, der er meget foranderligt i de her år?

Statsministeren med den sidste besvarelse.

Hvis man bliver kategoriseret som halvgnaven, fordi man ikke giver SF medhold i alt, hvad der bliver sagt, vil det indlæg, jeg holder nu, være rigtig, rigtig surt. Vi synes sådan set, vi har løst den opgave med at justere i dagpengesystemet. Det overlevede fire år med en socialdemokratisk ledet regering med SF's deltagelse, men det havde nogle uhensigtsmæssigheder, som vi så har justeret på, og vi har også ansvarligt samlet regningen op. Det har vi så gjort ved at lave det, som fru Pia Olsen Dyhr omtaler som uddannelsesloftet, men som jo bare grundlæggende hviler på den tanke, at hvis man tager en videregående uddannelse, en uddannelse, som fællesskabet har betalt, så må man give det en chance, før fællesskabet betaler en ny. Derfor skal min anbefaling jo være, at man tager den uddannelse, man har lyst til at tage, og så gør man den færdig.

Det er ikke altid, jeg er enig med fru Mette Frederiksen i alt, hvad fru Mette Frederiksen går og siger, men her vil jeg da vælge at citere hende direkte: »Jeg synes faktisk, det er ret og rimeligt. At man ikke dagen efter at man har færdiggjort en uddannelse betalt af fællesskabet kan gå i gang med endnu en uddannelse.« Det er jeg helt enig i.

Tak for det.

Herefter er spørgetimen slut.