Spm. nr. US 45

Jeg var rigtig glad for at høre statsministerens indledende tale, hvor statsministeren gjorde os opmærksom på de initiativer, der er blevet taget, som har gjort Danmark stærkere. I den sammenhæng håber jeg, at de initiativer, som statsministeren står i spidsen for, også gør Grønland stærkere, i forhold til at Grønland også gør Danmark stærkere i dag – ikke bare i forhold til Grønlands geostrategiske placering, men også i forhold til geopolitiske aspekter for fremtiden, som i sidste ende vil gøre ikke bare Danmark stærkere, men også Grønland stærkere.

Aftalen om amerikanernes tilstedeværelse i Grønland burde faktisk være et initiativ, som ikke bare gør Danmark stærkere, men også burde gøre Grønland stærkere, end det er tilfældet i dag. I dag står Grønland med store dilemmaer, hvad angår vores holdninger i forhold til amerikanerne. Ud over at vi skal være glade for, at amerikanerne forsvarer os, er der også mange aspekter i det grønlandske samfund, som gør, at vi sætter spørgsmålstegn ved amerikanernes tilstedeværelse i Grønland, både hvad angår amerikanernes efterladenskaber, men også hvad angår arbejdspladser, som sikrer det grønlandske samfund bedre, end det er tilfældet i dag.

Sidste år i forbindelse med efterårssamlingen i Inatsisartut blev det vedtaget enstemmigt, at naalakkersuisut skal pålægges at sikre, at der arbejdes for en bedre aftale i forhold til amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. I den sammenhæng sagde et samlet Inatsisartut, at Grønland ikke kan acceptere den nuværende situation, hvor Grønland og det grønlandske samfund ikke i medfør af forsvarsaftalen fra 1951 og efterfølgende tillægsaftaler er sikret nogen former for fordele af aftalekomplekset indgået mellem USA og kongeriget Danmark.

I den sammenhæng vil jeg gerne spørge statsministeren, hvad statsministeren vil gøre for at sikre, at det bliver en aftale, som også gør Grønland stærkere.

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Må jeg ikke først beklage, at vejrlig eller andet – og det er jo ikke fru Aleqa Hammonds skyld – gjorde, at fru Aleqa Hammond ikke kunne deltage i det møde, vi havde med Grønlandsudvalget i Statsministeriet i sidste uge, hvor vi havde bedre lejlighed, end vi kan have i spørgetimen her, både hvad angår tid og i øvrigt også detaljer, til at drøfte de spørgsmål, der nu også lægges op til.

Det er i hvert fald evident, at vi har en udfordring i relation til Thule, og det arbejder regeringen på i et forhandlingsspor med USA, som vi også havde lejlighed til at gå lidt dybere ned i under mødet på mit kontor i sidste uge. For jeg vil pege på det sted som det sted, hvor der jo konkret er brug for noget handling, og det er et spor, vi er i.

Værsgo, fru Aleqa Hammond.

Den her måned er en meget vigtig måned, hvad angår forhandlingerne mellem USA og Danmark angående servicekontrakten i Pitufik. Den er det eneste stærke kort, som Grønland står med, hvad angår amerikanernes tilstedeværelse i Grønland. Det ser ikke ud, som om vi har fået nogen afklaring, med hensyn til om vi beholder servicekontrakten i det danske kongerige, eller om den kommer til at tilfalde amerikanerne. I en tid, hvor det er meget uvist, og med en aftale, som er af så stor og væsentlig betydning for det politiske samarbejde mellem Grønland og Danmark, er hele forhandlingsforløbet foregået under meget lukkede forhold, hvilket jeg har meget svært ved at se årsagen til.

I den sammenhæng vil jeg gerne spørge statsministeren, hvor kongeriget står til det. Står vi også stærkt i forbindelse med vores forhandlinger med amerikanerne, hvad angår servicekontrakten?

Værsgo.

Ja, altså, servicekontrakten er jo vigtig både for Grønland og for Danmark, og der har været et retligt spor. Jeg er også bekendt med, at Greenland Contractors har anmodet om en genoptagelse af retssagen ved førsteinstansdomstolen. Det er endnu uklart, hvilken betydning det har for det videre forløb.

Vi så jo meget gerne en hurtig afklaring og var jo også i dialog med den tidligere amerikanske administration. Nu er der så i mellemtiden kommet en ny, og der er det hele det her spørgsmål om, hvordan Greenland Contractors' position vil sætte sig i processerne. Så den her sag har jo ikke fundet sin løsning endnu. Det er udenrigsministeren, der er ressortansvarlig for den her sag, og jeg skal henvise til ham for uddybende informationer og så bare lige igen kort sige, at vi i forbindelse med det møde, vi havde i Statsministeriet i sidste uge med Grønlandsudvalget med de rammer, der var ved det møde, nemlig bedre tid og en bedre mulighed for at være detaljeret omkring det, også vendte den her sag, men i spørgetimen her i dag kan jeg nok ikke komme det meget nærmere.

Fru Aleqa Hammond.

I regeringsgrundlaget står der, at retssikkerheden skal sikres bedre, end den bliver i dag, og det angår også retssikkerheden i Grønland. Allerede tilbage i 2004 kom Den Grønlandske Retsvæsenskommission efter 10 års arbejde med en meget omfattende rapport med anbefalinger på justitsområdet i Grønland, og i denne meget vigtige rapport står det meget klart nævnt, på hvilke områder inden for justitsområdet i Grønland der skal ske forbedringer. En meget, meget lille del af dem er blevet implementeret, men der er langt fra sikret en retssikkerhed i Grønland, der er på lige fod med retssikkerheden i andre dele af Danmark. Når statsministeren i regeringsgrundlaget siger, at retssikkerheden skal være ens overalt, også når det angår Grønland, og vi har et meget stort efterslæb, vil jeg gerne spørge, hvor statsministeren har tænkt sig at starte med at sikre en bedre retssikkerhed i Grønland.

Værsgo, statsministeren.

Vi har tænkt os at starte det ved at fortsætte det udmærkede samarbejde, vi har med Grønland. Vi var jo før inde på det i spørgsmålet fra fru Aaja Chemnitz Larsen. Det er klart, at der er mange udfordringer knyttet til Grønland. Det her område, vi kigger på nu, er et af dem, men generelt er der jo i det grønlandske samfund store udfordringer – der er konjunkturer, der er nogenlunde fornuftige i øjeblikket, men der er et enormt strukturelt underskud i horisonten – så der er mange ting, der skal gøres. Meget af det står der Grønland på, og andet er dansk ansvar, og noget tredje er et delt ansvar. Og jeg vil jo mene, at vi er i konstruktiv dialog og også er det på det retspolitiske område. Justitsministeren har, som vi også var inde på det før, stillet sig til rådighed. Der er taget forskellige konkrete tiltag i relation til kommunefogeder og andet for at sørge for, at man på det her område i Grønland gør det bedre eller mere tidssvarende, end man har kunnet gøre det tidligere, men der er fortsat udfordringer, og dem ønsker vi at samarbejde om.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er det hr. Magni Arge, Tjóðveldi.