Jeg var rigtig glad for at høre statsministerens indledende tale, hvor statsministeren gjorde os opmærksom på de initiativer, der er blevet taget, som har gjort Danmark stærkere.
I den sammenhæng håber jeg, at de initiativer, som statsministeren står i spidsen for, også gør Grønland stærkere, i forhold til at Grønland også gør Danmark stærkere i dag – ikke bare i forhold til Grønlands geostrategiske placering, men også i forhold til geopolitiske aspekter for fremtiden, som i sidste ende vil gøre ikke bare Danmark stærkere, men også Grønland stærkere.
Aftalen om amerikanernes tilstedeværelse i Grønland burde faktisk være et initiativ, som ikke bare gør Danmark stærkere, men også burde gøre Grønland stærkere, end det er tilfældet i dag.
I dag står Grønland med store dilemmaer, hvad angår vores holdninger i forhold til amerikanerne.
Ud over at vi skal være glade for, at amerikanerne forsvarer os, er der også mange aspekter i det grønlandske samfund, som gør, at vi sætter spørgsmålstegn ved amerikanernes tilstedeværelse i Grønland, både hvad angår amerikanernes efterladenskaber, men også hvad angår arbejdspladser, som sikrer det grønlandske samfund bedre, end det er tilfældet i dag.
Sidste år i forbindelse med efterårssamlingen i Inatsisartut blev det vedtaget enstemmigt, at naalakkersuisut skal pålægges at sikre, at der arbejdes for en bedre aftale i forhold til amerikanernes tilstedeværelse i Grønland.
I den sammenhæng sagde et samlet Inatsisartut, at Grønland ikke kan acceptere den nuværende situation, hvor Grønland og det grønlandske samfund ikke i medfør af forsvarsaftalen fra 1951 og efterfølgende tillægsaftaler er sikret nogen former for fordele af aftalekomplekset indgået mellem USA og kongeriget Danmark.
I den sammenhæng vil jeg gerne spørge statsministeren, hvad statsministeren vil gøre for at sikre, at det bliver en aftale, som også gør Grønland stærkere.