Spm. nr. US 21

Tak for det. Uanset hvem man er, må man jo glæde sig over, at det går godt med beskæftigelsen og dansk økonomi. Jeg er enig med statsministeren i, at det jo taler for, at man begynder at kigge fremad og tænke over, hvordan man kan holde et opsving i live. Jeg synes måske, det havde klædt statsministeren, om han dengang, han var i valgkamp og endnu ikke var statsminister, ikke havde affærdiget de samme tanker som ren masochisme, men altså, det skal vi jo ikke blive ved at træde rundt i. Lad os nu se fremad.

Men der er jo to ting, der gør sig gældende. Det ene spørgsmål er, om der er tilstrækkelig med arbejdskraft, mens det andet spørgsmål er, om folk har de rigtige kvalifikationer. Og derfor vil jeg gerne vende tilbage til den sag, hvis alvor jo ikke bare er tydelig ved de mange underskrifter, men også ved at selv Enhedslisten trækker på Finanssektorens Arbejdsgiverforening for at understrege sine pointer; så ved vi, at vi har fat i en alvorlig sag. Og det har vi, for det er jo rigtigt, at det kan blive dejligt med juleferie, men jo ikke for alle de unge mennesker, som med ét slag har fået at vide, at de drømme, de havde, har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nu lagt et loft over. Jeg synes personligt, at begrebet uddannelsesloft i sig selv på en eller anden måde er meget fremtidsfjendsk og i hvert fald ikke emmer af noget som helst af det, som statsministeren plejer at sige, nemlig at man skal lægge til og ikke trække fra osv.

I hvert fald er logikken jo helt fraværende, når pengene skal bruges til at finansiere udgifter til ledighed og signalet til de unge mennesker er, at hvis de vil forfølge deres drømme, så skal de først gå i 5 år, hvor de ikke bruger den uddannelse, de har, før de kan komme uden om det her loft. Jeg har fået en række henvendelser, men en af dem, der har gjort indtryk på mig, og som jeg gerne vil høre statsministeren om vi i fællesskab kan komme med et godt råd til, er Anne, som har taget en bachelor i spansk og nu gerne vil være ingeniør.

Jeg vil bare spørge: Synes statsministeren, det er et problem, at unge kvindelige humanister, som har fået en interesse for ingeniørfaget, i for høj grad søger i den retning, og at løsningen er, at man i 5 år skal lade være med at bruge sin bacheloruddannelse for så at kunne komme uden om regeringens loft, altså hvis man ønsker at forfølge sine drømme?

Statsministeren.

Jamen jeg synes helt ærligt, at det er den forkerte vej ind i debatten. For jeg synes ikke, det på nogen måde er optimalt, at man skal gå 9-10 år i folkeskole, 3 år på en ungdomsuddannelse og derefter bruge 3 eller 4 år, eller hvor lang tid man nu bruger på at tage en bachelor, for så at konstatere, at det ikke var det rigtige, man havde valgt, og at man nu lige tager en uddannelse mere. Det synes jeg – og jeg må sige det ligeud – ikke er hensigtsmæssigt. Det synes jeg ikke det er.

Derfor mener jeg ikke, at konklusionen på det her skal være at lade være med at gøre det, vi har gjort bredt hen over midten, nemlig at skabe nogle rammer for, hvor mange typer uddannelser man kan tage. Konklusionen skal jo være en anden. Den skal være, at vi understøtter de unge i at få valgt rigtigt første gang. Den skal være, at vi i øvrigt – og det tager vi hul på i foråret – sammen med arbejdsmarkedets parter ser på, hvordan vi så laver et efter- og videreuddannelsessystem ude på arbejdsmarkedet, der gør, at når man er ansat ude på arbejdsmarkedet, måske også med et givent sæt formelle kvalifikationer, kan man med afsæt i det flytte sig og udvikle sine kvalifikationer, så man kan fastholde beskæftigelse over et helt langt arbejdsliv.

Det er min tilgang til det. Og jeg kan jo godt høre både på det spørgsmål, der kommer her, og det, der kommer fra Enhedslisten, at det så er en tilgang, jeg ikke deler med Radikale Venstre og Enhedslisten. Jeg glæder mig så over, at jeg deler det med et bredt flertal i Folketinget.

Hr. Morten Østergaard.

Det er jo, fordi jeg prøver at tage statsministeren alvorligt, og det, vi savner, er en logik og en sammenhæng. Statsministerens første ord til os i dag er, at vi er udfordret af, at vi kommer hen et sted, hvor vi kommer til at mangle tilstrækkelig med folk med de rette kvalifikationer. Men for at finansiere en aftale, som ikke øger beskæftigelsen, men gør det modsatte, så lægger man et loft for unge mennesker, som ønsker at forfølge deres drømme om at få en uddannelse sammensat på en måde, som kunne bidrage til at skabe nye muligheder. Hvad er der i vejen med at have en ingeniør, der har en baggrund, som betyder, at man også kan bidrage til eksport, altså fordi man kan spansk? Er det for erhvervslivets skyld, at man vil forhindre det? I hvert fald er logikken jo helt fraværende, når man siger til unge mennesker: For at finansiere udgifter til ledige beder vi jer om at gå ledige i 5 år, før I kan komme uden om vores uddannelsesloft.

Jeg vil bare stille statsministeren to spørgsmål. For det første sagde statsministeren i en tidligere besvarelse, at hvis man gik til siden, måtte man selv betale. Det ligger ikke i det lovforslag, regeringen har fremsat, så det vil jeg gerne høre hvad går ud på. For det andet byder normal anstændighed, at der er et varsel på 2 år for den her slags ændringer i uddannelsessystemet, altså når vi laver ting om. Hvad er det, der gør, at de her unge mennesker ikke skulle have den samme mulighed for at indrette sig på den politik, som vi ganske rigtigt er uenige i?

Statsministeren.

Jeg bliver nødt til at sige, at i forhold til de sådan mere tekniske afgrænsninger af, inden for hvilke rammer man kan lave omvalg, tilvalg og fravalg, bliver jeg nødt til at henvise til den relevante ressortminister, for det er ikke en paratviden, jeg sidder inde med. Jeg er jo bekendt med, at siden det her er blevet lagt frem, har der været fortsatte drøftelser mellem partierne – for der er jo ingen, der ønsker ikke at være lydhøre over for berettiget kritik. Og med hensyn til den præcise status på det bliver jeg nødt til – for nu at sige helt åbent, at jeg ikke kan huske alt i hovedet – at henvise til den relevante minister.

Det her er jo landet som en politisk aftale – med de bevæggrunde, som jeg har givet udtryk for. Og så kan man selvfølgelig godt kaste sig over det dér kryds og sige, at lige præcis det uddannelsesloft blev lavet for at finansiere lige præcis den løsning omkring dagpenge. Ja, det gjorde det så, men derfor skal man jo stadig væk stå på mål for det. Og så er de omkostninger i hvert fald finansieret.

Vi står over for en udfordring i de kommende år – forudser jeg – hvor vi jo er nødt til at gøre noget mere for at sikre noget mere uddannelse. Men det kan jo ikke være sådan, at vi starter med at tage fat dér, hvor folk allerede er uddannet, og så fokuserer på, at vi skal give dem en ekstra uddannelse. Det skal da starte et andet sted på arbejdsmarkedet. Det skal da starte med dem, der i dag er ude på arbejdsmarkedet, og som har nogle kvalifikationer, men som, hvis der ikke bliver bygget videre på dem, mister deres arbejde om 5 eller 10 år. Det er da dér, jeg gerne vil starte med at bruge pengene.

Så jeg synes, at man går baglæns ind i den her debat. Vi ved, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Hvis man har fået en bacheloruddannelse, er man hjulpet godt med af samfundet. Og så synes jeg – og nu gentager jeg mig selv – at det sådan set er rimeligt nok, at det er det tilbud, vi giver.

Hr. Morten Østergaard.

Ja, der blev ikke noget svar til de unge, der normalt får 2 års varsel. Det har man ikke fundet lejlighed til her. På tværs af al anden uddannelsesregulering har man ikke her givet de unge 2 år til at indstille sig på det.

Jeg vil gerne skifte emne – for jeg tror ikke, at vi bliver enige om det her – og derfor stille et andet spørgsmål til sidst. Og det vedrører jo den diskussion, der er opstået i kølvandet på, at en række firmaer har valgt at flytte deres annoncering fra et bestemt medie, som modtager mediestøtte i Danmark, nemlig Den Korte Avis. Der er opstået sådan en diskussion om ytringsfriheden, som jeg synes er lidt mærkelig, og derfor vil jeg gerne spørge pressens minister, om det ikke også er en del af ytringsfriheden eller den private ejendomsret selv at bestemme, hvor man annoncerer. Jeg har lagt mærke til, at Venstre indimellem annoncerer i Berlingske og måske ikke så meget i dagbladet Arbejderen, og det er da vel også udtryk for en eller anden målgruppeorientering.

Men mit spørgsmål til pressens minister er egentlig: Burde det ikke være sådan, at hvis man modtager skattefinansieret mediestøtte i Danmark, underlægger man sig også Pressenævnet i stedet for at gøre, som chefredaktøren på Den Korte Avis siger: at det har man ikke gjort, for man ville drukne i sager?

Statsministeren.

Vi vil meget gerne på et tidspunkt diskutere rammerne omkring mediestøtte med Folketingets partier, men det skal vi gøre i en helt principiel sammenhæng. Der er mange ting, man kunne tage op. Når vi bringer skattekroner i spil via mediestøtte, burde man så måske have lidt mere transparens i løndannelsen hos aviserne? Der kunne være mange ting, man kunne interessere sig for. Støtter vi indirekte aviser, der åbner op for annoncering af ting, som der er en overmåde risiko for at der gemmer sig kriminalitet bag: trafficking og andet. Det kunne blive en rigtig, rigtig spændende diskussion, men den er jeg ikke klædt på til at tage her i dag.

I forhold til hovedspørgsmålet vil jeg sige: Jo, det er jo en integreret del af ejendomsretten, at man bestemmer, hvordan man selv vil bruge sine penge. Det siger sig selv, og jeg tror ikke, jeg skal gå meget dybere ind i det. Jeg kan sige, at det eneste sted, hvor jeg selv bidrager til at træffe beslutninger, der handler om annoncer, er jo, når jeg optræder som partiformand. Og der er vi sådan set kun styret af én ting, nemlig: Hvor er målgrupperne henne? Og derfor vil det ikke være sådan, at det, når vi bringer annoncer i en avis, er udtryk for, at vi så at sige løfter den avis op og siger: Det er en fin avis. Altså, så ville der være en række af de danske aviser, vi annoncerer i, vi ikke ville annoncere i. Og hvis dansk erhvervsliv har en anden tilgang til det i forhold til Den Korte Avis, står det jo for deres regning.

Jeg må bare sige helt stilfærdigt, at jeg, hvad angår nogle af de udtalelser, man har set på det seneste, godt kunne ønske mig, at der var lidt højere til loftet i den offentlige debat. Lad mig udtrykke det på den måde.

Tak for det.

Og den næste spørger er fru Pia Olsen Dyhr fra SF.