Tak. Jeg kan forstå på aviserne og på hr. Anders Samuelsen, at vi har haft et valg, altså at vælgerne er blevet hørt på ny – hen over weekenden, måske kun på Venstres årsmøde. Det var i hvert fald et meget, meget hurtigt valg, så hurtigt, at jeg ikke opdagede, at jeg åbenbart har deltaget i det. Jeg tror også, der er ret mange danskere, der heller ikke fornemmer, at de har deltaget i noget.

Det er netop det her med at spørge danskerne, som jeg gerne vil spørge ind til hos statsministeren. For så vidt jeg husker, er danskerne ikke blevet spurgt, om de bakker op om at forhøje pensionsalderen, skære ned på SU'en, skære ned på folkeskolen og aflyse den grønne omstilling; om de bakker op om, at det er den rigtige vej for Danmark, som regeringen har lagt frem i sin 2025-plan.

Nu ved jeg så ikke, hvad en ny trekløverregering kan blive enig om, og derfor er det også lidt spøjst med den her spørgetime i dag. Men det kunne jo være rart, hvis statsministeren ville svare på, om det også bliver den nye regerings politik at forhøje pensionsalderen, skære ned på folkeskolen, skære ned på SU'en og øge Danmarks CO 2 -udslip – og hvis det er tilfældet, om det så ikke bare ville være på sin plads at spørge danskerne, om der er et flertal, som bakker op om det.

Værsgo.

Altså, først er der en falsk beskrivelse af, hvad der er mit partis og regeringens politik, og så skal jeg svare på, om det er den samme politik, vi vil videreføre. Det giver simpelt hen ikke nogen mening. Hvem er det, der er i gang med at aflyse den grønne omstilling? Min regering har ikke aflyst nogen grøn omstilling. Min regering har lige i fredags siddet og lavet en aftale, hvor vi fortsætter den grønne omstilling, ligesom jeg med stolthed i stemmen kan sige, at mit parti har været i regering i en betragtelig del af alle de år, hvor Danmark har været i gang med en grøn omstilling.

Det er sådan en myte, der er opstået i venstrefløjen, om, at man har patent på godheden, at man har patent på vindmøller, at man har patent på alt muligt. Det er sludder og vrøvl, for når man ser på danmarkshistorien, kan man jo se, hvad det er for nogle beslutninger, der er truffet, og som har ført Danmark frem til at være det land, Danmark er i dag. Så vi har for få dage siden siddet og lavet en aftale, og det er også det, der er afsættet for det fremadrettede. Og det gælder også i forhold til alle de andre ting, der ligesom lå i det der spørgsmål.

Så kan jeg sige, at den regering, jeg er statsminister for – og det vil også gælde en eventuel ny regering, jeg måtte være statsminister for – vil respektere den almindelige demokratiske spilleregel, at hvis man ikke har varslet store forandringer inden et valg, så gennemfører man dem først senere. Og hvis der er forligsbindinger, respekteres de. Så i forhold til det, der spørges til i forbindelse med SU, kan man jo allerede i det, min regering har lagt frem, se, at der foreslår vi nogle ændringer af SU-systemet, som ligger, efter at danskerne har haft mulighed for at stemme igen. Og det eneste, der så at sige kunne flytte det, var, hvis man inden for rammerne af de forlig, der eksisterer, nåede en forligsmæssig fælles konklusion om, at det sætter vi i værk noget før.

Så fru Pia Olsen Dyhr skal tage det helt, helt roligt.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg tænker, at det måske mere er statsministeren, der skal tage det helt roligt, for jeg gengiver jo sådan set det, regeringen fremlagde i sin 2025-plan, bl.a. at CO 2 -udslippet skulle lande på 31 pct. i 2020 i stedet for 40 pct. Det var regeringens udspil. Det var regeringen, der ville afskaffe de kystnære møller. Jeg er så glad for, at vi er nogle andre i Folketinget, der kunne kæmpe dem igennem. Men fred være med det. Jeg kan sådan fornemme, at jeg ikke får svar på, om det er en god idé at spørge danskerne, eller det ikke er. Det synes jeg så.

Jeg har et andet spørgsmål til statsministeren, for jeg lyttede til statsministerens tale på Venstres landsmøde, hvor han talte om sin søn Bergur og de muligheder, hans generation får sammenlignet med nogle på samme alder, nemlig LøkkeFondens drenge, som jo ikke får helt de samme muligheder, selv om de i virkeligheden har samme udgangspunkt i en folkeskole. Det er jeg enig med statsministeren i, og derfor vil jeg også spørge statsministeren, om han kan forklare mig sammenhængen med, at man i finansloven samtidig skærer ned på støtten til dem, der har fået allermindst uddannelse, nemlig dem, der går på produktionsskolerne.

Værsgo til statsministeren.

Det er rigtigt, at der er lavet en finanslovsaftale, hvor de vilkår, man har, når man er på produktionsskole, matches op, kan man sige, med det, man kender fra SU. Men må jeg ikke først kvittere for, ikke bare at der blev lyttet til talen – det var da dejligt – men også at der er en grundlæggende enighed, for jeg tror, at på et eller andet tidspunkt bliver vi nødt til at prøve at bringe den her enighed videre til andet end en diskussion kun om penge.

I enhver international sammenligning er Danmark altså både et rigt og velstående land med et udbygget velfærdssamfund. Man kan altid diskutere, om vi justerer ned de forkerte steder, og vi har forskellige udgangspunkter. Men i enhver sammenligning bruger vi rigtig, rigtig mange ressourcer. Vi har et dyrt skolevæsen. På trods af det – og det var egentlig det, jeg gerne ville med det budskab – står vi altså med det smertelige dilemma, at der er nogle, der falder igennem. Er det kun en ressourceting? Det tror jeg ikke. Jeg tror ikke, det kun er en ressourceting. Og hvis vi altid tyer til det dér automatsvar, at den gode er den, der vil bruge en krone mere, og at den onde er den, der vil bruge en krone mindre, så kommer vi aldrig til at rykke i de her debatter.

Jeg tror, vi har brug for at have en helt anderledes tilgang til de her store spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at alle kommer med på globaliseringens vinderhold, og det kan ikke kun være en diskussion om, hvilke forbrugsprocenter vi har i den offentlige sektor.

Værsgo.

Men hvis vi nu kigger på de mange unge, der er på produktionsskolerne, så siger statsministeren jo også i sin tale på Venstres landsmøde, at det er dem, der har det allersværest. Og så er det absurd, at vi får en finanslov, hvor vi endnu en gang skærer ned på deres støtte. Jeg er sådan set enig i, at det her ikke kun handler om penge, men lige præcis de unge, der er på produktionsskolerne, står over for en kæmpe udfordring med bare at komme i uddannelse. Når vi så har konfronteret Venstre med det, har statsministerens egen partifælle, fru Anni Matthiesen, sagt, at de her mennesker jo bare kan tage et lån i banken for at klare sig igennem deres uddannelse.

Er det også statsministerens budskab til de her unge, de unge drenge fra LøkkeFonden, at de bare kan tage et banklån – altså ud over at der ikke er nogen banker, der vil låne dem penge? Hvad er det, der skal til, for at de også får et job i fremtidens Danmark, når vi nu ved, at der vil være rigtig mange ufaglærte i 2020?

Statsministeren skal lige svare, og der skal være lidt ro i salen, så vi alle sammen kan høre, hvad der bliver svaret. Værsgo.

Tak for det. Ja, der skal bl.a. det til, at der er et arbejde at tage, og derfor er der jo en sammenhæng, som ligger sådan hinsides de her angreb på mig, og som handler om, hvordan vi i øvrigt bruger samfundets ressourcer på en sådan måde, at der også kommer vækst og beskæftigelse og arbejdspladser. Jeg ved godt, at i SF-retorik er løsningen på alle spørgsmål bare at bruge flere penge, men man er nødt til at finde en balance. Og en af balancerne er at sørge for at lave nogle rammevilkår, så der kommer nogle arbejdspladser.

Så tror jeg, at en anden del af svaret skal findes i spørgsmål om organisation og ansvar. For når vi ser på, hvad der sker med de unge – nogle af dem, jeg selv har mødt, som ikke har lært tilstrækkeligt i folkeskolen, og hvor jeg mener, at det ikke er et ressourcespørgsmål, men at det er noget andet, der er gået galt – så ser vi også efterfølgende, at ansvaret ligesom slippes omkring dem, og at det er svært at finde den der overgang fra et folkeskoleforløb, der ikke har været succesrigt, og videre ud i ungdomsuddannelseslivet. Der taber vi unge på gulvet. Vi bruger også unødige ressourcer, ved at unge ligesom skal starte forfra og forfra og få nederlag på nederlag.

Hvis jeg bare ligesom skulle give ét svar på, hvad vi skal gøre, tror jeg, at det er noget af det, vi skal se på, for løsningen kan ikke bare være at sende flere penge, selv om det ville være rart – men det kræver, at man har den.

Tak for det. Og da hr. Søren Pape Poulsen har frafaldet, er spørgetimen slut.