Først tak til statsministeren for den varme og hjertelige velkomst. Spørgsmålet vedrører Færøernes eksportmuligheder på diverse markeder. Det er efterhånden velkendt, at den gældende handelsaftale imellem Færøerne og EU er særdeles begrænsende, ubalanceret og asymmetrisk. Der er frihandel i varetrafikken fra EU inklusive Danmark til Færøerne, imens Færøerne i modsat retning kan eksportere en forholdsvis stor del af sine fiskevarer toldfrit til EU, men har MFN-told på forædlede fiskevarer samt visse andre fiskevarer.

Muligheden for økonomisk vækst i Færøerne kommer ganske givet og beror på forædling af bl.a. den pelagiske fangst, idet man ikke skal regne med en væsentlig vækst i kvotestørrelserne i de første år. I den fremtidige vareproduktion og økonomiske vækst bliver den gældende aftale en hæmsko. Dette kan allerede ses i statistikken, da Færøernes eksport til EU over de sidste 10 år er reduceret fra 80 pct. til 50 pct. af eksportvolumen. Samtidig med at dette er situationen for Færøerne, har EU den 30. oktober i år indgået CETA-aftalen med Canada, og når den er implementeret fuldt ud for den bilaterale handel, kan Canada eksportere alle sine fiskevarer toldfrit til EU. Idet Canada og Færøerne er konkurrenter i eksport og handel med fiskevarer, kan det nu stadfæstes, at der fremover sker en konkurrenceforvridning imellem landene på EU-markedet til fordel for Canada. Dette har den danske udenrigsminister endda bekræftet i et svar til MF'eren fra Tjóðveldisflokkurin.

Hvad mener statsministeren om, at Danmark som medlemsland af EU og med Folketingets medvirken kan åbne sit marked for varer, herunder fiskevarer, i ubegrænset omfang fra fjerne lande i andre kontinenter og samtidig opretholde EU's diskriminerende handelspolitik over for Færøerne?

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Altså, uden at provokere kan man sige, at det havde været lettere, hvis Færøerne havde været medlem af EU – det medgiver jeg gerne – men det er jo ikke en beslutning, der kan træffes her i Folketingssalen. For det er klart, at det rummer nogle udfordringer – det er der jo ingen grund til at lægge skjul på – at når vi laver en frihandelsaftale med Canada, hvilket jeg støtter rigtig, rigtig varmt, som gør, at canadiske produkter får lettere adgang til Europa, og at vi den anden vej også får lettere adgang til Canada, så betyder det, at man i forhold til en stribe produkter, hvor Færøerne har spidskompetencer, vil opleve en stærkere konkurrence fra Canada, og at man ikke får de modsatrettede fordele. Og det er jo, fordi alting kommer med en pris, og det kommer med en pris, at man på Færøerne historisk har besluttet sig for at stille sig et andet sted i det europæiske samarbejde, end den danske del af rigsfællesskabet har gjort. Og det kan jeg ikke trylle væk – altså, for nu at være helt åben omkring det.

Når det er sagt, vil vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, i forhold til at sikre Færøerne maksimal markedsadgang og afsætningsmuligheder i Europa, og det er der også et tæt samarbejde mellem Udenrigsministeriet og udenrigsministeren og de færøske myndigheder om, og det vil vi gerne intensivere.

Værsgo, hr. Tórbjørn Jacobsen.

Canada er nu heller ikke medlem af EU. Det må siges at være en paradoksal situation, som Færøerne står i, da Danmark og de sammensvorne i EU vælger at indgå en frihandelsaftale med den suveræne stat Canada, der direkte har mulighed for at konkurrere Færøerne ud af det europæiske marked på de favorable betingelser, som CETA-aftalen indebærer.

Der findes et fortilfælde. For omkring 10 år siden, skulle EU indgå aftale med Middelhavslandene ved den afrikanske kyst og landene i Mellemøsten, afrikansk og arabisk implementering i den her paneuropæiske kumulationsaftale. EU's oprindelige planer var at holde Færøerne uden for denne aftale, men der blev der fra dansk side fremsagt den betingelse i forbindelse med en dansk accept, at Færøerne indgik i aftalen, og det skete efterfølgende. Mener statsministeren, at Danmark kan intervenere på samme måde i den nye og skæve markedssituation, som Færøerne står over for på det europæiske marked, efter at EU og derved Danmark har indgået CETA-aftalen med Canada?

Værsgo, statsministeren.

Må jeg ikke bare lige sige, at jeg udmærket godt ved, at Canada ikke er med i EU. Det var jo derfor, vi lavede en frihandelsaftale med dem, fordi det styrker Europa, at vi får bedre afsætningsmuligheder i Canada, og det styrker Canada, at Canada får bedre afsætningsmuligheder i Europa. Nu har man så på Færøerne historisk truffet en beslutning om ikke at være en del af Det Europæiske Fællesskab. Det er en færøsk beslutning, og den har jo så en konsekvens, og hvis hr. Tórbjørn Jacobsen mener, at konsekvensen kunne være, at Danmark så skulle spænde ben a la Vallonien for en perspektivrig handelsaftale, så stiller man en fordring til mig, som jeg ikke kan indfri.

Vi ønsker at være lydhøre over for færøske ønsker, og hvis der er færøske ønsker i relation til implementeringen af den canadiske aftale, altså CETA-aftalen, som vi kan understøtte, gør vi gerne det. Men vi er jo også bare nødt til at være åbne og ærlige over for hinanden, og alting kommer med en pris, og den pris falder forskelligt ud. Vi har f.eks. også europæiske sanktioner i forhold til Rusland, hvor jeg har en fornemmelse af, at man på Færøerne i den snævre sammenhæng tænker: Dem er vi så ikke omfattet af.

Værsgo, hr. Tórbjørn Jacobsen.

Bliver CETA-aftalen ratificeret, og Færøernes asymmetriske handelsaftale med EU hængende, så opstår der et problem. Derfor er det relevant at få at vide, hvilken holdning centralmagten i det højt profilerede rigsfællesskab har til den nye situation, der kommer til at udmønte sig i en kolossal forvridning af konkurrencen på det europæiske marked, hvor færøsk eksport af fiskevarer bliver holdt fast i halvfabrikata, en udenlandsk tilstand. Vi bliver ramt på vores eksistensgrundlag i en ulige konkurrence. Vores udenrigspolitiske anliggender er i forvejen stærkt begrænsede i loven om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, der ligner en kolonial frihedsberøvelse.

Mener statsministeren, at man bør genforhandle ovennævnte lov med det sigte, at de tre lande, som loven vedrører, bliver tre ligeberettigede dele på den udenrigspolitiske scene, men suveræn på handelskompetence og ansvar, da handelsaftaler bliver forhandlet og indgået f.eks. imellem Færøerne og andre lande?

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Altså, asymmetri: Må jeg ikke gentage, at vi gerne bistår Færøerne i situationer, hvor der er særlige færøske interesser, som bliver lidt klemt af, at man på Færøerne har truffet en beslutning om ikke at være med i EU. Det gør vi så med afsæt i den situation, som Færøerne selv har valgt at bringe sig i.

Nu påpegede jeg det sådan og forsøgte at være lidt diplomatisk omkring den asymmetri, der er i den måde, som Europa reagerer på i forhold til Rusland. Og der ved jeg ikke, om hr. Tórbjørn Jacobsen står og efterspørger, at der skal være symmetri, altså, om Færøerne vil underkaste sig de samme sanktioner, som resten af Europa har i forhold til Rusland, og hvilke effekter det vil have på færøsk lakseeksport. Der bliver bare nødt til at være konsistente synspunkter her. Og alting kommer med en pris. Det er i rigsfællesskabets samlede interesse, at der er frihandel i verden, og at vi har fået en frihandelsaftale med Canada. For at sige det ligeud, så vil jeg jo ikke stå og give et tilsagn om at deponere fremtidige ratifikationsmuligheder ud over bestemmelserne i grundloven, så vi fik en eller anden situation, hvor en fremtidig europæisk frihandelsaftale stod og faldt med ikke et parlament i Vallonien, men altså med Lagtinget i Færøerne, eller hvad det nu måtte være. Sådan kan det ikke være.

Men det skal ikke skygge for, hvad jeg siger helt overordnet, nemlig at vi gerne bistår for at fremme færøske interesser.

Tak for det. Og tak til hr. Tórbjørn Jacobsen – og velkommen til Folketinget, i øvrigt.

Værsgo til hr. Sjúrður Skaale.