Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
29. marts 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
318 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 318:
J.nr. 17/03108
”Er
ministeren enig i STARs svar til Dagbladet Arbejderen om modregningen
af overenskomstaftalte seniordage i efterlønspræmien, og vil ministeren redegøre
for, hvordan modregningen i givet fald foregår og hvad det kan koste den
enkelte? Der henvises til artikel i Dagbladet Arbejderen af 22. februar 2017, jf.
http://arbejderen.dk/fagligt/seniordage-koster-efterl%C3%B8nspr%C3%A6mie”
Svar:
Jeg har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om at redegøre
for svaret, som er givet til Dagbladet Arbejderen. STAR har givet følgende redegø-
relse:
”Ved
besvarelsen af forespørgslen fra Dagbladet Arbejderen har STAR ikke for-
holdt sig konkret til den indgåede overenskomst, som artiklen i Dagbladet Arbejde-
ren omhandler. STAR har alene udtalt sig generelt om reglerne for optjening af
skattefri præmie i forbindelse med løntimer, således som de også er beskrevet i
SKAT’s indberetningsvejledning til arbejdsgivere om eIndkomstregisteret.
Ordningen om skattefri præmie blev indført som led i den fleksible efterlønsord-
ning i 1999 med det formål at give en økonomisk tilskyndelse til at udskyde over-
gangen til efterløn eller helt at undlade at gå på efterløn og fortsætte med at arbej-
de. Siden indførelsen har størrelsen af den optjente præmie været relateret til antal-
let af timer, personen har arbejdet. Ligeledes har det siden 1999 været det arbejde,
som personen har kunnet bruge til at opfylde beskæftigelseskravet for ret til dag-
penge, som bruges til beregning af størrelsen af den skattefri præmie.
I forbindelse med overgangen i 2011 til at bruge indberettede løntimer til eInd-
komstregisteret som grundlag for opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dag-
penge gik man også over til, at optjeningen af skattefri præmie som overvejende
udgangspunkt sker på grundlag af løntimer, der er indberettet til eIndkomstregiste-
ret.
For at noget kan tælle med til skattefri præmie gælder det for lønmodtagerarbejde,
at der er tale om løntimer eller, at der er tale om såkaldt
”ukontrollabelt
arbejde”.