Spm. nr. S 973

5) Til finansministeren af:

Rune Lund (EL) (medspørger: Pelle Dragsted (EL) ) :

Mener ministeren, at mulighederne for at udnytte skattefradrag i felterne uden for eneretsområdet skal ændres, og har sådanne overvejelser været inde i forhandlingerne om den nye Nordsøaftale?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at mulighederne for at udnytte skattefradrag i felterne uden for eneretsområdet skal ændres, og har sådanne overvejelser været inde i forhandlingerne om den nye Nordsøaftale?

Værsgo, ministeren.

Se, som vi jo har været rundt om nogle gange, betyder den aftale, der blev lavet af en bred kreds af partier i Folketinget, at vi styrker muligheden for, at de olie- og gasforekomster, der er i Nordsøen, kommer op til fællesskabets gavn. Det betyder også, at den meget store klynge af industriarbejdspladser, der er i Esbjergområdet omkring netop olie- og gasindustrien, og den store eksport, som vi har fået på baggrund af vores viden om, hvordan vi henter olie op af en meget svær undergrund, som der er i den danske del af Nordsøen, styrkes med aftalen her. Så jeg er glad for aftalen; jeg synes, den er rigtig, rigtig god, og jeg gør mig ikke, som det hedder i spørgsmålet, nogle overvejelser om at ændre skattefradragene for felterne uden for eneretsområdet.

Det, som vi har lavet her, er en generel ændring – en tilvalgsordning så at sige – i en begrænset periode. Hvis man ønsker at lave investeringer i produktionen i Nordsøen, kan man i en periode få et forhøjet fradrag og få en forhøjet afskrivning. En forhøjet afskrivning modsvares selvfølgelig af, at afskrivningsværdierne er lavere senere hen. Et forhøjet fradrag på kulbrinten vil gøre, at det er mere attraktivt. Men igen, hvis det er attraktivt for nogle at investere yderligere end det, der allerede er investeret, for dermed at producere noget mere, så vil den største gevinstmodtager i forhold til det være statskassen. Det vil være samfundet, der får over 70 pct. af det overskud, der kommer af, at vi producerer noget mere.

Der blev sagt i det her spørgsmål, at vi skulle deles om den grønne omstilling. Det behøver vi ikke for min skyld. Altså, jeg er varm tilhænger af, at vi laver en grøn omstilling i Danmark, men uanset hvor hurtigt man måtte ønske sig en grøn omstilling i Danmark, vil det være sådan, at der i Europa vil være en efterspørgsel på både olie og naturgas i en del år fremadrettet, og jeg tror endda også, man kunne sige: i lang tid efter at den nuværende eneretsbevilling udløber i 2042.

Hvis ikke vi selv bruger al den olie og gas, der produceres i Danmark, så giver den samfundet en eksportindtægt, fordi vi kan sælge den til andre lande og gøre os mindre afhængige af nogle af de ustabile regimer, der i øjeblikket tjener for godt på at levere til et Europa, der har brug for energi udefra. Så vi kan sådan set gøre noget, der både geopolitisk og økonomisk er fornuftigt, uden at det miljømæssigt ændrer noget som helst.

Tak. Spørgeren.

Jeg vil godt starte med at sætte spørgsmålstegn ved hele præmissen for den besvarelse, som ministeren giver, nemlig at olie- og gasudvinding kun kunne fortsætte, hvis man gav den her skatterabat. Det er jo interessant, at man giver en skatterabat, og lad os så tage udgangspunkt i de 3½ mia. kr., som ministeren selv har brugt i debatten i dag. Altså, jeg var til generalforsamling i A. P. Møller - Mærsk i går, og der kunne jeg jo se, at den koncern udbetaler udbytte til sine aktionærer på 3,1 mia. kr. bare for 2016.

Det synes jeg jo er interessant, for man har at gøre med en tilsyneladende meget nødlidende virksomhed, som har brug for, at skatteborgerne kommer og betaler en ny rabat for at hive olie op af Nordsøen, når man så samtidig inden for en uge sender et udbytte af sted til aktionærerne på 3,1 mia. kr. Det synes jeg udstiller hele absurditeten i den skatteaftale, som lige er blevet indgået, og som giver en skatterabat oven i skatter, som er for lave. Vi ved, at beskatningen er lavere i Norge.

Vi ved, at forudsætningen for den aftale, der blev indgået i 2003, er en pris for en tønde olie, som er væsentlig lavere end det, den har vist sig at være. Vi ved, at Det Miljøøkonomiske Råd, der kom med deres årlige rapport den 28. februar, siger, at skatten er for lav, at skatten burde sættes op, og at det ikke giver mening at give statsstøtte til at hive sort energi op, når man kunne bruge pengene på noget andet, f.eks. fremme af grøn energi, vedvarende energi. Så forudsætningen om, at det her ikke kunne lade sig gøre, uden at man gav en skatterabat, holder simpelt hen ikke en meter.

I forhold til det konkrete spørgsmål er interessen omkring Hejrefeltet jo relevant i den her sammenhæng, fordi DONG jo har haft nogle mislykkede investeringer ude i det felt. Der ligger i øjeblikket et skattefradrag på over 20 mia. kr., og det er det, som jeg spørger ind til her. Men jeg kan glæde mig over at høre, at ministeren ikke har nogen planer om at ændre skattelovgivningen, så sådan et skattefradrag kunne bruges af f.eks. A. P. Møller - Mærsk i forbindelse med olieudvindingsaktiviteter i Nordsøen.

Værsgo.

For at starte bagfra: Nej, det har vi absolut ikke nogen planer om at ændre. Vi har tværtimod aftalt og netop undersøgt, at reglerne er sådan, at det fradrag for Hejrefeltet ikke kan sælges til andre selskaber og nyttiggøres der.

Bare lige et par ting omkring selve aftalen. Det er jo ikke sådan, at jeg nogen sinde har påstået, at hvis ikke vi lavede den aftale, ville der ikke blive lavet en genopbygning af Tyrafeltet. Forskellen er, om Tyrafeltet bliver fuldt genopbygget eller delvis genopbygget. Hvad betyder det? Ja, det betyder en forskel på 26 mia. kr. i statslige indtægter ved en fuld udbygning i forhold til en delvis udbygning. Og de 26 mia. kr. gør, at jeg har en interesse i at sikre, at vi får mest muligt ind til den danske stat, samtidig med at det er med til at understøtte en klynge af virksomheder i Esbjerg, som skaber rigtig mange arbejdspladser i hele det sydvestjyske område.

Det er ikke sådan, at A. P. Møller - Mærsk er nødlidende. Det tror jeg aldrig man har hørt hverken mig eller andre fra regeringen påstå. Det er et spørgsmål om, hvordan man laver en skattemodel, der gør, at de er interesseret i at lave den fulde genopbygning – ikke bare Mærsk, men også Shell og Chevron, som er de to andre store udenlandske aktionærer i Dansk Undergrunds Consortium.

Tak! Spørgeren.

Men det er jo absurd, når vi har en skatterabat, som, hvis vi deler den ud over de enkelte år, udgør et relativt lille millionbeløb, når vi sammenligner med bare den udbyttebetaling på 3,1 mia. kr., som der skete på A. P. Møller - Mærsks generalforsamling i går. Altså, Mærsks andel af det her, hvis vi tager udgangspunkt i de 5 mia. kr., vil så være 1½ mia. kr. fordelt over 9 år, som er sådan lige omkring og lidt mindre end 200 mio. kr. om året. I den sammenhæng må man da sige, at den her skatterabat er utrolig lille, i forhold til at man lige udbetalte et udbytte på 3,1 mia. kr. Det må ministeren da også kunne se.

Værsgo til ministeren.

Jeg kan love, at jeg fra nu af vil citere hr. Rune Lund for, at skatterabatten udgør et relativt lille millionbeløb. Det fryder mig, at vi kan være enige om det, for når man kigger på, hvor store samfundsmæssige interesser der er i, at der laves en fuld genopbygning af Tyrafeltet, må man sige, at det faktisk er et relativt lille millionbeløb, der er tale om.

Det, der er væsentligt, er, at vi har fået lavet en aftale, der sikrer en fuld genopbygning af Tyrafeltet; vi har fået lavet en aftale, der sikrer, at vi har mulighed for at hente de forekomster, som vi ved er i den danske del af Nordsøen, op til gavn for fællesskabet. Alternativet til det her ville være, at man skulle ud og skære ned på vores værdier, vores forventede indtægter, at vi skulle skære ned, med hensyn til hvad vi har mulighed for at skabe af arbejdspladser i Danmark, og det ville vi være rigtig kede af. Så jeg er glad for, at det er et relativt lille millionbeløb, der nu giver så god en aftale som den, vi har her.

Tak. Så er der en medspørger, og det er hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Det er godt at skabe arbejdspladser, men når man bruger 3,5 mia. kr., så kunne det jo være, man kunne have skabt nogle andre arbejdspladser, f.eks. ved at fremme den grønne omstilling. Det er bare for lige at få det plads.

Det, der jo kan provokere lidt, og som jeg tror mange danskere måske sidder og tænker lidt over, er altså det her med, at man i så mange år har underbeskattet aktiviteter i Nordsøen, altså at man har haft en beskatning, der i forhold til den aftale, der blev indgået i 2003, har betydet, at der fra 2003 og frem til i dag i Nordsøen i den grad har været det, som de økonomiske vismænd selv kalder overnormale profitter. Derfor er det selvfølgelig lidt mærkeligt, når så et af de selskaber, som har nydt rigtig godt af de her meget, meget favorable skattevilkår, kommer og siger: Hov, vi har altså ikke råd til at vedligeholde vores installationer derude; der må I altså komme og bede skatteyderne om nogle flere penge. Det tror jeg egentlig bare helt grundlæggende er den følelse, som mange danskere har i forbindelse med det her.

Jeg syntes, det lød som et meget klart svar på spørgsmålet om Hejrefeltet, så jeg vil bare gerne lige spørge en gang til for at være helt sikker på, at jeg forstod det rigtigt: Hvis Mærsk eller et andet selskab f.eks. køber DONG's oliedivision, vil de ikke kunne bruge det fradrag på de 20 mia. kr.? Er det korrekt forstået?

Så er det ministeren.

Vi ændrer ikke på de skatteregler - de gældende skatteregler vil også være gældende fremadrettet. Til det, der bliver sagt, vil jeg sige: Prøv lige at høre, hvis man tror på Enhedslistens togfondsprojekt, hvis man tror på de olieprisfremskrivninger, som I byggede et togfondsprojekt på, så må det være sådan, at de selskaber, som DUC består af, vil betale skatterabatten fuldt ud tilbage inden 2031. Sådan må det være, hvis man tror på de tal, som I lagde til grund, da I lavede togfondsprojektet.

For det er sådan, at når olieprisen stiger og passerer en grænse på henholdsvis 75 dollar og 85 dollar pr. tønde, vil man få en tilbagebetaling fra de selskaber, der har fået en skattefordel, så der er i højere grad tale om en likviditetsfordel end en reel skattefordel, hvis man tror på de tal, som I lagde til grund, og som vi i øvrigt også ligger til grund i regeringens økonomiske redegørelse fra december måned.

Det er jo ikke sådan, at der er uenighed om, hvad olieprisen vil blive, når det handler om, hvad I har baseret togfonden på, og hvad vi har baseret vores økonomisk redegørelse på. Så hvis vi tror på vores egne tal, må det være sådan, at selskaberne betaler det hele tilbage inden 2031, samtidig med at vi får større værdier og flere arbejdspladser. Det er ikke så ringe endda.

Tak. Man bruger ifølge forretningsordenen ikke direkte tiltale.

Værsgo.

Det, jeg talte om, var jo så ikke de nye skatterabatter – det var den skatteaftale, man lavede i 2003, som har været ekstremt lukrativ for olieselskaberne, simpelt hen fordi olieprisen viste sig at være langt, langt højere end forudsat, og det betyder bare, at det afkast, de har fået, alså det, man kalder ressourcerammen, er tilfaldet private i stedet for i højere grad at tilfalde os alle sammen, sådan som man f.eks. ser det i Norge, hvor beskatningen på de her olieværdier er betydelig højere. Det er derfor, det kan virke mærkeligt, at de selskaber, der så har fået lov til at få den rigtig gode tjans at hive vores olie op af undergrunden, ikke selv har kunnet spare op til at foretage den nødvendige renovering; det er endda et selskab, som er kendt for rettidig omhu. Det er bare det, jeg mener.

Men for lige komme tilbage til det med DONG, og det, at man ikke vil ændre de gældende regler, kan jeg så ikke bare få et klart svar: Er det ministerens opfattelse, at hvis A.P. Møller - Mærsk A/S overtager DONG's olieforretning, vil man under de gældende regler kunne drage nytte af det her fradrag på 20 mia. kr.?

Værsgo til ministeren.

Hr. Pelle Dragsted spørger om så mange forskellige ting, at det kan være svært at svare på det hele, men hr. Pelle Dragsted spurgte også om, hvorvidt danskerne generelt synes, det er i orden, at man bruger 3,5 mia. kr. i skatterabat. Og der er det bare, jeg siger, at hvis man tror på hr. Pelle Dragsteds og finansministerens forudsætninger, som vi er enige om, så vil det være sådan, at olieselskaberne vil betale den kortsigtede skatterabat tilbage inden 2031. Derfra vil det være en ren overskudsforretning for samfundet, at vi har fået mere investering i Nordsøen, og at vi har fået flere olieforekomster og flere gasforekomster aktiveret. Det er supergodt for den industriklynge, vi har.

I forhold til spørgsmålet om det juridiske, så ændrer vi ikke noget på lovgivningen, vi ændrer ikke noget på muligheden for at fratrække et eventuelt underskud fra Hejrefeltet i andre selskaber.

Så er det tilbage til hovedspørgeren, og det er hr. Rune Lund. Værsgo.

Tak for det sidste svar. Det betyder – noget, som vi ellers ville stille et spørgsmål om – at det mulige fradrag, som ligger ude i Hejrefeltet, ikke kan overdrages til A.P. Møller - Mærsk A/S under den gældende lovgivning. Det synes jeg er en god ting at tage med hjem i dag. Tak for det svar.

I forhold til spørgsmålet om, om det er en lille rabat eller en stor rabat, er det jo – bevares, 5 mia. kr. eller 3,5 mia. kr. er også en slat penge – penge, vi kunne have brugt på flere sygeplejersker på hospitalerne, flere pædagoger i børnehaverne. Men det er jo netop en unødvendig rabat, og derfor er det jo bare absurd, at man har givet en skatterabat oven i skatter, der i forvejen er for lave.

Værsgo til ministeren for den sidste besvarelse.

Jamen jeg vil citere hr. Rune Lund for, at det er et relativt lille millionbeløb, og det er jeg glad for at vi er enige om at det er. Det, man så bare skal huske, er, at det, staten får ud af det, er et relativt stort milliardbeløb, altså på 26 mia. kr., som er forskellen på, om man laver en delvis genopbygning – som er det, selskaberne havde lavet uden en aftale – eller en fuld udbygning, som man laver med aftalen. 26 mia. kr. ekstra i statskassen i de kommende år betyder en stor forskel i vores mulighed for at bygge et samfund op, hvor vi har gode velfærdsydelser, hvor vi har gode tilbud til borgerne, samtidig med at vi har en lav skat. Det er jeg rigtig glad for, og derfor er det en god aftale.

Tak for det. Det var slut på spørgsmålet.

Så er der et nyt spørgsmål, og det er til udlændinge- og integrationsministeren fra fru Yildiz Akdogan.